HF – to år med fokus på praktik og projekter

Stine Hein Jensen startede på SOSU-uddannelsen, men fandt ud af, at det ikke var noget for hende. Lorika Xhema droppede ud af gymnasiet og arbejdede i halvandet år som pædagogmedhjælper, inden hun søgte ind på hf. Og for Katrine Bagsteen Frandsen, der er ordblind, virkede det bare mere overskueligt med en to-årig ungdomsuddannelse, da hun var færdig med 10.klasse.

I dag går de tre klassekammerater i 2. hf, og det er et valg, de ikke har fortrudt.

”Vi har et meget tæt forhold til lærerne, og der er et rigtig godt sammenhold i klassen, ”siger Lorika.

Det er ikke usædvanligt, at eleverne på hf er lidt ældre end på de øvrige gymnasiale uddannelser, og at folk har forskellige erfaringer med sig fra job eller uddannelser. Men siden det i 2017 blev muligt at gå på hf direkte fra 9.klasse er aldersfordelingen blevet mere ensartet.

”De fleste af hf-eleverne er ligesom Stine, Lorika og Katrine mellem 16 og 21 år,” forklarer hf-koordinator Mette Møller Olsen, der også underviser hf-klassen i samfundsfag.

Praktik og projekter

Når man går på hf, får man ikke årskarakterer men udelukkende eksamenskarakterer, og det føles som en lettelse.

”Man behøver ikke række hånden op i timerne hele tiden, for at vise, at man følger med,” siger Stine, og Lorika supplerer: ”Det giver mig ro i maven at vide, at jeg ikke bliver vurderet i timerne, så der er ikke samme behov for at præstere hver dag, og det betyder også, at man godt kan have et venskabeligt forhold til lærerne uden at det bliver opfattet, som om man fedter for dem.”

Pigerne er enige om, at lektiemængden på deres uddannelse er overskuelig, og lærerne koordinerer opgaverne, så de ikke har for mange afleveringer oven i hinanden. De synes også, at undervisningen på hf er afvekslende. Der er både klasseundervisning, gruppearbejde og elevfremlæggelser. Og på hf lægges der særlig vægt på, at en del af undervisningen er praktisk og sporet ind på det, de gerne vil læse eller arbejde med, når de er færdige med hf. Det praktiske element i undervisningen gør, at lærerne har fokus på, at det de underviser i, skal bruges til noget konkret bagefter.

”Hvis vi har om emnet ’stater og retsforhold’, så lærer vi ikke om, hvad der foregår i EU, men ser i stedet for på, hvad man som socialrådgivere og pædagoger har brug for at vide. På den måde bliver undervisningen tonet i den fagpakke, som den indgår i," forklarer Mette Møller Olsen.

Skolen sørger også for at hjælpe hf’erne ud i enten erhvervspraktik eller skolepraktik, hvor de kan snuse endnu mere til de uddannelser, deres hf retter sig imod. ”Det er megagodt, at man får prøvet at arbejde med fagene i praksis. På den måde får man mulighed for at se realiteterne i øjnene på godt og ondt, og teste, om det virkelig er det, man gerne vil arbejde med fremover,” siger Lorika, og tilføjer med et smil: ”Det er jo ikke alle børn i børnehaven, der sidder stille og tegner. Nogle af dem har ADHD eller andre diagnoser, og det er et stort ansvar, men det skal man jo også kunne håndtere som pædagog”.

Fagpakker

På hf har du færre fag end på de øvrige gymnasiale uddannelser, og man bestemmer med sit fagpakkevalg selv, hvilket uddannelsesområde man ønsker at rette sig imod. Og skulle man ombestemme sig undervejs, er der altid mulighed for at supplere op efterfølgende.

I løbet af 1. hf vælger man mellem forskellige fagpakker, der kan være rettet mod fx sundhedsuddannelserne, mod de naturvidenskabelige uddannelser, krop & ernæring eller socialområdet. Hvordan fagpakkerne konkret er skruet sammen, varierer fra hf-institution til hf-institution. Nogle steder kan man også læse en akademisk fagpakke, der tager et halvt år længere og giver adgang til de videregående uddannelser på universiteterne. Det er først i 2. hf, at man bliver fordelt på de forskellige fagpakker, der så fylder ca. halvdelen af undervisningen på 2. år, mens de obligatoriske fag fylder resten.

De tre piger har valgt en fagpakke, der hedder mennesker og samfund. Den har fokus på samfundsfag og psykologi. Stine ved fx allerede nu, at hun vil være socialrådgiver, og Lorika og Katrine forestiller sig en fremtid som pædagoger, men sådan har det ikke altid været.

”Jeg vidste fra starten af, at jeg gerne ville arbejde med mennesker, men jeg vidste ikke på hvilken måde,” siger Katrine. Hun forklarer, at hun igennem hf-uddannelsen har fået hjælp til at spore sig ind på, hvilke job, der vakte hendes interesse og mærke efter, hvad der føltes rigtig for hende.

”Jeg ved nu, at jeg gerne vil arbejde med børn, men jeg vil ikke være lærer, fordi det er for lang en uddannelse,” smiler hun.