Fremtidens forretningsoptimering #3

Page 1

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

NR 3 ∙ AUGUST 2016 FORRETNINGSOPTIMERE.DK

FREMTIDENS

FORRETNINGSOPTIMERING

MED FOKUS PÅ E-HANDEL OG IT OPTIMERING

CHRISTIAN BRANDT

DIREKTØR, FINANS OG LEASING

”Leasing giver større fleksibilitet og sparet likviditet”

Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen august 2016

LEASING AF KONTORMØBLER

Relevant i et hurtigt forretningsklima

NIELS RALUND, FDIH Om E-handels fremtid

3

EKSPERTER

om CRM-systemer

KOMPETENCEUDVIKLING Vigtigt for din virksomhed

BUSINESS INTELLIGENCE giver viden for de rette beslutninger

OUTSOURCING AF IT Ja eller nej?


Annonce

LEDER – FORRETNINGSOPTIMERE.DK Foto: Mark Thyrring

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

NICOLAIS TIPS!

“Får man ikke skabt de nye digitale løsninger og services i tide, risikerer man at dø.”

Danmark er en førende nation indenfor mange punkter når det kommer til effektive forretninger, digitaliseringen er med til at gøre det endnu bedre. Derfor anbefaler jeg, man læser ekspertpanelet på side 6, som giver gode råd til at blive endnu bedre.

Nicolai Probst, Projektleder

INDHOLD 4

E-handels fremtid

6

Ekspertpanel om CRM-systemer

8

Business intelligence

10 Kompetenceudvikling

Birgitte Hass

12 Profilinterview – Christian Brandt

Adm. direktør i IT-Branchen

14 ERP-systemer 16 Outsourcing af IT 18 Optimering indenfor transport

DET ER NU, DU SKAL BRYDE DE TRYGGE VANER

V

i står midt i en revolution, der er i færd med at forandre verden. Men er du klar til den nye forandringstakt? De fleste kender nok følelsen af, at de med øget hastighed skal forandre deres forretning for at følge med kundernes ændrede krav og konkurrenternes nyeste tiltag. At tænke innovativt og implementere forandringer og nye digitale tiltag i et konstant øget tempo er blevet ”The New Normal” for mange virksomheder. Der er med andre ord en digital revolution i gang, og digitaliseringen spiller en altafgørende rolle i den kæmpe omstilling, som der lige nu sker i erhvervslivet. Næsten halvdelen af de danske virksomheder ved det da også godt og forventer faktisk, at dele af deres kerneforretning grundlæggende vil ændre sig eller helt forsvinde i løbet af de næste tre-fem år. Selvom der er kommet større fokus på digitalisering og forandring af kerneforretningen, er der stadig ca. en tredjedel af de danske virksomheder, der kun har en basal digitalisering af deres forretning – typisk baseret på et økonomisystem og e-mail. Det er et farligt udgangspunkt i det benhårde udskillelsesløb, der kommer til at foregå i løbet af de næste år. Får man ikke skabt de nye digitale løsninger og services i tide, risikerer man at dø.

Følg os digitalt:

europeanmediapartnerdanmark

20 Leasing af kontormøbler

FREMTIDENS FORRETNINGSOPTIMERING Project Manager:

Virksomheder og brancher vil blive truet på deres forretningsgrundlag af nye innovative spillere og digitale konkurrenter. Det ser vi allerede indenfor for eksempel detail, transport og hoteller. Det burde ellers se lyst ud. Den danske befolkning er flittige forbrugere på nettet og netshoppede alene i 2015 for 90 milliarder kr. Men desværre stod de danske butikker kun for 60 milliarder kr. af salget til de danske forbrugere, og da de selv samme butikker kun fik solgt for fire-fem milliarder kr. til udenlandske kunder, gik de danske butikker glip af 25 milliarder alene i 2015. Erhvervs- og vækstministeriet har lagt en pulje på 10 millioner til SMV’erne i Danmark for at styrke deres digitaliserings- og E-handelskompetencer. Det er godt og vigtigt, at regeringen aktivt støtter den digitale omvæltning, men der ligger også et stort ledelsesansvar i at sætte sig ind i de digitale muligheder og justere sin strategi efter en helt ny virkelighed. Så spørgsmålet er, om du er klar til at bryde de trygge vaner og træde ind i den nye virkelighed, der stiller helt nye krav til din virksomheds innovationskraft og digitalisering.

forretningsoptimere.dk

Giv avisen videre!

Nicolai Probst

nicolai.probst@europeanmediapartner.com Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorff Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Hau Oppenlænder Cover photo: EMP Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

Det er tid til at udfordre traditionelle metoder for at opnå besparelser på it-budgettet “Al erfaring viser, at vi kan spare vores kunder penge samtidig med at minimere auditrisikoen. Faktisk er vores vurdering, at det gør sig gældende for otte ud af ti kunder. Derfor er vi heller ikke blege for at investere tiden i at lave en ”Proof of Concept” hos vores kunder uden beregning, så I kan få syn for sagen.” Henrik Kasbani Andersson, adm. direktør, COMPAREX

Plejer du at gøre, som du altid har gjort? Så opnår du sikkert også det samme resultat, som du plejer.

Hos it-analysehuset Gartner mener man, at der kan være besparelser på helt op til 30 %, ved at konsolidere software. Ja ja, det lyder jo nemt nok. Men hvordan finder man ud af, hvor meget man kan konsolidere af hele softwareporteføljen, uden det får konsekvenser for forretningen? Få overblik over installeret software Et inventory scan af hele virksomhedens software kan kaste lys over, hvor der er mulighed for optimering, som kan smitte af på bundlinjen. COMPAREX, global ekspert i softwarerådgivning, udfordrer hver dag

store internationale virksomheder på, hvordan de kan drage fordel af: » International softwareindkøb til bedste pris » Licensstyring og eliminering af audit risiko i forbindelse med ukorrekt licensering » Optimering af softwareporteføljen blandt andet ved konsolidering » B2B ERP-integration for at minimere ressoucetræk ved softwareindkøb COMPAREX har længe hjulpet vores kunder ud fra rådene, som Gartner giver i deres rapport “Cut Software Spending Safely With SAM.”

Kontakt COMPAREX hellere i dag end i morgen og lad os hjælpe dig til hvordan dine udgifter til software kan minimeres med SAM og indkøb på en ny og smartere måde. Læs mere om COMPAREX’ services og hvordan vi sammen kan optimere dit softwarebudget. Book en „POC“ uden beregning her:

www.comparex.dk/softcare - Tlf: 44 88 99 00


ANNONCE

REKRUTTERINGSPROBLEMER BREMSER VÆKST I FINTECH Fintech-virksomheden AltaPay kunne have været dobbelt så stor, hvis der havde været tilstrækkelig med arbejdskraft. Politikerne har sovet i timen, lyder kritikken. Der er ikke tilstrækkeligt mange dygtige it-udviklere i Danmark, og det koster ikke bare it-branchen, men også samfundsøkonomien dyrt. Det siger, Christian Rasmussen, der er CEO i fintech-virksomheden AltaPay. Sammen med blandt andre sin kompagnon Jesper Beyer-Clausen etablerede han i 2008 AltaPay, der blandt andet udvikler sikre, internationale betalingsløsninger. I dag har Søborg-virksomheden 40 ansatte og omsætter for 32 millioner kroner årligt. Men både antallet af medarbejdere og omsætningen kunne have været meget større, siger Christian Rasmussen. ”Gennem de seneste to år har vi brugt uforholdsmæssigt mange ressourcer på at rekruttere folk med de rette it-kompetencer, og det er alligevel ikke lykkes os at dække behovet. Selvom vi er vokset hurtigt, har vi ikke kunnet realisere vores fulde potentiale, og dermed er der heller ikke blevet skabt de vidensarbejdspladser, som politikerne siger, vi skal leve af.” Konkret har AltaPay måttet opgive at etablere salgskontorer i både Norge og Sverige som følge af manglen på dygtige it-udviklere. Christian Rasmussen peger blandt andet på politikerne, som han mener, har sovet i timen. ”Det her handler blandt andet om at vække børn og unge menneskers interesse for it og for de

naturvidenskabelige fag på et tidligt tidspunkt. Jeg mener, at det i langt højere grad burde være noget, man fokuserer på i folkeskolen, og på seminarierne, så man som minimum har en lærerstab med kompetencer og interesse indenfor området.” For som det er i dag findes uddannelsespladserne, men det nytter ikke meget, hvis de unge ikke søger ind. Og det gør de i alt for beskedent et omfang. Af samme grund har AltaPay hele 15 nationaliteter repræsenteret blandt virksomhedens 40 medarbejdere. Men det er desværre heller ikke problemfrit at hente arbejdskraft fra udlandet, siger Christian Rasmussen ”Der er selvfølgelig en masse praktiske udfordringer, men det er egentlig ikke den væsentligste hindring. Det største problem er det mindset, som både de højtuddannede udlændinge og de virksomheder, der ansætter dem, mødes med fra myndighedernes side.” Christian Rasmussen fortæller, at AltaPay i en periode havde en udvikler fra Nigeria ansat. Da denne skulle hjem på ferie, var man ikke opmærksom på, at hans arbejdstilladelse udløb midt under ferien. Som følge heraf, måtte AltaPay betale en bøde på 10.000,00 kroner, mens medarbejderen blev truet med bål og brand fra de danske udlændingemyndigheders side.

”Jeg er helt på det rene med, at man ikke uden videre skal kunne komme til Danmark og trække på de offentlige kasser. Men her var der tale om en højtuddannet mand, som sammen med os begik en lille fejl. Når man vælger at slå så hårdt ned på det, synes jeg ikke det rimer særlig godt med ønsket om, at vi skal være en global vidensøkonomi. Det sender derimod et meget uheldigt signal til både de dygtige udlændinge og til de virksomheder, der overvejer at ansætte dem.” I AltaPay, der har en stor del af sit marked udenfor Danmark, har man som følge af problemerne flere gange overvejet, om tiden var moden til at flytte virksomheden til udlandet. Men indtil videre er det blevet ved tanken. ”Vi håber stadig på, at man fra politisk side vågner op, og begynder at tage sine egne ønsker om Danmark som en vidensøkonomi alvorligt. Gør man ikke det, kan løsningen – ikke bare for os, men for mange andre virksomheder i samme situation - meget let blive en udflytning. Det vil både være ærgerligt for os, der helst vil drive vores virksomhed i Danmark – men det vil også være ærgerligt for det danske velfærdssamfund, som har hårdt brug for arbejdspladser og dermed skatteindtægter,” siger Christian Rasmussen.

FAKTA AltaPays kundekreds tæller blandt andre Kate Spade, TopToy, ECCO og Boozt.com, der alle sælger deres produkter internationalt. AltaPays platform rummer mere end 50 forskellige betalingsløsninger, der gør transaktioner over landegrænser mindre komplicerede og langt mindre risikable.

”Hvis politikerne mener deres ord om Danmark som en vidensøkonomi alvorligt, skal interessen for it og naturvidenskabelige fag vækkes tidligt,” siger CEO i AltaPay Christian Rasmussen.


Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

AKTUELT – FORRETNINGSOPTIMERE.DK

ALT SMELTER SAMMEN Detail- og e-handel er ikke hinandens modsætninger, viser udviklingen, hvor toneangivende e-handelsvirksomheder går i mursten – og omvendt. Hver gang Niels Ralund, admini-

strerende direktør i Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), er rundt i Danmark for at holde oplæg for landets forretningsdrivende inden for detailhandel, e-handel eller begge dele på samme tid, er hans centrale og første budskab altid det samme: – E-handel er ikke i konkurrence med detailhandel. Tværtimod vil e-handel forhåbentlig være med til at løfte den danske detailhandel fremover. Både internationalt og herhjemme sker der det, at rene e-handelsvirksomheder begynder at gå i mursten, mens flere og flere murstensbutikker går i e-handel. Alt smelter sammen, siger Niels Ralund. Tendenserne kommer udefra, påpeger han, og nævner som aktuelle eksempler at Amazon har proklameret at ville bygge 200 nye butikker i USA, mens tyske Zalando har indgået samarbejde med Adidas i et projekt, hvor Adidas’ butik i Berlin stiller sit lager til rådighed for Zalandos platform. Erkendelsen har været længe om at bundfælde sig i Danmark, mener Niels Ralund, der stadig ser for mange forgæves forsøg på at holde e-handlen fra livet, når det i stedet

kunne være formålstjenligt for en forretning at omfavne den. – Et klassisk eksempel er en gruppe forretninger i et centerområde, der slår sig sammen om at uddele rabatkuponer for at trække flere kunder til deres fysiske forretninger. Det er en meget kortsigtet løsning, hvis effekt måske varer i et år. I stedet burde deres samarbejde nok handle om at lave en fælles platform for e-handel, der kunne hjælpe dem til en ekstra omsætning, de ikke har i dag. Det ville være mere gavnligt for dem på den lange bane. Mange især mindre forretninger ved ikke rigtig, hvad de skal gøre, og så er der også mange

“Vi mangler uddannelser i krydsfeltet mellem det merkantile og det digitale område.” forretningsdrivende, der måske er oppe i årene og sidder og regner på, hvor mange år ,de har tilbage i detailhandel, for det er jo en stor omvæltning at begynde at lægge sin forretning om. Vores bud er, at der jo findes hjælp og rådgivning at få mange steder, ikke bare hos os i FDIH. Vi er faktisk mange orga-

nisationer og virksomheder, der prøver at løfte den her udvikling i flok, siger Niels Ralund. Forholdet mellem detail- og e-han-

del skal iagttages fra et helt andet perspektiv, end det bliver i dag, hvis vi skal lykkes med at give dansk detail- og e-handel over en bred kam de bedste udviklingsmuligheder, mener han: – Den helt store udfordring, som politikerne endnu ikke forstår, er, at beskyttelsen af små detailforretninger mod e-handel blot sender handlen ud af landet til udenlandske e-købmænd. For mange politikere er digital udvikling stadig bare noget med at rulle bredbånd ud til befolkningen. Det er en investering, man kan regne ud og sætte hak ved, når den er foretaget. Så er den digitale dagsorden løst. På Folkemødet på Bornholm fortalte jeg flere politikere, at det her er en meget kompleks situation. Ingen, heller ikke FDIH, har en recept på, hvordan vi kommer ud af det, men vi ved, at det første, vi bør gøre, er at være mere opmærksomme på, hvad der sker omkring os og se på, om vi sammen kan tage nogle initiativer, siger Niels Ralund. FDIH-direktøren nævner et dugfrisk eksempel på de strukturelle udfordringer, dansk e-handel kæmper med: – Med det nye danske postforlig skal der leveres post færre dage, og prisen sættes op. I udenlandsk

Niels Ralund, administrerende direktør i Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH).

Vores betalingsløsninger dækker helheden på det europæiske marked.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FORRETNINGSOPTIMERE.DK

5

ALTAPAYPLATFORMEN GIVER SIKKERHED OG OVERBLIK e-handel er udviklingen den stik modsatte: Man leverer hele tiden døgnet rundt, og priserne sættes ned. Udover høje fragtpriser har vi en langt højere moms end stort set alle andre lande. Vores e-handelsvirksomheder har på mange måder et svært udgangspunkt, når de skal konkurrere på åbne markeder, hvor ’big is beautiful’. Men danskere er dygtige købmænd, og jeg er sikker på, at vi har gode e-handelsvirksomheder, der vil klare sig, blive store og dygtige. Men vi skal op i helikopterperspektivet for at se, hvordan vi bedst kan hjælpe dem, siger Niels Ralund. Satsning på nicher i e-handel er en oplagt mulighed, mener han, men på længere sigt er det også nødvendigt at styrke e-handlen med flere målrettede uddannelser. – Jeg håber, at vi i Danmark en dag kan uddanne verdens bedste digitale købmænd. Herhjemme har vi mange merkantile uddannelser og en hel del digitale uddannelser, men vi mangler uddannelser i krydsfeltet mellem det merkantile og det digitale, viser en rundspørge, vi i FDIH har fået foretaget. Udfordringen er, at det kan tage flere år at akkreditere en ny uddannelse og sikre, at underviserne har en større viden på feltet end de studerende, siger Niels Ralund. For at sætte fokus på behovet for uddannelser er FDIH 6. september vært for et seminar, hvor organisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner får mulighed for at

komme med deres bud på, hvad der kan gøres. Etisk motiveret forbrugeradfærd påvirker nogle markeder i forskelligt omfang, og selv om også e-handlen kan blive mødt med forstærkede etiske krav fra forbrugerne, vil det store flertal af forbrugerne stadig have øjnene stift rettet mod pris og levering og ikke skele så meget til, hvilke metoder med prisdumping og opkøb, der har gjort den e-handelsvirksomhed, de handler hos, til en global kæmpe, mener Niels Ralund. – Jeg tror da, at der kommer en modreaktion fra nogen, men jeg tror desværre, at hovedparten af forbrugerne på det store marked vil være ret indifferente, fordi pris og leveringstid stadig spiller en kæmpe rolle. I dag kan danske forbrugere købe varer på nettet hos udenlandske firmaer og få dem leveret hurtigere og billigere, end det er muligt fra danske e-handelsvirksomheder. Det er den virkelighed, vi er oppe imod, og som nogen i Danmark skal have øjnene op for. Tekst: Peter Klar

FAKTA I 2014 skete 32 procent af danskernes online-køb i udenlandske netbutikker, hvilket svarede til 23 milliarder kroner. Omvendt solgte danske netbutikker i 2014 kun for 5 milliarder kroner til udenlandske kunder. Kilde: FDIH

Som udvikler af sikre, internationale betalingsløsninger har fintech-virksomheden AltaPay oplevet en eksplosiv vækst siden 2008. Medgrundlægger og International Director of Sales, Jesper Beyer Clausen, peger på flere forhold, når han skal forklare succesen. – Vi tilbyder one point of contact service, hvilket betyder, at kunden kun skal ringe til et sted, når han har udfordringer med betalingsmetoder, afregninger eller afstemning. Det gør et komplekst område meget mere gennemskueligt, og samtidig har økonomiafdeling og revisor det totale overblik på tværs af betalingskanaler og betalingsmetoder. Det er der selvsagt mange, der sætter stor pris på. Dertil kommer, at AltaPays betalingsplatform er bygget med fokus på brugervenlighed og optimering af forretningsmodeller - både med hensyn til funktionalitet og omsætning. – Virksomhederne er eksperter i de varer, de sælger, men ikke nødvendigvis i diverse betalingsløsninger. Derfor er brugervenlighed særdeles vigtig for os, siger Jesper Bayer Clausen og henviser til, at AltaPays betalingsplatform er interface til betaling på både Internet og mobil. Tekst: Frank Ulstrup

payex.dk payex.dk

PayEx PayEx har har en en produktportfølje produktportfølje som som dækker dækker helheden. helheden. Vores Vores løsninger løsninger til til internetbetaling internetbetaling og og fysiske fysiske betalingsløsninger betalingsløsninger hænger hænger sammen, sammen, så så med med PayEx PayEx betalingsløsninger betalingsløsninger kan kan du du modtage modtage gavekort gavekort og og værdikoder værdikoder ii alle alle dine dine salgkanaler. salgkanaler.


Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

EKSPERTPANEL – FORRETNINGSOPTIMERE.DK

Per Østergaard Jacobsen, ekstern lektor og projektleder, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School.

Michael Zink, vice president, Salesforce Danmark.

Reimer Ivang, lektor, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet.

HVILKE FORDELE HAR ET CRM-SYSTEM FOR VIRKSOMHEDEN?

HVILKE FORDELE GIVER CRM-SYSTEMER TIL VIRKSOMHEDER?

HVORDAN ER CRM-SYSTEMER VÆRDISKABENDE?

– Det er ikke systemet, der giver fordele. Det er strategien bag ved brugen af softwaren, der er det afgørende. Når vi undersøger det i forskningsrapporter, ser vi, at det er de virksomheder, der har en formuleret strategi, der er de mest succesfulde. Virksomheder uden strategi tjener ikke penge i samme grad.

HVAD ER FORUDSÆTNINGEN FOR SUCCES?

– At man forstår at bruge systemet på den rigtige måde med den rigtige datakvalitet og de rette analyser. Softwaren i sig selv kan jo ikke besvare spørgsmål. Hvis du bruger den indsamlede viden proaktivt og regelmæssigt for at gøre en forskel for dine kunder og dine medarbejdere, så har du en rigtig god platform til at skabe nogle resultater, som i sidste ende også udmønter sig på bundlinjen.

HVORFOR ER CRM VÆRDISKABENDE?

– De klassiske marketingskanaler dør ud, og det bliver sværere at få effekt af dem. Med CRM kan du ramme kunden med relevant og målrettet kommunikation. Du har en record over kundens relation til virksomheden, og du kender kundens særlige behov, hvilket du kan følge op på og sikre fokus og relevans i dialogen. Du spilder hverken din eller kundens tid ved at starte fra Adam og Eva hver gang.

– CRM er kort og godt for alle virksomheder, store og små, gazeller og traditionelle virksomheder, der har behov for at komme tættere på deres kunder og herigennem booste omsætningen og/eller øge produktiviteten.

HVILKEN ROLLE VIL CRM-SYSTEMER SPILLE FREMADRETTET? – Vi er i kundens tidsalder, og alle kigger nu på, hvordan de kan transformere deres virksomhed til at komme tættere på kunderne. CRM har som et resultat overtaget ERP’s centrale rolle i virksomhedernes systemlandskab. Den udvikling vil blive yderligere cementeret, når kunstig intelligens bliver indlejret i CRM, og virksomhederne bliver endnu bedre til at lave smartere og mere forudsigelige beslutninger.

HVOR VIGTIGT ER INTEGRATIONEN TIL ANDRE SYSTEMER?

– CRM er nerven og vinduet til virksomheden og stedet, hvor alle kunderelevante oplysninger skal udstilles. Mange virksomheder har en massiv portefølje af back-end systemer, der indeholder betydelig værdi, og den værdi skal bringes frem i lyset i kontekst af virksomhedens kunder. Følgeligt skal ethvert CRM-system med respekt for sig selv være API first.

– For langt de fleste organisationer er det standardiseringen af deres ageren omkring kunden, der vil give effektiviseringer og besparelser. Du er sikker på, at du fastholder den ønskede viden, og hvis en sælger forsvinder, har du ikke mistet din data. Anvender man CRM på en fornuftig måde, bliver der gemt en masse information om kunderne, som efterfølgende kan bruges på at skabe mere salg.

HVAD HAR FORANDRET SIG SOM FØLGE AF TEKNOLOGI?

– Verden i sig selv er blevet mere digitaliseret, og dermed har du langt større mulighed for at samle en masse kundedata i integrerede systemer. Du kommer næsten til at kende kunden bedre, end kunden kender sig selv. Igennem den teknologiske udvikling kan du måske fange nogle kunders behovsændringer tidligere som sælger.

HVILKEN ROLLE VIL CRM-SYSTEMER SPILLE FREMADRETTET? – Der er et kæmpe potentiale i takt med digitaliseringsbølgen, da vi får meget detaljerede data fra langt flere kilder. Det afgørende er de mennesker, der skal anvende systemet. Oplever den enkelte sælger det som en hjælp eller som en klods om benet? Vi får masser af teknologiske muligheder, men kun hvis sælgeren tror på det, får vi data af den rette kvalitet.

Tekst: Kasper Boye


ANNONCE

STORE BESPARELSER VED ELEKTRONISK INTEGRATION Op mod 80 procent af alle håndteringsomkostninger kan spares, hvis to samhandlende virksomheder er elektronisk integrerede.

I Danmark sender private og offentlige virksomheder hver måned omkring 1,8 millioner e-fakturaer via NemHandel. Det foregår let og smidigt ved hjælp af e-faktura og NemHandel, som den nordjyske virksomhed mySupply har været med til at udvikle, og som man i dag videreudvikler, vedligeholder og supporterer på Digitaliseringsstyrelsens vegne. E-faktura har været en kæmpe succes, og den elektroniske integration, der ligger bagved, er nu for alvor ved at brede sig til handelen mellem private virksomheder. Det er der adskillige rigtig gode grunde til, hvis man spørger direktør for mySupply, Flemming Beltoft. ”Der er lavet undersøgelser, der viser, at to virksomheder, der lader sig elektronisk integrere, sparer mellem 60 og 80 procent af deres håndteringsomkostninger. Det er meget, meget store beløb, så på den baggrund er det ikke underligt, at mange virksomheder har set mulighederne.” Det er heller ikke hverken dyrt eller arbejdskrævende, når to private virksomheder lader sig integrere og på den måde digitaliserer deres kommunikation fuldt ud. Faktisk er princippet præcis det samme, som når de handler med det offentlige, hvor man siden 2005 har været tvunget til at benytte e-faktura. Men eftersom samhandelen mellem private virksomheder er mange gange større end handelen med det offentlige, er fordelene ved elektronisk integration hos private også mange gange større, siger Flemming Beltoft. ”Virksomheder, der ikke er integrerede med hinanden, bruger ofte mail eller fax, når de skal lave en bestilling. Så kommer mailen for eksempel til at ligge i en inbox, der kun bliver tjekket engang imellem. Det koster tid. Derefter skal leverandøren taste bestillingen ind i hans system, og det koster igen tid. I stedet kan det laves, så den elektroniske bestilling går direkte ind i leverandørens system og dermed overflødiggør alle de tidskrævende manuelle arbejdsgange. Dermed er det også muligt for leverandøren at lave en elektronisk ordrebekræftelse med det samme og efterfølgende sende en e-faktura.

Dertil kommer at integrationen kaster en række mere indirekte gevinster af sig. Erfaringen er blandt andet, at virksomheder, der benytter sig af elektronisk samhandel, i langt højere grad overholder deres betalingsforpligtelser, fortsætter Flemming Beltoft.” ”Det handler blandt andet om, at der er mere styr på tingene. Fakturaer bliver ikke væk eller glemt, som det nogle gange er tilfældet, når man handler på traditionel vis. Det betyder så, at virksomhedens likviditet forbedres, hvilket selvfølgelig er særligt afgørende i brancher med en relativt lille profitmargin.” Ud over, at der kan være rigtig mange penge at spare ved elektronisk integration, har Flemming Beltoft også en anden god nyhed til det danske erhvervsliv. EU har nemlig besluttet, at alle medlemslande inden udgangen af 2018 skal benytte e-faktura i handelen med offentlige myndigheder. ”Man har stort set adopteret det system, som vi har været med til at implementere i Danmark,” siger Flemming Beltoft og peger på de fordele, det indebærer for danske virksomheder, når de handler med udenlandske firmaer. ”Det betyder jo, at de danske virksomheder, der benytter teknologien har et kæmpemæssigt forspring. De kender systemet og er fortrolige med det.” Dertil kommer, at mange udenlandske virksomheder hellere end gerne vil slippe for de manuelle arbejdsgange. Flemming Beltoft fortæller, at flere af disse virksomheder, benytter mySupply’s system, VAX 360, til at konvertere og distribuere deres dokumenter. . ”De sender simpelthen deres fakturaer via vores systemer, og vi konverterer dem så til elektronisk form, så de passer ind i deres danske kunders systemer. Fra vi modtager dokumentet, til det ankommer hos modtageren, går der i gennemsnit ikke mere end 20 – 30 sekunder, hvilket må siges at være en minimal forsinkelse. Fordelen er igen, at der spares arbejdsgange, og at fakturaen ikke bliver væk i mails, hos postvæsenet eller andre instanser, der er inde over,” siger Flemming Beltoft.

”Virksomheder, der lader sig elektronisk integrere, sparer mellem 60 og 80 procent af deres håndteringsomkostninger, når de handler med hinanden,” siger direktør i mySupply, Flemming Beltoft.

FAKTA mySupply er stiftet af Flemming Beltoft og har adresse i Aabybro ved Aalborg. Virksomheden har 21 medarbejdere, og er flere gange kåret som Gazelle-virksomhed af Børsen, ligesom den har været nomineret til Entrepreneur of The Year 2012. mySupply er SAP Partner og implementerer SAP e-handelsløsninger.


Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FOKUS – FORRETNINGSOPTIMERE.DK

BUSINESS INTELLIGENCE – DIN GENVEJ TIL KUNDERNE Med Business Intelligence er det muligt at gøre virksomhedens døde data til brugbar viden – og opnå større kundeindsigt, bedre forretningsforståelse og øget konkurrenceevne. Hver dag opsamles der enorme

mængder af information rundt om i de danske virksomheders økonomi-, ERP- eller CRM-systemer. Værdifulde informationer om kunder, udgifter og indtægter, produkter, medarbejdernes sygefravær, m.m. Mange virksomheder er ved at drukne i disse data – og orker eller evner ikke at bruge denne indsamlede viden effektivt nok. Derfor forbliver disse informationer ofte ikke mere end det de er: Øjebliksbilleder af i går og i dag – men knap så meget af i morgen, som ellers er deres fornemmeste opgave. For informationerne kan give virksomhederne netop den indsigt der skal til, for at kunne skabe nye muligheder og nye markeder for virksomhederne. Metoden hedder Business Intelligence. Et begreb alle taler om og som de fleste har en mening om – men hvad er det for en størrelse? Ifølge Anders Kofod-Petersen, professor ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og vicedirektør ved Alexandra Instituttet, er det ikke et begreb, der er sådan at sætte i bås: – Business Intelligence har ikke nogen helt håndfast formulering. Det er ikke ligesom f.eks. tyngdekraften, der har en klar definition, men skal man forsøge at forklare det så kort og præcist som muligt, kan man sige at Business Intelligence er et værktøj, et system, der samler og analyserer virksomhedens data, præsenterer dem på en let og overskuelig måde og giver et solidt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Formålet med Business Intelligence

er at give virksomhedens medarbejdere den viden, der skal til for at de kan træffe de rette beslutninger. Be-

Man skal være klar over, hvad det er man søger, siger Anders Kofod-Petersen, professor ved NTNU i Trondheim.

slutninger, der er baseret på et aktuelt og faktuelt grundlag og som kan være med til at øge performance, styrke virksomhedens konkurrencesituation og skabe større profit. – Business Intelligence giver populært sagt mulighed for at drive sin virksomhed baseret på data frem for mavefornemmelse og forkærlighed for f.eks. farven gul eller ting lavet i genbrugsplast, fortæller Anders Kofod-Petersen. Men inden man lader sig friste af denne fagre nye verden, skal Business Intelligence – lige som alle andre systemer – nøje overve-

jes inden man beslutter sig for at gennemføre det. – Der findes et væld af leverandører på markedet, der alle kan levere glimrende Business Intelligence løsninger. Men man skal være klar over, hvad det er man søger: Mange virksomheder har en klar idé om hvad de vil have og så får de det de bestiller – men ikke nødvendigvis det de i virkeligheden har brug for, siger han. Det er derfor ifølge Anders Kofod-Petersen nødvendigt at stille en række spørgsmål og gøre sig nogle overvejelser inden man foretager

den rette investering: Hvad skal systemet bruges til? Hvilke opgaver skal det kunne løse? Hvad ønsker man at få at vide – og hvad ønsker man at få ud af denne viden? Og der kan være mange gode grunde til at overveje at benytte sig af Business Intelligence. Ifølge Anders Kofod-Petersen giver det først og fremmest et bedre og mere samlet overblik over hvad virksomheden egentlig laver. Og overblik er kodeordet, hvis man ønsker at drive en succesfuld og målrettet virksomhed. Her kan en Business Intelligence løsning være med til

at afsløre f.eks. utilfredse kunder, prisændringer hos konkurrenterne, særligt gode kunder man bør nurse lidt mere m.m., så man kan sætte ind med det samme inden det sætte spor på bundlinjen. Ved at samle virksomhedens data med Business Intelligence er det ikke alene muligt at følge med i, hvordan det går i virksomheden, men også være på forkant før noget går galt – og frem for alt: Reagere stort set med det samme! Men det kræver en holdningsændring i virksomheden at få det fulde udbytte af investeringen. Driver man virksomheden som om intet var ændret, så ændrer man ikke noget og så er pengene spildt. – Det kan sammenlignes lidt med at investere i en gravemaskine, der kan lave 20 mands arbejde på én gang. Man sætter jo ikke 19 mand til at løfte og bære maskinen rundt, mens 1 sidder i førerhuset og styrer. Man sætter den ene mand i førerhuset og de 19 til noget andet. Business Intelligence giver ikke alene større gennemskuelighed – men kan også være med til at automatisere tidskrævende processer. Derved frigøres en række af medarbejdernes ressourcer til andre opgaver, der kan være med til at skabe værdi for virksomheden. Dermed bliver medarbejderne i virksomheden i stigende grad ”informationsarbejdere”, der anvender data om en naturlig del af hverdagen og derved også kan hjælpe aktivt med at øge virksomhedens indtjening og konkurrenceevne. Tekst: Rikke Kokholm

FAKTA Ifølge en undersøgelse foretaget af Gap Gemini har op mod hver tredje større danske virksomhed svært ved at træffe de rette beslutninger pga. mangelfulde data, der kunne afhjælpes ved hjælp af de korrekte business intelligence systemer. Dermed går de glip af mellem 8 og 16 milliarder kroner. Alexandra Instituttet er en non profit virksomhed som hjælper offentlige og private virksomheder med at bruge den nyeste forskning inden for it.


VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

Agilt samarbejde skal skabe bedre offentlig IT Banebrydende IT-projekt sætter fire udviklingsleverandører sammen i et agilt setup-up under samme tag. Tæt samarbejde på tværs af virksomhedsgrænser skal øge effektiviteten og kvaliteten i leverancen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har igangsat et banebrydende projekt inden for udvikling af offentlige IT-løsninger med en samlet kontraktværdi på op mod 1 milliard kroner over de kommende 6 år. Fire sideordnede udviklingsleverandører, Edora A/S, Visma Consulting A/S, NNIT A/S og KMD A/S, skal i den kommende årrække stå for udviklingen og vedligeholdelsen af STARs forretningssystemer, herunder jobnet. dk, Det Fælles Datagrundlag og en række støttesystemer til kommuner, a-kasser og andre offentlige myndigheder. Det er et unikt samarbejdsprojekt, hvor STAR, en systemforvalter og de fire udviklingsleverandører samler over 100 udviklere i tværgående teams under ét tag i det såkaldte STAR CITY på Langebro. Formålet er at skabe synergi og vidensdeling på tværs af virksomhederne i en stærk IT-organisation, der med en agil udviklingsmodel skal løfte et af de største offentlige IT-projekter i nyere tid. Jesper Hammerich Lux, Kontorchef for Digitalisering & Support hos STAR, fortæller, at fokus har været på at opprioritere fælles standarder, tæt kommunikation og hurtig opfølgning mellem kunde og leverandør. ”Vi kan hurtigere opdage fejl og udvikle best practice på tværs af de enkelte teams. Man kan lynhurtigt få afstemt tingene, brainstorme og finde løsninger sammen.

Jesper Hammerich Lux, Kontorchef for Digitalisering og Support – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det speeder processerne voldsomt op, at man sidder så tæt på hinanden,” fortæller han. ”På beskæftigelsesområdet bliver der ofte lavet nye reformer og nye regler, og vi skal evne at reagere meget hurtigt på politikernes ønsker. Ved at sidde sammen i denne form for co-location kan vi booste effektiviteten, have bedre ressourceudnyttelse og øge kvaliteten i løsningerne.” Ifølge Michael Højbjerg, Direktør for Stat, Region & Kommune hos Edora A/S, giver samarbejdsstrukturen store fordele for alle involverede parter. ”Projektet og leverancen er bygget op omkring agile udviklingsprocesser. Det er et skifte væk fra den traditionelle vandfaldsmodel, der har kendetegnet flere af de tidligere, store offentlige IT-projekter. I en agil udviklingsproces arbejder vi med sprints af kort varighed, typisk 2 uger, hvor leverandøren således hver anden uge leverer et produkt i form af udviklet software. Det giver muligheden for hele tiden at holde øje med udviklingen og sikre sig, at man er på rette spor. I modsætning til projekter hvor leverandøren koder løs i årevis for at opdage ved leverancen, at produktet allerede er forældet,” siger Michael Højbjerg. Edora A/S er systemansvarlig for et specifikt område men har udviklere tilknyttede forskellige teams drevet af flere forskellige udviklingsleverandører. Ved at sammen-

Michael Højbjerg, Direktør for Stat, Region & Kommune hos Edora A/S.

sætte de forskellige leverandørteams på tværs er målet at få de bedst egnede hold. Det er en helt ny måde at gøre tingene på, og Michael Højbjerg mener, at STAR skal have meget ros for deres mod og beslutsomhed i forbindelse med IT projektet. ”Det er en stor cadeau til STAR for den måde, de griber det an på. De har gået i front og turdet at sige: Nu gør vi sådan her! De har ligeledes set, at for at få det her projekt op på et andet niveau og få udnyttet alle ressourcerne, så er der en enorm fordel i at samle tingene på én adresse. Hos Edora mener vi, at det er den helt rigtige måde at gøre tingene på.” Jesper Hammerich Lux forudser, at agile udviklingsprocesser i fremtiden vil spille en større rolle inden for udviklingen af offentlig IT. Projekter med stor kompleksitet kræver det i sig selv, og samtidig udvikler teknologien sig så hurtigt på det private marked, at borgere og forbrugeres behov, vaner og krav ændrer sig. Det afspejler sig også i forventningerne til offentlig service. ”På områder med komplekse systemsammenhænge, tror jeg, at vi vil se mere af denne form for samarbejdsstruktur fremadrettet. Det finder allerede sted andre steder i offentlige regi. Jeg tror, at det er fremtiden, for hvis den offentlige sektor skal følge med alle de andre digitale ydelser på markedet, skal den kunne levere en tidssvarende service, og det det betyder, at vi skal kunne genopfinde os selv.” Tekst af Kasper Boye.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 MULIGHEDER – FORRETNINGSOPTIMERE.DK

TEAMWORK ER MERE END SAMARBEJDE Arbejdsorganisering i teams er hot, og har været det i mange år. Alligevel går det ofte galt, siger erhvervspsykolog Lone Willer Holm, der har mere end 25 års erfaring. Teams og teamwork har næsten

konstant været på dagsordenen siden 1970’erne, og de fleste af os har efterhånden prøvet at indgå i et team. Men alligevel halter teamarbejdet mange steder, siger erhvervspsykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi Lone Willer Holm. Vi har sat hende stævne til en snak om teamwork, og om hvorfor det nogle gange går galt. Hvad er det et team skal lære for at blive succesfuldt? – Et team skal lære at samarbejde på to niveauer. På det ene niveau skal teamet have styr på, hvilken opgave, det er sat i verden for at løse, og hvordan det vil organisere håndteringen af disse opgaver. Det vil sige, at teamet skal have fokus på opgaven, deltagernes roller, mødestruktur, information, koordinering og så videre. – Dertil kommer et mere følelsespræget niveau. Her skal teamet arbejde med styrkelse af de sociale relationer, med kulturen i teamet, med medarbejdernes holdninger til at være teamspillere og med teamets evne til at håndtere konflikter. Hvor lang tid tager det at blive et effektivt team? – Når et nyt team etableres, sker det ofte med pomp og pragt og med

Tillid og evnen til at håndtere konflikter er to helt afgørende forhold i opbygningen af et velfungerende team, siger erhvervspsykolog Lone Willer Holm.

en masse forskellige team building-aktiviteter, hvor teamet lære at blive et ”high performance-team”. Min erfaring er dog, at det ikke er noget, man bliver med et fingerknips. Det tager tid at lære medlemmerne at arbejde i team. – Et nyt team skal også opnå nogle selvledelseskompetencer, så det bliver i stand til selv at lede og styre teamet uden at skulle spørge lederen til råds hele tiden. Min erfaring er, at man skal træne disse kompetencer løbende gennem et

par år, før man for alvor kan blive et effektivt team. Er der områder, hvor teams er en dårlig ide? – Ja, når vi taler om højt specialiserede enheder, skal man snarere arbejde ud fra en model, hvor man er et team på nogle områder, mens man på andre områder fungerer som en gruppe af højt specialiserede medarbejdere med hvert sit speciale. Gør man ikke det, kan man ende som en samling umoti-

verede generalister, som ikke løser opgaven ordentligt. Så ja, teams er ikke en størrelse, der passer på alt. Hvad er det, der typisk sker, når det går rigtig galt for et team? – Det er, når tilliden forsvinder. Et teammedlem kan have underløbet et andet medlem, eller der er på anden vis løbet noget dårligt vand i åen, som ikke kan løbe tilbage igen. Her er det ikke nok at sætte ind med outdoor teambuilding-aktiviteter og den slags – det vil være

som at slå vand på en gås. Man er i stedet nødt til at finde ind til problemets kerne og bruge en styret dialog til at få løst problemet. Tillid er en helt afgørende forudsætning, og den kan ikke kommanderes frem. – Men jeg ser også team, som har et anstrengt forhold til konflikter. Der kan være tale om falsk harmoni, hvor man lader som om, alt er godt, men hvor der ikke bliver sagt til og fra. Eller det kan være grimme og uproduktive konflikter, som er gået fra at være uenighed om opgaven til at blive personlige. Her er man også nødt til at sættes ind med et seriøst medieringsarbejde. Hvilke krav stilles der til lederen af et team? – Lederen skal acceptere, at han eller hun ikke længere er chef, men i stedet skal fungere som leder og lære teamet at være selvledende. Ledelse af et team er altså ikke bare at give slip, men kalder samlet set på nogle andre ledelseskompetencer. Det kan som alt andet læres, men hvis man som leder har brug for at kontrollere alting, er rollen som teamleder måske ikke den allermest oplagte. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Lone Willer Holm har gennem 25 år arbejdet som erhvervspsykolog i forskellige konsulenthuse. De seneste 11 år har hun været leder af en erhvervspsykologisk konsulentvirksomhed. Lone Willer Holm er certificeret i brugen af en række teamudviklingsværktøjer, blandt andet: MBTI, DiSC, TKI, FIRO B og 5 Behaviours.

ANNONCE

NYT VÆRKTØJ TIL TEAMUDVIKLING Som noget nyt i Danmark kan DISCOVER præsentere værktøjet The Five Behaviors of a Cohesive Team, der hjælper teams til et blive endnu mere effektive. Der var tale om en Danmarks-nyhed, da DISCOVER tidligere i år introducerede The Five Behaviors of a Cohesive Team (De fem adfærdsmønstre i et velfungerende team, red). Med præsentationen blev Danmark det første land, uden for den engelsktalende verden, der fik adgang til det nye værktøj, som hjælper teams til at blive mere velfungerende og effektive. Værktøjet består dels af en måling af teammedlemmernes oplevelse af sammenhængskraft og effektivitet i teamet på fem områder, og dels af en lang række praktiske, konkrete råd til, hvordan teamet kan udvikle sig hen imod det ønskede mål, forklarer administrerende direktør, Jens Damsholt.

”Værktøjet er en fusion mellem vores flagskib Everything DiSC og Patrick Lencionis nyklassiske bestseller The Five Dysfunctions of a Team. Hver for sig er de to modeller berømte for deres effektivitet og intuitive tilgængelighed, men tilsammen er de intet mindre end enestående,” siger han. Som organisation kan man vælge selv at uddanne sine mest erfarne facilitatorer i The Five Behaviors of a Cohesive Team konceptet, eller man kan lade DISCOVERs eksperter hjælpe med at facilitere procesen. Uanset hvilken vej, man vælger vil et målrettet arbejde med The Five Behaviors of a Cohesive Team, stimulere teammedlemmernes evne og vilje til at sætte teamets og

organisationens mål over deres egne. Det vil ske i tillid til, at det ikke bare tjener virksomhedens, men også deres eget bedste, siger Jens Damsholt og fortsætter: ”Teamudvikling er jo ikke noget, der sker af sig selv. Det er en proces, der kræver hårdt arbejde og ændring af gamle indgroede vaner. Derfor har man brug for et effektivt værktøj og en professionel instruktør, der kan strukturere og facilitere processen.” Jens Damsholt anbefaler, at man starter oppefra i organisationen. ”Det mest effektive er at starte med ledelsen, så den kan gå forrest i den videre udrulning.

Derigennem bliver det muligt at videreformidle værdier, vision og strategi udad i hele organisationen, så medarbejdere og ledere på alle niveauer kan tage medejerskab.”


”Jeg har haft 32 år til at udvikle det perfekte økonomisystem ...” Erik Damgaard, stifter af Uniconta. Erik har udviklet økonomisystemer siden 1984, hvor han sammen med sin bror stiftede Damgaard Data.

Lyder C5, Concorde, XAL og Axapta bekendt? Erik Damgaard satte standarden med verdens bedste regnskabsprogrammer. Med Uniconta har han gjort det igen. UNICONTA HEDDER AFLØSEREN

Uniconta giver komplet overblik over din virksomheds økonomi. Selvfølgelig med den ekstraordinære brugervenlighed, som er så vigtig for små og mellemstore virksomheder.

• • • •

SKIFT TIL UNICONTA UDEN BESVÆR

• •

100% cloud baseret økonomisystem Skalerbart og med bred funktionalitet til små og mellemstore virksomheder Fuldt integreret til mobil, tablet, pc og mac Intuitivt, enkelt og ingen ventetid Fast lav månedlig lejepris Kan nemt tilpasses med egne felter, rapporter, skærmbilleder og kartoteker

Få mere at vide, se forhandlere og prøv Uniconta gratis på WWW.UNICONTA.DK

Konverteringsværktøjet gør det nemt og sikkert at skifte til Uniconta fra Microsoft Dynamics C5 og e-conomic. Du kan naturligvis få support hos vores landsdækkende net af forhandlere.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 PROFIL – FORRETNINGSOPTIMERE.DK

STØRRE FLEKSIBILITET OG SPARET LIKVIDITET DET BEDSTE AF TO VERDENER

ANNONCE

Foto: Martin Steffen

Når IT-konsulenthuset 3gamma hjælper virksomheder med at maksimere værdien af deres IT-investeringer, sker det med høj kvalitet og skalérbarhed samt på fleksible kommercielle og leverancemæssige vilkår.

– Vi ser os selv som ét samlet konsulentbagland, der har et fælles ansvar for hjælpen til hver enkelt kunde, og jeg er derfor også selv ude hos alle kunderne, siger Rolf Greisen, adm. direktør i 3gamma Danmark.

Det er en stor udfordring for mange virksomheder at realisere værdien af de IT-investeringer, de foretager, så deres IT understøtter forretningen bedst muligt. Under mottoet ”Great Business deserves great IT” har konsulenthuset 3gamma specialiseret sig i forretningsoptimering gennem maksimal udnyttelse af en virksomheds samlede IT-investeringer. ”Vores udgangspunkt er, at de fire søjler, IT-strategi, IT-programledelse, IT-sourcing og IT-operations, hver især skal understøtte forretningen og bidrage til den samlede værdiskabelse. Da dette arbejde i sig selv er en IT-investering, har vi fokus på at give kunden så kvalificeret og fleksibel en løsning som muligt. Derfor sælger vi alene IT-konsulentydelser på timebasis – modsat IT-brokeren, der leverer en hel person på fuld tid eller ej. Alle vores folk er ansatte hos os, højt specialiserede og meget erfarne med såvel en IT-faglig som en ledelsesmæssig baggrund. Vi er ikke tunge som det store konsulenthus, men kan nemmere skalere op og ned efter kundens behov, fordi vi alle står klar til at levere som et team. Vi ser os selv som ét samlet konsulentbagland, der har et fælles ansvar for hjælpen til hver enkelt kunde, og jeg er derfor også selv ude hos alle kunderne. Vi kan levere det bedste af to verdener, og det er en kombination, vi oplever voksende efterspørgsel på,” siger Rolf Greisen, adm. direktør i 3gamma Danmark. Det er et firmanavn, der forpligter, idet 3gamma (på dansk 3tre) henviser til de græske appelformer etos, patos og logos, dvs. etik, passion og logik.

”Vi siger for eksempel nej til en opgave, hvis vi ikke har den helt rigtig kompetence, eller vi ikke kan se, at den giver den rette forretningsværdi for kunden. Vi arbejder ikke med skjulte agendaer og siger tingene lige ud, som de er, uden omsvøb. Vi arbejder hårdt på at afslutte vores opgaver og sikre forankring i kundens daglige operation. Det betyder, at der ikke kommer så mange forlængelser, som ellers er gode set med konsulentfirmaets øjne, men vi synes, det er den mest reelle måde at arbejde på. Og vi tror på, at det fostrer de langvarige kunderelationer, vi allerede har opnået og gerne vil udbygge i vores videre vækst,” forklarer Rolf Greisen. 3gamma blev stiftet i Göteborg i 2008 og åbnede afdeling i Danmark i september 2014. 3gamma har afdelinger i Sverige, Danmark og Storbritannien og tæller omkring 100 medarbejdere, der opererer globalt. Kunderne er mellemstore og store virksomheder, og porteføljen tæller i Danmark virksomheder som PostNord, Nordea, Cowi, Pandora og EKF (Danmarks Eksportkredit).


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FORRETNINGSOPTIMERE.DK 13

LØNOUTSOURCING – ER POPULÆRT

"Deleøkonomien og den stigende miljøbevidsthed understreger, at det kan være smart at lease." Både etablerede virksomheder i vækst og opstartsvirksomheder oplever fordele ved at lease, siger direktøren for Finans og Leasing, Christian Brandt. Som mange andre brancher gør også kontorsekto-

ren i stigende grad brug af leasing, når nyt udstyr skal finansieres. Ifølge Finans og Leasing, der er interesseorganisation for leasingselskaber i Danmark, steg medlemsvirksomhedernes samlede salg af leasingydelser inden for kategorien IT, inventar og maskinel til butik og kontor alene fra 2013 til 2014 fra 1,34 milliarder kroner til 1,72 milliarder kroner. Kontorsektoren er ikke anderledes end andre bran-

cher, hvor erhvervsvirksomheder efterspørger leasing. Det er de samme parametre, der gør sig gældende, især fleksibilitet og likviditet, forklarer direktør i Finans og Leasing, Christian Brandt: – Ved leasing betaler man en månedlig ydelse frem for at skulle købe selv. Man sparer på likviditeten, som i stedet kan bruges på at udvikle kerneforretningen. Både for voksende virksomheder og opstartsvirksomheder med måske begrænset likviditet, kan det være smart at optimere sin likviditet ved at lease, siger Christian Brandt. Leasing giver også større finansiel stabilitet for virksomheden. – Mange virksomheder har her efter finanskrisen fået øjnene op for at sprede deres finansiering mere ud og fået flere finansielle spillere ind over virksomhedens økonomi. Med leasing sparer man på kassekreditten, og samtidig får man en anden finansiel spiller med på holdet som supplement til banken, siger Christian Brandt. Også prismæssigt er leasing en fordel, fordi det er

leasingselskabet, der ejer udstyret. – Det betyder, at der er sikkerhed bag, og som leasinggiver har man meget let adgang til aktivet.

Det kan leasingselskabet indregne i sin pris, så det giver et mindre tab, hvis leasingtager ikke kan betale, hvilket de fleste heldigvis kan, for der bliver jo lavet en kreditvurdering præcis som nede i banken. Ved at benytte alternativet – at trække på kassekreditten – vil renten typisk være langt højere. Og kontormaskiner er et rigtig godt eksempel. Banken kan godt få pant i kontorudstyret, men vil sikkert ikke tillægge den særlig stor værdi, siger Christian Brandt. I dag har mange leasingaftaler ifølge Christian Brandt karakter af rammeaftaler, fordi virksomheden har brug for at indkøbe forskelligt udstyr fra forskellige leverandører. – Det giver virksomheden frihed og fleksibilitet til at indkøbe alt det, den har brug for, uanset om det sker via forskellige leverandører. Selvfølgelig bliver det i sidste ende indkøbt og ejet af leasingselskabet, men det er praktisk, at man ikke skal have fat i leasingselskabet, hver gang man foretager et konkret indkøb, siger Christian Brandt. Kun fantasien sætter grænser for, hvad en virk-

somhed med fordel kan lease af udstyr til brug for kontoret. Ud over leasingklassikere som kopi- og printmaskiner kan det være IT, software, kontorinventar som lamper, møbler og alle andre fysiske genstande, kontoret indrettes med. Eneste begrænsning er såkaldt nagelfast inventar, der fastmonteres og bliver en integreret del af bygningen. – Så kan det blive svært at finansiere med leasing, fordi det bliver omfattet af realkreditinstituttets pant i ejendommen. Et eksempel kan være LED belysning, som integreres i bygningen, eller et ventilationsanlæg. Leasingselskaberne ønsker selvsagt ikke at finansiere aktiver, som bliver grebet af pantet i den faste ejendom, hvilket viser, at tinglysningsloven ikke er tidssvarende, hvad angår meget af den nye teknologi til brug

Hallo! - er der nogen ved telefonen?

Mønsteret i vores kommunikation har ændret sig i løbet af de seneste år, ca. halvdelen af alle henvendelser til virksomheder kommer via andre kanaler, som chat, mails og sms’er. Alligevel er en af de største kilder til utilfredshed blandt kunder

for energiforbedringer, som med større og større hast finder indpas i bygninger, siger Christian Brandt. Når brugen af leasing som finansieringsform i dansk erhvervsliv, både generelt og hvad angår indretning af kontorer, er steget i de senere år og forventes at stige yderligere i fremtiden, hænger det ifølge Christian Brandt ikke kun sammen med finanskrisen og den såkaldte cirkulære økonomis voksende udbredelse. – Leasing har været en velindarbejdet finansieringsmetode i dansk erhvervsliv gennem mange år. Men virksomhederne har selvfølgelig lært leasing bedre at kende, og leasingvirksomhederne har fundet ud af, at man kan overføre forretningsmodellen til alle mulige andre områder – ikke mindst kontor. Men jo, deleøkonomien og den stigende miljøbevidsthed understreger, at det kan være smart at lease. For eksempel fritager leasing en virksomhed for besværet med at bortskaffe udtjent IT-udstyr. Man skal ikke sætte sig ind i miljøregler eller bruge tid på at finde den optimale brugtpris. I stedet er der nu opstået virksomheder, der er specialiseret i at aftage brugt udstyr fra leasingselskabernes kunder. Det er med til at optimere leasingselskabets forretning, og en ny del af værdikæden, som i sidste ende giver et bedre leasingprodukt til fordel for leasingtager, siger Christian Brandt.

Tekst: Peter Klar

FAKTA Christian Brandt, 45 år, cand.jur. og direktør gennem otte år i Finans og Leasing. Finans og Leasing er interesseorganisation for danske finansieringsselskaber og har 49 medlemmer, hvoraf 36 er leasingselskaber.

generelt, at man ikke kan komme i kontakt med virksomhederne! Hvad kan den personlige kontakt gøre? Hvis henvendelserne er simple og ikke haster, er det tidsbesparende at korrespondere skriftligt. Men hvis kompleksiteten stiger kan den personlige samtale rede mange tråde ud samtidig, ligesom at man ved den sociale kontakt/samtale, kan behandle kunder individuelt og dermed møde (eller bedre endnu overgå) de forventninger den enkelte kunde har. Det kan vende utilfredse kunder til meget loyale kunder. Mange virksomheder arbejder med mål som 90% af alle kald besvares, men hvad med resten? Hvilket signal sender ikke besvarede opkald til eksisterende kunder? og kan det tænkes, at nye kunder mistes i de sidste 10% ubesvarede opkald?

Læs mere på flexkapacitet.dk eller ring 4353 6900

Stadig flere danske virksomheder outsourcer lønadministrationen til virksomheder som Payday. Danske virksomheder outsourcer i stigende grad deres lønadministration – af flere gode grunde, mener Winnie Schmidt, direktør i Payday, som administrerer løn for en lang række danske virksomheder. – Først og fremmest er virksomheden ikke afhængig af en enkelt person. Typisk er den interne lønbogholder jo den eneste i virksomheden, der varetager lønfunktionen. Det gør virksomheden sårbar, hvis medarbejderen stopper, siger Winnie Schmidt. En enlig lønbogholder har ingen at sparre med internt og bruger mange ressourcer på at erhverve sig relevant viden. – Vi har derimod lønadministration som kerneforretning og er opdateret med den nyeste viden om love og regler – eksempelvis om forskerordningen og barselsorlov. Vi er slet og ret mere effektive og kan dermed administrere lønnen billigere, siger Winnie Schmidt. Integration af IT-systemer er et andet argument for outsourcing af løn. – Der er store fordele i, at for eksempel registreringsmodul, vagtplanmodul, HR-modul og lønsystem er integreret, så de fungerer som et system. Som de eneste i landet, der udbyder en sådan fuld integration, er det noget, vi oplever en stor efterspørgsel på.

Med Flexkapacitet er der altid en uddannet medarbejdere klar til at besvare dine opkald – uanset bemandingen i din virksomhed.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 FORDYBELSE – FORRETNINGSOPTIMERE.DK

FREMTIDEN ER INTEGRERET

I fremtidens systemlandskab bliver integration og arkitektur til kerneydelser, når en mangfoldighed af IT-værktøjer skal lære at tale sammen. Begrebet Enterprise Ressource Plan-

ning (ERP) kom først på virksomhedernes dagsorden i 1990’erne. Dengang handlede det om at understøtte logistik og produktion samt at sikre styring af værdikæden. Men her i slipstrømmen på den fjerde industrielle revolution ser vi konturerne af en ny bølge af ERP-systemer. Hvor både tænkning og teknologi igennem flere generationer af ERP-systemer har fokuseret på funktioner som applikationsintegration, dataintegration og procesintegration, er vi nu ved at bevæge os i retning af systemer, der understøtter samarbejde mellem medarbejdere og kunder. Det mener professor Charles Møller fra Aalborg Universitet, der fortæller, at der er tale om teknologiernes naturlige udvikling. Den digitale revolution, der har fyldt vores lommer med enorm processorkraft og vores hjerter med nye behov, har medført et skifte fra de gamle totalsystemer til en mangfoldighed af nye teknologier. – Sociale medier og den slags software har givet slutbrugeren andre muligheder, og det er den type af funktionalitet, som finder vej ind i de store ERP-systemer i dag. Slutbrugeren har haft svært ved

Professor Charles Møller fra Aalborg Universitet.

at bruge de her IT-værktøjer, når vi snakker forretningssoftware, som ikke har været særlig brugervenlige for en almindelig bruger, men det er ved at ændre sig nu, hvor værktøjerne får features som ligner det, vi kender fra sociale medier. Den såkaldte tredje generation af

ERP-systemer opstår således som en konsekvens af den teknologiske udvikling. Ifølge Charles Møller vil vi i stigende grad se det, han kalder automatiserede sammenhængende processer, som eksempelvis kan

være et system, der håndterer den fulde udviklingsproces fra idégenerering over produktudvikling til produktion. – Fremtidens forretningssystemer vil være væsentligt mindre synlige, end de er i dag. En lang række teknologier smelter sammen, og frem for at understøtte processer, understøtter de samarbejdet mellem mennesker - for eksempel kunstig intelligens i algoritmer, som kan gå ind og lave big data-analyser og teknologier, der binder ting sammen. Det er det, vi kalder

internet-of-things, hvor maskinerne taler med hinanden. Vi vil se systemer, der kan understøtte arbejdet på en helt anden måde end tidligere, uanset om det er planlægning af supply chain, leverandørsamarbejder eller udviklingsprojekter, siger Charles Møller. Charles Møller forventer, at virksom-

heder i fremtiden vil være udfordret af mange IT-systemer og teknologier, hvorfor netop integration og arkitektur bliver centrale IT-kompetencer. Det at udvikle standarder,

En fremtidssikret lønfunktion Ét system til alle funktioner individuelt tilpasset jeres behov. Dine medarbejdere registrerer selv arbejdstider, fravær og kørsel online. PAYDAY guider, og besvarer spørgsmål fra dine medarbejdere. PAYDAY sikrer, at alle data er afstemt til eIndkomst. PAYDAY er altid opdateret med ny lovgivning inden for løn, HR og overenskomster.

Slip for besværet. Book et møde!

PAYDAY har en prisstruktur, der sikrer, at du ikke får ekstra omkostninger – og det er billigere end du tror. Ring og hør om de fordele, der er ved lønoutsourcing til Payday.

PAYDAY l Sophie Brahes Gade 50 l 3000 Helsingør l tlf. 3965 6020 l www.payday.dk

grænseflader og håndtere data på tværs af systemer, bliver den store opgave. – Når du har myriader af forskellige systemer, som kommer ind i virksomhederne, kommer IT-afdelingerne til at sidde med en stor integrationsopgave. Det betyder, at arkitektur bliver det vigtigste håndtag til at få styr på tingene. Indtil nu har en standard IT-organisation koncentreret sig om at levere et ERP-system, men så simpelt er det ikke i dag. Når der kommer myriader af nye systemer, bliver det IT-afdelingerne, der skal sørge for samspillet. Udvikling af en robust arkitektur bliver et meget vigtigt indsatsområde for IT-organisationerne. De gamle totalsystemer lader sig ikke omstille hurtigt nok, og Charles Møller understreger, at det er afgørende at handle hurtigt, hvis virksomheder skal opnå konkurrencefordele med de nye teknologier. Denne udfordring er central for et nyt forskningsprogram, som foreningen MADE har ansøgt Innovationsfonden om. Tekst: Kasper Boye

FAKTA 18 større danske virksomheder, 30 SMV’er og fem internationale universiteter deltager i projektet MADE Digital, der vil accelerere den digitale transformation af dansk fremstillingsindustri ved at adressere de muligheder og udfordringer, der opstår på tværs af værdikæden. Se mere på www.made.dk.


ANNONCE

– Løn- og HR-systemer bliver rent faktisk mere og mere avancerede at bygge og designe. Men den kompleksitet vil brugerne ikke mødes af. De vil have noget, der er simpelt at bruge og lækkert at kigge på, siger Morten Hall Schou.

Medarbejderne indtaster eksempelvis tidsregistreringer, kørsel og udlæg direkte i Bluegardens app SmartLøn. Det sparer arbejdsgange og letter dermed den administrative byrde.

Med Bluegarden går løn, HR og regnskab i ét I Bluegardens løn- og HR-løsninger forenes komplekse og avancerede systemer med høj brugervenlighed, der optimerer forretningen og fremmer vækst – med medarbejderen i fokus. Tid er en dyrebar ressource, og tid sparet gennem enklere og nemmere administrative processer er penge tjent. Som Danmarks største leverandør af løn- og HR-løsninger og outsourcing af løn og HR har Bluegarden fokus på kundernes forretningsoptimering gennem brugervenlige og driftssikre systemer, som i dag sørger for løn til mere end 1 million lønmodtagere. DataLøn fra Bluegarden er Danmarks mest anvendte lønsystem, der leverer lønsedler til mere end en halv million lønmodtagere hver måned for over 60.000 mindre og mellemstore virksomheder. Det er et komplet lønsystem til alle brancher, som sørger for automatiske indberetninger og overførsler til det offentlige, lige som DataLøn automatisk sender lønsedler til e-Boks og lønbilag til virksomhedens eget e-arkiv. Prisen pr. lønseddel er kun 20 kroner plus serviceabonnement med fri support og rådgivning telefonisk og online. Der er fuld tilfredshed eller pengene retur de første 3 måneder.

den administrative byrde, ligesom det også reducerer risikoen for fejlindtastninger, fordi de foretages af medarbejderen selv og ikke eksempelvis af en lønbogholder. Sidst men ikke mindst bidrager SmartLøn til en markant reduktion i forbruget af papir og behovet for fysisk arkivering. I 2015 viste en undersøgelse foretaget af Bluegarden, at 50 procent af alle bilag vedrørende eksempelvis kørsel, tidsforbrug og udlæg i danske virksomheder stadig var på papir.

”Kravet om større enkelhed stiller store krav til et IT-systems intelligens og kontekst-bevidsthed”

Med DataLøn får virksomheden adgang til Bluegardens populære app SmartLøn, der gør det nemt for medarbejderne at indberette eksempelvis arbejdstid, fravær, kørsel og udlæg, så indberetningerne blot skal godkendes, inden de er tilgængelige i lønindberetningen og med integration til virksomhedens økonomisystem efterfølgende bogføres på de korrekte poster. Med den decentrale dataopsamling via app’en SmartLøn bidrager den enkelte medarbejder direkte til virksomhedens vækst. Mens mange medarbejderindtastninger af eksempelvis tidsregistreringer, kørsel og udlæg tidligere blev indrapporteret til administrationen i e-mails eller på en lap papir, foretager medarbejderne i dag de samme indtastninger direkte i app’en. Det sparer arbejdsgange og letter dermed

Tidligere blev meget IT til virksomheder alene solgt på mængden af funktioner, men med fremkomsten af smartphones, tablets og apps er brugeren kommet i centrum, og fokus er nu ikke længere på teknikken og mængden af funktioner, men derimod på brugervenlighed og kvaliteten af de funktioner, der rent faktisk er brug for i det daglige. ”Det nytter ikke noget at præsentere brugeren for uanede muligheder i navigationen fra A til B, når det blot øger risikoen for fejl og forkert brug af løsningen. Kravet om større enkelhed stiller store krav til et IT-systems intelligens og kontekst-bevidsthed, så brugergrænsefladen automatisk tilpasser sig efter brugerens forventede ønsker og handlinger,” siger Morten Hall Schou, Director for Frontend og HR systemer i Bluegarden. Denne udvikling er også kommet til lønadministrationsområdet, hvor Bluegarden i disse år ydermere bygger bro mellem forskellige løn- og regnskabssystemer, så virksomheden får en mere effektiv administration. Således kan DataLøn i dag nemt integreres med forskellige, eksterne regnskabsløsninger som Billy, Dinero, C5, C5 Light og e-conomic. Løn er stadig kernen i Bluegardens arbejde for danske virksomheder, men HR-arbejde fylder stadig mere, både som systemer, der understøtter virksomhedernes HR-arbejde, og i form af faglig og juridisk rådgivning til især små

og mellemstore virksomheder, der kan få svar på deres spørgsmål fra Bluegardens personalejurister, der er specialister i ansættelsesret. Her kan virksomheden få kvalificerede svar på spørgsmål vedrørende eksempelvis love og regler, ansættelseskontrakter, opsigelsesforhold og håndtering af eksempelvis medarbejdernes sygdom og barsel. Mens udviklingen altså overordnet set går i retning af mere enkelhed og simplere løsninger, så har området for løn og personalerelaterede ydelser paradoksalt nok aldrig været så komplekst, som det er i dag. ”Løn- og HR-systemer bliver rent faktisk mere og mere avancerede at bygge og designe. Men den kompleksitet vil brugerne ikke mødes af. De vil have noget, der er simpelt at bruge og lækkert at kigge på. Vores opgave herfra og i fremtiden bliver at få de to verdener til at mødes i alt, hvad vi siger og gør,” siger Morten Hall Schou.

BLUEGARDEN GI’R MULIGHEDER Vi gør det enkelt at arbejde professionelt med løn- og personaleadministration. Vi har over 40 års erfaring og tilbyder markedets stærkeste service og support. Vi har ca. 60.000 erhvervsvirksomheder som kunder, og vi håndterer lønudbetalinger til ca. 1 million lønmodtagere hver måned. Vi gi’r din virksomhed muligheder, uanset om den er lille eller stor – eller om du selv vil lave lønnen eller have os til det. Se dine muligheder på bluegarden.dk/business eller ring til os på 72 27 90 14 og få en snak om dine muligheder.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 AKTUELT – FORRETNINGSOPTIMERE.DK

OUTSOURCING ELLER EJ? Leverandøren skal kunne drive dine systemer væsentligt billigere, end du selv kan, for at det er en god ide, siger IT-professor.

sempel Indien, skal det være fordi leverandøren kan noget helt særligt. – Der kan være en ide i det, hvis leverandøren for eksempel råder over en meget speciel printer, en telekommunikationsekspert eller noget meget specielt software. Så er der stor sandsynlighed for, at de kan gøre arbejdet væsentligt billigere.

Selvom lagerapplikationen Dropbox

er en kæmpestor virksomhed, står den ikke selv for lagring af sine data. Den opgave er outsourcet til Amazon. Professor i IT Management på CBS, Niels Bjørn-Andersen, fortæller historien som et eksempel på, at outsourcing af IT-opgaver som regel er en god ide – også selvom man er stor. – For små og mellemstore virksomheder er outsourcing typisk billigere af den simple grund, at man ikke selv kan være verdensmester i alt. Dermed er der stor sandsynlighed for, at en virksomhed, der ikke beskæftiger sig med andet end at drive IT-systemer, kan gøre det både bedre og billigere, end du selv kan. Det store spørgsmål er så, hvor meget billigere en anden virksomhed kan gøre det, og hvor billigt det skal være, for at det er en attraktiv løsning. – Generelt vil jeg sige, at leverandøren skal kunne drive dine systemer 25 – 30 procent billigere, end du selv kan. Først der begynder det at være attraktivt. Det hænger sammen med, at der er en række transaktionsomkostninger forbundet med at outsource opgaver. Der skal eksempelvis udfærdiges en kontrakt, og du skal kontrollere

Niels Bjørn-Andersen gør desuden

opmærksom på, at nogle af de Indiske IT-virksomheder som Tata og Wipro er kæmpestore. Det kan betyde, at man som dansk virksomhed med 100 ansatte bliver meget, meget lille. – Fordi du er så lille sammenlignet med deres øvrige kunder, kan der ske det, at din virksomhed bliver nedprioriteret, hvis der opstår en krise internt i virksomheden. Derfor skal du altid vælge en leverandør, der er vant til at servicere virksomheder i netop din størrelse. For små og mellemstore virksomheder er outsourcing af IT-opgaver typisk den billigste løsning, siger professor i IT Management på CBS, Niels Bjørn-Andersen.

leverandørens arbejde for at sikre, at det lever op til dine krav. En del virksomheder tager også

skridtet fuldt ud og outsourcet til udlandet – typisk et sted med lave lønninger som Indien eller Østeuropa. Men erfaringerne herfra er sjældent imponerende, siger Niels Bjørn-Andersen.

– Der er næsten ingen, der er jublende tilfredse med deres outsourcing kontrakter i udlandet. Det hænger sammen med, forklarer han, at de kulturelle forskelle ofte giver problemer, og at man skal regne med en del rejseaktivitet frem og tilbage. Dermed bliver besparelsen minimal. Skal man som virksomhed have glæde af at outsource til for ek-

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Professor i IT Management på CBS, Niels Bjørn-Andersen, anbefaler, at mindre virksomheder benytter regnskabsløsningen E-CONOMIC. Som bruger kan man på meget kort tid blive koblet på, og supportfunktionen er åben døgnet rundt. En rigtig god løsning, siger han.

NYE, SKÆRPEDE KRAV KAN GIVE BØDER

EU's omfattende opdatering af persondataloven fra 1995, der blev vedtaget i starten af året, indebærer en række skærpede krav, der kan få betydning for mange danske virksomheder: Fremover vil persondataforordningen gælde alle der behandler persondata, med tilføjelse af genetiske data (DNA) og biometriske data (fingeraftryk). Det gælder også virksomheder uden for EU, hvis de tilbyder varer eller tjenester til EU-borgere. Dette er en nyskabelse i forhold til tidligere. Samtykke fra børn vil blive reguleret særskilt fra voksne. Dermed kan børn under 13 ikke give samtykke til behandling af persondata i forbindelse med online ydelser. Dette er især vigtigt for virksomheder med produkter målrettet børn. Underretning om alvorlige brud på datasikkerheden skal nu ske inden for 72 timer til de nationale datatilsyn. Som noget nyt indføres krav om tilknytning af en DPO (Data Protection Officer) både i den offentlige og den private sektor, hvor hovedaktiviteten er behandling af persondata. Håndhævelsen af de nye regler er også skærpet markant. Modsat tidligere, vil der fremover kunne udstedes bøder på op til EUR 20.000.000 eller 4 procent af den globale årlige koncernomsætning – alt afhængigt af hvad der er højest. Tekst: Rikke Kokholm

Klædt på til outsourcing ”Conscensia fandt lynhurtigt super-kvalificerede kandidater til os. Nu er vi kommet godt i gang med vores udviklingsteam i Lviv og har fået bekræftet, at kandidaterne er lige så kvalificerede som lovet. Conscensia har hele vejen igennem opstartsprocessen ydet professionel rådgivning. Vi har virkelig følt os godt klædt på til outsourcing.” Kenneth H. Jensen, projektleder og systemarkitekt, FlexyBox

CONSCENSIA.DK/RESPONSIBLESOURCING


”Balancen mellem effektiv it-drift og høj it-sikkerhed kan være svær – den balancegang hjælper vi vores kunder med.” Per Sloth, Partner og chef for Risk Assurance i BDO, tlf.: 20 64 82 82, mail: psc@bdo.dk

GIV IT-STRATEGIER MERE VÆRDI MED HJÆLP FRA BDO’S SPECIALISTER Få vores professionelle rådgivning om digitalisering, outsourcing, it-sikkerhed og persondatalovgivningen. Vi kvalificerer vores kunder til at få et større udbytte af deres it og til at arbejde med professionel it-risikostyring. Ud fra vores brede kompetencefelt har vi tre områder, såvel for private som for offentlige, hvor vi løser en række forskellige opgaver: • Rådgivning om implementeringen af EU-persondataforordningen • Gennemgang af virksomhedernes interne kontroller på it-området • Afgivelse af erklæringer for serviceleverandører.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 MULIGHEDER – FORRETNINGSOPTIMERE.DK

STORYTELLING GØR DET ABSTRAKTE KONKRET

Kim Johansen Transport Group er blandt Danmarks største transportvirksomheder.

Storyteller Jens Larsen.

KUNSTEN AT FINDE RUNDT I TUSINDVIS AF FRAGTBREVE Dokoni Find var den helt rette løsning for Kim Johansen Transport. Fragtbrevet er chaufførens og vognmandens dokumentation for, at kunden har fået sin vare. Kim Johansen Transport Group er blandt Danmarks største transportvirksomheder, og med flere end 300 lastbiler på de europæiske veje og mange tusinde fragtbreve hver måned, var det sin sag at finde det rigtige, når man skulle bruge det! Med en Dokoni Find-løsning har man opnået en ROI (return of investment) på godt et år og desuden sparet meget tid og besvær. Når en virksomhed sender varer til en kunde, ledsages varerne af et fragtbrev, der indeholder information til chaufføren om modtageren, varen med videre. Når varerne

er fremme kvitterer kunden for modtagelsen på fragtbrevet, som er chaufførens og vognmandens dokumentation for, at varen er leveret. Mange fragtkunder vil have en kopi

af fragtbrevet sammen med deres faktura, andre vil måske have en kopi, hvis der opstår spørgsmål omkring leverancen. Det betyder, at en stor transportør som Kim Johansen Transport skal bruge betydelige ressourcer på at håndtere dem. – Oprindeligt blev fragtbrevene alene gemt analogt, men vi har i en periode sorteret fragtbrevene efter dato og scannet, og på den måde gemt dem i kronologiske filer. Det gør søgning fra forskellige lokationer nemmere, men det var stadigt manuelt arbejde, siger IT-koordinator Carsten Eickhardt fra Kim

Johansen Group, og han fortsætter: – Vi har i flere år været på jagt efter et brugervenligt system, der kunne håndtere de fysiske fragtbreve for os, men var aldrig stødt på den rigtige løsning. På et tidspunkt spurgte jeg vores faste samarbejdspartner John Andersson fra B2B-trading, om han kendte en god løsning. John Andersson foreslog Develop

Danmark A/S og Dokoni Find, som B2B-Trading forhandler. Kim Johansen Group fik løsningen præsenteret på et møde og kunne hurtigt se, at det netop var løsningen på virksomhedens udfordringer med at håndtere fragtbrevene. En efterfølgende test afgjorde sagen. – Nu har vi efterhånden brugt løsningen i et halvt år. Og i den

periode har vi ikke haft situationer, hvor vi for eksempel ikke kunne fakturere en kunde alene fordi, vi ikke kunne finde fragtbrevet. Løsningen vil tjene sig hjem på et til to år alene på den konto, men vi bruger jo heller ikke så meget tid på at lede efter fragtbrevene længere. Nu kan vi i stedet bruge tiden på noget mere værdiskabende, slutter Carsten Eickhardt. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Fragtbrevene bliver scannet og OCR-læst. Teksten og en pdf gemmes i Dokoni-databasen, hvorfra de let kan findes frem af disponenterne, uanset om de sidder i Polen, Frankrig eller Danmark, når en kunde efterspørger fragtbrevet.

Rengøring Consortie ApS blev grundlagt i 1999 af Allan Ingvartsen og har oparbejdet stor erfaring med mange typer af rengøringsopgaver i industrien, på skib, skadeservice og traditionel rengøring. Vi udfører såvel større som mindre rengørings- og serviceopgaver både her i landet og i udlandet. Enhver henvendelse fra Dem vil blive behandlet med seriøsitet og professionalisme. Vi sætter en ære i at løse opgaverne til Deres tilfredshed. I 2013 begyndte vi at få produceret vore egne rengøringsmidler af høj kvalitet til fornuftige priser, med henblik på anvendelse i eget regi og til videresalg. Ud over de gængse rengøringsmidler omfatter sortimentet også svanemærkede produkter. Vi udvikler os og anvender den bedste teknologi til udførelse af vore opgaver, så vi kan opfylde de krav der stiller til os både nu og i fremtiden. Vi bestræber os altid at være en virksomhed med "ordnede" forhold. Herunder ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst, mulighed for at udføre arbejdet i tempo uden konstant unødvendigt tidspres for at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Besøg www.rengoringconsortie.dk for at finde mere informationer om Rengøring Consortie ApS, og vi står altid klar til at besvare Deres henvendelse.

Rengøring Consortie ApS, Kragholmen 15, 9900 Frederikshavn Telefon: +45 98 42 00 56 Mail: info@rengoringconsortie.dk

Old Friends Industries bruger storytelling til at hjælpe virksomheder med at udvikle deres kultur. Når ledelsesstrategier skal give mening ude på gulvet, kan historier være bindeleddet mellem det abstrakte og det konkrete. – Udfordringen for mange ledere er, at finde ud af hvilken vej man skal gå, for der kommer hele tiden nye koncepter og begreber som netværksledelse, tillidsbaseret ledelse, autentisk ledelse osv. Her har storytelling meget at bidrage med, for det er noget, vi som mennesker altid har brugt, fortæller Jens Larsen. Jens Larsen mener, at kraftigt fokus på mål og krav kan have som effekt, at fortællingerne fra arbejdet forsvinder, og når det sker, mister medarbejderne ofte mening og engagement. – Jeg havde en leder for nyligt, der fortalte, at han kunne samle hele sin ledelsesstil i storytelling, fordi her fik han et redskab, der bl.a. kunne gøre hans værdier og visioner mere konkrete for medarbejdere og samarbejdspartnere, siger han og afslutter – Storytelling er som en schweizerkniv et enkelt værktøj. Ledelse, HR og verden generelt er kompleks, så der er behov for enkle redskaber.

Tekst: Kasper Boye


YOU

DU BRUGER MEGET TID PÅ AT SØGE EFTER DE RIGTIGE INFORMATIONER I VIRKSOMHEDEN

WE

VI ANBEFALER AT DU IMPLEMENTERER EN ENTERPRISE SEARCH LØSNING TIL SØGNING AF INFORMATIONER PÅ TVÆRS AF SYSTEMER

Få hjælp til at håndtere jeres ustrukturerede informationer i virksomheden Mange virksomheder har udfordringer med at håndtere den daglige informationsstrøm bestående af data og dokumenter. Det kan medføre tab af informationer eller føre til meget tidskrævende processer ved søgning af information. Vi anbefaler, at I installerer en central Enterprise Search løsning til søgning af de rigtige informationer på tværs af alle virksomhedens systemer. Det er både nemt og hurtigt – lige som når du søger information på nettet. Læs mere og kontakt os via: ecm.konicaminolta.dk

DIGITAL WORKPLACE


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

20 MULIGHEDER – FORRETNINGSOPTIMERE.DK

LEASING SOM SKRIVEBORDSLØSNING Leasing af kontormøbler har været længe undervejs på grund af møblernes lange holdbarhed. I dag skifter smag, stil og behov hurtigere, og det gør leasing relevant.

om fleksibel indretning, skubber til udbredelsen af leasing som finansieringsform. – Hvis man vil være et attraktivt kontorhotel, er det klart, at man skal kunne tilbyde sine lejere en moderne indretning. Så kan det ikke nytte noget, at man har møbler med syv-otte år på bagen, der måske ser slidte ud og rent funktionelt er tre-fire år bagud i forhold til nutidige krav og forventninger. Det er oplagt at se en sammenhæng mellem det at drive kontorhotel og så bruge leasing som finansieringsgrundlag, siger Søren Stryhn.

Et solidt skrivebord bliver umoderne,

mange år før det må kasseres af slid. Den lange holdbarhed har gjort, at kontormøbler traditionelt ikke har været genstand for leasing. Men den holdning har ændret sig, og leasing finansierer nu stadig flere af de inventarløsninger, møbelleverandørerne sælger. – Leasing har jo i en del år været et kendt og brugt finansieringsværktøj, ikke mindst når det gælder IT, kopimaskiner og andet udstyr, hvor forældelsesperioden er relativt kort, typisk omkring tre år. Nu om dage er forældelsesperioden på IT og kopimaskiner endda blevet endnu kortere, så det lægger kun i endnu højere grad op til at benytte leasing. På møbelområdet har udfordringen været, at virksomhederne gennem mange år har arbejdet med en noget længere afskrivningshorisont på møbler, siger Søren Stryhn, CEO i Kinnarps A/S og forsætter: – Både virksomhederne og leverandørerne har taget udgangspunkt i, at et nyt møbel i hvert fald nok kunne holde i 10 år. Men nu opererer møbelbranchen i stigende grad med en kortere afskrivningshorisont, for vores kunder, virksomhederne, lægger i højere grad vægt på parametre som design og funktionalitet. Det er en prioritering af stil, der gør, at møblerne hurtigere ses som forældede, og så er leasing et mere oplagt finansierings-alternativ end tidligere. Søren Stryhn oplever, at leasing af kontormøbler er i vækst – om end stadig i behersket omfang. – Jeg tror egentlig, at jeg taler på hele branchens vegne, når jeg siger, at leasing ikke udgør en overvældende andel af vores omsætning.

STØRRE FORRETNINGSFORSTÅELSE MED HR-SYSTEMER

Søren Stryhn, CEO i Kinnarps, der forventer yderligere vækst i leasing af kontormøbler. Det er fortrinsvist private erhvervsvirksomheder, der benytter leasing, når de skal have nye møbler og andet kontorinventar. Virksomhederne har gennem mange år har arbejdet med en længere afskrivningshorisont på møbler, men det er ved at ændre sig.

Men leasing bliver i højere grad end tidligere brugt som et værktøj til finansiering af møbler, og jeg fornemmer også et skred. Jeg tror, det handler om modenhed – både fra virksomhedernes og leverandørernes side. Leasing skal være bragt på banen som løsningsmulighed tilstrækkelig mange gange i dialogen mellem virksomheder og leverandører, før idéen finder fodfæste og bliver mere udbredt. Det er ved at ske nu, siger Søren Stryhn. Det er fortrinsvist private erhvervs-

virksomheder, der benytter leasing, når de skal have nye møbler og andet kontorinventar. – Den offentlige sektor udgør jo ellers generelt en meget stor del af vores omsætning, men i det offent-

lige er der nogle andre parametre, der træder i kraft omkring en beslutning om finansiering. Så det er fortrinsvist små og mellemstore private virksomheder, der leaser, fordi de ønsker et alternativ til selv at lægge investeringen. Det skal ikke misforstås, for virksomheden skal jo også kreditgodkendes før en leasingaftale, så det skal stadigvæk være virksomheder, der har en fornuftig eller god økonomi. For nogle virksomheder er det en principsag, at de skal lease og ikke eje. De ønsker fleksibilitet og vil sikre, at der er midler til at foretage andre investeringer tættere på kerneforretningen, siger Søren Stryhn. Også det voksende antal kontorhotel-

ler, der skal leve op til lejernes krav

Kinnarps forventer sig meget mere af leasing i femtiden. – Ud over udviklingen inden for kontorhoteller vil mange virksomheder jo gerne være attraktive over for deres medarbejdere. Når du søger nye medarbejdere eller bare gerne vil fastholde dine nuværende medarbejdere, kan du lade dine møbler og din indretning indgå som en del af motivationsfaktoren og tilfredsstillelsen af medarbejderne. Så kan du ikke tillade dig at lade dit indretningsmiljø sygne hen. I realiteten er du i dag nødt til løbende at overveje, om der skal ske en opgradering og en fornyelse. På indretningsområdet sker der et skred, som udfordrer de måske mere konforme kontormiljøer. Hvis du ser på mange virksomheders indretningsform i dag, så er de lange lige linjer af skriveborde blevet afløst af mere fleksibel, åben og alternativ indretning, siger Søren Stryhn. Tekst: Peter Klar

FAKTA En aftale om leasing af møbler kan blandt rumme mulighed for at aftale udskiftning af møbler, mindske eller øge antallet af produkter, hvis behovet opstår. Kilde: Kinnarps

Direktør Michael Ege, CEO og Partner @ CUBES software A/S.

To tredjedele af de danske virksomheder har ikke et tilfredsstillende HR-system til trods for, at det ville kunne spare tid, effektivisere arbejdsprocesser og skabe øget trivsel og resultater. Cubes Software har siden 1998 leveret individuelle HR-systemer som samler alle masterdata på ét sted og gør dem tilgængelige for alle i virksomheden. Set gennem HR-briller giver det et unikt overblik over de menneskelige ressourcer, og det er der, ifølge direktør Michael Ege, behov for: – Skal vi kunne klare os i den skærpede konkurrence, skal der mere styr på de menneskelige kompetencer i virksomheden. Hvor regnskabschefen kan nævne sidste års omsætning med decimalers nøjagtighed, kniber det ofte for HR bare at nævne det præcise antal medarbejdere. Og hvordan skulle man så kunne få det bedste ud af dem? Der skal altså strammes op i HR, der, ifølge Michael Ege, har en alt for lav og for dårlig forretningsindsigt. Og i en tid, hvor medarbejdere er den afgørende konkurrenceparameter, er det vigtigt at kende hver enkelt medarbejders kompetencer for at kunne planlægge både her og nu og på længere sigt. Og her kan et HR-system være et godt værktøj i hverdagen. Tekst: Rikke Kokholm

HR SYSTEMET – DET RIGTIGE VALG? Markedet for HR systemer er stort og det er antallet af forskellige løsninger også. Få et overblik på HerbertNathan.dk. Her findes en 100 procent uvildig analyse af de vigtigste HR systemer på markedet i 2015.


En fabriksny A4/A3 farve printer- og kopimaskine er billigere end du tror...

640 kr. ERHVERVS-LEASING:

Ekskl. moms i 36 måneder. 0 kr. i oprettelse. LAVE LAV A E TONERPRISER: AV

OKI ES8453dnv A4/A3 Print/kopi/scan. 23 sider pr. minut.

Mac, Windows og Airprint.

( 0.000 sider) r r) Farve: 817 kr. (1 Sort: 485 kr. (1 ( 5.000 sider) r r)

Se flere modeller på anylease.dk

any.lease a/s · Islands Brygge 41 · 2300 København S

+45 7020 4013

anylease.dk · leasing@anylease.dk

Tilbudet er gældende til og med d. 23. september 2016.

rs å 3 . l Ink site on ice! v r e s


ANNONCE

Manglende FEEDBACK koster MILLIARDER Manglende FEEDBACK koster MILLIARDER Både bundlinjen og trivslen i organisationen taber, når ikke vi tør være konstruktivt ærlige Både bundlinjen og over hinanden. Bådefor bundlinjen ogtrivslen trivsleni iorganisationen organisataber, når ikke vi tør være konstruktivt ærlige tionen taber, når vi ikke tør være konstrukover for ærlige over for hinanden. -tivt Lise B. hinanden. Christensen er en velkendt profil i

det danske erhvervsliv, som rådgiver for nogle –Lise Lise B.Christensen Christensen velkendt profi -af B. ererenenvelkendt il i Danmarks største virksomheder og profil har flere det danske erhvervsliv, som rådgiver for nogle det danske erhvervsliv, somDanmark rådgiverpå forTV2, nogle gange gæstet Go’ Morgen af Danmarks største virksomheder og har flere af Danmarks største virksomheder og har flere som kommunikationsekspert. gange gæstet Go’ Morgen Danmark på TV2, gange Go’ B. Morgen Danmark TV2, er Det nyegæstet som Lise Christensen nu på lancere som kommunikationsekspert. Det nye som som kommunikationsekspert. FEEDBACK teknik, hvor man på alle niveauLise B. Christensen nu udbyder er FEEDBACK Det nye som Lise B. Christensen nu lancere er i samfundet kanpå gøre af en imere hen-er teknik, hvor man allebrug niveauer samfundet FEEDBACK teknik, hvor man der på alle niveausigtsmæssig kommunikation, er langt mere kan gøre brug af en mere hensigtsmæssig er i samfundet kan gøre brug af en mere heneffektiv, således at konflikter afværges, hvor kommunikation, der er langt mere effektiv. der sigtsmæssig kommunikation, der erbudskaber langt merei Konflikter afværges ogde der skabes konsensus skabes konsensus om afsendte effektiv, således at konflikter om de budskaber kraft afog enhvor kon-der kraft af afsendte en konstruktiv dialog.iafværges, Ledermedarskabes de afsendte budskaber struktiv konsensus dialog. samtom bejdergrupper, netværk kan have samar- i ”Lederog medarbejdergrupper, netværk kraft afi en konstruktiv Leder-samt og medarbejdet mange år udendialog. nogensinde, at have kan have samarbejdet i mange år uden nogenbejdergrupper, netværk have samargivet hinanden samt feedback. Når kan de så deltager i en sinde, iatmange have givet hinanden FEEDBACK. bejdet år uden have Når workshop hos os, lærer nogensinde, de pludselig at hinanden de så deltager feedback. i en workshop hossåos, lærer de givet Når de i en bedrehinanden at kende end nogensinde før, deltager fordi de har pludselig hinanden bedre at kende end workshop hos os, lærer de pludselig hinanden turdet være ærlige over hinanden og fortalt, nogensinde før, fordi defor har turdet være ærlige bedre at kende end nogensinde før, fordi de har hvad der fungerer imellem dem, og hvad der kan over for hinanden og fortalt, hvad der fungerer turdet være ærlige over for hinanden og fortalt, blive bedre. Når arbejder på den imellem dem, ogman hvad der kansammen blive bedre. Når hvad der fungerer imellem dem, og hvad der kan her måde, kan det både ses, høres og mærkes i man arbejder sammen på den måde, kan det blive bedre. Når man arbejder sammen på den organisationen. både ses, høres og mærkes i organisationen. her måde, kan det både ses, høres og mærkes i organisationen.

Lise B. Christensen grundlagde Bartell+Co i 2004, Lise B. Christensen grundlagde Bartell+Co i 2004,

-

Det skal sidde i væggene. Det skal være naturligt for medarbejderne at anerkende hinanden, Det sidde i ivæggene. være værne om organisationens fælles successer og Det skal skal sidde væggene.Det Detskal skal værenaturligt for medarbejderne at anerkende hinanden, naturligthinanden, for medarbejderne, anerkende fortælle når de har at gjort noget godt værne om organisationens fælles successer hinanden, eller dårligt.værne om organisationens fællesog fortælle hinanden, når har gjort noget succes og fortælle hinanden, når de hargodt gjort Med Feedback finder videvores hestekræfter og noget godt eller dårligt. Med FEEDBACK eller dårligt. skaber overskudsgivne aktiviteter og kommunikafinderFeedback vi vores hestekræfter skaber Med finder vi voresog hestekræfter og tion”, udtaler Lise B. Christensen. overskudsgivne aktiviteter og kommunikation”, skaber overskudsgivne aktiviteter og kommunikaudtaler Lise B. Christensen. tion”, Lise B.64Christensen. – Derudtaler bliver brugt milliarder kroner om året på dårligt arbejdsmiljø Danmark.kroner De penge kan – Der bliver brugt 64i milliarder om året – Der bliver brugt 64 milliarder kroner om året gøre størrearbejdsmiljø gavn mangei Danmark. andre steder. på dårligt De Danmark penge på dårligt arbejdsmiljø i Danmark. De penge kan har skjult reserve, kan give ensteder. besparelse kanen gøre større gavnder mange andre gøre størrehar gavn andre steder. Danmark på mange milliarder - hvert år. Især arbeDanmark en mange skjult reserve, derpsykisk kan give har en skjult reserve, der kan give en besparelse en besparelse på rapport mange ”Dårligt milliarder hvert år. – jdsmiljø Ifølge LO’ arbejdsmiljø på mange milliarder hvert år. Især psykisk arbeIsær psykisk ifølge LO’ rapporten en stor udgift”arbejdsmiljø der senest blev udarbejdet i 2007. jdsmiljø Ifølge LO’ rapport arbejdsmiljø ”Dårligt arbejdsmiljø –- som en ”Dårligt stor udgift” der ud –i “Det er mange penge hvert år smides senest blev i 2007. en stor der senest blev udarbejdet i 2007. den blå udgift” luft - udarbejdet uden det danske “Det er mange penge som hvert år smides “Det er mange penge - somfårhvert år særligt smides udaf i samfund og virksomheder noget ud ud i den blå luft uden det danske samfund og den blå luft - uden det danske disse omkostninger. Virksomhederne og deres virksomheder får noget særligt ud af omkostsamfund og virksomheder får noget særligt ud af ledelse bør tage et endnu større ansvar og gøre ningerne. Virksomhederne og deres ledelser disse omkostninger. Virksomhederne og deres noget seriøst ved feedback-kulturen. bør tage et større ansvar og gøre noget seriøst ledelse bør tage et endnu ansvar og gøre Ordentlig feedback smitterstørre ikke kun positivt ved FEEDBACK-kulturen, for den vil hurtigtaf noget seriøst ved feedback-kulturen. på organisationen og arbejdsmiljøet det er der vise sig som en positiv påvirkning af– bundlinOrdentlig feedback smitter ikke kun positivt af er også penge i. Dels fordi gladere medarbejdere jen. Gladere medarbejdere er mere effektive på organisationen og arbejdsmiljøet – det er der mere er konkurrenceevnen, til gavn for konkurrenceevnen og er effektive, til gavn for fordi det også penge i. mange Dels fordi reducerer omkostninger der er for- er og fordi detde reducerer degladere mange medarbejdere omkoskningerne mere effektive, er til arbejdsmiljø.” gavn for konkurrenceevnen bundet med dårligt udtaler Lise B. forbundet med dårligt arbejdsmiljø.” Christensen, direktør i Christensen, konsulentvirksomheden og fordiudtaler det reducerer mange omkoskningerne Sådan Lise B.de direktør i Bartell+Co. forbundet med dårligt arbejdsmiljø.” konsulentvirksomheden Bartell+Co. Sådan udtaler Lise B. Christensen, direktør i – Bartell+Co træner og rådgiver ledere og konsulentvirksomheden Bartell+Co. - Bartell+Co træner og rådgiver medarbejdere medarbejdere fra store, mellemstore og små og ledere fra store og mellemstore virksomheder i forskellige aspektervirksomheder af -i forskellige Bartell+Coaspekter træner og rådgiver medarbejdere af medarbejdermotivation, medarbejdermotivation, kommunikation, salg og ledere fra store og mellemstore virksomheder kommunikation og ledelse. og ledelse.Nu blæses der til FEEDBACK-revoilution forskellige aspekter af medarbejdermotivation, Nu blæses der til feedback-revolution i dansk i dansk erhvervsliv. kommunikation og ledelse. erhvervsliv. For påmåde samme måde som madspild”For på samme som madspildskulturen Nu blæses der til feedback-revolution i dansk har skærpet opmærksomhed på fråds skulturen har vores skærpet vores opmærksomhed erhvervsliv. For på samme måde som madspildpå frås med fødevarer, kan en feedback-kulskulturen har skærpet vores opmærksomhed på frås med fødevarer, kan en feedback-kul-

Feedback Salg Ledelse Personlig branding Kommunikation Peptalk Præsentationsteknik Foredrag & Kurser

tur mindske det dårlige arbejdsmiljø, der ellers koster os dyrt, mener hun. Lise B. Christensen tur mindske det dårlige arbejdsmiljø, ellers påpeger, at FEEBACK anvendesder tilstrækmed fødevarer, så kanikke en FEEDBACK-kultur koster dyrt,dårlige mener hun. Liseog B. blandt Christensen mindske det arbejdsmiljø, der ellers keligt i os erhvervsog privatlivet, uddanpåpeger, at FEEBACK ikke anvendes tilstrækkoster os dyrt.” etc. udtaler Christensen nelsessektoren Vi erLise ikkeB.tilstrækkelig gode keligt i erhvervsog privatlivet, og blandt uddander påpeger, at FEEDBACK ikke anvendes til, at fortælle på en konstruktiv måde om hvad tilstrækkeligt i erhvervslivet, nelsessektoren etc.og Vi forbedret er ikkeprivatlivet tilstrækkelig gode vi gerne så ændret og vi erog slet uddannelsessektoren etc. til, atgode fortælle en konstruktiv mådeogom ikke til atpåvære anerkendende sehvad vores: ”Vi er ikke tilstrækkelig gode til, at fortælle vi gerne så ændret og forbedret og vi er slet og medarbejdere, kollegaer, familiemedlemmer på en konstruktiv måde om hvad viog gerne så ikke gode til at være anerkendende se vores: medstuderende. ændret og forbedret og vi er slet ikke gode til medarbejdere, kollegaer, familiemedlemmer og at være anerkendende og se vores: medarbejmedstuderende. -dere, I april starter vifamiliemedlemmer en foredragsturné og rundt i kollegaer, medstuhele Danmark for vil at sige, sætteat fokus på problemet. derende. Mange de allerede giver -FEEDBACK, I april vil starter vi en foredragsturné rundt Mange sige, at de allerede giver feedback, men det er ikke tilfældet. Dei er hele Danmark for at sætte fokus på problemet. bange der skal falde brænde ned, men detfor, er at ikke tilfældet. De er bange for, hvis at der Mange vil sige, at de allerede giver feedback, de erfalde ærlige over for kolleger skal brænde ned, hvis deog er medarbejdere. ærlige over for men det er ikke tilfældet. De er bange for, at der Vores nye metode vil lære folk at givemetode ordentlig kolleger og medarbejdere. Vores nye vil FEEDBACK til hinanden. De får et værktøj, så skal falde brænde ned, hvis de er ærlige over for lære folk at give ordentlig feedback til hinanden. de rent faktisk får det gjort.” påpeger Lise B. kolleger medarbejdere. Vores nye vil De får etog værktøj, så de rent faktisk fårmetode det gjort, Christensen. lære folk ordentlig feedback til hinanden. siger LiseatB.give Christensen. De får et værktøj, så de rent faktisk får det gjort, siger Lise B. Christensen. HVAD KAN VI GØRE FOR DIG? HVAD KAN VI GØRE FOR DIG?

FEEDBACK præsenteres som et ledelsesværk-

HVAD KAN VI GØRE FOR DIG?som et FEEDBACK lanceres i foråret, ledelsesværktøj af firmaet BARTELL+CO. B. Christensen fra firmaet BARTELL+CO ved et FEEDBACK lanceres foråret, som et Foredrag, træning og iworkshop omkring gratis præsentationsmøde i det centrale Købenledelsesværktøj af firmaet feedback kanden bookes på BARTELL+CO. havn, mandag 28. september 2016, kl. 17:00 træning og workshop omkring www.bartell-co.dk. –Foredrag, 20:00. feedback kan bookes på Læs mere om Bartell+Co på www.bartell-co.dk. www.bartell-co.dk. Hurtig tilmelding tilrådes på grund af efterspørgDer udbydes ligeledes kommunikationtøj af Direktør og kommunikationsekspert Lise

sel og det begrænsede antal pladser på e-mail: stræning, foredrag indenfor storytelling, info@bartell-co.dk Der udbydes ligeledes kommunikationpersonlig branding, out-placement, samt

stræning, foredragomhandler indenfor storytelling, Præsentationsmødet også det øvrige kommunikationsrådgivning. udbud af undervisning rådgivning, som: personlig branding, og out-placement, samt kommunikationrådgivning og kommunikationkommunikationsrådgivning.

stræning, foredrag indenfor storytelling, personlig branding, motivation samt outplacement


FLOTTE MØDELOKALER TIL ATTRAKTIVE PRISER MED MEGET CENTRAL BELIGGENHED Odin Havnepark er et centralt placeret møde- og konferencecenter med en smuk placering ved Odense Kanal. Vi tilbyder møde- og konferencelokaler af meget høj kvalitet til meget konkurrencedygtige priser.

DAGSMØDE FRA

295 PR. PERS. INKL. FORPLEJNING

RUM MED PLADS Vi har møde- og konferencelokaler med plads fra 2 - 500 personer. Alle lokaler har moderne AV-udstyr.

GOD MAD

Al forplejning er frisklavet fra eget køkken, samme dag som det serveres.

PERFEKTE RAMMER

Du har rig mulighed for at skræddersy dit møde. Kontakt os med dine ønsker.

kr.

PLACERING

Vi har over 500 gratis parkeringspladser lige ved døren og nem adgang til både Odense centrum og den fynske motorvej.

Læs mere på www.odinhavnepark.dk eller kontakt Ulla Christensen på 33 64 31 11 Odin Havnepark . Møde- og konferencecenter . Lumbyvej 11, 5000 Odense C . 33 64 31 11 . salg@odinhavnepark.dk


ANNONCE

VELKOMMEN TIL KUNDENS TIDSALDER Den digitale revolution har for altid forskudt relationen mellem virksomhed og kunde, og kun virksomheder, der anerkender og håndterer dette skifte, vil overleve i en tid med stigende servicekrav. Den tidsløse kamp på markedet mellem uddet helst på en mere proaktiv og mere gnidbud og efterspørgsel, mellem produktion og ningsløs måde end sidste gang de blev serkonsumption og mellem samlebåndets efviceret. fektivitetsmål og forbrugerens magt er faldet ”Udviklingen repræsenterer, uanset branche, endegyldigt ud til sidstnævntes fordel. Det er en accelererende risiko for de virksomheder, resultatet af de digitale revolutioner, der med der tror, at deres produkt, service eller mareksponentiel kraft har forskudt markedets tradi- kedsplads er fredet fra indtrængning af nye tionelle sammenspillere, og sam”The business of hænge. tidigt er det en Man har længe enorm mulighed customer-centricity is to sagt, at kunden for de virksomhealtid har ret, men der, der formår at improve the state of the world” med det digitale optimere den del skift har kunden nu også fået magt. Det mener af værdikæden, som berører kunderne,” siger Michael Zink, Vice President for Salesforce Michael Zink. Danmark, der betegner bevægelsen som en demokratiseringsproces, der har ført os over i Af samme grund er begreberne the connected kundens tidsalder. customer, the connected partner, the conne”Verden har unægtelig ændret sig radikalt cted employee og the connected product helt siden jeg for 25 år siden studerede økonomi. styrende elementer for udviklingen af SalesDengang var Porter’s ”Competitive Strategy” forces ydelser. Uanset hvilken medarbejder, biblen, som alle virksomhedsledere sværgede virksomhedsrepræsentant eller hvilket virksomtil, og Milton Friedman var den økonomiske hedsprodukt, der møder kunden, og uanset guru, som alle fulgte. Mantraet var monopolise- hvilken kanal eller markedsplads kunden har ret positionering til at drive toplinjen og lean six valgt at interagere på, så skal dialogen med sigma til at drive profitten. Når først man havde kunden være friktionssløs, genkendelig og sat sig solidt på markedet, blev der investeret fortsættende. voldsomt i effektivisering af produktionsappa”Det kan da godt være, at man er dygtig til at ratet, så man vedvarende kunne maksimere lave TV-produktioner, men hvis man ikke kan profitten på de relativt loyale kunder, der kun levere det på en platform og et tidspunkt, der havde meget begrænset viden eller mulighed passer mig, så skifter jeg kanal eller udbyder. for at gå andre steder hen.” Det kan da godt være, at man er dygtig til at fragte en vare fra A til B, men hvis man ikke I dag er virksomheder helt anderledes udforkan binde det samme med track & trace og dret. Deres positionering er under konstant andre relevante tillægsydelser, så køber jeg angreb af disrupters, og kunderne har med en bare, hvor det er billigst,” siger Michael Zink og kraftfuld computer i hånden fået adgang til og fortsætter: indsigt i en global markedsplads. ”I kundens tidsalder er det ganske enkelt Det stiller andre krav til virksomhederne, for afgørende for konkurrenceevnen, at 1: alle i kunden dikterer nu udbuddet med et ubønhørvirksomheden, det være sig medarbejdere, ligt krav om at blive serviceret her og nu, og distributører eller produkter, er connected til

deres kunder, så de når og hvor som helst kan interagere på en hvilken som helst enhed i en 1:1 relation, og 2: at virksomheden opererer på en fleksibel og silofortrængt kundeplatform, så de hurtigt kan omstille sig og kapitalisere på skiftende behov.” ”Med andre ord er der et stigende behov for at integrere både mobile, social, dataanalyser og cloud i en samlet løsning, og her tilbyder Salesforce innovative services på et globalt marked. Analysefirmaet Gartner konkluderer i en rapport fra i år, at CRM-markedet voksede med 12,3 % i 2015 og i alt omsatte for omkring 177 milliarder kroner. Denne udvikling afspejler, at verden for altid har forskudt sig i forhold til gamle mantraer og lærebøger. Kunderne er slet og ret blevet ”empowered” til at købe det de vil og give udtryk for deres holdninger. Miljø, økologi og rettigheder er i dag er blevet synlige styremekanismer for kundernes behov, hvorfor Friedmans gamle læresætning om ”The business of doing business is business” i dag definitivt er på vej i graven,” siger Michael Zink. ”Den gamle lære har Salesforce kasseret til fordel for en mere tidssvarende læresætning,” slutter Michael Zink. Nu er det: ”the business of customer-centricity is to improve the state of the world”. Salesforce, som er en af verdens mest innovative virksomheder og markedsledende indenfor CRM, afholder den 8. november et event med fokus på ”The Connected Customer Experience” – se mere her: http://www.salesforce.com/ eu/connected-customers-cph/


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.