4 minute read

To ungdomsuddannelser på én gang kan man virkelig det?

Læs om EUX og SOSU- uddannelsen i DEL 2 • side 53, 65 •

Den er god nok, og Camilla Neupart Frederiksen er et eksempel på det. Hun har gået på EUX Velfærd på Social- og sundhedsskolen, har taget en uddannelse som social- og sundhedsassistent og er blevet student i ét og samme hug. Det har store fordele for hende

Advertisement

Camilla Neupart Frederiksen har 4½ år gået EUX Velfærd på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. I februar ’21 blev hun såvel student som social- og sundhedsassistent. Af respekt for Corona og nedlukning, og fordi vejret var fint, mødtes vi i Give Lystanlæg til en snak om hendes uddannelse og tankerne om fremtiden.

"Jeg ville gerne have været sygeplejerske. Men jeg havde ikke lyst til og var ikke klar til at tage tre år mere på skolebænken. Der blev EUX et rigtig godt alternativ for mig, fordi jeg både fik en erhvervsuddannelse og blev student, så alle døre står åben for mig nu, forklarer Camilla.

"Under grundforløbet snusede vi til fagene både som pædagogisk assistent og social- og sundhedsassistent. Efter et år valgte vi så, hvilken retning vi ville gå. Og der valgte jeg uddannelsen til social- og sundhedsassistent.

Hele tre overraskelser

EUX Velfærd er fuld af overraskelser. Der er lidt ”Kinderæg” over EUX Velfærd, forstået sådan, at uddannelsen er en overraskelse med hele tre ting i godteposen: du får en erhvervsuddannelse, du bliver student og du får løn under din uddannelse fra hovedforløbet og frem. Uddannelsen består af Grundforløb 1 på 20 uger, Grundforløb 2, ligeledes på 20 uger, og et Hovedforløb af 3 år og 7 måneders varighed.

Mange døre står pivåbne for dig, når du har afsluttet din EUX. Med din erhvervsuddannelse kan du gå direkte ud til et arbejde som assistent i ældresektoren, sundhedssektoren, psykiatrien eller bosteder. Din studentereksamen vil åbne dine muligheder for at læse videre til sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut og mange andre muligheder, der fanger din interesse og dine ønsker.

Penge skal ikke være styrende for alle valg man træffer, men de er jo rare at have, som man siger. Løn under størstedelen af uddannelsen er en helt klar fordel på EUX. Lønnen betyder, at SU og dyre lån ikke behøver at blive din livline under uddannelsen, og det betyder, at du også slipper for store afdrag på tilbagebetalinger efter din uddannelse.

Valgte ny retning

Forløbet under uddannelsen har for Camilla betydet, at hendes retning for fremtiden har skiftet lidt kurs. Hun har været i praktik i sammenlagt 1½ år, så der var rig mulighed for at lære mulighederne at kende i praksis. Hun har været i praktik i psykiatrien, på hospital, plejecenter og i udekørende teams i hjemme- og sygeplejen.

"Jeg er dels blevet mere moden, siden jeg gik ud af folkeskolen og dels fandt jeg i løbet af min praktik ud af, at jeg slet ikke vil være sygeplejerske. Jeg vil hellere studere molekylær biologi eller medicin. Det fanger mig meget mere. Det har været rigtig godt for mig at prøve ting af og på den måde finde ud af, hvad jeg faktisk gerne vil, forklarer Camilla.

Det gode ved EUX er, at Camilla har fået begge dele på en gang. Hun har prøvet faget af og uddannet sig som social- og sundhedsassistent, mens hun samtidig har taget en gymnasial uddannelse, som hun har brug for, når hun skal søge ind på universitetet, som Camilla gerne vil.

"Det bliver ikke lige med det samme. Jeg vil arbejde som social- og sundhedsassistent i et par år først. Jeg er tilmeldt et vikarbureau og har masser af opgaver i hjemmeplejen i Vejle, Fredericia og Horsens, og derefter vil jeg søge ind på det studie, jeg beslutter mig for på det tidspunkt.

FAKTA: EUX

EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. Som erhvervsfaglig student kan du arbejde i faget, og dine muligheder for at læse videre er de samme, som for de der har taget en traditionel gymnasieuddannelse. Der op mod 50 forskellige erhvervs-uddannelser, der kan tages med en EUX. Tag en snak med en vejleder på en erhvervsskole for at få mere konkret viden om dine muligheder.

Få en uddannelse med mange fremtidsmuligheder

Se mere på www.eucl.dk

Kontakt skolen på tlf. 7920 1111

Hos EUC Lillebælt kan du uddanne dig til:

• Kranfører • Procesoperatør • Togklargører • Guld- og sølvsmed

Derudover har vi mange andre spændende uddannelser inden for Transport & Logistik og Industri & Håndværk.

Du kan også tage en HTX eller EUX uddannelse hos os.

Kontakt os gerne, så hjælper vi dig på vej. Fremtiden er din

Teknikervej 2 | 7000 Fredericia | Tlf. 7920 1111 info@eucl.dk | www.eucl.dk

This article is from: