Karriere betyder ikke at følge den lige vej

Efter nogle folkeskoleår, der måske ikke havde budt på den største motivation og seriøsitet, fandt Rezkar Derki ud af, at han var nødt til at tage skeen i den anden hånd og kigge dybt indad for at finde motivationen. For uanset hvor skoletræt man er – er det stadig muligt at få ungdomsuddannelsen i hus. I dag er Rezkar Rollemodel i UU København og klar til at fortælle, hvordan man finder og bevarer sin motivation, når alting går den gale vej – og hvorfor man skal gribe alle chancer med åbent sind

”At få en karriere behøver ikke være den lige vej. Der findes alternativer. Mine omveje har formet mig. Det handler om glæden for ens valg. Ens fokus bør være, hvordan man når sine mål og ikke, hvornår man når dem. Glemmer man det, komme man måske ingen veje. For mig er det vigtigste at se frem til at møde op på en arbejdsplads, hvor jeg trives, og hvor man glæder sig til at se sine kollegaer,” fastslår 34-årige Rezkar.

Rezkars egen rejse har været præget af op- og nedture, af muligheder og tilfældigheder. Men hele vejen igennem har han grebet chancerne og fået det bedste ud af det. De erfaringer han har samlet sammen på turen, vil han gerne dele med andre.

”Efter 9. klasse begyndte det virkelig liv med nogle helt andre forventninger til en. Det gik hurtigt op for mig, at fravær og indsats krævede den rette indstilling. Jeg fandt den rette inspiration og motivation med hjælp fra familien, venner og UU-vejleder. Jeg håber, at min historie og erfaringer kan få sat nogle refleksioner i gang hos de unge og måske få dem til at tage tingene lidt mere alvorligt,” uddyber han. ”Jeg vil gerne inspirere og motivere dem til at turde bede om hjælp. Dengang jeg stod og skulle vælge uddannelse, var jeg selv for stolt til at spørge, hvad gør jeg?”

En ordentlig lussing

Selvom det hjemmefra var forventet, at valget skulle falde på en gymnasial uddannelse, vidste Rezkar godt inderst inde, at det ikke var den vej, han skulle. Han ville gerne nemt igennem og gerne med så lille en skoleindsats som muligt. Valget faldt på en erhvervsuddannelse, men det var en overraskelse for Rezkar, at det krævede så meget motivation og viljestyrke at komme igennem.

Jeg havde en ide om, at alle kunne klare en erhvervsuddannelse. Jeg kiggede meget på, hvor der var gode muligheder for at få et arbejde efterfølgende, så det blev uddannelsen som pladesmed eller karosseritekniker, som det hedder i dag,” forklarer han. ”Men det var slet ikke så nemt! Og jeg fik en ordentlig lussing, da det gik op for mig, at niveauet på den faglig del krævede en stor indsats fra min side, men jeg tog det sure med det søde”. At springe fra var ikke en mulighed i Rezkars optik. Frygten for det ukendte alternativ eller i et intetsigende, ufaglært job sad solidt i ham. ”Jeg havde brug for at holde fast i min beslutning,” understreger han.

”Så skulle jeg ud at søge læreplads og fik det ene afslag efter det andet. Jeg så de andre få læreplads og var en af de eneste, der var tilbage. En dag blev jeg heldigvis ringet op af min UU-vejleder. Vi talte sammen og 3 dage efter havde hun skaffet mig en læreplads hos Volkswagen. Det var stort for mig, at jeg nu endelig kunne komme rigtigt i gang.”

Alle tvivler

Til trods for, at beslutningen var taget, minder Rezkar også om, at tvivl er noget alle oplever. Også når man fast besluttet og målrettet er i gang med sin uddannelse. For rollemodellen blev lange snakke med venner og familien redningsplanken. Erkendelsen af at alle har de samme overvejelser.

To uger før Rezkars svendeprøve ventede et nyt slag. Virksomheden blev hårdt prøvet af finanskrise og en dum svindelsag lukket ned. Rezkar fik færdiggjort uddannelsen ved hjælp af fagforeningen, men jobsituationen havde ændret sig på grund af krisen, så det med job var ikke en mulighed som nyuddannet.

Det næste skridt for Rezkar blev session – og selvom han trak frinummer, kunne han godt mærke, at der var noget ved tanken om værnepligt, der tiltalte ham.

”Jeg kunne mærke, at jeg manglede disciplin, så jeg meldte mig til Beredskabsstyrelsen, og muligheden for at uddanne mig til brandmand var klart en bonus. Jeg var der i 6 måneder og lærte mig selv at kende på en helt anden måde. Fællesskabet, disciplinen, rutinen – det modnede mig virkelig. En af de bedste beslutninger, jeg har taget,” vurderer Rezkar.

Siden fulgte en stribe forskellige jobs – og endda et par måneder på dagpenge. Men det var slet ikke, noget der tiltalte Rezkar, der bliver motiveret af selvstændighed og muligheder. Og mulighederne viste sig også endnu engang. Først chancen for at blive rollemodel for UU København, hvor Rezkar kunne bidrage med beretningen om at bevare motivationen, selv når man er skoletræt eller bare træt af det hele.

Så da muligheden for fast job i UU København bød sig, var Rezkar ikke sen til at springe til.

”Stillingsopslaget var som teknisk ejendomsservicemedarbejder. Planen var at være her 2 år og ellers tilbage for at bruge mine uddannelser, årene gik og jeg har nu været her i snart 12 år – og det fortæller meget om arbejdspladsen og den glæde, jeg har fundet. Er det så spild, at jeg har taget 2 uddannelser, som jeg ikke bruger. Nej, det er en del af min rejse og en del af mine erfaringer, som jeg også kan bruge, og som har ført mig derhen, hvor jeg er i dag,” fastslår Rezkar.