Fremtidens genbrug & affald #4

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

FREMTIDENS GENBRUG & AFFALD MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OG CIRKULÆR ØKONOMI

NR. 4 ∙ OKTOBER 2016 VORESNYEGENBRUG.DK

Robotter øger genanvendelsen af affald

MULIGHEDER

Uanset om de bliver sat til at udsortere værdifuldt affald på et rullebånd eller fjerne emner, der udgør en risiko for kvalitet, anlæg og medarbejdere, har robotter vist sig at have stort potentiale inden for affaldshåndtering. Dette viser projektet INNOSORT. Læs mere på side 14

"Der opstår en positiv spiral med central sortering" Jesper V. Heinzl, Dansk Affald Når borgerne er motiverede for at foretage den indledende sortering, har central sortering en selvforstærkende virkning gennem hele processen til glæde for industri, miljø, kommuner – og borgere.

Læs hele artiklen på side 18

FOKUS

Havforurening er alles ansvar

ESBEN LUNDE LARSEN MILJØ- OG FØDEVAREMINISTER

”For hvert minut havner et lastbillæs plasticaffald i havet” Læs mere på side 12 Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen oktober 2016

Kilderne til havforurening er flere og mere komplekse end blot det traditionelle trusselsbillede af en uansvarlig kaptajn, der dumper besværligt affald til havs og undlader at indberette gods, der er skyllet over bord af en høj sø.

Læs mere på side 16

Overskudsmad gør gavn

Overskydende mad fra donorer forvandles hos Projekt Hjemløs til tallerkener med kød, kartofler og masser af sovs, som Københavns hjemløse sætter til livs hver lørdag og søndag.

Det er den aktive forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad, der sætter donorerne og den frivillige organisation for hjemløse sammen som led i sin kamp for at reducere madspild i Danmark.

Læs mere på side 4

Det skal være NEMT at genanvende flere affaldsressourcer Hos Dansk Affald A/S, udvikles nogle af Danmarks fremtidige løsninger til husstandsindsamling og centralsortering af borgernes mange forskellige affaldstyper. Det skal være NEMT for borgerne at sortere til øget genbrug og genanvendelse.

Måske du også har hørt om DuoFlex® ?

Se mere på www.danskaffald.dk

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

LEDER – VORESNYEGENBRUG.DK

SUNES TIPS! Central sortering er med til markant at reducere den mængde affald, som køres til forbrænding og det skaber samtidig lavere udgifter til dagrenovation. På side 10 kan du læse hvordan man har indført dette i Sønderborg.

“Vi skal have fokus på kvalitet i genanvendelsen.”

God læselyst!

Sune Nielsen, projektleder

INDHOLD 4

Projekt Hjemløs

6

FødevareBanken

8

Batterier

10 Central sortering i Sønderborg 12 Profilinterview – Esben Lunde Larsen 14 Robotter i affaldssortering

Thomas Fruergaard Astrup

16 Havforurening

Professor i Affald og Ressourcer, DTU Miljø

18 Dansk Affald 20 VandTek-messe

GENANVENDELSE NU OG I FREMTIDEN

M

iljøbelastningen i samfundet er i sidste ende forbundet med vores fælles forbrug af ressourcer. Energi, råmaterialer og næringsstoffer anvendes både her og i udlandet til at producere de fødevarer og produkter, vi som forbrugere efterspørger. Vores fokus på cirkulær økonomi illustrerer, hvordan vi ønsker at nedbringe miljøbelastningen ved mere effektivt at udnytte ressourcerne i vores affald.

Dette giver rigtig god mening. Vi skal bare sikre, at ressourcerne også udnyttes bedst muligt. Øget fokus på genanvendelse understøtter innovative løsninger på affaldsområdet og kan bidrage positivt til samfundsudviklingen. Der findes mange gode eksempler på nye og bedre anvendelser af ressourcer og affald, både i industrien og via nye forretningsmodeller. Teknologiudviklingen giver os nye muligheder her, men udfordrer også vidensgrundlaget hos virksomheder og myndigheder.

Mange lande ser genanvendelse som et fremtidigt vækstområde og en mulighed for at profilere sig internationalt. Danmark har et af de miljømæssigt mest effektive og velorganiserede affaldssystemer i verden. Det gør, at nye danske løsninger skal være endnu bedre end ellers for at være miljømæssigt konkurrencedygtige. Det er ikke nok blot "at genanvende". Vi skal reelt være endnu mere effektive end andre lande for at opnå en miljøgevinst.

Følg os digitalt:

europeanmediapartnerdanmark

Vi bliver nødt til at se ud over de nuværende rammer. Fokus er stadig på de indsamlede affaldsmængder: 50 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2022. I fremtiden handler det ikke kun om mængden af genanvendt affald. Det bliver mere vigtigt, hvordan affaldet genanvendes.

Vi skal have fokus på kvalitet i genanvendelsen. Men hvad er kvalitet her?

Kvalitet betyder blandt andet, at materialeegenskaberne bevares bedst muligt i de nye produkter. Men også at miljøbelastende nyproduktion af ressourcer reelt nedbringes. Genanvendelse skal ikke blot initiere nye behov hos forbrugerne og dermed øge den samlede ressourcebelastning.

Med nye måder at genanvende vores affald på øges risikoen for uønsket spredning af problematiske stoffer. Moderne produkter indeholder ofte højt specialiserede materialer, som er tilpasset en lang række krav til udseende, funktion og holdbarhed. Dette gør ikke nødvendigvis vores affald til det ideelle råmateriale for nye anvendelser. Ikke alt affald kan genanvendes.

Vi skal være mere bevidste om affaldets kemi og finde genanvendelsesløsninger, hvor spredning af stoffer i samfundet minimeres. Dette er en vigtig forudsætning for den cirkulære økonomi.

voresnyegenbrug.dk

Giv avisen videre!

Miljømærker styrker din forretning Miljømærkning efterspørges af forbrugerne og er ifølge konsulentvirksomheden Eco Branding en fornuftig investering i virksomhedens økonomi, troværdighed og levedygtighed.

At få miljømærket sine produkter er ikke kun en gestus over for miljøet – det er i mindst lige så høj grad en fornuftig investering i virksomhedens økonomi, troværdighed og levedygtighed.

- En ny undersøgelse lavet for Miljømærkning Danmark viser, at forbrugerne i højere grad end tidligere går efter produkter, som er gode for sundhed og miljø. Der er en god grund til, at flere og flere virksomheder tænker de forskellige

miljømærker ind i deres produktion og markedsføring. De gør det, fordi det kan betale sig, siger Anette Jensen Smith.

Hun stiftede i 2011 konsulentvirksomheden Eco Branding, som leverer rådgivning og vejledning om miljømærkning til produktions- og servicevirksomheder, og selv har hun mere end 16 års erfaring med miljømærkning.

Eco Branding rådgiver alle typer af virksomheder, uanset hvilken miljømærkning de er interesserede i.

- De specifikke krav kan variere fra miljømærke til miljømærke, men det er fælles for dem, at de er livscyklusbaserede og stiller krav til alle processer fra start til slut. Hvilken

mærkning der er relevant for den enkelte virksomhed, afhænger af den branche, virksomheden opererer i. Implementering af et miljømærke påvirker og stiller krav til hele produktionen, så vi rådgiver både om strategi, produktion, implementering og markedsføring. Der er mange måder at spare eller tjene penge på gennem en miljømærkning. Muligheden for at kunne markedsføre sine produkter på en enkel og troværdig måde er blot en af dem, siger Anette Jensen Smith.

Også de mere traditionelle miljømærker som Svanemærket og GOTS (Global Organic Textile Standard) bliver i stigende grad efterspurgt hos

Eco Branding og tænkt ind i virksomhedernes markedsføring.

Desuden har jeg valgt at tage The ”UN Global Compact” med ind i min rådgivning. Det er ikke et miljømærke, men mere en forsikring til brugerne om, at man lever op til de vigtige principper, FN har opstillet vedrørende menneskerettigheder, korruption, børnearbejde, miljø og arbejdsmiljø, siger Anette Jensen Smith.

Der er især i disse år meget stor interesse for cirkulær økonomi og mærket C2C (Cradle To Cradle).

- Man kan godt indføre cirkulær økonomi i sin virksomhed uden at det ender med en C2C-certificering, men C2C er en stærk dokumentation for, at man har gennemført omstil-

FREMTIDENS GENBRUG & AFFALD Project Manager:

Sune Nielsen

sune.nielsen@europeanmediapartner.com

Johan Gilbe Krestina Sørensen Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Cover photo: Kim Vadskær Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Managing Director: Business Developer: Editor in Chief: Assistant editor: Head of Production: Layout:

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites.

Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

ANNONCE

ling til cirkulær økonomi helt efter bogen, og det giver et større økonomisk udbytte for virksomhederne, fordi dokumentationen betyder alt for troværdigheden.

Er du tekstilproducent, så kan du lige nu søge om tilskud til certificering med EU-blomst eller Svane.

Se mere på www.eco-branding.dk.

- MÆRK DIG FREM

BRUGTE BATTERIER BLIVER TIL MERE END DU TROR Autoværn, dåser, skibe og stålvaske er bare nogle af de ting, som batterier kan genanvendes til.

Det er smart, for så udnytter vi vigtige ressourcer, der ellers ville ende i skraldespanden.

I Danmark vil vi være blandt de bedste til at genanvende batterier, og det sætter European Recycling Platform og KFUM-spejderne i fællesskab fokus på med Den Store Batterikampagne, der kommer til at foregå i hele landet.

Læs mere på facebook.com/batteriindsamling

AF

LE V

ER DE

M T IL G

R ENB

UG

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

MULIGHEDER – VORESNYEGENBRUG.DK

OVERSKUD SERVERET MED I fire år har den frivillige organisa-

tion Projekt Hjemløs på Glentevej i København NV hver lørdag og søndag tilbudt byens hjemløse et varmt måltid mad – i vid udstrækning tilberedt af donationer af overskydende mad fra dagligvarekæder, virksomheder og restaurationer, der selv eller via bevægelsen Stop Spild Af Mad kontakter Projekt Hjemløs.

– Hvis ikke der kom donationer, ville vi have en meget stram økonomi uden mulighed for at gøre de ekstra ting, der glæder de hjemløse.

Det kan være en ekstra lækker middag til jul, en skovtur eller en julegave, som de ikke er vant til at få. Sidste jul pakkede vi tandbørster og barbergrej ind. Det var meget banalt, men de blev meget glade, og nogle begyndte at græde, fordi de ikke havde fået julegaver af andre mennesker i årevis. Det havde vi ikke kunnet gøre, hvis ikke vi havde samarbejdet med donorer, der udover kolonialvarer forærer os andre dagligvarer som plejeartikler og hundemad, som de hjemløse også har glæde af.

Det fortæller Gitte Johansen, initia-

tivtager til og daglig leder af Projekt Hjemløs.

– Vi har kun åbent i weekenden, men det er også tiltrængt for de hjemløse, for de fleste væresteder i København åbner mandag morgen og lukker igen fredag eftermiddag.

Det kan tælles på en hånd, hvad der er af tilbud og aktiviteter for byens hjemløse i weekenden, men sjovt nok er hjemløse også sultne i weekenden. Der er et slip i vores samfund, hvor de hjemløse ikke rigtig kan få noget mad, siger Gitte Johansen.

Projekt Hjemløs åbner dørene kl. 16, hvor der serveres hurtige rugbrødsmadder.

– Mange af dem har gået ude hele dagen og samlet flasker eller solgt hjemløse-avisen ”Hus Forbi”. Når de kommer her, er de trætte og sultne, og hvis det er vinter, er de også forfrosne. De har brug for mad, der lægger en god bund i deres mave.

Ca. kl. 17 begynder vi at servere den varme mad, og der er altid masser af kød, så de får godt med proteiner.

Vi sørger også for, at der er lidt fedt i maden, for det har de brug for i deres krop.

Det kræver mere list at få de hjemløse til at indtage grøntsager.

– Mere end halvdelen af de hjemløse, der spiser hos os, er mænd, og de er ikke glade for at få for mange grøntsager. De er dog rigtig glade for frikadeller og lasagne, og så gemmer vi bare nogle hakkede grøntsager i farsen eller lasagnen.

Men ellers består vores tallerkener mest af almindelige, klassiske danske retter med kød, godt med kartofler og sovs. Masser af sovs! siger Gitte Johansen.

Udover varm mad i hyggelige rammer tilbyder Projekt Hjemløs hjælp fra frivillige specialister, der på hver deres måde kan bidrage til at gøre de hjemløses tilværelse lidt nemmere. Derfor kan de hjemløse også møde en sygeplejerske, en frisør, en advokat, en misbrugskonsulent, fodterapeuter og en veterinærsygeplejerske, der tilser de hjemløses hunde.

Det er Stop Spild Af Mad, stiftet af Selina Juul, der sætter donorerne i kontakt med Projekt Hjemløs.

– I Stop Spild Af Mad bliver vi kontaktet flere gange om ugen af mange forskellige fødevareproducenter og virksomheder, der har overskudsmad, som ikke er for gammelt, og som de gerne vil give til hjemløse. Det kan også være helt frisklavede fødevarer, som bare er mærket eller pakket forkert, som i stedet kan komme mindrebemidlede og hjemløse danskere til gode, siger Selina Juul.

Selina Juul stiftede i 2008 den frivillige forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad, som siden har sat madspild effektivt på dagsordenen hos befolkningen, i medierne og på dansk og internationalt politisk plan.

– Vi håber at Projekt Hjemløs’ samarbejde med donorer kan in-

Foto: Andreas Mikkel Hansen/norden.org

Overskydende mad fra donorer forvandles hos Projekt Hjemløs til tallerkener med kød, kartofler og masser af sovs, som Københavns hjemløse sætter til livs hver lørdag og søndag. Det er den aktive forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad, der sætter donorerne og den frivillige organisation for hjemløse sammen som led i sin kamp for at reducere madspild i Danmark.

Selina Juul stiftede i 2008 den frivillige forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad, som siden har sat madspild effektivt på dagsordenen hos befolkningen, i medierne og på dansk og internationalt politisk plan.

En væltet palle hos REMA 1000 glæder hjemløse i København På tre år har REMA 1000 i samarbejde med Stop Spild af Mad og Projekt Hjemløs doneret knap 100 ton overskydende mad- og dagligvarer til københavnske hjemløse. REMA 1000 har med forskellige projekter bekæmpet madspild siden 2008, og målet er at afskaffe udsmidning af mad totalt.

I tre år har REMA 1000 en gang om ugen sendt beskadigede eller overskydende varer, der ikke kan sælges i butikkerne, men stadig er gode nok til at blive brugt, til den almene velgørende forening Projekt Hjemløs i København. Her glæder varerne fra REMA 1000 københavnske hjemløse, der blandt andet kan få måltider af varm, hjemmelavet mad hos de frivillige fra Projekt Hjemløs.

- I gennemsnit sender vi hvert år cirka 30 ton mad og andre varer over til Projekt Hjemløs fra vores centrallager i Horsens. Det fungerer rigtig godt, og vi er meget tilfredse med samarbejdet. I stedet for at varer går til spilde, kommer de mennesker til gavn, der virkelig har brug for dem, siger Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000.

Af hensyn til fødevaresikkerhed og sporarbejde er det kun varer fra REMA 1000’s centrallager i Horsens, der sendes tværs gennem Danmark til Projekt Hjemløs.

- Der er mange regler på fødevareområdet, og vi skal selvfølgelig være helt sikre på kvaliteten og oprindelsen af de varer, der sendes afsted. De varer

det drejer sig om, kan for eksempel have befundet sig på en palle, der er væltet. Rødkål der løber ud, kan ødelægge eller smitte af på andre emballager, der ikke kan sælges, men stadig er gode nok til at blive spist. Det kan også bare være konservesdåser, der har fået buler. Endelig er der de varer, vi har indkøbt for meget og ikke kan nå at distribuere og sælge, inden de udløber. Alle disse varer sorterer vi og sender over til Projekt Hjemløs, forklarer Anders René Jensen.

REMA 1000 har sammen med Projekt Hjemløs defineret, hvilke varer, der egner sig til de hjemløse.

- Udover varer til almindelig madlavning og ordentlig kost kan det være søde sager som kager og chips, men også hundemad, da mange hjemløse har hund.

Det er også plejeprodukter som shampoo og sæbe og alt muligt andet, som de hjemløse kan stå og have behov for i hverdagen, siger Anders René Jensen.

Samarbejdets tredje part er den frivillige forbrugerbevægelse Stop Spild af Mad, som er stiftet af Selina Juul og siden 2008 har sat madspild effektivt på dagsordenen hos befolkningen, i medierne og på dansk og internationalt politisk plan.

REMA 1000 har samarbejdet med Stop Spild af Mad siden 2008 om flere projekter – blandt andet leverancerne af varer til Projekt Hjemløs.

- Transporterne til Projekt Hjemløs er for længst blevet en naturlig, indarbejdet del af vores daglige drift. Det er simpelthen den måde, vi håndterer beskadigede lagervarer på. Vi er en værdidrevet virksomhed med en vision om at blive den mest værdidrevne virksomhed i Skandinavien. Og det indebærer ikke bare, at vi grundlæggende skal opføre os ordentligt, men at vi også aktivt skal søge at bidrage, hvor vi kan gøre en positiv forskel, og derfor investerer vi gerne i denne sortering og transport af de beskadigede varer, der kommer udsatte mennesker til gavn. Samarbejdet understøtter også den mission, vi har om, at vi en dag slet ikke har brug for at smide fødevarer ud, siger Anders René Jensen.

Bekæmpelse af madspild er derfor et fast fokusområde i REMA 1000.

- Som en stor dagligvarekæde har vi en rigtig god mulighed for at påvirke udviklingen inden for madspild, både i forhold til vores leverandører, vores

egne vareindkøb og vores kunder, hvor det største madspild stadig sker. Vi kigger meget på, hvordan vi kan nedbringe det. Derfor afskaffede vi tilbage i 2008 flerstyksprisen ved tilbud, så forbrugerne kun skal købe det, de har behov for. Uanset om du køber en eller fem, er det til samme tilbudspris pr. styk.

Der er ingen tvivl om, at det bidrager til reduktion af madspild. Vi har også lavet brødpakkerne mindre.

Seks krydderboller har større chance for at blive spist end 12.

REMA 1000 har mere end 275 butikker spredt rundt i hele Danmark, og flere steder er der indgået lokale aftaler, hvor overskydende varer går til gode formål.

- Flere REMA 1000-butikker har lavet aftaler med lokale væresteder, og vi tester løbende forskellige løsninger, så vi for hele kædens vedkommende en dag er helt fri for at skulle smide varer ud, siger Anders René Jensen.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESNYEGENBRUG.DK

OVERSKUD

BILLIGERE ENERGI PÅ VESTKYSTEN

spirere til andre samarbejder rundt omkring i landet. Det er vigtigt, at overskudsmad til hjemløse er gratis, og at der ikke er penge mellem leverandøren og den frivillige organisation, siger Selina Juul, hvis organisation har bidraget til at reducere madspildet i Danmark med 25 procent i løbet af de sidste fem år.

I Danmark bliver der stadig smidt 700.000 ton mad ud hver år.

Foto: Klaus Sletting

Leverancerne fra donorer dækker

Når Gitte Johansen (th.) og Projekt Hjemløs slår dørene op hver lørdag og søndag, lægges altid ud med hurtige rugbrødsmadder, så de hjemløse kan få tanket energi og lagt en bund inden middagen.

5

mere end 50 procent af Projekt Hjemløs’ behov for varer.

– Vi får ikke kølevarer, men kolonial og andre dagligvarer som toiletpapir og rengøringsmidler. Vi skal selv ud og skaffe frugt og grønt, brød, kød, pålæg og mælk til kaffen.

Kød fylder en stor del af vores budget. Slagtere er jo gode til at udnytte rester, så en steg til sidst ender som fars. Så det er ikke ret meget kød, vi får overhovedet. Vi har en aftale med en lokal forretning nede på Frederikssundsvej, som vi får overskydende kød og grøntsager fra en gang imellem, men ellers må vi ud og købe kød selv, siger Gitte Johansen.

– Vi forsøger at rejse penge med loppemarkeder og støttekoncerter.

Derudover kommer pengene fra donationer og vores støttemedlemmer, der hver betaler 75 kr. om året.

Vi søger fonde på lige fod med alle andre organisationer, men kampen om støttekronerne er blevet hårdere her på det sidste, siger Gitte Johansen.

Det er også blevet hårdere at være hjemløs.

– De hjemløse er glade for at komme her i weekenden. Her er ikke nedværdigende blikke, som de møder ude på gaden. Flere og flere hjemløse i Københavns gader oplever desværre, at der bliver set ned på dem. Der bliver spyttet og trampet på dem, når de ligger i deres soveposer, så de er meget glade for at kunne komme inden døre, få noget mad, slappe af og være sig selv.

Når det er weekend, er de hjemløse mere sårbare. I weekenden tænker de i højere grad på alt det, de har mistet. Når de ser andre familier holde fri og gå og hygge med deres børn, stikker det i deres hjerter, fordi de godt ved, hvad de lige præcis mangler i livet. Sådan er det også op til højtiderne. Det er nogle svære dage at komme igennem for dem, siger Gitte Johansen.

Projekt Hjemløs har plads til 30-40 spisende gæster ad gangen og når typisk op på omkring 100 tallerken-serveringer i løbet af en lørdag eller søndag aften.

Tekst: Peter Klar

FAKTA Projekt Hjemløs blev stiftet af daglig leder Gitte Johansen i 2012 og er en almen velgørende forening, der udelukkende drives af frivillige. Lørdag og søndag tilbydes hjemløse et gratis måltid varm mad – ofte tilberedt af god overskudsmad fra donorer formidlet af Stop Spild Af Mad.

Med kommunalreformen blev de kommunale forsyningsselskaber større, men nogle steder ikke store nok til at løfte den vigtige opgave med at forsyne borgerne med energi på et acceptabelt omkostningsniveau. Derfor har Danmark set fusioner af kommunale forsyningsselskaber – bl.a. da Esbjerg Forsyning A/S og Varde Forsyning A/S i marts 2015 stiftede det fælles serviceselskab ved navn DIN Forsyning A/S. DIN Forsyning dækker et stort geografisk område – fra Nymindegab i nord til Ribe i syd og fra Blåvand i vest til Gørding i Øst – og har 165.000 forbrugere, der serviceres med drikkevand, fjernvarme, håndtering af spildevand og afhentning af affald.

Den samlede omsætning i DIN Forsyning-koncernen var i 2015 på ca. 908 mio. kr. og egenkapitalen var på ca. tre mia. kr. Det samlede investeringsniveau lå på 237 mio. kr.

Den økonomiske analyse forud for forventede en årlig samlet besparelse på 17,1 mio. kr.

En ny konsulentrapport, der danner grundlag for regeringens nye forsyningsstrategi, peger på et effektiviseringspotentiale i den danske forsyningssektor på op mod 7 mia. kr. årligt fra 2025.

Tekst: Peter Klar

ANNONCE

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

MULIGHEDER – VORESNYEGENBRUG.DK

FRA MADSPILD TIL MÅLTID Hver dag formidler FødevareBanken to tons frisk overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug og grossister til organisationer for udsatte borgere.

Når Mændenes Hjem på Vesterbro to gange om ugen modtager mad fra FødevareBanken, betyder det, at brugerne får et sundt og nærende måltid mad, som de ellers ikke ville have fået – og som tilmed er lavet af mad, der ellers skulle have været smidt ud.

Dette er selve ideen bag FødevareBanken. På den ene side kasseres der dagligt enorme mængder mad i fødevarebranchen, hvilket betyder spild af ressourcer og er en belastning for miljøet. På den anden side er en del af de dårligst stillede i vores samfund ofte frataget muligheden for et dagligt og nærende måltid, som har afgørende betydning for deres sundhed.

Vi er de eneste, der henter og uddeler mad i så stor skala, sikkert og hygiejnisk, siger direktør i Fødevarebanken, Karen-Inger Thorsen.

“Vi er de eneste, der henter og uddeler mad i så stor skala, sikkert og hygiejnisk.”

kommer ud til en meget bred vifte af organisationer såsom væresteder, herberger, varmestuer, krisecentre og sociale tilbud.

Når varerne køres ud af de frivillige, er det lidt som en rullende købmandsbutik. Bilerne kører en fast rute ud til de forskellige modtagesteder. De bliver så tilbudt f.eks. brød, mælk og grøntsager i en mængde, så der også er til de næste modtagere på ruten. Bilerne indeholder helt reelle varer, som er lette at bruge.

FødevareBanken bygger bro mellem

Madspildsorganisationen blev oprettet

disse to samfundsudfordringer.

Derfor sørger frivillige medarbejdere hver dag – hele året rundt – for, at overskud af madvarer fra producenter som f.eks. Arla, Unilever, Kellogg’s og Royal Greenland

i 2008 i København – i december 2014 åbnede også Aarhus-afdelingen, og har de senere år opbygget et stort netværk af leverandører.

Planen er at nå ud til endnu flere områder af landet.

– Takket været en meget stor donation fra Velux Fonden er FødevareBanken i dag den eneste organisation i Danmark, som er i stand til at indsamle og uddele madvarer i så stor skala, sporbart, sikkert og hygiejnisk, siger direktør i FødevareBanken Karen-Inger Thorsen.

– Når Arla f.eks. står med 26 tons ost i overskud på grund af en handelsembargo, er vi de eneste, der kan aftage det og sørge for, at nogen andre får gavn af det, tilføjer hun.

Og overskudsvarerne gør en forskel. ”Bank”-direktøren Karen-Inger Thorsen oplever, at der er sket en stor holdningsændring til madspild, både i samfundet generelt og i industrien.

– Tidligere gik producenterne meget stille med dørene og ville ikke snakke højt om deres mad-

spild. I dag gør de fleste meget mere for at reducere madspild – helt åbent og af både etiske og økonomiske årsager, siger hun.

Flere og flere virksomheder har et ønske om at vise samfundsansvar og indleder et samarbejde med FødevareBanken, og Karen-Inger Thorsen hilser de faste leverancer fra producenterne velkommen.

– Det er utrolig vigtigt, at store aktører donerer deres overskudsvarer. De er med til at gøre noget ved madspild, og samtidig hjælper de vores udsatte medborgere. Ofte er det også billigere og mere etisk, hvis alternativet er, at smide maden ud.

Hun understreger dog, at også mindre fødevaredonorer er meget velkomne. FødevareBanken har med sine kølebiler, lagerfaciliteter

med køl og frost, det system, der skal til for at håndtere stort set alle slags fødevarer.

Der er mange årsager til at fødevarer kasseres. Indpakningen kan være skadet, de kan være mærket forkert eller have en afvigende smag, farve eller konsistens – uden dog at fejle noget. Der kan også være tale om overproduktion eller en fejlleverance.

Fødevaresikkerhed og sporbarhed er kerneværdier for FødevareBanken.

– Vi kan spore alle vores leveringer, for vi scanner alle varer, både når de kommer ind og ud af vores system. På den måde har vi styr på, hvad der er leveret og hvor og kan trække varer tilbage, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Karen-Inger Thorsen.

Også hygiejnen er der styr på.

– Vi er under Fødevarestyrelsens smiley-ordning og har en Elite-smiley, ligesom vores modtagere også har smileys, så der styr på hygiejnen hele vejen rundt, siger Karen-Inger Thorsen.

Tekst: Peter Klar

FAKTA Lignende initiativer findes også i andre lande, som f.eks. Sverige. Her findes bl.a. Konsumentföreningen Stockholm, som er en organisation, der kæmper mod madspild. "Stop madspild" er et initiativ fra Fødevaredirektoratet, Miljøstyrelsen og den svenske landbrugsstyrelse. Deres formål er at informere og inspirere folk til at smide mindre mad ud. Derudover findes også Save Food, som er et internationalt initiativ mod madspild, som bl.a. FN og FAO står bag.

ALT I PAPIRFLASKE-,OG PAPIROG MILJØCONTAINERE ALT I FLASKE-, MILJØCONTAINERE Dansk Rotations Plastic – Specialkonstruktør af bæredygtige løsninger Dansk Rotations Plastic – Specialkonstruktør af bæredygtige løsninger

Erfaring fra praktisk Erfaring fra praktisk brug i op til 15 år brug i op til 15uden år reparationer

uden reparationer

Vanskelig for opklæbning og grafitti

Vanskelig for For mere info se vores hjemmeside: www.drp.dk opklæbning og grafitti

For mere info se vores hjemmeside: www.drp.dk

DANSK ROTATIONS PLASTIC ApS Kalvehave Havnevej 3, 4771 Kalvehave Tlf: 55 38 01 02 | Fax: 55 38 80 34 | E-mail: drp@drp.dk

DANSK ROTATIONS PLASTIC ApS Kalvehave Havnevej 3, 4771 Kalvehave Tlf: 55 38 01 02 | Fax: 55 38 80 34 | E-mail: drp@drp.dk

BIG BELLY Affaldskurven der frigiver ressourcer til andre opgaver. ”Med Big Belly så vi en fremtid, hvor vi kun behøvede at tømme affaldskurven, når det var nødvendigt. Nu efter et år har vi allerede opnået betydelige reduktioner i ressourceforbruget til tømning. Vi har både leveret besparelser – samt fået frigivet ressourcer, der så er blevet brugt på andre opgaver – fx beskæring af træer i parker og reparation af huller i vejene.” (Anders K. Sørensen, driftsingeniør - Nordsjællands Park & Vej.)

Ring i dag på tlf: 7921 2200 og hør mere om Big Belly

www.vekso.com

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FOKUS – VORESNYEGENBRUG.DK

Batterier er værdifulde ressourcer og kan genanvendes.

GOD ENERGI I BRUGTE BATTERIER

For mange danskere smider batterier i skraldespanden.

Batterier, som indeholder værdifulde ressourcer og kan genanvendes eller omdannes til nye batterier.

Det moderne liv er fyldt med batte-

rier. Hver eneste dag bruger vi tonsvis af batterier, i mobiltelefonen, cykellygterne, kameraer, radioer, bærbare computere, el-tandbørster, værktøj, legetøj, fjernbetjeninger og meget, meget andet.

Men næsten halvdelen af de brugte batterier herhjemme - over 2.000 tons - havner i skraldespanden, og det er en alvorlig belastning for naturen og et spild af ressourcer.

Eksempelvis kan brugte batterier omdannes til nye batterier, til at producere stålvaske eller til autoværn. Batterierne omsmeltes og en stor del af batteriet kan derefter genanvendes. Men desværre havner alt for mange brugte batterier i husholdningsaffaldet og bliver derfor aldrig genbrugt. Og vi skal anvende

flere ressourcer på at fremstille helt nye batterier.

Det er grunden til, at ERP – Euro-

pean Recycling Platform og KFUM spejderne igen i år lancerer en landsdækkende kampagne, der skal minde os om, at batterier ikke kun har et liv, men flere liv, hvis man genanvender dem.

– Der er god energi i brugte batterier, og derfor er det ærgerligt både for miljøet og samfundsøkonomien, at så mange batterier forsvinder i skraldespanden, siger administrerende direktør Martin Therkelsen fra ERP Denmark, der står for indsamlings- og genanvendelsesordninger for elektronikaffald, herunder batterier.

Det er især unge, der smider brugte batterier i skraldespanden, viser en undersøgelse fra COOP. Men der er i Danmark generelt plads til forbedring, når det gælder genanvendelse af batterier. For ifølge European Recycling Platform

Er din virksomhed interesseret i et samarbejde så ring og hør nærmere: 23 40 89 51 – fra madspild l mål d

er det stadig for mange danskere, der smider brugte batterier ud med skraldet.

I 2011 blev der ifølge Miljøstyrelsen afleveret 47 procent af husholdningernes batterier til genanvendelse, mens det faldt til 44 procent i 2014 (nyeste landsdækkende tal).

De 44 procent er tæt på EU's mål om at genanvende 45 procent i 2016, men et stykke fra regeringens mål om 55 procent i 2018.

Det mål bliver, ifølge direktøren for ERP – European Recycling

“Ærgerligt for miljøet og samfundsøkonomien, når batterier ryger i skraldet.”

Platform, Martin Therkelsen, svært at nå, selvom Danmark har et velfungerende genbrugssystem.

– Vi oplever på landsplan en stagnerende tendens i indsamlingen af batterier, selvom der er store regionale forskelle i Danmark, hvor storbyerne typisk halter bagefter. I Aarhus blev der i 2015 for eksempel registreret et direkte fald i mængden af indsamlede batterier, mens København stagnerer på ca. 25 procent, og Odense ligger på ca. 37 procent.

Martin Therkelsen tror, at det skyldes manglende viden frem for uvilje, og derfor arbejder ERP på at udbrede budskabet om de miljømæssige gevinster, der er ved genanvendelse af batterier.

– Det er vigtigt at understrege, hvor stor en forskel vi alle kan gøre for miljøet og for ressourcerne – og det med en forholdsvis lille indsats, siger han.

Under overskriften ”Brugte batterier bliver til mere, end du tror”

kan man følge med i kampagnen på facebook.com/batteriindsamling.

Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA Et batteri er et lager af elektrisk energi, hvor energien er gemt i de metaller, som batteriet er lavet af. Batterier indeholder stoffer som nikkel, cadmium og bly, som er værdifulde ressourcer, der bliver brugt igen, når batterierne afleveres til genbrug.

Når batterierne er indsamlet, bliver de sorteret på et sorteringsanlæg. De sendes derefter ud af landet til særlige behandlingsanlæg, hvor materialerne omsmeltes, adskilles og bliver gjort klar til brug igen i nye produkter.

Aflever dine brugte batterier: • På genbrugspladsen ved modtagelsen af farligt affald • I battericontainere opsat ved supermarkeder eller ved glascontainere • I butikker, hvor man kan købe nye batterier • I en indsamlingsbeholder på f.eks. skoler og biblioteker • Til Miljøbilen • I en indsamlingskasse til farligt affald

fødevareBanken: En seriøs løsning på madspild fødevareBanken er en non-profit organisation med driftscentre i København og Aarhus. Vi distribuerer systematisk og i stor skala friske overskudsfødevarer fra

industrien til værdigt trængende børn, unge og voksne. Med fødevaresikkerheden i fokus flytter fødevareBanken dagligt mere end 2 tons mad.

RUND FORRETNING RULLER IKKE AF SIG SELV Der er sund forretningsfornuft i at udvikle restprodukter og processpild til råvarer og energiressourcer.

Gulerødderne er billigere råvarer, nye forretningsområder, nye markedsmuligheder og så giver det sorte tal på den grønne bundlinje. Men det sker ikke af sig selv. Derfor satser vi i Fors A/S aktivt på at drive udviklingen og skabe konkrete, kommercielle projekter.

Velkommen til Ove Kock

Vores erfaring viser, at vi skal overvinde vanetænkning, samarbejdsskepsis og snørklede regler kan sætte en pind i hjulet allerede før de gode idéer bliver til projekter. Derfor er der brug for virkelige projekter, der kan vise vejen, og der skal være frirum, hvor parterne kan mødes og udvikle ideer. Vi har i Fors A/S vist, at et forsyningsselskab kan gøre forskellen, blandt andet fordi vi selv er en del af erhvervslivet. Vi går nemlig til opgaven af de samme årsager, som de andre: Fordi det understøtter vores mål og giver fordele for os og vores kunder.

Håndværk fra bunden og kundetilpassede løsninger er vores speciale.

Firmaet Ove Kock blev grundlagt i 1970 af Ove Kock.

Den granulerede plast fra husholdningsaffald, når den er klar til brug i nye produkter.

Firmaet har igennem årene beskæftiget sig med Flamingo bliver til gulvprodukt – Thermozell A/S Som forsyningsselskab med over 187.000 kunder i MidtThermozell A/S bruger opbygning af nye lastbiler samt reparation afflamingo indsamlet i særlige sjælland arbejder vi hver dag med alt fra husaffald, gencontainere på vores genbrugspladser i sit gulvmateriale. Vi får både miljøgevinst og en økonomisk fordel, brugspladser, fjernvarmeudstyr og vand frapå kildedisse. til kloakudløb. hydraulisk fordi vi ikke skal betale for at få flamingoen brændt Vi er professionelle i produktion og distribution, i design og konstruktion af store infrastrukturanlæg og i driftsstyring og overvågning og energioptimering på anlæggene. Og så har vi har direkte, dagligt remtræk til kunderne og lang erfaring at samarbejde med myndighederne. Alt sammen kompetencer vi kaster ind i vores ressourcesamarbejder og symbioser. Vi går altid efter effektiviseringer og projekter, der har effekt på vores miljømål. På den lange bane træner vi til fremtiden, ved at bygge netværk op og pille vaner ned.

ANNONCE

Regnvand afløser drikkevand – Berendsen A/S Hos Berendsens Vaskeri har et samarbejde resulteret i, at man med succes er begyndt at vaske i regnvand i stedet for at bruge drikkevand. FORS A/S håndterer i forvejen regnvand, og nu arbejder man på at etablere en ledning til Berendsen fra FORS A/S´ regnvandsledning med det mål, at fabrikken på sigt udelukkende bruger byens opsamlede regnvand til vask.

Vi samler plast hos alle vores kunder i Holbæk, som vi finsorterer i forskellige plasttyper, så Aage Vestergaard Larsen A/S får en råvare, der er god nok til at oparbejde affaldet til et granulat, der kan sprøjtestøbes. Det sker hos Schoeller Plast A/S, der bruger vores kunders plast til at støbe et nyt sorteringssystem, designet af os i samarbejde plastfabrikken og vores kunder. For tiden tester vi systemet, der er lavet 100 % af genbrugsplasten hos 2000 kunder for at se om det giver bedre sortering at give et produkt, der i sig selv beviser, at det nytter at sortere vi har hentet hos dem selv. Vi har fået penge af Miljøministerens MUDP midler til projektet, og det er så vidt vi ved første gang nogensinde det er lykkedes at lave plast i støbekvalitet af indsamlet husholdningsplast.af ressourcer som affald, fjernvarme, vand og spildevand. Med FORS A/S som deltager bliver den ene virksomheds affald den andens råvare.

i et kraftvarmeværk. Det vi sparer kommer vores kunder til gode.

Ove Kock er kendt for et omfattende servicenetværk, fra hjemmet oparbejdes til støbekvalitet, bruges og sætter altid kunderne først! Plast til nyt sorteringssystem Sammen med to plastvirksomheder - Aage Vestergaard Larsen A/S og Schoeller plast A/S – har vi skabt en fuld cirkulær forretningsmodel for husholdningsplast.

Firmaet vægter højt at være med til at udvikle fremtidens produkter og står gerne til rådighed med sparring fra vores kvalificerede medarbejdere.

www.fors.dk

Ove Kock har igennem en årrække samabejdet med den tyske producent af renovationsbiler ZOELLER, samt den franske producent FAUN.

Innovative løsninger I 2014 ertil der sidentil blevet indgået samarbejde med kommen Ove Kock Velkommen Ove Kock inden for renovationsbiler

den svenske producent JOAB.

værk Håndværk fra bundenfra og bunden kundetilpassede og kundetilpassede Hos Ove Kock arbejder vi til stadignger erløsninger vores speciale. er vores speciale. hed på at udvikle innovative løsninger Innovative løsninger inden

for renovationsbiler Hosmange Ove forskellige Kock arbejder tilbyde typer af vi desuden innovativt med at biler tilårene afhentning/indsamling af affald sig t har igennem beskæftiget med Firmaet har igennem årenesig beskæftiget skabe de bedste løsninger formed vores kunder, så vi kan og genbrugsmateriale. ning af nye lastbilerafsamt af reparation af opbygning nye reparation lastbiler samt tilbyde standard- eller el aggregater bygget på diesellisk udstyr på disse. hydraulisk udstyr på disse.

Vieller er også specialister i køretøjer til gas chassiser alt efter ønske. tømning og afhentning af affald i

for vores kunder, vi kan t Ove Kock blevOve grundlagt i 1970 af Ove Kock.

Firmaet Kock så blev grundlagt i 1970 af Ove Kock.

ock er kendt for eter omfattende servicenetværk, Ove Kock kendt for et omfattende servicenetværk, undergrundscontainere. ter altidog kunderne først! sætter altid kunderne først!

Kontakt Frank Hansen på fh@ovekock.dk eller

Vi udvikler hele tiden vores mange t vægter højt atvægter være med tilat at udvikle Firmaet højt med til at udvikle for yderligere Rolf Hansen på rh@ovekock.dk forskellige typer biler ivære samarbejde ens produkter og står gerne til rådighed med fremtidens produkter og står gerne til rådighed med med vores leverandører i Europa. information.

g fra vores kvalififra cerede sparring voresmedarbejdere. kvalificerede medarbejdere.

ock har Ove igennem samabejdet Kocken harårrække igennem en årrækkemed samabejdet med ske producent af renovationsbiler ZOELLER, den tyske producent af renovationsbiler ZOELLER,Kontaktinformation: Ove Kock · Murevej 14, 6710 Esbjerg V · Huginsvej 8, 4100 Ringsted en franske FAUN. samtproducent den franske producent FAUN.

Tlf: 76117777 · E-mail: info@ovekock.dk · www.ovekock.dk

er der siden samarbejde I 2014blevet er derindgået siden blevet indgåetmed samarbejde med enske producent JOAB. den svenske producent JOAB.

tive løsninger inden for renovationsbiler Innovative løsninger inden for renovationsbiler

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 MULIGHEDER – VORESNYEGENBRUG.DK

Central sortering og 14 dages tømning har givet Sønderborg et markant fald i affald til forbrænding og lavere udgifter til dagrenovation.

Indførelse af central sortering af gen-

brugsegnet affald kombineret med 14 dages tømning af dagrenovation har markant reduceret den mængde affald, Sønderborg hvert år sender til forbrænding.

”Folk er meget glade for ordningen, og mange har nu kun brug for at komme på containerpladsen et par gange om året med haveaffald og storskrald.”

Siden Sønderborg Kommune indførte central sortering og 14 dages tømning i marts 2012, er den årlige mængde af dagrenovation til forbrænding reduceret fra 21.750 ton til 18.000 ton – et fald på 17 procent.

Da kapaciteten i affaldsbeholderen ved huset er øget har ordningen

Plastfolie er en af de fraktioner, der udsorteres i Sønderborg, som har planer om at udvide sin indsamling af genbrugsaffald med organisk affald og farligt affald.

også haft betydning for mængden af småt brændbart til forbrænding, som er faldet fra 4.000 ton om året til 3.500 ton – en reduktion på 12,5 procent.

Omvendt er Sønderborgs genanvendelsesprocent på husholdningsaffald steget fra 30 til 38 procent – et stort skridt på vejen mod de 50 procent, som Danmarks ressourcestrategi forpligter kommunerne til i 2022.

I genbrugsbeholderen lægger bor-

gerne i Sønderborg Kommune pap, papir og plastfolie i det ene kammer og metal, glas og hård plast i det andet.

Beholderen er fra Joca, og affaldet bliver sorteret hos Dansk Affald.

Det øvrige husholdningsaffald skal i den normale dagrenovationsbeholder på 190 liter, som tømmes hver 14 dag.

– I starten klagede en del borgere, der var kede af 14 dages tømning af dagrenovation og den ekstra beholder. Nu ville folk blive kede af, at vi rullede det tilbage. Folk er meget glade for ordningen, og mange har nu kun brug for at komme på containerpladsen et par gange om året med haveaffald og storskrald, siger Martin Frank Mogensen, miljøøkonom ved Sønderborg Kommune.

En af ulemperne ved at indføre 14 dages tømning har været lugt- og fluegener i varme somre.

– Embedslægen mener ikke, der er sundhedsfare forbundet med

det, men det er selvfølgelig irriterende for borgerne, som kan tilkøbe forings- og duftposer og ekstra vask af beholderne, siger Martin Frank Mogensen.

Han anbefaler andre kommuner, der går med tanker om central sortering og 14 dages tømning, at der i udbuddet er option på ugetømning for alle husstande i sommerperioden.

Ikke så meget for at afhjælpe lugt- og fluegener, men snarere for at tage brodden af en traditionel klagesituation.

- Hvis borgere, der klager over fluer og lugt, i stedet tilbydes tilkøb af ugetømning, kan de tage en snak med sig selv om, hvorvidt lugten er eksempelvis 300 kr. værd at fjerne, siger Martin Frank Mogensen.

Borgere i parcelhus betaler 300 kr. om året for genbrugsbeholderen, og det beløb finansierer cirka 80 procent af tømningen. Resten af tømningen bliver finansieret af kommunens fortjeneste på Dansk Affalds videresalg af udsorteret Sønderborg-affald, der bliver til råvarer i nye produkter.

- Det gør, at vi faktisk har kunnet gøre afhentning af dagrenovation billigere, end før vi fik central sortering. Så det er en både billigere og mere miljøvenlig løsning, siger Martin Frank Mogensen.

Efter det næste udbud på skraldebiler planlægger Sønderborg Kommune at udvide sin indsamling af genbrugsaffald med organisk affald og farligt affald.

Tekst: Peter Klar

Foto: Rasmus Baaner

CENTRAL SORTERING ER ET HIT

VAND I CIRKULÆR FØRERTRØJE

Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.

Cirkulær økonomi ligger så at sige lige til højrebenet for de danske vandselskaber, idet vandkredsløbet i sig selv er en cirkulær proces, hvor drikkevandet pumpes op, spildevandet renses, det ledes ud i havet, fordamper, fortætter og falder som nedbør og nedsiver til grundvandet igen.

På samme måde udvikler stadig flere vandselskaber cyklusser, hvor genanvendelse og forædling af renseprocesserne resulterer i nye cirkulære processer, der skaber værdifulde restprodukter og skaber økonomi ud af affaldsprodukter, som for få år siden blev kasseret. Det gør vandselskaber til frontløbere i samfundets grønne omstilling i retning af cirkulær økonomi.

– Fremtidens danske renseanlæg vil inden længe producere så meget strøm, at de både kan finansiere energiforbruget til produktion af drikkevand og renseprocesserne og dermed sikre kunderne lave, stabile priser.

Samtidig vil der ud af spildevandet blive skabt nye produkter, som kan gavne vandkunder, landbrug, miljø og meget mere. Også det internationale marked har fået øje på de unikke, danske løsninger i vandselskaberne, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, selvstændig nonprofit interesseorganisation for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand i Danmark.

Mere værdi for kunderne i Varde og Esbjerg I marts 2015 fusionerede multiforsyningsselskaberne i Varde og Esbjerg og blev til DIN Forsyning. Det nye selskab har på 18 måneder opnået besparelser for 10,5 mio. kr.

Da Varde Forsyningsservice og Esbjerg Forsyning ved en fusion i marts 2015 blev til DIN Forsyning, skete det med ønsket om at sikre de lavest mulige priser for kunderne i Varde og Esbjerg samt for at ruste selskabet til fremtidige udfordringer, og efter halvandet år ser det godt ud på begge parametre.

Beslutningen om at fusionere tog selskaberne selv. Det fortæller administrerende direktør i DIN Forsyning, Jesper Frost Rasmussen.

- Fusionen er sket af egen fri vilje. Vi havde to veldrevne selskaber, men vi kunne se, at vi kunne gøre det endnu bedre ved at gøre det sammen, siger han og tilføjer, at fusionen er en fordel for DIN Forsyning

i forhold til de krav, der løbende stilles til selskaber i energibranchen: - Vi forventer, at fusionen er med til at styrke selskabet på sigt, så vi er mere robuste over for mulige krav om nye tiltag.

Vi er jo i en branche, hvor der indimellem kommer nye lovkrav og regulativer, og fordi vi er en større enhed, er vi bedre rustet til at kunne håndtere det.

DIN Forsyning har foreløbig sparet 10,5 mio. kr. via sammenlægninger af blandt andet IT-systemer og vagtordninger, og besparelserne kommer kunderne i Varde og Esbjerg til gavn i form af lavere priser.

- Fusionen betyder, at vi kan løse de samme opgaver billigere og bedre. Sort på hvidt kan vi se, at vi allerede nu har

sparet 10,5 mio. kr., og da energiselskaber er ’hvile-i-sig-selv-selskaber’, kommer besparelsen kunderne til gavn af en lavere pris for ydelsen. Det er en meget direkte effekt, siger Jesper Frost Rasmussen.

DIN Forsyning modtager spildevand fra alle virksomheder og husstande i Esbjerg og Varde. Selskabet har desuden vand- og fjernvarmeproduktion og -distribution til dele af de to kommuner, samt affaldshåndtering i Varde Kommune. DIN Forsyning har ca. 220 medarbejdere og havde i 2015 en omsætning på 908 mio. kr.

Tekst: Peter Klar

ANNONCE

ENERGI OG MATERIALER I DIT AFFALD Moderne forbrændingsteknologi omsætter affaldet til energi og materialeressourcer

Så effektiv er den ypperste teknologi i dag!

400.000 tons affald om året giver:

VARME

99 % energieffektivitet: EL

Fjernvarme til 160.000 husstande.

El til 62.500 husstande.

VAND

AFFALD

AFFALDSFYRET KRAFTVARMEVÆRK

100 millioner liter ekstra vand udvundet gennem røggaskondensering.

90 % genanvendelse af metaller fra affaldet bliver til 10.000 tons metal årligt.

METALLER

100.000 tons slagge bliver genanvendt til vejmateriale. Derved sparer man grus.

VEJMATERIALE

www.volund.dk

Den orange vognpark gør Danmark grønnere

ANNONCE

I snart 75 år har Leif M Jensen A-S med sin professionelle kloak- og industriservice i hele Danmark fjernet flydende affald for private og virksomheder.

Farven på vognparken er orange – missionen er grøn. I snart 75 år har de velkendte orange biler fra LMJ hjulpet private og virksom­ heder i hele Danmark med at komme af med deres flydende affald.

Det sker med en professionel kloak­ og industriservice i en to­ talløsning, der kan håndtere hele processen – fra den første henven­ delse fra kunden, til det flydende affald er afleveret korrekt og ansvarligt det rette sted. ”Uanset om det drejer sig om rensning af private skelbrønde, offentlige hovedkloakledninger eller tanke på industrielle anlæg, har vi løsningerne til at klare det.

Vores folk er erfarne og dygtige, og vores materiel er markedets stærkeste. Selv om vi kan tilbyde stadig mere avancerede løsninger til vores kunders krævende behov, holder vi stadig fast i at servicere hele Danmark, både den enkelte privatkunde og den store industri­ virksomhed, der bruger vores ekspertise”, siger regionschef i LMJ, Thomas W. Larsen.

LMJ har været det danske rørnets bedste ven, siden Leif M. Jensen stiftede virksomheden i 1942. LMJ

er stadig familieejet og er i dag en af Danmarks største virksom­ heder inden for kloak­ og industri­ service. ”Vi lægger vægt på både at tilbyde den bredest mulige vifte af service og samtidig at være til rådighed for hver en krog i Danmark. Med otte afdelinger, der er optimalt placeret i forhold til geografi og logistik, fordelt på hele landet, kan vi rykke hurtigt ud til samtlige landsdele døgnet rundt. Ingen opgave er for stor eller for lille.

Udover almindelige ydelser til private udvider vi konstant vores tilbud af service til industri, for­ syninger, boligforeninger, entre­ prenører og mange andre typer af kunder inden for alle brancher i takt med, at nye produktions­ former og miljøkrav kommer til”, siger Thomas W. Larsen.

Også på det spirende marked for affald til biogas er LMJ aktiv, uanset hvilken type installation kunden har – eksempelvis en bio­ eller madkværn, hvis indhold køres til et af Danmarks biogasan­ læg, hvor det bruges som brænd­ sel og omdannes til grøn energi.

En stor del af LMJ’s daglige arbej­ de for at holde Danmark grønt be­

står af afhentning og transport af flydende affald som olie/kemika­ lier, fedt og spildevand fra private og virksomheder. Derudover står LMJ for rensning af kloakker i en lang række danske kommuner. ”På industrisiden hjælper vi blandt andet Danmarks store kraftværker med at komme af med aske, som vi suger ud på den mest effektive måde og efter­ følgende pakker i big bags eller

direkte i containere, så det kan komme til deponi det rigtige sted.

Som grøn virksomhed har vi fokus på miljø under hele processen – fra vores moderne vognpark, der lever op til alle krav og standarder, til vores avancerede materiel og kvalitetssikringen i transporten og afleveringen af affaldet. Vi ser det som et stort ansvar og en vigtig samfundsopgave at fjerne privat­ og erhvervsaffald på den

bedst mulige måde og følge det helt til dørs i en ansvarlig proces, som er vores bidrag til sunde kloakker, et succesrigt erhvervsliv og et grønnere Danmark. Det hele dokmenteres via vores certificere­ de miljøledelsessystem ISO 14001 og arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001”, siger Thomas W. Larsen.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Kim Vadskær

12 PROFIL – VORESNYEGENBRUG.DK

NÅR AFFALD BLIVER TIL GULD ANNONCE

Intelligent software optimerer hele affaldsprocessen Software og køretøjsteknologi fra AMCS optimerer de operationelle og forretningsmæssige processer i håndtering af affald, så både omkostninger og forurening reduceres.

Hver eneste dag sikrer software og køretøjsteknologi fra AMCS optime­ ring af affaldshåndteringen på 14.000 køretøjer og mere end 3.000 anlæg i Europa, USA og Australasien til en samlet omsætning på mere end 30 milliarder kroner.

Software og teknologiløsninger fra AMCS hjælper verdens førende virk­ somheder inden for industri/erhverv, det kommunale, affaldsdepoter, råva­ rehandel, farligt affald og logistik med at nedbringe omkostninger, effektivi­ sere indsamling, tracke transporter og mindske forurening.

Det sker med en suite af teknologi­ løsninger, der optimerer processerne på fire hovedområder.

Mens AMCS’ software til ruteopti­ mering sikrer, at transportfirmaet benytter det færrest mulige antal

biler, kører ad de mest hensigtsmæs­ sige ruter og forurener mindst muligt, hjælper softwaren til administration kunden at forstå og planlægge disse operationer. ­ Det er et administrationssystem, vores kunder bruger til at holde styr på kundehenvendelser, igangværende ordrer og håndteringen af containere og beholdere. Med det tredje element kan kunden tracke og tagge contai­ nere og beholdere, så kunden altid kender den aktuelle status. Er contai­ neren afhentet, og hvor befinder den sig? Det sker ved hjælp af sensorer, så vi altid kan matche containeren med kunden og den specifikke ordre.

Det gør det også muligt i kombination med GPS­koordinatorer at registrere og måle, at beholderen er blevet løftet, og hvor og hvornår det er sket, forklarer David Griffin, Head of Sales, Nordics and Baltics, i AMCS.

Det fjerde software­element sørger for at veje containeren og de forskellige fraktioner som eksempelvis plast, fødevarer og metal, så det altid kan spores, hvor meget af hver fraktion, der er blevet genbrugt eller sendt til forbrænding. ­ Det er værdifuld information og dokumentation for kunder, uanset om de er kommuner med ansvar for affaldsindsamling eller produktions­ virksomheder, der skal rapportere deres håndtering af affald. I det hele taget genererer vores løsninger enor­ me mængder af data, som kan bruges til konstant at udvikle nye, smartere og grønnere processer, der reducerer forurening og giver mulighed for fair afregning, når en virksomhed eller forbruger skal have hentet sit affald, siger David Griffin.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESNYEGENBRUG.DK 13

STOR FOKUS PÅ CIRKULÆR ØKONOMI

”Der er et stort eksportpotentiale inden for grøn teknologi og genbrug.”

Danske virksomheder kan se frem til forbedrede konkurrencevilkår, efterhånden som EU-Kommissionens nye pakke om cirkulær økonomi implementeres.

EU’s nye plan om cirkulær økonomi handler om at

lukke ressourcekredsløbet og få den maksimale værdi ud af materialer og produkter til gavn for miljø og økonomi. Planen blev i juni i år vedtaget af alle Europas miljøministre og indeholder de initiativer, som Kommissionen vil tage frem mod 2020. Planen knytter sig til hele cirklen i den cirkulære økonomi, herunder design, produktion, forbrug, affald og sekundære råmaterialer.

Tilbage i 2013 satte regeringen med ressourcestra-

tegien ”Danmark uden affald” skub i en bevægelse fra et ”forbrug og forbrænd”-Danmark over mod et samfund, hvor materialerne bruges igen og igen.

Det har bevirket, at stadig flere virksomheder i Danmark ser affaldet som en ressource, der kan bruges i nye produkter og kredsløb.

Men ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er der stadig et enormt, uudnyttet potentiale i at udnytte affald og andre biprodukter i sektorer som byggeri, fødevareindustri og maskinproduktion.

Ministeren arbejder derfor for, at endnu flere danske virksomheder får de bedste muligheder for at blive en del af den cirkulære økonomi.

– Cirkulær økonomi er sund fornuft. Det er godt for miljøet og indeholder store potentialer for at styrke dansk erhvervsliv, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

– Vi er i det hele taget meget dygtige på det her område, og derfor ligger der også et stort eksportpotentiale foran os inden for grøn teknologi og genbrug, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Ifølge Esben Lunde Larsen vil det desuden gavne

den danske konkurrenceevne, når flere EU-lande skal til at kæmpe sig op på det danske niveau for genanvendelse. For mange danske virksomheder er allerede langt fremme i forhold til at udnytte deres affald.

– Med mere ensartede konkurrencevilkår i EU gavner vi både miljøet og skaffer flere arbejdspladser i Danmark. Der er helt sikkert forretningsmæssige og økonomiske gevinster ved cirkulær økonomi, siger Esben Lunde Larsen.

Ministeren henviser til en rapport fra den britiske Ellen MacArthur Foundation, der arbejder for at udbrede tanken om cirkulær økonomi.

De vurderer, at omstillingen alene i Danmark i 2035 kan skabe op imod 13.000 arbejdspladser og øge det danske bruttonationalprodukt med op til 1,4 procent samt øge nettoeksporten med 3-6 procent.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen bygger bl.a. sin optimisme på, at EU-landene fra 2030 højst må deponere 10 procent af alt husholdningsaffald på lossepladser.

I dag deponerer EU-landene i gennemsnit 31 procent af alt husholdningsaffald på lossepladser.

Men Danmark ligger i front og har i årene 2012 til 2014 kun deponeret 1,9 procent af affaldet.

Tallet er 7-8 procent som helhed i Danmark indberegnet danske virksomheder.

Men hvor den danske affaldshåndtering generelt er på rette vej, er der et område, som kræver et helt andet fokus lige nu: Plastaffald i havet.

I 2050 vil der ifølge World Economic Forum være mere plastik end fisk i havene.

– I Danmark har vi godt styr på vores plastaffald, hvoraf en stor del allerede nu bliver genanvendt. Men selvom Danmark generelt håndterer sit affald godt, kan vi sagtens blive bedre til at holde kysterne og havmiljøet fri for plastik,

mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

– Plastikaffald hører på ingen måde hjemme i naturen. De fleste har desværre nok oplevet at møde efterladt affald på stranden. De danske kyster er en stor turistattraktion, og det gavner ikke nogen, hvis en gåtur på stranden bliver en gåtur i affald, siger Esben Lunde Larsen.

Regeringen har afsat tre mio. kr. i Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet til en informationskampagne til strandgæster, turister og fiskere, der kan være med til at minimere henkastet dansk affald på stranden og i havet. Kampagnen forventes lanceret i 2017.

Men det handler også om, at plasticaffald i havene

ødelægger leveforholdene for livet i havene. Fiskene spiser plasticaffaldet, og vi spiser fiskene.

– Vi kæmper i bl.a. EU og FN for at få fokus på plastforurening, der globalt er et kæmpe miljøproblem, siger Esben Lunde Larsen.

– Hvert minut havner et lastbillæs plasticaffald i havet. Vi er nødt til at handle nu, så vi kan beskytte vores sundhed og de næste generationer.

Hver dag tæller, siger miljø- og fødevareministeren.

Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA Esben Lunde Larsen blev udnævnt til miljø- og fødevareminister i februar 2016.

Han har været kandidat for Venstre i Ringkøbingkredsen siden 2008 og har bl.a. været viceborgmester og byrådsmedlem i Ringkjøbing-Skjern Kommune.

Han er uddannet cand.theol og har en erhvervs-Ph.D. fra KU.

Anette Jensen Smith, Eco Branding.

Grøn omstilling til cirkulær økonomi er det bedste markedsføringsredskab i nyere tid, og kan man oven i købet sige til sine kunder, at man er Cradle To Cradle-certificeret, så er man kørende i en Rolls Royce inden for miljø – men uden udstødning, naturligvis.

Sådan siger Anette Jensen Smith, indehaver af konsulentvirksomheden Eco Branding, som bl.a. rådgiver det voksende antal virksomheder, der ønsker at omstille deres produktion til cirkulær økonomi – Udover hensynet til miljøet og markedsføringsværdien har virksomhederne et stærkt økonomisk incitament, fordi de med cirkulær økonomi sparer penge på eksempelvis råmaterialer, kemikalier, vand og affald, siger Anette Jensen Smith.

Hun har lige nu travlt med at rådgive virksomheder, der ansøger om støtte fra tre aktuelle puljer til grøn omstilling: ”Rethink Business” (Midtjylland), "Grøn vækst via grønne forretningsmodeller" (Sjælland) og ”Bæredygtig Bundlinje” (Hovedstadsregionen).

– Virksomhederne bruger vores projektledelse, sparring, og store netværk af specialister til at komme i mål med deres grønne omstilling. Vi er i gang med anden runde, og der kommer en tredje runde i 2017 for næste bølge af interesserede virksomheder, siger Anette Jensen Smith.

Tekst: Peter Klar

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 FREMTID – VORESNYEGENBRUG.DK

ROBOTTER I AFFALDSSORTERING

Ikke bare i Danmark, men i hele Europa vil der komme efterspørgsel på teknologi, der kan hjælpe staterne og deres affaldsindustrier med at genanvende mest muligt affald, siger Mikkel Viager projektleder i INNOSORT. Kilde: Teknologisk Institut

Robotter bliver et vigtigt redskab til at øge genanvendelsen af affald og sikre arbejdsmiljøet og driftssikkerheden på sorteringsanlæg, viser projektet INNOSORT.

Uanset om de bliver sat til at udsorte-

re værdifuldt affald på et rullebånd eller fjerne emner, der udgør en risiko for kvalitet, anlæg og medarbejdere, har robotter vist sig at have stort potentiale inden for affaldshåndtering.

Det er den overordnede konklusion på projektet INNOSORT, hvor et dansk konsortium af aktører fra affaldsbranchen, robotindustrien og flere universiteter gennem fire år har udviklet og udforsket nye teknologier, der kan sortere affald efter kemisk sammensætning og form, så affaldssorteringen i højere grad kan frasortere miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt genanvende værdifulde ressourcer, der

ellers ville gå tabt. Men det er ikke billigt at udvikle robotter, og en del af øvelsen går derfor ud på at finde frem til de rigtige businesscases, hvor en robot bidrager til at skabe tilstrækkelig stor værdi.

– En af projektets deltagere, DanRobotics, kunne på seneste HI Messe (Skandinaviens teknologi- og industrimesse i MCH Messecenter Herning, red.) fremvise en prototype, som kan udsortere printplader fra elektronikaffald. Det er en affaldsstrøm, som der er så god en businesscase på, at DanRobotics allerede har besluttet at lave en opstilling, som kan købes på kommerciel basis, fortæller Mikkel Viager, projektleder i INNOSORT og til daglig ansat i Teknologisk Instituts afdeling for robotteknologi.

Det er vanskeligere at skabe værdi

med en robot, når der skal sorteres almindeligt husholdningsaffald.

– Cirkulær økonomi er et super koncept, men når den plastik, vi kan hive ud fra affaldet, ikke kan indbringe en tilstrækkelig høj kilopris i forhold til at tjene en robotløsning hjem, kan det umiddelbart være svært at opstille en tilfredsstillende businesscase. En løsning kan være et pantsystem som i Holland. Her betaler producenter af plastikemballage en form for gebyr eller pant, når de bruger plastikken, og den går så direkte videre til virksomhederne, der udsorterer plastikken i den anden ende. De får et helt andet incitament til også at udsortere et materiale som plastik, siger Mikkel Viager.

Udover positiv udsortering af af-

faldsemner med værdi har INNOSORT fået bekræftet, at robotter er velegnede til negativ udsortering af emner, der enten kan forringe kvaliteten af affaldet eller udgør en

risiko for driften af sorteringsanlægget og arbejdsmiljøet for dets medarbejdere.

– Manuelt sorteringsarbejde er opslidende og kan afhjælpes med robotter. Omvendt kan robotter støde på så uhåndterbare emner, at der alligevel skal et menneske ind over. Vi vil nok se et tættere samarbejde mellem menneske og robot i fremtiden. En robot kan også udsortere kemikalier og andre ting, der ikke hører hjemme i husholdningsaffald, der søges genanvendt.

Hvis nogen har smidt en oliedunk eller en silikonesprøjte ud med det almindelige affald, kan de forurene hele fraktionen, hvis de kommer med ned i neddelingsmaskinen, og så bliver affaldet meget mindre værd. I Holland besøgte vi et meget stort behandlingsanlæg, hvor noget så banalt som båndstrimlen fra et gammeldags VHS-bånd havde forårsaget et totalt driftsstop.

Derfor kan robotten også bruges til at udsortere emner, som udgør en potentiel risiko for driften af et sorteringsanlæg, siger Mikkel Viager.

INNOSORT sluttede i september efter fire års vellykket arbejde, men alle deltagere i projektet er interessereret i at fortsætte, når nye bevillinger fra fonde er på plads.

– Danmark har opbygget et forspring i Europa på dette område, og det kan vi udnytte, når EU i de kommende år vil kræve højere genanvendelse af affald af sine medlemslande. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa vil der komme efterspørgsel på teknologi, der kan hjælpe staterne og deres affaldsindustrier med at genanvende mest muligt affald, siger Mikkel Viager.

Tekst: Peter Klar

ANNONCE

Kalundborg Forsyning fokuserer på effektiv, bæredygtig udnyttelse af ressourcerne På basis af ideerne i cirkulær vandøkonomi omdanner Kalundborg Forsyning spildevand til fjernvarme til glæde for både miljøet og kunderne.

Hos Kalundborg Forsyning er effektivitet og bæredygtighed nøgleord. Forsynings­ selskabet opbygger et system, hvor man både opnår bedre rensning af spildevandet og producerer varme til fjernvarmesyste­ met, og det sker på baggrund af et målret­ tet fokus på cirkulær vandøkonomi. ­ Når vi taler om cirkulær vandøkonomi, handler det om, at vi tænker over, hvad vi kan bruge spildevandet og vandressourcer­ ne til. Vi spørger os selv, om det overhove­ det skal hedde spildevand og ikke snarere ressourcevand, siger direktør i Kalundborg Forsyning, Hans­Martin Friis Møller, og tilføjer: ­ Arbejdet med cirkulær vandøkonomi gør, at mange forsyninger i Danmark er

utrolig effektive og rent faktisk producerer mere energi, end de bruger, samt udnytter en lang række stoffer i spildevandet. Alt sammen med det formål at gøre det billige­ re for kunderne.

Forsyningen i Kalundborg vil inden læn­ ge blive udbygget med en ny varmepumpe på 10 MW for at øge produktionen af bæ­ redygtig energi. Varmepumpen vil kunne dække en tredjedel af fjernvarmeforbruget i Kalundborg.

For Hans­Martin Friis Møller er det natur­ ligt, at Kalundborg Forsyning både tænker på effektivitet og bæredygtighed. ­ Kalundborg er arnestedet for at tænke i cirkulær økonomi. I 40 år har virksomheder gennem Kalundborg Symbiosen samarbej­

det om at udvikle et system, hvor virksom­ hederne udnytter hinandens restprodukter, så det, der ellers ville være endt som spild, bliver til ressourcer, siger han.

Ideerne i cirkulær økonomi vil også frem­ adrettet spille en stor rolle i Kalundborg Forsyning. ­ Som multiforsyning har vi netop mu­ ligheden for at tænke på tværs og udnytte synergierne mellem forsyningsarterne, påpeger Hans­Martin Friis Møller. ­ Skal man have en fornuftig udnyttelse, som samtidig er bæredygtig, kræver det, at man er opmærksom på de muligheder, der ligger i at kigge bredt, og i at skabe samar­ bejder, afslutter han.

GENANVENDELSE SPARER PÅ NATURENS RESSOURCER. OG DU GØR EN FORSKEL ÉN PANT AD GANGEN.

Hvert år afleverer danskerne omkring 1 milliard engangsflasker og dåser.

Det svarer til cirka 3 millioner om dagen. Dansk Retursystem sørger for, at de bliver genanvendt og har eneretten til at drive det danske pant- og retursystem.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 FOKUS – VORESNYEGENBRUG.DK

HVAD EN VATPIND KAN LÆRE OS OM HAVFORURENING Plast-forurening til havs skyldes ikke kun uansvarlige sømænd. Også landkrabber med dårlige vaner spiller en rolle.

Kilderne til havforurening er flere og mere komplekse end blot det traditionelle trusselsbillede af en uansvarlig kaptajn, der dumper besværligt affald til havs og undlader at indberette gods, der er skyllet over bord af en høj sø.

Det ved KIMO International – den internationale sammenslutning af kystkommuner, der arbejder for at forbedre hav- og kystmiljøet – alt om.

Organisationen forsøger at påvirke indsatsen på alle niveauer – fra politikere nationalt og internationalt til den enkelte forbruger på land, der nok har et større medansvar for havforureningen, end man lige skulle tro.

Det bliver bl.a. synligt, hver gang KIMO Danmark sammen med Naturstyrelsen laver projekter på udvalgte danske strande, hvor affald bliver opsamlet, talt og analyseret.

Eksempelvis ender overraskende mange vatpinde på strandene.

– Folk renser ikke ører på stranden, så vatpindene kommer mere sandsynligt fra krydstogtskibe.

Men det, vi er mest bange for, er, at vatpindene er smidt i toilettet i et hjem på land og af en eller anden grund ikke bliver fanget i de kommunale rensningsanlæg, hvorefter

SENSORER SIKRER EFFEKTIV TØMNING

opfattelse, at den gummi, som friktionen mod asfalten slider af bildæk, bliver skyllet ned i grøfterne og videre ud i åer og vandløb for til sidst at ende i havet. Hvis det er sandt, er vi ude i en udfordring, hvis løsning jeg ikke lige har fantasi til at forestille mig.

Ude på havene skal der en hold-

Preben Friis-Hauge er formand for KIMO Denmark, en del af den internationale sammenslutning af kystkommuner, der arbejder for at forbedre hav- og kystmiljøet.

de ryger ud i havet sammen med det rene, rensede vand og bliver en del af mikroplast-forureningen. Vi er nede i ting, der umiddelbart kan synes små, men deres påvirkning af miljøet er større end som så, og de er symboler på en adfærd hos mennesket, vi skal forsøge at ændre, hvis vi vil en stor del af havforureningen til livs, siger Preben Friis-Hauge,

formand for KIMO Danmark, byrådsmedlem i Varde og medlem af regionsrådet i Region Sydjylland for Venstre.

Landkrabbernes medansvar for problemet med mikroplast i havene er stadig et underbelyst emne.

– Det er ikke videnskabeligt dokumenteret endnu, men i mange ekspertmiljøer hersker også den

ningsændring til, og venlige opfordringer rækker ikke. Der skal økonomiske incitamenter eller skærpede lovkrav på bordet.

– Vi så gerne, at man kunne animere fiskepartøjer til at tage det affald, de får ombord med deres net, med i havn i stedet for bare at dumpe det igen. Det vil kræve en eller anden form for økonomisk kompensation. Vi ønsker også en form for affaldsregnskab på både almindelige fragtskibe og tankskibe, men også store krydstogtskibe med flere tusinde passagerer ombord.

Hvis de får så og så mange råvarer ombord, bør de generere så og så meget affald, som de afleverer ved hvert anløb af en havn, siger Preben Friis-Hauge.

Tekst: Peter Klar

FAKTA Kimo International har mere end 70 medlemmer og associerede medlemmer fra Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien, Sverige, Danmark, Færøerne og Litauen.

Sensoren fra Waste Control sidder på undersiden af affaldscontainerens låg.

– Det er et kæmpe spild af ressourcer for alle parter, at der bliver hentet en halvfuld affaldscontainer – både økonomisk for kunden, miljømæssigt for samfundet og rent trafikalt, siger Martin Jacobsen, partner i firmaet Waste Control, der har udviklet en ny ultrasonisk sensor, som placeres på undersiden af låget og måler afstanden ned til affaldet.

Sensorerne er via en centralt placeret router forbundet med en database, som sender besked til vognmanden, når containeren skal tømmes.

Sensorerne fra Waste Control er i test på Copenhagen Street Lab og andre steder, hvor der testes IOT- (Internet of Things) og Smart City-løsninger, og de første modeller forventes på markedet ultimo 2016.

– Resultaterne taler deres tydelige sprog med besparelser i antal tømninger på op til 70 procent. I gennemsnit reduceres tømningerne med 40 procent, og vognmanden kan spare op til 15 procent af sin vognpark, siger Martin Jacobsen.

Sensoren er prissat, så den er gratis, hvis kunden sparer bare én tømning om måneden, idet Waste Control opkræver 40 kr. pr. sensor i abonnement om måneden, og det er, hvad en gennemsnitlig tømning i Danmark koster.

Læs mere wastecontrol.dk.

Tekst: Peter Klar

ANNONCE

ELDAN RECYCLING: GENBRUGSMASKINER FRA FAABORG TIL HELE VERDEN Med base i Faaborg producerer Eldan Recycling maskiner, udstyr og samlede løsninger til genbrug af blandt andet dæk, kabler, elektronik og industriaffald til kunder på alle kontinenter.

Der er sket meget, siden Ejvind Laursen for 60 år siden grundlagde den maskinfabrik, som i dag hedder Eldan Recycling.

Men virksomhedens fokus på udvikling og fremstilling af kvalitetsmaskiner og udstyr til genbrugsindustrien er stadig det samme, ligesom Eldan Recycling fortsat har hele sin produktion I Danmark. Eldan Recycling leverer alt fra enkeltdele til samlede løsninger, og alle produkter fremstilles af virksomhedens 100 medarbejdere på fabrikken i Faaborg. ”Vi er en virksomhed med stort fokus på eksport, og det interessante er, at alting er lavet i Danmark. Der er ikke så meget industri tilbage i Danmark, som har fuld produktion, men det har vi. Vi udfører svejsning,

bearbejdning, montering, elmontering og så videre i Danmark”, fortæller Eldan Recyclings Managing Director, Toni Reftman, og tilføjer, at Eldan Recycling sætter stor pris på at producere i Danmark: ”Det er jo lidt specielt for os. Vi er glade for at kunne sige, at vores produkter er ’Made in Denmark’ eller ’Made in Scandinavia’, når vi taler med vores kunder i resten af verden.”

Eldan Recycling producerer maskiner og udstyr til genbrug af alle former for affald med særligt fokus på maskiner til genbrug af dæk, kabler, elektronik og industriaffald. Virksomheden er repræsenteret med kontorer

flere steder i verden og havde alene sidste år kunder i mere end 70 lande.

FAKTA Eldan Recycling blev grundlagt af Ejvind Laursen i København i 1956 under navnet Ejvind Laursen Maskinfabrik. I 1971 flyttede virksomheden til Faaborg på Fyn. I 1980 overtog Ejvind Laursens søn, Steen Laursen, Ejvind Laursen Maskinfabrik og ændrede dens navn til Eldan. i 1999 blev Eldan købt af svenske Carl Bennet AB, i 2000 blev Eldan en del af miljøsektionen i Carl Bennet AB - Lifco AB, og i 2014 blev Lifco Group børsnoteret på Nasdaq i Stockholm.

P. Olesen sa

P. Olesen sa – nedbrydning & miljøsanering

Nedbrydning

– nedbrydning & miljøsanering

Miljøsanering Nedbrydning

Miljøsanering

– Total og delvis nedbrydning

– –Asbest Total og delvis – PCB nedbrydning

– Asbest

– PCB

– Oprydning efter brand/storm

– –Blymaling Oprydning efter – Skimmelsvamp brand/storm

– Blymaling

– Skimmelsvamp

– Modtager ikke-farligt byggeaffald

– Modtager ikke-farligt byggeaffald

Professionelt arbejde udføres over hele landet

P. Olesen & Sønner +45 7566 2500

mail@p-olesen.dk

Professionelt arbejde udføres over hele landet

P. Olesen & Sønner

a s

www.p-olesen.dk

+45 7566 2500

Nedbrydning Nedbrydning

mail@p-olesen.dk

a s

www.p-olesen.dk

Miljøsanering Miljøsanering

– Total og delvis–nedbrydning Total og delvis nedbrydning

– Asbest

–– Asbest PCB

– Oprydning efter – Oprydning brand/storm efter brand/storm

– Blymaling

– Blymaling Skimmelsvamp– Skimmelsvamp

– PCB

– Modtager ikke-farligt – Modtager byggeaffald ikke-farligt byggeaffald

P. Olesen sa

P. Olesen sa – nedbrydning & miljøsanering

– nedbrydning & miljøsanering

Genbrug – Vi sælger brugte byggematerialer fx. beton, neddelt træ og asfalt

Nedbrydning

Miljøsanering

– Total og delvis nedbrydning

– Asbest

– PCB

– Oprydning efter brand/storm

– Blymaling

– Skimmelsvamp

– Modtager ikke-farligt byggeaffald

Professionelt arbejde udføres over hele landet

P. Olesen & Sønner +45 7566 2500

mail@p-olesen.dk

a s

www.p-olesen.dk

Professionelt arbejde udføres over hele landet

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 MULIGHEDER – VORESNYEGENBRUG.DK

Det er vigtigt, at der ved en yderligere satsning på central sortering sikres konkurrence på markedet, for kun på den måde kan branchen udvikle sig og hele tiden forbedre sine produkter, siger Jesper V. Heinzl, salgs- og marketingchef i Dansk Affald.

CENTRAL SORTERING AF AFFALD Når borgerne er motiverede for at foretage den indledende sortering, har central sortering en selvforstærkende virkning gennem hele processen til glæde for industri, miljø, kommuner – og borgere.

Når kommunale og private danske

sorteringsvirksomheder som Ribe Flaskecentral A/S, AFLD I/S og Dansk Affald A/S i Vojens sorterer indsamlet affald centralt på deres anlæg for derefter at sende de rene fraktioner videre som råvarer til eksempelvis glas-, plast- og metalindustrien, har forbrugerne gjort et vigtigt stykke forarbejde ved at lave den første sortering ude i husholdningerne.

Og når bare det er synligt for borgere og kommuner, at det indsamlede affald rent faktisk havner som genbrug i de rette industrier, skorter det ikke på motivation til at gøre arbejdet rigtigt.

Ifølge branchen selv er potentialet i central sortering så stort, at

det kan få en stor selvforstærkende virkning, hvis flere borgere begynder at sortere deres affald, inden det afhentes.

”Når det gælder borgerne, oplever vi faktisk, at de rigtig gerne vil gøre en indsats og sortere bedst muligt.”

– Der opstår en positiv spiral, fordi man med central sortering kan skabe et system, der gør det meget nemt for borgerne at skille sig af med forskellige typer af genanvendeligt affald. Det øger motivationen for at sortere affaldet

jocas intelligente undergrundscontainere er fremtidssikrede og kan alle integreres med: • Adgangskontrol – så kun bestemte brugere har adgang

på den rigtige måde. Når den øgede genanvendelse er på plads, får vi en øget volumen i branchen. Der vil være større mængder af genanvendeligt affald i spil, og øget volumen giver mulighed for at investere i ny teknologi. Når vores teknologi bliver forbedret, kan vi lave endnu bedre udsorteringer, og det giver bedre afsætningsmuligheder, idet industrien efterspørger et jævnt flow af rene, genanvendelige råvarer.

Jo bedre en vare, det genanvendte affald udgør, desto bedre økonomi er der omkring affaldsproduktet, og dermed kan kommunerne og deres forsyningsselskaber tilbyde borgerne en øget service, som gør det endnu nemmere for borgerne at sortere, og så kører spiralen forfra med forstærket virkning, siger salgs- og marketingchef i Dansk Affald, Jesper V. Heinzl.

Dansk Affald kalder sit sorteringssystem Duo-Flex, som ude hos borgeren supplerer husstandens normale dagrenovationsbeholder

med en ekstra beholder med to kamre kaldet hhv. P3 (Pap, Papir og Plastfolie) og MGP (Metal, Glas og hård Plast).

På Dansk Affalds højteknologiske

anlæg i Vojens bliver indholdet af de to beholdere sorteret på hvert sit anlæg, og de udsorterede rene fraktioner sælges til højest bydende og resulterer i en overskydende værdi, der kan føres tilbage til kommunerne.

– For industrien betyder central sortering, at råvarerne bliver billigere, og ud over den økonomiske fordel er der profilering i at gøre noget godt for miljøet. Og når det gælder borgerne, oplever vi faktisk, at de rigtig gerne vil gøre en indsats og sortere bedst muligt. Erfaringer viser, at dagrenovationsmængden til forbrænding falder med introduktion af husstandsindsamling af de genanvendelige affaldstyper. Og borgerne vil gerne sortere mere.

Efter en forsøgsperiode med ca.

1.200 borgere, hvor vi tilbød dem i et udvidet Duo-Flex at sortere drikkekartoner og tekstiler, svarede 97 procent, at de godt kunne tænke sig, at systemet blev indført permanent, siger Jesper V. Heinzl.

Danmarks ressourcestrategi forpligter landets kommuner til at genanvende mindst 50 procent af husholdningsaffaldet i 2022 og EU-kommisionens nye mål for fremtidens affaldshåndtering sigter på 65 procent i 2030.

I dag får mere end en mio. danske borgere indsamlet blandet affald i en eller anden form til central sortering.

– Og det er vigtigt, at der ved en yderligere satsning på central sortering sikres konkurrence på markedet, for kun på den måde kan branchen udvikle sig og hele tiden forbedre sine produkter til glæde for industrien, miljøet, borgerne og kommunerne, siger Jesper V. Heinzl.

Tekst: Peter Klar

Intelligent affaldssortering fra joca joca har Danmarks største udvalg af nedgravede affaldscontainere

Kan rumme op til 5 m3 affald

• Niveaumåling – hvor beholderen automatisk melder, hvornår den skal tømmes • Vægt – der kan veje hvert affaldsindkast • Komprimator – som presser affaldet sammen med stor kraft • Solceller – så tilslutning til strøm ikke er nødvendig

www.joca.dk

Industrivej 6 DK-7830 Vinderup +45 97 44 36 66 joca@joca.dk

MERE end bare grøn gas, tak.

Hvert år omdanner NC Miljø store mængder organisk affald til grøn energi i samarbejde med Danmarks Biogasanlæg. NC Miljø er markedets ledende i Danmark og har udviklet maskiner og processer, der gør os i stand til at arbejde målrettet for at omdanne det organiske affald samt emballagen til bæredygtige ressourcer.

Ser du Danmark som et grønt forbillede? Det er meget nemmere sagt end gjort. Med NC Miljø kan du gøre en reel forskel med en miljørigtig og cirkulær tankegang. Med vores teknologi kan vi indsamle alt organisk affald også i sin originale emballage, og vi har en løsning for alle brancher og sektorer – herunder også den kommunale sektor.

Vi har gjort teori til en grøn virkelighed – vil du være med?

Vi kører allerede i hele Danmark og vi kan tilbyde totale løsninger inden for affald.

Ring: 65 33 15 90 – eller se mere på: www.ncmiljo.dk.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: VandTek 2016 - MCH/Lars Møller

Foto: VandTek 2016 - MCH/Lars Møller

20 FOKUS – VORESNYEGENBRUG.DK

JUNKBAGS ER DET NYE SORT INDEN FOR AFFALDSHÅNDTERING

En Junkbag er en stor blå nylonsæk, som nemt kan placeres et sted, hvor en kran kan hente den.

Årets messe samlede 146 udstillere fra vand- og afløbsbranchen.

Civilingeniør fra DTU Miljø, Camilla Tang, vandt den nyindstiftede pris ”Best Student Project” for sit projekt.

STORE VISIONER I VANDBRANCHEN VandTek-messen samlede igen den danske vandbranche, hvor det ikke skorter på innovation og visioner i arbejdet med en af de knappeste ressourcer i verden.

Derfor skal der sættes målrettet ind på relevante markeder i form af byer, nationer og regioner, der efterspørger danske løsninger.

I Danmark tapper vi rent vand fra hanen som en selvfølge, men for menneskeheden som helhed er vand en af jordens knappeste ressourcer – og det er et forhold, den samlede danske vandbranche tager meget alvorligt, viste fagmessen VandTek, som i september blev afholdt i Lokomotivværkstedet i København.

Et af messens højdepunkter var arrangementet "Pit Stop Vandvision", der præsenterede handlingsplanen for virkeliggørelsen af Vandvision 2025, som blev vedtaget af 42 beslutningstagere fra virksomheder, videninstitutioner, organisationer og forsyninger på vandområdet på Vandtopmødet tilbage i februar 2015.

Handlingsplanen udstikker pejlemærker og beskriver aktiviteter inden for fire hovedområder: Innovation, Udstilling af danske løsninger, Nærmarkeder og Globale markeder.

Vandvisionens mål er, at den danske vandbranche skal fordoble eksporten i løbet af en 10-årig periode og sikre 4.000 nye arbejdspladser.

”Et vigtigt bidrag til fordoblingen af eksporten bliver derfor at fremme bæredygtige vandløsninger gennem ambitiøst sektorsamarbejde med udviklings- og vækstlande.”

Når det gælder innovation, udpeger handlingsplanen tre satsningsområder, der skal fokuseres på i forhold til eksport: Klimatilpasning, Symbioser inden for branchen samt Genbrug og forædling af vand.

Arbejdet med at identificere, analysere og synliggøre de mange

eksisterende løsninger, vandbranchen allerede har søsat, skal intensiveres, da indsamling af erfaring ved installerede løsninger ses som en forudsætning for at vælge relevante eksportmarkeder og beskrive fordele ved danske teknologier.

Spændvidden i den danske vandbranches erfaringer og løsninger vil ifølge handlingsplanen gavne den danske eksport både på højteknologiske nærmarkeder, hvor man i forvejen har godt styr på sit vand og derfor vil efterspørge specifikke, avancerede løsninger, og på globale udviklingsmarkeder, hvor der er et voksende behov for mange af de gennemprøvede vandløsninger.

Et vigtigt bidrag til fordoblingen af eksporten bliver derfor at fremme bæredygtige vandløsninger gennem ambitiøst sektorsamarbejde med udviklings- og vækstlande og ved at etablere partnerskaber for grundvandbeskyttelse og nedbringelse af vandspild flere steder i verden.

der konkluderer, at pellets fra blødgøring af drikkevand ikke blot skal ses som affald, men kan være et potentielt alternativ til kalk i flere industrier.

I alt otte studerende fra danske uddannelsesinstitutioner var blevet udvalgt til at deltage i konkurrencen.

Som vinder skal Camilla Tang nu deltage på Young Water Professionals (IWA) konferencen i Wien i 2017.

VandTek blev afholdt første gang i 2009 og arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med DANVA, Dansk Miljøteknologi, KL, Dansk Industri, Spildevandsteknisk Forening (STF) samt en række centrale og store aktører i den danske vandbranche. Årets messe samlede 146 udstillere fra vand- og afløbsbranchen under hovedtemaerne rent drikkevand, klimatilpasning, spildevand og industriel anvendelse.

Tekst: Peter Klar

I den danske vandbranche bobler

det med gode idéer, også blandt de yngre bidragydere. Den nyindstiftede pris ”Best Student Project” uddelt af Young Water Professionals Danmark og DANVA gik til civilingeniør fra DTU Miljø, Camilla Tang, der fik prisen for et projekt,

Sådan håndterer du miljøfarlige stoffer Scan QR-koden og se hvordan vi sammen passer på mennesker og miljø...

FAKTA De fire centrale hovedtemaer på VandTek: 1) Industriel anvendelse, optimering, fødevareproduktion, energi, 2) Rent drikkevand, 3) Store regnmægder - klimatilpasning, 4) Spildevand.

Hvis du bor i København, Århus eller andre tætbefolkede områder i Danmark, så har du nok fra tid til anden været irriteret over at skulle køre uden om en container placeret ved vejkanten.

I mange kommuner er det heller ikke så nemt længere at få tilladelse til at placere en container, når man skal af med større mængder affald.

Løsningen på dette er de smarte Junkbags, som kan erhverves i de fleste store byggemarkeder rundt omkring i Danmark.

– En Junkbag er en stor blå nylonsæk, som nemt kan placeres i haven, ved husmuren eller andre tilgængelige steder, hvor en kran kan hente den. Genererer man for eksempel affald i en baggård, kan man også placere Junkbag på en palle og køre den ud til vejen, når kranbilen kommer forbi for afhentning, fortæller Jens Risom, direktør i Junkbusters Danmark, der tilbyder forskellige løsninger til håndtering af affald og i 2012 introducerede de blå Junkbags på markedet.

Der er stigende efterspørgsel på Junkbag, som i bund og grund er en big bag – bare designet til håndtering af affald. Den fås i tre størrelser specielt udviklede til at håndtere alle former for byggeaffald samt haveaffald.

– En Junkbag er en praktisk løsning til alle affaldstyper og mængder og hjælper desuden med at få affaldet sorteret, som er både vigtigt for miljøet og i mange tilfælde et lovkrav, siger Jens Risom.

En Junkbag i mellemstørrelsen kan rumme helt op til 1,7 m3 affald og belastes op til 1,5 tons.

Processen er nem og lige til at gå til: kunden køber en bag, fylder den med affald og bestiller afhentning – i hele landet.

Tekst: Peter Klar

Åbent brev til finansministeren

Kære Claus Hjort Frederiksen Regeringen vil sikre finansieringen af Danmarks velfærdssamfund med sin 2025-plan. Det sætter vi stor pris på. Det er nemlig vores børns fremtid, det gælder. Så vi håber virkelig, at I bliver enige om en aftale inde på Christiansborg.

Vi er virksomheden WASTECONTROL. Vi vil gerne fortælle, hvor nogle af velfærdspengene kan komme fra. Det kan vi, fordi vi står bag et banebrydende koncept, som kombinerer affaldshåndtering og it-teknologi. Det er greentech, og det virker.

Allerede i dag sparer vi institutioner og virksomheder for meget store summer.

Et punkt i regeringens 2025-plan er at minimere husholdningernes udgifter til affaldsafhentning. God idé, men der er et problem. I dag bliver affald hentet efter et fastlagt skema, uanset om containerne er proppede, halvfyldte eller tomme.

Det problem har vi løst. WASTECONTROL er et sensorsystem, der automatisk sørger for, at skraldevognen først kommer, når der er brug for den. Vores kunders erfaring er, at antallet af tømninger reduceres mellem 40 og 75 pct. Systemet fungerer, og det er billigt.

Det koster kunden 40 kr. om måneden pr. enhed. Ja, du læste rigtigt. Kun 40 kroner.

Der er 3,5 millioner affaldscontainere i Danmark, og de tømmes gennemsnitligt to gange om ugen. Hvad det kan give af besparelser i kroner og øre, kan du jo sætte regnedrengene i ministeriet til at kigge på. Reduktionen i tung trafik og CO2-udledning er bare en bonus.

Så kære Claus Hjort Frederiksen, kig forbi WASTECONTROL.dk og bliv klogere på det enorme potentiale i teknologien. Alle andre er selvfølgelig også velkomne til at kigge med.

Med venlig hilsen Lars Kruse Ravnsbeck Martin Stentoft Jacobsen

Wastecontrol ApS | Cvr: 35 23 38 06 | Mail: mail@wastecontrol.dk | Tlf: +45 31 31 00 99

tre

ljø

cen

NORRECCO

i:

Vi tager os af jorden !

) .S ) h b dt (K bh. Ø en n k e d en en (K t Go s ve avn erød k ø r P rdh All bæ rn e No Ho rev se G en Od i em

Modtagelse og miljørigtig behandling af bygge- og anlægsaffald.

Modtagelse af jord til kartering samt alle typer af forurenet jord til rensning.

Brændbart affald samt affald til sortering.

Salg af grus, muldjord og genbrugsmaterialer.

NORRECCO A/S

tel. 70 25 25 32

info@norrecco.dk

www.norrecco.dk

Velkommen til Ove Kock Håndværk fra bunden og kundetilpassede løsninger er vores speciale.

Firmaet Ove Kock blev grundlagt i 1970 af Ove Kock.

Firmaet har igennem årene beskæftiget sig med opbygning af nye lastbiler samt reparation af hydraulisk udstyr på disse.

Ove Kock er kendt for et omfattende servicenetværk, og sætter altid kunderne først!

Firmaet vægter højt at være med til at udvikle fremtidens produkter og står gerne til rådighed med sparring fra vores kvalificerede medarbejdere.

Ove Kock har igennem en årrække samabejdet med den tyske producent af renovationsbiler ZOELLER, samt den franske producent FAUN. I 2014 er der siden blevet indgået samarbejde med den svenske producent JOAB. Innovative løsninger inden for renovationsbiler Hos Ove Kock arbejder vi desuden innovativt med at skabe de bedste løsninger for vores kunder, så vi kan tilbyde standard- eller el aggregater bygget på dieseleller gas chassiser alt efter ønske.

Kontakt Frank Hansen på fh@ovekock.dk eller Rolf Hansen på rh@ovekock.dk for yderligere information.

Kontaktinformation:

Ove Kock · Murevej 14, 6710 Esbjerg V · Huginsvej 8, 4100 Ringsted Tlf: 76117777 · E-mail: info@ovekock.dk · www.ovekock.dk