3 minute read
Hest og maskiner på skoleskemaet i ny 10 . klasse
Hest og maskiner på skole skemaet i ny 10. klasse
For August Dammark Møller var 10. klasse på Dalum Landbrugsskole det helt rigtige valg. Ligesom mange af hans klassekammerater trængte han til at kombinere undervisningen i klasseværelset med praktiske erfaringer fra værksteder, stald og markarbejde.
Advertisement
"Det var vigtigt for mig, at jeg fandt et sted, hvor jeg kunne tage 10. klasse, men også arbejde meget med det praktiske. Jeg er kørt godt skoletræt og gider ikke sidde indenfor hele tiden," siger August Dammark Møller, der er rejst fra Rødovre nær København til Korinth på Sydfyn for at gå i 10. klasse på Dalum Landbrugsskole.
Nusse med heste
De fleste elever bor på skolen, mens de går i 10. klasse. De kan vælge mellem to linjefag, hest eller værksted og maskiner. August valgte værksted og maskiner, men denne eftermiddag i september er han i hestestalden sammen med sin klassekammerat Mille Marie Larsen, der valgte hestelinjen. "Jeg valgte skolen, fordi det er lidt ligesom en efterskole. Vi har et megagodt sammenhold her på skolen, og vi er sammen på tværs af alle klasserne, spiller kort, går i biografen og ting som det. Det er også vigtigt for mig, at det ikke er sådan megameget fagligt. At der også er praktisk undervisning udenfor, så man ikke sidder indenfor hele tiden i klassen og læser i en bog," siger Mille Marie Larsen.
Ned langs gangen i den lange lyse stald venter hestene tålmodigt på at blive striglet og gjort klar. Udenfor er himlen blå med lette, hvide skyer. Det er en god dag at træne dressur på den udendørs dressurbane eller tage en hyggetur med veninderne i skoven. "Jeg har altid haft med heste at gøre og er ret glad for at gå ude i en stald og ordne bokse, snakke med hestene og nusse med dem. Derfor valgte jeg hest som linjefag," siger Mille Marie Larsen.
Jagttegn og traktorkørekort
Foran hestestalden holder Dalum Landbrugsskoles røde Massey Ferguson og venter. August kravler hjemmevant op ad stigen og svinger sig på plads i førersædet.
"Jeg har valgt motorlære og værksted. Så arbejder vi med traktorerne og er ude i marken. Vi har blandt andet været ude at harve og så, og efter jul skal jeg tage traktorkørekort her på skolen," siger August Dammark Møller.
Hest og maskiner på skole skemaet i ny 10. klasse
Selvom det måske kan lyde sådan, slipper eleverne ikke for også at sidde på skolebænken. Landbrugsskolens nye 10. klasse er tilrettelagt i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, og der er tale om en helt almindelig 10. klasse med undervisning i dansk, engelsk, matematik samt en række valgfag. Eleverne kan vælge enten velkendte folkeskolevalgfag som eksempelvis tysk, fysik og kemi eller prøve kræfter med nye valgfag som metal og motorlære, iværksætteri eller jagt og natur. August var ikke i tvivl.
"Jeg har valgt jagt og natur, så jeg kan få jagttegn," siger han og giver gas. Den røde traktor svinger skarpt til højre og sætter kursen tilbage mod maskinhuset og værkstederne.
For dig, som er klar på eventyr
Korinth Efterskole er for dig, som er vild med natur, fællesskab og friluftsliv. Du kan prøve kræfter med vores spændende linjefag adventure, ridning, forfatter, gourmet, spejderliv, friluftsliv og eSport. Vores valgfag byder bl.a. på jagt, dykning, idræt og korsang. Undervisningen rykker vi tit udenfor i det bedste klasselokale – naturen.
Du bliver hurtigt en del af stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle.
BESØG OS
Efterskolernes dag den 26. september
kl. 12.00 - 17.00