Fremtidens energi & offshore #3 by Contentway

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

FREMTIDENS

ENERGI & OFFSHORE

NR 3 ∙ JUNI 2016 ENERGIOFFSHORE.DK

MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OG OPTIMERING

TRANSPORT AF VINDMØLLER Smidig logistik skaber værdi

ENERGIOPTIMERING I INDUSTRIEN

ELON MUSK

Store besparelser er mulig

SUPERIVÆRKSÆTTER

”Det lyder vanvittigt, men vi vil forandre hele verdens energiinfrastruktur” Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen juni 2016

FREMTIDENS BY ER VINGE Energiforbrug og infrastruktur

ISO 9001:2015 En standard der forpligter

HØJTRYKSLØSNINGER BEHØVER IKKE VÆRE HYLDEVARER Guldborgsundvej 3, 6705 Esbjerg Ø | (+45) 75 15 97 00 | info@sihm.dk

LEDER

Lars Aagaard, Dansk Energi

EN VINDMØLLES LEVETID Endeløse belastninger

Annonce

LEDER – ENERGIOFFSHORE.DK

Foto: PR foto

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Danmark skabte overskrifter, da vi for 25 år siden indviede verdens første havvindmøllepark”

Lars Aagaard

Administrerende direktør i Dansk Energi

NICOLAIS TIPS! Vindmølleindustrien har virkelig fået stor betydning for Danmarks energiforsyning. 42 procent af al el blev i 2015 produceret af vindmøller, og vi har mulighed for at blive selvforsynende inden for få år. Interviewet med Jan Hyllested på side 4 er derfor interessant. han advarer mod at standse udviklingen nu, hvor vi har momentum. God læselyst!

Nicolai Probst, Projektleder

INDHOLD 4

Vindmølleenergi

Belastning

ISO 9001:2015

Profil: Elon Musk

10 Vinge By 12 Industrivirksomheder 14 Logistik

ENERGIEN STÅR TIL SØS

anske virksomheder er verdensførende i at høste havets energiressourcer. Det kan blive et guldæg for Danmark i fremtiden, når verden i stigende grad ser mod havet for at sikre strøm i stikkontakten. Men det kræver fokus at fastholde vores position.

Med mere end 7000 kilometer kyst og hundredevis af øer har vi i Danmark et særligt forhold til havet. Danske handelsskibe binder verdensøkonomien sammen og bidrager med milliarder til samfundet. Samtidig er vi gode til at udnytte havets energiressourcer. Halvfjerdsernes oliekriser lagde kimen til udvindingen af olie og gas i Nordsøen, der i næsten 20 år betød at Danmark som et af de eneste lande i Europa kunne eksportere mere energi end vi importerede. Selvom Nordsøens undergrund stadig rummer rigdomme vi skal udnytte, må vi i fremtiden skifte fokus opad og udad, hvis havets energi fortsat skal være en grundpille i samfundsøkonomien. Danmark skabte overskrifter, da vi for 25 år siden indviede verdens første havvindmøllepark. Siden er møllerne blevet større og vi er blevet bedre til at installere og drive dem omkostningseffektivt. Men Danmark er stadig verdensførende. Eksempelvis er det Vestas, der producerer de største havvindmøller. DONG Energy holder rekorden for flest installerede vindmøller

Følg os digitalt:

europeanmediapartnerdanmark

til søs og virksomheder som A2SEA, Bladt Industries, Siemens og LM Wind Power beskæftiger tusindvis i produktionen af havvindmøller. I hele værdikæden er danske virksomheder mærkbart tilstede. Det skal vi være stolte af, og det skal vi passe på. I fremtiden kan Nordsøen blive Europas grønne kraftværk, når blandt andet briter, tyskere, hollændere og nordmænd følger Danmarks eksempel og sikrer en endnu større del af deres energiforsyning til søs – og det kan dryppe guld på det danske erhvervsliv. Derfor må Danmark arbejde for bedst mulige vilkår for havvind i Europa. Vi har behov for regionalt samarbejde om fælles standarder og koordination af projekter rundt om Nordsøen. Samtidig skal vi koble infrastrukturen sammen med søkabler, så energien kan flyde frit derhen hvor der er behov. Og ligesom fokus skifter fra olie og gas til vind i Nordsøen, sådan skal vi blive bedre til at udskifte olie og gas med den stadigt grønnere strøm – til at drive vores biler og til at varme vores boliger op. Sådan kan vi få størst værdi ud af vores satsning i vedvarende energi til lands og vands, og sådan kan energiindustrien fortsat bidrage med milliarder af eksportkroner og tusindvis af jobs i hele Danmark, når verdens største økonomier følger Danmarks ambitiøse grønne omstilling af energisystemet.

energioffshore.dk

Giv avisen videre!

FREMTIDENS ENERGI & OFFSHORE Project Manager: Nicolai Probst nicolai.probst@europeanmediapartner.com Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorff Assistant Editor: Frank Motzkus Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Oppenlænder, Lina Gilbe Cover photo: Baumannstephan.com for Tesla Motors Distribution: Jyllands-Posten European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

YOU THOUGHT WE WERE JUST A COURIER COMPANY?

Alle projekter er unikke. DHL Freight Special Transport & Projects er specialister indenfor branchetilpassede løsninger i Energisektoren, og vort kompetencecenter sikrer ekspertice hele vejen. Vor store tilstedeværelse i EMEA danner fundamentet for bredt samarbejde der starter ved ”Inbound to Manufactoring”, Kranflytninger, Port/Site levering, Site (retur) logistik samt After Market service af både små og store forsendelser.

For mere information, besøg www.dhlfreight.dk eller benyt email: specialtransport@dhl.com

WE MOVE THE WORLD EXCELLENCE. SIMPLY DELIVERED.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FOKUS – ENERGIOFFSHORE.DK

VI MÅ BEVARE FORSPRINGET Foto: PR-foto

Vindmølleindustrien i Danmark er ude af krisen, og i dag er ca. 90 procent af alle havvindmøller i verden ’made in Denmark’, og 42 procent af elforbruget i Danmark dækkes af vindenergi. Men hvad skal vi gøre for at fastholde positionen som verdensmestre? Adm. direktør for Vindmølleindustrien Jan Hylleberg giver nogle bud. At Danmark i dag har en førerpo-

sition inden for vindenergi både som producent og som forbruger har både naturlige og strukturelle årsager. Vi har for eksempel fremragende vindressourcer og masser af lavvandede havområder. Derudover har det haft stor betydning, at energisystemet har efterspurgt vedvarende energi, dels på grund af energikriserne i 1970’erne og dels på grund af en politisk vilje om at reducere CO2-udslippet. Sidstnævnte lægger Jan Hylleberg særlig vægt på.

– Vi bevarer kun førerpositionen ved at være først med produktudviklingen og levere den billigste og bedste teknologi, understreger Jan Hylleberg.

“Det er vigtigt, at der er stabilitet og ro om den danske energipolitik.”

duktudviklingen og innovationen i vores branche. Vi skal fortsætte med at have fordelagtige rammevilkår, siger han, men understreger: – Vi kan ikke hvile på laurbærerne. Der er konkurrenter, som sagtens kan slå os af pinden. Derfor er det vigtigt, at verdens mest avancerede vindmøller stadig bliver lavet her.

– Det betyder meget, at energisystemet efterspørger industriens løsninger. Det sætter gang i pro-

Selvom omstillingen til vedvarende energi i et vist omfang er fremmet af tilskudsordninger, er målet med

en levedygtig udnyttelse af vindenergi, at den på sigt kan konkurrere med konventionel energiproduktion på markedsvilkår. Det mål er allerede nået for de vindmøller, der står på land, mens offshore vindmølleparkerne endnu har det til gode. – Elpriserne er selvfølgelig afgørende, og lige nu ligger de lavt, men analytikerne siger, at det bliver i 2020’erne, at skiftet sker. Da kan vi komme på niveau med andre teknologier og for eksempel konkurrere

med kul, mener Jan Hylleberg, som også påpeger, at det igen kommer an på energisystemerne. Ifølge ham er lagring af den fluktuerende vedvarende energi en væsentlig problemstilling. Opvarmning af fjernvarmevand med el fra vindmøller, er en af de enkleste løsninger, Vindmølleindustrien længe har argumenteret for. At energisystemet har fokus på ved-

varende energi er en forudsætning for, at energibranchen fortsat kan

være i front med nye teknologier, også på eksportmarkederne. Det er vindmøller et godt eksempel på, og det er et område, hvor det går virkelig hurtigt i disse år. – Det danske marked er ret lille i globalt perspektiv, men vi har formået at skabe nogle vilkår og en infrastruktur, som fremmer udviklingen, og vores løsninger tjener i høj grad som udstillingsvindue. Her findes teknologi, som er afprøvet og som fungerer i energisystemet, siger Jan Hyllebjerg og peger på, at vindmølleindustrien allerede er regionaliseret og flyttet ud til eksportmarkederne, hvor efterspørgslen er stor. Men det er vigtigt, at udvikling og forskning stadig sker i Danmark. – Vi bevarer kun førerpositionen ved at være først med produktudviklingen og levere den billigste og bedste teknologi. Det gælder også for supportvirksomhederne. Vi er førende, fordi vi har styr på kvaliteten, er globalt til stede og er effektive, siger han, men sender også en hilsen til politikerne her efter folketingsvalget: – Det er vigtigt, at der er stabilitet og ro om den danske energipolitik. Investeringerne i energisektoren løber over 20 og 30 år. Derfor skal investorerne være trygge omkring de langsigtede rammer. Hvis ikke, så trækker de sig, og vi kommer til at betale et højere risikotillæg, så vedvarende energi bliver unødigt dyrere. Tekst: Frank Motzkus

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Shashank Bhat via www.flickr.com/photos/shashankbhat/14027309403

Foto: Aaron Hall via www.flickr.com/photos/vitahall/ 9889562924

ENERGIOFFSHORE.DK – INDSIGT

En dansk vindmølle på en god placering producerer strøm i 74 procent af årets timer – cirka 6.500 timer. Med en levetid på 20 år bliver det til 130.000 timer.

ET HÅRDT LIV I BEVÆGELSE Hovedaksel og vinger på en gennemsnitlig vindmølle drejer 200 millioner omgange i sin 20-årige levetid. Det stiller store krav til service og vedligeholdelse.

Hvis de vedligeholdes og serviceres regelmæssigt, er moderne vindmøller konstrueret til at kunne producere strøm i omkring 20 år. Dermed skal man lede længe for at finde maskiner fra menneskets hverdag, der kan præstere så stabilt og længe under så vekslende belastninger, som en vindmølle er udsat for. En personbil kan for eksempel slet ikke måle sig med en moderne vindmølle, viser en beregning foretaget af Dansk Vindmølleforening. En personbil er almindeligvis slidt ned og klar til skrotning, når den har tilbagelagt det samme antal kilometer, som en vindmølle kan nå på otte måneder. En typisk benzindrevet personbil, der bliver skrottet efter 300.000

kilometer, har med en gennemsnitshastighed på 60 kilometer i timen kørt cirka 4.500 timer. Til sammenligning producerer en dansk vindmølle på en god placering strøm i 74 procent af årets timer – cirka 6.500 timer. Med en levetid på 20 år bliver det til 130.000 timer. I løbet af den tid har vindmøllens

vinger og hovedaksel roteret ca. 200 millioner gange. Det stiller store krav til vindmøllens konstruktion og vedligeholdelsen af vindmøllen gennem dens levetid. Når en vindmølles driftspålidelighed skal opgøres, findes møllens rådighedstid i procent. Det opnås ved at finde forholdet mellem den tid, møllen er til rådighed, uanset vejret, og den tid, hvor elnettet er i stand til at modtage elektricitet fra møllen. I gennemsnit ligger rådighedstiden på danske vindemøller på mellem 97 og 99 procent, fremgår

det af faktaark T2 fra Dansk Vindmølleforening. Nyere møller er mere komplicerede end de ældre og har flere kortvarige stop og lavere rådighedstid. Da vejret under et stop spiller en vigtig rolle i forhold til det produktionstab, der finder sted, udregnes for nyere møller derfor "tabt produktion" og ikke rådighedstid. Serviceeftersyn stopper i gennemsnit møllerne i op til en halv procent af rådighedstiden. En typisk reparation af vindmøller opstillet efter 1995 drejer sig om gearkassen, der ofte skal udskiftes eller ombygges til nyere, forbedrede typer i løbet af vindmøllens levetid. Ifølge Dansk Vindmølleforening skal man som vindmølleejer derfor regne med, at gearkassen skal udskiftes mindst en-to gange i vindmøllens levetid. Andre udbredte skader er hovedlejeskader og skader på grund af

ONSHOREMILJØ I OFFSHOREMØLLER

Thomas Rønnow er CEO i Cotes.

konstruktionsfejl samt udmattelsesog slidskader. Dansk Vindmølleforening anslår, at de samlede omkostninger til forsikring, service og løbende vedligeholdelses- og udskiftningsomkostninger beløber sig til cirka 8,5 øre pr. KWh pr. år som en gennemsnit over møllens forventede levetid på 20 år. Hvis gearkassen skiftes en enkelt gang på de 20 år, bliver driftsomkostningerne forøget med cirka 2,5 øre pr. produceret kWh som et gennemsnit over 20 år. Tekst: Peter Klar

FAKTA Udover løbende service og vedligeholdelse skal der typisk bruges 20-30 procent af vindmøllens anskaffelsespris til større reparationer i møllens levetid. Kilde: Dansk Vindmølleforening

Maskineriet i en offshore- eller nearshorevindmølle er udfordret af fugt, korrosion og salt, men det vil en ny dansk opfindelse gøre noget effektivt ved. Det er virksomheden Cotes, der beskæftiger sig med forskellige løsninger til fugtstyring og i 15 år har været storleverandør til blandt andet vindmølleindustrien, som har udviklet en ny affugter, CWO (Cotes Wind Overpressure System). – Det er en kombineret afsalter og affugter, som ved regelmæssigt at afsalte og affugte luften kan lave overtryk med en beskyttende atmosfære i offshorevindmøller. På den måde får offshore- og nearshoremøller et saltfrit onshoremiljø, hvilket forlænger vindmøllernes levetid eller gør det muligt at bygge møllerne med billigere komponenter, men med samme levetid, siger Thomas Rønnow, CEO i Cotes. CWO'en blev patenteret i 2014 og var samme år med i finalen om DI's Produktpris. – Vi har lukket de første par ordrer og har store forventninger til produktet i offshoreindustrien. Forlængelse af vindmøllernes levetid og reduktion af nedetiden sikrer et bedre investeringsafkast, siger Thomas Rønnow. Tekst: Peter Klar

ANNONCE

BÆREDYGTIGHED I FLERE GENERATIONER Den familieejede virksomhed Energicenter Nord har i 30 år stået bag en række store vindmølleprojekter i samarbejde med partnere. 75 vindmøller er det indtil videre blevet til i Danmark med en samlet kapacitet på 170 MW. Tre årtiers hårdt arbejde er baggrunden for, at Energicenter Nord, i dag er blandt Danmarks førende udviklere af vindmølleprojekter. Succesen er skabt ved at fokusere på troværdighed og kvalitet i alle dele af processen - fra de første idéer ligger på tegnebrættet til de færdige vindmøller er opstillet på marken og efter mange års produktion tages ned igen. Det fortæller direktør Mads Skaarup Willadsen. Virksomheden leverer de såkaldte nøglefærdige vindmølleprojekter og rådgiver således i alle projektets faser. – Først identificerer vi de gode placeringer til vindmøllerne. Herefter udarbejder vi et plangrundlag, som vi sørger for bliver behandlet af de rette myndigheder. Derfra opbygger vi så den rette infrastruktur, opstiller vindmøllerne og står derefter for driften i hele deres levetid, lyder det fra Mads Skaarup Willadsen. Han forklarer, at det er afgørende at få opbakning fra alle de berørte parter i lokalområdet. Lokalt engagement og forankring er nemlig nøglen til succes. Derfor udvikles, etableres og drives vindmølleprojekterne altid med fokus på tæt samarbejde og medejerskab med naboer, lodsejere og lokalbefolkningen i kommunen. – Vi er altid ude og snakke med rigtig mange mennesker, forklarer direktøren. Lige nu er Energicenter Nord sammen med partnere ved at udvikle et område

på den jyske vestkyst, hvor Vestas kan teste deres nye vindmøller. Det er et stort projekt, som kræver et solidt samarbejde med kompetente konsulenter, og et godt forhold til de involverede myndigheder. Derfor er Energicenter Nord i tæt dialog med både kommunen, Naturstyrelsen og Trafikstyrelsen for at få alle ender til at mødes. Det er afgørende for Energicenter Nord at udvikle sunde projekter, hvor økonomien er i orden hele vejen igennen. Det fokus forstærkes af, at Energicenter Nord også står som medejere af vindmølleprojekterne, der hovedsageligt foregår på landjorden. Virksomheden består af seks medarbejdere på kontoret i THY, og øjnene er også rettet mod markeder uden for Danmark.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

AKTUELT – ENERGIOFFSHORE.DK

SÆT GANG I STANDARDEN Kvalitetsstandarden ISO 9001 er løftet til en nyt niveau med en ny version som blev lanceret i 2015. Den kommer til at skabe en fælles struktur for fremtidens standarder, hvilket får stor betydning for offshoreindustrien som stiller store krav til kvalitet, miljø, sikkerhed og arbejdsmiljøsikkerhed. Overordnet set blev der med ISO

9001:2015 introduceret en fælles struktur for alle ledelsesstandarder fremadrettet. Det vil sige, at der i fremtidige ISO-standarder anvendes samme grundtermer og definitioner. Den nye struktur skal gøre hverdagen og arbejdet med ledelsesstandarder nemmere for virksomheder, der er certificeret efter flere standarder. Det får i høj grad betydning når f.eks. den kommende standard for arbejdsmiljø ISO 45001 bliver publiceret i oktober i år. Den bliver del af et helt kompleks af tre standarder som har særlig betydning inden for offshorebranchen, som ud over ISO 9001:2015 også tæller miljøstandarden ISO 14001 som også er blevet opdateret i 2015. DNV GL, Glaesel Management, Dansk Standard og Bureau Veritas er nogle af de virksomheder som hjælper med opgraderingen til de nye 2015-standarder, og de får travlt med at hjælpe med at implementere de nye krav i løbet af de næste to år hvor overgangsperioden slutter. To nyheder ved ISO 9001:2015 får

stor betydning for kvalitetschefer

Offshorebranchen kan se frem til et bedre, sammenhængende kompleks af standarder for kvalitet, miljø og arbejdsmiljøsikkerhed.

”Der er virksomheder som meget let kan certificeres til de reviderede krav.” i de certificerede virksomheder. For det første bliver kravet om en risikobaseret tankegang særligt fremhævet og for det andet bliver der stillet større krav til virksomheders topledelse. ISO 9001-standarden introducerede oprindeligt krav om anven-

delse af en risikobaseret tilgang til vurdering af de forhold, som et ledelsessystem skal styre. Der er tale om forhold, som udfordrer certificerede virksomheder til at udvikle sig til et nyt niveau. Kortlægning af risici er i dag allerede en del af kravene i standarderne for miljøledelse og arbejdsmiljø, samt flere af de sektorspecifikke kvalitetsstandarder og er nu også introduceret i ISO 9001:2015. Den risikobaserede tilgang har altid været en implicit del af standarden, men med den nye version gøres dette mere eksplicit ved at inkorporere det i de forskellige kapitler af standarden. Risiko opfattes ofte negativt, men en risikobaseret tilgang skal hjælpe virksomhederne

med at identificere muligheder og forbedringspotentialer, og skal derfor opfattes som en positiv mulighed. Den nye standard stiller større krav til topledelsen end tidligere. Ved at ændre ordlyden omkring ledelsens ansvar fra krav om engagement til krav om udøvelse af lederskab i kapitel 5 af ISO 9001:2015, sendes der indirekte et signal om, at standardens krav skal have en større forankring i de tiltag, ledelsen gør for at udvikle produkter, processer og kunderelationer. – Der er i dag ledelser, som gør en fortrinlig indsats for at skabe resultater gennem medarbejderinvolvering og lederskab omkring

forbedring af forretningsprocesserne. Disse virksomheder vil meget let kunne certificeres til de reviderede krav, fordi systemer, kultur og holdninger er helt synkrone med de kunder, de markeder og de produkter, de beskæftiger sig med. Der venter imidlertid en større udfordring for de virksomheder, hvor ledelsessystemet har levet et stille eller separat liv parallelt med den øvrige forretningsudvikling, men ikke revideret i overensstemmelse med forbedringer i forretningsprocessen. Et sådant system vedligeholdes ofte af en kvalitetschef, som på egen hånd gør sit bedste for at lukke de afvigelser, som certificeringsorganet rejser, fortæller Lead Auditor og Training Manager i Bureau Veritas Certification Sven Hauberg Nielsen. I fremtiden kommer topledelsen til at demonstrere lederskab og engagement i forhold til kvalitetsledelsessystemet ved at involvere alle interessenterne i at fastsætte kvalitetspolitikken og sikre, at denne stemmer overens med virksomhedens strategiske mål samtidig med at ansvar, roller og beføjelser er tildelt og kommunikeret.

FAKTA ISO 9001:2015 blev offentliggjort september 2015, hvorefter virksomheder har 36 måneder til at implementere den nye standard.

ANNONCE

Praksisnær læring gjorde GWO-kurser til en succes Nordjyllands Beredskab har stor succes med sine sikkerhedskurser. Kursisterne bliver inddraget i undervisningen, og det er populært. Der kan være stor fare forbundet med at arbejde på vindmøller, hvis man ikke har styr på sikkerheden. Derfor er det vigtigt at have de rigtige, internationalt anderkendte sikkerhedskurser. Dem kan man tage på Nordjyllands Beredskabs uddannelsescenter. Det populære uddannelsescenter tilbyder nemlig de vigtigste GWO-kurser (Global Wind Organisation), der er obligatoriske for at arbejde på vindmøller. – Vi har kørt de her GWO-kurser i næsten to år, og vi har haft mellem 100 og 120 kursister om året, siger Lars Møller Sørensen, der er instruktør på kurserne. Det er især undervisningsformen, der er populær blandt kursisterne, som har

været så glade for forløbene, at de har anbefalet kurserne til andre. På den måde er pladserne blevet besat via mund til mund-metoden. – Vi anvender cooperative learning, så kursisterne bliver involveret mere. De får ansvar for egen læring. Og det er jo meget mere inspirerende, når du selv er involveret i opgaven og får lov til at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen, frem for bare at se på et power point show, som du ikke kan huske to dage efter, forklarer instruktøren. En anden jordnær faktor er, at kurserne har den rigtige pris. Det betyder noget for virksomheder med mange ansatte, der skal gennemføre GWO-kurserne.

Nordjyllands Beredskabs 20 års erfaring med sikkerhedskurser har også stor betydning. For selvom beredskabet skiftede navn den 1. januar i år fra Beredskabscenter Aalborg til Nordjyllands Beredskab, er kompetencerne de samme. Navneændringen skete, da landets 87 beredskaber blev lagt sammen til 20. I dag består Nordjyllands Beredskabs uddannelsescenter af to kursuscentre i henholds Aalborg og Frederikshavn og er dermed blevet en stor aktør på uddannelsesområdet. Nordjyllands Beredskab udbyder fire GWO-kurser i Aalborg: − Manual Handling

− First Aid − Fire Awareness − Working at Heights Centret tilbyder også kurser indenfor STCW, førstehjælp og ABA.

HVAD KAN EFFEKTIV FUGTSTYRING BRUGES TIL?

Vandværker Løser problemer med kondens på rør og installationer

Medicinfremstilling Sikrer korrekt opbevaring af tørstoffer, samt stabilitet i coating processen

Tørreprocesser Fortørrer luften, således at den har en større tørrekapacitet. Tillige mindskes varians i tørreprocessen

Skoler, daginstitutioner og golfklubber Sikrer hurtig udtørring af tøj og udstyr, så det ikke bliver surt, og bygningen ikke beskadiges

Vindmøller Beskytter vindmøllens indre mod algevækst, rust og kondens. Særligt vigtigt i havvindmøller

Frysehuse og frysetuneller Sikrer isfri gulve, fordampere og snegle/transportbånd

Fødevarefremstilling Hindrer kondensdannelse på bygning og udstyr, og dermed dryp på madvarer. Hindrer skimmelvækst på fødevarer. Mindsker tørretiden efter vask. Lagerrum Beskytter dine varer, uden at opvarmning er nødvendig. Sikrer maksimal pålidelighed og minimalt energiforbrug

INDUSTRIEN KAN TJENE MILLIONER PÅ AT STYRE LUFTFUGTTIGHEDEN Niveauet af fugt i luften kan måles på bundlinien og ses på miljøregnskabet

Spørgsmålet er, hvor mange af de selv samme industrier, der er klar over, at kontrol og styring af fugt højner produkt-

Cotes teknologi — Energibesparende, miljøvenlig og omkostningseffektiv kontrol af luftfugtighed

De fleste brancher fra vindmølle- og fødevareproducenter

kvaliteten og reducerer affaldsmængden, forlænger

Cotes AS er blandt verdens førende eksperter inden for

til vandværker, medicinalindustri, lagerhaller, frysehuse

levetiden på konstruktioner og udstyr, skærer ned på

adsorptionsaffugtningsteknologi og tilbyder markedets

m.m ved, hvad manglende fugtstyring har af betydning

service- og vedligeholdelsesudgifterne og reducerer

bedste og mest energieffektive løsninger til fugtstyring

for produktion, proces og opbevaring. At fugt i forkerte

energiforbruget markant. Om virksomhederne ved, hvor

uanset branche. Se mere om de enkelte branchespecifikke

mængder er forbundet med råd, svamp, korrosion og

stor betydning effektiv fugtstyring har for miljøet. At

løsninger på www.cotes.com

kondens, unødvendig renovering, ineffektive processer,

niveauet af fugt i luften kan måles direkte på bundlinien.

ressourcespild og meget andet.

TALK TO US ABOUT WHAT’S POSSIBLE

+45 5819 6322

COTES.COM

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

PROFIL – ENERGIOFFSHORE.DK

TESLA SATSER PÅ ET BÆREDYGTIGT SAMFUND

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ENERGIOFFSHORE.DK

GRATIS ENERGI TIL SAMFUNDET

”Vi mener at Tesla, andre elbilproducenter og verden i det hele taget får gavn af en fælles teknologiplatform.” Sydafrikaneren Elon Musk vil revolutionere brugen af energi og drømmer om at befolke andre planeter. Og han er godt på vej. Superiværksætteren Elon Musk har i flere forskel-

lige interviews fortalt at han allerede som ung spekulerede over hvilke områder, som kommer til at påvirke fremtiden og får en grundlæggende effekt på menneskeheden. Han kom frem til tre områder: bæredygtig energi, internet og koloniseringen af andre planeter. Sydafrikaneren som i høj grad har udlevet den amerikanske drøm, flyttede som 17-årig til Canada, og siden til USA. 1995 forlod han Stanford University for at starte virksomheden Zip2 sammen med sin bror. Virksomheden udviklede et publiceringsprogram for internetbaseret materiale fra nyhedsbureauer. Zip2 blev solgt til Compaq allerede fire år senere. Næste skridt var grundlæggelsen af virksomheden X.Com. – Jeg ville simpelthen ændre den måde vi udførte betalinger på og bruge nettet til hurtigere transaktioner, fortæller han i et interview i Bloombergs Risktakers. Virksomheden fusionerede allerede i 2000 med Confinity som havde udviklet betalingstjenesten PayPal. Året efter købte eBay virksomheden for 1,5 milliarder dollar. Den 31-årige Elon Musk forblev dog den største enkeltstående aktionær med 11,7 procent af PayPals aktier. I 2002 grundlagde Elon Musk virksomheden Space Exploration Technologies, SpaceX, som skulle udvikle egne rumfartøjer og varetage rumtransporter hvor løfteraketterne skulle kunne vende tilbage til jorden og genbruges. SpaceX var den første privatfinansierede virksomhed hvis fartøj koblede sig på den internationale rumstation ISS, hvilket skete i 2012. I maj 2015 havde virksomheden foretaget fem kommercielle rumtransporter for NASA. Elon Musk er dog især kendt for at have spillet

en vigtig rolle for Tesla Motors, som han blev

engageret i allerede i 2004. Den første bil som Tesla Motors lancerede var sportsmodellen Tesla Roadster. Men det er Tesla Motors mellemklassebiler som virksomheden har vundet mest udbredelse med. Tesla Motors er også pioner inden for selvkørende biler. I forbindelse med softwareopdateringen for Model S i efteråret meddelte Elon Musk at føreren nu kunne få adgang til en ”autopilot”, som i praksis er en avanceret fartpilot. Elon Musk brænder for elbiler og ser frem til et gennembrud i deres udbredelse. Et tættere netværk af såkaldte ”supercharging stations” hvor biler kan oplades 50 procent på 20 minutter, er en af måderne til at minimere batteridriftens begrænsninger. Batterierne har fra begyndelsen været den store udfordring og krævet at man anvender lettere materialer og avanceret teknologi og design. Tesla Motors satsning på en batterifabrik i storskala som bliver bygget i Nevadaørkenen, er et vigtigt skridt på vejen til at gøre elbiler billigere og øge deres udbredelse. Af samme årsag er Tesla Motors også underleverandør af drivliner til nogle af Mercedes og Toyotas modeller. Når ny teknologi produceres i store mængder medfører det helt enkelt at omkostningerne falder.

– Vi tror at Tesla, andre elbilproducenter og verden i det hele taget får gavn af en fælles teknologiplatform som hurtigt kan videreudvikles.

I 2014 meddelte Elon Musk at Tesla Motors ville

frigive dets patenter. Målet var at give alle bilproducenter mulighed for at fremme udviklingen af elbiler. Elon Musk konstaterede på sin blog, i forbindelse med meddelelsen, at der fremstilles en forsvindende lille mængde elbiler i forhold til de 100 millioner benzin- og dieselbiler som hvert år ruller af samlebåndene over hele verden. – De store producenters elbilprogrammer, eller programmerne for alle køretøjer der ikke kører på kulbrinte, er næsten ubetydelige og udgør i gennemsnit mindre end én procent af deres omsætning, skrev han på sin blog. Beslutningen om at gøre Tesla Motors teknologi til en open source platform begrundede han således:

Et andet projekt som Elon Musk arbejder på

sideløbende med elbilerne i Tesla Motors er SolarCity, som blev grundlagt 2006 af to af hans fætre ud fra et koncept som han selv havde foreslået. Serieiværksætteren var med til at finansiere opstarten, og er fortsat bestyrelsesformand. SolarCity er en af de største leverandører af solenergi i USA, og forretningsmodellen går ud på at kunderne leaser solpanelerne i stedet for at eje dem. Hvis solenergi skal kunne udnyttes effektivt er det nødvendigt at kunne lagre den til situationer hvor der er størst behov for den. Tesla Motors koncept Powerwall som blev lanceret i 2015 er en løsning til hjemmet som gør det muligt at lagre solenergi i et batteri. Elon Musk er ikke bange for at præsentere konceptet som en revolution. Som han selv sagde ved pressekonferencen hvor Powerwall blev lanceret: – Det lyder vanvittigt, men vi vil forandre hele verdens energiinfrastruktur således at vi ikke længere udleder drivhusgasser. Tekst: Anders Edström Frejman

FAKTA Elon Musk 44, kan med god ret kaldes superiværksætter. Han har været med ved opstarten af flere af den digitale æras store virksomheder: PayPal, SpaceX og ikke mindst Tesla Motors, som ifølge ham selv kommer til at revolutionere både fremtidens energiinfrastruktur og bilisme.

CTO i KK Wind Solutions René Balle.

Den danske virksomhed KK Wind Solutions laver det, de kalder retrofit and upgrade af vindmøller kloden rundt. Ifølge CTO René Balle kan den rette retrofitting øge en mølles årlige energiproduktion med 3-5 procent og forbedre oppetiden med 10-20 procent. Det er gratis energi til samfundet, og der er masser af møller at arbejde med. – Der er mere end 150.000 møller i drift verden over i dag, som kunne have fordel af retrofitting. Typisk er der tale om møller, der er 10-15 år gamle og har en vis størrelse. En mølle er et produktionsaktiv, så du skal have nogle hurtige tilbagebetalingstider, og der giver små møller ikke nok tilbage. Der er grundlæggende to grunde til, at man retrofitter, fortæller René Balle: – Når du opgraderer efter 10 år, så kan du for det første få forlænget levetiden. En anden grund er dataadgangen. Vi er simpelthen blevet bedre til at lave mere avanceret kontrol af møller, så vi leverer både kontrolsystemer, der bedre udnytter eksempelvis vindforhold og leverer bedre performance på flere kriterier. Når du producerer mere strøm og har mindre belastning af møllen, får du besparelser. Danmark er et foregangsland inden for vind, og vores vindmølleparker er typisk moderne og effektive, fortæller René Balle. Det store markedspotentiale ligger i Kina og USA, hvor tusindevis af ældre møller præger landskabet. Tekst: Kasper Boye

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto/Illustration: Henning Larsen

10 FREMTIDENS – ENERGIOFFSHORE.DK

Byen Vinge bliver en "smart city" med fokus på natur og miljø.

EN ’SMART’ NY BY SER DAGENS LYS Byen Vinge ved Frederikssund i Nordsjælland er en helt ny by til 20.000 mennesker, der om få år byder på de nyeste løsninger, der sikrer en behagelig, let og effektiv hverdag for borgere og virksomheder.

Vi har planlagt og bygget byer i mange år i Danmark, og noget er gået godt og noget mindre godt. I Vinge vil Frederikssund Kommune lære af de erfaringer, der allerede er. De bedste løsninger, der stadig er aktuelle, bliver muligvis bragt med, men helt nye løsninger, der først er ved at blive udviklet, vil også blive en del af denne nye by. – Hvad er de nuværende behov med veje, byrum og andre rekreative arealer? Vi kigger på de nye muligheder for en ’smartcity’, som jo er mange ting. Fra små apps, der finder en ledig parkeringsplads til styring af energiforsyningen og strukturen for selvstændige bilers kørsel. Ny teknologi ændrer grundlæggende på vores måde at bo og bevæge os, siger Thomas Sichelkow, projektleder for Vinge By. I projektet Vinge By har man indgået et samarbejde med Cisco om udvik-

lingen af nye løsninger, der kan gøre hverdagen nemmere i Vinge. Der er for eksempel også meget inden for bæredygtighed, som kræver nye løsninger med hensyn til affald.

”Vi kigger på de nye muligheder for en ‘smartcity’. Fra app’s, styring af energiforsyningen til strukturen for selvkørende bilers færden.” – Vi har ikke så mange nye erfaringer, andet end Ørestaden, for at planlægge en helt ny by. Vi skal finde ud af, hvad der også giver mening fremover. Vi ved ikke, hvordan verden ser ud om ti eller tyve år. Vi planlægger her og nu og plukker nogle lavthængende frugter i form af løsninger med skrald og

PROJECT DEVELOPMENT

TECHNOLOGY Quantiﬁcation

ENGINEERS

En del af dette grundlag bygger,

ifølge Thomas Sichelkow, blandt andet på et udviklet fibernet, der er tilgængeligt for alle boliger og erhvervsejendomme, lige som tilslutningsmulighederne er klargjort til ubebyggede grunde i Vinge By. – Vi vil også have Wi-Fi netværk over hele byen, da det er en forudsætning for en del af den informationsstrøm, der hele tiden skal være tilgængelig. For eksempel arbejder vi med en løsning ved S-togsstationen, hvor butikkerne ligger ud til perronerne, således at man kan kigge på butikker, mens man venter på toget og få særlige tilbud via mobiltelefonen, siger han og tilføjer, at netværket også er grundlag for nye løsninger til styring af belysningen i byen og vandet, når der kommer ekstrem regn m.m. Vinge skal også fungere som et testcenter for nye løsninger, hvis

erfaringer kommunerne og regionen kan benytte sig af. Blandt andet vil man kunne få information om busserne – kører de, hvornår og med hvilken chauffør. Det skal give vished og tryghed for borgerne.

”Ny teknologi ændrer grundlæggende på vores måde at bo og bevæge os.” – Vi vil også teste nye infostandere ved busstoppestederne, men vi sætter os ikke helt fast på noget, inden byen er etableret, for der kan ske så meget på mange områder de kommende år. Selvom Vinge bliver en ’smartcity’, så er det også værdier som nærhed og natur uden for døren, der tiltrækker de mange interesserede. Det er en mulighed for eksempelvis børnefamilier for at trække ud af København og få noget af den tætte by, men med

naturen oven i. Det vil mange ældre også sætte pris på, forudser Thomas Sichelkow og nævner, at der lige har været salgsstart i Deltakvarteret, hvor man blandt andet har lavet en folder om intelligente huse til potentielle beboere i Vinge for at afmystificere det for dem, der flytter ind som de første i byen, så det bliver i øjenhøjde og noget, man som beboer kan gøre til en del af sin hverdag. Tekst: Jens Kisker

FAKTA Om Vinge By som ’smartcity’ Vinge bliver en by med plads til smart living: en smart by. En smart by gør det muligt at skabe en by, der kan tilpasses fremtidens behov og teknologiske løsninger. En smart by kan optimere forbrug, vedligehold og løse problemerne, inden de opstår. Men en rigtig vigtig del af at være en smart by er, at det er en by, hvori det er godt at bo. Hverdagen bliver lettere og mere enkel både for borgere og virksomheder.

INTRODUCTION TO THE WIND INDUSTRY FOR EMPLOYEES AND MANAGERS

Specialists

Market

parkering m.m., hvor vi sørger for, at beboerne og virksomhederne kan leve på et mere oplyst grundlag, forklarer Thomas Sichelkow og tilføjer, at de også vil skabe rammerne for en udvikling, som kan rumme fremtidige løsninger.

Wind energy basic

www.energyandclimateacademy.com

ANNONCE

ENERGIRENOVERING I KÆMPE SKALA ER HURTIGT TJENT HJEM FOR AARHUS Aarhus Kommune sætter barren højt med Danmarks hidtil største energirenovering. 650 kommunale bygninger på i alt 1,3 millioner kvadratmeter energirenoveres for 300 millioner kroner, der er tjent hjem igen på 15 år. Aarhus Kommune er i gang med Danmarks hidtil største energirenoveringsprojekt – AaPlus. Inden 2019 skal samtlige kommunale bygninger med undtagelse af boligejendomme energirenoveres med unikke løsninger, der nedbringer bygningernes CO2-belastning. I alt investerer Aarhus Kommune 300 millioner kroner i projektet, der skal reducere de kommunale bygningers CO2-belastning med 30 procent og deres energiforbrug med 25 procent. Investeringen er tjent hjem igen efter kun 15 år, og da flere af løsningerne – eksempelvis isolering og nye vinduer – har længere levetid end 15 år, vil der til den tid været et reelt overskud på energirenoveringen. I alt energirenoverer Aarhus Kommune et bygningsareal på cirka 1,3 millioner kvadratmeter. – Energirenoveringen tilrettelægges med udgangspunkt i hver enkelt bygning, da det er sjældent, at vores bygninger benyttes på samme måde. Samtidig ønsker vi at tage størst muligt hensyn til brugernes ønsker, og derfor er det vigtigt, at deres erfaringer og behov tages med i planlægningen. Andre faktorer, der er med i overvejelserne om hver enkelt bygning, er bygningens indeklima, dens generelle tilstand og vedligeholdelsesplan, forklarer Karen Margrethe Høj Madsen, projektchef i Aarhus Kommune. AaPlus er et vigtigt led i Aarhus Kommunes bestræbelser på at være CO2-neutral fra 2030, og derudover ønsker Aarhus Kommune med projektet at gå foran som et godt eksempel for Danmarks generelle grønne omstilling. Projektet spænder over både tekniske og adfærdsorienterede løsninger og åbner op for en bred portefølje af leverandører og partnere til projektet. På den måde kan projektet også bidrage til at sikre eksisterende arbejdspladser i kommunen og skabe rum for nye arbejdspladser. En af idéerne bag AaPlus er, at de kommunale bygninger efter energirenoveringen skal være økonomisk selvbærende, således at besparelserne på deres el- og varmeforbrug dækker alle udgifterne til investeringerne. I alt skal 650 kommunale bygninger energirenoveres i løbet af projektet – for eksempel svømmehaller, kulturbygninger, lokalcentre, dag- og døgninstitutioner og skoler. Varmeforbruget reduceres ved at udskifte pumper og varmtvandsbeholdere, isolere rør, installere nye radiatorventiler og etablere

automatisk varmeregulering, blandt andet i form af natsænkning. Besparelsen på el til belysning opnås blandt andet ved at udskifte armaturer, installere bevægelsessensorer og erstatte traditionelle glødepærer og lystofrør med nye LED-lyskilder.

FØR

EFTER

FØR

EFTER

Ifølge Karen Margrethe Høj Madsen er der allerede nu kommet mange positive tilbagemeldinger fra kommunens skoler, hvor ny belysning har givet elever og lærere et forbedret indeklima. Det øvrige strømforbrug reduceres blandt andet ved at udskifte eller optimere bygningernes ventilationsanlæg, installere tørretumblere med ny varmepumpeteknologi og montere støjsvag og energisparende udsugning på toiletterne. Endelig forbedres bygningernes klimaskærm ved at efterisolere lofter, facader og krybekældre og udskifte vinduer og ovenlysvinduer. Projektet har fået støtte fra EU’s ELENA-program, der bakker op om lokale og regionale myndigheders investeringer i energibesparelser og vedvarende energiteknologier.

Derudover har AaPlus påkaldt sig interesse fra forskningsverdenen. Forskningsprojektet COORDICY skal undersøge nye modeller for energiberegning ud fra 3D-modeller af bygningerne. COORDICY er et samarbejde mellem SDU, Aarhus Kommune, Odense Kommune, University of Berkeley, NASA Ames og en række danske virksomheder. Et andet udviklingsprojekt undersøger i samarbejde med byens fjernevarmeforsyning, AffaldVarme Aarhus, hvordan bygningers varmeforbrug kan blive fleksibelt. – Fleksibelt fjernvarmeforbrug kan reducere miljøbelastningen fra fjernvarmen ved at begrænse spidslaster i fjernvarmenettet. Det kan medføre, at oliefyrede spidslastværker kan lukkes på sigt, og at investeringer i nye fjernvarmerør kan udskydes. Det er til stor gavn for byens borgere, som både slipper for at betale for unødigt gravearbejde og de gener, de medfører, forklarer Karen Margrethe Høj Madsen. Endelig undersøger og afprøver forskningsprojektet ”Light and Productivity” metoder til at evaluere, om kontoransattes effektivitet stiger, når de får en bedre lyskvalitet. Projektet sker i samarbejde med Aarhus Universitet og flere danske virksomheder og bygningsejere.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 MULIGHEDER – ENERGIOFFSHORE.DK

STADIG MASSER AF ENERGI-BESPARELSER AT HENTE Der er stadig både kroner og kilowatt-timer at spare i de danske produktionsvirksomheder, hvis energien bliver omlagt intelligent.

skal lykkes at opfylde de ambitiøse danske klimamål.

Igennem de seneste 10 år er der

hentet store besparelser på det danske energiforbrug igennem optimering af virksomheder landet over. Siden 2006 har energiselskaberne haft årlige energisparemål, der med energiaftalen i 2012 blev til en forpligtende spareindsats. I 2014 reducerede energiselskaberne forbruget med 2,6 milliarder kilowatt-timer. Hidtil har der været mest fokus på de større virksomheder, der har haft de lavest hængende frugter. Men potentialet for energibesparelser er på ingen måde udtømt i de danske virksomheder. Tiden er kommet til at fokusere på SMV’er, mener Michael Kamstrup Søndergaard, der er direktør i Dansk Energirådgivning. – Der er stadig masser at hente i de små og mellemstore virksomheder, hvor der typisk ikke er ressourcer til at fokusere på energien. Hvis man skal spare energi, skal man være en relativt stor energiforbruger, og det kan være alt fra lakeringsvirksomheder til fødevareproducenter. Mange steder kan man spare i nærheden af 50 procent, men vi ser også projekter, hvor der spares mere, siger han.

Direktør i Dansk Energirådgivning Michael Kamstrup Søndergaard opfordrer alle slags virksomheder til at have fokus på energiomkostninger.

Virksomheder, der ikke har fokus på

energiomkostningerne, går potentielt set glip af store besparelser, der kan øge konkurrenceevne og levedygtighed. Når energirådgiverne laver energieftersyn, kigger de efter den kortest mulige tilbagebetalingstid, da det er det mest sandsynlige at få gennemført i virksomheder, der ikke normalt lægger meget vægt på energien. – Vi ser mange ret attraktive projekter med tilbagebetalingstider på under tre år. Virksomhederne har sjældent interesse i at gennemføre projekter med højere tilbagebetalingstid. De skal jo typisk vælge fra en pallette af interessante investeringsprojekter, og der er energibesparelse bare ét af dem.

Vi er i konkurrence med andre projekter som investeringer i nye maskiner, ny linjeproduktion eller nye logistikløsninger, og de mest rentable projekter er dem, som bliver gennemført, forklarer Michael Kamstrup Søndergaard.

”Mange steder kan man spare i nærheden af 50 procent.” SMV’er står for godt og vel to tredjedele af erhvervslivets samlede energiforbrug, og der er derfor god grund til at tage at fat her, hvis det

Energiklyngecenter Sjælland er en platform for samarbejde om energi hos kommuner, erhvervsliv og forskningsinstitutioner, der skal stimulere den strategiske energiplanlægning i Region Sjælland. Centret har et bredt fokus, som både inkluderer vind, bioenergi og også effektiviseringer hos SMV’er. I et unikt samarbejde med SEASNVE, Danfoss og Siemens har de lavet energiscreeninger for en række virksomheder i regionen, blandt andre Chris Jensen Stenlille A/S der producerer rustfri stålkomponenter. Screeningen viste, at med en investering på en halv million kroner kunne virksomheden reducere energiforbruget med 25 procent. I en rapport fra 2010 vurderer Energistyrelsen, at potentialet for besparelser blandt SMV’er er 10 procent ved tilbagebetalingstider på to år og op til 33 procent ved tilbagebetalingstider på op til 10 år. Tekst: Kasper Boye

FAKTA Energispareaftalen: De danske energiselskaber har i en aftale med Energistyrelsen forpligtet sig på at levere besparelser på 3 milliarder kilowatt-timer i 2014. Hvor man i udlandet ofte støtter de konkrete metoder, som vindmøller eller varmepumper, er fokus i Danmark på selve besparelserne.

ENS REGLER

Danmark er verdensførende, når det gælder havvindmølleproducenter, udviklere af havvindmølleparker, rederier og havne. Det er en stærk, internationalt orienteret kompetenceklynge, som fremstiller, opstiller, servicerer og investerer i havvindmølleparker verden over. Selv om havvind allerede i dag falder i pris – som det sås ved prisen på havvindmølleparken Horns Rev 3 – skal omkostningen længere ned. Den opgave er bunden for industrien. Den kræver innovation i alt lige fra finansiering over teknologi til processer. Men den kræver også, at rammerne bliver optimale. Her er der gode muligheder i havene rundt om Danmark. Men i dag er der forskellige krav og regler for opstilling af havvindmøller ud for Holland, Sverige, Storbritannien og Danmark. Det gav god mening, da havvind tog de første spæde skridt. Men ikke nu, hvor det er et stort marked med et væld af udbydere. Derfor bør reglerne samkøres, så der er ens krav til et skib, som sejler reparatører til og fra havvindmøllerne, uanset om det er ud for Danmark eller Tyskland eller ens krav til fundamenterne i et hollandsk eller britisk projekt. En regional tilgang omkring især Nordsøen vil være til gavn for alle. Nu skal der gang i det politiske maskineri, så vi indenfor en årrække har et marked med ens krav på tværs af havgrænserne. Et harmoniseret marked giver billigere energi – og tilmed et større marked for den stærke, danske industri inden for havvind. Af Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening

ANNONCE

EUC SYD UDLEDER POPULÆRE ENERGIUDDANNELSER PÅ STRIBE Der er stor regional og international efterspørgsel på de mange energirelevante uddannelser, som EUC Syd har udviklet til håndværkere, ejendomsadministratorer og andre faggrupper. Landets erhvervsuddannelsescentre har muligheden for at spille en central rolle i arbejdet for at nedbringe CO2-udledningen i Danmark. Det ansvar har man i særlig grad taget på sig hos EUC Syd. Her udvikles konstant nye uddannelsestilbud, der forholder sig til klimaudfordringen og energispørgsmål, og uddannelsescentrets ekspertise er ikke bare efterspurgt i resten af Sønderjylland, men også i Frankrig og Kina. Energivinklede uddannelser er ligefrem blevet en eksportvare for EUC Syd. – Vi uddanner franske håndværkere f.eks. VVS-installatører, elektrikere og tagdækkere i energirigtigt byggeri. Samtidig har vi et samarbejde med en kinesisk polyteknisk skole i Haiyan om at lave uddannelser på energi-

området, både til gavn for den kinesiske skoles egne undervisere og siden til glæde for kinesiske virksomheder, fortæller Hans Lehmann, vicedirektør på EUC Syd. Mange af de energirelaterede uddannelsesprojekter på EUC Syd er udviklet i sammenhæng med Project Zero – Sønderborgs målsætning om at være CO2-neutral i 2029. – Eksempelvis har vi uddannet 200 energivejledere i samarbejde med Teknologisk Institut, og vi har uddannet 800 håndværkere fra alle faggrupper i forskellige former for energioptimering inden for byggeri og installation. Vi vil være med til at sikre, at de håndværkere, der er her i området, har kompetencerne til at bygge klimarigtige

huse og kan understøtte virksomheder, der fremstiller produkter på energiområdet, siger Hans Lehmann. EUC Syd har også succes med en energiuddannelse målrettet administratorer af bygninger og udlejningsejendomme i eksempelvis kommuner og boligselskaber. – Uddannelsen lærer dem både, hvor de kan spare energi med installationer, der allerede er i bygningen, og hvad de skal gå efter, når de skal ud og købe nye installationer. Uddannelsen startede her hos os i Sønderborg, men spreder sig nu stille og roligt til andre kommuner som Aabenraa og Kolding og videre endnu, siger Hans Lehmann. EUC Syd prioriterer også bæredygtighed i sin

egen drift og udvikling. Blandt andet indebærer et klimapartnerskab med SE Big Blue, at uddannelsescentrets strøm er 100 procent CO2-neutral.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 INDSIGT – ENERGIOFFSHORE.DK

SMIDIG LOGISTIK ER VIGTIG

For at sikre en så smidig afvikling som muligt kommer logistikpartnere i dag ind i processen på et meget tidligere stadie end for få år siden. Logistikpartnere spiller en stadig

større rolle i vindmølleindustrien, og ikke kun når det gælder den spektakulære transport af nacelle og vinger. Også komponenter som gearkasser og bundrammer har betydelig overdimension og kræver stor ekspertise, når de skal fragtes til inhouse manufacturing. – For at sikre en så smidig afvikling som muligt kommer vi logistikpartnere i dag ind i processen på et meget tidligere stadie, end det var tilfældet for bare fire-fem år siden. Vi deltager allerede fra de første udviklingsmøder, fordi de store producenter af færdigvarer gerne vil sikre sig, at de rammer nogle dimensioner, som man rent faktisk har mulighed for at flytte. Det forklarer Jacob Hytting, Head of Competence Center Europe, Special Transport & Projects i DHL Freight Denmark A/S. Afdelingen er specialiseret i håndtering af de store komponenter, der kræves for at bygge naceller og vinger samt udvikling af site-logistik. Logistikken i forbindelse med on- og

offshore-vindmøller er blevet vigtig for værdiskabelsen. – Det er et område i vækst, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Der er fokus på at skabe værdi. Logistikken er ikke længere bare et spørgsmål om at flytte elementer

levering af elementer til fremstilling og opstilling af havvindmøller. – De forskellige delelementer kan komme ind fra mange forskellige producenter rundt omkring i hele verden, og den første vigtige opgave er naturligvis at sikre, at de ankommer på rette tid. Jo mere elementerne udgør færdige pakker, jo mindre skal man flytte rundt på dem, indtil den færdige vare er leveret i vindparken. Et andet vigtigt element i vindmøllelogistik er returnering af det udstyr, der skal til, for at man kan transportere elementerne til en vindmølle, og dertil kommer alle reservedelene, der skal være tilgængelige for senere servicevirksomhed, siger Jacob Hytting. En anden udfordring er sikring af et ensartet kvalitetsniveau under de mange internationale operationer. – Noget af det, vi arbejder allermest med, er at sikre, at den meget høje standard, vi har i Danmark, både når det gælder infrastruktur og selve tilgangen til logistikken, bliver bevaret ude i modtagerlandene, så best practice også bliver implementeret der, hvor vindmøllerne bliver rejst, siger Jacob Hytting.

Jacob Hytting, DHL Freight Denmark A/S.

Tekst: Peter Klar

fra A til B. Logikstikken er derimod en vigtig del af helheden, fordi den kan bidrage effektivt til at sikre en høj leveringsgaranti, reduktion af lagervarer og lagerbinding, smidige afgange og færrest mulige produktionsstop. Udfordringen er at binde

alle de her ting sammen i et system, der giver mest mulig transparens for kunden, og som også kan fungere som platform for kundens samarbejdspartnere og særlige leverandører. Det er den måde, vi arbejder med logistikken på, og

interessen for den type logistikløsninger er afgjort i stigning, siger Jacob Hytting. Det er komplekse operationer, når logistikpartnere som DHL, Blue Water Shipping og Schenker sikrer

FAKTA I princippeet er der ikke grænser for, hvor store havvindmøller kan blive. Den hidtil største, Vestas V164-8MW, rækker 220 meter i vejret med en rotor-diameter på 164 meter og et bestrøget areal på 21.124 m2.

Bliv klar til ... de nye udfordringer med 2015-versionerne Bureau Veritas står klar ved din side med kurser, så du er klædt på til de krav, du bliver mødt med i de nye 2015-versioner af ISO 9001 og ISO 14001 standarderne. Hvad betyder ændringerne for dig, og hvordan bliver du klar? Vi giver dig svaret og klæder dig på til de nye udfordringer med vores brede kursuspalette.

Du kan læse mere og tilmelde dig via bureauveritas.dk/kurser

Offshore Logistics Offshore Rental Equipment Offshore Warehousing

- the quiet specialists

BASE & ENERGY

Vestkraftkaj 4 A · DK-6700 Esbjerg · T: +45 7513 1022 · baseenergy@iat.dk · www.iat.dk

VØLUND VARMEPUMPER

re på...

5,70

SCOP

I TES

T BEDS

Tag stilling til din energikilde

W. S

PA R E

- og spar penge på varmeregningen!

Når du vælger en Vølund-varmepumpe, vælger du en fremtidssikret og vedvarende løsning. Varmepumpen henter varmen fra enten luften eller jorden - det er helt naturligt, det er godt for miljøet, og det luner i pengepungen. Spar helt op til 50 pct. på varmeregningen. Vølund Varmeteknik A/S har været på markedet i over 140 år og har mere end 40 års erfaring med miljøvenlige varmeløsninger af høj kvalitet - som tilpasses netop dit behov i en ny eller eksisterende bolig. Læs mere på www.volundvt.dk

Læs mere på www.volundvt.dk