2 minute read

EUX-voxpop: Nicoline Andersen

1. Navn og alder? Nicoline Andersen, 20 år

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går på EUX Business på Handelsgymnasiet Vestfyn i Glamsbjerg. 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger denne uddannelse? Man skal først og fremmest lade sig lede af sine interesser. Hvis man er meget glad for naturfag er dette nok ikke lige stedet. Man skal være interesseret i arbejde med virksomheder og kunne lide matematik.

Advertisement

3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Altså, jeg har gået på forskellige uddannelser, der ikke fangede mig. Jeg har også været sygemeldt i et par år på grund af social angst, så jeg var ikke så meget for at starte på uddannelse, men jeg hørte om den her mulighed, syntes det lød spændende og nu er jeg her.

4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det er de værktøjer og det fagsprog vi får, så vi kan komme ud i praktik og arbejde. Vi får jo det hele på den her linje, både en erhvervsuddannelse og gymnasiale fag, så det fylder også meget at finde ud af, i hvilken retning vi vil. EUX er et godt rygstød til at komme videre ud i verden.

5. Hvad er særligt spændende? Jeg synes, det har været spændende her under Corona, at høre om virksomheders tanker om nye løsninger. Jeg er selv kreativ og får mange ideer til løsninger og er god til at se en ny vej at gå.

6. Er der noget, du er mindre glad for? Jaaa, erhvervsinformatik, som handler om brugen af IT, og de regler man skal overholde, er ikke lige mig. Det er lidt sværere for mig at se, hvad jeg skal bruge det til.

Læs om EUX og handels- uddannelsen i DEL 2 • side 53, 61 •

8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? En typisk dag starter med undervisning i nogle modeller, som vi arbejder videre med. Vi bruger meget modeller. Det kan være behovspyramide, købeadfærd og organisationsmodeller. På grundførløb 1 har vi ingen lektier. Vi når det hele i skolen. På grundforløb 2 får vi nogle extra fag og har i snit en aflevering om ugen. Vi får besked i god tid.

9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg håber på at komme ud i verden. Det er en drøm at komme i praktik i udlandet. Ellers vil jeg gerne starte min egen virksomhed med noget bæredygtig produktion. Det er også et tema på skolen, hvad virksomhederne gør for bæredygtighed.

10. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det er innovation. Det at skulle tænke nyt og finde ideer, det kan jeg virkelig godt lide. Jeg har lige arbejdet med et projekt, hvor jeg leger med at oprette en børnebutik i butikken, hvor det hele er på børnenes præmisser. Det kunne måske være med til at rykke familierne. Det var virkelig spændende at arbejde med, og så fik jeg en god karakter. Det er jo altid dejligt.

This article is from: