4 minute read

MAGIEN opstår når alle arbejder sammen

Next Article
EXTRA PLUS

EXTRA PLUS

Lærere, vejledere og virksomhedsfolk – ja endda byens borgmester er forsamlede i et af Sorø Hallens lokaler. Det er byens årlige uddannelsesmesse og i hallen er elever fra skolerne på udkig efter inspiration til fremtidens uddannelsesvej. Men i det føromtalte lokale går snakken på elever, der måske har brug for lidt ekstra hjælp på den vej.

Men den virkelige åbenbaring kom da Ruds familie og vejleder arbejdede sammen om at få sat gang i en ugentlig praktik på den lokale virksomhed Multiline, der er totalleverandør af bl.a. emballage og rengøringsartikler. For Rud var det drømmen – og pludselig gik det stærkt.

Advertisement

”Da jeg fandt ud af, at jeg godt kunne komme i praktik på Multiline, blev jeg rigtig glad. Min UU vejleder Mette kendte min praktikvært på Multiline, så jeg fik mulighed for at komme ud og prøve det af – og det var bare perfekt fra starten af,” fortæller Rud, der pludselig oplevede at være havnet på den helt rette hylde. ”Jeg har fået mod på det hele, fordi jeg er kommet ud det her sted. Hvis ikke jeg var kommet på Multiline havde jeg ikke været den, jeg er i dag med ro og selvtillid.”

Man duer til noget

Den ugentlige praktik førte til et fritidsjob som ungarbejder – og kombinationen af det praktiske, af fornemmelsen af at få ’jord’ under neglene og så nogle dage tilbage på skolebænken fungerede for Rud, der pludselig fik appetit på mere uddannelse.

”Jeg er en del af virksomheden og der bliver passet godt på os. Jeg kan godt lide tonen, hvor man driller hinanden lidt på den gode måde. Jeg har det så dejligt med at være en del af det hele. Jeg er meget mere koncentreret i skolen nu. Inden jeg startede på Multiline, var jeg virkelig presset, men nu kan jeg virkelig koncentrere mig,” uddyber Rud. ”Det er dejligt at vide, at man duer til noget, at man kan noget. Jeg har fået mere selvtillid og jeg har fået et tilhørsforhold og fået gode venner. Før i tiden havde jeg ikke så mange venner. Det var aldrig min tanke, at jeg skulle i gang med en masse uddannelse. Jeg troede egentlig bare, jeg skulle sidde derhjemme.”

Ruds oplevelser er noget, man kan nikke genkendende til på Multiline.

”Ja, Rud har virkelig udviklet sig fra, da han trådte ind af døren her på Multiline første gang. Han er blevet meget bevidst om, hvad det kræves for at være tilknyttet en arbejdsplads,” lyder det fra praktikvært Linda Pedersen. ”Han har fundet ud af, at han er virkelig god til sit arbejde og det har givet ham utrolig meget selvtillid.

Han er vellidt blandt alle kollegaer, som altså er voksne mennesker. Han er mødestabil og arbejder rigtigt hårdt. Det har jo også resulteret i, at han er fastansat ungarbejder en gang om ugen efter skoletid.”

For Ruds forældre har det også været en stor glæde at se, hvordan deres kamp for deres søn har givet resultater.

”Det er klart, at vi havde nogle tanker om, hvad der skulle blive af Rud,” fortæller Sune Kazimierz Lapain. ”Det stod hurtigt klart for os, at vi selv skulle involvere os og ikke bare forvente, at tingene skete af sig selv. Så vi dykkede ned i lovgivningen og var velforberedte til alle møder. Moralen i det her er, at man ikke kan forvente, at skolen sørger for det hele. Man skal selv tage et ansvar. Det er et samarbejde. Da vi fandt frem til den paragraf, der giver mulighed for den her type praktik, kunne vi se, at det var det rigtige. Skolen er ikke rigtig noget for Rud, men han kan godt lide at arbejde.”

En fremtid med uddannelse

Men fremtiden står faktisk på meget mere uddannelse. Af den praktiske slags. Rud skal nemlig i gang med en helt ordinær erhvervsuddannelse som lager- og terminalmedarbejder. Elevpladsen er i hus – selvfølgelig hos Multiline, der også har invilget i at hjælpe Rud godt igennem de ting, der måske kan drille i den teoretiske del af uddannelsen.

Det er ikke ukendt land for Multiline at hjælpe lokale unge med at finde den rigtige vej videre, fortæller lager chef Jon Lindstrøm.

”Multiline har igennem mange år prøvet at hjælpe socialt i lokalområ det. Dette har bl.a. bestået af testning af borgere til flexjob, hjælp til borgere, som er på vej tilbage til arbejdsmarke det eller hjælp til unge borgere, som har det svært i skolemiljøet eller er helt udenfor. Vi har tidligere hjulpet en ung mand, som arbejdede her i et ungeforløb. For ca. 3 år siden startede vi ham op i et FGU forløb som forbe redelse til EUD uddannelse,” uddyber han. ”Rud ønsker noget lignende, altså en løsning med at kombine re uddannelse med arbejde ved siden af, da 100 procent skole bliver for meget for ham.”

For UU-vejleder Mette Søgaard Andersen er Ruds historie et bevis på, at tingene faktisk kan lade sig gøre, når de vigtigste folk i de unges liv arbejder sammen på at finde den rigtige løsning.

”Det handler om gode forældre og så et godt samarbejde mellem vejleder og arbejdsplads,” fastslår Mette, der også var på plads,

Selv da Emily Spiro Praegel sad rystende af angst og næsten druknet i tvangstanker på sit værelse og kæmpede for at komme afsted til sin ungdomsuddannelse hver morgen – var hun ikke i tvivl om, at hun nok skulle lykkes i livet. For selvom diag noserne – OCD, angst og social fobi – bed fra sig og stadig bider fra tid til anden, er Emily fast besluttet på, at de ikke skal fylde det hele – og de har da heller ikke afholdt hende fra at opnå sine drømme som selvstændig.

Det er de allerfærreste, der allerede som 12-årig kan svare på spørgsmålet: ’Hvad vil du være, når du bliver stor?’ Det kunne Emily. Hun ville være grafisk designer. Den drøm har hun holdt fast i. Også selvom drømmen med tiden fik følgeskab af indtil flere diagnoser og et langt, sejt træk med terapi.

”Jeg har aldrig haft den tvivl. Jeg vidste, at jeg ikke skulle læse videre, så det passede mig godt at tage en erhvervsuddannelse,” fortæller Emily, der besluttede sig for at starte på mediegrafikeruddannelsen. Men ingen vej uden bump!

”Der begyndte at dukke nogle ting op i løbet af folkeskolen. Jeg kæmpede med nogle ting for mig selv og samtidig blev jeg frarådet at starte erhvervsuddannelse med det samme. Teknisk skole synes lige,

This article is from: