Din nye uddannelse #6 by Contentway

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

NR. 6 ∙ JUNI 2016 DINNYEUDDANNELSE.DK

DIN NYE UDDANNELSE MED FOKUS PÅ DET RIGTIGE VALG

LEDER

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs

TEKNISKE SKOLER

Nye muligheder med EUX

PROFESSIONEL LEKTIEHJÆLP

”Jeg har nok aldrig haft svært ved at tale med andre mennesker” ANDERS BREINHOLDT STUDIEVÆRT OG FALCKREDDER

Få hjælp af mentor

VI SØGER UNGE TIL TJENESTE MOD DET ORDINÆRE SØG IND PÅ KEA LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER PÅ KEA.DK

Annoncetillæg i Ekstra Bladet juni 2016

A N S ØG N INGS FRIST: 5. JULI

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

LEDER – DINNYEUDDANNELSE.DK

Foto: Kim Vadskær

TINES TIPS! Jeg har selv været i tvivl om hvad jeg gerne ville arbejde med da jeg var færdig med gymnasiet. Derfor synes jeg det er spændende at læse om den måde højskolerne arbejder med dannelse og forberedelse på. Der er vildt mange muligheder, men jeg anbefaler artiklen om højskolen på Zanzibar på side 14.

“Undersøg dine muligheder grundigt, inden du træﬀer dit valg.”

God læselyst! Tine Marie Brønd, Projektleder

INDHOLD 4

Erhvervsuddannelser

Cold Hawaii

Internationale højskoler

10 Interview: Anders Breinholt 12 Højskoleophold 14 Højskole på Zanzibar

Ulla Tørnæs (V)

16 Lektiehjælp

Uddannelses- og forskningsminister

18 Ungdomshøjskoler 20 Muligheder i politi og hjemmeværn

ET AF LIVETS VIGTIGSTE VALG

ære kommende studerende. Når du sidder med dette tillæg i hånden, er det måske fordi, du snart skal træffe beslutning om, hvilken videregående uddannelse, du vil søge ind på. Uddannelsesvalget er et af livets vigtigste valg. For valget får meget stor betydning for dig og din fremtid. Derfor håber jeg, at du tænker dig rigtig godt om. Både i forhold til, hvad du har lyst til lige nu, men også hvad du har lyst til at arbejde med om 10 og 20 år. Når vi taler om uddannelsesvalg, taler mange om at vælge med hjertet eller hjernen. Det kan lyde som en gammel traver, men der er faktisk noget om det. Flere undersøgelser peger på, at danske unge i høj grad vælger uddannelse med hjertet. Det er vigtigt at have hjertet med. Ellers kan det blive nogle lange år på uddannelsen. Men jeg håber, at du også bruger hjernen. Det siger jeg, fordi der er steder, hvor vi uddanner for mange i forhold til antallet af job. På andre områder uddanner vi for få og mangler arbejdskraft. For mig som minister for de videregående uddannelser er det vigtigt, at vi får skabt et bedre match, så vi får uddannet flere til de områder, hvor virksomhederne er på jagt efter nye medarbejdere og kollegaer. Målet er, at du efter studiet kan få et job, hvor du kan bruge det, du har lært. Følg os digitalt:

DIN NYE UDDANNELSE

Mit råd til dig skal derfor være: Undersøg dine muligheder grundigt, inden du træffer dit valg. Små ændringer i dit uddannelsesvalg kan nemlig have stor betydning for din fremtid. Undersøg derfor, hvilke konsekvenser det kan have, hvis du vælger den ene uddannelse frem for den anden. Overvejer du for eksempel at søge ind på en samfundsvidenskabelig uddannelse, er det en god ide at sammenligne uddannelserne inden for området. Selvom det faglige indhold kan minde meget om hinanden, er der store forskelle på, hvor mange der gennemfører, hvor hurtigt man kommer i job, og hvilken løn, man får, når man er færdig med sit studie. Geografien spiller også en rolle. Der er for eksempel forskel på, hvor hurtigt jurastuderende kommer i arbejde, alt efter om de studerer på Fyn, i Jylland eller i København. Også på tværs af uddannelser som ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker er der store forskelle på ledigheden blandt nyuddannede. På ug.dk og uddannelseszoom.dk kan du finde oplysninger om uddannelsernes indhold, ledighed, frafald, løn og andet, så du kan blive klogere på, hvilken uddannelse du skal vælge. Uddannelsesvalget er et af livets vigtigste valg. Min opfordring skal derfor være: Vælg med hjertet, så du får et godt studieliv. Og vælg med hjernen, så du får et godt jobliv.

europeanmediapartnerdanmark

dinnyeuddannelse.dk

Faglighed og fællesskab

Start på 2-årigt hf til sommer Find ansøgningsskema på www.ghf.dk Dahlénsstræde 5 | 2820 Gentofte | 3965 1103 | ghf@ghf.dk | www.ghf.dk

Giv avisen videre!

Project Manager: Tine Marie Brønd tinemarie.brond@europeanmediapartner.com Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorﬀ Assistant Editor: Frank Motzkus Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Oppenlænder, Lina Gilbe Cover photo: PR-foto Distribution: Ekstra Bladet European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespeciﬁkke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t ø ko n o m i s k i n s t i t u t

Forstå samfundet & skab forandringer Ansøgningsfrist for sommeroptag på bacheloruddannelsen: 5. juli 2016 kl. 12. Der ansøges gennem Den Koordinerede Tilmelding se www.kot. dk

Dan Med økonomi er

verden

åben Læs om Dan, Julie og Frederiks studieliv på Økonomi. www.econ.ku.dk/polit/laespolit

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

OVERBLIK – DINNYEUDDANNELSE.DK

LÆR ET FAG PÅ TEKNISK En erhvervsuddannelse er en faglig uddannelse, hvor du lærer et håndværk. For at starte på en erhvervsuddan-

nelse, skal du have afsluttet 9. klasse eller tilsvarende. Din erhvervsuddannelse begynder forskelligt afhængig af din alder, uddannelse, erhvervserfaring, og om du har fundet dig en praktikplads. Du har også mulighed for at tage din tekniske uddannelse sammen med en EUX og på den måde få en gymnasial uddannelse med i bagagen. En EUX kombinerer nemlig en erhvervsuddannelse med gymnasiefag, så du ender med både et svendebrev og en gymnasieuddannelse. Next Uddannelse København (Tidligere Københavns Tekniske Skole) udbyder ti EUX-linjer, blandt andet EUX-brolægger, EUX-gulvlægger, EUX-murer, EUX-snedker, EUX-frisør, EUX-smed og EUX-laboratorietandtekniker.

Varighed på erhvervsuddannelserne er mellem 1 ½ og 5 ½ år, men det mest normale er 4 år. Fælles for erhvervsuddannelserne er, at de består af et grundforløb, der tages på en erhvervsskole og varer 20 eller 40 uger, samt et hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb. Du afslutter uddannelsen med en svendeprøve. Følgende hovedforløb, udbydes pt. i

Københavnsområdet:

En erhvervsuddannelse er en faglig

uddannelse. Det betyder, at du under din uddannelse bliver god til et specifikt håndværk, som du kan bruge direkte ude i den virkelige verden. Nogle af uddannelserne er meget tekniske, mens andre stiller høje krav til din kreativitet. Fælles for dem alle er, at de både giver dig den teori og den praktik, du skal bruge, for at mestre dit fag til fulde.

NATURVIDENSKAB -9 uddannelser -din fremtid -dit valg

Elektriker Anlægsstruktør Bygningsstruktør Brolægger Boligmontering Byggemontagetekniker Bygningsmaler Bygningssnedker Gulvlægger Murer Møbelsnedker Tømrer VVS-energi Ejendomsservice-tekniker Teater-, udstillings- og eventtekniker Sikkerhedsvagt Film- og tv-produktionstekniker Fotograf Grafisk tekniker Mediegrafiker Skiltetekniker Web-integrator Guld- og sølvsmed Klinisk tandtekniker-assistent

Metalsmed Teknisk designer Værktøjsmager

Vil du være murer?

Uddannelsen til murer giver en grundlæggende viden om husbyggeri. På uddannelsen lærer du at arbejde med fagets forskellige materialer og teknikker. Du lærer at læse en arbejdstegning og at opstille stillads. Du får også forstand på at varmeisolere og at arbejde med tagsten. På skolen undervises du f.eks. i murerteknik, fliseteknik, digitalt byggeri, tegning, systemstillads. Du skal også have fag som matematik, arbejdsmiljø samt byggeri og samfund.

Vil du være tømrer?

Tømrere lægger gulve, opsætter lofter, tagspær og tagplader. Tømrere udfører også varmeisolering, opstiller skillevægge af træ og pladematerialer samt monterer brædde- og pladebeklædninger. De indsætter vinduer, døre og forskelligt inventar. Du kommer gennem et uddannelsesforløb både til at arbejde med det praktiske, men også den teoretiske del af det, at blive tømrer. For at du kan starte en uddannelse som tømrer, skal du have en aftale med en udlært tømrer, om at du kan starte som lærling. Gennem uddannelsen til tømrer får du også en række andre værktø-

Biokemi og molekylær biologi Anvendt matematik Biomedicin Matematik Datalogi Farmaci Biokemi og molekylær Biologi biologi Anvendt matematik Kemi Biomedicin Fysik Matematik Datalogi Farmaci Biologi Kemi Fysik

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DINNYEUDDANNELSE.DK

K SKOLE

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET, DTU jer, som bedre forståelse for matematik og it, så du bedst muligt kan begå dig inden for tømrerfaget. Vil du være snedker?

Uddannelsen giver en grundlæggende viden om, hvordan man fremstiller produkter i træ. På skolen lærer du at vurdere og vælge de rigtige materialer, og du lærer at betjene og vedligeholde maskiner og værktøj. Du kan blive bygningsmontør, træoperatør inden for døre og vinduer, træoperatør inden for møbler eller afslutte med specialerne bygningssnedker, møbelsnedker eller orgelbygger. På skolen undervises du f.eks. i design og formgivning, industriel og håndværksmæssig fremstilling af døre og vinduer, plademøbel, lim og finerteknik. Du skal også have fag som matematik, informationsteknologi, produktudvikling, produktion og service og stil, form og farve.

Vil du være elektriker?

Elektrikeruddannelsen giver en grundlæggende viden om arbejdet med strøm til lys, maskiner, computere, alarmer m.fl. Du lærer, hvordan elektriske produkter og systemer virker, så du kan rådgive kunderne om valg og brug af installationer. Hvis de går i stykker, kan du finde fejlen og reparere den. Du kan også installere nye systemer.

Du kan afslutte som installationsmontør eller med speciale som elektriker 1 eller elektriker 2. På begge specialer lærer du at arbejde med installationsteknik, bygningsautomatik, styrings- og reguleringsteknik og kommunikationsteknik. På specialet elektriker 2 lærer du desuden at arbejde med udviklingsorienterede opgaver inden for det el-tekniske område. På skolen undervises du f.eks. i el-teknik, måleteknik, elinstallation, netværksteknik, regulering og opbygning af alarmsystemer. Du skal også have fag som matematik, naturfag, engelsk samt lære om love, regler og sikkerhed. Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA Ifølge LO og Metal vil samfundet mangle 90.000 faglærte i 2030, hvis ikke flere unge tager en faglært uddannelse. Nye uddannelsesinstitutioner og forløb er med til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. NEXT – UDDANNELSE KØBENHAVN blev f.eks. dannet 1. januar 2016 som en fusion mellem KTS og CPH WEST. Den nye skole udbyder 10.-klassesforløb, erhvervsuddannelser, eux, htx, hhx, stx, hf og efteruddannelseskurser. NEXT-UDDANNELSE er dermed Danmarks største erhvervs- og gymnasieskole med adresser 14 steder i Storkøbenhavn.

DTU udbyder kun naturvidenskabelige uddannelser særligt med fokus på ingeniørfaglige discipliner. På DTU kan man læse både bachelor-, kandidat-, og Ph.d.-uddannelser inden for de fleste ingeniørfaglige discipliner. DTU holder primært til i lokaler i Ballerup og Lyngby nord for København. Universitetet har mere end 10.000 studerende og 5000 ansatte. De beskæftiger sig med alt fra rumforskning til fødevaresikkerhed. Indenfor de mange forskellige uddannelsesretninger råder DTU over de mest moderne test- og laboratoriefaciliteter som for eksempel et vindmøllelaboratorium, et oceangående skib og den nyeste nanoskopi center. DTU arbejder strategisk med innovation og entreprenørskab og hjælper aktivt de studerende med at udvikle nye idéer og rådgivning omkring etablering af virksomhed. I 2015 blev det 1500 m2 store Skylab etableret som tilbyder iværksættere faciliteter til tests og prototypeudvikling. Fakta: - Studerende: 10.300 - Optaget 2015: 2.041 - Sted: Lyngby, Risø, Lindholm, Silkeborg, Hirtshals, Nykøbing Mors, Søborg - Ranking: QS top universities: 112 Tekst: Frank Motzkus

HF-ENKELTFAG VÆLG EN FAGPAKKE

LÆRER

POLITI

SYGEPLEJERSKE

FÆNGSELSBETJENT

PÆDAGOG

Lige ved Åmarken St. & Tårnby St. | kbhsyd.dk | tlf. 45 11 43 00

SOCIALRÅDGIVER

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

INDSIGT – DINNYEUDDANNELSE.DK

HER SURFER DE SIG TIL EN HF

HF-Cold Hawaii tilbyder almindelig HF-undervisning og masser af surfing. 20-årige Clara Bénée fra København har forelsket sig i både surfing og den lille nordjyske by Klitmøller.

Clara Bénée tabte sit hjerte til HF-Cold Hawaii, hvor man bliver klogere og samtidig kan surfe på Danmarks bedste bølger.

Clara Bénée var egentlig i gang med

3.g, da hun faldt over en flyer for Thy-Mors HF & VUC. Normalt ville en flyer for et sted i Udkantsdanmark ikke have fanget den 20årige københavners opmærksomhed, men overskriften ”HF-Cold Hawaii” fik hende til at stoppe op. – Den beskrev, hvordan man på Thy-Mors HF & VUC kunne kombinere et HF-kursus med masser af surfing i Klitmøller på den nordjyske vestkyst, fortæller hun.

Og da Clara Bénée både var træt af gymnasiet og samtidig havde en passion for surfing, besluttede hun sig for at tage en tur til Nordjylland. – Jeg var lidt skeptisk i starten, det er jo langt fra København og familie og venner. Men så snart, jeg kom derover var jeg faktisk solgt. Der er fantastiske surfmuligheder og en ret speciel stemning i byen. Det er et rigtigt hyggeligt sted. På trods af Klitmøllers charme havde Clara Bénée regnet med at tage hjem til København hver weekend. Men den plan holdt ikke. – Nej, jeg har faktisk ikke været hjemme ret mange gange, griner hun. Vi bor alle sammen på Klit-

møller Gl. Kro & Badehotel, så det er også lidt højskoleagtigt og hyggeligt. Det er et sted, hvor man gerne vil være – også i weekenden.

HF-Cold Hawaii har eksisteret siden

2014 og er et tiltag, der skal tiltrække unge til området. Og det er en målsætning, der er lykkes over al forventning. Faktisk kommer unge fra hele landet for at dyrke deres interesse – eller passion – for surfing og samtidig blive klogere på de traditionelle HF-fag. Uddannelsen er tilrettelagt, så den veksler mellem almindelig HF og praktisk undervisning i surfing. Men fordi de perfekte bølgers ankomst ikke lader sig

indskrive i et skoleskema, foregår skoleundervisningen på sportens præmisser. Det betyder, at eleverne surfer, hvis der er vejr til det, og så i stedet sidder på skolebænken om aftenen. Det er et koncept, der tiltaler mange. – Det er super skønt, at der er noget mere end det rent faglige, man kan bruge sin energi på, siger Clara Bénée, der er færdig med forløbet til sommer. Men hun har ikke travlt med at komme væk fra Danmarks surfcentrum nummer et. – Nej, jeg regner med at arbejde heroppe sommeren over, og derefter måske tage ud og rejse. Måske til et sted, hvor vandet er bare en lille

bitte smule varmere end her ved Klitmøller, smiler hun.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Man behøver ikke være bidt af en gal surfer for at gå på HF-Cold Hawaii. Omkring halvdelen af eleverne er surfentusiaster, mens resten bare synes, det er sjovt. Den toårige uddannelse giver adgang til de samme videregående uddannelser, som en traditionel HF-eksamen.

PÅ GERLEv SPRINGER VI OVER, HVOR GÆRDET ER HØJEST Gerlev er for alle. Både nybegyndere og rutinerede idrætsudøvere. Som elev fører vi dig ind i vores inspirerende og internationale undervisningsmiljø og ud i den store verden. Hvert forløb rummer uforglemmelige rejser til destinationer, hvor du kan prøve kræfter med alt det, du lærer hos os. Uanset om du er til bevægelseskunst, holdsport eller udendørs eventyr, har vi et forløb, der vil udvikle dig. Som studerende, som udøver og som menneske. • • • •

du kan specialisere dig i 13 forskellige fag. vi tilbyder kurser og forløb, der varer fra 8 til 40 uger. På gerlev har hver fjerde elev international baggrund. Mange elever, der har læst på vores idrætsakademi, søger ind på universiteternes idrætsuddannelser — og 5 ud af 6 kommer ind.

G ER L EV I DRÆ T SH Ø JSK O L E

www.Gerlev.dk

58 58 40 65 | gerlev@gerlev.dk

Ulstrup

surfer halvens årige e vitionel

3 Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

HØJSKOLEELEVER Mia Lechner Nielsen, Zanzibar Højskolen, Afrika I august 2014 tog Mia Lechner Nielsen til Zanzibar. Hun havde længe drømt om at komme på højskole, men udrejsetrangen trak også i den på det tispunkt 20-årige sportspige. Takket være den private tanzaniansk/skandinavisk-ejede højskole behøvede hun ikke at vælge: – Vi var 47 skandinaver af sted. Det var faktisk et af de små hold. Jeg tror, man kan være over 70 på de store hold. Vi boede på skolen i bungalows lige ved stranden. Vi blev undervist i alt muligt obligatorisk som swahili, kulturforståelse, miljøkendskab, selvindsigt og idræt. Vi havde også et

større projektarbejde kørende med de lokale i landsbyen. Jeg syntes jo, at idræt er top fedt, så det var nok især på grund af idrætten, jeg valgte netop den udenlandshøjskole – især fordi man også kan få et dykkercertifikat gennem skolen. Det tog cirka 14 dage og er bare mega fedt, fortæller Mia Lechner Nielsen. – I det hele taget har jeg fået en masse vilde oplevelser. Vi var på sådan en adventure-tur på et tidspunkt, hvor man virkelig blev rystet sammen! Det varede to uger, hvor man hver dag skulle åbne en ny kuvert med besked om, hvad man så

skulle den dag. Det var fedt at rejse rundt i Tanzania på den måde. Den vildeste kuvert vi fik, var nok den dag vi skulle på safari. Det skal opleves! Vi så alle de dyr, der er med i Løvernes Konge. Nu her et lille år efter højskolen, er jeg flyttet fra Fredericia til København. Det har været fedt at have et stort netværk fra højskolen herovre allerede. Man bliver tætte på hinanden og får et forhold, hvor man kender hinanden på godt og på ondt. Det er mega fedt.

Mille Olsen, Rønde højskole, 8410 Rønde I januar 2015 startede Mille Olsen på

Rønde højskole på Sygeplejer/medicin-linjen. Årene forinden havde hun søgt ind på sin drømmeuddannelse som jordmoder. To gange. Uden held: – Jeg havde ikke det der gennemsnit på 11,6 fra gymnasiet, men jeg havde læst inde på uddannelsesguiden, at det ville give point på en kvote 2-ansøgning, hvis man havde været ude og rejse eller på højskole. Jeg havde allerede arbejdet frivilligt i Uganda i fire måneder, så det var krydset af, og jeg havde lavet en hel masse andet inden for sundhedssektoren, så jeg vidste snart ikke, hvad

jeg kunne gøre for at komme ind på min drømmeuddannelse, fortæller Mille Olsen. Efter en Google-søgning på ”højskole + jordmoder” kom den studieforberedende højskole i Rønde frem på skærmen, og Mille Olsen begyndte at spare op. Det, der egentlig startede som et nødvendigt trinbræt til noget andet, kom hurtigt til at betyde mere, end hun havde drømt om: – Jeg har taget så meget med mig derfra! For det første har jeg mødt en masse fantastiske mennesker. For det andet havde jeg aldrig haft en hobby – altså noget jeg virkelig brændte for

– i mit liv. Det ændrede sig, efter jeg fik jeg adventure som sidefag! Dét har bare fanget mig helt vildt! Jeg kan slet ikke stoppe! Det er mega sejt, at man kan være ældre og finde ud af, at man faktisk har haft en hobby inde i sig hele tiden. Nu har jeg besluttet mig for, at jeg skal bestige Kilimanjaro til februar. Det ville jeg ALDRIG have gjort, før jeg var på Rønde. Og så kom jeg endelig ind på jordmoderuddannelsen. Det tror jeg også, at jeg skylder Rønde en stor tak for!

Nikolaj Jensen, Nørgaards højskole, 8850 Bjerringbro – Jeg er sådan en sportstype, så da jeg skulle vælge højskole, var jeg slet ikke i tvivl om, at det skulle være noget med sport. Samtidig havde jeg det sådan, at det heller ikke skulle være det eneste, det handlede om. Jeg ville helst ind et sted, hvor sport var en stor del af det – men ikke alt, fortæller højskoleelev Nikolaj Jensen, 21 år. Valget faldt på Nørgaards Højskole i Bjerringbro, der har linjefag i foto, rytmisk musik, e-musik, filmskuespil, dans, skrivning, kunst – og adventuresport og outdoor, som var den linje, Nikolaj Jensen faldt for: – Det hele har bare været vildt fedt! Kajak, ridning, klatring og mountain-

VI SØGER UNGE TIL TJENESTE MOD DET ORDINÆRE SØG IND PÅ KEA LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER PÅ KEA.DK

bike! Jeg har svært ved at vælge noget ud som det fedeste. – Jeg har spillet håndbold i mange år, men blev skadet sidste år. Så mit mål har været at komme i rigtig god form igen. Jeg har aldrig været den store løber, men jeg har sat et mål om, at jeg skal kunne løbe ti kilometer, når jeg er færdig her. Det skal nok lykkes, griner Nikolaj Jensen, der også tager noget andet med sig fra højskoleopholdet: – Oveni alt det er jeg blevet meget bedre til engelsk! Vi har 15-16 internationale elever på højskolen, fra Polen, Litauen, Venezu-

A N S ØG N INGS FRIST: 5. JULI

ela, Costa Rica, Letland, Ungarn, Slovakiet og et par stykker fra Norge. Hver gang man er sammen ude på linjerne, er der som regel en eller to, der ikke taler dansk, så engelsk er ligesom blevet hovedsproget her. For tre måneder siden var det super grænseoverskridende at tale engelsk, syntes jeg, men nu er det bare helt naturligt! Vi har det skægt med det, og det har været fedt at få venner fra andre steder i verden, slutter Nikolaj Jensen, der heldigvis stadig har et par måneder endnu tilbage på højskolen. Tekst: Rikke Hellerup Madsen

jse Den n dag ves! fter ricia dt at en te på man ondt.

adsen

Hvad laver DU efter ferien A5KuvertRentegnet

1/31/07

2:25 PM

Side 1

På Bornholm udbyder vi:

KOSTSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE TIL AUGUST? KONTAKT STRUER STATSGYMNASIUM PÅ 97 85 43 00

Professionsbachelor i sygepleje Social- og sundhedsuddannelsen Grundforløbet (SOSU og PAU) Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Bornholms Sundhedsog Sygeplejeskole Ullasvej 6 3700 Rønne

www.bhsund.dk

Skolen tilbyder rigtig gode rammer for din uddannelse, og i det daglige arbejder vi målrettet med fokus på kvalitet, sundhed og trivsel. Du er garanteret en praktikplads gennem hele uddannelsen.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 FOKUS – DINNYEUDDANNELSE.DK

HØJSKOLE MED IDRÆT OG PERSONLIG UDVIKLING Et ophold på en højskole er berigende og gør blandt andet eleverne mere afklarede ift. studievalg. Det viser en ny EVA-rapport.

– På Gerlev kommer 25-35 procent af eleverne fra udlandet. Det er en dansk højskole, men med en international atmosfære, og det er berigende, både for de internationale elever, som kommer for at opleve dansk kultur og for de danske elever, som får et indblik i forskellige kulturer og øver sproglige kompetencer, siger han.

Viceforstander Lars Mogensen på

Gerlev Idrætshøjskole er ved at få de sidste detaljer på plads, før han drager en uge til Kina med et hold elever fra skolen. Rejsen er en vigtig del af opholdet på skolen, men det er bestemt ikke hele historien. Lars Mogensen har undervist på skolen i 23 år og har set, hvor meget eleverne får ud af et ophold på skolen. – Et sabbatår på en højskole udvikler den enkelte på mange områder, både fagligt, socialt og personligt. Man bliver en del af et fællesskab, hvor alle lærer af hinanden, og man lærer rigtig meget om livet og om sig selv, siger han. Det politiske fokus på at få unge

hurtigt gennem de videregående uddannelser har ifølge Lars Mogensen været årsagen til, at færre unge de sidste 20 år har valgt at tage et sabbatår. Mange har derfor valgt højskolerne fra. Og det er ifølge Lars Mogensen en skam. På Gerlev er det særligt idrætten, som er i fokus, men ifølge Lars Mogensen indeholder de mange forskellige idrætsgrene nogle udviklende kvaliteter.

Men elevernes og Gerlev Idræts-

Man lærer ikke kun at bevæge sig på idrætshøjskole.

– Vi ser på idrætten som et fantastisk dannelsesfag, der giver mulighed for udvikling, modning, udfordring og oplevelser. Gennem mødet med mange forskellige typer idræt og bevægelse, præsenterer vi eleverne for de alment dannende kvaliteter i idrætten, siger han. Lars Mogensen underviser selv på skolens Idrætsakademi, som typisk tæller elever med interesse i fag, som har med krop og sundhed at

gøre. Det er de elever, som i skrivende stund er på vej til Kina til et møde med kinesisk idrætskultur. Skolen sender desuden et outdoor-hold til Milano, et dansehold til New York, et Cross-fit-holdet til Polen, fodbold-holdet er i Barcelona og Parkour-holdet i Paris. Mulighederne er mange, og skolen rummer derfor også en stor mangfoldighed af unge mennesker - fra hele verden.

højskoles energi og engagement strækker sig også ud over skolens område. Et eksempel herpå er Legeskibet, der sejler rundt til Danmarks havnebyer i sommerhalvåret - et samarbejde mellem Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fonden. Formålet er at udvikle den særlige danske bevægelses- og legekultur. Gerlev Idrætshøjskole deltager desuden i indsamlingen af penge til organisationen ”Familier med kræftramte børn” og allerede nået op på 130.000 kroner. Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA • 93 procent af højskoleeleverne får indfriet deres forventninger i forhold til personlig afklaring. • 94 procent af eleverne har fået indfriet deres forventninger i forhold til ny viden. • 98 procent af højskoleeleverne er samlet set tilfredse med deres højskoleophold. • 98,5 procent vil anbefale det til andre. Kilde: EVA rapport og højskolerne.dk

PARAT TIL UDDANNELSE

Højskolerne er et stærkt alternativ til den direkte vej fra gymnasiet til den videregående uddannelse. Som forstander for IHÅ har Henrik Løvschall erfaring med hvordan man skaber rammerne for en god forberedelse til de videregående uddannelser. – De fleste laver ikke andet end at læse lektier mens de går på gymnasiet, siger han. Men han peger på at der kræves andre egenskaber end gode karakterer hvis man vil læse videre. – IHÅ er en storbyhøjskole i midten af Århus. Dermed har vores elever mulighed for at skabe netværk i den studieby hvor de fortsætter med at læse. IHÅ er desuden den eneste idrætshøjskole hvor musik spiller en fremtrædende rolle. Det tiltrækker mange elever med lyst til kreativitet og det samvær som musik og idræt giver. – Man kan træne på det niveau der passer en og så er der flere kompetencegivende kurser som kan bruges i sin kvote2 ansøgning. Eleverne kan få en personlig træneruddannelse og kan dermed også supplere deres indtægt efter opholdet ved arbejde som fitnesstræner. Mange med interesse for idræt, søger jo også ind på sundhedsuddannelser som fysioterapeut eller idræt, så det er en oplagt mulighed, afslutter Henrik Løvschall. Tekst: Frank Motzkus

nativ et til .

hvoren gåen-

end

rer

vores etort-

ller en kker tivitet idræt

eau e m onlig med efter ese for ndapeut muhall.

otzkus

Få hele verden som arbejdsplads – bliv maskinmester Er du fremtidens tekniske leder? Og vil du have hele verden som arbejdsplads? Så bliv maskinmester og få adgang til en verden af muligheder. Med Danmarks bredeste tekniske uddannelse får du adgang til nøglepositioner i de fleste brancher. Maskinmestre er tekniske ledere, der administrerer komplekse tekniske anlæg og varetager ledelsesopgaver inden for søfart, offshore, industrien, hospitaler, service og rådgivning, byggeri samt forsyning med el, vand og varme. Det gør de nationalt, det gør de globalt. Som ledere har de ansvar for optimering, drift, vedligehold, sikkerhed, miljø og udviklingen af ny teknologi til fremtidens vækst og energiproduktion.

Læs mere om mulighederne på maskinmester.dk og worldcareers.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 PROFIL – DINNYEUDDANNELSE.DK

LIVSERFARING ER VIGTIGT SOM TV- OG RADIOVÆRT Anders Breinholt er i dag landskendt som vært fra både radio og tv, og har fået stor succes med ’Natholdet’ på TV2. Erfaringen bag den morsomme til-

gang til gæster og medværter er dog i høj grad baseret på den erfaring, Anders Breinholt har skaffet sig igennem livet, inden han for alvor slog i gennem soma landskendt radio- og senere tv-vært. Det går ikke altid den lige vej fra bordet i folkeskolen til drømmejobbet, og den indirekte vej kender Anders Breinholt godt. Nogen gange kan det være svært at træffe en beslutning og vælge den

ske drengedrøm om politi, brandvæsen og lignende, men allerede i vores erhvervspraktik i folkeskolen var jeg afsted som redder – begge gange, fortæller Anders Breinholt. Der gik dog lidt tid, før det blev alvor for Anders Breinholt, hvor han flirtede lidt med radiointeressen og en tid på Radio Roskilde. Drømmen om et liv som ambulanceredder var dog endnu ikke begravet, og i 1992 begyndte han på Teknisk Skole for at blive redder.

”Jeg kan godt ønske mig, at jeg stod i jobbet som redder sammen med nogle af de gode kolleger, jeg havde dengang.” helt rigtige vej til sit drømmejob, når man blot står med eksamenspapirerne fra folkeskolen i hånden. Anders Breinholt var for eksempel allerede tidligt ret fascineret af jobbet som ambulanceredder. – Min onkel var redder, og jeg havde vel også noget af den klassi-

Efter det første halve års grundlæggende kursus på skolen, kom virksomheder og søgte elever. – Det gik ikke i første omgang, hvilket nok mest var min store ivers skyld. Den overskyggede de mere vigtige krav til menneskelige egenskaber, som de nok satte mere

pris på til jobbet, fortæller Anders Breinholt. Næste gang var den der pludselig, og de valgte mig. Mig, som kom fra Ølstykke og stort set aldrig havde sat mine ben på Amager før, siger han og tilføjer, at den dag, hvor brevet kom, var nok en af de største dage i hans liv. Herefter begyndte tiden som redder i Tårnby, og, ifølge Anders Breinholt, handler jobbet i høj grad om kontakten med andre mennesker, ud over kurser i førstehjælp, krankørsel og meget andet. – Man møder alle slags mennesker i jobbet som redder, også mennesker med en helt anden skæbne, end jeg kendte til i forvejen. Man kommer hjem i folks hjem og taler med dem om alt muligt. Jeg tror, at det har været med til at hjælpe mig på andre måder i mine senere funktioner som vært i radio og på tv. Jeg har nok aldrig haft svært ved at tale med andre mennesker, men jeg er jo ikke uddannet journalist, fortæller han. Historien om Anders Breinholt er et eksempel på, at man ikke skal

føle sig bundet af en uddannelse, man har taget på et tidspunkt i sit liv. Man kan godt skifte spor og job, hvis man virkelig vil det. For ham var det radioen, der optog ham, samtidig med hans elevtid og senere job som redder. Jobbet som redder var gerne tre dages arbejde og tre dages fri, og så var der tid til at dyrke andre interesser. – Næsten alle havde noget ved siden af, og for mig betød det bare, at jeg blev bedre til at lave radio. Mit hold var det første hold, som fik en paramedicinsk uddannelse på min arbejdsplads, og så blev vi sendt ud i den gamle bil for at bruge den. Det betød, at jeg fik lyst til at rykke til Odense og prøve at lave radio på The Voice. Det blev til en orlov fra arbejdet som ambulanceredder og en ny hverdag og liv begyndte for mig, fortæller han.

senest eget program på TV2, ’Natholdet’. Desuden laver Anders Breinholt andre ting ved siden af som konferencier ol., men en gang i mellem, når han hører om eller ligefrem ser ulykker eller brænde, så tænker han sig tilbage til tiden som redder. – Så kan jeg godt ønske mig, at jeg stod i jobbet som redder sammen med nogle af de gode kolleger, jeg havde dengang. Jeg ville jo rigtig gerne være redder, men man må jo mærke efter undervejs, om man er det rigtige sted i livet og laver det, man virkelig gerne vil. Ellers må man forsøge at lave det om, hvis man kan. Nogen gange må man også lytte mere til sig selv, end mange af de andre, som råder en undervejs – forældre og studievejledere m.m., mener han.

Det gik fra The Voice og freelance-

vært hos DR over arbejde for nogle pladeselskaber til det meget populære De Sorte Spejdere sammen med Anders Lund Madsen og

Tekst: Jens Kisker

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: PR-foto

DINNYEUDDANNELSE.DK 13

Nat-

holt nfeem, m ser r han

kollle n vejs, et e vil. et e må end en vejle-

FAKTA

Født i Ølstykke i 1972. Er oprindeligt uddannet ambulanceredder i 1996 og arbejdede som redder indtil 1999. Har været radiovært på både Radio Roskilde, The Voice og DR - blandt andet med det populære program ’De Sorte Spejdere’ på P3. På TV2 har han for eksempel været vært på ’Go’ Morgen Danmark’, haft talkshowet ’Breinholt & Venner’ og har i dag sit eget program ’Natholdet’. Desuden er han aktuel med ”Vi Elsker Biler”

AARHUS UNIVERSITET, AU

Aarhus Universitet er med sine næsten 40.000 studerende Danmarks næststørste. Universitetet udbyder 91 bachelor- og 112 kandidatuddannelser indenfor både business, humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. De ﬂeste studerende på Aarhus Universitet opholder sig til dagligt i bygninger omkring den grønne universitetspark midt i byen. Placeringen og ikke mindst byens store andel af studerende gør Aarhus til en levende studieby, hvor de studerende deltager i kultur- og natteliv både på og udenfor campus. Forskere og undervisere fra Aarhus Universitet har vundet en række internationale priser for deres forskning. Blandt andet har forskere fra Aarhus Universitet to gange modtaget nobelpriser. For at tiltrække og udvikle talenter blandt de studerende prioriterer Aarhus Universitet forskerrekruttering og talentudvikling som et vigtig del af universitetets opgaver både nu og i fremtiden. Fakta: - Studerende: 38.120 - Optaget 2015: 7.308 - Sted: Aarhus - Ranking: QS top universities: 107 Tekst: Frank Motzkus

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

KULTUR OG EVENTYR PÅ HØJSKOLE

På Zanzibar Højskolen kan man kombinere rejse, uddannelse og frivilligt arbejde på et fire måneder langt højskoleophold.

oppe om ørene og spændte kæbemuskler, men efter kort tid falder de ned og finder ro i naturen og fællesskabet og den afrikanske måde at leve i nu´et på, siger Jan Iversen.

Der er gået mere end 12 år siden

Der er både mulighed for 4 måne-

Jan Iversen rejste ud for at hjælpe gadebørn i Afrika og opdagede, at de gode intentioner om at ”redde verden” var rettet mod børn, der ikke ville reddes. Det blev begyndelsen til en ny erkendelse for den unge pædagogstuderende. Ifølge Jan Iversen var han selv et eksempel på, at mange skandinavere har en begrænset kulturel forståelse og automatisk tror, at vores måde at leve på, er den rigtige. – Vores horisont strækker sig typisk ikke længere end de ”vestlige briller”, vi er blevet udstyret med, og den forståelse lægger vi ned over andre kulturer og rejser hjem uden at forsøge at forstå, det vi ser, siger han.

Af den erkendelse opstod tanker om en anden og mere ligeværdig måde at berige både afrikanere og skandinaviske unge, og efter en længere rygsæk-rejse gennem Afrika udviklede han, sammen med en afrikansk kammerat, en universitetsuddannet masai, grundlaget for Zanzibar Højskole. Det omfattede idéer, der kombinerer de stolte, danske højskole-værdier om fælleskab og dannelse med et ligeværdigt møde med en helt anden kultur. – Afrika er på mange måder en modpol til Skandinavien. Sat lidt på spidsen, så handler det meget om

ders højskoleophold, hvor frivilligt arbejde og for eksempel safari er en del af forløbet. Der er korte tema-ophold, med for eksempel kite- og yogaundervisning. Man kan også hellige sig 4 måneder med fokus på frivilligt arbejde, og så er der 2 ugers sommerhøjskole. Hovedparten af deltagerne er med på 4 måneders opholdet. Zanzibar Højskole samarbejder med

Zanzibar Højskole søger at give en nuanceret forståelse af verden.

individet hos os, mens det handler om fællesskabet i Afrika. For os handler det meget om materielle muligheder, fremdrift, ambitioner, og det er meget berigende for os at opleve, at afrikanere, der ikke har så meget, alligevel kan være så rige på lykke, så glade og åbne og være så meget i nu’et, siger Jan Iversen. I dag huser højskolen på den eksotiske trope-ø Zanzibar ca. 70 elever to gange om året, og de får et unikt indblik i den farverige, afrikanske

kultur og den storslåede natur. Og ikke mindst en større selvindsigt og selvforståelse. – Vores elever får en ny og mere nuanceret forståelse af verden omkring dem, og det gavner deres forståelse af, hvem de er, og hvad de har med i bagagen, og hvordan de bedst muligt bruger det i fremtiden, siger Jan Iversen. På højskolen kalder de det for udvikling af ”refleksions-bagagen”, evnen til at vende input i en udvidet

HVAD SKAL DU EFTER SOMMERFERIEN? DESIGN • KUNST FILM • DRAMA MUSIK • FOTO POLITIK • PSYKOLOGI SPORT • FRILUFTSLIV

forståelse af livet. Det faglige på skolen omfatter kulturforståelse, miljøforståelse, selvindsigt, som går op i en højere helhed sammen med de lokale samarbejdsprojekter med de lokale. Det omfatter blandt andet sportsarrangementer og legegrupper. Opholdet byder naturligvis også på rige mængder af sol og hvide strande, fysisk udfoldelse og venskaber på tværs af kulturskel. – Kursisterne kommer typisk direkte fra eksamener med skuldrene

organisationen Try medic, som er en organisation, der arrangerer hospitalspraktik i Afrika. Det er en mulighed, hvis man overvejer en karriere indenfor sundhedsbranchen. Zanzibar Højskole samarbejder desuden med Sønderborg Idrætshøjskole, som hvert år sender elever til Zanzibar i januar måned. Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA Zanzibar er beliggende i det østlige Afrika, ca. 40 km fra fastlandet, Tanzania. Sproget er Swahili. Zanzibar består af de to hovedøer Uguja (Zanzibar ø) og den noget mindre Pemba. Øernes størrelse svarer sammenlagt til cirka 2/3 af Fyn. Omkring halvdelen af Zanzibars 700.000 indbyggere bor i Zanzibar by.

FÆL HØ LESSK JSK OLE AB & FOR NYE 16 VEN -19 NE ÅRI R GE

EGÅ UNGDOMS-HØJSKOLE VED AARHUS UNGDOMSHØJSKOLEN VED RIBE

EUH.DK UHR.DK

rika, oget vedøer re enlagt

ANNONCE

Sammen med 50 andre spændte udvekslingsstudenter startede mit ophold i Kastrup lufthavn. Syv af os fløj videre fra Washington D.C., og herfra gik turen til mit nye hjem i byen Owatonna... Min nye familie, der bestod af en værtsbror, en værtssøster, mine værtsforældre samt min ”udvekslingsbror” fra Østrig, tog rigtig godt imod mig. Før jeg rejste, spurgte YFU mig, om jeg ville bo med en anden udvekslingsstudent. Jeg sagde ja uden at tøve, og det har jeg aldrig fortrudt. Den første tid gik stærkt med mange nye indtryk: En skole med 1600 elever og fag som styrketræning og drama. Der var værtsfamilie, nye venner og især klimaet: vejret i Minnesota kan veksle fra -30 om vinteren til +30 om sommeren. Det betyder, at man kan stå på vandski om sommeren, og isfiske i samme sø om vinteren. Der var generelt rigtig mange ting at give sig til, både sommer og vinter: Paintball, kælke, sejle i kano, cykle og hvis det var koldt nok, kunne vi kaste kogende vand udenfor, som ville fryse til is, før det ramte jorden. Hvad jeg husker bedst ved ”vinteren”, var da vi fik over 30 cm sne den 1. maj. Der gik dog kun to dage, før vejret skiftede, og det var 25 grader udenfor. Jeg nåede at besøge flere forskellige steder i USA på de ti måneder. Det indebar en skiferie i Salt Lake City, en uge på Hawaii og senere en tur til Chicago. Jeg husker særligt, at jeg lagde mærke til en form for hjemve, mens jeg var på skiferie. På min blog skrev jeg blandt andet: ”En ting, der slog mig i dag er dog, at jeg virkelig savner at være hjemme hos mine venner, i min egen seng på mit eget værelse. Jeg havde en slags hjemve og savnede bare at være hjemme, hvor jeg er tryg og kan være mig selv. Det underlige var bare, at jeg ikke savnede at være hjemme i Køge, men Owatonna.” På det tidspunkt levede jeg det amerikanske liv fuldt ud. Jeg var begyndt at drømme på engelsk, og det danske haltede, både når jeg skrev og snakkede det. Jeg er slet ikke i tvivl om, hvor meget et år på udveksling har gjort for mig. Det er et kæmpe ansvar at rejse ud i verden til noget fremmed, og som 16-årig kan det virke utrolig farligt og skræmmende, men jeg er helt sikker på, at det gavner på alle tænkelige måder. Man begynder at føle, at alt er muligt, en følelse af at være uovervindelig. Ud over det giver udveksling venskaber for livet. Jeg har, efter jeg kom hjem, besøgt venner i Sverige, Tyskland, Østrig, Italien og Spanien. Samtidig gav udveksling mig muligheden for at se anderledes på mit eget land. Man ser pludselig alting med andre øjne og kan begynde at sætte pris på ting, man oftest tager for givet. Kort sagt er udveksling intet mindre end fantastisk, og jeg er den dag i dag helt sikker på, at det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Gå

ikke glip af

dit livs oplevelse. Gør som Philip og 150 andre unge hvert år.

Oplev verden.

Helt tæt på.

Ansøg nu

yfu.dk/ansoeg

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 INSPIRATION – DINNYEUDDANNELSE.DK

AALBORG UNIVERSITET, AAU

Filippa har løftet sit faglige niveau med hjælp fra en mentor.

Børn lærer forskelligt, og det skal man tage hensyn til i sin undervisning. Lektiehjælp baseret på læringsstile skaber store resultater. 16-årige Filippa Rohde går i 1.g på

Ordrup Gymnasium. Siden sidste efterår har hun gennem MentorDanmark modtaget lektiehjælp i nogle af de fag, hun har haft svært ved. Først havde hun 10 undervisningsgange med en mentor i matematik og fysik, og her kom Filippa så godt ind i stoffet, at hun siden er fortsat på egen hånd. Senere fik Filippa behov for hjælp til sit engelsk og fik derfor tilknyttet en mentor i faget. – Engelsk har været et stort problem for mig siden folkeskolen. Jeg er ret god til grammatikken, men det er mere det mundtlige, jeg har problemer med. Når jeg skal snakke foran andre, så kludrer jeg i det og bliver nervøs. Det ligger ikke så naturligt for mig, og så har jeg bildt mig selv ind, at jeg er pivelendig til det, siger hun. Opgaven for mentoren er at opbygge Filippas selvtillid og få hende ud af hendes komfortzone, så hun får talt så meget engelsk som muligt også foran andre mennesker. – Man bliver lidt mere tryg ved at tale engelsk med sin mentor frem

for læreren og foran klassen. Det er den tryghed, som jeg har manglet. Vi mødes, og så snakker vi enten om en bog, en artikel eller en serie på Netflix, som vi har set sammen. Bare det at få snakket gør en stor forskel og hjælper til at øge mit ordforråd, fortæller Filippa. Undervisningen hos MentorDanmark

er individualiseret og nøje tilpasset den enkelte elev med afsæt i princippet om læringsstile. Inden for læringsstile opererer man med fire typer: Auditiv (høre), visuel (se), taktil (røre) og kinæstetisk (gøre). Det gælder om at identificere og inddrage den enkelte elevs optimale form for indlæring.

”Engelsk er ikke længere bare et fag, der skal overstås. Faktisk er det noget, jeg synes er sjovt.” Inden forløbets start tog Filippa en test hos MentorDanmark for at

fastslå sin egen læringsstil. Filippa har en kinæstetisk læringsstil, og hun har behov for en legende undervisning, hvor hun med forskellige øvelser udvikler sit ordforråd og sine sprogfærdigheder. – Jeg kan sagtens mærke, at undervisningen er skræddersyet til mig. Vi laver øvelser udendørs, hvor min mentor lægger kort med ord på frem på græsset, og så skal jeg løbe mellem de danske og engelske ord og fortælle, hvad de betyder. Det passer mig meget bedre end almindelig klasseundervisning, og det gør en stor forskel for mig. Mentorerne hos MentorDanmark er typisk topstuderende fra universitetet med stærke formidlingsegenskaber, og de screenes for både faglige og pædagogiske evner. MentorDanmark lægger vægt på evnen til at vække passionen hos eleverne, da mentoropgaven ikke alene er en faglig opgave. Det handler i lige så høj grad om at genskabe motivationen for at gå i skole. Filippas mentor hedder Melisa. Hun er 21 år og studerer Economics and Business Administration på Syddansk Universitet i Odense. Melisa er begejstret for udviklingen hos sin unge studerende, der især har imponeret med sin arbejdsindsats.

EN UDDANNELSE I

LIVSKVALITET

– Hun har personligt udviklet sig meget i forhold til at komme ud af sin komfortzone. Filippa har lært at arbejde hårdt for at opnå sine mål. Jeg er meget stolt af hende, ikke bare af hendes personlige udvikling, men også af det arbejde, hun har lagt i det, konstaterer Melisa. Filippa selv ser også en stor forskel fra marts og til i dag. Hun fortæller, at hun har lært mange fremmedord, udvidet sit ordforråd og vigtigst af alt lært at slappe mere af omkring faget. – Nu rækker jeg hånden op i klassen, og det gjorde jeg ikke før. Når jeg går til engelsktime nu, er det ikke længere bare et fag, der skal overstås. Faktisk er det noget, jeg synes er sjovt. Foruden MentorDanmark findes der mulighed for lektiehjælp hos Time2Learn og Elevakademiet, der begge hovedsagligt anvender lærere og lærerstuderende til deres undervisning. Tekst: Kasper Boye

FAKTA 2.000 mentorer har hjulpet 10.000 familier i Skandinavien og Tyskland. MentorDanmark er vinder af iVækst prisen 2014 og EY Entrepreneur Of The Year 2015.

social- og sundhedsuddannelsen pædagogisk assistentuddannelse grundforløb 10. klasse

Aalborg Universitets mere end 20.000 studerende holder til på forskellige adresser i Aalborg. For eksempel i kulturcentret Nordkraft på den gamle industrihavn. Universitetet har dog også afdelinger i Esbjerg og København. Aalborg Universitet dækker hele det akademiske spektrum med uddannelser indenfor humaniora, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, naturvidenskab og ingeniørvidenskab. Aalborg Universitet er særligt kendt for sit fokus på problemorienteret projektarbejde. Det betyder i praksis, at de studerende arbejder med praktiske problemer, som løser ved hjælp af teorien. På den måde forsøger Aalborg Universitet at komme tættere erhvervslivet. De studerende på Aalborg Universitet er nogle af de hurtigste i landet, når det gælder om at gennemføre deres uddannelser. Det er også et af Aalborg Universitets fremtidsmål at sikre, at de studerende når igennem på normeret tid, og at de er forberedte på arbejdsmarkedets krav, når de er færdige med deres uddannelser. Internationalt samarbejder Aalborg Universitet med en lang række andre universiteter om at forbedre vidensdeling, uddannelse og forskning på et globalt plan. Det får også de studerende glæde af. Der er mange muligheder for udvekslingsophold over hele verden. Fakta: - Studerende: 20.600 - Optaget 2015: 4.523 - Sted: Aalborg, Esbjerg, København - Ranking: QS top universities: 356 Tekst: Frank Motzkus

SOPU.dk

LEKTIEHJÆLP GIVER FAGLIGE SUCCESER OG STØRRE SELVTILLID

Aalborg Universitet har afdelinger over hele Danmark. Ikke kun Aalborg.

#STORYOFKVUC

SOPU.dk

design din hf, så den passer ind i dit liv. ta’ dine fag online eller læs midt i københavn – tæt på transport, caféliv og grønne omgivelser.

KVUC.DK/HF

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 INDSIGT – DINNYEUDDANNELSE.DK

KARAKTERER I ANDEN RÆKKE Det er den almene dannelse, der slår igennem på de hårde kompetencer, som er objektet for PISA-testen og omdrejningspunktet for megen uddannelsespolitisk debat. Det mener man på Egå Ung-

doms-Højskole, hvor det klassiske dannelsesbegreb står i centrum for undervisningen og kontakten til eleverne. Kompetencer og karakterer kommer her i anden række. Ikke fordi det ikke er væsentlige elementer, men fordi målet først og fremmest er at skabe hele mennesker med demokratisk bevidsthed og evne til refleksion. Det forklarer idéhistoriker Lars Andreassen, der på Egå underviser i bl.a. politik og filosofi. – Vi vil gerne have myndige individer ud af det her. Folk der kan mærke sig selv og har lyst til at tage fat med øje for at de indgår i både større og mindre fællesskaber. De skal ud og præge samfundet, og de skal ikke bare gøre, hvad de voksne siger. De skal udvikle deres egen fornemmelse af, hvad der er værdifuldt og bevaringsværdigt i samfundet, og hvad som ikke er det. På Egå Ungdoms-Højskole er der sene mødetider, ingen eksamener og frivillighed. Det kan lyde som en drøm for enhver teenager, og holdene er da også fyldt godt op. Der findes også en Ungdomshøjskole i Ribe, for hvem det er højskole-hjerteblod, at læring finder sted på alle steder og tider, og på Aarhus Akademi har de også indført sene mø-

På Egå Ungdoms-Højskole lægger vægt på de bløde værdier.

detider. Når undervisningen først begynder klokken 10, er der ikke tale om leflen for ungdommeligt sløvsind, men derimod om et tiltag, der er baseret på viden fra søvnog hjerneforskningen. Søvnen er essentiel for hjernens udvikling, en proces der først er fuldendt omkring 20-års alderen, og når man samtidig ved, at teenagere forskyder døgnrytmen og ofte først går i seng omkring midnat, er det ikke noget under, at nogen har svært ved at bidrage klokken 8 om morgenen. Det forklarer Lars Andreassen, der

hurtigt bed mærke i en forskel efter tiltaget. – De unge var vågne og deltagende, og umiddelbart var jeg nu selv nødt til at forberede mig mere, fordi vi nåede længere i undervisningen, fortæller han. At teenagehjerner ikke er færdigudviklede skal man holde for øje, både når man planlægger specifik undervisning og gennemfører generelle reformer. Lars Andreassen taler om en instrumentalisering af videnstilegnelsen i både folkeskolen og

gymnasiet, hvor det ensidige fokus på kompetencer slører blikket for det hele menneske. – En ungdomsuddannelse er ikke det samme som en efteruddannelse for voksne, hvor man opgraderer kompetencer. Konkurrencestatspædagogerne siger, at de unge bare skal forberedes til at komme ud at konkurrere, men når man taler om teenagere, er det jo ikke en forberedelse. De er jo allerede i fuld gang med at leve deres liv, fortæller han. Emma Maria har gået på højskolen siden januar efter et par ophold

på HHX og produktionsskole. Hun har følt sig presset siden 5. klasse til at tage stilling til sin fremtid, og hun har nu brug for en periode til at finde ud af, hvad hun egentlig er god til. Ind til videre har fagene politik og filosofi fanget hende. – Man kan diskutere frem og tilbage, og folk kan blive helt tændt af det: ’Hvorfor tænker du sådan, når jeg tænker helt anderledes’? Man bliver konfronteret med så mange forskellige holdninger og meninger. Samtidig skal man jo kunne se folk i øjnene bagefter, så man lærer at formulere sig, så man ikke træder andre over tæerne. For Lars Andreassen skal de politiske diskussioner være for de unges egen skyld – ikke for finansministerens skyld. – Når vi ikke har fokus på karakterer, men på livsoplysning og demokratisk dannelse, så gider de unge pludselig godt snakke om den kolde krig og store samfundsforandringer, afslutter han. Tekst: Kasper Boye

FAKTA Uligheden i skolen bunder især i forskelle i uddannelse og familiekultur, og børn fra familier med dannelse og aktiv hverdagskultur opnår bedre resultater. Det viser en analyse, som ugebrevet A4 i 2008 lavede på baggrund af PISA-undersøgelsernes spørgeskemaer. Læseresultaterne for børn med bogreoler øges med 54 point - samme niveau som de misundte sydkoreanske børn.

Hun se , og e til g er e po-

g tildt af når an nge nger. folk at der

poliunges niste-

og de den ran-

r Boye

elle fra gsen de s børn mme e børn.

Du får venner for livet, mulighed for at ﬁnde bolig sammen og studierelevante fag

Book en rundvisning på www.ihaarhus.dk // Kontakt os på 8621 3800 eller ihaa@ihaarhus.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

20 MULIGHEDER – DINNYEUDDANNELSE.DK

HJEMMEVÆRNET GIVER MIG LEDERERFARING Michael Normann har været frivillig i Hjemmeværnet siden 2013. Han bruger de mange uddannelsesmuligheder på at få ledererfaring og fortsætte sin militære udvikling.

Det er to år siden. Politiet havde lige

afsløret et stort skunklaboratorium i Rødovre. For at de kriminelle bagmænd ikke skulle kunne nå at fjerne eller destruere beviserne, før politiet kunne nå at indsamle dem, skulle Michael Normann stå vagt. Han stod der hele aftenen og natten, indtil politiet næste morgen kom tilbage. – Det var min første opgave med Hjemmeværnet. Vi skulle bevogte området til dagen efter, hvor politiet kunne komme og overtage det. Det var en fed opgave, siger 26-årige Michael Normann.

Han har siden 2011 været frivillig i Hjemmeværnet, hvor mere end 15.000 danske mænd og kvinder står klar til at rykke ud og hjælpe med alt fra eftersøgning af forsvundne personer og miljøopgaver i danske farvande til at yde støtte, når Forsvaret eller politiet har brug for det.

”Jeg lærer at få et meget bedre overblik.” Michael Normann meldte sig til Hjemmeværnet en måned efter, at han havde aftjent sin værnepligt. Han bruger de mange uddannelsesmuligheder i Hjemmeværnet til at forberede sig på den uddannelse i

Forsvaret, som han gerne vil ind på for at udleve sin drengedrøm om at blive livvagt. – Hos Hjemmeværnet kan jeg få bygget oven på min militære uddannelse, sådan at jeg kan komme ind i det professionelle forsvar. Jeg får både ledererfaring og lærer en masse redskaber, som jeg kan bruge i min senere karriere, siger Michael Normann. Han er lige nu gruppefører i et hærhjemmeværnskompagni på ni mand. Omkring fire timer om ugen bruger han på alt fra bevogtning af militære installationer til forskellige former for øvelser. – Jeg lærer at håndtere mange forskellige situationer og at få et meget bedre overblik. Samtidig er der et kammeratskab og en stolthed, man får af at yde noget, siger han.

Hjemmeværnets mange kurser og uddannelser giver gode kompetencer som også kan bruges i arbejdslivet.

Oprindeligt er Michael Normann udlært anlægsgartner og nåede at arbejde fem år som gartner, før han aftjente sin værnepligt ved Garderhusarregimentet i Slagelse. Nu har han – efter fire år hos Hjemmeværnet – søgt ind på Hærens konstabeluddannelse. På sigt håber Michael Normann at kunne bruge sin uddannelse og erfaring fra Forsvaret til at kunne tage en livvagtsuddannelse hos Siras Academy i Silkeborg. – Det er en drengedrøm, der handler om sikkerhed og om at skabe orden i tingene. Min mentali-

tet er, at nogen bliver nødt til at stå i vejen for folk, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentlig. Det håber jeg bliver mig, siger han. Tekst: Paul Sauer

FAKTA Hjemmeværnet blev oprettet efter 2. Verdenskrig og består af 15.000 aktive frivillige og 30.000 i reservestyrken. I Hjemmeværnet kan man gratis tage over 300 godkendte uddannelser og kurser, som giver militære kompetencer som soldat, nyttige evner som borger og skærper profilen på arbejdsmarkedet.

ARBEJDE FOR AT SIKRE LOV OG ORDEN Som politibetjent er man med til at sikre lov og orden i samfundet. Hvert år optager Politiskolen op til omkring 400 nye politiaspiranter – men vejen ind er lang og fyldt med høje krav.

Færdselsulykker. Spritbilister. Narkotikasalg og bandekriminalitet. Eller

ger Politiskolen i København op til omkring 400 nye politiaspiranter, som skal være med til at sikre lov og orden i samfundet. På skolen lærer aspiranterne om alt fra polititeori og magtanvendelse til identifikation af narkotika, og undervisningen tager ofte udgangspunkt i cases, hvor konkrete problemer skal løses. Allerede efter otte måneder kommer man til at afprøve teorierne i praksis på en politistation. Foto: Politi

hvad med forebyggende arbejde, opklaring af økonomisk kriminalitet eller it-kriminalitet?

Mulighederne for at gøre en forskel er mange, hvis man bliver optaget på den danske politiuddannelse. – Som politibetjent arbejder du hver eneste dag for at skabe tryghed og sikre demokratiet i Danmark, som det fremgår af Politiskolens hjemmeside. Dansk politi består af omkring 15.000 ansatte, hvoraf godt 10.700 er politiuddannede. Hvert år opta-

Der er 10.700 politiuddannede i den den danske politistyrke.

– Uddannelsen er opbygget med skole- og praktikophold, så du både udvikler en høj faglig viden og en evne til at arbejde som politibetjent i praksis. Hele uddannelsen er målrettet dit fremtidige job, skriver Politiskolen på sin hjemmeside. Politiets basisuddannelse tager to år. Bliver man optaget på uddannelsen, er man allerede fra første øjeblik ansat som politibetjent på prøve. Det betyder, at man er sikret en plads i praktikperioden og en fastansættelse som politibetjent, hvis man gennemfører uddannelsen med et tilfredsstillende resultat – ifølge Politiskolen ender 95 procent af de aspiranter, der starter på uddannelsen, med en fastansættelse. Men det er også en svær uddannelse at komme ind på, for Politiskolen stiller høje krav til sine ansøgere – både mentale, fysiske og teoretiske. Blandt skal man være fyldt 21 år, have godt helbred og et godt syn og på forhånd have bestået en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller en lignende uddannelse. Derudover skal man have kørekort til bil og leve op til en række øvrige krav, der sikrer, at man besidder de kompetencer og grundlæggende personlige egen-

skaber, som politiarbejdet kræver. Hele optagelsesforløbet er delt op i fem trin med fysiske og teoretiske prøver og varer mindst seks måneder. – Alle udsættes for de samme krav, for hvis vi slækker på dem, går det ud over både samfundet, borgerne og kollegerne, står der på Politiskolens hjemmeside. Til gengæld lover Politiskolen et varierende og alsidigt job med godt kammeratskab og mange karriereveje. – Når du er færdig med basisuddannelsen og har arbejdet nogle år i beredskabet, har du gode muligheder for at forfølge dine karrieremål og udvikle din personlighed.

Tekst: Paul Sauer

FAKTA Politiet har kapacitet til at optage fire nye hold om året på op til 96 studerende på hvert hold – størrelsen af holdene afhænger af, hvor mange nye politibetjente, der er behov for i politikredsene. Politiets basisuddannelse tager to år og er opdelt i tre semestre, der veksler mellem uddannelse og praktikophold i en politikreds.

rbejds-

t stå i de ud åber Sauer

VIL DU HAVE ET ANSVARSFULDT JOB?

ver. op tis

e m, t, r på

BLIV FÆNGSELSBETJENT

n et godt ere-

sude år i ghemål Sauer

Vi søger nye kolleger af rette støbning, der har evner og lyst til at prøve kræfter med et ansvarsfuldt og fleksibelt job. Du er over 21 år, er god til at tage beslutninger, har en fordomsfri og medmenneskelig indstilling over for andre, og du er afbalanceret, kompetent og ansvarsbevidst. Ansøg online senest den 23. juni på rettestøbning.dk Her kan du også læse om uddannelsesforløb, ansættelsesforhold og adgangskrav. Har du spørgsmål, er du velkommen til at maile på blivfaengselsbetjent@kriminalforsorgen.dk eller ringe til vores rekrutteringsteam på 72 55 39 65.

KOM TIL INFOMØDE I FÆNGSLET Tilmeld dig på rettestøbning.dk

VI ER FOLK AF RETTE STØBNING •

•

HVEM VIL DU VÆRE? Socialrådgiver • Ergoterapeut • Sygeplejerske Ernæring og Sundhed • Pædagog • Fysioterapeut Administrationsbachelor • Leisure Management Bioanalytiker • Lærer HUSK ANSØGNINGSFRIST FOR KVOTE 1: 5. JULI KL. 12.00 Læs om adgangskrav og søg på ucsj.dk/uddannelse

WWW.UCSJ.DK

LUDUS

SUITE WORK IN AMAZING WAYS

STUDIESYSTEMET TIL ALMENE GYMNASIER, DANSKUDDANNELSER, ERHVERVSSKOLER OG VUC

Kontakt os og hør mere om de mange muligheder Tlf. 36 14 70 70. www.csc.com/ludus

Skræddersyet lektiehjælp styrker motivationen Prisvindende lektiehjælp

“ Forsvinder lysten, forsvinder evnen til at lære. For mange børn er lektier en uoverskuelig opgave, og de mister motivationen, når lektierne driller.



Individuel plan med indsatsområder

Hos MentorDanmark genfinder vi barnets lyst til



Lektiehjælp med 3-4 andre børn



Vi gør “hadefag” til “glade fag”.

læring og knækker koden til de faglige udfordringer. I vores MentorCaféer formidler vi svært stof på en letforståelig måde og gør lektier til en leg. Vi mener, det skal være sjovt at lave lektier! Skal vi også gøre lektier sjove for dit barn? “

Intropris til

63,-

Christine Kofoed, Fagvejleder hos MentorDanmark

Læs mere, og kom i gang her www.mentordanmark.dk/mentorcafe

pr. lektion