ANNONCE
DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER
ANNONCE
ANALYSE
SUPPLY CHAIN MANAGEMENT MED FOKUS PÅ EFFEKTIVISERING
INSPIRATION
NR. 1 ∙ FEBRUAR 2017 ANALYSEOKONOMI.DK
Automatiserede førerløse trucks En ny generation automatiserede førerløse trucks er mere effektiv og fleksibel, mere sikker og billigere end hidtil. Lageret er ved at blive indtaget af mere eller mindre fuldautomatiserede gaffeltrucks i takt med at lagerfunktionerne i disse år undergår en gennemgribende teknologisk udvikling. Læs mere på side 14
Efteruddannelse, som kan bruges i virkeligheden En investering i medarbejdernes uddannelse er en investering i fremtiden på det globale marked. Det er en vigtig grund til, at nogle virksomheder løbende tilbyder sine medarbejdere kompetenceudvikling via forskellige former for efteruddannelse. Læs hele artiklen på side 16
MULIGHEDER
Lageret skal digitaliseres
Globaliseringen gør at virksomhedens forsyningskæde skal være langt mere specialiseret og avanceret end hidtil. Virksomhederne skal både agere kosteffektivt, fleksibelt og med en agilitet, der betyder, at man er i stand til at omstille sin forsyningskæde til nye vilkår meget hurtigt. Læs mere på side 6
MARKUS KÜCKELHAUS
VICE PRESIDENT I DHL’S INNOVATION OG TREND RESEARCH
”Vi er nødt til at teste og finde løsninger hurtigt” Fremtidens logistik
Tænk engang, hvor mange mandetimer, der kunne spares, hvis lastbiltransport ikke krævede en chauffør, der konstant holdt fast om rattet og var optaget af trafikken. Læs mere på side 20
Læs mere på side 12 Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen februar 2017
”Effektivitet og fleksibilitet er de egenskaber, der kan skaffe dig konkurrencemæssige fordele.” GUS Nordic ApS | C. E. Christiansensvej 46 | 4930 Maribo | www.gus-group.com
Grunden til at skibene vokser i Køge Erhvervshavnen i Køge udvides, så vi i fremtiden kan modtage dobbelt så store skibe. Når anlægsprojektet står færdig i 2022, bliver Køge Havn en endnu stærkere samarbejdspartner for de lokale virksomheder og det store opland. Skandinavisk Transport Center og Køge Havn skaber tilsammen optimale rammer for alle typer af virksomheder, både til lands og til vands. Placér din virksomhed i fremtidens transportcenter. Kontakt os allerede i dag. Vi tilbyder erhvervsgrunde fra 20.000 m2. Find din egen grund på: www.stc-koege.dk
Der er gode grunde til, at fremtiden ligger i Køge.
Skandinavisk Transport Center
og r e k brug k i r s a , h e d u rd ken å ? k n l i æ – t d t ng, i t s d n d n n k n u . a r a t æ l v rlp, fritr en førs e gnet – g ø i u e g! d d c oG d æ r j n d t e i r h a d t n t t l o t r n s a r N p i a I r e a t s s As dsp ttreanVIK ætte des buisdt,and, s l i s b g , o g g Viking g samarbej n æ in eonisk n iler l b m r ø r i e e t l e f r k d f k e a l n s a n v ta lp afra te rkstehd,jæ i el t ans V d . i t l p l l a r æ d eme æ får jhj d ldvu d i t e e r g r e for ve n biig e l n d i i , p v l erang s æ g j i d u r d h g b e ter a r Siehrjælp t på ostkedfeøtr, ste o p f l V æ k rog hj a ifet n k m s i g r n i e d a t d t er D bSaå l øde i ! t e m r t t e a e l m m t! m sig ti o e r meget s k e d n r a æ e l grne g n ste–t! u i n l k e a i a g u V r n – i Vik raoltve e – v o d – i ltiadlt a – – e e l l l aal
Gratis gave!
Scan for gratis gave
Få en sikkerhedsvest – HELT GRATIS. Scan koden eller send navn og adresse til gave@vikingdk.com for at bestille din gratis gave og høre om de muligheder Viking kan tilbyde dig.
Ring for vejhjælp
Viking er et af Nordens største assistanceselskaber med virksomhed i Norge, Sverige og nu også Danmark. Vi betjener vores kunder gennem et landsdækkende netværk af servicestationer i alle landene, hvor mere end 1500 reddere og medarbejdere står klar til at hjælpe via vores 24/7/365 alarmcentral i hvert land. Vi klarer 420.000 assistancer årligt og håndterer 1,2 mio. opkald. Vores mission er ganske enkelt at give chauffører og bilister en tryg og sikker hverdag, også når skaden er sket. Læs mere om Viking på www.vikingassistance.dk eller ring på: 72 308 700.
Annonce
4
Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner
LEDER – ANALYSEOKONOMI.DK
TRE DIGITALE FAVORITTER – LÆS ALLE ARTIKLERNE I SIN HELHED PÅ ANALYSEOKONOMI.DK 1. Outsourcing eller ej? ”Selvom lagerapplikationen Dropbox er en kæmpestor virksomhed, står den ikke selv for lagring af sine data. Professor i IT Management på CBS, Niels Bjørn-Andersen, fortæller historien som et eksempel på, at outsourcing af IT-opgaver som regel er en god ide – også selvom man er stor.”
2. Det er nu, du skal bryde de trygge vaner ”De fleste kender nok følelsen af, at de med øget hastighed skal forandre deres forretning for at følge med kundernes ændrede krav og konkurrenternes nyeste tiltag.”
3. Lager og logistik skal løbende optimeres ”Det betaler sig at optimere lager og logistik – ikke mindst de mandskabstunge arbejdsgange. Øget nethandel stiller større krav til et bredt varesortiment, hurtig og fleksibel forsendelse og returret, og det udfordrer logistikken.”
NICOLAIS TIPS! Digitalisering har gjort indpas i næsten alle brancher, også i lager- og logistikbranchen. Det er derfor jeg anbefaler artiklen på side 6 og 7 med Charles Møller og profilinterviewet med Markus Kückelhaus, som begge fortæller om visionerne for branchen med digitalisering indblandet.
“De, der allerede nu ser disruption som en mulighed til at transformere sig selv, har en fordel.”
Nicolai Probst, projektleder
INDHOLD 6
Digitalisering af lageret
8
Logistik i COOP
10 Færre erhvervslokaler 12 Profilinterview – Markus Kückelhaus 14 Truckteknologi
Lone Overgaard
16 Virksomhedsefteruddannelse
Ekspert i disruption, foredragsholder og virksomhedsrådgiver
18 4 store havne 20 Fremtidens logistik 22 Droner
TÆNK MULIGHEDER, IKKE BEGRÆNSNINGER
U
anset hvilken branche man er i, stilles de samme spørgsmål: Hvordan vinder man i et marked hvor forbrugerne forventer billigere, mere fleksible og bæredygtige services også fremover? Hvor den enkelte forbruger får stadig større indflydelse og ”magt” over transportmønstre, og hvor hastigheden af nye trends vanskeliggør planlægning?
hele supply chain, på tværs af konkurrenter, geografier, til lands, til vands og i luften. At branchen accepterer, at digitaliseringen fremover vil være drevet af, hvad der tjener forbrugerens interesser, frem for ejernes/aktionærernes.
På samme vis som banker bliver disruptet af fin-tech, bliver logistikbranchen de kommende år disruptet af “logi-tech”. Det kommer til at skabe omvæltning, med både vindere og tabere i den danske logistikbranche. En ny form for konkurrence vil blande sig – den, der udvikler og tilbyder digitale platforme direkte til forbrugerne. Platforme, som på forbrugerens vegne ser på tværs af hele værdikæden, som fjerner kompleksiteten, som stiller værdikædens delelementer ”nøgne” frem, som gør forbrugeren til ”kongen”.
I en platformsforretning er forbrugerne – ikke aktionærerne – ”ejere” af virksomheden, og de forventer, at den værdi deres forbrug er med til at skabe, geninvesteres i endnu bedre produkter og services. Pointen er at sikre, at de platforme man indgår i, bliver forbrugernes foretrukne valg. For også fremover vil volumen være ”konge”. Volumen vil nemlig gøre det muligt at tilbyde utallige forskellige ”personlige” produkter uden at kompromittere omkostninger eller kvalitet. Uden at skabe kompleksitet. De virksomheder, der kan tilpasse sig de nye platformes krav til håndtering af end-to-end processer fra råvarer og produktion til transport af det færdige produkt til det når slutforbrugeren, og efterfølgende ”recycling” af produktet, vil vinde.
For at udnytte mulighederne, der opstår i kølvandet på den eksponentielle udvikling, kræver det, at logistikbranchen på tværs af værdikæden i højere grad tænker sig som del af den platform, forbrugerne hjælpes af, til at bringe deres køb hjem. At branchen på tværs af værdikæden udnytter mulig hederne i den eksponentielle udvikling til en nødvendig digitalisering af
De, der allerede nu ser disruption som en mulighed til at transformere sig selv, har en fordel frem for de, der bruger energien på at bekymre sig, forsinke eller forhale udviklingen. Derfor: Tænk Netflix, ikke Blockbuster. Tænk Uber, ikke taxibranchen. Tænk Mobilepay, ikke Netbank. Tænk platforme, ikke infrastruktur. Tænk muligheder, ikke begrænsninger.
Følg os digitalt:
europeanmediapartnerdanmark
analyseokonomi.dk
Giv avisen videre!
ANALYSE SUPPLY CHAIN MANAGEMENT
Project Manager: Nicolai Probst nicolai.probst@europeanmediapartner.com
Fredrik Thorsson Johan Sollevi Krestina Sørensen Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Anne-Mette Klausen, Frank Ulstrup Rikke Kokholm Cover photo: Rudolf Wichert Distribution: Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser. Managing Director: Head of Sales: Business Developer: Editor in Chief: Assistant Editor: Head of Production: Layout:
European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com
European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International.
LASTHÅNDTERINGSPRODUKTER TIL HELE TRANSPORT- & ENTREPRENØRBRANCHEN SAWO yder landsdækkende salg af kvalitetsprodukter & lovpligtigt eftersyn, service og reparation i særklasse.
Besøg os på messen - Hal M, stand 9742
SAWO A/S // Tlf. 7010 0766 // sawo@sawo.dk
www.sawo.dk
ak 83 arkitekter a/s
bygger fremtidens logistik
FUNKTIONEL ARKITEKTUR SKABER MERVÆRDI FOR BYGHERREN KREATIV INDRETNING OG BRUG AF BYGGEMETODER, MATERIALER OG DESIGN UDBUDSFORM MED KONKURRENCE OG FLEKSIBILITET KONTROL OG KVALITET PÅ ALLE NIVEAUER AK83 Arkitekter A/S | Søhesten 1C, 2635 Ishøj | Tlf.: +45 43 66 08 00 | Østerågade 5, 2.sal, 9000 Aalborg | Tlf.: +45 98 11 62 77 | www.ak83.dk
Annonce
6
Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner
MULIGHEDER – ANALYSEOKONOMI.DK
DIGITALISERING AF LAGERET ER EN Lageret skal digitaliseres og automatiseres, data skal udnyttes på helt nye måder og forsynings kæden skal forbindes til nettet – det er fremtiden, der allerede er i fuld gang. Globaliseringen gør at virksomhedens
forsyningskæde skal være langt mere specialiseret og avanceret end hidtil. Virksomhederne skal både agere kosteffektivt, fleksibelt og med en agilitet, der betyder, at man er i stand til at omstille sin forsyningskæde til nye vilkår meget hurtigt. Nye tider fordrer nye løsninger og man har i dag udviklet digitale løsninger, som man ikke ville have drømt om for blot få år siden. Der er tale om automatiserede og digitaliserede forsyningskæder, der er forbundet til internettet og som integrerer alle led i kæden fra rå materiale til slutbruger. Lagerfunktionen spiller en vigtig rolle
– også i fremtidens forsyningskæde, hvor det er nødvendigt at have fokus på optimering for at kunne bevare sin konkurrenceevne. Og udvikling en er allerede i fuld gang, fortæller professor Charles Møller fra Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet. Han forsker bl.a. i innovation af forretningsprocesser og forsyningskædeledelse inden for logistikområdet. – Data, digitale løsninger, Internet of Things hvor enhederne er forbundet til Internettet, automation og simulation har meget stor
interesse og er vigtige redskaber for logistikbranchen nu og i fremtiden, fortæller Charles Møller, der netop er hjemvendt fra Winter Simulation Conference i Washington – en international konference om data modellering og simulation. Da vi er blevet et stort globalt mar-
ked, der hænger mere sammen end tidligere er vi også blevet afhængige af hinanden og påvirkes uundgåeligt af de ændringer, som sker. Det gør gennemsigtighed og simulation af forskellige scenarier til vigtige parametre. – Simulatoren, der baserer sig på tidstro data, viser forskellige scenarier for events og bud på løsninger. Det betyder, at man vil kunne reagere mest hensigtsmæssigt og dermed sikre en proaktiv supply chain. Det gælder om at kunne nå frem i tide og undgå eller omgå nedbrud eller andre events, fortæller Charles Møller. Lagerstyringssystemer vil i langt høj
ere grad blive indrettet til at kunne håndtere helt unikke produkter, hvilket betyder en øget kompleksitet. – Det hænger sammen med sporbarhed af varen og gennemsigtighed hele vejen igennem forsynings kæden. Der skal fokuseres på stamdata og det stiller store krav til datahygiejnen. Det vil blive en udfordring for de mange virksomheder, hvor man er vant til at have papirlapper hængende. Men det er
vigtigt, at man kommer i gang, for det er noget, der skal læres, siger Charles Møller. Hvor vi i dag kender stregkoden, vil
det konkret betyde, at de enkelte produkter udstyres med en QR-kode eller radiobrikker, som er elektroniske mærkninger. Selv for en liter almindelig sødmælk giver mærkningen, ifølge Charles Møllers, mening. Her drejer det sig om at garantere fødevaresikkerhed igennem hele kølekæden. Udviklingen fordrer desuden, at forsyningskæden inklusiv lagerfunktionen er forbundet til Internettet – Internet of Things – og er i stand til at behandle big data bl.a. for at kunne forudsige forbrugernes efterspørgsel og behov. Dermed kan både produktion og lagerbeholdning optimeres. Internet of Things handler også om,
at man via stamdata fra produktionsanlægget, kan forudse hvornår noget går i stykker og skaffe reservedele i tide og dermed undgå et omkostningstungt produktionsnedbrud. Lagerfunktionen vil desuden blive automatiseret med robotter og selvkørende køretøjer. På Aalborg Universitets testlaboratorium Smart Produktion Lab er man i fuld gang med at teste fremtidens automatiserede løsninger. – Vi tester nye robotter og optimerer samtidig tidligere generations AGV robotter med kunstig intelli-
Danmark er ikke så langt fremme som Sverige og Tyskland. Vi mangler de store lokomotiver til at drive udviklingen, siger professor Charles Møller fra Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet.
NAVEKSA ITEMPLANNING (IVD)
Ved du præcist hvor meget, og hvornår du kan levere? Med et NAVEKSA add-on modul til MS Dynamics NAV kan du give dine kunder den information, de har brug for. ITEMPLANNING (IVD) modulet er udviklet til handels-, logistik og produktionsvirksomheder. Det giver fuldt overblik over varetilgængelighed i forhold til salg, indkøb, planlægning og lager i MS Dynamics NAV. Med ITEMPLANNING kan du – i realtid – se, hvad der er på lager, inkl. fremtidig lagerudvikling, og hvordan det påvirker dine salgsordrer. Du kan lave præcise forecasts og simuleringer, og har overblik over BOM – kritiske enheder og evt. mangel på råmaterialer. Det hele er samlet i ét brugervenligt skærmbillede. Modulet kan implementeres på få timer (plug and play) – uden kodning, og uden at modulet laver ændringer i standard MS Dynamics NAV.
NAVEKSA A/S Erhvervsbyvej 11 DK - 8700 Horsens +45 86 47 57 11 info@naveksa.dk www.naveksa.dk
Annonce
Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner
ANALYSEOKONOMI.DK
NØDVENDIGHED gens algoritmer, så de kan bruges i mange flere kontekster. Det sker i samarbejde med MIR – Mobile Industrial Robots fra Odense, forklarer Charles Møller og tilføjer, at man også tester droner, som bliver en del af den logistiske udvikling. – Kunderne ønsker i højere grad on-demand løsninger. Amazon vil eksempelvis kunne levere nogle varer inden for en halv time, og eksperimenterer i øjeblikket med droner i et storstilet forsøg i London. On-demand stiller nogle helt nye krav om tid og sted og meget tyder på, at lagrene i højere grad flytter ud og bliver mere decentrale, fortæller Charles Møller.
I Smart Production Lab på Aalborg Universitet tester man nye produktionsteknologier. Forskere og studerende arbejder sammen med erhvervslivet om nye løsninger.
Hvor godt er Danmark med, når det gælder den logistiske udvikling i forhold til andre lande? – Vores hastighed ikke er så høj som hos de lande, vi sammenligner os med. Vi har mange små og mellemstore virksomheder og forskellen på dem og de store aktører, som f.eks. både Sverige og Tyskland har, er ganske markant. Vi mangler de store lokomotiver såsom DHL og Amazon til at drive udviklingen, lyder det fra Charles Møller. – De store aktører er som regel de første, og det er de også, når det gælder datamodning. De har styr på deres datagrundlag og har systemerne. Herhjemme ser vi store distributører som COOP og Dansk Supermarked, der er begyndt at gå denne vej, men det bliver en udfordring for de mindre virksomheder
7
STORT BEHOV FOR MODERNE LOGISTIK EJENDOMME at omstille sig til alle de digitale krav og informationssystemer. Skal man som lagermedarbejder være bange for at miste sit job til udviklingen? – På den korte bane skal lagermedarbejdere hilse de nye løsninger velkommen og primært være bange for, at danske virksomheder ikke kan bevare konkurrenceevnen, hvis ikke man omstiller sig i tide. Men på den lange bane, ja der vil automation erstatte mennesker i arbejdet. Dog kan robotterne overtage de tunge og farlige opgaver, og det vil være en fordel for arbejdsmiljøet, slutter Charles Møller.
FAKTA Laboratoriet Smart Production Lab på Aalborg Universitet åbnede i år med midler fra den Obelske Familie Fond. Det er etableret som del af et fire-årigt program, hvor man forsker i og tester nye produktionsteknologier – bl.a. robotter og droner. Universitetets forskere og studerende arbejder sammen med erhvervslivet, bl.a. teknologivirksomheder om nye løsninger.
DIGITALISERING Er du interesseret i at læse mere om muligheder inden for digitalisering? Gå ind på analyseokonomi.dk.
Thomas Gottlieb, director og Ninna Therkel sen, Senior director.
I løbet af 2016 blev antallet af ledige m2 i danske logistikejendomme reduceret med hele 14 procent på landsplan, så den i dag er nede på under tre procent. Det oplyser CBRE Danmark, der rådgiver virksomheder om alle aspekter inden for alle typer af erhvervsejendomme. Der er særligt to årsager til udviklingen, siger Senior director Ninna Therkelsen. – Krisen slap sit tag for år tilbage, og virksomhederne oplever nu udfordringer med deres lokalekapacitet. Dertil kommer, at e-handelen er stigende og forventes at ville fortsætte med at vokse. Faktisk forventer vi en tredobling frem mod 2020. Udviklingen betyder, at der særligt omkring de større logistikcentre udvides med flere nye moderne logistikejendomme, supplerer director, Thomas Gottlieb. – Udover den generelle efterspørgsel, er der en erkendelse af, at der er mange penge at spare ved at bygge nye og mere intelligent indrettede logistikejendomme. Typisk ser man en fordel i at bygge ejendomme med større loftshøjde, lavere energiforbrug samt bedre tilkørselsforhold herunder en bedre strategisk placering.
ANNONCE
Ejendomstorvet.dk opruster til fordel for kunden Ejendomstorvet.dk er i gang med et hamskifte, der skal gøre det endnu lettere for slutbrugeren at finde den perfekte erhvervsejendom. Ejendomstorvet.dk er i forvejen Danmarks største portal for erhvervsejendomme og erhvervslokaler til salg og udleje. Men portalen, der drives af Erhvervsmæglerbasen f.m.b.a., skal være endnu større, og yde en endnu bedre service over for kunderne, fortæller direktør Simon Birch Skou. – Vi er i gang med en større rebranding og teknisk opgradering af portalen. Målet er at øge kendskabet til os og samtidig i højere grad at imødekomme slutbrugerens ønsker og behov. Processen startede allerede i oktober sidste år, hvor portalen skiftede navn fra Oline.dk til Ejendomstorvet.dk. Alene den forandring har forøget antallet af besøgende på hjemmesiden samtidig med, at langt flere nu kommer direkte ind på siden, fremfor via søgemaskiner.
Fremtidens portal Men navneforandringen er kun det første skridt, siger Simon Birch Skou. – Vi kommer til at udvikle portalen både visuelt, indholdsmæssigt og rent teknisk. Det betyder b.la., at vi vil stille en masse viden til rådighed for både mæglere og kunder. Det vil klæde dem væsentligt bedre på i forhold til at finde den helt rette ejendom. Et andet initiativ, handler om en ny og forbedret søgefunktion på hjemmesiden. Den vil lynhurtigt kunne gennemsøge databasen, der pt. indeholder ikke færre end 10.000 emner i form af kontorer, produktions-, lager- og butikslokaler samt investeringsejendomme. Det vil være en markant forbedring, fortsætter Simon Birch Skou. – Fremtidens portal skal i endnu højere grad imødekomme både direkte og indirekte beslut-
ningstageres ønsker og behov. Vores kommende søgemaskine vil meget præcist forstå brugerens adfærd, og dermed også være en meget stor hjælp i en ofte kompliceret søgeproces. Konkrete fordele For de mere end 170 af erhvervsmæglere, der annoncerer på Ejendomstorvet.dk, er der konkrete fordele i udsigt, siger Simon Birch Skou. – Vores mål er, at vi allerede ved udgangen af 2017 står med et endnu stærkere brand, større kundetilfredshed og endnu mere trafik på siden. De tilbagemeldinger, vi allerede har fået, tyder på, at det er en særdeles realistisk forventning.
Annonce
8
Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner
FOKUS – ANALYSEOKONOMI.DK
Claus Byskov, Logistics Director hos COOP.
DER SKAL VÆRE VARER PÅ HYLDERNE Man kan ikke drive en forretning uden varer på hylderne. I COOP sikrer komplicerede integrerede systemer, at der altid er smør til brødet og frisk mælk i køledisken. Nøglen er brug af data i hele forsy-
ningskæden. Hvor man i tidligere tider beroede sig alene på den enkelte medarbejders mavefornemmelser, føling med salget, overblik og lokalt kendskab, er det i dag en helt anden og mere kompleks verden, der sikrer, at vi dag efter dag kan gå hen i vores nærmeste supermarked og købe ind til både morgen, middag og aften uden at skulle gå på kompromis eller finde på nye retter mens vi står ved køledisken, blot fordi der ikke er mere kylling.
“Øvelsen for os er, at der skal være varer til vores kunder.” I COOP håndterer man dagligt 4,5 mio. vare-/butikskombinationer inden for alt fra frisk frugt og grønt til konserves og batterier. Varer, der både kan holde sig i årevis og i ganske få dage. Det er derfor altafgørende, at logistikken omkring dem er på plads og spiller 100 procent. Ellers betyder det både øget madspild, spild af arbejdskraft og i sidste ende, at kunderne skal lede forgæves efter de asparges, de nu er cyklet ind til byen efter.
I bestræbelserne på at sikre varer på
hylderne og dermed også tilfredse kunder, er det derfor af stor vigtighed, at man har et effektivt system til at håndtere alle dele af logistikken. Det gælder naturligvis også for COOP. Claus Byskov, Logistics Director hos COOP, forklarer: – Kigger vi på de systemer vi har i dag, så er en stor del af det egenudviklet – og også nogen af lidt ældre dato – og er integreret med bl.a. WMS lagerstyringssystem, E3 automatisk disponering, indkøbssystemer, butikssystemer og transportsystemer. WMS systemet er lagerstyringssystemer, der kender den enkelte vares placering og mængden af den. Automatisk disponering er systemet, som overvåger salget af de enkelte varer i hver butik. Indkøbssystemet styrer ordreflowet mod leverandørerne, butikssystemerne indeholder bl.a. beholdningerne i butikkerne og transportsystemerne styrer leveringsmønsteret til butikkerne. Samspillet mellem systemerne er det der sikrer, at der altid er varer tilgængelige. Både i vores butikker og på vores lagre. Styringen af hele vareflowet er alfa og omega for succes. Fungerer det ikke, er der intet, der fungerer. Derfor er det også afgørende for detailkæder som COOP at følge med tiden og de nye krav tidens forbrugere stiller. Derfor står COOP netop nu for at skulle udskifte to af deres nuværende systemer med nye af slagsen. – Øvelsen for os er, at der skal være varer til vores kunder. Derfor er et af vores væsentligste arbejds-
redskaber systemer, som kan forudsige hvilke varer, der sælges i hvilket omfang, og hvor i landet det sker, forklarer Claus Byskov. For det er ikke helt lige meget, hvilken retning man sender hverken bulguren eller Merrildkaffen. Han fortsætter:
“Der er en utrolig stor variation på salget af forskellige varer, alt efter, hvor man befinder sig i landet.”
og det gør det til en udfordring, når der skal disponeres. Er der tilbud på en slags hamburgerryg, er der ikke nogen grund til at købe store mængder af de andre typer hamburgerryg hjem – og omvendt – med risiko for spild til følge. – Jo kortere holdbarhed en fødevare har, jo mere kritisk er den, forklarer Claus Byskov og slår fast, at et af kodeordene er ”forudsigelighed”. – Jo bedre vi kan forudsige, jo bedre bliver vi også til at få varerne ud og på plads. Effektivitet er afgørende – det gælder også på vores lagre, hvor vi altid skal sikre os, at der er de hænder, der er brug for. Hverken mere eller mindre.
– Der er en utrolig stor variation på salget af forskellige varer, alt efter, hvor man befinder sig i landet, hvornår på året det er, og ikke mindst om der er kampagner. F.eks. er svinekød ikke et lige så stort hit på Nørrebro som på f.eks. Møn, ligesom der er store regionale forskelle på ketchup, om det er Heinz eller Beauvais, der sælger bedst.
“Jo bedre vi kan forudsige, jo bedre bliver vi også til at få varerne ud og på plads.”
Og det er netop én af de mange
På spørgsmålet om, hvad de nye
faktorer, der skal tages hensyn til, og som de kommende systemer hos COOP skal være med til at løse til punkt og prikke. Dertil kommer tilbud og kampagner, som også fylder rigtig meget i danskernes hverdag og bevidsthed – mere end hos vores skandinaviske naboer. Derfor er en stor del af omsætningen i de danske detailkæder også kampagnedrevet
systemer vil kunne tilføre COOP, er svaret ganske enkelt: – Siden vi implementerede vores seneste systemer, er regnekraften blevet meget større. Lige nu sidder vi hver uge og regner sammen og laver vores forecast. Med den kommende forbedring, vil vi kunne lave samme øvelse hver eneste dag, eller flere gange om dagen, ligesom vi
også vil kunne fastlægge et forventet behov for næste uge, og næste uge og næste uge igen, forklarer Claus Byskov og slutter: – Det vil gøre os i stand til at levere mere præcist og dermed opnå besparelser. Vi får så at sige fingeren på pulsen i endnu højere grad end tidligere muligt og dermed mulighed for en forbedret proces hele vejen igennem. Og netop dette er målet, når COOPs nye systemer er blevet til virkelighed. Nemlig at effektivisere processerne og sikre varer på hylderne til kunderne.
FAKTA Kaffe er en af de varer, der er allermest geografisk opdelt. Hvor man på Sjælland primært hælder Gevalia på maskinen, foretrækker sønderjyderne Merrild i deres kaffekopper, mens det er Karat, der skal på kanden hos nordjyderne. Loyaliteten skyldes ofte tro eller vane – men ikke mere end at et godt tilbud kan få folk til at skifte brand. Om ikke andet for en stund.
GE FØRER AN I DEN DIGITALE INDUSTRIELLE REJSE Industrigiganten General Electric satser stort på software og analytics for at bringe en omfattende digital transformation til sig selv og verden. Virksomheden indsamler og analyserer data fra milliarder af anlæg og maskiner for hele tiden at optimere driften og forretningen for sig selv og sine kunder. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk
VI HAR FOKUS PÅ DIN BUNDLINJE! OG SKABER RESULTATER VIA BEDRE EMBALLAGELØSNINGER. Vores kunder vil udfordres, og med 12 eksterne emballagerådgivere som tilsammen har 288 års brancheerfaring, er vi de helt rigtige til at løfte opgaven. På baggrund af kompetencer og viden, tilbyder vi totalløsninger, og du vil opleve, at små justeringer kan gøre en stor forskel og bidrage til en bedre bundlinje. IDWORKS.DK
Vi er markedets største emballagegrossist og stræber hele tiden efter også at være den bedste. Vi kan bryste os af at være branchens mest kosteffektive, så det er sandt, når vi siger, at du får mere for pengene hos os. Ring til os og prøv en anderledes samarbejdspartner, det vil du ikke fortryde.
Anita Gersner Marschall Afdelingsleder, Salg 87 43 93 20 Kim Kærsner Syd-/Vestjylland 23 38 84 46 Jan K. Pedersen Nordsjælland 23 38 84 42
Severin Traberg Midt-/Østjylland 23 38 84 44 Dan Petersen Midt-/Vestjylland 23 38 84 48
Jesper Nielsen Nordsjælland 23 38 84 34
Trine Schmidt Afdelingsleder, Indkøb 87 43 93 40 Søren Lindemann Nordjylland 23 38 84 38
Bjarne Nielsen Sydsjælland 23 38 84 49 Søren Andersen Midtsjælland 23 38 84 33 Peter Vesterdal Øst-/Sydjylland 23 38 84 30
Peder K. Eriksen Adm. Direktør 23 38 84 40 Ingrid Madsen Fyn 23 38 84 39
Poul Frederiksen Midt-/Østjylland 23 38 84 41
MC emballage A/S Delta 3, Søften DK-8382 Hinnerup
Tlf.: (+45) 86 21 32 99 mcemballage@mcemballage.dk www.mcemballage.dk
linkedin.dk/company/mc-emballage-a-s facebook.dk/mc-emballage
Kristian Bay-Smidt Midt-/Vestjylland 23 38 84 32
Annonce
Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner
10 AKTUELT – ANALYSEOKONOMI.DK
FÆRRE ERHVERVSLOKALER UDBYDES SOM FØLGE AF OPSVINGET Større privatforbrug og øget be skæftigelse betyder, at færre butiksog erhvervslokaler er ledige. Faktisk har udbuddet ikke været lavere de seneste syv år.
lokaler også er et andet forhold, der spiller ind. – Den lave rente har gjort, at boligpriserne er steget de seneste år, hvilket igen har betydet, at man nogle steder er begyndt at konvertere kontorbygninger til boligejendomme. På den måde er der relativt færre erhvervslokaler til rådighed, mens efterspørgslen stiger.
Landets – og i særdeleshed hoved-
stadens – ejendomsmæglere må i stigende grad melde alt optaget, når de får en forespørgsel på ledige erhvervslokaler. Således var det ved indgangen til fjerde kvartal i år blot 3,9 procent af landets butiks lokaler, kontorer, lagerbygninger og fabrikshaller, der enten var udbudt til udlejning eller salg. Det er det laveste niveau siden 2009. Tallene fremgår af det kvartårlige Ejendomstorvet Markedsindeks, der udgives af Dansk Ejendomsmæglerforening i samarbejde med erhvervsportalen Ejendomstorvet. dk og Ejendomsforeningen Danmark. – Tallene afspejler, at dansk økonomi efterhånden er sluppet fri af finanskrisen. Gennem det seneste år er beskæftigelsen i kontorfagene steget, og det får selvfølgelig kontorerhvervene til at efterspørge flere m2. Samtidig er danskernes forbrug steget, hvilket er smittet af på detailhandlens efterspørgsel på lokaler, siger Simon Birch Skou, adm. direktør for Ejendomtorvet.dk.
”Markedet har helt klart forbedret sig, og vi kan se, at antallet af ledige lokaler falder.”
Samlet set er der dog stadig flere udbudte erhvervslokaler, end der var før finanskrisen satte ind. Men alene det seneste år er arealer på over 650.000 m2 – eller næsten 100 fodboldbaner – blevet fyldt med skriveborde, varestativer, maskiner og ikke mindst mennesker i beskæftigelse.
”Tallene afspejler, at dansk økonomi efterhånden er sluppet fri af finanskrisen.” Simon Birch Skou understreger, at fremgangen dækker over store geografiske forskelle, forstået på den måde, at den økonomiske vækst og dermed efterspørgslen på lokaler er størst omkring de større byer, med hovedstaden i en klar førerposition.
Det færre antal udbudte erhvervslokaler afspejler, at dansk økonomi efterhånden er sluppet fri af finanskrisen, siger Simon Birch Skou, adm. direktør for Ejendomtorvet.dk.
– En meget stor del af fremgangen er sket i hovedstadsområdet, men de øvrige større byer er også ret godt med. Tendensen er jo, at de mest attraktive adresser besættes først, og derefter søger man længere ud. I sidste ende kommer det hele landet til gode. Men selvom tendensen er mindre
udtalt, kan den sagtens mærkes langt fra København. Det bekræfter erhvervsmægler Vagn Sørensen fra
Lillebælt Erhverv. Hans virksomhed er aktiv i Fredericia og Trekantområdet. – Jeg kan notere, at der i den bedre del af erhvervslokalerne er en mindre udskiftning end tidligere Jeg har f.eks. været med til at udleje en del af lager- og kontorlokaler omkring Lillebæltsbroen, og her er der i øjeblikket ved at være fyldt op. Vi ser også, at virksomhederne i højere grad end tidligere holder fast i lejemålet, siger Vagn Sørensen.
Og i Aarhus har man hos byggeselskabet Olav de Linde også set den voksende økonomi influere på markedet for erhvervslejemål. – Markedet har helt klart forbedret sig, og vi kan se, at antallet af ledige lokaler falder. Vi kan også nogle steder konstatere, at lejepris erne stille og roligt begynder at stige, siger direktør for udlejning og udvikling Martin Fasdal. Han tilføjer, at der udover den direkte efterspørgsel på ehvervs
Når det gælder hovedstaden, gør opsvinget sig ikke kun gældende i forhold til kontorlokaler, fortæller Simon Birch Skou fra Ejendomtorvet.dk. Tværtimod har industrien også oplevet fremgang, så der nu er aktivitet i mange flere lagerbygninger og fabrikshaller, end der var tidligere. Derimod er udviklingen inden for butikslokaler ikke så kraftig. Men det har sin forklaring, siger Simon Birch Skou. – Det skyldes i høj grad, at der efterhånden er meget få forretningslokaler tilbage i hovedstaden, som i det hele taget lejes ud. Kigger han på det samlede billede, er han dog ikke i tvivl om, at indikatorerne for en forbedret økonomi er på plads. – Udover færre udbudte erhvervslokaler, kan vi også registrere stigende niveauer for husleje. Både for butikker, kontorer og industrilokaler er lejeniveauet på landsplan omkring fire procent højere, end det var for et år siden, hvilket er endnu et økonomisk sundhedstegn.
FAKTA For industrien alene er der siden kriseåret 2012 kommet liv og maskiner i fabrikshaller og lagerejendomme på tilsammen næsten halvanden mio. m2 – et areal svarende til 200 fodboldbaner. Også her er opsvinget præget af store geografiske forskelle.
FLERE KAMPAGNER? Læs bl.a. om forretningsrejer, HR og rekruttering, generations- og ejerskifte og digitalisering på analyseokonomi.dk.
BELIGGENHED BELIGGENHED BELIGGENHED ... OG RIGELIG FRIHØJDE SE MERE PÅ logicenters.com
Logicenters er den førende udvikler og ejer af moderne logistikejendomme i Norden. Vi ejer nøje udvalgte grunde med optimale placeringer, og bygger generiske og fleksible logistikejendomme. Med mere end 1 million kvadratmeters erfaring, og som den udvikler, der har bygget flest logistikejendomme i Norden de sidste 10 år, ved vi, hvad der kræves for at tilbyde jeres virksomhed den ejendom, den har krav på. Kontakt os for en dialog om jeres virksomheds næste logistikejendom.
LEDIGE BYGGEGRUNDE
LITAUEN ALLÉ 13, HØJE TAASTRUP Bygningsstørrelse: 25.000 M2
VENTRUPPARKEN 4, GREVE Bygningsstørrelse: 12.000 M2
VEJLEÅVEJ 11, ISHØJ Bygningsstørrelse: 10.000 M2
FOR MERE INFORMATION: Kontakt Mikael Sahlin Olesen på +45 3948 4900 eller mikael.olesen@nrep.dk
LOGICENTERS OMSÆTTER ÅRLIGT FOR OVER 500 MILLIONER KRONER OG FORVALTER LOGISTIKEJENDOMME FOR OVER 8 MILLIARDER KRONER. VI HAR MERE END 10 ÅRS ERFARING MED UDVIKLING OG FORVALTNING AF MODERNE LOGISTIKEJENDOMME I NORDEN. SOM ETABLERET PARTNER MED NOGLE AF DE STØRSTE AKTØRER INDEN FOR LOGISTIK HAR VI EN FØRENDE POSITION PÅ MARKEDET. LOGICENTERS EJES AF EN RÆKKE FONDE OG FORVALTES AF NREP.
Annonce
Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner
Foto: Rudolf Wichert
12 PROFIL – ANALYSEOKONOMI.DK
VI SKAL SELV VÆRE MED TIL AT FORME FREMTIDEN
Annonce
Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner
ANALYSEOKONOMI.DK 13
”Vi er ikke vant til, at tingene udvikler sig så hurtigt.” Robotter, personalisering, disruption, Internet of Things og big data er nogle af de tendenser, der vil påvirke logistikbranchen de næste fem år. Fremtiden kræver en mere agil og åben branche, mener vice president Markus Kückelhaus fra DHL, der udsender rapporten Logistics Trend Radar. Den teknologiske udvikling og de forretnings-
mæssige vilkår bevæger sig i dag med en sådan hast, at det er ikke nok at følge efter, man skal på forkant med udviklingen. – Logistikbranchen er ikke kendt for at tilpasse sig hurtigt. Containeren er 60 år gammel og vi har den stadig. Vi er ikke vant til, at tingene udvikler sig så hurtigt, men med den øgede konkurrence og den teknologiske udvikling er der begyndt at ske noget. Ordene kommer fra Markus Kückelhaus, trendforsker og vice president for DHL’s Innovation og Trend Research, der jævnligt udsender den anerkendte rapport, Logistics Trend Radar. Rapporten giver indsigt i de nye teknologiske trends og sociale- og forretningstrends tendenser, som påvirker logistikbranchen de næste fem til ti år. En af de dominerende teknologiske trends, rap-
porten fra 2016 peger på, er automation, der bl.a. drejer sig om robotteknologi. – Robotterne bliver langt mere fleksible end hidtil. De bliver nemmere at arbejde med og de er blevet billigere. I øjeblikket tester vi hos DHL nogle af de første samarbejdende robotter, og det virker ret lovende, fortæller Markus Kückelhaus. Han mener dog ikke, at man som ansat i logstikbranchen skal frygte at miste sit job til robotterne. – Robotterne kan ikke klare opgaverne selv. De vil være en ekstra ressource, som vil arbejde ved siden af medarbejderne. Vi har lavet et estimat, der siger, at fra at have 500.000 ansatte i DHL i dag vil vi inden for de næste fem år have 600.000. Vi har brug for flere robotter, men også flere medarbejdere, siger Markus Kückelhaus, hvis
positive syn på udviklingen især skyldes to andre trends, on-demand-levering og e-handel. – På grund af boomet i e-handel vil der være en øget efterspørgsel på on-demand-løsninger. Man skal huske, at logistik er at flytte en ting fra A til B, og det er der fortsat brug for. Så er der rigtig nok disruption af branchen. Det har haft stor indflydelse på postvæsenet, at man ikke længere sender breve, men e-mails. Det er højst disruptive, men Internettet betyder jo samtidig, at vi har e-handel, forklarer Markus Kückelhaus. Apropos disruption vil man ifølge DHL’s trend-rap-
port se stadig flere startup-virksomheder, der på onlineområdet vil gøre sig gældende inden for logistik. Som hotelbranchen er udfordret af Airbnb, kan selv store aktører inden for logistikbranchen blive udfordret af teknologisk smarte startups, der tilbyder enkeltløsninger, som før var del af en veletableret forsyningskæde. Markus Kückelhaus mener, at det er vigtigt, at branchen er proaktiv og har en åben tilgang. Flere aktører har f.eks. indgået partnerskaber med startup-virksomheder eller etablerer deres egne in-house startup-virksomheder. 3D printing er ifølge Markus Kückelhaus potentiel disruptive, men som han siger, langt fra alle produkter egner sig til 3D printing. Mange masseproducerede varer gør ikke og det er stadig billigere at masseproducere. Samtidig skal man fortsat have et fysisk sted at lagre komponenterne. De næste fem år vil kræve en langt mere agil logistikbranche, der i højere grad er gearet til forbrugernes ønske om personalisering. Her spiller ikke bare trenden on-demand levering ind, men også Batch Size One, der handler om, at forbrug eren efterspørger skræddersyede produkter. Det fordrer decentral produktion og lagerfaciliteter, ligesom det kræver fleksible forsyningskæder. Internet of Things og big data er andre store vigtige
teknologiske trends, hvor man systematiserer og
udnytter de tusindevis af data, der allerede nu samles. – Ved hjælp af sensorteknologi og intelligent brug af disse data kan vi styrke effektiviteten og kunderelationen. Teknologien gør det muligt for kunder at følge deres ordre i realtid således, at man kan registrere og hurtigt reagere på eventuelle risici og events – eksempelvis strejke, forklarer Markus Kückelhaus. En social trend er ansvarlighed i logistik, hvor der tages hensyn til miljø, klima og mennesker. Eksempler er at sikre, at tingene produceres og tranporteres under ordentlige vilkår hele vejen igennem eller at skabe adgang for levering og handel, hvor folk bor isoleret. Det kan også være kulstoffri transport, såsom DHL’s eget Go Green & Go Fair initiativ. Hvordan ser Markus Kückelhaus på fremtiden for
logistikbranchen? – Meget positivt. Der er så mange store muligheder, men det er vigtigt, at branchen selv er med til at skabe og forme fremtiden og har en åben tilgang. Det er også derfor vi i DHL har valgt at dele vores erfaringer og research med alle – også konkurrenter. Vi er nødt til at teste og finde løsninger hurtigt. Vi skal derfor være agile, åbne og dele vores viden med hinanden. Branchen er i fuld gang, men der er stadig en lang rejse, før vi er der.
FAKTA DHL’s Innovation og Trend Research udsender jævnligt rapporten, Logistics Trend Radar, der baserer sig på dybdegående research og analyser og giver indsigt i trends, som påvirker logistikbranchen de næste fem år. Rapporten fra i år sætter fokus på 26 teknologiske, sociale og forretningsmæssige tendenser.
FLERE SPÆNDENDE INTERVIEWS? ANALYSEOKONOMI.DK
FØDEVARE TEKNOLOGI SIKRER RETTIDIG TOLDBETALING
Viggo Ole Pannbacker, direktør i GUS Nordic ApS.
ERP-systemet GUS-OS Suite blev oprindeligt udviklet til at håndtere fødevare- og medicinalindustrien krav om total sporbarhed. Men efter EU’s krav om standardiserede tolddokumenter og øget sporbarhed fra 1. maj 2016, har mange virksomheder fået øjnene op for, at systemet også kan sikre korrekt og rettidig toldbetaling. Direktør i GUS Nordic ApS, Viggo Ole Pannbacker, forstår godt, at virksomheder, der handler over landegrænserne, desperat søger en løsning. – Styring af tolddokumenter handler for mange virksomheder om meget store millionbeløb, og dermed i sidste ende om likviditet. GUS-OS Suites workflow-teknologi kan fuldstændig automatisere processerne omkring toldlager og aktiv forædling, og sparer dermed virksomhederne for en meget usikker, manuel håndtering. Hos GUS Group har telefonerne da også glødet de seneste år. – Vi er ude og holde opstartsmøder én til to gange om ugen. Derudover har vi præsenteret løsningen for SKAT, der mener, at vi har lagt standarden for den slags løsninger. Det er vi selvfølgelig meget stolte over, siger Viggo Ole Pannbacker.
Your freight. Our responsibility Vores kompetencer inden for transport og logistik skaber stor værdi for jeres virksomhed:
CAF, SSL, TAO, TAD, LCL, SCFI, THC, BAF, ETA, ZZZZZZZ Din pris i dag Markedspris
FreightSource
Vi drifter og udvikler jeres transport og logistik Vi skaber tydelig sammenhæng mellem kvalitet og pris I får én kontaktperson I får én faktura hver måned inklusiv kontrol I får ét IT-system til håndtering af fragt I får fuld adgang til vores specialister, viden og netværk I slipper for kedelige administrative opgaver Sammen optimerer vi jeres værdikæde og fragt I sparer tid og penge!
Vil du vide mere?
FreightSource ApS Vejlsøvej 51, DK-8600 Silkeborg mail@freightsource.dk www.freightsource.dk Direktør: Steen Schougaard – (+45) 3083 0835
Annonce
Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner
Foto: N.C. Nielsen A/S, AGV Scandinavia
14 FOKUS – ANALYSEOKONOMI.DK
Teknologien i de nye AGV’er gør, at de både er mere enkle og præcise at arbejde med end den tidligere generation.
TRUCKTEKNOLOGIEN SUSER AFSTED Automatiserede førerløse trucks (AGV) overtager i stigende grad den bemandede gaffeltrucks arbejds opgaver. En ny generation AGV er mere effektiv og fleksibel, mere sikker og billigere end hidtil.
Lageret er ved at blive indtaget af mere eller mindre fuldautomatiserede gaffeltrucks i takt med at lagerfunktionerne i disse år undergår en gennemgribende teknologisk udvikling. Mens innovative logistikløsninger inden for bl.a. digitaliserede materialehåndteringssystemer og lagerlogistiksoftware udvikles, vil den velkendte bemandede truck efterhånden blive afløst af selvkørende og kosteffektive trucks. Ikke mindst spiller de automatiserede
og førerløse AGV-trucks (Automated Guided Vehicles) en stadig
større rolle. En rapport fra analysevirksomheden, Markets and Market ”Automated Guided Vehicle Market by Type & Region – Global Forecast to 2022” forudser en kraftig vækst for AGV’er i det meste af verden, herunder i Norden, i løbet af de kommende år. Det voksende marked for AGV’erne skyldes ifølge rapporten bl.a. udvikling af teknologien, behovet for sikkerhed på arbejdspladsen, foruden ønsket om højere produktivitet og lavere omkostninger. AGV’er har været kendt i adskillige år,
og de har især været brugt i USA, men en ny generation af de førerløse trucks ser nu dagens lys. Også herhjemme forskes der i AVG’en. Eksempelvis på Aalborg Universitetscenters testlaboratorium, Smart Production Lab, hvor man tester
fremtidens automatiserede løsning er herunder AGV-robotter. Det gælder både nye robotter, men også tidligere generations AGV-robotter, som man optimerer med kunstig intelligens algoritmer, så de kan bruges i mange flere kontekster end hidtil. Teknologien i de nye AGV’er gør, at de både er mere enkle og præcise at arbejde med end den tidligere generation. F.eks. gør moderne laser- og visionsbaseret navigation dem i stand til at undgå sammenstød. Samtidig er de blevet billigere, mere fleksible og lettere at integrere i eksisterende digitale logistikløsninger.
I takt med den øgede efterspørgsel på de automatiserede trucks ser man flere partnerskaber mellem leverandører af trucks og virksomheder
med speciale i robotteknologi og logistiksoftware. Et eksempel er danske N.C. Nielsen A/S, der har indgået et partnerskab med robotvirksomheden BILA om selskabet AGV Scandinavia. Et andet er samarbejdet mellem den internationale koncern SSI Schäfer Gruppen og belgiske MoTum, der udvikler AGV software. Tendensen er, at trucken ændrer sig
i takt med, at markedet bevæger sig imod digitale helhedsløsninger. Det betyder, at den førerløse gaffeltruck ofte vil indgå som blot et element blandt mange i én samlet digital logistikløsning. Sideløbende vægtes de energi besparende og bæredygtige løsninger højt. Det ses bl.a. afspejlet i nye brændselsteknologier, ligesom slidstærke dele, der sikrer miljøven-
lighed og driftseffektivitet, er del af fremtidens gaffeltrucks.
FAKTA En årsag til væksten i markedet for førerløse trucks (AGV) skyldes det voksende behov for automatisering inden for materialehåndtering på tværs af en række sektorer, bl.a. logistik, bilindustrien, produktion og detailhandel. Væksten i teknologiske produktionssystemer og efterspørgsel efter intelligente løsninger skaber nye muligheder for dette marked. Kilde: Markets and Markets rapport ”Automated Guided Vehicle Market by Type & Region – Global Forecast to 2022”.
NÅR FORRETNINGEN BLIVER INTELLIGENT Business Intelligence og Business Analytics – det perfekte partnerskab i dansk erhvervsliv. Til forbedret indtjening og øget konkurrenceevne. Læs mere på analyseokonomi.dk
ANNONCE
Team Truck – løft er vores styrke Virksomheden Team Truck tilbyder salg, leasing, udlejning, reservedele, reparation og løbende servicering af både nye og brugte trucks. Derudover professionel rådgivning.
Mitsubishi truck reservedele samt batterier og dæk til trucks i et væld af varianter. Alle reservedele er af høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser.
Team Truck er en landsdækkende virksomhed, der beskæftiger sig med salg, leasing, udlejning og servicering af nye, såvel som brugte trucks og andet løfteudstyr. Virksomheden blev etableret tilbage i 1999 og trækker derfor på en lang erfaring, når det gælder levering af trucks til virksomheder over hele landet.
Fysisk og digitalt showroom Team Truck ligger i Varde, hvor virksomheden råder over mere end 3000 m2 faciliteter, herunder værksted på 600 m2 og reservedelslageret. Kvadratmeterne omfatter desuden et stort showroom med både nye og brugte maskiner. Derudover er maskinerne med diverse specifikationer præsenteret i et digitalt showroom på Team Trucks hjemmeside.
Bredt sortiment Team Truck tilbyder et bredt sortiment af maskiner til at dække ethvert behov og budget, bl.a. gaffeltrucks – herunder terrængående gaffeltrucks -, el-stablere, el-pallevogn og personlifte. Blandt de mange trucktyper er også plukketrucks, reachtrucks og 4-vejstrucks, ligesom der kan vælges imellem både el-, gas- eller dieselmaskiner. Team Truck tager desuden brugte maskiner i bytte. Reservedele af høj kvalitet Udover salg, leasing og udlejning af trucks tilbyder Team Truck reparation og et stort udvalg af reservedele til de fleste trucktyper. Fra virksomhedens reservedelslager, der består af 15.000 varenumre, forhandles for eksempel et stort udvalg af
Professionel rådgivning Når en virksomhed skal erhverve en eller flere trucks, er det ofte en stor fordel at rådføre sig med en erfaren fagmand. Team Truck har derfor altid lagt stor vægt på at yde kyndig og professionel rådgivning til sine kunder, når det gælder valg af produkt. I løbet af årene har man hjulpet en lang række danske virksomheder overalt i landet med at finde netop den type af truck, der passer bedst til virksomhedens specifikke behov. Team Truck tæller foruden medarbejderne i Varde fire sælgere, der tilsammen dækker hele landet fra Sjælland, Sønderjylland og Fyn, Midt- og Nordjylland.
Team Truck – Jeppe Skovgaards Vej 4, 6800 Varde Telefon: 75 16 97 98, ttv@teamtruck.dk
Fortæl verden du er excellent! Ingen virksomhed overlever uden kvalitet i sine produkter og ydelser Bureau Veritas Certification er et verdensledende certificeringsbureau, der tilbyder en lang række certificeringsydelser inden for bl.a. kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed og produktcertificering, så du kan styrke og dokumentere din indsats – og vinde anerkendelse i hele verden.
Bureau Veritas Denmark · www.bureauveritas.dk · Tlf. 7731 1000 Vesterbrogade 149 Willemoesgade 2, 3. sal Oldenborggade 25-31 DK-1620 København V DK-6700 Esbjerg DK-7000 Fredericia
LOGISK LOGISTIK Jo tak, tænker du, standardløsninger og metervarer, bare endnu et nummer i rækken! Det er så nok her, vi i CBRE er logiske på en lidt anden måde end så mange andre. Hos os finder du ingen ”one size fits all”. Til gengæld finder du 70.000 erfarne folk, der alle er omtrent lige så forskellige som vores løsninger. I Danmark er vi f.eks. 60 – med vidt forskellige uddannelsesbaggrunde og hver vores specialkompetencer. Vi lægger nemlig vægt på høj faglig viden, indgående markedskendskab og individuelt tilpassede løsninger. Så giv os et kald, eller book et møde og hør, hvordan vi også kan hjælpe dig – uanset om du ønsker at etablere et regionalt transportcenter i Slagelse eller at sælge en logistikejendom i Singapore. Ring f.eks. til Thomas på 3544 0920 eller Daniel på 5369 2298.
Verdens største. Lige rundt om hjørnet SALG | KØB | UDLEJNING | RÅDGIVNING | VURDERING | ADMINISTRATION KØBENHAVN 7022 9601 | AARHUS 7022 9602 | CBRE.DK
Annonce
Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner
16 INSPIRATION – ANALYSEOKONOMI.DK
BEGEJSTRING FOR VIRKSOMHEDSEFTERUDDANNELSE Et tæt samarbejde med uddannel sesinstitutionerne resulterer i efter uddannelse, som vi kan arbejde med i virkeligheden. De forstår vores hverdag og behov, siger Hans Chr. Nielsen, HR manager i Vital Petfood Group A/S. En investering i medarbejdernes uddannelse er en investering i fremtiden på det globale marked. Det er en vigtig grund til, at Vital Petfood Group A/S (VPG) løbende tilbyder sine medarbejdere kompetence udvikling via forskellige former for efteruddannelse. VPG er en danskejet virksomhed, der primært producerer foder til kæledyr, med 130 ansatte i højsæsonen på fabrikkerne i Ølgod og Hasselsager ved Aarhus. VPG samarbejder med en række uddannelsesinstitutioner, der udbyder voksen- og efteruddannelse for erhvervslivet. Virksomheden har ikke mindst haft glæde af kurser i Lean – forretningsfilosofien, der blev udviklet på Toyota-fabrikkerne i 1960’erne og som handler om at forenkle og effektivisere produktionsprocesserne. Bl.a. har man på lagrene indført stadig flere Lean-tiltag i løbet af de sidste par år. – Lean-kurserne har betydet, at medarbejderne har lært, hvordan vi arbejder efter Lean-principper og kan se idéen med, at vi gør det. Vi har f.eks. indført tavlemøder,
Chr. Nielsen, der samarbejder med uddannelsesinstitutioner i både Aarhus, Randers og Horsens. Hans Chr. Nielsen er ikke i tvivl om, hvad det er, der gør kurserne til den succes, de er hos VPG. – Undervisningen er praksisnær og kan direkte overføres til arbejdsopgaver i virksomheden. Det er ikke to timers teori med en projektor og ikke et spørgsmål om at lave et miniuniversitet, men derimod undervisning, som vi kan arbejde med i virkeligheden. Et tæt samarbejde gør, at underviserne forstår vores hverdag og behov. Vi har stor nytteværdi af kurserne. At VPG satser på stadig mere kompe-
Det er ikke to timers teori med en projektor og ikke et spørgsmål om at lave et miniuniversitet, men derimod undervisning, som vi kan arbejde med i virkelig heden, siger Hans Chr. Nielsen, der er HR manager i Vital Petfood Group A/S.
har egen-kontrolskemaer og faste procedurer for arbejdsopgaverne. Det gør, at vi er blevet langt mere effektive, og medarbejderne er motiverede, fordi de forstår hvorfor, fortæller HR manager i VPG, Hans Chr. Nielsen. VPG sender løbende medarbejdere på truck-certificeringskurser, på IT-kurser såsom Excel, kurser i kvalitetsstyring og arbejdsmiljø, ligesom syv lager- og logistikmedarbejdere har færdiggjort uddannel-
sen som lager- og logistikoperatør siden 2010. Derudover har VPG to år i træk tilbudt kurser til medarbejdere, der er læsesvage eller ordblinde. Først blev medarbejderne tilbudt en læsescreening, hvorefter det viste sig, at der var dyslektikere nok til at samle et hold. – Det har været utroligt positivt. Det er helt ubeskriveligt at se mennesker, der for første gang oplever, at de har knækket koden og nu pludselig både kan læse og svare
på en mail, fortæller Hans Chr. Nielsen. Han er yderst tilfreds med samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne, der tilbyder voksen- og efteruddannelse. – Vi har et rigtig godt samarbejde med disse institutioner og vi er meget tilfredse med den måde de er opsøgende på og den måde de vejleder og underviser på. Minimum to gange om året holder vi møde med dem. Vi kommer med uddannelsesønsker, ligesom de præsenterer nye kurser for os, forklarer Hans
Hvordan opkvalificerer du Pia, Parsa og Peter? OPDATÉR DIN VIRKSOMHEDS KOMPETENCER TIL VERSION 2.0! Både private og offentlige virksomheder er pressede for at komme med gode svar på udfordringerne med at skaffe tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere. Arbejdsudbudet er ikke stigende, men det er til gengæld den globale konkurrence og behovet for intellgent automatisering og digitalisering. VEU-centrene i hele Danmark tilbyder vejledning omkring opkvalificering af dine medarbejdere - samtidig kan vi sikre, at din virksomhed fortsat kan fastholde et stærkt fokus på rekruttering af den rigtige arbejdskraft. Se mere på VEU-center.dk
tenceudvikling hilses også velkomment af medarbejderne, selvom det ikke var sådan fra begyndelsen. – Først var medarbejderne moderat skeptiske, men så skulle jeg hilse at sige, at der er sket en stor udvikling. I dag er jeg 99,9 procent sikker på, at alle er positive. Derudover er det jo kompetencegivende kurser og en fordel for medarbejderne. Det kan skrive det på deres CV, siger Hans Chr. Nielsen og tilføjer, at alle har glæde af opkvalificeringen, der er kommet for at blive. INFORMATION Få mere information om erhvervsrettede uddannelser og kurser på analyseokonomi.dk
NY EN REVOLUTIONERENDE GASLASTBIL TIL BÆREDYGTIG LANGTURSKØRSEL
HELT NY DRIVLINE
KOMFORT OG ØKONOMI
400 hk Cursor 9 motor 12-trins automatgear med eco-roll Piek-certificeret som Quiet Truck
Michelin Triple A lavfriktions-dæk 75.000 km service interval Op til 1.000.000 km udvidet garanti Store besparelser på gas i Europa
PERFEKT TIL LANGTURSKØRSEL
ENESTÅENDE KOMFORT OG SIKKERHED
Mere end 1.000 liter LNG-kapacitet Op til 1.500 km mellem tankning (LNG) Fås med både CNG/LNG/kombineret
Hi-Way langturs-førerhus Optimalt arbejdsmiljø og ergonomi Adaptive Cruise Control Alle sikkerheds-assistenter
NY STRALIS NP: KLASSENS BEDSTE GASLASTBIL TIL LANGDISTANCETRANSPORT MED ULTRALAVE EMISSIONER Oplev NY STRALIS NP, den revolutionerende gaslastbil til langdistancetransport. Udover ekstremt lav CO2-udledning, kan du med totalt fornyet motor, førerhus, drivline, CNG- og LNG-tanke, opnå massive besparelser på brændstof i Europa, minimal forurening og maksimal komfort på langturen. STRALIS NP er den naturlige TCO2 mester.
Læs mere på www.iveco.dk
Annonce
Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner
18 AKTUELT – ANALYSEOKONOMI.DK
STØRSTE ANLÆGSPROJEKT I KØGES HISTORIE Køge Havn omsætter i øjeblikket ca. to
mio. tons gods om året, og havnen er dermed i forvejen blandt Danmarks ti største målt på godsomsætning. Men den skal være endnu større. Med de aktuelle udvidelser, hvor der investeres over én mia. kr., bliver havnen over dobbelt så stor.
Arealmæssigt bliver Køge Havn dermed også én af landets største, og forventning erne er, at det vil resultere i en stigning på 50-55 procent i godsomsætningen frem mod 2025. Udvidelsen, der finder sted i årene
2007-2022, er det største anlægsprojekts i Køges historie, og omfatter bl.a. flere kajmeter, større vanddybde, et stort landareal samt en ny unitterminal.
Når projektet er tilendebragt, vil Køge
Havn kunne modtage skibe på op til 200 meters længde og 30 meters bredde. Det betyder, at det i fremtiden bliver muligt at anløbe havnen med dobbelt så store skibe, som tilfældet er i dag.
Etableringen af den nye havn begyndte i 2007, hvor Køge Jorddepot startede på opfyldning med ren og lettere forurenet jord fra byggeprojekter på Sjælland.
AARHUS KLAR TIL VERDENS STØRSTE
UDVIDER TIL FORDEL FOR OFFSHORE
I Aarhus vedtog byrådet helt tilbage
Esbjerg Havn er med sine 4,5 mio. m2
Planens første etape involverede en ny containerterminal i Østhavnen med 500 m kaj, en vanddybde på 14 m og et landareal på 250.000 m2. Den del af planen blev færdiggjort i 2001.
Dette er primært sket for at imødekomme
i 1997 den såkaldte masterplan, der beskriver udviklingen af byens havn.
Anden etape – en udvidelse med yderligere 800 m kaj og mere end 300.000 m2 landareal – blev taget i brug den 1. september 2007.
Nu er man så i samarbejde med de kund
er, der ønsker at benytte området, gået i gang med at forlænge multiterminalen nordøst for Oliehavnsområdet. Terminalen skifter i den forbindelse navn til Omniterminalen, og bliver på ca. 80.000 m2 med en vanddybde på 14 m.
Når masterplanen er fuldt realiseret i
2020, vil Aarhus Havn dermed dække et område på ikke mindre end 180 hektar, og det vil være muligt at modtage verdens største containerskibe med partlast i containerhavnen. Den forventede gods kapacitet stiger dermed til omkring 20 mio. tons årligt.
allerede landets arealmæssigt største havn. Den vestjyske storhavn overgik allerede i 2000 fra statseje til kommunal selvstyrehavn. Derefter har man i perioden 2003-2014 investeret omkring én mia. kr. i nye moderne faciliteter og arealer.
den store efterspørgsel fra offshore-industrien, men også fra de øvrige over 200 forskellige virksomheder, der har adresse på havnen.
I 2013 åbnede man det nye havneområde Østhavnen på 650.000 m2, som primært bruges til samling, test og udskibning af vindmøller. Østhavnen er siden da blevet udvidet af flere omgange, og fra efteråret 2017 vil den udgøre et areal på én mio. m2. Ifølge salgsdirektør Jesper Bank, er den
store diversitet blandt havnens virksomheder en bevidst strategi, der skal give havnen flere baner at spille på, og dermed gøre den mindre sårbar i forhold til frem tidige konjunktursvingninger.
JERNBANE OG SØVEJE SMELTER SAMMEN Med den nye kombiterminal, der stod
færdig i 2015, smeltede vej- og jernbanenettet på Hirtshals Havn så at sige sammen med søvejene. Der er nu jernbanetransport hele vejen til havnen, så trailere kan trækkes direkte fra jernbanevogne og ombord på færgerne. Dermed er det muligt for gods-transportører at minimere logistikomkostningerne yderligere.
Det vurderes, at den nye kombiterminal
ved foden af det europæiske motorvejsnet og 20 minutters sejlads fra sejlruterne mellem Europas vestkyst, Storbritannien, Skandinavien og Baltikum, vil give Hirtshals Havn endnu bedre muligheder for at nå målet om at blive et skandinavisk knudepunkt for transport i alle afskygninger.
Udover kombiterminalen blev Hirtshals Havn i 2015 udvidet med 190.000 m2 erhvervsareal i form af en landudvidelse med tilhørende vejanlæg, toldanlæg og check-in boder til færgeruten Fjord Line. Aktuelt skal der i 2017 etableres et nyt miljøbassin samt parkeringsplads med toiletfaciliteter til gæster på stranden øst for havnen.
Vi søger nye sælgende projektledere med opstart 6. marts. Skal du være med?
Send din ansøgning til dk-recruit@europeanmediapartner.com og har du spørgsmål så kontakt vores Business Developer krestina.sorensen@europeanmediapartner.com
Annonce
Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner
20 MULIGHEDER – ANALYSEOKONOMI.DK
FREMTIDENS LOGISTIK LIGNER SCIENCE FICTION Mercedes-Benz har en plan for fremtidens logistik. Den involverer selvkørende lastbiler og droner, der afleverer pakker i din baghave.
og samtidig skabe en langt større fleksibilitet i pakkeposten – ikke mindst i tæt bebyggede områder, hvor ledige parkeringspladser kan være en mangelvare.
Tænk engang, hvor mange mande
timer, der kunne spares, hvis lastbiltransport ikke krævede en chauffør, der konstant holdt fast om rattet og var optaget af trafikken. Og tænk, hvor smidig pakke levering kunne foregå, hvis budbilen var udstyret med droner, der som en anden spring-i-rend-dreng leverede pakkerne det sidste stykke. Den gode nyhed er, at visionen kan blive en realitet, før vi aner det. Det mener man i hvert fald hos Mercedes-Benz, der har forsket i nye og smartere måder at bringe varer frem på – både når det gælder langdistance-transport og udbringning af pakker i tæt beboede områder.
“Vi forventer, at denne type køretøjer vil kunne forhøje effektiviteten med op til 50 procent i den sidste del af logistikkæden.” Udover den banebrydende droneteknik byder ”Vision Van” også på et fuldt automatiseret lagersystem, der som en stor kassette, skubbes ind i varebilen. Systemet scanner selv lasten, og finder de pakker frem, der skal afleveres i det givne område. Derefter løftes pakken op til dronen, der derefter gør resten af arbejdet. Som med ”Mercedes-Benz Future Truck 2025” er der også her en del juridiske udfordringer, som gør, at Vision Van ikke er lige om hjørnet. Præcis hvornår vi kan forvente at se dem, har producenten ikke noget officielt bud på.
“Det her system bliver aldrig træt, uopmærksomt eller irriteret.” Visionen på langtursområdet hedder
”Mercedes-Benz Future Truck 2025” og er en lastbil, der er udstyret med autonomt styresystem – den såkaldte highway-pilot, der kan overtage kørslen ved hastigheder på op til 80 km/t. Det betyder samtidig, at chaufføren kan dreje sit sæde 45 grader og konvertere det til en lænestol eller til en kontorstol, hvis han skal varetage andet arbejde i de mange timer, hvor han alligevel opholder sig i bilen. Systemet er allerede testet i trafikken til producentens tilfredshed. – For lastbilchauffører kan det være både ensformigt og trættende at køre langt. Men det her system bliver aldrig træt, uopmærksomt eller irriteret. Dermed er det faktisk mere sikkert at benytte, frem for selv at køre, siger bestyrelsesmedlem hos Daimler AG, Wolfgang Bernhard. Teknikken er således på plads, men alligevel vurderer man hos producenten, at der vil gå op mod ti år, før vi for alvor begynder at se Future Truck 2025-konceptet på landevejene.
Forventningen er, at den droneudstyrede varebil fra Mercedes vil kunne forhøje effektiviteten med op til 50 procent i den sidste del af logistikkæden.
Anledningen er, at lastbiler med autopilot ikke er dækket af den eksisterende lovgivning, og at en revision af lovteksterne tager sin tid. – Men den dag lovgivningen er parat, er vi det også, siger Wolfgang Bernhard. Når det kommer til Mercedes-fami-
liens droneudstyrede varebil, er udsigterne efter alt at dømme lidt længere. Men planerne for fremtidens varebil, der er fuldt automatiseret
og udstyret med droner på taget, er langt, understreger Volker Mornhinweg, chef for Mercedes-Benz Vans. Han forklarer, at den elektriske “Vision Van”, som prototypen hedder, er udviklet for at demonstrere, hvordan den sidste del af logistikkæden, hvor pakken leveres hos kunden, kan effektiviseres. – Vi forventer, at denne type køretøjer vil kunne forhøje effektiviteten med op til 50 procent i den sidste del af logistikkæden, siger han
og peger på nogle af bilens fordele. Den mest revolutionerende er som sagt, at et antal droner vil kunne lette fra bilens tag og aflevere pakker på forskellige adresser i det område, bilen kører igennem. Pointen er, at det på den måde går væsentligt hurtigere, end hvis dronen skulle flyve fra et centralt lager og ud til kunden, som det f.eks. er tilfældet med Amazons drone-service. Hos Mercedes-Benz forventer man, at systemet vil højne kvaliteten
FAKTA Mercedes-Benz er ikke den eneste virksomhed, der har droner på programmet, når det gælder aflevering af pakker. Amazon har eksempelvis PrimeAir – en service, der visse steder i udlandet kan bringe pakker ud ved hjælp af droner. Hos Google forsker man i en lignende service under navnet Project Wing.
BIG BUSINESS ELLER BIG BULLSHIT? Big Data er et af tidens hotteste buzz-words. Men hvad dækker begrebet over – og hvorfor er der så meget fokus på det? Vi har talt med Mads Voigt Hingelberg fra Innovationlab. Læs hele interviewet på analyseokonomi.dk
Lyst til et olieselskab der bekymrer sig om din forretning? ...og til en olieleverandør der er dedikeret til dansk erhverv?
Ring på 7010 1234 og hør mere om hvordan vi kan optimere din olieforsyning
Annonce
Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner
22 FOKUS – ANALYSEOKONOMI.DK
SKÅNSK MINIDRONE VÆKKER GIGANTERNES INTERESSE
Med droner opdager vi skader på vores tage, før de udvikler sig og får store økonomiske konsekvenser, siger primus motor i Odense Kommunes droneprojekt, Kim Allan Kristensen.
DRONER I KOMMUNENS TJENESTE
Bygningsinspektion, bjørnekloog mågebekæmpelse. I Odense Kommune har man opdaget, at fjernstyrede droner kan bruges til det meste. Odense Kommune var en de første
kommuner, der indkøbte droner og fik godkendt en egentlig driftshåndbog for brugen. I dag ejer kommunen fem af de ubemandede flyvende objekter, som primært bruges til inspektion af byens tagflader for knækkede tagsten og andre skader. På den måde indhenter man værdifuld viden, som man ikke havde så let adgang til før, fortæller primus motor i droneprojektet, Kim Allan Kristensen, fra Byggeri- Vedligehold. – Det interessante er, at vi altid opdager skader og mangler, når vi sender en drone op for at inspicere et tag. Dermed får vi en masse værdifuld viden, som vi ikke havde før, og som gør, at vi kan få skaden udbedret i tide. På den måde undgår vi, at små skader udvikler sig til noget, der har store konsekvenser, og som i sidste ende kan blive rigtig dyrt.
”Erfaringerne er rigtig gode.” Han forklarer, at alle taginstallationer er indlagt i et digitalt vedligeholdelsesprogram, og at dronebilleder også kan indlægges i programmet. Dermed får man et meget mere retvisende billede af tagets tilstand.
– De billeder, som dronerne tager, udstyres med GPS-koordinater og en række andre data, som direkte kan overføres til vedligeholdelsesprogrammet. Dermed har man pludselig en hel masse data samlet, som før ville have krævet lifte, stilladser og en masse mandetimer at indsamle.
”Ved hjælp af dronen er det ikke længere nødvendigt at sende nogen ud for rent fysisk at tælle planterne.” I dag har Odense Kommune otte uddannede dronepiloter inklusive Kim Allan Kristensen selv, og fra 2017 er det meningen, at kendskab et til droneservicen skal udbredes endnu mere. – Vores brug af droner har indtil videre haft meget eksperimenterende karakter, og derfor har vi ikke gjort så meget opmærksom på os selv internt i kommunen. Men det vil ændre sig, for erfaringerne er som sagt rigtig gode. Men selvom Kim Allan Kristensen og hans dronekolleger er gået lidt stille med dørene, er der kommet flere henvendelser fra kommunens øvrige afdelinger.
F.eks. har man anvendt en drone til at kortlægge forekomsten af bjørneklo langs et åløb – en opgave, som dronen klarede rigtig fint. – Ved hjælp af dronen er det ikke længere nødvendigt at sende nogen ud for rent fysisk at tælle planterne, siger Kim Allan Kristensen og nævner, at droner også har været indsat for at kortlægge trafikken i forbindelse med musikfestivalen, Tinderbox. Om den praksis skal fortsætte eller ej, er endnu ikke afgjort, men man er blevet sig nogle erfaringer rigere. Et af de områder, hvor erfaringerne
til gengæld peger i den helt rigtige retning, har med bekæmpelse af måge- og rågekolonier på byens tagflader at gøre.
”Det interessante er, at vi altid opdager skader og mangler, når vi sender en drone op for at inspicere et tag.” Her har Odense Kommune udlånt en drone til en privat virksomhed, der arbejder på at montere en sprøjte på fartøjet. Lykkes det, vil dronen kunne navigeres hen over fuglenes redder, der ofte befinder sig på svært tilgængelige steder. Herfra
vil den kunne oversprøjte æggene med en olieholdig væske, der sikrer, at de aldrig klækkes, og at kolonien dermed begrænses i omfang. Udover at være en oplagt løsning på et voksende problem, har mågeprojektet også overbevist Kim Allan Kristensen og hans kolleger om, at droner og 3D-print, er to teknikker, der hører sammen. – Det er jo lidt pionerarbejde, så når man pludselig vil montere en beholder og en sprøjte på en drone, findes de rette beslag ikke nødvendigvis i handelen. Derfor har vi anskaffet en 3D-printer, som gør det muligt for os selv at fremstille stumperne meget billigt. Den kombination åbner igen op for en endnu mere alsidig brug af droner, siger Kim Allan Kristensen.
FAKTA Odense Kommunes droner koster mellem 10.000 og 16.000 kr. stykket. Navigatørerne må pt. ikke flyve længere væk med dem, end at de kan se dem med det blotte øje.
HUSK AT TÆNKE LANGSIGTET Selvom bygge- og anlægsbranchen samlet set er i fremgang, sker der et fald i aktiviteten inden for anlæg, ikke mindst fordi store infrastruktur-projekter, der kan styrke fremtidens danske varetransport, lader vente på sig. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk
Minidronen fra Bitcraze i Malmø, er så interessant, at den nu findes i laboratorierne hos giganter som Nasa, Microsoft og Ericsson. Crazyflie er navnet på den minidrone, som virksomheden Bitcraze i Malmø har udviklet. Det særlige ved den er, at den kan forprogrammeres og dermed manøvrere selvstændigt inden døre og desuden flyve i sværm med andre droner. Det er features, der har fået teknikgiganter som Nasa, Microsoft og Ericsson til at henvende sig. De har hver deres forskellige grunde, siger Tobias Antonsson, der er en af de tre grundlæggere af Bitcraze. – Ericsson vil videreudvikle vores radioteknologi for styring, og både Nasa og Microsoft er meget interesserede i teknikken, der gør det muligt for dronerne at flyve i sværm. Han forklarer, at dronerne, der kun vejer 27 g kan anvendes til en række forskellige opgaver. De kan f.eks. lave lageroptællinger, eller udstyres med et varmefølsomt kamera, som kan spotte indbrudstyve eller forsvundne personer. Gassensorer kan også monteres og anvendes ved ulykker, og i gartneriet kan Crazyflie bruges til at opdage insektangreb. Mulighederne er mange, siger Tobias Antonsson og peger på flere forhold, der adskiller Crazyflie fra konkurrenterne. – Crazyflie styres eksempelvis med radiobølger på ultrawide-båndet, eftersom GPS-signaler ikke fungerer indendørs. Dertil kommer, at vores positioneringssystem ”Loco Positioning” er udviklet på basis af åben kode i et samarbejde med entusiaster fra hele verden. Vi tror på den styrke, der ligger i at anvende åben kode, lyder det fra Tobias Antonsson. Bitcraze har i alt fem medarbejdere, og omsatte i 2015 for fem mio. svenske kr.
LOGISTIK FOR BURHØNS Du har høje krav til din forsyningskæde. Den skal være hurtigere. Den skal være bedre. Og den skal være billigere. Du vil have branchens bedste løsning. Det er logisk. Vi har branchens største og mest erfarne team inden for supply chain og logistik. Vi gør din forsyningskæde hurtigere, bedre og mere effektiv. Det er logistik – selv for burhøns.
læs mere på www.langebaek.com eller kontakt os på 44 95 55 55
l a n g e b a e k. co m
Dine pakker vores passion