8 minute read
Matilde: Studenterhuen – den skal på
Studenterhuen – den SKAL på
// Matilde Lusty Sørensen
Advertisement
Når det hele bliver rigtigt svært, lektierne bliver for meget, fraværet presser på, stressen langsomt sniger sig ind på mig og jeg mest af alt har lyst til at give op - tænker jeg på den studenterhue, som jeg så gerne vil have på. Det giver lidt mod og lyst til at forsætte, selvom det er svært. Jeg ved, jeg ikke er den eneste, som synes det at tage en ungdomsuddannelse er hårdt og i perioder oplever stres forbundet med det
Jeg hedder Mathilde og er 19 år gammel. Jeg har et meget almindeligt ungdomsliv og går til dagligt på HF. Udover min HF lever jeg af at holde foredrag omkring livet med autisme, angst, OCD, ADHD og spiseforstyrrelse og har bloggen ”Mit liv med angst og autisme” .
Jeg er på mit andet år af HF, men får ikke hue på nu til sommer - for selvom jeg har et forholdsvist almindeligt liv, er jeg diagnoseret med autisme, angst, OCD, ADHD og spiseforstyrrelse. Dette er noget, jeg er meget bevidst om, ikke må begrænse mine muligheder, men som alligevel betyder, at jeg må gå en anden vej end mange andre på min alder.
Jeg går på en HF, som tager 3 år. Det betyder, at vi er en klasse, som består af unge mennesker, som alle har brug for at tage deres HF over lidt længere tid. Nogle af os har en diagnose, og andre har som jeg selv mere end en. Fælles for os alle er, at vi ønsker at gennemføre en HF og få studenterhue på.
I mange år kæmpede jeg med en slem angst oven i de udforinger, der kan følge med, når man har autisme. Det har for mig betydet, at jeg har gået på behandlingsskole i flere år og derfor godt vidste, da jeg gik ud af 9. klasse, at jeg ikke ville kunne gennemføre en HF på 2 år.
Min hverdag er som sagt ikke særlig meget anderledes end andre unges. Det er for mig vigtig, at det at have autisme ikke er noget, som hæmmer mit liv. Jeg vil stadig gøre de ting, jeg har lyst til, og det skal ikke forhindre mig i noget. Det er dog klart, at jeg i en eller anden grad bliver nødt til at tilpasse min hverdag efter min autisme. Min autisme viser sig tydeligt i perioder, fordi jeg bliver ramt af stress. Når jeg presser mig selv for meget og ikke husker mine pauser, bliver jeg stresset. Jo længere tid jeg går med stressen, jo mere kommer nogle af mine udforinger til udtryk. Jeg får svært ved høje lyde, svært ved at sove og svært ved at slappe af og finde ro. Så ved jeg med mig selv, at det er tid til at trække stikket og få en pause.
Pauser for mig er uundværlige, jeg fungerer ikke uden dem. Det har også betydet for mig, at jeg på mine to år på HF har været sygemeldt flere gange. Det er selvfølgelig ikke holdbart at blive så stresset, så man ender med at blive sygemeldt, men det er et vilkår for mig lige nu. Jeg er stadig i en proces med at lære mig selv at kende og vide, hvornår min krop trænger til en pause. Det er nemlig ikke altid sådan, at jeg registrerer, at jeg har brug for en pause, før det er for sent. Mine sygemeldinger kræver naturligvis, at jeg må læse op og lave de ting, jeg kommer bagud. Det er betingelsen for at jeg kan gennemføre min HF og få studenterhue på – og det vil jeg meget gerne.
For studenterhuen - den skal på!
Jeg regner og håber stærkt med, at jeg i sommeren næste år bliver færdig med min HF og student. Når jeg er færdig, vil jeg enormt gerne arbejde videre med mine foredrag og på et tidspunkt komme til at arbejde med børn og unge med autisme.
Hvis man har lyst til at læse mere om livet med autisme, angst, OCD, ADHD og spiseforstyrrelse kan man finde mig på min blog: ”Mit liv med angst og autisme” på Facebook. Jeg kan også bookes til foredrag. Jeg holder foredrag om livet med diagnoser og er lige nu aktuel med foredragene: Mit liv med angst og autisme; Autisme og ungdom; Hjælp mig, mor; Workshop om autisme og angst; Skole, uddannelse og autisme og Autisme og spiseforstyrrelse.
Hvis du synes, at nogle af foredragene lyder spændende, så send en mail til: mlusty26@gmail.com så sender jeg en yderlig beskrivelse af foredragene.
Vil du gøre en forskel for andre mennesker - med professionel omsorg og høj faglighed? Tag din uddannelse på
10. klasse
Tag en 10. klasse, hvor omsorg, sundhed og pædagogik er den røde tråd, og du bliver klogere på dit uddannelsesvalg.
Pædagogisk assistent
For dig, der vil arbejde pædagogisk med kreative og fysiske aktiviteter med børn, unge eller ældre med særlige behov.
SOSU-hjælper
Har du mod på mennesker? Som SOSUhjælper skaber du sammenhæng og livskvalitet hos ældre, syge og handicappede.
SOSU-assistent
Har du blik for helheden, og vil du tage ansvar? Som SOSU-assistent får du styr på bl.a. sygepleje, psykiatri og medicinhåndtering.
EUX Velfærd = Student + faglært
Vil du udfordres - og arbejde med både hjerne og hjerte? Vil du have spændende karriere- og videreuddannelsesmuligheder? Med EUX Velfærd kombinerer du en studentereksamen med uddannelsen til enten SOSU-assistent eller pædagogisk assistent.
Find os i Hillerød, Helsingør, Frederikssund, København, Brøndby, Herlev og Gladsaxe
sosuh.dk 7226 6000
PIGERNE SKAL OGSÅ VÆRE IVÆRKSÆTTERE En ny ide eller et helt nyt produkt. Noget der bliver en del af fortællingen om vores fremtid. Bag dem står ofte ingeniører, forskere og iværksættere. Og langt de fleste af dem… er mænd. Men nu skal pigerne også på banen, lyder det fra Marianne Andersen, svagstrømsingeniør og stifter af foreningen High 5 Girls
// Christina Qvistgaard ’Pigerne er underrepræsenterede både i teknologien og iværksætteri. Vi vil gerne give pigerne nogle af de iværksætter egenskaber, som de kan bruge hele livet samt en interesse i og motivation for teknologi,” fortæller Marianne Andersen.
For pigerne kan være med til at ændre verden, når de kaster sig ud i iværksætteri. Ikke mindst inden for teknologien, forklarer svagstrømsingeniøren – som i øvrigt også har en MBA med i bagagen. ”De skal kaste sig ud i det. Meget teknologi skal bruges af både mænd og kvinder, så der må gerne komme lidt mere diversitet blandt udviklerne. En mandlig ingeniør ved jo ikke, hvordan det er at være kvinde. Tag fx en airbag. Den er sikrere for en standard mand end kvinder, hvis krop er anderledes end en mandekrop. Typisk er kvinder lavere, de har bryster mv. Det har man ikke tænkt på, da man udviklede den,” lyder det fra stifteren, som selv har en drøm om at ændre verdenen bare en lille smule. ”Teknologi handler jo i bund og grund om mennesker og vores behov, det vil vi gerne vise dem. Og så præsenterer vi samtidigt pigerne for nogle nye kvinderoller.”
Med baggrund i de overvejelser stiftede Marianne Andersen nonprofit foreningen High 5 Girls og kastede sig ud i at lave såkaldte hackatons. En-dages events for piger mellem 13-19 år og gerne piger, der ikke på forhånd brænder for teknologien.
Ta´på Femmøller Efterskole
eSport
Klimakæmper
Styling
Musik
Design Teater
E-Musik
BESØG OS PÅ EFTERSKOLERNES DAG
Her får de et nyt billede af teknologien blandt andet gennem mødet med rollemodeller, som tæller forskere, ingeniører og iværksættere indenfor teknologi. Der bliver kigget på spørgsmål og problemstillinger, der interesserer dem – og så arbejder man sig igennem løsninger og Teknologi handler jo i bund og grund om “ muligheder. Til sidst har pigerne fået en solid redskabskasse, som mennesker og de også kan vores behov bruge andre steder.
”Det handler om at rejse sig igen, hvis man falder. Det er ok at vælge forkert. Det er ok at fejle. Mange piger synes alt skal være 110 procent i orden, hvor drengene er lidt mere afslappede. Så pigerne, de skal kaste sig ud i det. Ud på det dybe vand,” fortæller Marianne Andersen. Og så skal de slippe lidt af frygten for at stille sig op foran andre. Det bliver man nød til at lære, hvis man skal pitche ideer til fremtidige investorer og i øvrigt få sine ideer igennem. ”Så er der det med at tale foran en forsamling. En del af pigerne er generte og tilbageholdende, når de ankommer om morgenen og i løbet af en dags hackaton varmer de op og kan godt klare at komme op foran 20 mennesker og tale. Flere har efterfølgende udtalt, at de var trygge ved det, hvilket de normalt ikke ville være, og at det var en positiv oplevelse at prøve”.
”Vores største mål er, at når pigerne forlader hackaton ved de for det første, at også de kan være med til at ændre verden. Herudover ønsker vi, at de tænker lidt mere over, hvorfor ting og løsninger ser ud, som de gør: nysgerrighed, at stille spørgsmål, at undres er det, som senere kan føre til store idéer, som verden har brug for.”
Marianne Andersen bruger selv de redskaber, hun har fået med i bagagen, i sin nye rolle som iværksætter. Der bliver søgt fondsmidler, trukket på netværk og hentet sponsorater. Teknologipagten, HCØ2020, KMD og Kvindernes Bygnings Fond er blandt sponsorerne. Fx sponsorerede HCØ2020 forplejning på den sidste Fondsmidler og sponsorater betyder, at deltagerne på hackatons ikke behøver at smide andet end en søndag. Det er gratis at være med.
Har du og dine veninder fået mod på at lære jer selv og jeres muligheder bedre at kende, så tag kontakt til Marianne på contact@high5girls.dk