Fremtidens sundhedssektor #4

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

SUNDHEDSSEKTOR FREMTIDENS

NR 4 ∙ SEPTEMBER 2016 VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

MED FOKUS PÅ LØSNINGER

PETER HUNTLEY

ADM. DIREKTØR I BRANCHEORGANISATIONEN MEDICOINDUSTRIEN

”Vi kan få bedre behandling, patientsikkerhed og effektivisering” ROBOT HJÆLPER MED kemobehandling

Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen september 2016

STINNE AALØKKE BALLEGAARD

Om velfærdsteknologi

STOR SUNDHEDSTEKNOLOGISK EVENT WHINN afholdes i Odense

HANS ERIK HENRIKSEN

BENT HANSEN

TELEMEDICIN

Bedre patientoplevelse

Fremtidens sundhedssektor under pres

til KOL-patienter

Oras Medipro Oras Medipro er en produktfamilie specielt designet til hospitaler, klinikker og plejesektoren, som har specielle krav til armaturer grundet strenge guidelines for hygiejne og ergonomi.

ORAS ARMATUR A/S, Strevelinsvej 12, 7000 Fredericia Telefon 7595 7433, Telefax 7595 8027, E-mail: info.denmark@oras.com, www.oras.com

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

LEDER – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

“Den store udfordring er at sikre sammenhængende og velkoordinerede patientforløb.”

Kjeld Møller Pedersen

Professor, sundhedsøkonomi-og politik, Syddansk Universitet

S

Følg os digitalt:

europeanmediapartnerdanmark

Cennet Kucuk, Projektleder

INDHOLD 4

Fremtidens sundhedssektor

6

Bedre patientoplevelse

8

Fremtidens sundhedsteknologi

12 Profilinterview – Peter Huntley 14 Velfærdsteknologi øger livskvaliteten 16 Telemedicin 18 Hjælp til kronisk syge patienter 20 Sygdom på hospitalet

Centraliseringen er en konsekvens af to hovedkræfter: Specialisering og hensigtsmæssig udnyttelse af speciallægernes tid. Med den stigende specialisering blandt læger og andre sundhedsprofessionelle – at vide mere og mere om mindre og mindre er ikke en forslidt vittighed – skal de have et mindstetal af patienter indenfor for deres speciale for at vedligeholde og udvikle deres færdigheder og dermed sikre gode behandlingsresultater.

Dette betyder, at befolkningsgrundlaget for en række specialer er stigende og dermed bliver der plads til færre hospitaler.

Når patienter er medicinsk færdigbehandlet, skal de udskrives. Yderligere pleje, genoptræning og kontrol efter sygehusbehandling varetages i fælleskab af praktiserende læger og kommunerne. I det nære sundhedsvæsen oplever man et stigende pres på grund af faldende liggetid på sygehusene, et stigende antal patienter, og fordi sygehusene i stigende grad alene behandler og ikke yder pleje ud over, hvad der sker i forbindelse med behandling.

Genoptræning efter sygehusbehandling blev en kommunal opgave ved kommunalreformen i 2007.

Den store udfordring for sundhedsvæsenets tre parter er at sikre sammenhængende og velkoordinerede patientforløb. Med faldende liggetider og flere og flere patienter er det en vedvarende og krævende udfordring. Et supersundhedsvæsen skal også sikre, at dette er i orden.

voresnyesundhedssektor.dk

Danmark er rigtig godt med, når det kommer til sundhedsløsninger for sundhedspersonale og borgere, som skal gøre hverdagen nemmere, se side 8 for sundhedsteknologiske løsninger som Whinn 2016 sætter fokus på i oktober. Læs også artiklen om hvordan fremtidens sundhedsvæsen kommer til at se ud på sigt på side 4-5.

Glem ikke at læse profilinterviewet med Peter Huntley for at få mere viden om medicobranchen. God læselyst!

10 Medico-sikkerheden styrkes

SUPERSYGEHUSE – SUPER SUNDHEDSVÆSEN? upersygehuse er betegnelsen for de 21 akutsygehuse, der i fremtiden modtager akutte patienter døgnet rundt. Der bygges og renoveres sygehuse for 50 – 60 milliarder frem mod 2022, hvor Odense Universitetshospital står færdigt med 225.000 kvadratmeter – eller næsten 1300 parcelhuse a 175 kvm. Byggerierne koster fra én til fem mia. kr. pr. stk. – med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på omkring kr. 25.000. Det er en historisk stor satsning på niveau med Femern-forbindelsen. Resultatet er et nyt sygehuskort med færre sygehuse, nok 30-35, idet der vil være sygehuse, som ikke har akutmodtagelse.

Hvad får vi så ud af det? Det kan sammenfattes ved tre udsagn: Bedre behandling, yderligere centralisering af sygehusvæsenet og større betydning af det nære sundhedsvæsen, altså almen praksis og kommunerne. Det første ønsker alle, centraliseringen er en konsekvens af den lægefaglige udvikling og specialiseringens bagside, hvortil kommer, at et velfungerende nært sundhedsvæsen er en forudsætning for sygehusene.

Hvorfor bedre behandling? Akut indlagte patienter skal som hovedprincip mødes af en speciallæge – og ikke som for meget få år siden ofte en mindre erfaren reservelæge. Det er hele grundideen med akutsygehusene. Der kan hurtigt laves en behandlingsplan og træffes relevante kliniske beslutninger.

Dette skulle give bedre behandling. For andre patienter vil der næppe være stor forskel sammenlignet med i dag.

CENNETS TIPS!

Giv avisen videre!

FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR Project Manager:

Cennet Kucuk

cennet.kucuk@europeanmediapartner.com Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorff Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Cover photo: Pressefoto Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites.

Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

Optimér sikkerheden for dine patienter • Overvågning og forbedring af patientsikkerhed og arbejdsmiljø • Optimal ressourceplanlægning • Sikker drift og minimal nedetid Vi kalder det CLM Online

www.guldmann.dk

ANNONCE

EG Sensum carePlan gør varme hænder endnu varmere Hverdagen på landets plejehjem, og dag- og døgntilbud er ofte travl. Der løbes mange skridt for at nå det hele – med risiko for fejlmedicinering og utilsigtede hændelser til følge. Med EG Sensum carePlan er det muligt at optimere personalets arbejdsgange og samtidig gøre borgerne mere selvhjulpen og dermed forbedre hverdagen for både personale, borgerne og deres pårørende.

Tænk, hvis man som medarbejder på et plejehjem eller bosted ikke skulle rende i pendulfart mellem personalestuen og beboernes egne værelser for at løse dagens opgaver. Tænk, hvis man ikke fik overleveret dagens opgaver på gule lapper? Tænk, hvis man kunne bruge tiden på pleje og omsorg?

Tænk, hvis man som beboer kunne blive mere selvhjulpen? Og tænk, hvis man som familiemedlem kunne være bedre oplyst om, hvordan ens mormor, mor eller datter havde det? Tænk engang! Med EG Sensum carePlan er det muligt. EG Sensum carePlan er en informations- og kommunikationsplatform, der som den eneste af sin art på markedet, kan tilpasses den enkelte brugers behov 100% – på tværs af platforme.

Alt på ét sted Hvor det i dag på nogle plejehjem eller bosteder stadig er ved hjælp af print og gule lapper, at dagligdagen planlægges og koordineres, giver EG Sensum carePlan mulighed for at have alt på ét sted. Via overbliks- og planlægningsskærme er der adgang til EG Sensum carePlan hvor medarbejdernes arbejdsdag kan planlægges. Hvem skal lave hvad? Hvor og hvornår? Ved hjælp af letforståelige farvekoder er det muligt at få et hurtigt overblik over, hvor der er brug for hjælp, hvor kollegerne allerede er i gang, samt hvor der er akut brug for hjælp. Dagens opgaver listes derefter på den enkelte medarbejders mobil, der ”krydser” dem af, efterhånden som de udføres. Dette logges og journaliseres direkte i EG Sensum carePlan. Opstår der uforudsete opgaver, kan de desuden journaliseres og dokumenteres direkte hos beboeren.

EG Sensum carePlan giver det fulde overblik I EG Sensum carePlan er det også muligt at se den enkelte beboers kalender. Måske går Anna til dans om onsdagen, Bent skal have sin medicin på klokkeslæt fem gange om dagen, og Karla får besøg af børnebørnene på søndag. Dette vil være synligt for medarbejderne i ét samlet overblik. Platformen gør det altså muligt at få det fulde overblik over både medarbejdernes opgaver og beboernes planer, særlige ønsker og behov. Det vil også være muligt for både beboere og dennes familie at kigge med. Familiemedlemmer kan også få adgang til EG Sensum carePlan, og hermed få indblik i deres kæres liv samt få en fornemmelse af, at der tages godt hånd om dem, og at de deltager i flere aktiviteter, end der måske gives udtryk for. De kan f.eks. også sende beskeder og billeder til deres far eller bedstefar samt sende en besked til personalet om, at de kommer på besøg eller lignende.

Forkorter kontortiden med op til 26 minutter Der er mange fordele ved at skifte de gule lapper og print ud med EG Sensum carePlan. Det optimerer ikke alene hverdagen for medarbejderne, men giver også både beboere og familien øget tryghed i hverdagen. Det giver ikke alene beboere og familien øget tryghed i hverdagen, det optimerer også arbejdsdagen for medarbejderne. Således har et studie vist, at en medarbejder bruger mellem 14 og 26 minutter mindre på kontoret pr. vagt! Dermed frigives der tid til øget omsorg og pleje af beboerne og dermed også flere varme hænder på ældre-, special- og handicapområderne. Samme studie viser også, at fejlmedicineringen er reduceret med

mere end 90%, og at utilsigtede hændelser generelt er reduceret markant.

EG Sensum carePlan i virkeligheden Samme gode resultater har man opnået i Thisted, hvor man på Plejecenter Klitrosen gennem det seneste år har benyttet EG Sensum carePlan.

Medarbejderne blev udstyret med en smartphone, og beboerne fik en tablet. Det viste sig snart, at al frygt for flere kolde hænder, blev gjort til skamme.

Tværtimod var skiftet til EG Sensum carePlan med til at fastholde den høje faglighed, samt frigive tid.

Mange opgaver kan nu løses med et ”klik” - lige fra bestilling af bleer til at hente dagens madplan, og det gav mulighed for større nærvær og nærhed beboere og personale imellem. For nu var det endelig muligt at løse opgaver med dokumentation sammen med den enkelte beboer – i deres egen bolig!

Samtidig har beboerne også fået større medindflydelse og er blevet mere selvhjulpne.

Læs mere på www.careplan.dk

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FREMTID – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

MED KURS MOD FREMTIDENS De kommende år vil udsigten til flere ældre, flere med kroniske sygdomme og et begrænset økonomisk råderum sætte den offentlige sektor under pres.

Frem til 2050 vil andelen af danskere

over 70 år vokse fra 12 til 20 procent, og frem til 2020 vil antallet af danskere med en eller flere længerevarende sygdomme vokse med 300.000. Det presser sundhedssystemet, hvis økonomiske ramme bliver stadigt strammere.

Regeringen og Danske Regioner har indgået aftale om regionernes økonomi i 2017. Med aftalen står det klart, at regionerne fortsat skal løse flere opgaver for de samme penge.

– Vi lever længere, og det er i sig selv en succes. Men det betyder også, at sundhedssystemet oplever et større og større volumenpres, og at vi skal kunne behandle flere kroniske lidelser, hjertesygdomme mv., siger regionrådsformand, Bent Hansen.

Danske Regioner varetager regionernes fælles interesser, for eksempel i forhold til at sikre de økonomiske rammer samt at støtte regionerne i deres opgaveløsning.

For at sikre en effektiv sundhedssektor vil man i Danske Regioner gå nye veje, investere i nye behandlingssløsninger og arbejde mod et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienten sættes i centrum og ressourcerne anvendes effektivt.

Og der er allerede sket en del.

Ifølge Bent Hansen har det danske sundhedsvæsen de senere år gennemgået store forandringer. Der behandles langt flere, og ventelisterne er nedbragt betydeligt.

– Vi får langt mere sundhed for pengene i dag, end vi gjorde for blot 7 år siden. Samtidig er kvaliteten af behandlingen steget betydeligt, og de behandlingsmæssige resultater er blevet langt bedre, siger han.

Næsten alle danskere er hvert år i kontakt med det regionale sundhedsvæsen. 5,3 millioner mennesker var i 2014 i kontakt med hospital- og/eller praksissektoren mindst én gang, svarende til 94 procent af den samlede befolkning.

Og langt størstedelen af kontakterne med det danske sundhedsvæsen fungerer godt.

– Udfordringerne ligger især i de tunge, langvarige forløb med mange kontakter. Det kan være mennesker med kroniske sygdomme eller psykiske lidelser eller den ældre, medicinske patient. Her er der brug for bedre samspil og sammenhæng mellem de enkelte dele af sundhedsvæsenet, siger Bent Hansen.

– De udgående funktioner, som omfatter ambulante og akutte besøg, opfølgning efter indlæggelse, mobile laboratorier eller følge-hjem-ordninger kan blandt andet være med til at forebygge genindlæggelser og styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner og praktiserende læge, men

ALT I SENGE/LEJER OG LIFTE

de kan også bidrage til at patienten kan opretholde en mere almindelig hverdag, siger han.

De nye sygehusbyggerier er en måde at sikre, at patienterne – også i fremtiden – vil blive tilbudt den bedst mulige behandling, og der investeres nu og i de kommende år 41.4 milliarder kroner i nybyggeri, udbygning og renovering af sygehuse. Flest penge er afsat til universitetshospitalerne i Odense og Aarhus.

Der skal desuden bygges nye hospitaler i blandt andet Aalborg og Slagelse (psykiatri) og laves renoveringer og tilbygninger på blandt andet Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital samt Hvidovre og Herlev hospitaler.

– Vi samler behandlingerne på færre enheder for at øge den faglige kvalitet og udnytte ressourcerne bedst muligt, siger Bent Hansen.

Sygehusbyggerierne debatteres flittigt, bekymringerne omfatter blandt andet den geografiske placering og afstanden til landets skadestuer.

– Spørger man den enkelte om, hvad der er vigtigst, vil de fleste sige, at det vigtigste er at komme til den dygtigste specialist og at få den bedst mulige behandling, siger Bent Hansen.

Og det er det, den nye sygehusstruktur skal sikre, siger Bent Hansen, samt øget patientsikkerhed (f.eks. via enestuer og reduktion af sygehusrelaterede infektioner),

Tænk...

Ingen begrænsninger

Vi gør en forskel i din dagligdag: ▶ Ved at være tæt på markedet og tænke i detaljer ▶ Ved at tilbyde individuel tilpasning af produkter ▶ Ved at tænke design, der gør hverdagen letter for plejepersonalet ▶ Ved at tænke detaljer, der fremmer arbejdsmiljø og ergonomi ▶ Ved at producere kvalitet, der holder til dagligdagen ▶ Ved at tilbyde service og hurtig levering af reservedele

Dansk producent til sundhedsområdet Dansk producent til sundhedsområdet www.rehab-care.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

Foto: Michael Harder, AUH Kommunikation

Foto: Michael Harder, AUH Kommunikation

SUNDHEDSSEKTOR bedre udnyttelse af teknisk udstyr og ikke mindst effektivisering af arbejdsgange via brug af ny teknologi og sundhedsinnovation.

Her er der mange gode eksempler

på regionernes erhvervssamarbejde på sundhedsområdet. Det spænder bredt og viser, at der på mange forskellige områder er gode muligheder for at skabe et stærkt offentlig-privat samarbejde. Det gælder for eksempel områder som telemedicin, velfærdsteknologi, sundhedsforskning og robotteknologi.

– Den teknologiske udvikling rummer nogle af svarene på fremtidens udfordringer på sundhedsområdet, fordi vi med digitalisering kan levere velfærd på nye, mere effektive måder, siger Bent Hansen.

– Vi skal derfor offensivt gribe de nye muligheder for at nytænke velfærden og gøre hverdagen lettere for den enkelte dansker. Velfærdsteknologi i form af for eksempel telemedicin er et af de områder, som skal være med til at lette presset på økonomien, siger Bent Hansen.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen

Fredag d. 29. maj stak regionsrådsformand, Bent Hansen, spaden i jorden til det kommende Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital i Skejby.

siger om fremtidens ”kunde” i sundhedssektoren: – Vi har kraftigt voksende alderssegmenter i 60erne og 70erne i de kommende 5-15 år. Det er den såkaldte 68-generation – også kaldet de nye ældre, der er på vej op i reparationsalderen og øger efterspørgslen på sundhedsydelser.

Sundhedsteknologier til ethvert behov

www.blue-ocean-robotics.com

5

PRISBELØNNEDE KVALITETSLOFTER

Men det er mindst lige så meget sundhedsbegrebet, som har ændret sig. I dag og i fremtiden er det ikke nok at være sund og rask. Man vil være mere sund, rigtig sund, 120 procent sund og rask.

Det nye sundhedsbegreb har ført til, at mennesker i dag er begyndt at kontakte sundhedsvæsenets for at blive sundere. Det er helt nyt.

Før i tiden skulle sundhedsvæsenet kun tage sig af de syge. Det bliver kun kraftigere i fremtiden og vil få efterspørgslen efter sundhed til at vokse kraftigt.

Fremtidens ”kunde” eller patient bliver også i højere grad sin egen sundhedsekspert og har selv været på nettet og fundet diagnosen. De debatterer løbende behandlingen på for eksempel sygehuset og finder måske andre steder med bedre behandlingstilbud i udlandet.

Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA • 95 procent af danskerne var i 2015 i kontakt med sundhedsvæsenet enten via sygehuset, egen læge, speciallæger eller tandlæger.

• 2,7 millioner danskere blev i 2015 behandlet på sygehus, heraf 1,1 millioner indlæggelser.

• 148.000 var i psykiatrisk behandling, heraf 46.000 indlæggelser på de psykiatriske sygehuse.

Kilde: regionerne.dk

Lægger man hovedet tilbage og kigger op i loftet i bygninger som Operahuset, CPH Lufthavn eller Universitetshospitalerne i Aarhus, Aalborg og Odense, ser man loftssystemer udviklet af DAMPA ApS i samarbejde med anerkendte arkitekter som Arne Jacobsen og Henning Larsen.

Man ser ikke bare et smukt udformet loft, men en løsning, der inkorporerer hygiejne, holdbarhed, akustik, klima og komfort på en måde, som passer perfekt til formålet.

– DAMPA bidrager både til optimal funktionalitet og understøtter det arkitektoniske udtryk. Vi er meget stolte af vores store ekspertise med loftsløsninger til både byggeri og marinesektoren, siger direktør Michael Nykjær.

Firmaet gør det så godt, at de sidste år blev tildelt prisen Årets partner 2015, i kategorien indretning, af det tyske værft Meyer Werft, som har ry for at bygge nogle af verdens flotteste og mest luksuriøse krydstogtskibe.

– Alle vores kunder drager nytte af samspillet mellem form og funktion i vores metallofter, som set over hele loftets livscyklus ofte er det mest økonomiske alternativ, siger Michael Nykjær.

Tekst: Kirsten Brandenborg

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

AKTUELT – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

BEDRE BEHANDLING PÅ AKUTMODTAGELSEN Ventetiden er forkortet og behandlingen forbedret på akutmodtagelserne, men der skal flere speciallæger til og muligvis et nyt akutmedicinsk speciale.

Behandlingen af patienter på landets

21 akutmodtagelser er blevet bedre, og ventetiderne er blevet kortere.

Det viser statusrapporten ”De danske akutmodtagelser - status 2016”, som Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner står bag.

Rapporten, der blev offentliggjort i juni i år, kommer to år efter, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner i 2014 udarbejdede en faglig gennemgang af arbejdet med etablering af akutmodtagelserne.

Den nye rapport viser, at der samlet set er sket gode fremskridt siden da, men også at der fortsat er plads til forbedringer.

Statusrapporten viser, at akutmod-

tagelserne samlet set har løftet kvaliteten i behandlingen af den akutte patient. Samtidig er ventetiderne på at blive behandlet på akutmodtagelserne blevet kortere, så patienter, der ikke fejler noget kritisk, kommer til efter 24-25 minutter. Det er en forbedring fra 2011 for regionerne Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden, mens Sjælland er status quo. Nordjylland registrerede ikke ventetid i 2011.

Videre viser rapporten, at samtlige akutmodtagelser har de nødvendige faciliteter som røntgen, ultralyd og akutte operationsfacili-

Helt centralt for den bedre behandling og den kortere ventetid er akutmodtagelsernes arbejdsmetoder, den fysiske organisering og nye teknologiske løsninger, siger Hans Erik Henriksen, direktør for Healthcare Denmark.

teter, og at akutmodtagelserne aktivt bruger tidstro og aktuel patientdata for at forbedre kvaliteten på de enkelte afdelinger, blandt andet vedrørende flowet af patienter.

Samtidig understreger rapporten, at akutmodtagelserne er blevet bedre til at anvende data, hvad der højner kvaliteten i arbejdet.

– Helt centralt for den bedre behandling og den kortere ventetid er akutmodtagelsernes arbejdsmetoder, den fysiske organisering og nye teknologiske løsninger, der skaber det nødvendige overblik og et

større og bedre flow af patienterne igennem akutmodtagelsen, fortæller Hans Erik Henriksen, direktør for Healthcare Denmark, der markedsfører det danske sundhedsvæsen internationalt. Han fortsætter: – Det, der gør det muligt, er, blandt andet den teknologiske løsning, der på storskærme giver et overblik over situationen i realtid, således at personalet ved hvilke patienter, der er kommet ind, hvem der behandles, og hvem der er på vej. Derudover har man på akutmodtagelserne indsat en ”flowma-

nager", hvis hovedopgave det er at få patienterne igennem til den rette behandling med mindst mulig ventetid. Rollen varetages typisk af en speciallæge, der har som hovedopgave at styre patientforløbene i akutmodtagelserne, visitere og sikre, at patienterne bliver tilset og vurderet af den rette læge på det rette tidspunkt.

Det betyder samtidig, at man har

forbedret triagen, der er et prioriteringsredskab, der skal sikre, at de patienter, der har en tidskritisk syg-

dom eller tilskadekomst, behandles hurtigt. Ved ankomsten til akutmodtagelsen inddeles patienterne i kategorier alt efter deres sundhedsfaglige behov.

Sidste år viste Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) en udbredt utilfredshed med blandt andet lange ventetider i akutmodtagelserne.

I statusrapporten konkluderes, at den gennemsnitlige ventetid, der i akutmodtagelserne i 2015 var på mellem 24 og 45 minutter, generelt har været faldende eller ligget på et stabilt niveau siden. Således kommer patienter, der ikke fejler noget kritisk, til efter 24-25 minutter.

Selvom statusrapporten fortæller om en positiv udvikling for behandlingen på akutmodtagelserne, vokser træerne ikke ind i himlen.

Rapporten anbefaler således, at speciallæger i højere grad sættes i front, og at relevante speciallæger er tilgængelige døgnet rundt. For at forbedre indsatsen overvejes et nyt akutmedicinsk speciale, fortæller Region Danmark.

Tekst: Anne-Mette Klausen

FAKTA Akutmodtagelsen er en selvstændig afdeling, hvor alle akutte patienter modtages af læger og sygeplejersker. Formålet er at flytte den behandlingsmæssige tyngde fra specialafdelingerne til akutmodtagelsen og dermed afslutte en større del af patienterne uden efterfølgende indlæggelse på specialafdelingerne.

VÆLG VELFÆRDSTEKNOLOGI OG FÅ TRYGGERE BORGERE Lindpro rådgiver, installerer og servicerer fleksible velfærdsløsninger baseret på nyeste teknologi til sygehuse, i psykiatrien, til plejehjem og ældre borgere i eget hjem.

Med Lindpros løsninger er der fokus på tryghed, funktionalitet, stabilitet og integration – det giver energi til mere på arbejdspladsen og for borgerne.

Kaldeanlæg • Personsikring • Demenssikring • Sensorsystemer • Tryghedstelefoner • Trådløs teknologi • Komfurvagt • Sengevagt • Automatisk tænd/sluk af el-apparater • Lysstyring • Elektroniske dørlåse • Virtuel/kamera overvågning • Positionering • Alarmering

WHINN i Odense 4.-7. oktober 2016

Genom og Data · Telemedicin · Aktiv og Sund Aldring · Æstetik og Teknologi · Infektionskontrol · Integration af Social- og Sundhedsdata

Fire dage med mere end 15 events

Vores partnere er Region Syddanmark · MedCom · KL · Odense Kommune · Instituttet for Fremtidsforskning · Delta · Odense Universitets Hospital · Welfare Tech · Healthcare DENMARK · Syddansk Sundhedsinnovation

WHINN Calendar Odense Congress Center

Konferencerne foregår på engelsk

Tuesday 4th

Wednesday 5th

Thursday 6th

Friday 7 th

WHINN Exhibition

WHINN Exhibition

WHINN Exhibition

Music Awards For People with Disabilities

Data & Genomics: Realizing the Nordic “Data Goldmine” - Early Bird Price

Integrating Health and Social Care

Infection Control and Innovation – New Solutions to Old problems?

Healthcare From Your Livingroom - Healthcare On-Demand

Large-scale Telemedicine Deployment in Denmark

Is Music the new Medication without Side Effects?

Afternoon Debate on Improving Innovation Capacity of the Danish Healthcare System

Neighbourhoods of the Future - Informing the Creation of a European Reference Framework for Age-friendly Housing

Deploying Innovation for Active and Healthy Ageing - Willing and Practical Collaboration in a European perspective

Bits & Beers

WHINN Matchmaking

Design and Technology for People with Disabilities

WHINN Pre-dinner Drinks WHINN Dinner

Læs mere på www.whinn.dk

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FOKUS – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

WHINN (Week of Health and INNovation) blev med stor succes lanceret for første gang sidste år, hvor 1500 aktører fra ind- og udland deltog. Odense skal også være vært for WHINN i 2017 og 2018.

I Odense er der et frugtbart samarbejde, hvor erhvervsliv, forskningsinstitutioner og sundhedssektoren, har forståelse for, at man sammen fremmer det sundhedsteknologiske område, fortæller Anne Mette Bang, der er konstitueret projektchef for WHINN.

FOKUS PÅ FREMTIDENS SUNDHEDSTEKNOLOGI

Odense er blevet en magnet for velfærdsteknologiske virksomheder.

Nu skal byen også være vært for den sundhedsteknologiske event WHINN. Efteråret byder på en række europæ-

iske sundhedsteknologiske events, hvor udstillinger kombineres med konferencer og networking. En af disse er WHINN (Week of Health and INNovation), der finder sted i Odense Kongrescenter i ugen fra den 4.-7. oktober.

“Der er et rigtig godt innovationsmiljø i Odense.”

Der forventes op mod 1300 deltagere fra både ind- og udland til WHINN, der henvender sig til sundhedsfaglige, forskere og erhvervsfolk indenfor det offentlige og det private område. Udover udstillingen, hvor de nyeste produkter og løsninger kan opleves, har deltagerne mulighed for at deltage i matchmaking, diverse networ-

kingarrangementer og ikke mindst en række forskellige konferencer om fagrelevante emner indenfor det sundhedsteknologiske område. Der er således rig mulighed for at fordybe sig i sit eget område, ligesom WHINN lægger vægt på at skabe rammer for udveksling og inspiration på tværs af konferencerne.

Anne Mette Bang, WHINNs konstituerede projektchef.

Hun tilføjer, at Odense også tæller en række større teknologiske virksomheder eksempelvis Trefor Telecare og Universal Robots, der driver udviklingen og er med til at trække talent og venturekapital til byen.

WHINN er arrangeret af Odense

En af de internationale virksom-

Kommune og Region Syddanmark og blev med stor succes første gang lanceret sidste år. At WHINN finder sted i netop Odense er ikke tilfældigt. Der er mere end 70 velfærdsteknologiske virksomheder i Region Syddanmark, på universitetet kobles ingeniøruddannelserne med sundhedssektoren, og i løbet af de seneste år er der åbnet flere start-up miljøer for teknologitunge virksomheder i Odense.

– Der er et rigtig godt innovationsmiljø i Odense. Der er et frugtbart samarbejde mellem erhvervsliv, forskningsinstitutioner og de offentlige institutioner indenfor sundhedssektoren. Her har man forståelse for, at man sammen og på én gang fremmer det sundhedsteknologiske område og muligheden for at lave forretning, fortæller

heder, der har valgt at slå sig ned i Odense er tysk/amerikanske Corporate Health, som sidste år åbnede sit internationale hovedkvarter i byen.

– I Odense blev vi hurtigt introduceret til de væsentligste aktører på for eksempel Odense Universitetshospital og indenfor sundhedsdata. Kulturen her er langt mere åben overfor innovative løsninger, end vi har oplevet andre steder, fortæller stifteren bag Corporate Health, Dr. Cornelius Glismann.

Blandt konferencerne på WHINN er “Data & Genomics: Realising the Nordic Data Goldmine”, hvor man kan blive klogere på den seneste forskning og udvikling indenfor data i forbindelse med human genom – menneskets arvemasse.

Det handler blandt andet om,

hvorledes man ved hjælp af data fra genomet, i højere grad kan personalisere, præcisere og skræddersy medicinbehandling til den enkelte patient og hvilke muligheder vi har for at benytte data i dag og i fremtiden.

Aldring er også på programmet på ”Welfare Technology and Agile Ageing” konferencen, som EU Kommissionen og Utrecht Universitetet står bag. Konferencen, der er tilrettelagt som en workshop, vil medvirke til at skabe en platform, der kan kickstarte et nyt marked for intelligente alders-venlige boliger, nye innovative produkter, service og ideer som fremtidens smarte naboskab.

Forskning og udvikling af nye løsninger indenfor hygiejne er et andet stort emne på WHINN. For eksempel har innovative hospitalskonstruktioner og teknologiudvikling bidraget til helt nye muligheder for infektionskontrol, men også muligheder, der rummer nye udfordringer. For hvordan sikrer man eksempelvis både effektiv infektionskontrol samtidig med, at man implementerer ny teknologi såsom kirurgiske robotter?

Derudover vil der være fokus på telemedicin og fremtidens potentiale indenfor design og teknologi målrettet handicappede. Udover konferencer og udstilling omfatter WHINN en række sideevents, der foregår på omkringliggende institutioner, der modtager interesserede delegationer.

Blandt efterårets øvrige events indenfor sundhed er EHiN-Future Health, der løber af stablen i Oslo den 15.-16. november. Eventen arrangeres af IKT Norge og Norwegian Centre for E-Health Research i samarbejde med det norske sundhedsministerium. Senere den 21. 22. november bliver Barcelona rammen om eventen HIMSS Europe World of Health IT (WoHIT) med fokus på sundhedsdata.

Tekst: Anne-Mette Klausen

FAKTA WHINN arrangeres af Odense Kommune og Region Syddanmark foruden en række partnere. Eventen omfatter udstillinger, en række konferencer, workshops og networking arrangementer. Derudover tilbyder WHINN egentlig matchmaking mellem deltagerne med henblik på sparring og samarbejde.

XMO TIL DIG, DINE ANSATTE, DINE PATIENTER

XMO er mere end ”bare” et lægesystem. Det er en moderne sundhedsplatform, der understøtter alle opgaver i klinikken. Systemet har et bredt katalog af integrationer og udvidelsesmuligheder, der letter din hverdag og frigiver din tid til patienterne.

“PROFESSIONELT & TRYGT” ”Jeg skiftede mit IT system til XMO i februar 2016.

Det er det bedste jeg har gjort for at lette min daglige arbejdsgang. Jeg er yderst tilfreds med XMO. Det er et nemt, hurtigt, effektivt, smart og brugervenligt system.

Jeg har oplevet processen med at skifte IT systemet meget professionelt og trygt. XMO personale er altid tilgængelig, venlig og behjælpelig.”

DIN TID ER VIGTIG FÅ MERE UD AF DEN Med IT-løsninger til bl.a. praktiserende læger, speciallæger, privathospitaler, psykologer og fysioterapeuter er CompuGroup Medical en væsentlig leverandør til den danske sundhedssektor.

Læge Elmira Christensen, Randers

Vores fokus er at give dig en mere effektiv hverdag, så du kan få mere ud af din tid.

Se hvilket system, der passer til dig og bestil en uforpligtende præsentation i din klinik.

Besøg os på www.cgm.com/dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 MULIGHEDER – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

NYE EU-REGLER STYRKER MEDICO-SIKKERHEDEN Foto: Jesper Ludvigsen

Det hollandske formandskab og repræsentanter for EU-Parlamentet vil styrke patientsikkerheden med nyt regulativ.

Sikkerheden styrkes, og vejen til

patienterne bliver hurtigere i et nyt EU-regulativ for medicinsk udstyr, som det hollandske EU-formandskab og repræsentanter for Europa-Parlamentet er blevet enige om i maj.

Det drejer sig om udkast til to nye EU-forordninger om medicinsk udstyr og in vitro-diagnostisk medicinsk udstyr, der dækker en bred vifte af produkter til behandling og diagnosticering for eksempel plastre, kunstige hofteimplantater, pacemakere, graviditetstests og HIV-tests med mere. Med de nye forordninger sikres der lige vilkår for EU's 25.000 producenter af medicinsk udstyr, som beskæftiger mere end en halv million personer.

– Sikkerheden ved medicinsk udstyr er ekstrem vigtig. De eksisterende regler på området stammer fra 1990’erne, og er ikke fulgt med den teknologiske udvikling. Derfor er det en tiltrængt modernisering, der er på vej. Med de nye EU-forordninger styrkes sikkerheden ved medicinsk udstyr, og der banes vej for, at nye innovative sundhedsløsninger hurtigere kan komme patienterne til gavn, siger Thomas Senderovitz, der er direktør i Læge-

lever op til kravene i lovgivningen.

Hvis dokumentationen lever op til kravene, udsteder det bemyndigede organ et certifikat, som producenten skal have for lovligt at kunne CE-mærke og markedsføre sit produkt.

De nye forordninger medfører des-

uden, at der oprettes en ny central europæisk database, der blandt andet vil indeholde oplysninger om fabrikanter, bemyndigede organer, kliniske afprøvninger, certifikater, medicinsk udstyr og hændelser med medicinsk udstyr. Databasen vil indeholde information om de produkter, der er til rådighed i EU, for myndigheder, patienter, sundhedspersonale og offentligheden.

Med de nye EU-forordninger styrkes sikkerheden ved medicinsk udstyr, og der banes vej for, at nye innovative sundhedsløsninger hurtigere kan komme patienterne til gavn, siger Thomas Senderovitz, der er direktør i Lægemiddelstyrelsen.

middelstyrelsen i en pressemeddelelse i forbindelse med aftalen.

Formålet med aftalen er at styrke sikkerheden dels ved at skærpe reglerne for markedsføring af nyt medicinsk udstyr og dels ved at intensivere overvågningen af markedet. Aftalen strammer blandt andet reglerne for de bemyndigede organer, der er ansvarlige for at vurdere medicinsk udstyr i mellem- og

højrisikoklassen, før produkterne kan markedsføres i EU. Samtidig betyder de nye forordninger, at der indføres skærpede krav til de bemyndigede organer, som også får ret og pligt til at foretage uanmeldte inspektioner på fabrikkerne.

Et bemyndiget organ er en privat virksomhed, der har tilladelse fra de nationale sundhedsmyndigheder til at gennemgå og vurdere om dokumentationen hos producenterne

Det nye regulativ er endnu ikke endeligt vedtaget, men planen er, at aftalen for medicinsk udstyr bliver implementeret frem mod 2019 og aftalen for in vitro-diagnostik frem mod 2021.

Tekst: Anne-Mette Klausen

FAKTA Der er over 500.000 produkter på markedet i EU indenfor medicinsk udstyr og in vitro-diagnostik.

Sektoren beskæftiger over 500.000 mennesker i omkring 25.000 virksomheder, de fleste er små og mellemstore virksomheder.

Kilde Lægemiddelstyrelsen.

SPØRGSMÅL TIL QMED CONSULTING

I forbindelse med de nye regulatoriske krav inden for medicinsk udstyr, der forventes implementeret i 2017, har vi stillet tre skarpe spørgsmål til Helene Quie, ejer og CEO i Qmed Consulting.

Hvordan ser I på de forestående ændringer? _DSC5936

Vi synes det bliver spændende at se, hvordan vi kan hjælpe med at implementere disse ændringer. Men vi er også bekymrede for, om det kan lade sig gøre. Skal det lykkes, kræver det flere hænder og hjerner til at løfte opgaven – og det er én af de største udfordringer netop nu.

Hvilken indflydelse vil det få på udviklingen af medicinsk udstyr?

Det vil uden tvivl ændre processerne omkring udviklingen af udstyr. Med øget fokus på klinisk afprøvning og kliniske data, gælder det om at kunne producere data af høj kvalitet. Vi vil jo gerne have produkter baseret på evidens, men vi vil også gerne have nye produkter, og her kan jeg godt frygte, at især mindre producenter vil få det svært.

Hvordan kan de danske sygehuse influere på den kommende udvikling?

Vi er kendt for at lave højkvalitetsdata i Danmark. Vores system fungerer, men manglende ressourcer til at efterleve de nye forordninger, betyder at det ofte udlægges til sygehusene, der har en vis berøringsangst. Men i Qmed Consulting er vi klar til at gå i dialog og hjælpe med at oparbejde et system til at efterleve de regulatoriske krav.

ANNONCE

NÅR LIVSVIGTIG HYGIEJNE OG BUNDLINIE GÅR HÅND I HÅND

I over 50 år har Vileda Professional, der er en del af den familieejede virksomhed Freudenberg-koncernen, udviklet effektive produkter og løsninger til rengøringsbranchen, og de er kendt for høj kvalitet og gode resultater. De har gennem årene været leverandører til landets sygehuse, hvor en høj kvalitet i hygiejnen er helt essentiel og kan være et spørgsmål om liv eller død.

Hos Vileda Professional oplever man dog, at en økonomisk presset sundhedssektor har tendens til at vælge den laveste indkøbspris på hygiejneprodukter. ”Det betyder, at de ender med at overse fordelene ved at investere i kvalitetsprodukter. De mister driftsfordele og besparelser på længere sigt – og risikerer at gå på kompromis med kvaliteten i rengøringen,” siger Nicholas Bjergbakke, Country Sales Manager.

Og det kan gøre hele forskellen, for rengøringsartiklerne udgør, ifølge Nicholas Bjergbakke, typisk kun 2-4 procent af den samlede udgift til rengøring, mens de resterende 96-98 procent er lønomkostninger.

”Man kan spare 10-15 procent i arbejdstid og lønomkostninger på grund af en højere effektivitet i vores rengøringssystem, og man kan samtidig højne kvaliteten i rengøringen, fordi det er slidstærke løsninger i topkvalitet,” siger han.

Her kommer de ergonomiske fordele også ind i billedet, for ergonomien betyder utrolig meget for at undgå nedslidning af rengøringspersonalet og dermed også for at nedbringe omkostningerne til sygefravær. ”Alt er ergonomisk gennemtænkt, så rengøringspersonalet kan gøre rent uden at blive syge af den hårde, fysiske belastning.

En investering i brugervenlige, ergonomiske produkter, der holder medarbejderne raske, tilfredse og motiverede er den mest

økonomiske løsning i længden,” siger Nicholas Bjergbakke.

Flere af produkterne er desuden Svanemærkede, hvilket er en del af Viledas bestræbelser på at imødekomme krav om bæredygtighed i hver fase i produkternes livscyklus, og de er i dag certificeret inden for forskellige områder som for eksempel lav miljøbelastning og fremragende produktkvalitet.

Fremtiden inden for diabetesbehandling er klar!

Den nye innovative Accu-Chek® Guide løsning samler al din diabetesinformation ét sted

Overfører resultaterne trådløst Med den nye Accu-Chek Guide løsning kan du blive mere fortrolig med din diabetes.

Apparatet kan dele blodsukkerdata med behandlere, familie mfl. via den tilhørende Connect App samt en online platform. Du kan se trends over blodsukkeret i real time, og apparatet viser dig hvilke målinger, der ligger højt eller lavt.

Med Accu-Chek Guide får du tryghed i hverdagen og kontrol over din diabetes.

Få mere information om Accu-Chek Guide løsningen på www.accu-chek.guide/fremtiden

09201601

Hør også mere om Accu-Chek Guide på Welfare Techs stand på WHINN 2016.

ACCU-CHEK Guide er et varemærke af Roche. © 2016 Roche Diagnostics

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 PROFIL – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

FOKUS PÅ INTELLIGENT INDKØB AF MEDICO Arbejder du med et eller flere af nedenstående emner?

• • • • • • • • • •

Dentalkirurgi Diatermi & røgsug Implantater og implantatsystemer Kirurgiske instrumenter Kranie og kæbekirurgi Laser systemer Operations- og undersøgelsesslamper Monitorer til kirurgi Steril containere Installation, vedligeholdelse og reparation af kirurgisk udstyr

Så finder du ydelser og udstyr til fremtidens sundhedssektor her: www.ljmedical.com Lige nu: STORE rabatter på LED pande- og undersøgelseslamper

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK 13

HÅNDTERING AF TEKSTILER

"For at undgå, at vores sundhedsvæsen forringes, skal vi ændre den måde, vi tænker på."

Medicoindustrien ønsker mere intelligente offentlige indkøb af medicinsk udstyr og et styrket offentligt-privat samarbejde om innovation.

Medicobranchen i Danmark er nok mest kendt for sine store verdensomspændende virksomheder indenfor fremstilling af medicinsk engangsudstyr og høreapparater, men derudover består branchen af en hel del små og mellemstore producenter, heraf flere innovationsvirksomheder.

Omkring 250 virksomheder i Danmark arbejder dedikeret med de forskellige grene af medicobranchen. Det er store virksomheder som for eksempel Coloplast, Novo Nordisk og Oticon, men også store, globale virksomheder som Cook Medical, Johnson & Johnson, Medtronic og Siemens Healthineers er repræsenteret i Danmark.

Listen over medico-produkter på det danske marked er meget lang og tæller eksempelvis medicinsk udstyr som pacemakere, røntgenapparater, CT-scannere, men også hjælpemidler som kørestole, rollatorer, stomiposer og det udstyr, som bruges til at diagnosticere sygdomme med som for eksempel HIV-tests og graviditetstest.

Det er den offentlige sundhedssektor via de fem regioner, der er den største aftager af medicobranchens produkter. Andre aftagere er private hospitaler og kommuner, der blandt andet anvender produkterne i forbindelse med pleje og genoptræning.

Medicovirksomheder i Danmark og danske virksomheder i udlandet omsatte i 2014 for 52,7 milliarder kroner og beskæftigede 33.500 mennesker. Danske medicovirksomheder klarer sig rigtig godt – også internationalt. Branchen skaber innovation, arbejdspladser, skatteindtægter og eksport.

– Det går godt for medicobranchen. Der er en stor efterspørgsel efter de danske ”high-end-produkter”, og det er en branche i vækst, fordi

behovet for sundhedsløsninger er i vækst, siger adm. direktør i brancheorganisationen Medicoindustrien, Peter Huntley.

En af grundene til branchens succes er ifølge Peter Huntley, at man historisk set har trukket på den grundforskning og de højtuddannede kandidater fra de offentligt finansierede universiteter herhjemme.

– Vi har en stærk, dansk sundhedsforskning som forstår at kombinere ingeniør- og lægevidenskab. Der er generelt et godt, uformelt og fleksibelt samarbejde og lav rivalisering i det offentlige-private samarbejde, siger Peter Huntley.

Men sundhedsreformer og effektiviseringer lægger i stigende grad pres på det danske sundhedsvæsen.

– Det offentlige skal effektivisere. En konsekvens af dette er, at sundhedsvæsenets underleverandører er under pres. Der skal indkøbes ”bedst og billigst”, når det gælder indkøb af medicinsk udstyr, siger Peter Huntley.

Det er ifølge Peter Huntley som udgangspunkt et effektivt princip. Der sikres en god konkurrence om at levere produkter, der netop kan, hvad der efterspørges, i netop den kvalitet, der efterspørges. Hidtil har disse værktøjer været tilstrækkelige, når det gælder om at sikre, at sundhedsvæsenet har det udstyr og den teknologi, der skal til for at levere de krævede resultater.

– Det store spørgsmål er, om dette system også er tilstrækkeligt i fremtiden, hvor vi vil se en kraftig stigning i kroniske sygdomme og store årgange, men små årgange til at finansiere sundhedsvæsenet samt større krav fra brugerne i systemet, siger Peter Huntley.

– Hvis vi skal undgå, at vores sundhedsvæsen forringes, skal vi ændre den måde, vi tænker på.

Den nuværende models klare begrænsninger er, at indkøbere arbejder ud fra ret snævre besparelsesmål. Modellen har dermed en begrænsende effekt på det offentlig-private innovationssamar-

bejde, som kan skabe de banebrydende fremskridt og fornyelse i behandlingen, siger Peter Huntley.

En styrkelse af samarbejdet mellem industrien,

forskere og sundhedsvæsen skaber, ifølge Peter Huntley, muligheder for at nå længere med en endnu bedre behandling, øget patientsikkerhed og mere effektivisering – samtidig.

Det er grunden til, at Medicoindustrien er gået sammen med de nordiske søsterorganisationer for medicinsk udstyr i et fællesnordisk samarbejde for at kortlægge, hvordan vi bliver bedre til at inddrage sundhedsøkonomiske beregninger i indkøbsprocessen.

Projektets formål er at udvikle og støtte anvendelsen af værktøjer til vurdering af de totale omkostninger ved indkøb og brug af medicinsk udstyr. Det vil give de offentlige indkøbere flere parametre at vurdere ny teknologi på end blot indkøbspris.

Dermed får det offentlige bedre mulighed for at købe smart ind til gavn for patienter, økonomien i sundhedssektoren og innovationskraften hos den nordiske medicoindustri. Initiativet skal efter planen køre frem til 2017.

Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA Peter Huntley er direktør i brancheorganisationen Medicoindustrien og har været det siden 2012. Inden da var han i 10 år direktør i brancheforeningen Emballageindustrien. Han er uddannet civilingeniør, ph.D. og har gennem sin karriere beskæftiget sig med teknologi, forskning og innovation i bl.a.

Dansk Industri.

NU LANDSDÆKKENDE MOBIL HØRECENTER!

Statens Serum Institut har udarbejdet anbefalinger til håndtering af tekstiler målrettet sundhedssektoren. Formålet er at medvirke til en ”ensartet infektionshygiejnisk forebyggende indsats”.

Sengelinned og beklædning udgør en smitterisiko, hvis det ikke håndteres og vaskes korrekt.

Tekstiler, der bruges igen og igen for eksempel på hospitaler, udgør en smitterisiko, da de kan være reservoir for sygdomsfremkaldende mikroorganismer. For at undgå smittespredning og styrke patientsikkerheden er det derfor vigtigt, at tekstilerne håndteres korrekt.

Sundhedsministeriet står bag ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) – om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren”. Det er en række anbefalinger målrettet sundhedssektoren, hvor vaskeanvisningerne er centrale. Tøj, der vaskes under 60 grader, betegnes som ”Æstetisk tøjvask”. Det vil sige, at tøjet fremstår visuelt rent og fri for pletter, men det indebærer stadig smitterisiko. Ved temperaturer over 60 grader vil de fleste virua og bakterier blive dræbt, men for at komme alle typer mikroorganismer til livs, skal man op over 80 grader, hvor man ved vask i ti minutter udfører en varmedesinfektion.

Desuden er det muligt at udføre en termokemisk desinfektion af tøj med temperatur under 80 grader.

Tekst: Anne-Mette Klausen

KAN DU IKKE KOMME TIL OS? GRATIS HØREPRØVE! INGEN VENTETID! SÅ KOMMER AUDIOVOX MOBILE HØRECENTER TIL DIG! Skal du have nye høreapparater, kommer vi gerne hjem til dig, uden at det koster dig noget.

Vi servicerer hele Danmark. Konsultationerne foregår på tryggeste og hyggeligste vis i dit eget hjem, og du er velkommen til at invitere en god ven eller et familiemedlem med.

RING PÅ 3940 1050 ELLER SE MERE PÅ AUDIOVOX.DK

HØRECENTER DIN HØRELSE - VORES OMSORG

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 MULIGHEDER – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

VELFÆRDSTEKNOLOGI HANDLER OM MENNESKER

Ny teknologi har central betydning i forhold til at sikre kvalitet i fremtidige velfærdsløsninger.

Fra at være ”de tusinde blomsters land” i form af lokale, forankrede projekter drevet af ildsjæle, er udvikling og anvendelsen af velfærdsteknologi i dag et område, der i den grad er kommet på dagsordenen politisk og økonomisk som en måde at frigive ressourcer i en presset offentlig sektor på.

Især indenfor pleje, omsorg og sundhed vinder nye teknologiske løsninger frem som et svar på, hvordan vi imødekommer en fremtid, hvor efterspørgslen på ydelser vokser, mens der bliver mindre personale og færre midler til rådighed.

Stinne Aaløkke Ballegaard er projektleder i KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), som gennemfører forskning og analyser, der kan fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

– Velfærdsteknologi er efterhånden blevet et centralt omdrejningspunkt i moderniseringen af den offentlige sektor, og især på socialog sundhedsområdet er brugen af velfærdsteknologi udbredt, siger Stinne Aaløkke.

Spiserobotter, robotstøvsugere, videosamtaler og toiletter med automatisk vask og tørring. Det er

Velfærdsteknologiske løsninger kan uden tvivl være med til at øge livskvaliteten.

Stinne Aaløkke Ballegaard, KORA.

bare nogle af de nye, teknologiske løsninger, som har gjort sin entré, og der er hele tiden nye løsninger på vej.

– Velfærdsteknologiske løsninger kan uden tvivl være med til at øge livskvaliteten, gøre brugerne mere selvhjulpne og løse en lang række udfordringer i hverdagen. Det er en stor fordel for mange, som oplever at få en større handlingskompetence og indsigt i egen sygdom, fortsætter hun.

Men ifølge Stinne Aaløkke kan ny

teknologi aldrig stå alene. Om den

MØD ATLIN

®

Sygeplejerske Mette Gundorf, Viborg Kommune, kontakter via sin iPad en borger for et virtuelt besøg.

bliver en succes, afhænger ikke kun af selve teknologiens kvalitet, men lige så meget af den sammenhæng, den indgår i.

– Det centrale er, at det teknologiske hjælpemiddel skal give mening for den enkelte og dennes livssituation. Med andre ord: der skal være det rigtige match mellem borger og teknologi.

– Teknologi, der virker for brugeren, handler også om, at rammen er på plads. Nødvendig opsætning, oplæring og opfølgning er vigtigt, så teknologien virker i praksis og over tid. Det kræver god planlægning

og tilrettelæggelse, og det kræver rammer og regler og et vedvarende organisatorisk fokus, der understøtter indsatsen, siger hun.

velfærdsteknologi forandrer omsorgsarbejdet, og om teknologien ændrer den måde, de ansatte opfatter deres arbejde på. Teknologien griber nemlig ind i præcis det, der for mange ansatte er selve meningen med deres arbejde.

– Pleje- og omsorgsarbejdet er meget kontaktbaseret, hvor det personlige møde og omsorgen er kernen i arbejdet. Det forandrer sig, når man putter teknologi ind mellem medarbejderen og borgeren eller patienten. Der sker noget med fagidentiteten, når arbejdet skal gøres over en videoskærm eller ved hjælp af en robot, siger Stinne Aaløkke.

Projektet undersøger også, om brugen af velfærdsteknologi skaber nye muligheder for faglige metoder og tilgange, der øger trivslen på arbejdspladsen, og om omsorgsog plejearbejdet ændrer status på grund af de ændrede opgaver.

Tekst: Kirsten Brandenborg

Hensigten med velfærdsteknologi er

også at være med til at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne inden for pleje- og omsorgssektoren, ved eksempelvis at understøtte ergonomien i plejemæssige opgaver.

Men indførelsen af velfærdsteknologi rokker også ved kernen i pleje og omsorgsarbejdet.

Stinne Aaløkke er projektleder på et projekt, der undersøger, hvordan

FAKTA Danske kommuner er omfattet af det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi, som bl.a. indeholder udbredelse af forflytningsteknologi, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler.

Kilde: KL´s Center for Velfærdsteknologi

ANNONCE

– motionsrobotten, der får patienterne hurtigere på benene

Kan man forkorte og forbedre sygdomsforløbet for sengeliggende patienter – og samtidig spare ressourcer på genoptræning og genindlæggelser?

Svaret er ja og løsningen kommer fra Atlinas, der står bag den danskudviklede motionsrobot, Atlin®, der forventes at komme på markedet i løbet af dette efterår.

Robotten er udviklet i tæt samarbejde med danske hospitaler, læger og fysioterapeuter med erfaring indenfor genoptræning af sengeliggende patienter og er i modsætning til f.eks. sengecyklen som anvendes i dag, både skånsom og effektiv. Men hvor sengecyklen benytter såkaldte cirkulære bevægelser, der kan give patienterne rygskader, benytter Atlin® udelukkende lineære bevægelser og skåner dermed patienterne optimalt.

Der til kommer, at motionsrobotten er en såkaldt ”passiv robot” udstyret med pedaler, som udelukkende reagerer, når patienten træder på dem. De registrerer hvor meget kraft den enkelte patient træder med og justerer derefter selv modstanden. Det gør det muligt, at starte i sit eget tempo – jo hårdere der trædes, jo mere modstand, helt som patienten vælger. Der skal hverken justeres pedaltryk eller belastning fra patient til patient – det klarer robot og patient selv fra første tråd.

Og der er god grund til at træde i pedalerne. Undersøgelser har vist, at sengeliggende patienter i gennemsnit taber 20 procent af deres muskelmasse. Det kan ikke alene medføre nedsat førlighed men også øget risiko for, at de bliver syge igen og dermed skal genindlægges eller igennem et

længere genoptræningsforløb. Ved hjælp af den nye motionsrobot er det derimod muligt for patienterne at komme hurtigere på benene – men også at skære i kommunernes ressourcer til indlæggelser og genoptræning.

Set fra sengekanten er motionsrobotten også et kærkomment indslag, der kan bryde kedsomheden på en lang dag og med den positive sidegevinst, at den fysiske aktivitet giver bedre humør, lidt sult og ofte betyder, at patienterne sover bedre – ofte uden sovepiller – og dermed også restituerer bedre.

Atlin® er allerede testet på et dansk universitetshospital, og vil i første omgang være at finde på hospitaler. Der har dog været flere efterspørgsler fra fysioterapeuter rundt om i landet, som kan se mulighederne og fordelene ved netop sådan en robot og Atlinas overvejer derfor mulighederne for – på sigt – at udvikle en lidt enklere version, der kan anvendes af private.

Atlinas hjælper patienterne og støtter fysioterapeuterne

www.atlinas.com | info@atlinas.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 MULIGHEDER – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

TELEMEDICIN HAR FLERE FORDELE Erfaringer viser, at telemedicinske løsninger kan give effektiviseringer, øget kvalitet i behandlingen og mere tilfredse patienter.

kraft af reduktion i omkostninger til kørsel af borgere til og fra genoptræningscentret. Samtidig opnås samme træningseffekt trods færre fremmøder på genoptræningscentret end ved traditionelle forløb.

Den danske sundhedssektor har efter-

hånden fået øjnene op for potentialet i de telemedicinske løsninger, som både kan forny og effektivisere den offentlige service og støtte patienterne i at have indflydelse på egen behandling. Især på sundhedsog ældreområdet er der de senere år blevet indført mange nye velfærdsteknologiske løsninger.

Et godt eksempel på en løsning, som bliver brugt i flere kommuner er det digitalt understøttede genoptræningssystem fra Icura, som bringer genoptræningen af for eksempel nye hofter eller knæ hjem til patienten.

ICURAs genoptræningssystem er en samlet betegnelse for en række brugervenlige produkter, som kan benyttes af mange forskellige patient- og diagnosegrupper. Systemet understøtter fjernmonitoreret hjemmetræning. Patienterne kan træne på egen hånd uafhængigt af tid og sted. Øvelser og træningsresultater visualiseres på en mobilenhed, så patienten selv kan følge med i egne resultater og udvikling.

– Vi har udviklet systemet sammen med terapeuter fra fire danske kommuner. Det er testet i et randomiseret klinisk studie med deltagelse af over 300 patienter - og med positive resultater, siger adm. direktør i Icura, Jakob Mandøe Nielsen.

GEVINSTER VED VELFÆRDSTEKNOLOGI

En anden leverandør af telemedi-

cin og velfærdsteknologi til den danske sundhedssektor er Trefor Telecare A/S (tidligere Medisat), som samarbejder med regioner og kommuner omkring forskellige telemedicinske løsninger. Trefor Telecare har blandt andet udviklet en ”patientkuffert”, der gør det muligt at udskrive patienter med for eksempel. KOL (rygerlunger) tidligere i forløbet.

Også Welfare Tech arbejder med det velfærdsteknologiske område ved at optimere rammerne, så erhvervslivet kan realisere det kæmpe udviklingspotentiale, der er på det sundheds- og velfærdsteknologiske område. Welfare Tech samarbejder med virksomheder, kommuner, regioner og forsknings- og uddannelsesinstitutioner og gennemfører projekter, konferencer med videre.

Tekst: Kirsten Brandenborg

ICURAS genoptræningssystem gør det muligt for patienten at udføre genoptræningen hjemme i stuen ved hjælp af en mobilenhed.

Det er første gang, at kommunerne har gennemført så omfattende et studie, hvor 40 procent af borgerne i målgruppen er inkluderet.

– Resultaterne fra testen viser en høj patienttilfredshed og mere fleksible og motiverende forløb for borgerne, der tager mere ejerskab

for deres egen træning. Fysioterapeuterne oplever bedre mulighed for at følge borgernes hjemmetræning og vejlede i de næste skridt i genoptræningsforløbet, siger Jakob Mandøe Nielsen.

Ifølge Jakob Mandøe Nielsen er der et stort ressourcebesparende potentiale for kommunerne, især i

FAKTA Hvad er telemedicin?

Begrebet telemedicin dækker over forskellige typer digitalt understøttede sundhedsydelser, som giver medarbejdere i sundhedsvæsenet mulighed for at følge, diagnosticere, behandle og rådgive om sygdomme hos borgere, mens de opholder sig i deres eget hjem.

Velfærdsteknologiske løsninger anvendes i stigende grad i kommunerne. Det drejer sig især om forflytningsteknologi, vasketoiletter, spiserobotter og generel bedre brug af hjælpemidler.

Siden 2015 er der for eksempel sket en stigning fra 34 til 57 kommuner, der bruger vasketoiletter, mens 74 kommuner med udgangen af 2015 var ved at implementere forflytningsteknologi mod 63 ved udgangen af 2014.

Ifølge KLs Center for Velfærdsteknologi er der både for borgere og personale gevinster ved at indføre velfærdsteknologiske løsninger. Således påpeges det, at borgeren bliver mere selvhjulpen og opnår større tryghed og værdighed.

Samtidig vil løsningerne være en aflastning af ægtefælle og pårørende.

For medarbejderne betyder løsningerne ifølge KL, et bedre fysisk arbejdsmiljø og større fleksibilitet i opgaveløsningen. Den økonomiske gevinst er heller ikke udeblevet. En ny statusrapport viser, at kommunerne siden 2014 har dokumenteret effektiviseringer for 434 mio. kr. ved anvendelse af forflytningsteknologi – fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler.

Tekst: Anne-Mette Klausen

Er din virksomhed på udkig efter en samarbejdspartner indenfor udvikling•behovsafdækning•afprøvning•sparring•med mere i det nordjyske sundhedsvæsen?

IDÉKLINIKKEN og ÉN INDGANG NORD en del af de nationale netværk med fælles placering i Forskningens Hus på Aalborg Universitetshospital Læs mere på www.rn.dk/Om-Region-Nordjylland/Samarbejde-med-erhvervsliv

ANNONCE

VI STYRKER HJEMMEPLEJEN, SÅ BORGERNE KAN STYRKES TIL ØGET SELVHJULPENHED Siden 2014 har DigiRehab A/S leveret iPad-baserede løsninger til screening af ældre borgere med henblik på en vurdering af deres fysik og behov for hjælp. Den efterfølgende træningsindsats har vist, at 3 ud af 4 borgere, der har anvendt DigiRehabs screening og træningsprogram, er blevet mere selvhjulpne efter blot tre måneders træning.

DigiRehab-løsningen er udviklet af fysioterapeuter med henblik på at driftsoptimere og dermed styrke kommunernes rehabiliteringsindsats. Omdrejningspunktet er korte træningsøvelser, som gennemføres hjemme hos den visiterede borger i samarbejde med hjemmeplejen.

Med DigiRehab er det muligt for hjemmeplejen at foretage en screening af den enkelte borgers fysik samt hans eller hendes behov for hjælp. Det giver et godt billede af, hvordan borgeren har det og et indblik i, hvorvidt et træningsforløb vil kunne gavne borgeren – med henblik på at blive stærkere fysisk og dermed også mere selvhjulpen. På baggrund af den registrerede screening beregnes og udarbejdes et individuelt træningsprogram, der passer til den enkelte borgers fysik og behov.

6 ugers træning DigiRehab anvendes typisk i de hjem, hvor hjemmeplejen allerede kommer – og i langt de fleste tilfælde viser det sig gavnligt, at igangsætte træning på baggrund af denne screening. Det vil i praksis sige, at hjemmehjælperen træner sammen med den ældre. Det giver ikke alene øget tryghed, men sikrer også den rette motivation gennem forløbet.

Efter 6 ugers kontinuerlig træning screenes den ældre igen for at sikre, at træningen har den rette effekt.

Undersøgelser har vist, at efter dette tidsrum har de fleste opnået et målbart resultat. De er rent faktisk allerede blevet stærkere under den forudsætning, at der ikke har været faldulykker, sygdom eller andet, der har kunnet påvirke indsatsen. Der genscreenes altid og træningen tilpasses de nye målinger - uanset om borgeren er blevet stærkere eller ej.

Accept fra kommunerne En af forudsætningerne for succes er naturligvis, at hjemmeplejen tildeles tilstrækkelig tid til træningen

med de ældre. De kan af gode grunde ikke både støvsuge og træne samtidig.

Som oftest vil det være omkring 2 gange 25 minutter om ugen i en periode på 3 måneder – og det lykkes i de langt de fleste tilfælde.

I kommunerne er der en udtalt accept af og forståelse for at investere i de ældres fysiske velbefindende. Dels skal kommunerne ifølge Serviceloven gennemføre et rehabiliteringsforløb og dels har det vist sig, at en investering i intelligent velfærdsteknologi betyder, at mange borgere bliver mere selvhjulpne samtidig med, at kommunerne kan udnytte ressourcerne bedre ift. borgere, der i udstrakt grad har brug for hjælp.

DigiRehab styrker hjemmeplejen Der er altså store fordele at hente for både borgere og kommune, men der er også glæde at spore blandt medarbejderne i hjemmeplejen. Hvor der tidligere ikke var den store forskel på antallet af besøg hos de ældre og den udvikling, der mødte social- og sundhedspersonalet, er der i dag håb at spore. Hvor de ældre før startede med at skulle have lidt hjælp til støvsugning og andre praktiske gøremål, for derefter at blive gradvist dårligere og få mere behov for egentlig pleje - og måske til slut ende med omfattende pleje - er det i dag en anden verden, der møder plejepersonalet. Det er en verden, hvor de kan gøre en forskel for den ældre ved at sikre, at borgerne er stærke og selvhjulpne så langt ind i alderdommen som muligt. Det giver øget værdi for såvel social- og sundhedspersonalet som for den ældre.

Enestående resultater Og resultaterne taler for sig selv! 3 ud af 4 borgere, der er blevet screenet og efterfølgende har gennemført et målrettet træningsprogram med DigiRehab, er blevet mere selvhjulpne efter blot 3 måneders træning. Det har ikke blot givet den enkelte borger større selvværd og bedre livskvalitet, men peger også i retning af en kommunal effektiviseringsgevinst. Visse steder i landet har det nemlig været muligt at reducere hjemmeplejen med op til 88 minutter om ugen – per borger!

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 MULIGHEDER – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

TELEMEDICIN TIL HELE LANDET Susanne Duus, sekretariatsleder for Fællesoffentligt sekretariat for udbredelsen af telemedicin under Digitaliseringsstyrelsen.

Den første patientgruppe, der tilbydes telemedicin, er KOL-patienter. Andre patientgrupper med kroniske sygdomme forventes at følge efter.

Efter at telemedicin er blevet testet i

en række pilotprojekter rundt omkring i landet, har Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og regeringen besluttet at udbrede telemedicinske løsninger til hele Danmark. Den første store patientgruppe, der vil få telemedicinsk udstyr installeret i hjemmet, er patienter med den kroniske lungesygdom KOL. Det betyder, at alle relevante KOL-patienter med udgangen af 2019, vil blive koblet til den telemedicinske behandling. Dermed vil de hjemmefra kunne overvåge deres sygdom ved selv at måle for eksempel blod, vægt og iltmætning, mens målingerne automatisk overføres til

sundhedspersonalet, der vurderer dem.

Beslutningen bygger blandt andet på gode erfaringer fra Nordjylland, hvor man har kørt et storskalaforsøg med KOL-patienter. Nu er den telemedicinske løsning så i gang med at blive implementeret i de fem regioner og tilhørende kommuner.

– Det er en meget stor opgave at få implementeret telemedicin på tværs af landsdelene. Det indebærer blandt andet nye samarbejder og arbejdsgange på tværs af sektorer, uddannelse af personale og patienter, vidensdeling, infrastruktur, service, logistik, support og installering af udstyr, lyder det fra Susanne Duus, sekretariatsleder for Fællesoffentligt sekretariat for udbredelsen af telemedicin under Digitaliseringsstyrelsen. Hun fortsætter: – Resultatet bliver, at den enkelte patient bliver dygtigere til at mestre sin egen sygdom ved at kunne

foretage målinger selv, overvåge sin tilstand og tage sine forholdsregler.

Løsningen giver patienten mere fleksibilitet, mere tid og energi fremfor løbende at skulle gå til kontrol hos lægen.

Patientforeningernes paraplyorganisation Danske Patienter er enig i,

at telemedicin er til patienternes fordel, men det er vigtigt, hvordan løsningerne implementeres.

– Telemedicin rummer et kæmpe potentiale for kronisk syge patienter. Det kan ikke mindst skabe større sammenhæng i patienternes liv. Men når det er sagt så er det super vigtigt, at man ikke blot bygger ovenpå eksisterende strukturer, for så fortsætter vi silostrukturen med fragtmenterede patientforløb, hvor de enkelte enheder ikke taler sammen og ansvaret for sammenhæng havner hos patienten og de pårørende, siger, Annette Wandel,

Intelligent og innovativ hjemmetræning ICURA er en mobil og fleksibel træningsteknologi, som måler og analyserer kvalitet og kvantitet i hjemmetræning.

ICURA understøtter dialogen mellem patient og behandler og kan anvendes til diagnosespecifik genoptræning, vedligeholdende træning og hverdagsrehabilitering.

ICURA trainer er blevet testet i et randomiseret klinisk studie med positive resultater.

www.icura.dk | mail@icura.dk | +45 3063 0793

Annette Wandel, chef for Kvalitet og politik i Danske Patienter.

”Løsningen giver patienten mere fleksibilitet, mere tid og energi fremfor løbende at skulle gå til kontrol hos lægen.”

chef for Kvalitet og politik i Danske Patienter.

Lige præcis manglende sammenhæng er en velkendt kritik af sundhedsvæsenet - hvordan skal det blive anderledes med telemedicin?

– Telemedicin er faktisk et svar på den kritik. Løsningen skal være med til at skabe sammenhæng, og

vi er i fuld gang med at etablere nye samarbejder og arbejdsgange på tværs af sektorerne, der vil gøre det muligt, forklarer Susanne Duus.

Det forventes at udbredelsen af telemedicin til KOL-patienter kun er første skridt på vejen. Planen er at flere relevante patientgrupper skal tilbydes telemedicinsk behandling.

Tekst: Anne-Mette Klausen

FAKTA Telemedicin er digitalt understøttede sundhedsydelser, der er uafhængige af et fysisk møde. Ved hjælp af patientens oplysninger om eget helbred, via video, billeder, spørgeskemaer og måleresultater kan sundhedspersonalet følge, diagnosticere, behandle patienten i eget hjem.

ANNONCE

NY TEKNIK TIL DIAGNOSTICERING AF ALVORLIGE SYGDOMME Den internationale sundheds-IT virksomhed Cambio Healthcare Systems er i dag en af de største leverandører i Norden af IT til elektroniske patientjournaler. De har godt 460 medarbejdere placeret i Sverige, Danmark og England, og selskabet har siden 1993 arbejdet målbevidst på at udvikle en fleksibel og altomfattende IT-understøttelse af regioner, kommuner og store sundhedsorganisationer. Systemet Cambio COSMIC har over 100.000 brugere på akutmodtagelser og universitetshospitaler, lægehuse mv i Norden og England. ”Typisk vil man ved almindelig praksis kunne identificere 15 procent af patienter med forhøjet risiko for et slagtilfælde. Med brugen af Cambio Clinical Decision Support har en undersøgelse i Sverige vist, at 70 procent af dem, som er i risikogruppen, kan identificeres. På den måde kan man sætte behandling ind og forebygge potentielle dødstilfæde,” forklarer Steffen Lerche.

De danske kunder tæller blandt andet Region Syddanmark, Grønland, Færøerne og Forsvaret, og både i Norden og England har Cambio Healtcare Systems et solidt fundament på markedet og spiller også en stigende rolle på det europæiske marked.

For 7 år siden valgte Cambio desuden at investere massivt indenfor området klinisk beslutningssstøtte. Med den kinesiske læge og forsker, Rong Chen, i spidsen udviklede selskabet et helt ny system, der bygger bro mellem store mængder data og de ofte komplekse sammenhænge i et sygdomsbillede. I form af et ”klinisk katalog” og et advarselssystem som støtter i det daglige møde mellem patient og sundhedspersonale.

Det hander om at gøre data tilgængelige om alle de symptomer og indikatorer, der relaterer sig til patienten, og på den måde støtte for eksempel læger i at skabe det fulde sygdomsbillede. En læge vil via systemet kunne taste symptomer og derefter automatisk modtage data, der kommer direkte fra patientjournalen og andre relaterede systemer og vil med det samme få et værdifuldt bidrag til at skabe det fulde sygdomsbillede for patienten. ”Denne teknik er banebrydende og forandrer måden at bruge IT i støtten til sundhedspersonalets diagnosticering.

Vi får først og fremmest en højere kvalitet i diagnosticeringen, men også en større patientsikkerhed, fordi kvaliteten i diagnosen er højere, og fordi lægen med det samme får et advis hvis der er indikationer på en kritisk diagnose,” siger Steffen Lerche, der er adm. Direktør for den danske del af Cambio Healthcare Systems.

Og der er meget, der tyder på, at der er et stort potentiale i et system, der kan medvirke til at forebygge alvorlige sygdomme. Slagtilfælde (apopleksi) er ifølge Aarhus Universitetshospital årsagen til hvert tredje dødsfald i Danmark. ”Det her er både en fordel for patienterne og for det samlede sundhedsvæsen. Tænker man en højere automatisering ind i både behandlingen af patienter og i varetagelsen af de administrative opgaver, giver det et presset sundhedsvæsen mulighed for at gøre meget mere med færre ressourcer,” siger Steffen Lerche.

Efter de markante postive resultater af den svenske undersøgelse har Cambio vendt blikket mod USA, hvor de sammen med Microsoft er i dialog med potentielle aftagere.

Systemet er testet i Sverige bl.a. i forbindelse med at identificere patienter med forhøjet risiko for slagtilfælde.

SECTRA - LEVERANCE SIKKERHED - KVALITET - RIS-PACS-VNA Viden og Passion Sectra udvikler og sælger produkter indenfor Medicinsk IT teknologi med fokus på håndtering af billeddiagnostik. Vi er dedikerede til at gøre verden til et bedre sted at være gennem teknisk innovation – i tæt samarbejde med vores kunder. Sammen ønsker vi at skabe effektive løsninger, som forbedrer hverdagen for vores brugere i den danske sundhedssektor.

Over de sidste 35 år er vi vokset fra at være en lille gruppe af udviklere og postgraduate studenter til at være et internationalt firma med mere end 500 ansatte og med kontorer i 12 lande.

Nøglen til vores succes bygger på et tæt samarbejde over lang tid sammen med vores kunder. Vi må forstå deres behov i hverdagen, som var det vores egen arbejdsplads.

kan håndtere eventuelle potentielle problemer, inden de bliver til reelle problemer, og som har et ”IT-katastrofeberedskab” klar. Dette har Sectra samt et kontrolcenter, hvor vi monitorerer alle kunders systemer i hele verden. Hvis der er noget, der begynder at se mistænkeligt ud, reagerer support teamet. Vi reagerer – proaktivt. Vi venter ikke, indtil kunden ringer. Vi ringer til kunden.” De medarbejdere, der supporterer løsningen og den måde, de supporterer den på, er grundpillerne i intelligent styring af RIS/PACS og VNA. ”Spørg os gerne efter verificerbare oppetidshistorik for vores kunder”, siger Sune Mark Henriksen, som er Administrerende Direktør for den danske afdeling af Sectra.

Oppetid på RIS/PACS Det er afgørende for den samlede effektivitet, at systemers nedetid minimeres. Det er nødvendigt at anvende en førsteklasses teknologi og et førsteklasses systemdesign for at sikre driftskontinuiteten, men det er ikke nok. Selv den bedste teknologi udsættes for uforudsete udfordringer.

Løsningen er at vælge en leverandør med et proaktivt serviceteam, som

Administrerende Direktør Sune Mark Henriksen Sectra Danmark

Fokus på radiologi og cancer

Brugertilfredshed og leverancesikkerhed

Radiologi spiller en vigtig rolle på patientens vej gennem behandlingssystemet. Derfor vil effektivitet, kommunikation og samarbejde være essentielt for patient udbyttet. Dette er specielt vigtigt indenfor cancerbehandling, hvor tiden til diagnosen stilles, er kritisk, patient forløbet er komplekst og behandlingsplanen typisk involverer flere specialist grupper.

Sectras løsning kan give en hurtig og sikker deling af billeder og patientoplysninger mellem forskellige hospitalsenheder, således at arbejdsbelastningen mindskes, og samarbejdet med specialistgrupperne forbedres. Alt sammen til gavn for patienten. Mange læger ønsker en arbejdsplatform, hvor de kan håndtere størstedelen af det daglige arbejde i samme software, dette tilbyder Sectra. Som noget nyt tilbyder Sectra også Digital Patologi som produktionssystem i samme diagnosticeringssoftware som Radiologi. Her er det muligt for Patologerne og Radiologerne at se både radiologiske og patologiske billeder i samme software, dette er specielt anvendeligt ved MDT møder.

Sectras billedhåndteringssystemer (PACS, VNA m.fl.) har en verdensførende funktionalitet og indeholder avancerede visualiserings redskaber og funktioner, der sikrer en forbedret effektivitet med præcise og håndterbare rapporter. Sectra har for 3. år i træk vundet den prestigefyldte Award ”PACS Best in KLAS” hvor der, fra en uvildig instans ”KLAS”, blandt andet undersøges, hvor tilfredse brugerne er med systemet, hvor nemt det er at opgradere og om leverandøren holder hvad man lover med hensyn til leverancetider.

Læs mere på Sectra.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

20 AKTUELT – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

TUSINDVIS BLIVER SYGE PÅ HOSPITALET Hvert år får 100.000 patienter en infektion, mens de er indlagt på et hospital. Det skyldes blandt andet mangelfuld rengøring og flere patienter.

roskildesyge til alvorlige infektioner såsom blodforgiftning. Det er umuligt at nå et tal på nul, fordi der altid vil være en indbygget risiko for infektion for eksempel ved at anlægge et kateter. Men når det er sagt, så er der alt for mange infektioner. Et realistisk mål vil være at halvere antallet indenfor en kort årrække, siger Hans Jørn Kolmos.

Han fortæller, at risikoen for at få en infektion er væsentligt højere for patienter på intensivafdelinger, fordi man her bryder den naturlige barriere for infektion ved for eksempel at lægge katetre ind i blodårer og urinveje. Det er derimod sjældent, at man oplever infektioner på en øjenafdeling, hvor man opererer for grå stær.

”Der skal et godt helbred til at være syg”, lyder et gammelt mundheld, og som det ofte er med mundheld, er der noget om snakken. I hvert fald er hygiejnen og rengøringen på landets hospitaler så dårlig, at omkring 100.000 patienter hvert år bliver syge af infektioner, de pådrager sig, mens de er indlagt. Årsagen skal findes i mangelfuld hygiejne, for eksempel at personalet ikke vasker hænder ofte nok, og at procedurer ikke overholdes. Dertil kommer det faktum, at sparekniven generelt er blevet svunget over rengøringen på hospitalerne i løbet af de senere år.

”En løsning kunne være, at man havde en struktur, der belønnede de hospitaler, der nedbringer antallet af infektioner.”

– Rengøringspersonalet er ikke dem, der brokker sig, og for en administration med ondt i budgettet, er det et nemt sted at spare. Og det har man gjort samtidig med, at der kommer mange flere patienter igennem hospitalerne end tidligere. Dobbelt så mange mennesker kræver dobbelt så meget rengøring, blandt andet fordi vi som mennesker afgiver en masse mikroorganismer til omgivelserne. Rummene på et hospital bliver jo ikke snavsede

MOCARE GIVER TRYGHED I HVERDAGEN

Kvaliteten af selve rengøringsproceduren skal naturligvis være i orden, men hyppigheden er mindst lige så vigtig, og den er der pudsigt nok ikke faste standarder for, siger Hans Jørn Kolmose, overlæge og professor i klinisk mikrobiologisk på Odense Universitets Hospital.

af sig selv, men af det, der foregår i rummene, siger Hans Jørn Kolmos, der er overlæge og professor i klinisk mikrobiologisk på Odense Universitet Hospital og Syddansk Universitet. Han tilføjer, at der er en tilbøjelighed til at undervurdere rengøringens betydning.

– Der er standarder for kvaliteten af rengøringen, og her hører man ofte administrationerne sige, ”vi lever op til standarden”, men det er bare ikke pointen. Kvaliteten af selve rengøringsproceduren skal naturligvis være i orden, men hyppigheden er mindst lige så vigtig,

og den er der pudsigt nok ikke faste standarder for. Det er lidt som elastik i metermål, lyder det fra Hans Jørn Kolmos.

Af de cirka 100.000 patienter, der

årligt får infektioner på sygehusene, mister hele 3000 livet på grund af infektioner. Sådan lød tallene fra Statens Serum Institut i 2013, og de har ikke ændret sig nævneværdigt.

– De 100.000 svarer til, at mellem fem og ti procent af alle hospitalspatienter vil få en infektion, men man skal huske, at der er tale om infektioner lige fra forkølelser og

Hvad skal der til for, at patienter i højere grad kan føle sig trygge ved indlæggelse på hospitalerne?

– Hospitalerne gør faktisk rigtig meget, men det er bare ikke nok.

Vi løser ikke alle problemer ved at bede personalet om at vaske hænder. Sagen er, at hygiejne og rengøring koster penge, som man hellere vil bruge til andre formål.

Der er desværre ikke rigtig noget økonomisk incitament for at forbedre hygiejnen. Der er ingen direkte konsekvens af, at patienten får en infektion, medmindre patienten klager, og det gør de færreste. Hvis man havde en struktur, der belønnede de hospitaler, der nedbringer infektioner, ville der være et større incitament for at investere i hygiejne og rengøring, siger Hans Jørn Kolmos og tilføjer, at man desuden skal have fokus på hygiejne-uddannelse af alle faggrupper, herunder også rengøringspersonale.

Tekst: Anne-Mette Klausen

FAKTA Statens Serum Institut etablerede i 2015 databasen HAIBA, der overvåger de mest almindelige infektioner erhvervet på danske sygehuse. Den er tilgængelig for alle.

Kristian Maul, en af mændene bag MoCare.

Løsningen hedder MoTalk og kommer fra den danske virksomhed, MoCare, der gennem de seneste år har beskæftiget sig med at udvikle og producere ”menneskelig teknologi” til sundheds- og plejesektoren. Mændene bag er Kristian Maul og Mark Michelsen, og det hele startede med en lille chip.

– Ved at sætte en chip i tøjet hos plejehjemsbeboere, kunne man nemt sortere det efter vask ved hjælp af en scanner, der aflæste den skjulte chip og dermed også hvem tøjet tilhørte. Det sikrede det rette tøj til den rette beboer to og en halv gange hurtigere end normalt, fortæller Kristian og fortsætter: – Dermed frigives ressourcer til andre opgaver, såsom pleje og omsorg for beboerne samt en minimering af de ofte fysisk hårde arbejdsstillinger i forbindelse med vask.

Samme chip har nu fundet anvendelse i forbindelse med MoTalk. En løsning der primært blev udviklet for at hindre demente borgere i at forlade plejehjemmene. Ved at placere interaktive skærme, der kan reagere og interagere med chippen i tøjet tæt på udgange, fungerer MoTalk som en slags ”stoppested”, der kan tage kontakt til den demente og forsøge at få vedkommende til at blive på stedet, imens der slås alarm til plejepersonalet.

Men MoTalk har også vist sig at have en række andre funktioner, fortæller Kristian: – Med placering af skærme rundt omkring på plejehjem kan de assistere med traditionelle hverdagsopgaver, som at fortælle beboerne, hvad der er til aftensmad, og hvornår børnebørnene kommer på besøg.

DAMPA® Metallofter • Robuste loftselementer • Tåler rengøring - høj hygiejne • Lang levetid - god totaløkonomi • Nem nedtagning for adgang til tekniske installationer

www.dampa.dk

Tekst: Rikke Kokholm

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

22 FOKUS – VORESNYESUNDHEDSSEKTOR.DK

Robotten er den første af sin art i Norden og er specialdesignet til at indgå i arbejdet med kemobehandling.

ROBOT HJÆLPER MED KEMOBEHANDLING Nordens første robot af sin art står i Region Hovedstadens Apotek på Rigshospitalet, hvor den aflaster hårdt fysisk arbejde i fremstilling af kemoterapi.

I et lokale i Region Hovedstadens

Apotek på Rigshospitalet står en robot og arbejder utrætteligt 365 dage om året. Dens opgave er at trække kemoterapi fra hætteglas over i infusionsposer – et arbejde, der før blev varetaget af apotekspersonale, og som er et fysisk meget krævende job.

– Da kemoterapi er et toksisk stof, er det nødvendigt at foretage det manuelle arbejde i en sikkerhedsbænk, hvor man har hænder og underarme inde i en lafbænk, med særligt ventilationsflow. Her sidder man ofte flere timer af gangen i en meget fastlåst stilling, og det er en

stor fysisk belastning. Så selv om nogle stoffer og blandinger fortsat håndteres manuelt, aflaster robotten personalet for en stor del af det ensidige, gentagende arbejde, siger Charlotte Eland, Enhedschef for Serviceproduktionen af Cytostatika og Antibiotika på Region Hovedstadens Apotek.

Robotten fremstiller mellem 15.000

og 20.000 blandinger om året alt afhængig af hvilke typer blandinger, der er tale om. I alt udføres der på Rigshospitalet knap 50.000 kemoterapiblandinger om året. På spørgsmålet om, om robotten har resulteret i nedskæringer på personalesiden, siger Charlotte Eland: – Robotten betyder ikke, at vi sparer på personalet, vi sparer derimod medarbejdernes bevægeapparat. Den aflaster i øvrigt også

skrivearbejdet, fordi blandingerne altid involverer en skriftlig dokumentation og skrivning af etiketter i hånden. Det klarer robotten nu.

Dernæst tjekkes det oprindelige bestillingspapir med den endelige udskrift på bestillingen for til sidst at blive godkendt af en farmaceut.

”Robotten betyder ikke, at vi sparer på personalet, vi sparer derimod medarbejdernes bevægeapparat.”

Robotten, der er den første af sin art i Norden, er specielt udviklet til at kunne indgå i arbejdet med kemoterapi. Den blev implementeret i 2013, og var i fuld funktion året efter. Forud lå en omfattende proces, der involverer mange timer, en hel del mennesker og i dette tilfælde 13 mio. kroner til robot, projektarbejde og løn.

Kravspecifikationen til den italienske producent Loccioni indeholdt eksempelvis hele 232 krav, blandt andet specifikke krav til afvigelsesprocenten, temperaturregistreringen, vægtens kvalitet og renhed.

– I arbejdet med kemoterapi er der meget strikse krav til renhed.

Desuden er robotten altid bemandet med to operatører, hvor en taster ind, og en anden kontrollerer om indtastningen er korrekt.

Excellence in GMP

Det går for eksempel ikke, at robotten står og smider partikler af sig og sviner i rummet, så det var vigtigt at sikre, at den er så lukket som muligt, forklarer Charlotte Eland.

Erfaringerne med robotten på Rigshospitalet er så gode, at Region Hovedstadens Apotek planlægger at implementere en lignende robot i deres enhed på Herlev Hospital i 2017.

Tekst: Anne-Mette Klausen

FAKTA Region Hovedstadens Apotek er landets største sygehusapotek, og beskæftiger over 500 farmakonomer, laboranter, farmaceuter, hospitalsmedhjælpere, portører og teknikere. Apoteket producerer lægemidler til regionens hospitaler og institutioner, det grønlandske sundhedsvæsen og andre sygehusapoteker.

AlfaNordic Services

Eksempler på opgaver

•

QA/QC

•

•

Medical Devices

•

Project Management

•

Autoklavevalidering

•

Validering

•

Risikovurdering

•

Automatik / IT

•

Kundetilpasset undervisning

•

Management Consulting

•

GMP Audit

•

Kursus og træning

•

GDP Rådgivning

Robotprojekt for Region Hovedstadens Apotek

AlfaNordic A/S er et high-end konsulenthus indenfor pharma og medical med over 65 ansatte.

Lyskær 8A

2730 Herlev, Denmark

CVR: 31485304

T: +45 42 36 80 00

E: mail@alfanordic.com

Oras Medipro Oras Medipro er en produktfamilie specielt designet til hospitaler, klinikker og plejesektoren, som har specielle krav til armaturer grundet strenge guidelines for hygiejne og ergonomi.

Driftssikre produktegenskaber i Oras Medipro giver en lang levetid og komfortabel brug, som kompenserer for eventuelle bevægevanskeligheder hos brugeren.

Komforten for brugeren af Oras Medipro er der også taget højde for: de afrundede kanter og det lukkede system omkring grebet, gør disse moderne armaturer hygiejniske, rengøringsvenlige og nemme at bruge.

ORAS ARMATUR A/S, Strevelinsvej 12, 7000 Fredericia Telefon 7595 7433, Telefax 7595 8027, E-mail: info.denmark@oras.com, www.oras.com

Incyte Biosciences Denmark ApS Arne Jacobsens Allé 7, 5th floor 2300 Copenhagen S Denmark Date of preparation: August 2016 DK/CORP/16/0004