5 minute read

Lige dele energi, dygtighed og passion baner vej

//Tekst: Peter Christensen

HHX gav en vigtig ballast i tilskud til den energi og passion for at opbygge en virksomhed, som tvillingerne Mathias og Frederik Hedelund har. Sammen har de skabt en succesrig virksomhed, Temply, som repræsenterer en ny og fremtidig måde at tænke vikarbureau på

Advertisement

Mathias og Frederik har gået på innovationslinjen på HHX på handelsgymnasiet i Glamsbjerg, og tvillingerne fik meget med videre, som siden har haft stor betydning i deres arbejde med at etablere virksomheden Temply.

"Vi har jo siden hen fået kandidathatte på også, men gymnasiet var der, hvor vi udviklede os allermest, både fagligt og personligt," siger Mathias.

De nød godt af, at der var tid til hver enkelt elev, og der var overskud til at lave noget ud over studierne. Det var et positivt og energisk undervisningsmiljø med undervisere, der ville noget med deres elever, så Mathias og Frederik blev opfordret og hjulpet til at deltage i konkurrencer.

"Der var rig mulighed for at løfte tingene fra teori til praksis og få det prøvet af. Det var en klar fordel ved HHX, og ikke mindst innovationslinjen, at det var en klar og tydelig vej vi havde valgt. Vi fik en grundlæggende forståelse og lærte meget om virksomhedsøkonomi, moms, årsregnskaber og årsrapporter," forklarer Frederik

Små initiativrige fyre

Jeg blev lidt forbavset, da det gik op for mig, hvor dyb trangen til at starte egen virksomheden og få den til at gro, er hos tvillingebrødrene fra Assens, Mathias og Fredrik Hedelund.

De to brødre har, trods deres kun 25 år, en overraskende lang iværksætterhistorie bag sig. For at forstå deres drive er det en fin vinkel med et kort kig i bakspejlet. Deres historie som iværksættere begynder, da de er små.

Brødrenes drive var en udfordring for deres mor, der aldrig helt kunne vide, om der nu var den iste i køleskabet, hun regnede med. Forklaringen var, at hendes sønner som små forsøgte at etablere en forretning med hendes iste. "Det var noget af det bedste vi vidste, fortæller Mathias og Frederik, om det at stå ved deres bod foran den lokale Fakta, og til deres mors forbavselse råbe ud over pladsen: Kom og køb iste. Kom og køb iste. Efterfølgende blev deres mor hurtigt klar over, eller informeret om, at der nok ikke var mere iste i køleskabet, og hun skulle købe noget mere i Fakta.

Salget af morens iste blev senere fulgt op af Hedelunds Hundeluftere, der var en forretning baseret på kontakt over internettet via Facebook. Da de to brødre studerede på handelsgymnasiet i Glamsbjerg, drev de et eventbureau og en natklub i Odense. For flertallet vil det nok være en mundfuld større end de kan bide over, men brødrenes drive og energi er utvivlsomt også større end de flestes.

Et anderledes vikarbureau

De meget store vikarbureauer holder fast i gammeldags og stramt styrede forretninger uden megen gennemsigtighed for kunderne. Det var det brødrene så, og det var gnisten til, at Mathias og Frederik startede et nyt og anderledes vikarbureau.

"Vi havde grundlæggende to årsager til at starte virksomheden. Dels kunne vi se et hul i markedet for vikarbureauer, hvor de kæmpestore vikarbureauer ikke tilbyder megen gennemsigtighed, og dels en personlig interesse i digitale platforme og det at skabe relationer digitalt, som kommer gennem vores arbejde for forskellige digitale platforme, som vi tror meget på, forklarer Mathias og Frederik.

Med de tanker og ideer i baghovedet stiftede og lancerede de i 2019 vikarbureauet Temply. Virksomheden er en digital platform for virksomheder og vikarer – for både arbejdsgivere og arbejdstagere

g passion baner vej

Tælleren på virksomhedens hjemmeside, – temply.com – viser, at tvillingerne så rigtigt, og det giver sig udslag i den succes, de har haft i de nu mere end to år, virksomheden har eksisteret: dags dato, mens dette bliver skrevet, har Temply betjent og skabt kontakt mellem 428 virksomheder og 6191 vikarer.

Siden lanceringen i 2019 har virksomheden omsat for mere end 20 millioner kroner og har aftaler med virksomheder som- A.P. Møller-Mærsk, GLS, Novozymes og Carlsberg.

Brødre og samarbejdspartnere

En ting er at kunne blive enige om en drøm, noget andet er det at arbejde tæt sammen om at få drømmen til at rejse sig fra tanke til virkelighed.

"For mig har drømmen om at skabe noget selv, og se det få luft undervingerne, altid været vigtig. Vi vil skabe en forretning på, at vi kan gøre tingene på en bedre måde. Vi ejer jo virksomheden og bestemmer selv. Vi er cheferne på godt og ondt," siger Mathias.

"Vi arbejder sammen for at udfordre status quo. Vi kan godt gøre tingene på en anden og bedre måde i fremtiden. Ofte er det mig, der kommer med ideerne, og Mathias der tjekker efter i sømmene, om det holder, inden vi bærer det videre, forklarer Frederik.

Mennesket anno 2021 ønsker gennemsigtighed og Templys forretningsmodel, med den direkte kontakt mellem virksomhed og vikar, passer perfekt til den tid, vi lever i. Temply løfter også papirarbejde af forskellig art for virksomheder og vikarer.

"Vi vil gerne gøre det så enkelt som muligt for begge parter, og derfor sørger vi for papirarbejdet - kontrakter, løn, timeregistrering og overenskomster – så forholdene for vikaren er som for de fastansatte, og virksomhed og vikar kan koncentrere sig om det vigtigste: at få vikaren i gang med arbejdet.

Læs om HHX uddannelsen i DEL 2 • side 73, 76 •

LÆS HF INTRO

- og bliv klar til at tage en hf

Liniefag:

• imonortsaG

- bliv kok i din egen restaurant

rotidnok/egaB

- åben dit eget konditori

rekisuM

- med bandet på turné

s tropE

- talentudvikling

• edoM &

ngiseD

- design dit eget tøj

Et forrygende år- Ring og få enrundvisning

EFTERSKOLEN FOR GASTRONOMI, MUSIK & DESIGN

Kurset kan også følges online - EN BLØD START PÅ HF

Kom videre med din uddannelse på en tryg måde

•For alle over 18 år •Deltag i klassen - eller virtuelt •Et mix af fag på 10. kl. og hf-niveau •Mulighed for SU •Læs mere på vucfyn.dk/hfintro

Start når det passer dig

This article is from: