Fremtidens uddannelser #4

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

NR 4 ∙ JANUAR 2016 FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

FREMTIDENS UDDANNELSER MED FOKUS PÅ UDDANNELSESVALG 2016

ANDREAS MOGENSEN ASTRONAUT

”Det vigtige er, at man vælger noget, man elsker” TEKNISKE KANDIDATER Eftertragtede profiler

Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen januar 2016

MØDE MED MENNESKER Interview med Simi Jan

DEN GODE KVOTE 2-ANSØGNING Sådan gør du

DEN FAGLÆRTE VEJ TIL VIDEN

Erhvervsuddannelser er i stigende kurs

UDVEKSLING Hvem, hvordan og hvorfor?

KREATIVE UDDANNELSER Masser af muligheder

Ta' en uddannelse, der gør en forskel.

UC SYD har 15 stærke uddannelser, der giver adgang til gode jobs med mening i.

Administrationsbachelor Bioanalytiker Ergoterapeut Erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Ernæring og sundhed Fysioterapeut Grafisk kommunikation Jordemoder Laborant Lyddesign Lærer Pædagog Pædagogisk assistent Socialrådgiver Sygeplejerske UC SYD skaber rammen for ambitiøse studerende, der vil løfte samfundet og gøre en forskel for andre.

Vi balancerer høje ambitioner med et godt studieliv.

Og innovation med viden, der virker. UC SYD er til for de studerende, for samfundet og for fremtiden.

ucsyd.dk

LUDUS

SUITE Studiesystemet til almene gymnasier, danskuddannelser, erhvervsskoler og VUC.

CSC’s LUDUS Suite-team har udvidet med flere konsulenter og udviklere.

De er hver især specialiseret inden for henholdsvis erhvervsskoleområdet, eksamensplanlægning, salg/marketing, analyse, design og udvikling.

LUDUS Suite er det professionelle studiesystem til brug for undervisere, elever, administration og ledelse samt i relation til samarbejdspartnere.

Vi ser frem til at fortsætte udviklingen af LUDUS Suite, som stadig baserer sig på vores kunders mange ønsker.

Kontakt os og hør mere om de mange muligheder Tlf. 36 14 70 70. www.csc.com/ludus

Annonce

LEDER – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK Foto: Kim Vadskær

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

ALEXANDERS TIPS! Der er mange fordomme omkring erhvervsuddannelser, og om at de begrænser ens fremtidsmuligheder. Fra side 22 kan du læse om alle de døre en erhvervsuddannelse åbner. Det synes jeg, er et vigtigt budskab.

“I Danmark har vi et fantastisk uddannelsessystem.”

Alexander Kragh, Projektleder

INDHOLD 6

Universitetsguide

8

Kvote 2 ansøgningen

10 Universitetsuddannelser 12 Designvejen via højskolerne 14 Kreative uddannelser 16 Officersuddannelsen 18 Bliv pilot 20 Muligheder i politi og hjemmeværn 22 EUX er både praksis og teori 24 Potentialet i EUX 26 Erhverv i uddannelsen 28 Business på EUX 30 Campus i Aabenraa 32 Profil: Andreas Mogensen 34 Fablab 36 Forskellige ungdomsuddannelser 37 Odense Fagskole 38 Flowfactory 40 HF med lidt ekstra 42 IB Diploma 43 Ny IB i Viborg 46 Tre Højskoleelever 47 Højskolen har muligheder

Esben Lunde Larsen

48 Læs i Kina

Uddannelses- og forskningsminister

49 Studier i Norge 50 Muligheder i udlandet 52 Interview: Simi Jan 54 Maskinmester og navigatør

UDDANNELSE GIVER FRIHED

K

ære unge Inden længe skal mange af jer træffe et meget vigtigt valg. Måske et af de vigtigste i jeres liv. Jeg tænker selvfølgelig på valget af en uddannelse. En uddannelse har betydning for det enkelte menneskes dannelse og bidrag til samfundets udvikling: Dannelse er, at man kan begå sig som menneske i et samfund, hvor man trækker både på en historisk og kulturel arv i det land, man kommer fra, og at man kan omsætte den arv i samspil med nutiden både nationalt og internationalt. På ens uddannelser er det derfor vigtigt, at den faglige kunnen, man erhverver sig, sættes ind i en større sammenhæng, der både har tråde tilbage i tiden og fremadrettet. På den måde giver uddannelse frihed og muligheder for den enkelte.

Valget af uddannelse er vigtigt. Det er et valg, som kan spille en hovedrolle i jeres liv, og som kommer til at sætte retningen for de næste mange år. Der er ingen tvivl om, at det for mange er et svært valg. Skal man være ingeniør eller sygeplejerske? Studere økonomi eller psykologi? Der er knap 900 uddannelsesudbud at vælge imellem. Så det kræver, at I gør jer umage med forarbejdet, inden I vælger, hvor I vil søge om optagelse. Tal med venner og familie. Eller besøg nogle af de uddannelsesinstitutioner, I overvejer, og tag en snak med en studievejleder.

Følg os digitalt:

europeanmediapartnerdanmark

56 Råd fra erhvervslivet 58 Hvordan ser fremtiden ud?

60 Erfaringer med MBA

I kan også besøge hjemmesiden Uddannelseszoom, som er et online værktøj, der giver jer mulighed for at sammenligne forskellige uddannelser og skabe et overblik. Her kan I se, hvor mange studerende, der dropper ud af de forskellige uddannelser, hvor meget færdiguddannede tjener, og hvor mange af dem, der har fået job. Jeg vil gerne opfordre jer til at overveje, om den uddannelse, I vil søge ind på, har gode jobudsigter. Når I står med et eksamensbevis i hånden er det afgørende, at I får mulighed for at sætte jeres nye kompetencer i spil på arbejdsmarkedet.

I Danmark har vi et fantastisk uddannelsessystem. Studerende tilbydes betalt uddannelse, stor fleksibilitet og endda løn for at studere i form af SU. Derfor skal man også yde sit bedste hele vejen igennem. Man skal vise flid.

Studere på fuld tid og møde engageret op til undervisningen med mod på at blive dygtigere. Det vil komme jer til gode i den anden ende, når I med en uddannelse i baggagen har mere frihed til at være herre over jeres eget liv.

Men først skal I træffe jeres vigtige valg. Tænk jer rigtig godt om. Det er jeres valg – og jeres frihed. Jeg ønsker jer held og lykke.

fremtidensuddannelser.dk

Giv avisen videre!

FREMTIDENS UDDANNELSER Project Manager: Alexander Kragh alexander.kragh@europeanmediapartner.com

Jacob Valfridsson Sales Manager: Managing Director: Johan Gilbe Editor in Chief: Mats Gylldorff Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Oppenlænder, Lina Gilbe Cover photo: NASA/ESA-J.Blair Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com

European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites.

Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder.

European Media Partner Danmark er en del af EMP International.

VI HJÆLPER DIG MED AT FINDE DEN RIGTIGE VEJ...

EUROPEAN MEDIA PARTNER PRÆSENTERER DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESGUIDE FOR 2016

FREMTIDENSUDDANNELSER.DK DINNYEUDDANNELSE.DK

”I dag skal man gøre sig fortjent til at være leder. Personlighed er vigtigere end rang.”

JAKOB Major, Master i organisationspsykologi, Forsvarsakademiet

Forsvarsakademiet har lang erfaring med at udbyde akademiske lederuddannelser, der virker i praksis. Ledelse handler om mennesker. Om at motivere andre og have styrke til at sige fra.

Og om at forvente det uventede, så man kan handle i en kompleks verden.

Få inspiration og bliv klogere på Forsvarets nye officersuddannelser på fak.dk/leder

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

OVERBLIK – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

MØD DANMARKS OTTE UNIVERSITETER

SYDDANSK UNIVERSITET, SDU

ROSKILDE UNIVERSITET, RUC

KØBENHAVNS UNIVERSITET, KU

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL, CBS

Danmarks universiteter konkurrerer hvert år om et stigende antal studerende og ikke mindst om de skarpeste hjerner. Der bliver investeret i nye uddannelsesfaciliteter som aldrig før for at skabe de bedste rammer for studiemiljøerne, forskning og faglighed – og ikke mindst for at uddanne de bedste kandidater. Den høje standard gør sig gældende internationalt, hvor de danske universiteter ligger godt placeret på ranglisterne. Sidste år blev næsten 30.000 studerende optaget på Danmarks otte universiteter.

Copenhagen Business Schools over 22.000 studerende holder til på Frederiksberg i København med alt, hvad det indebærer af muligheder for et inspirerende studiemiljø. CBS er et universitet med et internationalt udsyn og med særligt fokus på sprog og businessstudier. Mere end 3.000 studerende har en international baggrund, og mange af universitetets uddannelser er rettet mod internationale erhvervskarrierer. CBS er ikke udelukkende en handelshøjskole, hvor alle studerende drømmer om nålestribede jakkesæt og kontorer i Singapore. CBS blander merkantile fag som finansiering, regnskab og marketing med klassiske discipliner som filosofi, antropologi, samfundsvidenskab, økonomi og jura.

CBS havde sidste år adgangsbegrænsninger på alle uddannelser. Det var også på CBS, landets højeste snit på 12,1 krævedes for at blive optaget på studiet International Business. Alligevel skal man ikke opgive drømmen om CBS, hvis snittet ikke er i topklasse. Der er mange uddannelser på CBS, og universitetet optager en stor andel på kvote 2.

Fakta: Studerende: 22.564 Optaget 2015: 2797 Sted: Frederiksberg, København Ranking: QS Top Business Schools in Europe: 9 Foto: Bjarke MacCarthy

Danmarks største universitet med omkring 40.000 studerende blev grundlagt i 1478 og er dermed også Danmarks – og et af Nordeuropas – ældste universiteter. Københavns Universitet er en international uddannelses- og forskningsinstitution, der udbyder over 200 uddannelser inden for samfundsvidenskab, humaniora, sundhed, jura og naturvidenskab. KU ligger højt på de internationale ranglister over uddannelser, og mere end 1200 udvekslingsstuderende søger til Københavns Universitet hvert år samtidig med, at 900 af KU’s egne studerende udnytter de mange udvekslingsprogrammer.

Københavns universitet investerer i disse år i flere nye undervisnings- og forskningsbygninger. Således bliver det humanistiske fakultets gamle bygninger på Amager frem til 2016 udbygget til et moderne campusområde, hvor også jura og teologi i fremtiden får sæde.

Fakta: Studerende: 40.900 Optaget 2015: 7614 Sted: København, Frederiksberg Ranking: QS top universities: 69

RUC holder til i Trekroner ved Roskilde, hvor omkring 8000 studerende læser. RUC blev oprettet i 1972 og er kendt for sit særlige fokus på tværfaglighed og projektarbejde. Samtidig har studerende på Roskilde Universitet i høj grad mulighed for selv at præge deres studie. På RUC kan man kombinere fagene, så de passer til personlige interesser og ambitioner.

Det er RUC’s ambition at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye undervisningsformer. RUC’s faglige profil er dermed unik, fordi traditionelle universitetsfag som filosofi, tysk eller biologi og specialiserede fag som Performance Design eller Sociale Interventionsstudier supplerer hinanden på RUC. Kreativiteten i den faglige profil går hånd i hånd med det livlige studiemiljø omkring det moderne Campusområde. Dertil er der inden for de seneste år investeret i nye laboratoriebygninger og sportsfaciliteter.

Fakta: Studerende: 8.000 Optaget 2015: 1.717 Sted: Trekroner

Syddansk Universitet blev oprindeligt grundlagt i Odense i 1966, men har gennem flere fusioner med andre uddannelsesinstitutioner udviklet sig til en af Syddanmarks største arbejdsgivere med en decentral regional profil med seks campusser fordelt over Jylland, Fyn og Sjælland. Det betyder også, at SDU kan tilbyde næsten alle akademiske uddannelser inden for humaniora, samfundsvidenskab, teknik og sundhedsvidenskab. Samtidig har SDU en stærk international profil, hvor næsten hver femte studerende er fra udlandet.

De seneste år har SDU arbejdet med at sætte 'de studerende i centrum'. F.eks. ved at investere mere end 45 mio. kr. i forskellige projektet, hvor målet er at forbedre service til de studerende, at skabe et mere attraktivt studiemiljø og at styrke kvaliteten i undervisningen. De studerende har fået et fitnesscenter, biblioteket er moderniseret, der er opført en ny fredagsbar, og Starbucks har åbnet en kaffebar på SDU. 2014 vedtog SDU en målsætning om, at alle ansøgere til bacheloruddannelser på sigt ikke kun skal vurderes på karaktergennemsnit, men også skal til samtaler og tests for at sikre det bedste match og et lavere frafald.

Fakta: Studerende: 27.000 Optaget 2015: 5463 Sted: Odense, Esbjerg, Sønderborg, København, Slagelse, Kolding Ranking: QS top universities: 361

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

AALBORG UNIVERSITET, AAU

FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

Aalborg Universitets mere end 20.000 studerende holder til på forskellige adresser i Aalborg.

For eksempel i kulturcentret Nordkraft på den gamle industrihavn. Universitetet har dog også afdelinger i Esbjerg og København. AAU dækker hele det akademiske spektrum med uddannelser indenfor humaniora, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, naturvidenskab og ingeniørvidenskab.

AARHUS UNIVERSITET, AU DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET, DTU

FORÆLDREKØB: EN GOD START PÅ STUDIELIVET

Aalborg Universitet er særligt kendt for sit fokus på problemorienteret projektarbejde. Det betyder i praksis, at de studerende arbejder med praktiske problemer, som løser ved hjælp af teorien. På den måde forsøger Aalborg Universitet at komme tættere erhvervslivet.

De studerende på Aalborg Universitet er nogle af de hurtigste i landet, når det gælder om at gennemføre deres uddannelser. Det er også et af Aalborg Universitets fremtidsmål at sikre, at de studerende når igennem på normeret tid, og at de er forberedte på arbejdsmarkedets krav, når de er færdige med deres uddannelser.

Fakta: Studerende: 20.600 Optaget 2015: 4.523 Sted: Aalborg, Esbjerg, København Ranking: QS top universities: 356

Aarhus Universitet er med sine næsten 40.000 studerende Danmarks næststørste.

Universitetet udbyder 91 bachelor- og 112 kandidatuddannelser indenfor både business, humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.

De fleste studerende på Aarhus Universitet opholder sig til dagligt i bygninger omkring den grønne universitetspark midt i byen. Placeringen og ikke mindst byens store andel af studerende gør Aarhus til en levende studieby, hvor de studerende deltager i kultur- og natteliv både på og udenfor campus.

Forskere og undervisere fra Aarhus Universitet har vundet en række internationale priser for deres forskning. Blandt andet har forskere fra Aarhus Universitet to gange modtaget nobelpriser. For at tiltrække og udvikle talenter blandt de studerende prioriterer Aarhus Universitet forskerrekruttering og talentudvikling som et vigtig del af universitetets opgaver både nu og i fremtiden.

Fakta: Studerende: 38.120 Optaget 2015: 7.308 Sted: Aarhus Ranking: QS top universities: 107

DTU udbyder kun naturvidenskabelige uddannelser særligt med fokus på ingeniørfaglige discipliner. På DTU kan man læse både bachelor-, kandidat-, og Ph.d.-uddannelser inden for de fleste ingeniørfaglige discipliner.

DTU holder primært til i lokaler i Ballerup og Lyngby nord for København. Universitetet har mere end 10.000 studerende og 5000 ansatte. De beskæftiger sig med alt fra rumforskning til fødevaresikkerhed. Indenfor de mange forskellige uddannelsesretninger råder DTU over de mest moderne test- og laboratoriefaciliteter som for eksempel et vindmøllelaboratorium, et oceangående skib og den nyeste nanoskopi center.

DTU arbejder strategisk med innovation og entreprenørskab og hjælper aktivt de studerende med at udvikle nye idéer og rådgivning omkring etablering af virksomhed. I 2015 blev det 1500 m2 store Skylab etableret som tilbyder iværksættere faciliteter til tests og prototypeudvikling.

Fakta: Studerende: 10.300 Optaget 2015: 2.041 Sted: Lyngby, Risø, Lindholm, Silkeborg, Hirtshals, Nykøbing Mors, Søborg Ranking: QS top universities: 112 Foto: Vibeke Hempler/DTU

ITU er Danmarks nyeste, mindste og mest specialiserede universitet. Det ligger på Amager i København. Selvom universitetets studerende studerer forskellige fag og discipliner, har de alle det tilfælles, at omdrejningspunktet er informationsteknologi.

ITUNIVERSITETET, ITU

7

Man kan godt studere digitale medier og design og softwareudvikling på IT-Universitetet, men det er langt fra alle de studerende, der håber på at udvikle det næste Instagram eller GTA. På ITU kan man nemlig også studere, hvordan informationsteknologi påvirker os som mennesker. IT-Universitetet går lige så meget op i kunst, businessmodeller og design som i at software fungerer optimalt. Grundlæggende tager alle uddannelser på IT-Universitetet udgangspunkt i en bred tværfaglig forståelse af IT, der rummer tilgange til IT inden for både humaniora, naturvidenskab, business, kunst og design.

ITU’s målsætning er at levere internationalt førende forskning og uddannelse og gøre Danmark til et land, der skaber værdi med it.

Fakta: Studerende: 2.730 Optaget 2015: 241 Sted: København, Amager Kilde: ufm.dk

22-årige Christina bor sammen med kæresten Simon i et såkaldt forældrekøb. Det er billigere end kollegiet – og en god investering for mor og far.

Sidste år, da Christina skulle starte på studiet til multimediedesigner, købte hendes forældre en lejlighed som de lejer ud til hende og kæresten. Det blev absolut en positiv oplevelse, fortæller Christina: – Det er faktisk lidt fedt at bo i vores egen lejlighed. Og mine forældre er stolte af at kunne hjælpe Simon og mig, så det er jo en win-win.

Prisen for at bo i lejligheden er under, hvad et tilsvarende værelse ude i byen vil koste. Parret får nemlig – helt lovligt – boligsikring fra kommunen, og forældrene kan trække udgifterne fra i skat.

Simon og Christina giver dermed under 1.900 kr. hver i husleje om måneden.

– Egmont koster over 2.400 kr. om måneden, og de private udlejere af værelser tager gerne 3.000 kr. Så det her er jeg rigtig glad for, fortæller hun.

Lennart Christensen er direktør i rådgivningsvirksomheden KØBERSMÆGLER.DK, der er specialiseret i prisforhandling og rådgivning af boligkøbere. Virksomheden har hjulpet Christina og Simon med at finde deres bolig.

Lennart Christensen fortæller, at forældrekøb ikke længere er forbeholdt de velstillede.

– Stereotypen om den forkælede rigmandsunge i fars lejlighed er helt væk. Vi møder lige så ofte sygeplejersken og politimanden, der vil give deres børn en god start på studielivet og samtidig lave en god investering, siger han.

Skal man bevæge sig ud på boligmarkedet med sine forældre, kan en købermægler være en stor hjælp. En købermægler varetager kun købers interesser og kan hjælpe med hele boligkøbsprocessen fra at finde den rette bolig til at besigtige den og forhandle pris og vilkår på plads. Lennart Christensen forklarer: – Vi er specialiserede i det her, og vi kender alle faldgruberne, psykologien og dynamikken i en bolighandel. Man skal huske at ejendomsmægleren altid er sælgers mand, og han må ikke rådgive køberen. Men måske fordi at han indtager en ekspertrolle, er der stadig rigtig mange købere, som tillægger ejendomsmægleren en rådgiverrolle. Det må ganske enkelt ikke ske. Sælgers mægler er ekspert i at sælge boliger. Købers mægler er ekspert i at købe boliger. Så simpelt er det.

Tekst: Eva Waldorff

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

INSPIRATION – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

DEN GODE KVOTE 2 ANSØGNING Et par af landets universiteter giver her et bud på, hvordan du skriver den gode motiverede ansøgning til kvote 2.

fået lyst til at kunne stille diagnoser, fortæller hun.

Hvad er så de klassiske fælder, ansø-

Kl. 12.00 den 15. marts 2016 er nok

et tidspunkt, der allerede her i januar står highlightet i kalenderne rundt omkring hos de personer, der vælger kvote 2-vejen til drømmestudiet. En kærkommen mulighed for de (måske) kommende studerende, som ikke har et højt nok karaktersnit til at stryge gennem det brede felt af ansøgere til mange af landets videregående uddannelser. Ved kvote 2 kigges der nemlig ikke udelukkende efter 10 og 12-taller. Der lægges i høj grad vægt på en motiveret ansøgning og erfaringer, der kan kobles til den givne uddannelse. Det får år efter år rigtig mange mennesker til tasterne.

Nogle af dem ender med at sidde svedende foran skærmen med et tomt dokument og skule til det lille ur i hjørnet, der tikker mod deadline. Fordi hvordan er den gode kvote 2 ansøgning egentlig bygget op, og hvad indeholder den?

Ifølge Anne-Marie Christensen, studie-

vejleder ved tandplejeruddannelsen på Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og kliniske Tandteknikere (SKT) på Aarhus Universitet, kan du med fordel drage en parallel til arbejdsverdenen. Den motiverede ansøgning minder nemlig meget om det, du ofte vil sende til en måske kommende arbejdsgiver.

– Arbejdspladser er interesseret i at vide, hvorfor de skal tage netop dig ind. Hvad kan du byde ind med? De går gennem den samme udvælgelsesproces af kandidater, som vi gør, når vi læser kvote 2 ansøgninger, og det er stort set de samme elementer, der er udslagsgivende i begge sammenhænge, siger hun.

På tandplejerstudiet læser Anne-Marie Christensen bunkevis af motiverede ansøgninger. På baggrund af de erfaringer, kan hun pege på nogle generelle tendenser i de tekster, der klarer sig gennem nåleøjet.

– Vi plejer at sige maksimalt en side plus CV. Brug pladsen til at beskrive dig selv, dine erfaringer

Anne-Marie Christensen, studievejleder ved tandplejeruddannelsen på Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og kliniske Tandteknikere (SKT) på Aarhus Universitet.

og kompetencer og lav en kobling til, hvordan du kan bruge dem på uddannelsen. De virkelig dygtige formår også at fortælle, hvad de kan tilbyde selve faget, siger hun og understreger, at der er i sidste ende er tale om en helhedsvurdering: – Vi har ikke specifikke karakterkrav hos os, men vi kigger alligevel på udvalgte karakterer. Eksempelvis skal vores studerende have det danskfaglige på plads for at klare sig gennem uddannelsen. Og så tæller både relevant erhvervs- og studieerfaring også i den samlede vurdering, fortæller Anne-Marie Christensen.

Studievejleder hos Københavns

Universitet, Randi Nielsen, har også læst utallige kvote 2 ansøgninger og sendt de mest kvalificerede ansøgninger videre til endelig prioritering hos optagelsesudvalgene på fagene. Hun gør opmærksom på, at de forskellige universiteter vurderer deres kvote 2-ansøgere på hver deres måde. Det skyldes, at

universiteterne selv må fastsætte de optagelseskriterier, der indgår i den konkrete vurdering af den enkelte ansøger. I hovedstaden er det for eksempelvis sjældent, at karaktergennemsnit er afgørende. Her er det mere en individuel helhedsvurdering ud fra syv kriterier, hvor den motiverede ansøgning, der må fylde op til to sider, vægter højt sammen med CV og den vedhæftede dokumentation. Hun er dog helt på linje med sin aarhusianske kollega om at drage paralleller til erhvervslivet.

– Det er den samme proces, ansøgeren gennemgår. Først skal du researche og indsamle viden om uddannelsen: Hvordan ser det faglige indhold ud, og hvordan er studielivet? Er der meget praktik i uddannelsen eller skal du læse store tekstmængder? Og kommer du til at arbejde mest alene eller i grupper?

Dernæst kan du kigge på de krav, der stilles til kompetencer. Hvad skal du være god til for at kunne klare uddannelsen? De informationer og refleksioner er vigtige, fordi

optagelsesudvalgene ser på, om du vil være en god studerende, der kan gennemføre uddannelsen på normeret tid. Det er også vigtigt at vise i ansøgningen, at du ved, hvad du går ind til, siger Randi Nielsen.

Flere gange i løbet af året afholder Københavns Universitet kvote 2 workshops, hvor kommende ansøgere kan sparre med hinanden og få andre medansøgeres øjne på deres CV. Det er samtidigt en oplagt mulighed for Randi Nielsen og hendes kollegaer til at dele et par nyttige ansøgningsråd. Ét af dem er at starte i god tid, så det bliver en overskuelig proces. Et andet handler om at vinkle motivationsfaktoren rigtigt.

– Mange vælger eksempelvis at skrive om, hvor motiverede de er for komme ind på uddannelsen, at de vil give sig 120 pct. Motivation er bestemt også vigtigt, men den skal være fagligt begrundet. Det kan måske være, at du som uddannet sygeplejerske via dit arbejde har

Spar penge på dit boligkøb!

Ring

30 40 80 70 og få en snak om dine muligheder.

gere har tendens til at falde i? I Aarhus peger Anne-Marie Christensen på udokumenterede klichéer, som kommer til at stå alene på papiret.

– Nogen skriver, ’at de altid har drømt om at blive tandplejer’. Hvis de har det, er det selvfølgelig rigtig fint at skrive, men så skal det også uddybes og dokumenteres i ansøgningen, hvilket det sjældent kan.

Og så læser jeg enkelte gange en ansøgning, hvor jeg kan fornemme, at personen ikke for alvor har sat sig ind i, hvad uddannelsen og faget indeholder. Det er altså et no-go, fortæller hun.

Randi Charlotte Tang Nielsen oplever ligeledes nogle faldgruber, når hun læser ansøgninger igennem.

– For os giver CV’et det kronologiske overblik, der beskriver ansøgerens erhvervserfaring, frivillige arbejde, tidligere uddannelse med mere. Nogle skriver også deres ansøgning som et CV, men det skal du ikke. Det er rigtig vigtigt at beskrive, hvorfor dine erfaringer er relevante for uddannelsen, og hvordan du kan bruge dem, siger hun.

Selv med vejledernes gode råd, kan det dog være svært at komme ind på drømmestudiet. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet søgte 51.200 om optagelse på en videregående uddannelse i 2015 gennem kvote 2. Det var næsten 2.000 mere end året før. Her søgte 91.231 personer på tværs af kvoterne om at komme ind på en uddannelse, hvoraf 65.094 personer fik deres ønske opfyldt. Det enkelte kvote 2 optag svinger fra studie til studie.

Tekst: Mads Severinsen

FAKTA Ansøgningstjeklisten • Start med at tjekke universitets hjemmeside. Er du indforstået med uddannelsens indhold?

• Fortæller du noget om dig selv, der kan kobles til uddannelsen?

• Har du fremhævet relevante erfaringer og faglig motivation?

• Har du kontrolleret hele den samlede pakke for stavefejl og slåfejl?

KØBERSMÆGLER.DK

HVAD SKAL DU STUDERE EFTER SOMMERFERIEN? IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN LÆS EN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING På bacheloruddannelsen i softwareudvikling lærer du at designe og programmere software, og du kommer til at arbejde med kommunikation, formidling og forretning.

Tilsammen giver det dig forudsætninger for at udvikle og designe it-løsninger og samtidig rådgive om, hvordan en virksomhed eller organisation kan tage en løsning i brug.

Det er kreativt arbejde at skabe softwareløsninger, og undervejs i dit studie får

du mulighed for at lave dine projekter i samarbejde med virksomheder.

På IT-Universitetet er der et aktivt og levende studiemiljø, hvor du har rig mulighed for at engagere dig i tværfaglige og sociale aktiviteter ved siden af studiet. Du har også gode muligheder for at læse i udlandet, hvis du ønsker en international profil.

itu.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

10 INDBLIK – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

ØKONOMIENS MANGE VEJE Det er muligheden for at kombinere matematik med samfundsmæssige problemstillinger, der er drivkraften for Københavns Universitets økonomistuderende.

25-årige Kristoffer Balle Hvidberg er i gang

KODER MED FORRETNINGSPERSPEKTIV IT-Universitets softwareuddannelse handler om at løse digitale problemstillinger i samfundet. En tilgang, der fik Asbjørn Krarup Grønbæk til at søge ind.

Asbjørn Krarup Grønbæk har netop afsluttet første semester på IT-Universitets bachelor i Softwareudvikling. Det har været lidt krævende at begynde at læse igen efter den skolepause, der fulgte med studenterhuen et år tilbage. Men samtidig også spændende.

– Du studerer jo et meget mere afgrænset område sammenlignet med gymnasiet.

Her begynder du stille og roligt at opbygge en faglig identitet, og på sigt går du hen og bliver ekspert på et område. Det er fedt, siger han.

Interessen for algoritmer og IT-problemstillinger er ikke dumpet tilfældigt ned i Asbjørn Krarup Grønbæks bevidsthed. Den er resultatet af en hel families dedikation til datalogi. Både far og storebror Grønbæk er nemlig datologer. Storebror endda godt i gang med en ph.d. inden for feltet. Derfor har der altid været stor inspiration at hente hos de nærmeste, fortæller han.

– Jeg har altid været grebet af de problematikker, der er inden for IT-feltet, eksempelvis aspektet om sikkerhed og digitalisering, og så kan jeg godt lide at have en problemløsningsapproach. Ofte ser jeg IT-løsninger, hvor jeg tænker, at det kunne godt være gjort lidt smartere, siger Asbjørn Krarup Grønbæk og peger på, at IT-Universitets bacheloruddannelse i softwareudvikling var et naturligt match med hans faglige interesser: – IT-Universitetet var noget af det første, der dukkede op i min søgning. Jeg læste om uddannelsens indhold, og så billeder af faciliteterne, som er ret lækre. Og efter jeg så besøgte stedet, valgte jeg at søge ind.

På den 3-årige bacheloruddannelse i Soft-

wareudvikling lærer eleverne at designe og programmere software og koble det sammen med kommunikation, formidling og forretning. Tilsammen giver det dig forudsætningerne for at kunne udvikle og designe it-løsninger, og samtidig rådgive om, hvordan en virksomhed eller organisation kan tage en løsning i brug. Med andre ord handler det altså om meget mere end ’bare’ at skrive kode, fortæller uddannelsesleder Dan Witzner Hansen.

– Det er ikke nødvendigt at have kendskab til programmering og IT, før du søger ind.

Softwareudvikling handler først og fremmest om at sætte sig ned, ofte i grupper, og forstå en problemstilling i samfundet, så det vigtigste er faktisk, at du kan lide en analytisk tilgang, siger han og uddyber: – Vi uddanner altså softwareudviklere, der kan løse mange flere opgaver end at programmere. Og derfor har vores studerende også fantastiske jobmuligheder, når de er færdige. De kan arbejde med alt fra brugerdesign til forretningsudvikling. Der er stor efterspørgsel efter dem, slutter Dan Witzner Hansen.

Tekst: Mads Severinsen

FAKTA Bachelor i Softwareudvikling: • Uddannelsen varer tre år og foregår på IT-Universitetet i København.

• Du modtager undervisning i matematik, programmering, brugerdesign, kommunikation mm.

• Uddannelsen åbner op for velbetalte jobs som bl.a. it-konsulent, produktudvikler og it-arkitekt.

• Du kan specialisere dig med forskellige overbygningsuddannelser på kandidatniveau.

med den allersidste del af sin bachelor i Økonomi ved Københavns Universitet.

Faktisk er der stor sandsynlighed for, at han allerede har bestået den sidste eksamen, når du læser disse linjer. Det har været 3,5 år med op- og nedture. Men når han skal opsummere bacheloren, er det alligevel de positive vendinger, han finder frem.

– Når jeg tænker tilbage, har jeg været rigtig glad for det. Vi har haft en del holdundervisning, som har betydet meget for vores sociale fællesskab. Og så gør valgfagene, at du selv kan farve uddannelsen lidt i din egen retning. Jeg har eksempelvis haft Science of Behaviour Change, hvor pensum i høj grad tog udgangspunkt i nutidige problemstillinger i samfundet, fortæller Kristoffer Balle Hvidberg.

Foreløbigt er det Kristoffer Balle Hvidbergs plan at fortsætte direkte videre på kandidatstudiet. Derfra har han ikke gjort sig de store tanker om fremtidsperspektiverne. Økonom er nemlig en betegnelse, der åbner døre op til mange brancher.

På kandidatstudiet befinder 24-årige Sara Josephine Fabricius Grut sig allerede.

Godt og grundigt opslugt af det speciale, der inden længe afleveres og forsvares, og dermed give hende titlen som cand.polit.

– På kandidaten har du mulighed for at specialisere dig inden for det økonomiske felt, alt efter hvad du finder interessant. Jeg ender selv med at blive cand. polit. med speciale i finansiering, siger Sara Josephine Fabricius Grut, der allerede har sikret sig drømmejobbet i en Bank i London, efter titlen kommer i hus til i januar.

I begge de studerendes tilfælde var der ikke tale om et nemt valg, da uddannelseskursen skulle sættes. Og så alligevel.

I hvert fald kan de begge fortælle om en generel glæde ved matematik og interesse for samfundsøkonomien. I Kristoffer Balle Hvidbjergs tilfælde var økonomistudiet på Københavns Universitet derfor et meget naturligt valg, uden han egentlig var klar over det. Og for Sara Josephine Fabricius Grut var det blandt andet en vej til at kunne arbejde med formidling af økonomiske viden.

De to studerendes indgangsvinkel til studiet opsummerer meget godt den brede faglige base, de ender ud med, forklarer studieleder på økonomiuddannelsen på KU, Mette Gørtz.

– Økonomi er mange ting. Vi har både studerende, der interesserer sig for finansiering og makroøkonomi, og studerende, som er optaget af f.eks. nudging, ulandsøkonomi og økonomisk ulighed. Det afspejler arbejdsmarkedet for cand.polit. også. Du kan virkelig gå i mange retninger med uddannelsen, siger hun.

Tekst: Mads Severinsen

FAKTA Økonomi på KU: • Økonomi handler om at finde løsninger på samfundsmæssige problemstillinger ved at formulere modeller og benytte matematik og statistik.

• I løbet af bacheloren stifter du bekendtskab med matematik, mikro- og makroøkonomi, statistik og samfundsfag.

• På kandidaten har du mulighed for at specialisere dig inden for det økonomiske felt, eksempelvis finansiering.

Der kan være tvivl om ethvert juridisk problem

Men der er ingen tvivl om, hvor du kan blive klogere på problemet...

Jura er svært. Men det kan læres. Især hvis du

Juridiske kurser

ved, hvor du skal gå hen.

Personalejura, Erhvervslejeret, Konkursboer,

På Jurainstituttet underviser vi i juridiske spe-

Foreningsret, Boligret og ejendomsadministra-

cialområder - enten gennem målrettede korte

tion er nogle af de kurser vi tilbyder virksom-

kurser eller gennem længerevarende forløb.

heder og organisationer.

Vores undervisere er landets førende jurister

Uddannelser

og dommere - mens vores kursister har vidt

Juridisk assistent og Advokatsekretær er de

forskellig baggrund.

uddannelser, som vi tilbyder unge på vej mod

Kontakt os og hør om de mange muligheder for juridiske specialkurser eller uddannelser som fx Juridisk assistent eller Advokatsekretær.

erhvervslivet eller karrierebevidste mennesker med juridiske ambitioner.

Velkommen på Jurainstituttet.

Kærvej 30, 1. sal · 2970 Hørsholm · jurainstituttet.dk · info@jurainstituttet.dk · +45 7022 0745

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

12 INSPIRATION – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

HØJSKOLEVEJEN TIL Der er rift om pladserne på de danske designuddannelser. Derfor søger mange mod højskolerne først for at blive forberedt på det kreative studieliv.

Det er sent på eftermiddagen, og

28-årige Mia Bjergegaard er blevet hængende på sit kontor midt inde i København. Hendes partner, som hun har studeret grafisk design med på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og nu har designbureauet Paper Beat Rock med, er gået hjem.

Det samme er de øvrige kontorfæller i bygningen. Med sig har de taget den kreative travlhed. Nu har hun både ro og tid til at tænke lidt tilbage i tiden. Til dengang i gymnasiet, hvor hun forelskede sig i grafisk design. Til den efterfølgende åbenlyse erkendelse af, at hun ikke tilnærmelsesvis vidste nok om faget til at komme ind på landets designskoler. Og til beslutningen om at tage et helt år på Den Skandinaviske Designhøjskole for at tilegne sig de

faglige og tekniske kompetencer, der senere banede vejen til drømmestudiet.

Det var noget så underfundigt som

en overskåret ipod, der vækkede Mia Bjergegaards interesse for grafisk design. Den moderigtige musikafspiller havde fået et lige snit med en nedstryger, og halvdelen af den lå nu foran hende, afbilledet på et postkort. På den anden side af postkortet var der et link til en Youtube video. Den viste en gruppe unge mennesker købe en ipod, sætte sig ind i en bil og køre gennem de jyske landskaber til Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers. Dernæst sirligt åbne emballagen på den eksklusive afspiller og – uden overhovedet at tænde den – skære den over i to dele. Så var Mia Bjergegaard solgt.

– Jeg kan huske, at jeg fandt det meget elegant, den måde de skar den over på. Det var et klart udtryk for, hvor nysgerrig du kan være

på design. Lysten til at finde ud af, hvad der er inde i en ipod, og den umiddelbare forventning om, at der jo må være farver og fyrværkeri inde i sådan én, fortæller hun.

Nok var Mia Bjergegaard solgt.

Men hun vidste også godt, at der var lang vej fra fascinationen til en plads på en videregående grafisk uddannelse. Så der måtte gøres noget. Løsningen var lige så klar for hende som den overskårede ipod: Den Skandinaviske Designhøjskole.

– Sammen med en god kammerat, som var lige så fanget af postkortet som mig, bookede vi os ind et helt år på højskolen. Vi var enormt spændte, da vi pakkede min lille hvide Peugeot og kørte af sted.

Hvordan bliver det? Hvilke mennesker er der? siger Mia Bjergegaard.

Da den lille hvide Peugeot parke-

rede foran Den Skandinaviske Designhøjskole, stod forstanderen klar med et håndtryk. Det gør han stadig et par gange om året, når nye

Mia Bjergegaard (tv.) og Ida Marie Therkildsen, der sammen har designbureauret Paper Beat Rock.

STX PÅ 2 ÅR - ÅBENT HUS studenterkursus.dk

Århus Akademi

Akademisk Studenterkursus

Torsdag 21/1 kl. 19.30 & Lørdag 23/1 kl. 10-13 aarhusakademi.dk

Mandag 1/2 kl. 19 akadstud.dk

Studenterkurset i Sønderjylland

Gentofte Studenterkursus

Aalborg Studenterkursus

VUF, Frederiksberg

Lørdag 23/1 kl. 14 www.stuk.dk

Lørdag 30/1 kl. 10-12 www.aalborgstudenterkursus.dk

Onsdag 3/2 kl. 19 gsk.dk

Torsdag 4/2 kl. 17 vuf.nu

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

DESIGNFAGET elever tjekker ind. Mange af dem kommer, ligesom Mia Bjergegaard, med håbet om at kunne kvalificere sig til en videregående uddannelse.

Men de får mere end det, fortæller forstander Jakob Nørregaard.

– På vores statistikker og evalueringer kan vi se, at eleverne tilegner sig tekniske og faglige kompetencer til at komme ind på videregående kreative uddannelser. Men vi forsøger også at give en bred introduktion til, hvad fagområdet kan.

Design har udviklet sig ekstremt meget fra at være et kunsthåndværk til i dag at være en måde at tænke og løse problemstillinger på. Både i erhvervslivet og i samfundet generelt. Det er en øjenåbner for rigtig mange af vores elever, siger han.

Med status som forhenværende elev er Mie Bjergegaard enig med sin tidligere forstander. Hun beskriver sit første halve år på Den Skandinaviske Designhøjskole som en leg, hvor tanken om at ville noget helt specifikt blev sluppet. I stedet

Jakob Nørregaard, forstander på Den Skandinaviske Designhøjskole.

FREMTIDENSUDDANNELSER.DK 13

fik hun en bred introduktion til designfagets muligheder, blev bekræftet i sine interesser inden for det grafiske og hyggede sig stort med de andre elever. Og så målrettede hun den anden del af sit ophold.

– Vi tog hjem i december og kom retur til den anden del af opholdet i januar. For mit vedkommende blev det mere målrettet optagelsesprøverne på de videregående grafiske designuddannelser. Der er mange af dem og mange mennesker om buddet. Højskolen gav et rum, hvor jeg kunne fokusere og arbejde med optagelsesprøverne. Pludselig kunne jeg trække på min erfaringer, og det blev ikke søgt, fortæller Mia Bjergegaard, der i løbet af foråret blev optaget på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles grafiske designlinje i København.

I dag underviser Mia Bjergegaard for tid til anden på Den Skandinaviske Designhøjskole, hvor hun deler ud af sine erfaringer og sit syn på

designfaget. Når hun møder op til sin undervisningen, får hun et nyt håndtryk af Jakob Nørregaard. Ikke længere mellem elev og forstander, men som to passionerede designfolk, der deler agenda. Som Jakob Nørregaard siger: – Kan vi så nogle frø hos de her unge mennesker omkring fagets muligheder, så gør vi dem ikke alene klar til de videregående uddannelser. Så kan vi ændre design og gøre det til mere, end det er i dag, siger han.

Tekst: Mads Severinsen

FAKTA • D er går ca. 80 elever pr. halvårssemester på Den Skandinaviske Designhøjskole.

En tredjedel af dem tager et helt år på skolen.

• Du kan vælge mellem linjerne Grafisk design, Mode og Tekstildesign, Arkitektur og Bydesign, Møbel, Rum og Produktdesign.

• Opholdet er med til gøre dig parat til optagelsesprøver og livet som studerende på de videregående designuddannelser.

D

SY N AV C H N VU E & B KØ HF

HF

Start til august 2016

NYE UNIKKE HF-LINJER UNILINJEN SKATELINJEN

ÅBENT HUS

Torsdag d. 4. februar, kl. 15-18

KBH, BERLIN, NEW YORK

BEKLÆDNINGSDESIGNER www.fashiondesignakademiet.dk

INNOVATIONSLINJEN

København syd - HF og VUC, tlf 45114300 Ved Åmarken station og Tårnby Torv S-tog, tog bus lige til døren

Nørregade 7 C 1165 København K +45 35813000 info@fashiondesignakademiet.dk

Skjortedesign: Masouda Nouri

E-SPORT LINJEN

Kom til

3

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

14 MULIGHEDER – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

KREATIVE UDDANNELSER LÆR AT REALISERE DINE IDÉER E-design står for ’Entrepreneurship &

design’ og er en kreativ iværksætteruddannelse med fokus på basisværktøjer inden for design og forretning. Uddannelsen udbydes af KEA, og studerende lærer bl.a. om hele processen fra at få en idé til at realisere den i virkeligheden.

– Når man er færdig, kan man gå ud og skabe sin egen virksomhed. Men det er en 2-årig videregående uddannelse, så vi fører de studerende igennem vanvittig meget på kort tid, siger Ditte Maria Bangsund-Pedersen, adjunkt og team koordinator i E-design.

E-design er en praksisnær og innovativ uddannelse. I løbet af første

og andet semester får man stillet projektopgaver, som man arbejder på i teams. Ofte skabes projekterne i tæt samarbejde med virksomheder, der til sidst giver feedback på de studerendes løsninger. I et modul med fokus på innovation får hver studerende uddelt fire hvide t-shirts og får til opgave at komme tilbage med så mange kontanter som muligt. I år leverede hele årgangen samlet set 35.566,50 kr. efter 2,5 ugers arbejde. Et andet eksempel er, at de studerende har skullet udvikle en kampagne for et kosmetikmærke, som udvikler antirynkecreme.

På fjerde semester kommer de stu-

derende i praktik. E-design er kendt for at fostre ”kreative blæksprutter”, som både forstår den kreative proces og har forståelse for en virksomheds bundlinje, siger Ditte Maria Bangsund-Pedersen: – Når de kommer i praktik, er der virksomheder, som ikke ved, hvad E-design er, men bagefter bliver de rigtig interesserede, fordi e-designere har en stor generalistviden og samtidig er personer, som bare går ud og går i gang med tingene.

BLIV SPECIALIST I KREATIVITET OG DESIGN Hvis du har et arbejde, men gerne vil

øge dine kreative kompetencer, er Akademiuddannelsen i Kreativitet & Design i medie-og kommunikationsbranchen målrettet dig.

Betalingsuddannelsen udbydes af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og skal afsluttes inden for seks år. Målgruppen er deltagere, som er i arbejde, men som ønsker at tilføre kreativitet og visuel kommunikation til den virksomhed eller organisation, de arbejder i, eller for selvstændiges vedkommende til deres egen virksomhed.

– På uddannelsen er der en kombination af interne og eksterne under-

visere, dvs. at branchefolk kommer og underviser. Derfor tager cases og opgaver udgangspunkt i det pulserende liv i erhvervslivet og organisationer, siger Rikke Hagemann Olsen.

Hun udvikler modulerne på uddannelsen og fortæller, at den er tilrettelagt sådan, at man også kan passe sit arbejde. Uddannelsen indeholder både obligatoriske fag og valgfag, hvor man kan specialisere sig i f.eks. illustrationer, grafisk design til små skærme eller typografi.

– Valgfagene er til for at lave en yderligere vinkling på uddannelsen.

Hvis man gerne vil arbejde med reklame og ideer, er det f.eks. en god

ide at tage art direction og reklamestrategi, som er to valgmoduler, siger Rikke Hagemann Olsen.

Obligatoriske moduler indebærer layout, den kreative proces og kommunikationsdesign. Til sidst afsluttes uddannelsen med et afgangsprojekt, hvor eksempler på produktioner har været iPad-magasiner og apps.

På uddannelsen arbejder deltagerne løbende med produktioner eller såkaldte kommunikationsartefakter, hvor idéen er, at det skal have en relevans for den virksomhed, de er ansat i.

FÅ DET BEDSTE AF TO VERDENER Med en uddannelse i Communica-

tion Design & Media lærer man to vigtige discipliner: design og kommunikation. Som studerende får man bl.a. kompetencer i retorik, visuel kommunikation og innovativ kommunikation. På uddannelsen arbejdes der med det brede designbegreb, dvs. med immaterielle løsninger såvel som materielle. De studerende får en bred viden om designmetoder og -processer for at komme frem til innovative løsninger, fortæller Trine Bekkersgaard Stark, adjunkt i Communication Design & Media.

Uddannelsen udbydes af KEA, varer halvandet år og er en top-up bache-

lor, dvs. at man skal have gennemført et basisforløb på to år først.

Et tæt samarbejde med erhvervslivet og en praksisnær tilgang kendetegner uddannelsen. Tidligere har man haft samarbejdspartnere som Bitchslap Magazine og IKEA, og på sidste semester samarbejdede man f.eks. med plejehjemssektoren.

– De studerende skulle ud på plejehjemmet og finde værdier for derefter at overføre dem til et kommunikationsprodukt. Der kom løsninger i form af virtuelle borde, hvor man kan spille, til nye ordninger for besøgsvenner, og et projekt havde til formål at skabe nye, positive

stemninger i de forskellige rum, siger Trine Bekkersgaard Stark.

Cirka halvdelen vælger efterfølgende at læse en kandidat, mens resten bliver selvstændige eller søger job. Nogle kommer ud i kommunikationsafdelinger, PR-bureauer, bliver ansat på store danske livstilsmagasiner, andre bliver projektledere, mens andre igen bliver researchdesignere.

– Mange får job der, hvor de har været i praktik. Virksomhederne er ellevilde og synes, at det er fedt, at de studerende er så selvstændige, siger hun.

Tekst: Daniel Hedelund

*Udbydes også på engelsk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

16 INDBLIK – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

REVISOREN SKIFTEDE REGNEMASKINEN UD MED RAKETTER Kanoner, helikoptere og simulatorsejlads. Der er langt fra Mikkel Baudtlers gamle arbejde som revisor og til hans nye liv som kadet i søværnet.

– Krig? Ja, det er absolut en mulig-

hed. Men det har jeg det ok med.

Søofficerskadet, Mikkel Baudtler, tager risikoen for at blive udsendt til en krigszone med ophøjet ro.

Måske glæder han sig ovenikøbet lidt. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at hans gamle job som revisor hurtigt blev for kedeligt. Der skulle ske noget mere.

– Jeg kedede mig gevaldigt, og tænkte, at jeg måtte finde på noget med lidt mere action i, siger den 25-årige kadet. Han overvejede

politibetjent og paramediciner, men endte med at søge ind på officersskolen. Det var en god beslutning, siger han.

”Forsvaret er et sted, hvor det er ramme alvor, men hvor det hele alligevel føles lidt som en leg.”

– Forsvaret er et sted, hvor det er ramme alvor, men hvor det hele

alligevel føles lidt som en leg. Vi flyver i helikopter, slukker brande og skyder med kanoner efter droner.

Der er en masse fantastiske ting, som gør det til et super fedt sted at være, lyder det begejstret.

En af de ting, som Mikkel Baudtler

derimod ikke var så begejstret for i starten, var uniformstvangen. Men som tiden gik, begyndte han at se fordelene, forklarer han.

– Det, at vi alle sammen ser ens ud, er med til at skabe et solidt fællesskab. Det giver også en helt særlig ånd, at vi har pligter i forhold til at åbne skolen om morgenen og stå ret, når vi præsenteres for en ny lærer. Jeg har lært at holde af det, griner Mikkel, der forventer, at det

Livet som revisor blev for kedeligt. Nu er Mikkel Baudtler i gang med en uddannelse som søofficer.

vil tage ham to år og ni måneder at gennemføre uddannelsen.

Derefter vil han skulle arbejde som navigationsofficer eller efterretningsofficer på et af søværnets skibe. Her vil togterne enten gå mod verdens konfliktområder eller mod Grønland og Færøerne, hvor søværnet står for farvandsovervågning og inspektion af fiskeskibe.

Og selvom han ikke går af vejen for lidt action, trækker Grønland mindst ligeså meget som Somalia.

– Jeg vil ikke have noget imod at blive udsendt til en krigszone, men jeg vil bestemt heller ikke sige nej til at arbejde midt i den arktiske natur.

Jeg tror, der er masser af udfordringer begge steder, og i sidste ende kommer det helt an på, hvad der er brug for. Det er trods alt Forsvaret, så det handler ikke kun om, hvad jeg har lyst til, smiler Mikkel Baudtler.

Tekst: Frank Ulstrup

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t ø ko n o m i s k i n s t i t u t

Forstå samfundet & skab forandringer Ansøgningsfrist for sommeroptag på bacheloruddannelsen: 5. juli 2016 kl. 12.

Der ansøges gennem Den Koordinerede Tilmelding se www.kot. dk

Dan Med økonomi er

verden

åben Læs om Dan, Julie og Frederiks studieliv på Økonomi. www.econ.ku.dk/polit/laespolit

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

18 INSPIRATION – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

DER BLIVER MANGEL PÅ PILOTER Med en uddannelse som pilot er man sandsynligvis sikret job i de næste mange år. På verdensplan vil der blive brug for over en halv million nye piloter, lyder prognosen fra Boeing.

Med en uddannelse som pilot i bag-

Foto: Peter Knutson

gagen er man formentlig sikret job i de kommende mange år. I hvert fald

vil man de næste 20 år få brug for 558.000 nye piloter på verdensplan i følge en undersøgelse, som den amerikanske flyproducent Boeing står bag.

Alene i Asien vil der blive behov for 226.000 piloter, mens man i Europa vil få brug for 95.000 nye piloter. Behovet for piloter er allerede stort. Også i Skandinavien,

SAS skal i løbet at de næste 1-2 år ansætte over 200 nye piloter.

hvor SAS i løbet af de næste 1-2 år forventer at ansætte over 200 nye piloter.

– Endnu har vi ikke et problem med rekruttering, men ser vi bare 3-5 år længere frem kan branchen virkelig komme til at mangle piloter, siger flyvechef i SAS, Rolf Bakken.

SAS beskæftiger godt 1500 piloter i Danmark, Sverige og Norge, hvoraf 550 er i Danmark. Det er især på grund af den demografiske udvikling, at selskabet skal ansætte i de kommende år, da en hel del af piloterne går på pension.

Andre årsager til det stigende behov for piloter er, at der især i Kina og i resten af Asien ekspanderes voldsomt med flere fly og ruter, bl.a. fordi asiaterne har fået råd til at flyve.

Piloter indenfor civil luftfart er typisk uddannet på civile flyveskoler, men flere kommer også fra Forsvaret. Det har dog ændret sig, udtaler chefpilot Michael Madsen fra Air Greenland.

– Forsvarets flyvevåben har været storleverandør af piloter til den ci-

vile luftfart, men det er en kilde, der er ved at tørre ud. I dag uddanner Flyvevåbnet i USA flere droneoperatører end piloter. Det er evolutionen, og den skal vi være dygtigere til at forudse, siger Michael Madsen, der fortæller, at Air Greenland som selskab ikke har grund til at frygte mangel på piloter.

”I dag uddanner Flyvevåbnet i USA flere droneoperatører end piloter.”

– Vi er et nichemarked og ligger i den lukrative ende, fordi vi kan rekruttere fra Grønland. Vi samarbejder med Det Grønlandske Selvstyre, når det gælder rekruttering og uddannelse af piloter, forklarer Michael Madsen.

Normalt koster uddannelsen som erhvervspilot eleven ca. 700.000 kr. hvilket betyder, at den nyud-

Center Air Pilot Academy We have 25 years of experience in bringing you up front

Kontakt os for at høre nærmere om en spændende intensiv 2-årig uddannelse, der giver direkte adgang til et internationalt arbejdsmiljø

Center Air Pilot Academy | Copenhagen Airport Roskilde | centerair@centerair.dk | www.centerair.dk

dannede pilot ofte står med en stor gæld, der skal afbetales bagefter.

– Med den pris har vi som branche en udfordring med at tiltrække unge til både uddannelsen og til jobbene som pilot. Vi skal gøre os ekstremt attraktive som arbejdsgivere. Der har SAS en stor force, fordi vi jo tilbyder skandinaviske overenskomster og desuden har base i Skandinavien, hvilket er attraktivt for mange, fortæller Rolf Bakken.

Sammen med resten af branchen har SAS lagt en vækstplan frem og i januar mødes repræsentanter i branchen i Lufthavnsrådet for at diskutere initiativoplægget, der bl.a. fokuserer på uddannelsen af flere piloter i fremtiden.

Tekst: Anne-Mette Klausen

FAKTA Ifølge Boeing vil pilotmanglen på verdensplan se ud som følger: Asien: 226.000, Europa: 95.000, Nordamerika: 95.000, Latinamerika: 47.000, Mellemøsten: 60.000, Afrika: 18.000 og Rusland/SNG: 17.000.

Fremtidens PILOTUDDANNELSE.DK

info@pilotuddannelse.dk VI HAR OGSÅ ANDRE HF-PAKKER DU KAN VÆLGE:

Klassisk HF Interesserer du dig generelt for samfundet omkring dig, og vil du holde alle muligheder åbne, før du beslutter dig for din fremtidige karriereretning? Klassisk HF er en solid uddannelse med et højt fagligt niveau, som giver adgang til at læse videre til sygeplejerske, pædagog, lærer og multimediedesigner o.m.a.

Force Har barnedrømmen om at blive politibetjent eller soldat brændt sig fast? Vil du have en karriere i uniform fx i politiet, forsvaret, som falckredder e.l.? På Force er undervisningen centreret om temaer med direkte relation til en karriere, som kræver en stærk fysik samt empatiske og socialpædagogiske evner.

3-ÅRIG VISUEL HF UDDANNELSE Elsker du at tegne, designe og skabe og drømmer du om at arbejde som illustrator, grafiker eller inden for spil-industrien?

Så er du skabt til en treårig Visuel HF, som udbydes i samarbejde med The Animation Workshop i Viborg.

LektieFri Er du opsat på at tage en HF samtidig med, at du har et travlt program i fritiden? Tænder du på at have fri, når du har fri?

LektieFri giver dig de samme fag og muligheder som en Klassisk HF – du laver blot de fleste lektier på skolen og lærer som en bonus en del om strategi, planlægning og strukturering af dine arbejdsvaner.

SundPæd Drømmer du om at arbejde med mennesker inden for undervisning, vejledning eller pleje, og vil du gøre karriere inden for sundhed eller pædagogik? På SundPæd peger de fleste fag inkl. de naturvidenskabelige fag på 1.HF, fagene i kultur- og samfundsfaggruppen samt dansk i retning af en pædagogisk og sundhedsfaglig karriere.

Business HF Ser du dig selv jonglere med budgetter, strategi, personaleledelse og markedsføringsplaner i en stilling inden for erhvervslivet – i Danmark eller udlandet? På Business HF arbejder du med erhvervsrettede forløb og virkelighedsnære erhvervscases og opnår en dyb forståelse for innovation, ledelse, virksomhedsøkonomi og kultur.

LÆS MERE PÅ VGHF.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

20 MULIGHEDER – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

HJEMMEVÆRNET GIVER MIG LEDERERFARING Michael Normann har været frivillig i Hjemmeværnet siden 2013. Han bruger de mange uddannelsesmuligheder på at få ledererfaring og fortsætte sin militære udvikling.

Det er to år siden. Politiet havde lige

afsløret et stort skunklaboratorium i Rødovre. For at de kriminelle bagmænd ikke skulle kunne nå at fjerne eller destruere beviserne, før politiet kunne nå at indsamle dem, skulle Michael Normann stå vagt.

Han stod der hele aftenen og natten, indtil politiet næste morgen kom tilbage.

– Det var min første opgave med Hjemmeværnet. Vi skulle bevogte området til dagen efter, hvor politiet kunne komme og overtage det. Det var en fed opgave, siger 26-årige Michael Normann.

Han har siden 2011 været frivillig i Hjemmeværnet, hvor mere end 15.000 danske mænd og kvinder står klar til at rykke ud og hjælpe med alt fra eftersøgning af forsvundne personer og miljøopgaver i danske farvande til at yde støtte, når Forsvaret eller politiet har brug for det.

”Jeg lærer at få et meget bedre overblik.”

Michael Normann meldte sig til Hjemmeværnet en måned efter, at han havde aftjent sin værnepligt.

Han bruger de mange uddannelsesmuligheder i Hjemmeværnet til at forberede sig på den uddannelse i

Forsvaret, som han gerne vil ind på for at udleve sin drengedrøm om at blive livvagt.

– Hos Hjemmeværnet kan jeg få bygget oven på min militære uddannelse, sådan at jeg kan komme ind i det professionelle forsvar. Jeg får både ledererfaring og lærer en masse redskaber, som jeg kan bruge i min senere karriere, siger Michael Normann.

Han er lige nu gruppefører i et hærhjemmeværnskompagni på ni mand. Omkring fire timer om ugen bruger han på alt fra bevogtning af militære installationer til forskellige former for øvelser.

– Jeg lærer at håndtere mange forskellige situationer og at få et meget bedre overblik. Samtidig er der et kammeratskab og en stolthed, man får af at yde noget, siger han.

Hjemmeværnets mange kurser og uddannelser giver gode kompetencer som også kan bruges i arbejdslivet.

Oprindeligt er Michael Normann udlært anlægsgartner og nåede at arbejde fem år som gartner, før han aftjente sin værnepligt ved Garderhusarregimentet i Slagelse. Nu har han – efter fire år hos Hjemmeværnet – søgt ind på Hærens konstabeluddannelse. På sigt håber Michael Normann at kunne bruge sin uddannelse og erfaring fra Forsvaret til at kunne tage en livvagtsuddannelse hos Siras Academy i Silkeborg.

– Det er en drengedrøm, der handler om sikkerhed og om at skabe orden i tingene. Min mentali-

tet er, at nogen bliver nødt til at stå i vejen for folk, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentlig. Det håber jeg bliver mig, siger han.

Tekst: Paul Sauer

FAKTA Hjemmeværnet blev oprettet efter 2. Verdenskrig og består af 15.000 aktive frivillige og 30.000 i reservestyrken. I Hjemmeværnet kan man gratis tage over 300 godkendte uddannelser og kurser, som giver militære kompetencer som soldat, nyttige evner som borger og skærper profilen på arbejdsmarkedet.

ARBEJDE FOR AT SIKRE LOV OG ORDEN Som politibetjent er man med til at sikre lov og orden i samfundet.

Hvert år optager Politiskolen op til omkring 400 nye politiaspiranter – men vejen ind er lang og fyldt med høje krav.

Færdselsulykker. Spritbilister. Narkotikasalg og bandekriminalitet. Eller

ger Politiskolen i København op til omkring 400 nye politiaspiranter, som skal være med til at sikre lov og orden i samfundet. På skolen lærer aspiranterne om alt fra polititeori og magtanvendelse til identifikation af narkotika, og undervisningen tager ofte udgangspunkt i cases, hvor konkrete problemer skal løses. Allerede efter otte måneder kommer man til at afprøve teorierne i praksis på en politistation.

Foto: Politi

hvad med forebyggende arbejde, opklaring af økonomisk kriminalitet eller it-kriminalitet?

Mulighederne for at gøre en forskel er mange, hvis man bliver optaget på den danske politiuddannelse.

– Som politibetjent arbejder du hver eneste dag for at skabe tryghed og sikre demokratiet i Danmark, som det fremgår af Politiskolens hjemmeside.

Dansk politi består af omkring 15.000 ansatte, hvoraf godt 10.700 er politiuddannede. Hvert år opta-

Der er 10.700 politiuddannede i den den danske politistyrke.

– Uddannelsen er opbygget med skole- og praktikophold, så du både udvikler en høj faglig viden og en evne til at arbejde som politibetjent i praksis. Hele uddannelsen er målrettet dit fremtidige job, skriver Politiskolen på sin hjemmeside.

Politiets basisuddannelse tager to år. Bliver man optaget på uddannelsen, er man allerede fra første øjeblik ansat som politibetjent på prøve. Det betyder, at man er sikret en plads i praktikperioden og en fastansættelse som politibetjent, hvis man gennemfører uddannelsen med et tilfredsstillende resultat – ifølge Politiskolen ender 95 procent af de aspiranter, der starter på uddannelsen, med en fastansættelse.

Men det er også en svær uddannelse at komme ind på, for Politiskolen stiller høje krav til sine ansøgere – både mentale, fysiske og teoretiske. Blandt skal man være fyldt 21 år, have godt helbred og et godt syn og på forhånd have bestået en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller en lignende uddannelse. Derudover skal man have kørekort til bil og leve op til en række øvrige krav, der sikrer, at man besidder de kompetencer og grundlæggende personlige egenska-

ber, som politiarbejdet kræver. Hele optagelsesforløbet er delt op i fem trin med fysiske og teoretiske prøver og varer mindst seks måneder.

– Alle udsættes for de samme krav, for hvis vi slækker på dem, går det ud over både samfundet, borgerne og kollegerne, står der på Politiskolens hjemmeside.

Til gengæld lover Politiskolen et varierende og alsidigt job med godt kammeratskab og mange karriereveje.

– Når du er færdig med basisuddannelsen og har arbejdet nogle år i beredskabet, har du gode muligheder for at forfølge dine karrieremål og udvikle din personlighed.

Tekst: Paul Sauer

FAKTA Politiet har kapacitet til at optage fire nye hold om året på op til 96 studerende på hvert hold – størrelsen af holdene afhænger af, hvor mange nye politibetjente, der er behov for i politikredsene. Politiets basisuddannelse tager to år og er opdelt i tre semestre, der veksler mellem uddannelse og praktikophold i en politikreds.

PROGRAM 2016 ARoS FOCUS

// NEW NORDIC

FANTASI OG FØLELSE NATHALIE DJURBERG & HANS BERG A NEW DYNASTY – CREATED IN CHINA

ARoS FOCUS

// NEW NORDIC

JUNIOR BIENNALE - CATCH16 LEONARD RICKHARD JANI LEINONEN ÅRETS PRESSEFOTO 2015/2016

SLUTTER 21. FEBRUAR ARoS FOCUS

SLUTTER 22. MAJ

// NEW NORDIC

FEBRUAR - MARTS ARoS FOCUS

FEBRUAR - MAJ

// NEW NORDIC

MARTS - JUNI FORMIDLINGSCENTER

MARTS - APRIL

FÅ ADGANG TIL DET HELE t l A MED ET ÅRSKORT ARoS27 - for dig der er 18-30 år ARoS Klubben enkelt medlemskab ARoS Klubben dobbelt medlemskab*

GRAYSON PERRY ROBERT MAPPLETHORPE

SLUTTER 31. JANUAR

NYT PÅ NIVEAU 3

MERIÇ ALGÜN RINGBORG JOANA VASCONCELOS THE ICELANDIC LOVE CORPORATION J. F. WILLUMSEN MUSEION ÅBNER

JUNI - SEPTEMBER JUNI - OKTOBER JULI - SEPTEMBER OKTOBER - FEBRUAR OKTOBER - JANUAR NOVEMBER - MARTS SEPTEMBER

dsager e l s i t a r g n e d e id m

kr. 200 kr. 480 kr. 640

* Ved dobbelt medlemskab skal begge personer være bosiddende på samme adresse.

www.aros.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

22 INDBLIK – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

EUX: ÉN UDDANNELSE, MANGE MULIGHEDER sens væsentligste styrker, udtaler Elsebeth Nygaard, Chefkonsulent på UddannelsesGuiden for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling & Styrelsen for It og Læring: – Med en EUX får du to uddannelser på en gang: Både en håndværksmæssig uddannelse, som du kan søge job på efterfølgende, og en række hf fag, som du kan søge optagelse på de videregående uddannelser på baggrund af. Derfor omtaler vi uddannelsen over for alle, som skal vælge en ungdomsuddannelse, forklarer Elsebeth Nygaard.

Claudia Hoffmann Dose, Souschef hos UU-Sjælsø i Birkerød, og Elsebeth Nygaard, Chefkonsulent på UddannelsesGuiden.

Er du færdig med 9. eller 10. klasse, og har du svært ved at vælge mellem studenterhuen og et praktisk fag? Så er EUX uddannelsen nok noget for dig.

Det helt særlige ved den 3 ½ -

4-årige EUX uddannelse er, at den giver dig mulighed for at kombinere en gymnasial eksamen med en erhvervsuddannelse. Efter EUX

1. del får du et bevis på, at du har opnået generel studiekompetence.

Derefter kan du vælge at stoppe og tage en videregående uddannelse på f.eks. et erhvervsakademi. For at få en fuld EUX uddannelse fortsætter du på hovedforløbet og finder en elevplads inden for den erhvervsgren, du tænder allermest på – det kan være inden for administration, salg, offentlig administration, rej-

seliv, revision, spedition, shipping, økonomi eller som advokat- eller lægesekretær. Går du hele vejen med den fulde EUX-uddannelse, kan du læse videre på nøjagtigt samme vilkår, som dem der valgte gymnasievejen. Du har bare både en studenterhue og et svendebrev i hånden.

Og netop dén kombination af teori og praksis er en af uddannel-

uddannelsen muligheden for at kunne bygge ovenpå senere hen, udtaler Claudia Hoffmann Dose, Souschef hos UU-Sjælsø i Birkerød.

Hun vurderer, at det først og fremmest gælder om at vække nysgerrigheden blandt de unge, som ellers pr. automatik ville vælge gymnasiet – for EUX uddannelsen kommer man altså heller ikke sovende til: – Mens ens kammerater fra holdet på erhvervsuddannelsen har fået fri, står den måske på mere matematik til EUX’erne slutter Claudia Hoffmann Dose.

Tekst: Rikke Hellerup Madsen

Hos landets UU-centre ser man også

et stort potentiale i EUX uddannelsen. Her lægges der ekstra kræfter i at øge opmærksomheden på den relativt nye uddannelse, både over for elever og forældre: – Uddannelsen appellerer til den unge og ikke mindst de unges forældre. Frygten for at vælge en erhvervsuddannelse begrundes ofte med, at man lægger sig fast på én karrierevej i en ung alder, mens især det almene gymnasium åbner mange døre. Derfor tilgodeser EUX

FAKTA EUX uddannelsen har et rekord lavt frafald på 12 procent sammenlignet med andre erhvervsuddannelser, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Er du over 20 år, kan du vælge EUX Business for voksne. Desuden skal alle finans- og kontorelever gennemføre et ét årigt EUX grundforløb, fra og med 1. august sidste år.

r e g a t r e d , m e d Vi er t d i r k s e t s r ø f t de Med en EUX Business er din fremtid åben.

Du kan både blive elev i en virksomhed og søge ind på en videregående uddannelse.

EUX Business - Din egen vej.

Læs mere på www.eux.dk

HANDELSSKOLEN KØBENHAVN

ANNONCE

ELEKTRIKERUDDANNELSEN DER MATCHER FREMTIDENS UDFORDRINGER Elbranchen efterspørger i stigende grad mere specialiseret arbejdskraft. For at være på forkant med udviklingen har Dansk El-Forbund lanceret en helt ny elektrikeruddannelse.

– Det var oplagt for os her sammen med regeringens erhvervsuddannelsesreform at gennemgå elektrikeruddannelsen og se på, hvad industrien og dermed vores medlemmer efterspørger. Samtidig har vi sammensat en uddannelse, der skal gøre det mere attraktivt for de unge at blive elektrikere, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Regeringens erhvervsuddannelsesreform betyder, at man i dag skal have 02 i dansk og matematik for at komme direkte ind på en erhvervsuddannelse. Reformen har blandt andet som formål, at flere unge gennemfører uddannelserne.

Elbranchen efterspørger i stigende grad mere specialiseret arbejdskraft.

Derfor har Dansk El-Forbund sammen installatørerne i TEKNIQ lanceret en helt ny elektrikeruddannelse.

At være elektriker i dag indebærer ofte mange andre elementer end at sætte lamper op på en byggeplads og montere kabler. Derfor er uddannelsen nu blevet tilpasset fremtidens krav og udfordringer.

– Der er jo stor forskel på opgavetyperne for en elektriker i dag. Vores medlemmer kommer fra vidt forskellige brancher. Det har fået os til at skræddersy en mere attraktiv uddannelse - både for virksomhederne, men også for lærlingene, siger Jørgen Juul Rasmussen, der er forbundsformand hos Dansk El-Forbund.

Førhen bestod uddannelsen af fem specialer, men i dag er de specialer blevet erstattet af 28 valgfrie moduler. Den nye elektrikeruddannelse er en 4-4½-årig erhvervsuddannelse, der består af en kombination af skoleperioder og praktik.

– I dag er halvdelen af vores medlemmer ansat i virksomheder i industrien. Derfor giver det ikke længere mening blot at have fem specialer, som hører en tid til, hvor elektrikere typisk blev uddannet hos de klassiske elinstallatører, fortæller Jørgen Juul Rasmussen.

Ambitionen hos Dansk El-Forbund er også at ændre på, at 87 procent af alle lærlinge indtil nu er blevet uddannet som den klassiske installationselektriker.

Uddannelsen til elektriker består af et grundforløb på 20 uger, tre hovedforløb, praktik og en svendeprøve. Skoleperioderne udgør i alt 5560 uger, og praktikugerne udgør 148 -168 uger.

– I løbet af den første skoleperiode får lærlingen et teoretisk grundforløb, hvor man lærer om alle de grundlæggende installationer i faget. Herefter følger en praktikperiode, og så kan den enkelte lærling sammen med praktikstedet vælge blandt de 28 moduler, der kan bygges ovenpå, forklarer Benny Yssing, som er leder af uddannelsesafdelingen hos Dansk El-Forbund.

En lærling vil typisk vælge 4-5 moduler i løbet af uddannelsen. Det kan være forskellige nicher, man specialiserer sig i, eller det kan være moduler, som gradvist bygger mere viden ovenpå samme faglige område.

– Hos os har vi den lidt unikke ordning, at nogle af vores egne medlemmer fungerer som skuemestre, når vi tester lærlingenes viden. På den måde får eleven en skuemester, der har stor ekspertise inden for det pågældende område, siger Benny Yssing.

Modulerne gør det også nemmere for elektrikere at efteruddanne sig, fordi det er lettere efter endt uddannelse at finde netop det modul, som arbejdsgiveren har brug for.

Med den nye uddannelse håber Dansk El-Forbund at endnu flere unge vil få øjnene op for elektrikerfaget, samt at flere virksomheder vil byde sig til som praktikpladser.

– Jeg er selv uddannet elektriker, og det er et fag, hvor det er relativt let at få job, fordi efterspørgslen er stor. I fremtiden forventer vi endnu mere produktion i Danmark, så der er et væld af forskellige jobmuligheder og masser af fremtid i faget, fortæller forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er elektrikeruddannelsen den næstmest populære erhvervsuddannelse efter reformen.

Læs meget mere på www.eletrikeruddannelsen.dk her kan du både se, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomhederne kan hente mere information om den nye uddannelse og se, hvordan de sammen med lærlingene kan skræddersy det rette forløb.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

24 MULIGHEDER – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

DEN FAGLÆRTE VEJ TIL Erhvervsuddannelser er i stigende kurs. Du tillærer dig kompetencer, som branchen efterspørger, og der er gode muligheder for at læse videre, lyder begrundelsen.

svarer det til omtrent 10.000 elever mere, der skal findes andre steder fra. Og direktør i brancheforeningen Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, fornemmer da også en klar, positiv udvikling af erhvervsuddannelserne.

– Det er min opfattelse, at erhvervsuddannelserne er gået fra at have en lav samfundsstatus til i dag at blive talt op af politikere og meningsdannere, der samtidigt sætter meget ambitiøse mål for, hvilken retning uddannelserne skal bevæge sig i, fortæller han.

Som den måske mest markante ændring nævner Lars Kunov, at hvor erhvervsuddannelserne tidligere koncentrerede sig om at få alle med, fokuserer de i dag på at klæde eleverne på til at levere præcis det, virksomhederne har brug for. Samtidig er adgangskravene steget, og du har som elev ikke længere uendelige forsøg til at klare de afgørende prøver i forløbene. Ændringer, der allerede kan

Tilbage i 2000 meldte den daværende regering ud, at det danske samfund fremover skulle leve af viden, og i samme ombæring at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en gymnasial ungdomsuddannelse.

Dermed antydede regeringen også, at produktionssamfundet reelt var dødt. Det gik dengang hårdt udover erhvervsuddannelserne, som fik færre og dårligere stillede elever at arbejde med og heraf også et negativt ry med lav status og prioritet.

I dag har den berømte pibe for længst fået en anden lyd. Ifølge Undervisningsministeriet og den nye reform vedtaget i 2014 skal 30 pct. af en ungdomsårgang have en erhvervsuddannelse i 2025. Med det nuværende optag på ca. 18,5 procent af en ungdomsårgang

H F

mærkes på den årgang, der startede i sommer.

– De seneste elever, vi har fået ind rundt omkring i landet, er mere motiveret og udstråler, at de har lyst til at lære. Der er mindre tendens til frafald og mere ro i undervisningen, fortæller Lars Kunov.

Tidligere har erhvervsuddannelserne

fået hug for at være snævre studieretninger, der låste dig fast i et fag eller en branche resten af livet.

Men med den nye reform er der også sket ændringer på det område.

Grundforløbene er blevet bredere og mere introducerende, så der er mulighed for at læse direkte videre på erhvervsakademierne. Med nødvendig supplering har du også muligheden for at søge ind på flere af landets universiteter. Og så er EUX Business kommet til. En helt ny toårig ungdomsuddannelse, hvor du både tager grundforløbet på en faglig erhvervsuddannelse og sideløbende undervises i fag på gymna-

VIS DU VIL GØRE EN ORSKEL

Direktør i foreningen Danske Erhvertvsskoler Lars Kunov.

BESØG EFTERSLÆGTEN i København NV:

- hfc.dk

- informationsaften mandag d. 18/1 kl. 19:00

WORLD AID-KLASSEN på Efterslægten er bare én af flere interesseklasser. Hvis du har interesse for interkulturelt og humanitært arbejde, skal du søge World Aid-klassen.

IDRÆTSKLASSEN, EFTERSKOLEKLASSEN eller FILM OG MUSIK I NEW YORK er andre muligheder hvis du vil tage HF på Efterslægten.

HF-Centret Efterslægten, Efterslægtsvej 5, 2400 København NV – Tlf. 3396 4000

Annonce

VIDEN

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FREMTIDENSUDDANNELSER.DK 25

siale niveauer, der munder ud i et HF eksamensbevis. Herfra kan du så søge ud i erhvervslivet eller tage en videregående uddannelse.

– Du kan sige, at erhvervsuddannelserne, og naturligvis i høj grad også EUX, er et godt kort til at få et job, men også til at læse videre. Enten her og nu eller senere i livet. På den måde har uddannelsesformen rykket sig meget, siger Lars Kunov.

Erhvervsskolen Hansenberg i Kol-

Direktør i erhvervsskolen Hansenberg Birger Hørning.

ding sender hvert år ca. 500 elever videre ud i erhvervslivet. Langt størstedelen af dem går direkte med deres svendebrev i hånden ud og får et job, fortæller direktør Birger Hørning. Derfor er han helt på linje med sin branchedirektørs opfattelse af erhvervsuddannelsernes positive muligheder.

– Tager du fag som automekaniker, vvs og smed, er der simpelthen så stor efterspørgsel, at eleverne har rigtige muligheder. Alle nye huse i dag er eksempelvis proppet med

grønne, energibesparende installationer, som det kræver en faglært vvs’er at kunne montere. Og dem er der langt fra nok af, siger han.

Ifølge Birger Hørning går de højere adgangskrav til erhvervsuddannelserne hånd i hånd med branchernes udvikling, hvor forbrugernes krav til de enkelte fag ligeledes stiger. I dag er det eksempelvis ikke nok at kunne bruge dine hænder som automekaniker. Dertil er mekanikken i køretøjer blevet for teknisk og kompleks. Det er mindst ligeså vigtigt at kunne diagnosticere og analysere.

– Du kommer hele vejen rundt om faget på uddannelserne i dag, hvilket betyder, at overgangen fra uddannelse til job er helt fantastisk, fordi eleverne ender vidt forskellige steder i den pågældende branche.

I rigtig mange erhverv har vi en overgangsfrekvens på mellem 80-90 pct., fortæller Birger Hørning.

Der er noget om frekvenssnakken. Erhvervsuddannelserne dæk-

ker i dag 105 forskellige brancher.

Alt fra klassiske håndværker- og servicefag til data- og teknologiindustrien benytter sig af medarbejdere, der startede sin karriere tilbage i erhvervsskolernes klasselokaler. Som Lars Kunov siger det: – Du finder ikke nogen branche i dag, hvor du ikke bruger erhvervsuddannelser. Alt hvad der er bygget og konstrueret, er enten administreret eller opført af mennesker med den baggrund.

Tekst: Mads Severinsen

FAKTA • E UX kombinerer en faglig erhvervsuddannelse med gymnasiale fag (HF).

• Uddannelsen omfatter både tekniske og merkantile grene.

• Varigheden varierer fra forløb til forløb, men uddannelsestiden vil normalt være længere end varigheden for den pågældende ordinære erhvervsuddannelse.

• Der er mulighed for efterfølgende at tage en videregående uddannelse.

ANNONCE

SORØ AKADEMI • Alment gymnasium med 570 elever, hvoraf de 135 bor på kostskolen.

• Kendt for de særlige historiske rammer, storslået beliggenhed og ’Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter” med faciliteter i verdensklasse.

• Fremragende udendørsfaciliteter til fodbold, cricket, tennis, basket, mountainbike, kano- og kajaksejlads.

• Sund mad af høj kvalitet.

• Du kan bo på kostskolen for, hvad der ca. svarer til SU for udeboende.

• Hvis du vil besøge kostskolen, så kontakt tlf. 5786 5786 eller find os på www.soroeakademi.dk

Gymnasie og kostskole med moderne biotek Midt på Sjælland ligger Sorø Akademi, gymnasium og kostskole. Her kan du tage din studentereksamen (STX) på et højt fagligt niveau og samtidig blive en del af et stort fællesskab og en lang tradition.

Klokken har netop passeret 07.00, da vækkeuret på Peter Ingemanns værelse giver lyd fra sig. Herfra begynder morgenrutinen med at få tøj på, spise fælles morgenmad og få skolebøgerne i tasken, inden han lukker døren bag sig, går ned ad gangen og ud i vintervejret.

Peter har netop fejret sin 18 års fødselsdag. Lige som så mange andre på hans alder er han godt halvvejs igennem sin gymnasiale uddannelse. Men modsat en stor del af landets øvrige 2.g’ere har han kun 100 meter i skole. Han er nemlig én af

de 135 elever, der bor på Sorø Akademis kostskole. Det er her, han bruger sin fritid med vennerne, når han har fri. ”Jeg er rigtig glad for at være her. Du bliver en del af et stort fællesskab, hvor du lærer mange at kende. Men omvendt er der også plads til at trække sig lidt og fokusere på lektierne,” fortæller Peter.

I den sammenhæng spiller ’Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter’, der med støtte fra Mærsk Mc-Kinney Møller Fonden blev etableret tilbage i 2008, en stor rolle på Sorø Akademi. Her finder du landets bedste sciencelokaler med alt, hvad du ellers kun kan drømme om i bestræbelserne på at udfolde dit naturvidenskabelige talent.

Netop at udforske matematikken, fysikken og bioteknologien interesserer 18-årige

Peter. Faktisk så meget, at han valgte at flytte fra Ry i Jylland til Sorø Akademis kostskole for at gøre det i de optimale rammer. Peters rektor, Kristian Jacobsen, er da også fuldt bevidst om videncenterets tiltrækningskræft. ”Jeg har besøgt gymnasier rundt omkring i hele verden og kan se, at vores faciliteter giver os muligheder i absolut verdensklasse. Det bedste udstyr appellerer til de dygtigste elever, så det har haft en stor indvirkning på skolens faglige niveau,” siger han og påpeger samtidig, at gymnasiet henvender sig til elever på alle faglinjer.

Akademiets historiske bygninger ligger storslået og idyllisk ved bredden af Sorø sø, omringet af park og skov, og med supergode faciliteter til udendørssport.

Kostskoleleverne bor fordelt i forskellige huse på akademigrunden og har hver deres værelse. Der er tilknyttet flere kostskolelærere, der bor på området sammen med deres familier. Det giver et trygt fællesskab, der føles hjemligt, mener Peter. ”Efter skole hygger vi, dyrker sport og laver lektier sammen. Her er en struktureret hverdag med læsetid et par timer, hvor vi skal være på vores værelser og lave lektier, men derudover er du fri til at gøre, hvad du vil. Den kombination kan jeg rigtig godt lide.”

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

26 UDFORDRINGER – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

Imageproblemer og mangel på praktikpladser er en udfordring i industrien, men der er en stigning for første gang siden 2001 af unge, som vælger at blive faglærte.

Det er en skrøne, at den danske produktion er flyttet til udlandet.

Tal viser, at hver femte danske virksomhed i industrien har flyttet hele eller dele af produktionen tilbage til Danmark inden for de seneste ti år. Analyser viser, at vi kommer til at mangle op mod 30.000 faglærte i 2020, hvis tendensen i denne udvikling fortsætter.

Hos Dansk El-forbund har de set på, hvordan elbranchen kan byde ind i forhold til industrien.

Og i kølvandet på regeringens erhvervsuddannelsesreform er elektrikeruddannelsen blevet kigget efter i sømmene og lanceret i en ny version, der i højere grad er tilpasset industriens efterspørgsel på elektri-

kere. Halvdelen af medlemmerne hos Dansk El-forbund arbejder ved de klassiske elinstallatører – resten i virksomheder i industrien. Og med en fordeling, der viste, at 87 procent af lærlingene fik en uddannelse som traditionel elektriker, så skulle der sadles om.

Elektrikeruddannelsen er blevet relanceret, så flere virksomheder i industrien forhåbentligt bliver inspirerede til at tage lærlinge, og flere elektrikere vil komme ud med en uddannelse, der er målrettet mod fremtiden.

– Vi har set på, hvor fremtidens jobs for elektrikere ligger, så nu er uddannelsen bygget op af en lang række specialiserede moduler, fordi elektrikerfaget i dag favner bredt over brancher som infrastruktur, energioptimering og automation.

Den moderne elektriker skal være specialiseret. Med de nye tiltag håber vi også, at endnu flere bran-

cher i industrien vil være med til at tilbyde lærepladser og løfte den fælles opgave, det er at uddanne elektrikere, fortæller Jørgen Juul Rasmussen, der er forbundsformand for Dansk El-Forbund.

Hos Dansk El-forbund kan virksomhederne selv gå ind på www. elektrikeruddannelsen.dk og vælge, hvilke moduler der passer til netop deres specialer på arbejdspladsen, så lærlingene sammen med virksomhederne kan sammensætte den helt rigtige og målrettede uddannelse.

– Vi lancerede den nye uddannelse i august i år, og vi kan se, at flere hundrede virksomheder har været inde og bruge hjemmesiden.

Vi har fået positivt respons, fordi virksomhederne synes, at det er nemmere at tage lærlinge og målrette uddannelsen, fortæller Benny Yssing, der leder uddannelsesafdelingen hos Dansk El-forbund.

Foto: Claus Boesen

FLERE SKAL TAGE EN ERHVERVSUDDANNELSE

I Danmark har vi mere end 100 erhvervsuddannelser. Virksomhederne i industrien er nødt til selv at gøre sig attraktive for at kunne tiltrække de dygtigste faglærte.

Industrien har brug for mange andre fag end el, og hos Industriens Uddannelser kan man få godkendt sin virksomhed som praktiksted.

Industriens Uddannelser servicerer faglige udvalg og uddannelsesudvalg i deres arbejde med at fast-

lægge det faglige indhold, varighed, struktur og mål på de forskellige erhvervs- og efteruddannelser inden for industrien. Hos Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) er der også hjælp at hente for virksomhederne og lærlinge. IKUF støtter selvvalgt uddannelse, der kan bruges inden for det industrielle arbejdsområde.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

HJEMMEVÆRNET UDVIKLEDE MIG BÅDE FAGLIGT OG PERSONLIGT ‟Jeg blev frivillig, fordi jeg trængte til nye udfordringer efter værnepligten. Fordi jeg ønskede at udvikle mig yderligere, søge grænser og få mere erfaring. Alt dét og mere til har jeg fundet i Hjemmeværnet. Samtidig har en række udfordrende øvelser gjort mig mere bevidst om, hvad jeg som menneske er i stand til at yde.”

Michael, sergent i Hærhjemmeværnet Meld dig som frivillig, hvis du også er interesseret i personlig udvikling.

Læs mere på vistillerop.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

28 MULIGHEDER – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

Hans Henning Nielsen, der er forstander ved EUX Business og EUD Business på Aarhus Business College, glæder sig over den helt nye ungdomsuddannelse EUX Business, der både er målrettet erhvervslivet og muligheden for at læse videre.

FÅ DET BEDSTE FRA GYMNASIET OG ERHVERVSLIVET I ÉN UDDANNELSE EUX Business er en ny ungdomsuddannelse, der kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. En EUX giver adgang til at blive elev i en virksomhed eller åbner op for at læse videre.

I forbindelse med erhvervsuddan-

nelsesreformen er der dukket en række nye uddannelser op. EUX Business er en af dem. Uddannelsen favner bredt og er til de unge, der både vil have en faglig uddannelse og muligheden for at kunne læse videre bagefter. I dag vælger omkring 74 procent af de unge fra 9. og 10. klasse gymnasiet mod kun omkring 18 procent, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse.

– Fordelingen mellem de forskellige ungdomsuddannelser er stadig ”skæv” i forhold til behovet på fremtidens arbejdsmarked. I mange år har erhvervsuddannelserne været udskældt for manglende kvalitet, men med den nye EUX uddannelse har vi et helt nyt tilbud med et højt fagligt niveau, fortæller Hans Henning Nielsen, der er forstander ved EUX Business og EUD Business på Aarhus Business College.

EUX Business er en helt ny ungdoms-

uddannelse på landets handelsskoler, der giver de unge mange muligheder. Uddannelsen er bygget op, så man tager både grundforløbet til en faglig erhvervsuddannelse samtidig med, at man får fag på gymnasiale niveauer. En EUX Business er målrettet erhvervslivet, men samtidig også en videregående uddannelse.

Så der er frit valg. EUX Business

giver adgang til alle videregående uddannelser på lige fod med og på samme vilkår som de gymnasiale uddannelser. På en EUX Business kan man specialisere sig inden for Handel & Ledelse eller Administration & Ledelse. I løbet af de første to år får man fag på gymnasialt niveau og kompetencer, der er efterspurgte af erhvervslivet. Uddannelsen byder også på en lang række spændende valgfag.

”Med den nye EUX uddannelse har vi et helt nyt tilbud med et højt fagligt niveau.

En studentereksamen er bestemt en god ting, men den er bare ikke for alle.”

Efter to år er man klar til at begynde karrieren i erhvervslivet med en toårig elevplads, eller man kan læse videre på Erhvervsakademiet, Professionshøjskolen eller universitetet.

– Vi er glade for at kunne præsentere den her dynamiske uddannelse, som har det bedste fra

erhvervslivets verden kombineret med det gymnasiale. Uddannelsen er tilpasset de moderne krav, der er på arbejdsmarkedet. Når vi taler om erhvervsuddannelser, er der jo traditionelt mange øjne, som kigger med. Politikere samt arbejdstagere og arbejdsgivere i erhvervslivet. Det giver udfordringer, når sådan en uddannelse skal imødekomme alle, men jeg mener, vi er landet et godt sted med EUX Business, som jeg ser masser af potentiale i. Her kan vi uddanne fremtidens medarbejdere til handel, kontor og butik, siger Hans Henning Nielsen.

Uddannelsen, der stadig er helt ny,

startede op i år i august. Men der er ingen tvivl om, at behovet er der for en moderne uddannelse, der i højere grad er målrettet erhvervslivet end en almindelig studentereksamen.

– Alene her hos os i Aarhus efteruddanner vi hvert år 300 røde gymnasiehuer, som ikke er endt på rette hylde. Det er jo fuldstændig spild af tid, at de unge har valgt en gymnasieuddannelse, som de ender med ikke at kunne bruge til noget.

Det koster på selvtilliden, og det koster for samfundet, siger Hans Henning Nielsen.

Som socialdemokraten Mattias Tesfaye så fint sagde: Nogle gange er det bedre med et stort kørekort end en lille studentereksamen. Det er helt klart et udsagn, der er værd at tænke lidt over. I dag er der stadig en tendens i samfundet til, at normen dikterer, gymnasiet er det eneste rigtige for de unge mennesker.

Den opfattelse bør vi have ændret ved, så de unge i stedet finder den rette uddannelse i første forsøg.

– En studentereksamen er bestemt en god ting, men den er bare ikke for alle. Af og til kunne vi godt tænke os en holdningsændring i samfundet generelt. Hvor der bliver sat spørgsmål ved, om gymnasiet nu også altid er det rigtige valg for den unge? Med EUX Business har vi skabt et godt og brugbart alternativ til de unge, der er interesseret i en uddannelse, som er mere praktikerorienteret end den traditionelle gymnasieuddannelse, siger Hans Henning Nielsen.

Det er klart, at ønsker man at være læge eller advokat, så skal man vælge f.eks. gymnasiet efterfulgt af universitetet. EUX Business henvender sig til dem, der gerne vil være tæt på erhvervslivet. Om nogle år, når de første unge er gennem uddannelsen, kan de søge mod jobs som for eksempel markedsføringsøkonomer, finansøkonomer, logistikassistenter, revisionsassistenter og aktører i detailbranchen. Uddannelsen klæder de unge på til at bestride administrative funktioner i både den offentlige og private sektor.

Mange af fremtidens HK’ere kan med fordel vælge EUX Business.

– I 00’erne så vi en klar tendens til, at alle blev uddannet så meget så muligt. Nu er vi stoppet lidt op og kigger mere på, om man bliver uddannet rigtigt og brugbart. Der er jo ikke noget ved at have en uddannelse bare for uddannelsens skyld. Den skal jo gerne kunne omsættes til noget brugbart ude i

erhvervslivet, forklarer Hans Henning Nielsen.

Udover i Aarhus kan man læse EUX

Business på mere end 25 handelsskoler fordelt i hele Danmark – lige fra EUC Nord i Hirtshals, til Svendborg Erhvervsskole til ZBC i Vordingborg. Fælles for alle skolerne er nogle grundlæggende retningslinjer for uddannelserne. Derudover har hver enkelt skole mulighed for at målrette valgfag og give uddannelsen en profil. Uddannelsen er stadig så ny, at mange af skolerne lige nu er ved at kigge på, hvordan de vil påvirke individuelt. På Aarhus Business College vil de gerne give uddannelsen en internationalt orienteret profil, der skal også være et element af lederskab, fordi mange af de unge med en EUX i baglommen vil komme ud som mellemledere eller ledere i f.eks. detailbranchen.

Og endelig skal der være fokus på netværk, fordi det er en stærk force for at kunne fastholde kunder og udbygge forretninger.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA I 2015 har 73,9 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, valgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet.

18,5 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en erhvervsfaglig uddannelse som 1. prioritet.

21,1 procent af de elever, der har søgt en erhvervsuddannelse, har tilkendegivet ønske om EUX. Kilde www.uvm.dk

ÅBENT HUS

Som studerende på Maskinmesterskolen København er du allerede fra første dag godt i gang med at bygge din karriere. Erhvervslivet har nemlig brug for dygtige folk, der kan forene teori på højt niveau med solid praktisk erfaring. Så risikoen for, at du bliver arbejdsløs, når du er færdig, er ikke stor.

Hvad enten der kommer til at stå produktionsplanlægger, energikonsulent, arbejdsleder eller noget helt fjerde på dit visitkort, kommer du til at spille en afgørende rolle i den daglige drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer. Til lands og til vands.

Kom til Åbent Hus torsdag den 3. marts kl. 12.00 - 16.00 på Maskinmesterskolen København, Akademivej 56, Bygning 358, 2800 Kgs. Lyngby. Læs mere på www.msk.dk

MSK.DK

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

30 AKTUELT – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

– Målet er at blive kendt som en by, der har fokus på sundhed og læring, og som er et godt sted at bo, studere og arbejde, siger Aabenraas borgmester Thomas Andresen. Til venstre ses studieleder Conny Kessler.

FRA SØVNIG KØBSTAD TIL SUND OG AKTIV UDDANNELSESBY Nyt sygehus, ny multiarena og ny campus med tre videregående uddannelser. Aabenraa er godt i gang med at forvandle sig selv.

I Aabenraa har man ikke tænkt sig

at lide samme triste skæbne, som mange andre udkantsbyer, hvor virksomheder og uddannelsesinstitutioner lukker, og hvor de unge flygter, så snart muligheden opstår.

Tværtimod opruster man med en lang række storslåede initiativer, der ikke bare skal holde på de unge, men også tiltrække nye borgere.

Udviklingsplanerne tog fart med Region Syddanmarks beslutning om at udvide sygehuset i Aabenraa, hvilket ind til videre har resulteret i cirka 600 nye arbejdspladser. Siden da har Aabenraa Kommune sat en ny campus, en ny campusrambla og en ny multiarena på dagsordenen – for bare at nævne nogle få initiativer.

Den overordnede vision er, at Aabenraa skal være en af de mest levende og moderne byer i Danmark i 2035, når købstaden fylder 700 år. Frem for alt vil man gerne væk fra det lidt søvnige købstadsimage, som sin charme til trods ikke sælger ret mange billetter hos de unge i dag. Der skal noget helt andet til, siger borgmester Thomas Andresen.

– Vi vil gerne være kendt som en by, der har fokus på sundhed og læring, og som er et godt sted at bo, studere og arbejde. Det er den ene del af forklaringen. Den anden del er, at vi gerne vil opprioritere uddannelsesområdet, så vi kan imødekomme det lokale erhvervslivs efterspørgsel på arbejdskraft.

Sammenlagt skal det gerne være med til at holde på de unge og også tiltrække nye borgere til byen.

”Vi vil gerne være kendt som en by, der har fokus på sundhed og læring.”

Ideen er, at Aabenraa skal have et aktivt og sammenhængende campus-område, der forener byens skoler og uddannelsesinstitutioner med en ny multiarena. Sidstnævnte skal stå færdig allerede i foråret 2017. Projektet, der hedder ”Aktiv Campus Aabenraa” skal ikke bare understøtte læring, men også socialt engagement og bevægelse. Den sidste del med ”bevægelse” er der

en fed streg under i projektmappen, fortæller borgmesteren. Det skyldes, at Aabenraa af Kulturministeriet og Nordeafonden er udvalgt som Breddeidrætskommune i 20142016. Idræt og bevægelse tænkes derfor ind, hver gang Aabenraa Kommune planlægger nye byrum.

Af samme grund vil Aktiv Campus Aabenraa blive udstyret med såkaldte ”aktive spots” i form af eksempelvis udendørs træningsfaciliteter og andre anlæg, der kan få sveden til at springe og pulsen op.

– Formålet med etablering af hele campusområdet, hvor Multiarena Aabenraa indgår, er at skabe gode fysiske rammer om det at være ung og studerende i Aabenraa. Her skal være mulighed for at dyrke idræt, leg og bevægelse i attraktive by- og landskabsrum, siger Anette Kold, der er programleder for Fremtidens Aabenraa – en udviklingsplan, der skal være med til at gøre Aabenraa til det naturlige centrum i Sønderjylland.

Som om det ikke var nok, opfører professionshøjskolen UC SYD, der er Sydjyllands største uddannelsesinstitution, et helt nyt bygningskompleks med en forventet anlægsomkostning på mellem 130 – 150 millioner kroner. UC’s bygninger skal huse både pædagog- og social-

rådgiveruddannelsen, som allerede har til huse i byen. Dertil kommer under samme tag sygeplejerskeuddannelsen, der flyttes til Aabenraa fra Sønderborg. De tre uddannelser har mange fælles berøringsflader, og derfor er det en rigtig god ide at placere dem i nær tilknytning til hinanden, og i et miljø, hvor der også foregår forskning, siger campusleder og studieleder på UC SYD, Conny Kessler.

”Her skal være mulighed for at dyrke idræt, leg og bevægelse i attraktive by- og landskabsrum.”

– Det betyder, at det bliver langt lettere for de studerende på de tre uddannelser at arbejde sammen om tværsektorielle dilemmaer og potentialer. Dialogen på tværs af faggrænserne bliver på den måde en naturlig del af de unges uddannelsesforløb, og dermed vil de allerede i studietiden lære hinandens kompetencer at kende.

Der er i forvejen omkring 1000 unge indskrevet på pædagoguddannelsen i Aabenraa, mens 250 studerer til socialrådgiver. Når byggeriet står færdigt til indflytning i august 2017, vil det samlede antal studerende inklusive sygeplejerskestuderende være på 1500 – 1600.

Men UC SYD’s nye byggeri handler ikke kun om tværfagligt gruppearbejde og større kapacitet, siger Conny Kessler.

– Håbet er, at det vil skabe nye og mere eksperimenterende måder at være studerende på. For eksempel ved at bryde den traditionelle undervisning op og i stedet fokusere på de studerendes samlede kompetencer. Derfor er der også lagt op til, at uddannelse skal foregå i et stadig tættere samspil med praksis til gavn for både praksis, de studerende og borgerne, siger Conny Kessler.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Kort om Aabenraa Aabenraa ligger i det sydøstlige Sønderjylland og har 15.856 indbyggere. Byen hører under Region Syddanmark og er blandt andet kendt for sin havn, der er Sønderjyllands største.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

32 PROFIL – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

VEJEN FREM ER IKKE ALTID ENSRETTET

Andreas Mogensen har holdt flere foredrag om turen til ISS.

Historien om Andreas Mogensen, Danmarks første astronaut, bliver ofte kogt ned til historien om en idealist, der aldrig veg fra sin drengedrøm. Den glemmer at fortælle om et par svingærinder og lykketræf undervejs.

– Dét, som ofte går tabt i medierne er, at min vej dertil, hvor jeg er i dag, ikke har været så snorlige, som det ofte bliver gjort til, indleder Andreas Mogensen og fortsætter: – Historien om mig plejer at være, at drømmen om at blive astronaut har boet i mig siden jeg var dreng, og at jeg er gået målrettet

ALLE drenge på min alder ville være jægerpiloter, ligesom Tom Cruise.

Først lidt senere, da Andreas gik i 4.-5. klasse og begyndte at lære om NASA og de amerikanske astronauters missioner til månen, begyndte han at overveje, om Niel Armstrong egentlig ikke havde et endnu sejere job end Tom Cruise: – Det var ikke så meget den tekniske eller videnskabelige side, der fascinerede mig ved rumfart dengang. Det var mere det eventyrlige i at blive skudt ud i rummet, forklarer han: – Jeg kan huske, at jeg syntes det

"Hvis jeg ikke var taget til Congo, var jeg nok aldrig blevet udvalgt til astronautkorpset” efter den hele mit liv. Det er også en rigtig fin historie, men den er altså også ret forsimplet, smiler Andreas Mogensen, hvis drengedrøm faktisk startede et andet sted: – Jeg boede i Californien i midt 80’erne, lige på den tid hvor Top Gun-filmen ramte biograferne.

måtte være det mest spændende et menneske nogensinde kunne opnå.

Det syntes jeg for så vidt stadigvæk, smiler han og fortæller, hvordan han plejede at ligge omme i bagagerummet på de lange køreture i Californien og fantasere om det ydre rum, mens han så op på stjernerne.

Andreas Mogensen er vokset op med

en far, der gjorde karriere inden for shippingindustrien. Farens job krævede, at familien rejste meget, og før Andreas Mogensen var fyldt 16 år, havde han nået at bo tre år i Bangkok, tre år i Singapore og fem år i Californien, inden familien vendte hjem til Danmark, hvor Andreas Mogensen begyndte i 9. klasse på Rygaardskolen i Hellerup og fortsatte på den Internationale Skole i samme by, hvorfra han fik, hvad der svarer til en studentereksamen.

Med studenterhuen i hus skulle den 18-årige Andreas Mogensen beslutte, hvilken vej han nu ville gå: – Jeg kan huske, at jeg gik ind på studievejlederens kontor, og fik stukket en bog i hånden med en A-Z oversigt over uddannelser i England. Under A, på den allerførste side, stod der: Aerospace Engineering. Jeg havde aldrig hørt om det før, men jeg tror ikke, jeg nåede til B, for jeg vidste med det samme, at det var det rigtige for mig, fortæller Andreas.

Andreas Mogensen startede på ud-

dannelsen til Aerospace Engineer i London. Man forestiller sig måske,

at det var blandt ligesindede, men sådan var det ikke helt: – Det lyder nok underligt, men fordi England ikke var et industriland, drømte de fleste af mine medstuderende faktisk om at arbejde i bank og finansverdenen, forklarer Andreas Mogensen, og jobtilbuddene inden for rumfart hang da heller ikke ligefrem på træerne, da han graduerede som Aerospace ingeniør fra Imperial College London i 1999: – Så stod jeg der som færdiguddannet uden nogle oplagte jobmuligheder. På det her tidspunkt var jeg godt træt af at studere, og jeg gad faktisk ikke at læse videre, fortæller Andreas Mogensen.

I den periode afholdt universitetet nogle karrieredage, hvor diverse firmaer forsøgte at værge nyuddannede guldæg. Dét endte med at bringe Andreas i en uventet retning.

En omvej, der senere skulle vise sig at være godt givet ud: – Jeg faldt helt tilfældigt over oliegiganten Schlumberger. På det tidspunkt syntes jeg egentlig, at idéen om at komme ud og rejse, lave noget praktisk og bo på en boreplatform, lød fedt fortæller Andreas.

– Og det er egentlig skægt, at jeg endte lige der på en boreplatform i Vestafrika i et job som havde meget lidt at gøre med Aerospace Engineering, fortætter han: – Hvis jeg ikke var taget til Congo, var jeg nok aldrig blevet udvalgt til astronautkorpset. Det er nemlig ikke nok bare at have den tekniske uddannelsesbaggrund for at blive astronaut, man skal også have noget praktisk eller operationel erfaring, hvor man har stået i usædvanlige eller vanskelige situationer – og at leve isoleret på en boreplaform minder faktisk ret meget om at være isoleret fra omverden i det ydre rum.

Efter to år på boreplatformen i

Afrika, indså Andreas Mogensen, at tiden var inde til at sadle om, hvis han nogensinde skulle tilbage på sporet med rumfart, så han vendte næsen hjem til Danmark og fik et job som reguleringsingeniør på Vestas i Ringkøbing, inden han igen vendte tilbage til universitetet og fik en ph.d.-grad ved University of Texas: – Da jeg besluttede mig for en ph.d.-uddannelse sendte jeg en

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FREMTIDENSUDDANNELSER.DK 33

COUTURE I KREDSLØB

Lis Fornæs, Direktør/indehaver, Fashion Design Akademiet.

Med en ambition om at få videnskab, teknologi og design til at gå op i en højere enhed har ESA, The European Space Agency, opsøgt Fashion Design Akademiet i København, som glæder sig over udfordringen.

Tanken er, at modebevidste forbrugere i fremtiden vil efterspørge højteknologisk funktionalitet i deres tøj uden at gå på kompromis med designet. Og for at komme på forkant med den udvikling har ESA allieret sig med fem førende designskoler fra fem europæiske lande – Tyskland, Frankrig, Italien, England og Danmark – hjemlandene for de fem astronauter i det europæiske astronautkorps.

– Fra ESA’s side er det et must, at vi fra Danmark formår at inkorporere danskhed på en eller anden facon, fortæller Lis Fornæs, indehaver af Fashion Design Akademi København, og fortsætter: – Vi har for eksempel en elev, der bruger Le Klint lamper som formmæssig inspiration.

Vejen ud i rummet gik gennem et langt uddannelsesforløb. Andreas Mogensen blev ph.d. i 2007.

håndfuld ansøgninger til de mest prestigefyldte universiteter i USA. Jeg sendte også en ansøgning til DTU i Lyngby. Beskeden fra DTU var, at baseret på den omregning, de havde foretaget, regnede man ikke med, at jeg havde de fornødne faglige kompetencer til at kunne fuldføre et ph.d. studie – ja, jeg fik simpelthen et afslag fra Lyngby og et ja fra Amerika, smiler Andreas Mogensen og på trods af smilet, kan man mærke, at det bekymrer ham: – Det er faktisk et stort problem at flere og flere studerende med internationale uddannelser har svært ved at komme ind på de danske universiteter. Jeg kender danske studenter, der har fået afslag fra Danmark og ender med at læse på Cambridge og Oxford – det er da fjollet, runder han af, inden vi tager fat på næste kapitel.

Andreas afsluttede sin ph.d. i 2007.

Næste store vendepunkt kom en dag i maj det følgende år, da ESA (European Space Agency) annoncerede, at de søgte aspiranter til det europæiske astronautkorps.

Andreas Mogensen søgte ind. 8.413 andre håbefulde europæere gør det

samme. Selve ansøgningsprocessen varer et helt år. Første optagelsesrunde bestod af 9 timers hardcore, computerbaserede kognitive tests.

200 ville blive inviteret videre til næste runde, men på det tidpunkt havde Andreas Mogensen så godt som opgivet troen på at komme med i opløbet: – Efter de kognitive tests, tænkte jeg, at jeg havde gjort mit bedste, men at det nok ikke strakte sig videre end dertil for mig. Det var virkelig en svær prøve, så jeg var helt ude af mig selv af glæde, da jeg fik invitationen til næste runde, fortæller Andreas Mogensen og uddyber: – Det, der adskiller europæiske fra amerikanske astronauter, er, at man skal være mere end almindeligt heldig, for at der lige præcis er en optagelsesrunde, når man er på det rette sted i sit liv. På NASA kan astronauter måske nå at søge 3-4 gange, før de kommer ind, men den mulighed har vi ikke i Europa, fordi midlerne til bemandet rumfart er meget mere begrænsede. Holdet før os startede for eksempel helt tilbage i 1992 – og der gik altså lige 17 år, før de søgte igen, så at ESA søgte

astronauter akkurat i 2008, hvor min alder og min fase i karrieren passede ind, er nok der, hvor jeg har været allermest heldig, fortæller Andreas Mogensen.

– Det havde været på tale, at ESA ville søge astronauter tidligere, men på grund af en ulykke i 2003, hvor den amerikanske rumfærge Columbia brændte op i atmosfæren, endte alting med at blive skubbet to år. Hvis det ikke var sket, så havde ESA måske søgt astronauter som planmæssigt to år før – hvor jeg stadig var under uddannelse – og så var det højst sandsynligt ikke blevet mig, forklarer Andreas Mogensen og tøver ved det næste spørgsmål, som handler om, hvordan han har det med at være nogens rollemodel i dag, hvor han kan kalde sig selv for den første dansker i rummet: – Jeg er glad for chancen for at inspirere den næste generation, men jeg synes, man skal være forsigtig med det der prædikat ’rollemodel’. Jeg har jo selv truffet nogle valg i mit liv, som måske ikke egner sig for andre. Det vigtige er, at man vælger noget, man elsker.

Du bliver måske aldrig glad i livet, hvis du vælger at tage ud på en

boreplatform, kun fordi du gerne vil noget andet med det senere. På en måde kan man sige, at jeg egentlig bare har grebet de muligheder, jeg har fået undervejs. For selvom astronautdrømmen måske altid har været derinde i baghovedet et sted – og jeg nogle gange har lavet nogle justeringer for at holde dørene til den drøm åbne – syntes jeg egentlig, at det er vigtigere at få frem, at succes kræver fleksibilitet.

– Det kræver, at man tør tage de chancer, som opstår, slutter Andreas Enevold Mogensen, Danmarks første astronaut.

Tekst: Rikke Hellerup Madsen

FAKTA Andreas Mogensen har en Mastergrad i rumog luftfartsteknologi fra Imperial College i London. I 2009 blev han præsenteret i ESA's hovedkvarter i Paris, som en del af det europæiske astronautkorps. Siden har han b.la. skulle lære russisk, før han d. 2. september 2015 var klar til sin første mission.

Couture in Orbit – på dansk: Couture i kredsløb – er navnet på det innovative og kreative projekt, der munder ud i et forrygende show den 27. maj på Museum of Science i modemetropolen London. Det hele transmitteres direkte af BBC. Kun tre designtalenter fra hvert land får lov at få deres designs på podiet i London. Den udvælgelse sker i januar, og allerede nu syder det af spænding på Nørregade i København, hvor afgangseleverne på Skandinaviens førende akademi for design og håndværk, arbejder på højtryk.

– En elev arbejder på et design med varme- og kuldeledende nanoteknologi. En anden arbejder med tekstiltryk på tøjet, der kan vise, hvilket humør man er i, ligesom 1990’ernes humørringe, mens en tredje samarbejder med en dansk sponsor om at lave tøj med LED-lys, fortæller Lis Fornæs, som håber at få mange flere interessante sponsorer med på projektet.

– Vores elever har fået en kæmpe chance, fortæller Lis Fornæs, som ikke var et øjeblik i tvivl, om hun skulle sige ja til ESA’s idé: – Tænk hvis en af eleverne formår at udvikle noget, som ingen andre har tænkt på. Så kan de ende med at få patent. Og det er altså ikke noget, jeg bare finder på – det er udmeldingen fra ESA, fortæller Lis Fornæs.

Tekst: Rikke Hellerup Madsen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

34 MULIGHEDER – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

FREMTIDENS UNGE SKAL TÆNKE TEKNOLOGISK I dag skal unge ikke kun kunne bruge teknologi, de skal også forstå den og tænke den praktisk ind i problemløsninger i jobsituationer.

Det er tankerne bag FabLab, som danske kommuner har rullet ud.

blevet implementeret på mere end 30 kommunale skoler. Forskningsog undervisningskonceptet er blevet tilpasset skandinaviske forhold med en større grad af brugerdrevet udvikling og en interdisciplinær tilgang til undervisning: fokus på designtænkning, digital fabrikation og pædagogik/didaktik.

– I Silkeborg lærer vi vores børn at være nysgerrige, eksperimenterende og selvstændige, så de bliver parate til at møde fremtidens mange forskellige udfordringer. Desuden arbejder vi evidensbaseret med fokus på det, der virker. Derfor lød projektet meget spændende, ikke mindst fordi der er knyttet en forskningsdel på fra Aarhus Universitet.

Det fik os til at sige ja tak til projektet, og det har vi ikke fortrudt, forklarer Jette Hundahl Mikkelsen.

I de digitale laboratorier i Silkeborg

er der travlt. Eleverne fra 6. til 9. klasse arbejder i FabLab med forskelligt teknologisk udstyr. Eleverne lærer for eksempel at forstå processerne bag, hvordan en 3D printer fungerer. Eleverne fordyber sig med andre ord i, hvordan man kommer fra en teoretisk tanke til et helt konkret 3D print.

– Ideen med FabLab er ikke så meget, at eleverne skal se, at f.eks. en 3D printer kan printe i 3D. Eleverne skal i stedet kigge bagved og forstå processerne i teknologien; hvorfor det kan lade sig gøre, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen, som er konsulent og projektleder for FabLab i Silkeborg Kommune.

Professor Paulo Blikstein var meget

FabLab handler med andre ord om

at give skolelever mulighed for at forstå teknologier ved at undersøge, teste og designe teknologiske ting i et digitalt fabrikationsværksted.

Formålet er at træne i teknologisk mestring, som vil være en afgørende kompetence i fremtiden. I dag mangler mange elever teknologiske rollemodeller i skolen. Vi har et samfund, der er oversvømmet med teknologi, men hvor de færreste egentlig forstår, hvad der reelt foregår i de teknologiske kredsløb, og hvordan de forskellige devices kan samarbejde og bruges i løsningen af opgaver. Opgaver, som eleverne senere vil støde på både i erhvervslivet og i deres dagligdag. De unge skal kunne mestre teknologien, ikke kun som passive forbrugere, men også som aktive producenter med en forståelse af, hvordan teknologien fungerer.

– Gennem de teknologiske virkemidler i FabLab vil vi gerne give børnene nogle ”stilladser” at arbejde med. Så de får forståelse for og redskaber til at komme fra en abstrakt ide til et helt konkret projekt. De unge skal lære at udvikle en nysgerrighed sammen med dygtige teknologiske og visionære voksne, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen.

Det kan for eksempel være, at en elev synes, det er generende, at der ligger mange ledninger og flyder på værelset. Så er det med at finde ud

FabLab giver elever fra 6. til 9. klasse mulighed for at fordybe sig i teknologi og IT.

”I Silkeborg lærer vi vores børn at være nysgerrige, eksperimenterende og selvstændige.” af, om man kan gøre noget ved det.

Hvordan kan man få ledningerne til at forsvinde? Måske ved at designe et ophæng, der kan skjule dem.

Hvilke teknologier kan så bruges til at udvikle ophænget, og hvordan bliver det mest effektivt?

En af udfordringerne i dag er at

fastholde elevernes ”gå på mod” og ikke mindst motivation til at blive ved med at prøve at løse en problemstilling – også når tingene gør lidt knuder. De unge opnår redskaber, så de kan arbejde videre med ideen, indtil tingene og teorien fungerer som de skal. I Silkeborg Kommune er der allerede etableret flere FabLab fabrikationsværksteder, hvor de unge kan prøve kræfter med teknologierne.

– Vi oplever, at de unge er utroligt motiverede, når de arbejder med tingene i værkstederne. De går på med krum hals og nysgerrighed for at se, hvordan de kan løse de problemer, de støder på i praksis.

Og det er netop nødvendigt, at de skal have gåpåmodet – også når tingene bliver svære. I en kompleks arbejdssituation ude i erhvervslivet kan man jo ikke bare gå fra problemerne, men er nødt til at have redskaber og vedholdenhed til at blive ved, indtil der er en løsning, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen.

Silkeborg var sammen med Århus og Vejle Kommune med i første bølge af FabLab sammen med Aarhus Universitet, CAVI og Spinderihallerne. Ideen er amerikansk og udviklet af professor Paulo Blikstein på Stanford University. Og Danmark er det første land i verden, hvor FabLab er et samarbejde mellem flere kommuner, og det er

interesseret i at oprette det tværfaglige projekt i Danmark, fordi der er en god synergi mellem forskning, læring, design og teknologi. En af udfordringerne hos kommunerne er, at underviserne selvfølgelig også skal være klædt på til at mestre og bruge teknologien.

– Selv om vi samarbejder på tværs af kommunerne, har hver enkelt kommune mulighed for at designe og planlægge og påvirke FabLab på sin egen måde. I Silkeborg Kommune har vi valgt at uddanne seks pionerer i FabLab’et om året, så vi får dygtige og kompetente lærere, der kan blive rollemodeller for eleverne, siger Jette Hundahl Mikkelsen.

En af grundene til at Silkeborg har det fokus med at uddanne underviserne over en bred kam er, at FabLab ikke kun er tiltænkt de naturvidenskabelige fag. Det skal også kunne bruges i danskundervisningen og historieundervisningen. I Silkeborg Kommune udvider de nu FabLab, så elever i 10. klasse også kan være med.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA FabLab@SCHOOL-konceptet blev udviklet i 2009 af professor Paulo Blikstein på Stanford University. Hidtil havde FabLabs og den banebrydende teknologi til design og konstruktion kun været et tilbud for universitetsstuderende, men Blikstein etablerede et FabLab for folkeskole- og gymnasieelever.

Idrætshøjskolen Aarhus

Tag på højskole i studiebyen Aarhus Læs mere på www.ihaarhus.dk

Fitness Boldspil Musik Outdoor

For mere information eller aftale om en rundvisning - kontakt Idrætshøjskolen Aarhus på ihaa@ihaarhus.dk eller +45 86213800

3

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

36 OVERBLIK – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

KOMPETENCEGIVENDE UNGDOMSUDDANNELSER BLIV WORLD-AID ELEV, OG GØR EN FORSKEL Til februar tager afgangseleverne fra

World-Aid klassen på HF-Centret Efterslægten i København på en 3 ½ uges uforglemmelig rejse til Paquisiqa: En lille landsby i Guatemala, hvis indbyggere lever under helt andre vilkår, end dem de danske hf-elever plejede at forholde sig til, før de blev elever på HF-Centret Efterslægten: – Det er meningen, at vi skal bruge alt det vi har lært på skolen til at gennemføre et humanitært projekt i byen, forklarer Sarah Zahle Borgensgaard, som droppede sin oprindelige plan om at blive damefrisør, da hun hørte om World Aid-uddannelsen igennem en veninde. Og Sarah har bestemt

ikke fortrudt sit valg af World-Aid klassen, som udover at være en almindelig kompetencegivende hf-uddannelse også giver sine elever en masse teoretisk og praktisk viden om volontørarbejde: – Når vi kommer derned skal vi jo bo hjemme hos familierne i byen, så det er rigtig vigtigt, at vi forstår kulturen og ikke bliver for overraskede over det vi møder. Vi har også lært en hel masse om fundraising.

Faktisk har vi samlet mere end 25.000 kr. ind til byggematerialer indtil videre, fortæller Sarah: – Den World Aid-klasse der var af sted sidste år, hjalp indbyggerne

i Antigua med at få bygget en skole.

Nu håber vi, at vores klasse kan få en børnehave op at stå, men det kommer selvfølgelig an på, hvad indbyggerne i Antigua har allermest brug for. Uanset hvad glæder vi os til at komme af sted, og til at gøre en forskel, slutter Sarah.

STX PÅ TO ÅR: JOURNALISTDRØM OG MOD PÅ LIVET Det var lidt skoletræthed, et sabbatår

i London og en vaks studievejleder, der fik 19-årige Sina Hauberg Jægers øjne op for den toårige STX-uddannelse på Århus Akademi: – Jeg havde ellers altid elsket at gå i skole, fortæller Sina: – Men på efterskolen i 10. klasse, lykkedes det mig alligevel at gå lidt død i det.

Sina beslutter sig for at tage et år fri.

Hun rejser til London, hvor hun får arbejde i en frozen-yoghurt shop og lever det frie liv som udenlandsdansker i et år. Da året er gået, besøger hun en studievejleder:

– Det var super vigtigt for mig at blive student sammen med alle mine venner, der havde taget den direkte vej i gymnasiet, så derfor tænkte jeg, at den korte HF-uddannelse nok var mest mig. Men vejlederen på Århus Akademi anbefalede mig i stedet denne her toårige STX, der svarer fuldstændigt til en gymnasial uddannelse, bare komprimeret ned til to år.

– Jeg var meget splittet. For selvom jeg altid har fået gode karakterer, er det sociale også meget vigtigt for mig. Jeg havde ikke lyst til at sidde begravet i skolearbejde i to år – der skulle også være plads til at være ung, fortæller hun.

I dag er Sina lykkelig for, at hun efter lidt betænkningstid fulgte vejlederens råd: – Det er vildt fedt, at alle på STX-linjen har været ude og prøve noget, ligesom jeg selv har. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde, og så har vi altså nogle superdygtige og motiverende lærere, fortæller Sina, der selv især er glad for danskfaget: – Jeg regner med, at jeg skal være journalist en dag, men det kan altså godt være, jeg skal lidt mere ud i verden, før jeg vender næsen mod Aarhus endnu engang.

UNI-LINJEN – FØRSTE SKRIDT MOD UNIVERSITETET – Mit yndlingsfag er kemi, lyder det prompte fra 20-årige Ali Hassan, der er førsteårs HF-studerende på HF & VUC, København Syd (tidligere VUC Hvidovre/Amager).

– Ej vent lidt, afbryder han nærmest sig selv: – Det er også Matematik. Og faktisk også Biologi, supplerer han: – Jeg interesserer mig i det hele taget for alt, hvad der har med energi og miljø at gøre. Det handler jo om jordens fremtid, siger han på en måde, så man mærker, at han mener, det er noget vi alle sammen burde interessere os for.

Interessen for naturvidenskab var én af hovedårsagerne til, at Ali valgte HF-uddannelsen på HF & VUC København Syd. For ham lød skolens særlige UNI-linje, som tager de unge i hånden og forbereder dem på det videre universitetsliv, helt perfekt: – Jeg ved nemlig, at jeg vil læse til civilingeniør på DTU bagefter, forklarer han: – Jeg gik på HTX før, men jeg kørte lidt sur i systemet med årskarakterer.

Jeg er meget mere et eksamensmenneske, så HF er bedre for mig! Jeg er også virkelig glad for, at aldersfordelingen er mere spredt her på skolen, hvor de fleste er fra 19 år og op efter.

– Det er også fedt at engagementet på UNI-linjen er så højt. Folk har jo taget stilling til, at denne her uddannelse skal bruges til noget. Vi har hver vores forcer på UNI-linjen. En del af de andre skal ind på humanistiske uddannelser bagefter, og det er fedt med den adspredelse, forklarer Ali Hassan, som dog selv regner med at klare sig bedst i de naturvidenskabelige fag, når han får hue på til næste sommer.

Tekst: Rikke Hellerup Madsen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FREMTIDENSUDDANNELSER.DK – INSPIRATION 37

DESIGN-HF – FOR DE KLOGE OG KREATIVE På Odense Fagskole kan du tage en 3-årig HF med tid til fordybelse i både de teoretiske og kreative fag som billedkunst, design og mediefag.

ske og kreative kompetencer, som kan bruges, når man vil videre i den kreative verden, siger Odense Fagskoles forstander, Karen Maigaard.

Odense Fagskole holder til i Odenses

design-HF er 3-årig og giver på den måde eleverne tid til fordybelse i det enkelte fag samt indblik i nye og anderledes undervisningsmetoder.

Første år arbejdes med fokus på billedkunst, andet år med design og det tredje år med mediefag.

– Odense Fagskole har i mere end 100 år uddannet kreative og dygtige mennesker. Gennem årene har vi udviklet os til at være en anerkendt skole, hvor der bliver arbejdet med de nyeste tendenser inden for animation, beklædning, forfatter, industrielt design og kunst, fortæller Karen Maigaard.

gamle Glasværk, en bygning med en lang historie. Lokalerne er indrettet til udfoldelse i alle Fagskolens kreative linjefag, og her er højt til loftet i mere end én forstand.

Sammen med HF & VUC-Odense tilbyder Odense Fagskole også en ny måde at tage en studentereksamen på; en HF-eksamen, kombineret med et halvt års kreativt kursusophold.

– Design-HF er en unik mulighed for at få en fuld HF-uddannelse og samtidig dyrke det kreative talent.

De studerende får reelle kunstneri-

Den typiske HF er 2-årig, men en

Kreativiteten trives på fagskolen. Det garanterer forstander Karen Maigaard.

Og opgaverne foregår ikke kun på teoretisk plan. Fra start trænes eleverne i virkelige opgaver.

– Vore 1. års elever starter med at være kuratorer og arrangører på vores årlige vinterudstilling med et Åbent Hus arrangement, hvor vi udstiller moderne kunst. De følgende år deltager eleverne i projekter hos lokale designvirksomheder og i konkurrencer, f.eks. Inspired

by Brandts, som senest talte fem finalister og to vindere fra Odense Fagskole, siger Karen Maigaard.

Eleverne får i høj grad en forsmag

på udfordringerne i den verden, de gerne vil dygtiggøre sig indenfor

og søger efterfølgende ind på f.eks. de to danske designskoler, arkitektskolen, multimediedesign og animationsuddannelser. Men der er også eksempler på elever, som siden har uddannet sig til lærer, pædagog, ja tilmed en enkelt jordemoder.

Skolen udvikler løbende sine tilbud i takt med, hvilke kompetencer samfundet har brug for. Den nyeste linje, Event-linjen, ser dagens lys i det kommende år. Den er i øvrigt udviklet sammen med eleverne på skolen.

– Vi henvender os til de elever, der ikke rigtigt passer ind i på de sædvanlige gymnasiale uddannelser. De føler, at de ”tørrer ud” og

HF-Cold Hawaii

ikke får brugt idéer og skabertrang.

Den får de til fulde udviklet og dyrket hos os, siger Karen Maigaard.

For at blive optaget på Odense Fagskole skal du have afsluttet 9 års skolegang eller være fyldt 16 år ved kursets start.

Tekst: Kirsten Brandenborg

FAKTA Odense Fagskole er Danmarks ældste håndarbejdsskole, grundlagt i 1910. Dengang var den et sted, hvor sypiger kunne få en egentlig uddannelse inden for skrædderi, lærergerning, hjemmets syning m.m. I dag arbejder eleverne med de nyeste tendenser inden for animation, beklædning, forfatter, industrielt design og kunst.

Gør Vestkysten til dit klasselokale og ta’ en 2-årig hf med surf Kom til gsmøde orienterin en mandag d 25. januar 9.00. kl. 17.30-1

Få surf på skemaet og bo på surf-kollegie i Klitmøller, Cold Hawaii.

Thisted

Nykøbing

Munkevej 9 Limfjordsvej 95 7700 Thisted 7900 Nykøbing M Tlf. 70 70 12 34 Tlf. 70 70 12 34

Se vuctm.dk, facebook.com/hfcoldhawaii eller kontakt os på +45 70 70 12 34

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

38 INDBLIK – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

ENGAGEREDE ELEVER TRIVES BEDRE

Tre af personerne bag HF Flowfactory. Fra venstre er det uddannelsesleder Anne Julia Roslev, projektleder Jakob Esben Hansen og direktør for VUC SYD Hans Jørgen Hansen.

FLOWFACTORY ER FREMTIDENS DIGITALE RUGEKASSE En ny projektorienteret HF-linje med fokus på digital teknologi og entreprenørskab har set dagens lys på VUC SYD i Haderslev. Kodeordene er relevans og læring i den virkelige verden.

Man fornemmer det, så snart man træder indenfor i VUC SYD’s imponerende bygning i Haderslev.

Det fem etager høje, futuristiske byggeri emmer af fremtidstro, og mod til at betræde jomfrueligt land.

Det er også derfor, at både britiske BBC og avisen The Telegraph har været på besøg og skrevet begejstret om stedet.

Dengang var historien, at skolen, der udbyder toårige HF-forløb og enkeltfag, havde gjort op med den traditionelle klasseundervisning og de gammeldags fagbøger. I stedet havde man indført projektorienteret læring og iPads som eneste indhold i skoletasken.

I dag skal det så handle om skolens seneste, vilde ide: HF Flowfactory.

Ved indgangen tager to af hovedpersonerne imod. Det er Anne Julia Roslev og Jakob Esben Hansen, der er henholdsvis uddannelsesleder og projektleder på den nye uddannelse.

Sammen sætter vi kurs mod direktør Hans Jørgen Hansens kontor, der ligger på femte sal med udsigt over fjorden. På vejen op ad trapperne og hen over reposerne kommer vi forbi flere igloformede dialogbokse i hidsige farver – det tætteste man her på stedet kommer et egentligt klasseværelse.

På direktørens kontor, drejer sam-

talen sig hurtigt ind på det nyeste nye: HF Flowfactory med tilnavnet ”Uddannelse til Fremtiden”.

Direktør Hans Jørgen Hansen lægger ud med baggrunden.

– Altså HF-uddannelserne er jo de seneste år blevet meget emneinddelte, så de i højere grad forbereder eleverne på specifikke videregående uddannelser. Med HF Flowfactory målretter vi undervisningen endnu mere, og går direkte efter at skabe kreative og entreprenante unge, der kan være med til at designe fremtidens digitale samfund.

Tanken er, siger Hans Jørgen Hansen, at de faglige krav, der knytter sig til en HF skal integreres i projektundervisningen.

– Det vil foregå på den måde, at vi inddrager fagene, når det er relevant i forhold til projektet. På den måde vil undervisningen give meget mere mening for den enkelte elev.

På Flowfactorys hjemmeside skal man da også lede længe efterstøvede læseplaner. Til gengæld finder man et statement, der meget godt indfanger stedets ånd: ”Coding is the new writing” (programmering er den nye skriftform, red). Flowfactory handler med andre ord mere om apps og robotter end om Karen Blixen og knækprosa.

Projektleder Jakob Hansen smiler.

– Det er en uddannelse for de digitalt interesserede, men vi lever selvfølgelig op til de krav, som bekendtgørelsen stiller, hvad angår de øvrige fag. Man behøver heller ikke være kode-nørd for at starte på uddannelsen. Det vigtigste er, at man er digitalt nysgerrig, og har lyst til at undersøge, hvordan vi skaber endnu bedre digitale løsninger.

Netop det med løsninger er vigtigt,

understreger uddannelsesleder Anne Julia Roslev.

Hun fortæller, at skolen har oprettet partnerskaber med 15 innovative virksomheder, og at man arbejder på at få yderligere ti aftaler i hus.

Virksomhederne har forpligtet sig til hvert år at levere to projektopgaver, som HF’erne skal hjælpe med at løse. Det kan for eksempel være udvikling af en ny app, design af små robotter eller film og digital storytelling til de sociale medier.

Virksomhederne spiller en helt central rolle i konceptet, fortsætter Anne Julia Roslev.

– De er med, fordi det skaber en langt større relevans for de unge.

Der sker noget, når man ikke bare løser en opgave for opgavens egen skyld, men fordi løsningen skal bruges til noget konkret. Når der så samtidigt er en række erhvervsfolk, der forventer noget af dig, så får du et helt andet engagement og et helt andet ejerskab til opgaven, siger hun og henviser til Sydamerika, hvor et lignende undervisningskoncept er afprøvet.

Her viste det sig at både uddannelseskvaliteten og dens effektivitet steg, når relevansen blev bøjet i neon for næsen af eleverne. Pludselig kunne et ti-måneders pensum gennemføres på bare to måneder.

På den anden side er de tre uddannelsesfolk på det rene med, at det kan lyde ambitiøst, at en flok teenagere skal løse komplicerede problemer for erhvervslivet.

Men de er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre.

– Det vigtige er, at vores elever er nysgerrige og har det rigtige drive, siger Jakob Hansen. Så skal vi nok lære dem at programmere og alt, hvad de ellers har brug for.

I Danmark findes der i forvejen en

række HF-uddannelser, hvor undervisningen er bygget op omkring bestemte emner. Eksempler på det er Cold Hawaii i Klitmøller, der henvender sig til surf-interesserede unge og HF-Visuel i Viborg, er en

kreativ ungdomsuddannelse.

Flowfactory er dog den første af sin art i Danmark, og derfor forventer direktør Hans Jørgen Hansen, at de første 50 af i alt 100 elever vil komme fra hele landet, når undervisningen begynder den 16. august 2016.

Og pladsproblemer, det får man ikke. Netop nu er håndværkere ved at opføre en 1700 kvadratmeter stor bygning, der skal udgøre rammen om Flowfactory.

Meningen er, at bygningen skal bruges af både studerende og af partnervirksomhederne. Og står det til direktøren må bygningen gerne summe af aktivitet døgnet rundt.

– Det er indtil videre lykkes os at bryde med den traditionelle klasseundervisning og i det hele taget med den traditionelle måde at lære på. Vores vision er, at vi med Flowfactory kan skabe så meget gejst, at vi også kan gøre op med ideen om, at undervisning er noget, der foregår fra 8 til 14. Uddannelsen hedder jo Flowfactory af en grund.

Vi ønsker at skabe en tilstand af flow, hvor tingene smelter sammen, hvor det man gør, giver mening, og hvor det er resultatet, der tæller.

Med det lærerteam, vi har sat sammen og det forarbejde, vi har gjort, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Gennem nåleøjet FlowFactory er Danmarks første projektorganiserede HF-uddannelse. Eleverne skal til en optagelsessamtale for at komme i betragtning til én af de 50 pladser, der hvert år udbydes.

På Fredericia Gymnasium er der travlhed i alle de forskellige elevorganisationer, der i høj grad er med til at tegne skolen og studiemiljøet.

Listen af elevorganisationer på Fredericia Gymnasium er lang meget lang. Her er alt - lige fra det klassiske og obligatoriske elevråd til lektiecafeer til elevorganisationer der arbejder med alt fra at hjælpe flygtninge på det lokale asylcenter i Fredericia til grupper, der spiller computerspil.

– Vi er som gymnasium kendt for, at have elever der engagerer sig rigtigt meget i studiemiljøet.

Det giver selvstændige elever, der tager et medansvar og forpligter sig. Det er egenskaber, de kan bruge i undervisningen og senere hen i livet, fortæller Peter Knudsen, som er pædagogisk leder på Fredericia Gymnasium.

For at styrke sammenholdet i klasserne har hver eneste klasse sit eget bord, hvor de kan søge hen i pauserne. Hvert år er elevrådet med til at bestemme, hvordan de enkelte borde skal fordeles. På Fredericia Gymnasium støtter de op om den enkelte klasse, men der bliver også arrangeret aktiviteter på tværs af årgange for eksempel idrætsturneringer, samlinger og musical, der tiltrækker flere tusinde tilskuere.

Eleverne har også flere talerør.

Der er for eksempel en åben scene, hvor man kan prøve sine talenter af for et publikum; radio eller elevblad for dem, der ønsker at arbejde med de medier. Ideen er også at få eleverne til at udnytte hinandens ressourcer og arbejde på tværs af organisationer og klasser.

– En lokal handelsskole ville gerne høre lidt om, hvordan de kunne forbedre studiemiljøet og kontaktede blandt andet os. Jeg kunne ikke selv stille op til mødet, men spurgte ud i alle vores elevorganisationer. Jeg havde brug for fire, og hele 14 meldte sig til at tage til mødet. Det gjorde mig glad og stolt over at se, hvor engagerede vores elever er, fortæller Peter Knudsen.

Fredericia Gymnasium ligger godt i trivselsmålingerne, blandt andet fordi de unge er engagerede og trives godt.

Tekst Pia Bundgaard Hansen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

40 MULIGHEDER – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

HØJERE KARAKTERER OG LAVERE FRAFALD PÅ VISUEL HF Eleverne på landets eneste treårige Visuel HF-uddannelse har lavere frafald og højere karakterer end deres kammerater på de almindelige HF-forløb.

Der er to ting, der springer i øjnene, når man kikker på de seneste års elevstatistikker på Viborg Gymnasium & HF. Den ene er, at eleverne på skolens treårige HF-forløb - Visuel HF – konsekvent scorer højere karakterer til eksamen, end deres medstuderende på de almindelige toårige HF-forløb.

Den anden ting er, at eleverne på Visuel HF har et væsentligt lavere frafald.

Uddannelsesleder Pernille Højgaard-Hansen er glad for den treårige linjes succes. Hun peger på flere forhold, der kan forklare forskellene.

– Jeg tror, det hænger sammen med uddannelsens struktur. Vi kombinerer jo den almindelige HF-undervisning med et etårigt grundforløb på The Animation Workshop. Det betyder, at eleverne blandt andet arbejder med at lave illustrationer til de emner, de behandler i den almindelige HF-undervisning. Dermed ser de mange flere nuancer, end de ellers ville gøre.

Det andet forhold kan være, at uddannelsen strækker sig over tre

år, og at der er langt flere ansøgere, end der er plads til.

– At den er et år længere gør selvfølgelig, at der er lidt mere tid til at fordybe sig. Dertil kommer, at vi udbyder 30 pladser, men at der er dobbelt så mange ansøgere.

Det resulterer selvfølgelig i, at det kun er de allermest motiverede og dygtige, der kommer igennem optagelsesprøven på The Animation Workshop.

Med det lavere frafald og højere eksamenssnit kan det godt ærgre Pernille Højgaard-Hansen, at Undervisningsministeriet ikke tillader flere treårige forløb.

Faktisk er Viborg Gymnasium & HF det eneste sted i landet, der har

Eleverne arbejder mere anvendelsesorienteret og kommer mere i dybden med stoffet på en treårig HF-kombinationsuddannelse siger uddannelsesleder på Viborg Gymnasium & HF, Pernille Højgaard-Hansen.

fået dispensation. Det til trods for, at skoler som for eksempel Århus Akademi og VUC SYD i Haderslev også udbyder kombinationsforløb på HF. – Det er ærgerligt, fordi det giver nogle bedre og mere anvendelsesorienterede forløb. På Visuel HF har eleverne for eksempel de første tre af ugens dage her hos os på Viborg Gymnasium & HF, mens de sidste to foregår på The Animation Workshop. Det giver nogle rigtig gode muligheder for at integrere de visuelle kompetencer i den almindelige undervisning, så det hele fremstår som én samlet uddannelse.

Pernille Højgaard-Hansen fortæller, at mange af eleverne fra Visuel HF efterfølgende søger ind på en af de mange kreative uddannelser på det anerkendte The Animation Workshop i Viborg. Og her klarer de sig rigtig godt.

– De har jo i forvejen gennemgået et grundforløb på skolen, der består af alt fra computeranimation til frihåndstegning, så de har stor succes med at bestå optagelsesprøven, siger Pernille Højgaard-Hansen.

HER SURFER DE SIG TIL EN HF

Tekst: Frank Ulstrup

Clara Bénée tabte sit hjerte til HF-Cold Hawaii, hvor man bliver klogere og samtidig kan surfe på Danmarks bedste bølger.

Clara Bénée var egentlig i gang

med 3.g, da hun faldt over en flyer for Thy-Mors HF & VUC. Normalt ville en flyer for et sted i Udkantsdanmark ikke have fanget den 20-årige københavners opmærksomhed, men overskriften ”HF-Cold Hawaii” fik hende til at stoppe op.

– Den beskrev, hvordan man på Thy-Mors HF & VUC kunne kombinere et HF-kursus med masser af surfing i Klitmøller på den nordjyske vestkyst, fortæller hun.

Og da Clara Bénée både var træt af gymnasiet og samtidig havde en passion for surfing, besluttede hun sig for at tage en tur til Nordjylland.

– Jeg var lidt skeptisk i starten, det er jo langt fra København og familie og venner. Men så snart, jeg kom derover var jeg faktisk solgt.

Der er fantastiske surfmuligheder og en ret speciel stemning i byen.

Det er et rigtigt hyggeligt sted.

På trods af Klitmøllers charme havde Clara Bénée regnet med at tage hjem til København hver weekend. Men den plan holdt ikke.

HF-Cold Hawaii tilbyder almindelig HF-undervisning og masser af surfing. 20-årige Clara Bénée fra København har forelsket sig i både surfing og den lille nordjyske by Klitmøller.

– Nej, jeg har faktisk ikke været hjemme ret mange gange, griner hun. Vi bor alle sammen på Klitmøller Gl. Kro & Badehotel, så det er også lidt højskoleagtigt og hyggeligt. Det er et sted, hvor man gerne vil være – også i weekenden.

HF-Cold Hawaii har eksisteret siden

2014 og er et tiltag, der skal tiltrække unge til området. Og det er en målsætning, der er lykkes over al forventning. Faktisk kommer unge

fra hele landet for at dyrke deres interesse – eller passion – for surfing og samtidig blive klogere på de traditionelle HF-fag. Uddannelsen er tilrettelagt, så den veksler mellem almindelig HF og praktisk undervisning i surfing. Men fordi de perfekte bølgers ankomst ikke lader sig indskrive i et skoleskema, foregår skoleundervisningen på sportens præmisser. Det betyder, at eleverne surfer, hvis der er vejr til det, og så i stedet sidder på skolebænken

om aftenen. Det er et koncept, der tiltaler mange.

– Det er super skønt, at der er noget mere end det rent faglige, man kan bruge sin energi på, siger Clara Bénée, der er færdig med forløbet til sommer. Men hun har ikke travlt med at komme væk fra Danmarks surfcentrum nummer et.

– Nej, jeg regner med at arbejde heroppe sommeren over, og derefter måske tage ud og rejse. Måske til et sted, hvor vandet er bare en lille

bitte smule varmere end her ved Klitmøller, smiler hun.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Man behøver ikke være bidt af en gal surfer for at gå på HF-Cold Hawaii. Omkring halvdelen af eleverne er surfentusiaster, mens resten bare synes, det er sjovt. Den toårige uddannelse giver adgang til de samme videregående uddannelser, som en traditionel HF-eksamen.

Højskolen for musik og kulturmøde - 12, 18 eller 22-ugers ophold

Vores gæstelærere udtaler: Henrik Goldschmidt, stifter af the Middle East Peace Orchestra, solo-oboist i Det Kongelige Kapel: »Musik er ren magi! Når vi spiller musik og synger sammen kan selv dødsfjender blive venner.

Dyrk musikken, lær et instrument og spil for verden. Den vil blive bedre at leve i for dig selv - og alle andre« Carsten Dahl, prisbelønnet pianist, tidligere professor på Rytmisk Musikkonservatorium: »Det er en nødvendighed med en musiklinje, der beskæftiger sig med musik som et universelt sprog.

Derfor glæder det mig at se, at dette bliver en realitet på Løgumkloster Højskole!« Uzma Ahmed, Integrationskonsulent: »Hvis vi tror at Kulturmødet mellem lokale og nyankomne sker naturligt, er vi omtrent så naive som at tro på Julemanden, men kulturmødet kan kun finde sted gennem åben dialog, hvor vi tør stille skarpt på de forskelligheder vi har, for at finde hinanden som mennesker, og højskolen er perfekt til det formål. Et nyt vi skaber vi sammen« Aydin Soei, sociolog og forfatter: »Der er vel næppe noget så dansk som højskolerne. Højskolerne repræsenterer den lille offentlighed, der opkvalificerer den enkelte til den større offentlighed med alt, hvad det indebærer af forståelse for kulturelle normer som demokratisk forståelse, og jeg mener derfor, at det er en af de hurtigste og bedste måder at skyde genvej til at forstå såvel Danmark som den verden, vi indgår i.« Ulla Sandbæk - tidligere medlem af Europa-Parlamentet nuværende udlændigeordfører for Alternativet: »Højskolen er som kulturel dannelsesinstitution den oplagte ramme for at skabe kulturmøde på tværs af folkeslag, mennesker og kulturer«

MUSIK...et vidtrækkende kreativt miljø... ... for dig, der ønsker at leve for og af musik. På musiklinjen kombinerer vi både jazz, folkemusik, klassisk musik og samtidsmusik. Undervisningen er på et niveau, der kvalificerer dig til at søge om optagelse på konservatoriet, men vi ser musik som et universelt sprog, der foregår på et plan, hvor alle må være med.

Kultur- og idéhistorie...bliv klogere på... ... hvad der binder mennesker sammen. Linjen er for dig, der er nysgerrig efter at finde svar på tilværelsens store eksistentielle spørgsmål samt kulturelle problemstillinger. Vi kigger på, hvad vi er rundet af, og søger at finde svar i måden, mennesker lever sammen på og blandt store tænkere.

Verdensborger...er du dobbeltkulturel... ... eller har et engagement i globale spørgsmål og udfordringer? Interesserer du dig for kulturmødet, så er verdensborgerlinjen stedet for dig. Gennem hverdagspraksis går vi ind i kulturelle mønstre og handlinger og tager dem på os.

Løgumkloster Højskole er stiftet i 2015. Højskolens fysiske rammer er enestående

arkitektur skabt af Børge Mogensen, smukt beliggende ved eng og åløb. Vi har fine musiklokaler, flygler og klaverer i næsten alle rum, fra gange og sale til stuer og værelser - sæt dig ned. Vi har et fint atelier med flot lysindfald, mørkekammer,

et markstykke til at opdyrke en køkkenhave i, og dejlige, gode idrætsfaciliteter.

Vi har skønne kroge til at slænge sig i - og lyse rum, der kalder på samvær.

Løgumkloster Højskole Brorsonsvej 2

6240 Løgumkloster Telefon: 7474 4040 Mail: info@lkhojskole.dk www.lkhojskole.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

42 INSPIRATION – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

UDDANNELSE DER ÅBNER ØJNENE Med en IB Diploma ungdomsuddannelse i hånden kan du læse direkte videre på universiteter i hele verden.

IB Diploma udbydes i dag på mere

end 2.400 skoler i verden, heraf 15 danske gymnasier. Fælles for alle skolerne er opbygningen af uddannelsen, men hver skole kan sætte sit individuelle præg på både fagudbud og undervisning. Grenaa

Gymnasium, der er et af Danmarks mest internationale IB-gymnasier på grund af deres kostskole, har lige nu 135 elever på IB Diploma – heraf 47 fra Danmark.

– På IB Diploma foregår al undervisning på engelsk. De mange forskellige nationaliteter gør, at eleverne hele tiden udfordret på deres egne holdninger. De er nødt til at tænke ud af boksen, når de

diskuterer religion, politik osv., fortæller Lone Pløger Thoft, der er pædagogisk leder for IB Diploma på Grenaa Gymnasium.

IB Diploma giver ud over det faglige

eleverne en rummelighed og nysgerrighed mod verden. De unge arbejder meget struktureret med det faglige, hvilket forbereder dem godt til universitetet og til en akademisk

tankegang. Uddannelsen, der er en international studentereksamen, består af seks hovedområder. Du skal vælge et fag fra hvert af områderne: Modersmål, fremmedsprog, individ og samfund, naturvidenskab, matematik og kunstneriske fag. Det kunstneriske fag kan erstattes af endnu et fag fra en af de andre kategorier, og på den måde kan du selv tone din uddannelse, f.eks. med Music eller et ekstra sciencefag. Undervejs i studiet, der varer to år, møder du IB Diplomas kerneområde. Her skal du skrive en stor opgave og arbejde med et videnskabsteoretisk fag, der skal klæde dig på til at tænke kritisk. Og endelig er der Creativity, Activity, Service, hvor du uden for skoletid skal arbejde kreativt, være fysisk aktiv, og deltage i sociale projekter.

Grenaa Gymnasium har siden 2003

Lone Pløger Toft er pædagogisk leder for IB Diploma.

udbudt IB-uddannelsen, og den har siden trukket unge fra hele verden til Djursland. I Danmark tilbyder man også en Pre-IB, som forbereder eleverne til at tage IB Diploma. Der kan de prøve kræfter med undervis-

ningen på engelsk, og de kan efter Pre-IB gå videre i en almindelig STX-klasse, hvis de fortryder.

– Der er ingen tvivl om, at IB Diploma er en uddannelse for dem med selvdisciplin og dem, som ønsker at blive udfordret fagligt, på holdninger og på, hvem de er. Det er en uddannelse, der skaber hele mennesker med både selv-indblik og udsyn, siger Lone Pløger Thoft.

IB Diploma udbydes også af blandt andre Nyborg Gymnasium og Copenhagen International School.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA På Grenaa Gymnasium er der tilknyttet en kostskole, som ligger lige over for gymnasiet. Kostskolen har 112 værelser, der samler hele verden. Lige nu er der elever fra blandt andet New Zealand, Sydamerika og Afrika.

Grenaa Gymnasium har ca. 650 elever. 135 af dem går på Pre-IB eller IB Diploma.

SVENDBORG SØFARTSSKOLE SVENDBORG SØFARTSSKOLE Med kurs mod styrmand og maskinmester SVENDBORG SØFARTSSKOLE SVENDBORG SØFARTSSKOLE Med kurs mod styrmand og maskinmester Med kurs mod styrmand og maskinmester HF-Søfart år) Med kurs mod(3 styrmand og maskinmester HF-Søfart (3 år) HF-Søfart (3 år) Skibsassistent HF-Søfart (3 år)(20 uger) Skibsassistent (20 uger) Skibsassistent uger) Skibsassistent (20 (20 uger) STCW-kurser

STCW-kurser Grundkursus i røgdykning · Genopfriskning af røgdykning STCW-kurser STCW-kurser · Brandleder · Brandbekæmpelse for skibsofficerer · Søsikkerhed Grundkursus i røgdykning · Genopfriskning af røgdykning Grundkursus i røgdykning · Genopfriskning af røgdykning · Brandleder · Brandbekæmpelse for skibsofficerer · Søsikkerhed Grundkursus i røgdykning · Genopfriskning af røgdykning · Overgade Brandleder ·5700 Brandbekæmpelse for62210484 skibsofficerer · Søsikkerhed 6, Svendborg · Tlf: · info@svesoef.dk · Brandleder · Brandbekæmpelse for skibsofficerer · Søsikkerhed Overgade 6, 5700 Svendborg · Tlf: 62210484 · info@svesoef.dk www.svesoef.dk Overgade 6, 5700 Svendborg · Tlf: 62210484 · info@svesoef.dk Overgade 6, 5700 Svendborg · Tlf: 62210484 · info@svesoef.dk www.svesoef.dk

www.svesoef.dk www.svesoef.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FREMTIDENSUDDANNELSER.DK – INDBLIK 43

NU ER VIBORG KATEDRALSKOLE OGSÅ EN IB WORLD SCHOOL Skolen tilbyder nu det anerkendte IB Diploma programme, der åbner døren til alverdens læreanstalter.

Men det kræver hårdt arbejde, siger uddannelseschefen.

Den 1. august 2016 tager Viborg Ka-

tedralskole hul på et helt nyt kapitel i sin 900 år lange historie. Det sker, når et endnu ukendt antal unge begynder på det toårige IB Diploma Programme, hvor al undervisning foregår på engelsk. Uddannelsen henvender sig til de 16-19-årige som et mere internationalt alternativ til gymnasiet. Ud over et solidt fagligt og bredt dannende indhold er IB-programmet nemlig internationalt anerkendt, som ”the gold standard of education”. Dermed

åbner det dørene til en lang række udenlandske universiteter og højere læreanstalter.

– Hvis du skal ind på en videregående uddannelse i udlandet, er en IB-eksamen mange steder et virkelig stærkt papir, også selvom man ikke er elite-student, forklarer uddannelseschef og IB coordinator Mads Fedder Henriksen.

På IB følger den studerende seks fag – under halvt så mange som på det danske gymnasium. Til gengæld får man ikke sin eksamen, hvis man dumper i bare ét af fagene.

– Kravene er ret kontante, og uddannelsen er på nogle måder mere krævende end en studentereksamen. Dermed er det heller ikke en uddannelse, der henvender sig

til alle og enhver. Man skal være motiveret og indstillet på at arbejde hårdt – men til gengæld får man et virkelig godt papir på de knap to år, uddannelsen strækker sig over, siger Mads Fedder Henriksen.

Deadline for at søge er den 1. marts,

men skolen regner med, at der løbende vil komme ansøgninger særligt fra udlandet hen over foråret og sommeren. Og selvom det også er muligt at tage uddannelsen i blandt andet København og Aalborg, regner man med, at de danske studerende vil komme fra hele landet.

– Vi er jo i den heldige situation, at vi har plads til 137 studerende på vores kollegium. Så hvis man er

– En IB-eksamen åbner dørene til en lang række udenlandske uddannelsesinstitutioner, siger uddannelseschef på Viborg Katedralskole, Mads Fedder Henriksen.

villig til at give den en skalle, så er det ikke geografien, der skal afholde én, siger Mads Fedder Henriksen For Katedralskolen selv har det været et mangeårigt projekt at skabe forudsætningerne for IB-uddannelsen.

– Men det er også et yderst meningsfuldt projekt, der vil styrke vores internationale profil, siger uddannelseschefen og henviser til, at Region Midtjylland og Viborg Kommune er områder, der er inde

i en meget positiv, internationalt orienteret udvikling. Katedralskolen har i den forbindelse nydt stor opbakning fra lokale firmaer, offentlige institutioner og internationale grundskoler.

– Vi er meget glade for at kunne bidrage til at ikke bare vores egen skole, men hele Viborg bliver endnu tydeligere på det uddannelsesmæssige verdenskort, siger Mads Fedder Henriksen.

Tekst: Frank Ulstrup

Vælg din ungdomsuddannelse hos os Handelsgymnasiet Undervisning tættere på virkeligheden

Lyngby Gymnasium En anderledes hverdag med høj faglighed og innovation

Carl Emil - Det fede ved STX er, at vi arbejder med realistiske cases, hvor vi løser samfundsfaglige problemstillinger.

EUX Business

Kombiner en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen

www.knord.dk København Nords afdelinger Lyngby • Hillerød • Frederikssund

Sofie – Jeg har valgt HHX, fordi uddannelsen er relevant for min fremtid, da jeg gerne vil læse videre på CBS.

DESIGN DIN EGEN LINIE PÅ GRUNDT VIGS HØJSKOLE Vælg mellem:

Filosofi Litteratur Psykologi Journalistik Politik Foto

Kunst Film Musik Sport Teater og mange flere

Oplev NEW YORK, PHILADELPHIA og WASHINGTON sammen med USA-Ekspert Mads Fuglede.

Vi udbyder også et stort udvalg af sommerkurser: Uge 25: 19. - 25. juni

Uge 26: 26. juni - 2. juli

Uge 27: 3. - 9. juli

Uge 28: 10. - 16. juli

- Intensivt fotografisk kursus - Skriv selv!

Arrangeret m. Gyldendal

- Korkursus: Korværk ved John Høybye - Eksperimenterende maleri ved Hanne Bang

- Rytmisk kor - Sangskrivning ved Tue West

- Korkursus: Happy Together!

- Foto ved Maria Fonfara - Tegn dig glad ved Anne Louise Overgaard Andersen

Uge 30: 24. - 30. juli

Uge 31: 31. juli - 6. aug.

Uge 32: 7. - 13. aug.

Uge 33: 13.- 19.aug.

- Litteratur: Mød Tidens Forfattere - Tro til Tiden - Modelmaleri ved Kræsten Krum Byskov

- Filosofikursus: Lidenskab og Fornuft - Globalisering og Demokrati - Akvarel, tegning og cykel i Nordsjælland - Maleri & Collage ved Mia Willaume ved Kræsten Krum Byskov - Foto ved Ingrid Bugge - Foto ved Carsten Ingemann

Grundtvigs.dk

•

Frederiksværksgade 147 3400 Hillerød

•

T: 4 8 2 6

- Grundtweek - arrangeret af Grundtvigselever

Grundtvigs 8700 Højskole

Annonce

3

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

46 OVERBLIK – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

HØJSKOLEELEVER Nikolaj Jensen, Nørgaards højskole, 8850 Bjerringbro – Jeg er sådan en sportstype, så da

jeg skulle vælge højskole, var jeg slet ikke i tvivl om, at det skulle være noget med sport. Samtidig havde jeg det sådan, at det heller ikke skulle være det eneste, det handlede om.

Jeg ville helst ind et sted, hvor sport var en stor del af det – men ikke alt, fortæller højskoleelev Nikolaj Jensen, 21 år. Valget faldt på Nørgaards Højskole i Bjerringbro, der har linjefag i foto, rytmisk musik, e-musik, filmskuespil, dans, skrivning, kunst – og adventuresport og outdoor, som var den linje, Nikolaj Jensen faldt for:

– Det hele har bare været vildt fedt!

Kajak, ridning, klatring og mountainbike! Jeg har svært ved at vælge noget ud som det fedeste.

– Jeg har spillet håndbold i mange år, men blev skadet sidste år. Så mit mål har været at komme i rigtig god form igen. Jeg har aldrig været den store løber, men jeg har sat et mål om, at jeg skal kunne løbe ti kilometer, når jeg er færdig her. Det skal nok lykkes, griner Nikolaj Jensen, der også tager noget andet med sig fra højskoleopholdet: – Oveni alt det er jeg blevet meget bedre til engelsk! Vi har 15-16

internationale elever på højskolen, fra Polen, Litauen, Venezuela, Costa Rica, Letland, Ungarn, Slovakiet og et par stykker fra Norge. Hver gang man er sammen ude på linjerne, er der som regel en eller to, der ikke taler dansk, så engelsk er ligesom blevet hovedsproget her. For tre måneder siden var det super grænseoverskridende at tale engelsk, syntes jeg, men nu er det bare helt naturligt! Vi har det skægt med det, og det har været fedt at få venner fra andre steder i verden, slutter Nikolaj Jensen, der heldigvis stadig har et par måneder endnu tilbage på højskolen.

Mille Olsen, Rønde højskole, 8410 Rønde I januar 2015 startede Mille Olsen på

Rønde højskole på Sygeplejer/medicin-linjen. Årene forinden havde hun søgt ind på sin drømmeuddannelse som jordmoder. To gange. Uden held: – Jeg havde ikke det der gennemsnit på 11,6 fra gymnasiet, men jeg havde læst inde på uddannelsesguiden, at det ville give point på en kvote 2-ansøgning, hvis man havde været ude og rejse eller på højskole.

Jeg havde allerede arbejdet frivilligt i Uganda i fire måneder, så det var krydset af, og jeg havde lavet en hel masse andet inden for sundhedssektoren, så jeg vidste snart ikke, hvad

jeg kunne gøre for at komme ind på min drømmeuddannelse, fortæller Mille Olsen.

Efter en Google-søgning på ”højskole + jordmoder” kom den studieforberedende højskole i Rønde frem på skærmen, og Mille Olsen begyndte at spare op. Det, der egentlig startede som et nødvendigt trinbræt til noget andet, kom hurtigt til at betyde mere, end hun havde drømt om: – Jeg har taget så meget med mig derfra! For det første har jeg mødt en masse fantastiske mennesker. For det andet havde jeg aldrig haft en hobby – altså noget jeg virkelig brændte

for – i mit liv. Det ændrede sig, efter jeg fik jeg adventure som sidefag! Dét har bare fanget mig helt vildt! Jeg kan slet ikke stoppe! Det er mega sejt, at man kan være ældre og finde ud af, at man faktisk har haft en hobby inde i sig hele tiden. Nu har jeg besluttet mig for, at jeg skal bestige Kilimanjaro til februar. Det ville jeg ALDRIG have gjort, før jeg var på Rønde. Og så kom jeg endelig ind på jordmoderuddannelsen. Det tror jeg også, at jeg skylder Rønde en stor tak for!

Mia Lechner Nielsen, Zanzibar Højskolen, Afrika I august 2014 tog Mia Lechner Nielsen til Zanzibar. Hun havde længe drømt om at komme på højskole, men udrejsetrangen trak også i den på det tispunkt 20-årige sportspige. Takket være den private tanzaniansk/skandinavisk-ejede højskole behøvede hun ikke at vælge: – Vi var 47 skandinaver af sted. Det var faktisk et af de små hold. Jeg tror, man kan være over 70 på de store hold. Vi boede på skolen i bungalows lige ved stranden. Vi blev undervist i alt muligt obligatorisk som swahili, kulturforståelse, miljøkendskab, selvindsigt og idræt. Vi havde også et

større projektarbejde kørende med de lokale i landsbyen. Jeg syntes jo, at idræt er top fedt, så det var nok især på grund af idrætten, jeg valgte netop den udenlandshøjskole – især fordi man også kan få et dykkercertifikat gennem skolen. Det tog cirka 14 dage og er bare mega fedt, fortæller Mia Lechner Nielsen.

– I det hele taget har jeg fået en masse vilde oplevelser. Vi var på sådan en adventure-tur på et tidspunkt, hvor man virkelig blev rystet sammen! Det varede to uger, hvor man hver dag skulle åbne en ny kuvert med besked om, hvad man så

skulle den dag. Det var fedt at rejse rundt i Tanzania på den måde. Den vildeste kuvert vi fik, var nok den dag vi skulle på safari. Det skal opleves!

Vi så alle de dyr, der er med i Løvernes Konge. Nu her et lille år efter højskolen, er jeg flyttet fra Fredericia til København. Det har været fedt at have et stort netværk fra højskolen herovre allerede. Man bliver tætte på hinanden og får et forhold, hvor man kender hinanden på godt og på ondt.

Det er mega fedt.

Tekst: Rikke Hellerup Madsen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FREMTIDENSUDDANNELSER.DK – INSPIRATION 47

LIVSÆNDRENDE EVENTYR

Louise Hessellund havde brug for et pusterum.

EN OPLEVELSE FOR LIVET Man udvikler sine sociale, kulturelle og sproglige kompetencer ved at kombinere højskole- og udlandsophold.

Sabbatåret er en unik mulighed for at komme ud og opleve verden.

Det kan øge udbyttet af opholdet at kombinere udlandsrejsen med højskole eller arbejde.

I sabbatåret rejser mange unge ud i verden og kommer hjem med oplevelser for livet. Og i en globaliseret verden med Skype, billige flybilletter og engelsk på højt niveau kan man komme langt på egen hånd, fortæller Joan Lott Carlsen.

Hun driver rejsebureauet Travel Alott, der bl.a. arrangerer ’working holidays’– et koncept, som går ud på, at rejsebureauet bringer unge sammen med virksomheder i lande som Australien og Canada, som f.eks. mangler sæsonarbejdere om sommeren eller i skisæsonen.

– I virkeligheden kan man meget selv nu om dage, men der er mange praktiske ting, som kan være svære at gennemskue, siger Joan Lott Carlsen og fortsætter: – Er der f.eks. en arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn, kan man stå på bar bund. Vi har samarbejdsaftaler med virksomhederne, og dermed er man sikker på at få udbetalt løn.

Man er generelt mere sikker, hvis der skulle opstå et eller andet.

Typiske job kan være receptionist, stuepigejob, opvasker, tjener eller job i en bar. Om sommeren kan man være heldig at få et job i forlystelsesparken Luna Park i Sydney, fortæller Joan Lott Carlsen, og siger, at fælles for alle job er, at man får løn. Et samlet program koster i omegn af 25.000-30.000 kr. og inkluderer bl.a. flybillet, afhentning i lufthavnen, forsikring og visum.

Ofte bor de unge sammen, og når man har fri, er man typisk ude at være sammen med de andre unge.

– Der er rigtig mange, der siger, at det er en oplevelse for livet. Det

at skulle stå på egne ben og selv træffe beslutningerne. Det er ikke bare lige at ringe til mor og far, som hvis man bor i Danmark. Samtidig får man et stort netværk, for man møder lokale og andre unge fra hele verden, siger Joan Lott Carlsen og fortsætter: – Når man er færdig med at gå i gymnasiet, har man gået i skole i 13-14 år. Så er det vigtigt at få lidt frihed og komme lidt væk hjemmefra. Man kommer desuden ud og bruger sit engelsk, så det kommer helt på plads. Man taler engelsk hver dag på arbejde og med de andre unge.

En anden mulighed er tage på høj-

skole i udlandet. Cathrine Everhøj fra Dansk Studie Center, som bl.a. arrangerer højskoleophold i udlandet, fortæller, at formålet er at skabe et godt fællesskab mellem de unge, som rejser og bor med hinanden.

Derudover er der fokus på rejseoplevelsen i form af, at de unge lærer landets kultur bedre at kende, end hvis man rejser som turist. Samtidig har man fag, såsom personlig udvikling og kommunikation, som man på sigt kan bruge i arbejdslivet.

– Vi tilbyder kun fag, som man senere kan bruge på ens kommende uddannelse og arbejdsplads. Et højskoleophold i udlandet kan give et kickstart af ens karriere, f.eks. hvis man skal søge ind på kvote 2. Der er rigtig mange, der bruger deres kursusbeviser til at søge ind på kvote 2, siger Cathrine Everhøj.

Hos Dansk Studie Center kan man vælge mellem enkeltdestinationer eller kombinere turen med flere forskellige lande. På alle rejser starter et højskoleophold med en introuge, hvor deltagerne lærer hinanden at kende. På introturen bor man i kortere perioder forskellige

steder med én-fem andre personer, og man kan typisk komme til at bo på hostels, hoteller eller vandrehjem. Efter introugen bor holdet samlet på hoteller eller hostels af god standard og beliggenhed. Her deler de typisk værelse med to til tre andre fra holdet, og værelserne har ofte eget køkken og bad.

På det tidspunkt begynder de første undervisningsmoduler, som består af 4-5 timer om dagen. Om eftermiddagen og i weekenderne har man fri og mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, såsom surfing eller roadtrip.

– Vi lægger vægt på, at man kommer ud og oplever kulturen og kommer ud og får lov at leve som de lokale, hvis man har lyst til det.

Eksempelvis på Maldiverne kommer man ud og bor med lokalbefolkningen, besøger de lokale skoler og laver projekter, der kan gøre en forskel for de lokale, siger Cathrine Everhøj.

Hun mener, at opholdet er med til at udvide deltagernes horisont.

– At møde andre kulturer og se, hvordan de lokale bor og lever deres liv, kan være med til at sætte ens eget liv og hverdag i perspektiv.

Det er virkelig sundt og givende at opleve, hvordan lokale – trods begrænsede midler – får det bedste ud af livet og formår at finde lykken i hverdagens små glæder.

En tredje mulighed er frivilligt

arbejde i udlandet, som rejsebureauet KILROY blandt andet arrangerer. Rejsebureauet engagerer sig i sociale projekter og natur- og miljøprojekter i Sydafrika, Syd- og Mellemamerika og Asien. Eksempelvis kan man arbejde på en farm i Thailand, hvor formålet er at hjælpe elefanter, som har været brugt som turistattraktioner, deltaget i cirkus,

eller er blevet mishandlet. Arbejdet består i at holde områderne omkring dyrene rene og være med til at fodre elefanterne og sørge for, at elefanterne får et så naturligt liv som muligt.

”Der er ingen tvivl om, at det giver perspektiv på hverdagen og på det liv, vi fører herhjemme.”

– De unge får noget ud af det personligt og kommer ud og møder andre kulturer, men frivilligt arbejde er også blevet populært, fordi de unge gerne vil hjælpe andre, siger Michael Atzen, marketingchef i KILROY Denmark og fortsætter: – Der er ingen tvivl om, at det giver perspektiv på hverdagen og på det liv, vi fører herhjemme. Specielt hvad angår frivilligt arbejde, oplever man nogle andre forhold, f.eks. i måden man bor på. Der bliver taget hånd om en, men det er spartansk, og maden er ikke femstjernet. Undervejs kan man godt tænke, at det er hårdt, men det er helt klart med til at udvide ens horisont og give en ballast i forhold til, hvad man skal i gang med herhjemme bagefter.

Tekst: Daniel Hedelund

FAKTA Der er flere fordele ved at bruge sabbatåret på en udlandsrejse og kombinere det med arbejde eller højskole. Foruden den personlige ballast det giver, har man mulighed for at forbedre sit engelske, styrke sit CV og udvide sin horisont.

På overfladen er HÖJSKOLENDK en højskole, som højskoler er flest.

Det handler om fællesskab, og om oplevelser og livslange venskaber.

På andre punkter er HÖJSKOLENDK alenlangt fra den danske højskoletradition. Håndarbejde og kunstmaling er erstattet med skydning og jeepsafari. Limfjorden, Kattegat og Øresund er skiftet ud med Det Indiske Ocean, Det Caribiske Hav eller Den Mexicanske Golf, for vælger man HÖJSKOLENDK, vælger man også et tre måneder langt rejseeventyr. Èn ting er at gå på opdagelse i regnskoven. Noget helt andet er, at gå på opdagelse i sig selv. Det kan tidligere elev Louise Hessellund skrive under på: – Tænk at det allerede er et år siden. Der er sket SÅ meget, begynder 21-årige Louise Hessellund, der var på et tre måneders ophold i Caribien med HÖJSKOLENDK, sidste år: – Før jeg tog af sted havde jeg mange lange samtaler med Claus (Claus Marquart, adm. direktør og medejer af højskolen red.). Det var en turbulent tid for mig dengang.

Jeg gik på Gefion gymnasiet inde midt i København, og var en af de her overpræsterende 12-tals piger. I slutningen af 3.g gik jeg alvorligt ned med stress. Jeg fik angstanfald og kom på angstdæmpende medicin, fortæller Louise og fortsætter – Jeg havde slet ikke behov for at gå på sådan en højskole, hvor man dyrker et fag. Jeg forestillede mig bare, at jeg skulle ned i varmen og have masser af D-vitamin.

D-vitamin skulle vise sig at være det mindste Louise tog med sig hjem fra Caribien: – Undervisningen i ‘Selvudvikling’ har givet mig så utroligt meget. Jeg glemmer tit at nævne, at jeg fik et dykkercertifikat og prøvede at skyde, fordi det følsomme har haft større betydning for mig personligt.

– Det kom rigtigt meget bag på mig, hvor lidt jeg lyttede til mig selv før. Det gør jeg nu. Ordet ”selvisk” har fået en ny betydning for mig. I den form vi har lært på højskolen, handler det om omsorg for sig selv: Du kan ikke give noget til verden, hvis du ikke kan give noget til dig selv.

– Det er totalt kliché – men jeg havde ikke været der, hvor jeg er i dag, uden den højskole, slutter Louise.

Tekst: Rikke Hellerup Madsen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

48 INDBLIK – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

HJERNEKANDIDAT I KINA Lærke Karen Krohnes interesse for hjernestudier har taget hende over på den anden side af jorden. Et hårdt og krævende forløb, som har været det hele værd.

på Danmarks Tekniske Universitet havde hun nemlig taget beslutningen om at specialisere sig inden for netop det felt. Den mulighed havde hun ikke i Danmark. Derfor var det i høj grad en faglig beslutning at læse videre på den anden side af jorden. Og så alligevel.

– Det var selvfølgelig ikke udelukkende et fagligt valg. Jeg ville formentlig have kunnet specialisere mig i Danmark, dog først på et senere tidspunkt via en ph.d.-stilling, men jeg havde også lyst til at prøve at bo i udlandet i en længere periode, forklarer Lærke Karen Krohne.

Hjernen fylder meget i 25-årige Lærke

Karen Krohnes hverdag. Bogstaveligt talt. Som kandidatstuderende på Sino-Danish Center for Education and Research midt i den hektiske, kinesiske metropol Beijing, bruger hun det meste af sin tid på at forske i hjernen, dykke ned i videnskabelige rapporter og skrive det speciale, der skal afleveres i juni måned. Det er hun rigtig tilfreds med.

– Det har været en fed tid på flere parametre. Socialt har jeg været glad for at bo i Kina, rejse i landet og lære både menneskerne, sproget og kulturen at kende. Vi bliver undervist af nogle af de førende forskere inden for feltet, og specielt med hensyn til mit speciale får jeg bare noget ekstra ud af at være i Kina. Jeg har adgang til en masse teknisk udstyr i laboratoriet og datamængder, du ikke tør drømme om i Danmark, fortæller Lærke

Ansøgningen foregik gennem Aarhus

Karen Krohne er kandidatstuderende på Sino-Danish Center for Education and Research i Beijing.

Karen Krohne over en skrattende Skype linje, direkte fra Beijing.

Uddannelsen hedder Neuroscience

& Neuroimaging. Det var særligt

neuroimaging delen, altså medicinsk billedbehandling af hjernen, der vækkede Lærke Karen Krohnes interesse. Allerede tidligt på bachelorstudiet i Medicin og Teknologi

Universitet. Derefter stod Sino-Danish Center for Education og Research for at hjælpe med blandt andet visum, papirarbejde og boligsituation. Planen var at starte det kinesiske eventyr ud på et kollegium og sideløbende lede efter en lejlighed. Men Lærke Karen Krohne blev hurtigt så glad for at bo sammen med andre internationale studerende, at de planer blev droppet. Og på samme måde bærer hele

hendes ophold præg af oplevelser helt anderledes end dem, hun havde forestillet sig.

– Der har været op- og nedture.

Det er hårdt at flytte så langt væk i to år. Fagligt levede det første semester ikke helt op til mine forventninger, men efter de basale grundkurser var overstået, har det ændret sig. Jeg har fået et internationalt netværk og er blevet rustet til faget på en helt anden måde og fået en specialiseret viden. Jeg føler derfor, jeg har et stærkt fagligt fundament og gode muligheder, når jeg senere skal søge et arbejde eller en ph.d., slutter hun.

Tekst: Mads Severinsen

FAKTA Tre råd fra Lærke Karen Krohne: • På www.sinodanishcenter.com kan du finde links til studerende. Kontakt dem og hør, hvordan det er at læse der.

• Lær gerne lidt kinesisk, inden du tager af sted, eller benyt dig af SDC’s gratis sprogundervisning, når du kommer herud.

• Du kan ikke forudsige og planlægge alt.

Glæd dig i stedet til alle de spændende oplevelser, du vil få.

Oplevelser og inspiration til livet ”Jeg havde ikke forestillet mig, at det kunne være så sjovt at lære så meget.”

Emil Baarts-Jensen, Teknologi og Miljø

STUDIEFORBEREDENDE LINJER

SUPPLERENDE LINJER

INSPIRERENDE VALGFAG

Sygepleje og Medicin

Sundhed og Idræt

Musik

Design & Tekstil

Teknologi og Miljø

Filosofi

Crossfit

International politik

Journalistik

Rejseprojekt

Etik & Eksistens

Konflikthåndtering

Pædagogik og Psykologi

Adventure

Forfatterværksted

Religion og mange flere

Rønde Højskole post@rhe.dk tlf. 8637 1955 www.rondehojskole.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

FREMTIDENSUDDANNELSER.DK – FOKUS 49

SUNDHEDSKANDIDAT I DE NORSKE FJELDE Det var tilfældighedernes spil, der gjorde Stinne Møller Nielsen til kandidatstuderende i Kristiansand.

Til gengæld ligger det fast, at hun står med en unik profil, når hun er færdig.

Når Stinne Møller Nielsen slår op i

sine studiebøger for at gøre sig klog på den teori, der inden for en overskuelig fremtid vil give hende en kandidattitel i folkesundhedsvidenskab, skal hun trække lidt på udtalen. Sproget er nemlig norsk. Det samme er de vanlige omgivelser på Universitetet i Agder i Kristiansand, hvor den daglige undervisning foregår. Og den har hun indtil videre været glad for.

– Skolegangen er meget lig den, vi kender fra Danmark. Det samme med studiemiljøet, så det har slet ikke været svært at falde til.

Naturen er jo fantastisk heroppe,

også selvom det ikke er så langt fra Danmark. Og så er nordmændene bare generelt glade for at se danskere. Det minder dem om den sommerferie, mange af dem holder i Danmark hvert år, fortæller hun.

”Studiemiljøet er som i Danmark, så var ikke svært at falde til.”

Det lå dog ikke ligefrem i kortene, at Stinne Møller Nielsen skulle blive masterstuderende i vores naboland på den anden side af Skagerrak, da hun i februar 2013 dimitterede fra VIA University College med en bachelor i Fysioterapi. Umiddelbart efter fik hun da også job på en klinik i Danmark, hvor hun fik lov

til at praktisere sin lærdom. Men interessen for behandling og praktisering blev overskygget af lysten til at dykke dybere ned i de forebyggende stadier med forskning, koordinering og planlægning. Og til det formål skulle der en kandidat til.

– I mellemtiden fik min kæreste job i Kristansand, og jeg flyttede med ham. Så det var oplagt at læse kandidaten heroppe. Det passede bare godt ind i vores andre planer, siger Stinne Møller Nielsen, der, trods tilfældighedernes spil, godt er klar over, at hun kommer til at stå med en helt særlig uddannelsesprofil, når hun er færdig: – I dag skal du også have en bachelor i folkesundhedsvidenskab, hvis du vil læse kandidaten i Danmark. At vi kommer med forskellige faglig baggrund, giver en unik mulighed for at lære af hinandens erfaringer fra praksis, i modsætning

VI TILBYDER SPROGREJSER, UDVEKSLING OG STUDIEOPHOLD I UDLANDET FOR ALLE ALDRE OG UANSET SPROGLIGT NIVEAU www.ef.com Sprogrejser i udlandet for alle aldre - hele året rundt. Fra 10 år og op Udveksling i USA, Storbritannien eller Irland. 14-18 år.

Sprogkurser på Malta i samarbejde med Ældresagen. Fra 50 år og op

– Skolegangen er meget lig den, vi kender fra Danmark, fortæller Stinne Møller Nielsen om studiemiljøet i Kristianssand.

til den danske uddannelse, hvor alle har samme baggrund på nuværende tidspunkt. fortæller hun.

Selvom miljøet på Universitetet i Agder og livet i Kristiansand lægger sig tæt op ad de velkendte, danske rammer, har Stinne Møller Nielsens udenlandsrejse alligevel budt på personlig udvikling. Små forskelligheder i kulturerne kommer til udtryk i hverdagen, som eksempelvis at nordmændene er lidt mere afslappede i sin tilgang til tingene.

Også det aspekt tager Stinne Møller Nielsen med i sin bagage, når hun engang søger mod Danmark igen.

– Bare det at bo i et andet land, kan du lære sindssygt meget af. Vi er alle sammen så forskellige. Det kan jeg varmt anbefale andre at prøve, siger hun.

Tekst: Mads Severinsen

FAKTA Universitetet i Agder: • Universitetet i Agder har to afdelinger. Én i Kristiansand og én i Grimstad.

• Kristiansand ligger i det sydlige Norge.

Her har Agder ca. 8.500 studerende tilknyttet.

• Du kan uddanne dig inden for et væld af studieretninger, eksempelvis musik, humanistiske fag og teknik.

Har du svært ved at vælge..

Højskole eller rejse?

r pladse ledige uar å til febr til nu p

ig meld d len.dk -hojsko r a ib z n za

Gør begge dele og få dit livs oplevelse med

Studieophold i USA, Australien, Costa Rica, Europa mm. Fra 16 år og op.

KONTAKT OS FOR MERE INFORMATION OG EN SKRÆDDERSYET LØSNING: 33131600

En unik kombination af højskole, udenlandsrejse, volontørarbejde, safari og masser af eventyr.

International Language Centers EF Education First, Vester Farimagsgade 1, 1606 København V / www.ef.com

Find mere info på www.zanzibar-hojskolen.dk

Følg med i højskolens hverdag på

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

50 MULIGHEDER – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

UDVEKSLING KAN STYRKE DIN PROFIL

Både Kresten Roland Johansen (tv.), international koordinator på DMJX og Tom Dahl-Østergaard, Director of International Programs på CBS, opfordrer studerende til at tage på udveksling under deres uddannelse.

Det er en god idé at tænke et udlandsophold ind i din uddannelse.

Foruden fede oplevelser kan der tankes pluspoint til CV’et, lyder det flere steder fra.

Europæiske unge med en videregå-

ende uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, hvis de har international erfaring på CV’et.

Så klar var konklusionen på den omfattende undersøgelse ’Erasmus Impact Study’ fra 2014, der stillede skarpt på studerendes udbytte af Erasmus-ophold – verdens største udvekslingsprogram. Her blev det blandt andet belyst, at ledigheden, fem år efter endt uddannelse, er 23 procent lavere for de tidligere studerende, der har været på udveksling i Erasmusprogrammets ånd. Og samtidigt er sandsynligheden for at opleve langtidsledighed blot halvt så stor for de berejste jobsøgende i Europa sammenlignet med tidligere studerende, der ikke har begivet sig ud over landets grænser i løbet af uddannelsen.

Copenhagen Business School sender

hvert år omtrent 1.300 studerende af sted på udveksling rundt omkring i verden. Derfor var Tom Dahl-Østergaard, Director of International Programs på CBS, naturligvis glad for undersøgelsens resultater, da de kom frem. De stemmer nemlig helt overens med hans egne erfaringer.

– For vores studerende, der primært uddannes inden for handel,

økonomi og ledelse, er et udlandsophold helt sikkert en fordel. Jeg har talt med mange erhvervsledere, som har fortalt mig, at stort set alle deres medarbejdere har været på udveksling. Det er meget interessant, siger han.

Ifølge Tom Dahl-Østergaard gennemgår de studerende en spændende proces, når de vælger at tage et semester i udlandet. De bliver kastet ind i nye rammer forskellige fra dem, de færdes i hjemme. De lærer at begå sig i et andet land, hvor både sprog og kultur er anderledes. Alt sammen i konteksten af et studie som det faglige omdrejningspunkt. Det gør dem interessante for de mange danske virksomheder, der i dag har en international profil i markedet.

”Stort set alle, vi sender ud, siger at det har været helt fantastisk.”

– Vi er jo et af de lande i verden, der har den største andel af bruttonationalproduktet fra eksport, hvilket indikerer, at vi har rigtig mange virksomheder, der opererer i et globalt marked på tværs af lande, sprog og kulturer. Når du er på udveksling, kommer du ud for udfordringer, der kan ligne dem på arbejdsmarkedet – hvordan kommunikerer du eksempelvis i en studiegruppe sat sammen af mange forskellige

nationaliteter? Det er de erfaringer, der gør din profil interessant, siger Tom Dahl-Østergaard.

På CBS kan de studerende i dag vælge mellem hele 300 universiteter fordelt i over 80 lande. Det vidner om den enorme popularitet, som udvekslingen har opnået. Handelshøjskolens internationale direktør medgiver da også, at det generelle ophold i dag er noget andet end for år tilbage.

– Førhen kunne du næsten forsvinde i mængden af lokale, hvor du i dag i højere grad integrerer dig med udvekslingsstuderende fra andre lande, som er i samme situation. Det kan måske give følelsen af at leve lidt i en kunstig boble, hvor du ikke for alvor får landet og den lokale kultur under huden. Omvendt kan vi forstå på vores studerende, at de kommer hjem med et internationalt netværk og en forståelse for globaliseringen, som kan hjælpe dem fremadrettet, fortæller Tom Dahl-Østergaard.

Også Danmarks Medie- og Journalist-

højskole står hvert år for at sende en stor portion af mediebranchens kommende folk ud i verden på udveksling. I Campus Aarhus er det Kresten Roland Johansen, der som international koordinator hjælper og vejleder de studerende. Inden for de studieretninger, DMJX tilbyder, kan han ikke pege på en direkte sammenhæng mellem udlandsophold og ansættelse. I stedet fremhæver han oplevelsen som det centrale element.

– Stort set alle, vi sender ud, siger efterfølgende, at det har været helt fantastisk. Det at have prøvet at bo og agere i en anden kultur med et anderledes sprog og miljø har udviklet dem. Vi ser studerende, som bliver mere reflekterede, mere udadvendte og kommer tilbage med et andet perspektiv på verden, siger Kresten Roland Johansen og uddyber:

”For vores studerende er et udlandsophold helt sikkert en fordel.”

– Så hos os tror jeg mere på, at udvekslingen rykker noget indirekte ved de studerende. Det kan de selvfølgelig også vælge at spille på senere hen, når de skal søge praktik og job. Men hvis udvekslingen skal bruges som et direkte led i at styrke sit CV og muligheder videre i branchen, skal du være interesseret i nogle meget specifikke stillinger – eksempelvis en journaliststuderende, der ønsker at blive udlandskorrespondent og derfor trækker sin profil i den retning gennem udveksling, fortæller han.

Både hos CBS og DMJX er der rigtig gode muligheder for at komme på udveksling. Det er ikke alle, der får deres førsteprioritet opfyldt, men

hvis du gerne vil af sted, så kommer du næsten altid af sted.

– Hvis vi eksempelvis har 40 studerende, der ansøger om udveksling, bliver 30 måske indstillet i første omgang. Så kører vi en opsamlingsrunde, hvor de resterende 10 får mulighed for at søge de pladser, der ikke er taget. Chancerne er altså rigtig gode, siger Kresten Roland Johansen.

På begge skoler går ansøgningsprocessen gennem det internationale kontor. For DMJX’ernes vedkommende indeholder processen også en motiveret ansøgning, der fortæller, hvorfor du gerne vil studere et semester på det pågældende universitet, et vedhæftet cv og en anbefaling fra et praktiksted. Begge steder indhentes dine karakterudskrifter, som indgår i vurderingen.

På baggrund af ansøgningerne indstilles de studerende. Herefter skal der så udarbejdes en ansøgning direkte til det pågældende universitet, hvor du er blevet indstillet.

Tekst: Mads Severinsen

FAKTA Det giver udveksling dig: • Først og fremmest en fed rejse og oplevelse. Du bor typisk et halvt år i et andet land og skal passe ind i en ny kultur med et andet sprog og miljø til følge.

• Bedre sprogkunstskaber og et internationalt netværk du senere kan trække på.

• Faglig erfaring og nyt perspektiv på din egen faglighed, som tilfører værdi til dit CV og din profil.

160 STUDIER / 12 000 STUDENTER / NYSKAPENDE STUDIER / NORGES MEST FORNØYDE STUDENTER / 9 AV 10 RASKT UT I JOBB / SENTER FOR FREMRAGENDE UTDANNING / MODERNE FASILITETER / GODE UTVEKSLINGSMULIGHETER / AMERIKANSK CAMPUSMODELL / NORGES BESTE STUDENTKANTINE

uia.no

TA DIN UTDANNELSE I NORGE

UNIVERSITETET I AGDER

KRISTIANSAND KUN 4 TIMER FRA AALBORG

GRIB MULIGHEDEN!

Tag din kandidatuddannelse i Vælg blandt syv spændende kandidatuddannelser ved det dansk-kinesiske universitetscenter Sino-Danish Center i Beijing: • • • • • • •

Water and Environment Neuroscience and Neuroimaging Innovation Management Public Management and Social Development Omics Nanoscience and Technology Chemical and Biochemical Engineering

KINA

ANS ØG 1. a NING pril SFR 201 IST 6

KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION: contact@sinodanishcenter.dk Hjemmeside: www.sinodanishcenter.com

www.sinodanishcenter.com

FØLG OS PÅ: Alle uddannelserne er udarbejdet af et af de danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences i Beijing.

AU

AARHUS UNIVERSITY

www.facebook.com/sinodanishcenter www.instagram.com/sinodanishcenter

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Privatfotos

52 INTERVIEW – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

VI SKAL UDLEVE VORES DRØMME

Simi Jan er uddannet journalist og har også læst Mellemøststudier og arabisk i dag arbejder hun som korrespondent for TV2.

Hun udlever sin drøm som korrespondent på TV 2 Nyhederne. Men Simi Jans vej til journalist-drømmen har været kringlet og mere spontan end planlagt.

Simi Jan lever en travl og spontan tilværelse i forhold til de fleste af os. Derfor tog det også lidt tid, før en interviewaftale kom endeligt på plads.

– Der kom lige et terrorangreb i Paris i vejen, og jeg har været på arbejde uafbrudt siden, hvorfor jeg ikke har fået svaret dig, skriver hun i en mail. Men det lykkes fint at tale sammen, og TV2 korrespondenten

til en karriere og opfordrer de unge til at gøre det, de brænder for.

Selv tog hun på eget initiativ alene til Pakistan for at dække jordskælv og reaktioner på muhammedtegningerne. I 2007 skiftede hun sit faste job hos TV2 ud med en usikker freelance-tilværelse for at komme ud i verden.

– Min vej har ikke været planlagt, jeg har i stedet været drevet af min nysgerrighed, fortæller hun.

Efter afslag fra journalistuddannelserne i Aarhus og Odense endte Simi Jan med at læse journalistik i Skotland. Tre år senere, tilbage i Danmark og arbejdsløs, valgte hun

"Journalistikken blev den måde, jeg kunne forene min eventyrlyst med lysten til at skrive.” vil hjertens gerne fortælle om sin uddannelse, og hvordan hun endte dér, hvor hun er i dag.

– Man skal ikke være bange for at kaste sig ud på dybt vand. Livet er alt for kort til at være tryghedsnarkoman, starter Simi Jan. Hun mener ikke, at man altid kan planlægge sig

at læse Mellemøststudier og arabisk for at specialisere sig inden for det område, der optog hende mest. Simi Jan understreger, hvad, hun mener, er afgørende, når man skal vælge sin uddannelse: – Man skal vælge en uddannelse, man brænder for. Man kan, hvad

man vil, hvis man er villig til at arbejde hårdt for det. Og tænk ikke på begrænsningerne, men tag i stedet imod de muligheder, der byder sig.

I dag er Simi Jan udenrigskorrespondent med base i Danmark. På planlagte ture eller spontant som ved terrorangrebet i Paris tager hun ud og rapporterer fra hele verden.

Før boede hun i fem år i Pakistan og Afghanistan, hvorfra hun rapporterede hjem til Danmark. Hun har modtaget adskillige priser for sin journalistik og har udgivet bogen ”Til te hos Taleban”. Simi Jan har oplevet lidt af hvert og sat livet på spil for sin journalistik. Hun har set pakistanere brænde det danske flag, er blevet overvåget af Bin Ladens folk og har været tæt på selvmordsangreb og bomber.

Den danske kvinde med pakistanske forældre voksede op i højhusene i Værebroparken, en slags Københavnsk forstads-ghetto.

Allerede som teenager vidste hun, at hun ville være journalist.

– Værebroskolen var inkluderende og kreativ, og jeg havde de mest fantastiske lærere Tom og Tove, som jeg stadig har kontakt med, fortæller Simi Jan. Tom rejste

meget og kom hjem og viste børnene dias-billeder fra hele verden.

Tove var en inspirerende dansklærer. De to lærere forenede og forstærkede Simi Jans interesser.

– Journalistikken blev den måde, jeg kunne forene min eventyrlyst med lysten til at skrive, siger Simi Jan og fortsætter: – Det er et privilegium at få lov at være øjenvidne og sætte de første ord på de vigtige ting, der foregår i verden.

To begivenheder bliver fremhævet, når hun skal forklare, hvad der har defineret hendes valg af uddannelse og karriere. Begge fandt sted i 2001. I sommeren 2001 læste Simi Jan til journalist i Skotland – en tid vi vender tilbage til. Hjemme på sommerferie løber hun ind i en pige, hun aldrig før har mødt, på biblioteket. Aisha hedder pigen, som er bekymret for sin familie i Makedonien. Hun vil gerne besøge dem, for der er optakt til borgerkrig.

– Inden jeg får set mig om, sidder jeg i et fly til Makedonien med Aisha som min guide. Jeg var nysgerrig og kunne simpelthen ikke lade være at tage af sted. Pludselig

stod jeg i Skopje, hvor jeg både fik hverdagshistorier fra smilende, men også bange, mennesker i byerne, og hvor jeg mødte oprørere i bjergene.

Det var min første rigtige reportagetur, og den gav mig virkelig blod på tanden, beskriver Simi Jan begejstret.

Få måneder senere skete terrorangrebet på Twin Towers i New York. Simi Jan blev – ligesom mange andre, rystet i sin grundvold.

Efter ekstreme muslimers angreb på USA, gik vesten i offensiven mod Islam.

– Jeg har altid følt mig som dansker, men nu var min religion pludselig under angreb. Der var mennesker, der brugte vold i Islams navn, og jeg kunne ikke forstå det.

Jeg har altid lært om næstekærlighed og at vende den anden kind til, forklarer hun.

Simi Jan fik en trang til at vide mere om Mellemøsten og den muslimske del af verden og havde et brændende ønske om at skabe forståelse mellem de to verdener.

Noget hun forsøger at gøre ved at huske de menneskelige historier og nuancer i de krige og katastrofer, hun rapporterer fra.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Foto: Privatfotos

FREMTIDENSUDDANNELSER.DK 53

Simi Jans job som journalist har gjort hele verden til hendes arbejdsplads.

Simi Jan var skoletræt efter HF. Alligevel søgte hun ind på journalistuddannelserne i Aarhus og Odense. Hun fik afslag og tog sabbatår. I mellemtiden flyttede hun til Skotland for at arbejde og opleve. Og dér kom hun ind på en toårig journalistuddannelse på College of Building and Printing i Glasgow. Selvom det skotske var en udfordring, viste Simi Jan sig at være en af de bedste i sin klasse.

Hun var målrettet og ville vise, hvad hun kunne. Men niveauet i Glasgow var ikke højt nok. Og for at få en bachelorgrad søgte Simi Jan videre på Napier University i Edinburgh.

Her var historien en helt anden.

Hun måtte tigge og bede til en sur lektor med poser under øjnene for at komme ind på uddannelsen med den ekstremt høje sværhedsgrad. I løbet af hendes studietid gav lektor hende modspil i en grad, så hun flere gange brød ud i gråd.

– Men jeg bestod, slår hun fast og fortsætter: – Han kom hen og sagde: Tillykke, Simi. Du modbeviste mig.

Jeg var den, der klappede højest, da du hentede dit diplom. Og i dag er jeg faktisk taknemmelig over for

ham, for han fik mig til at knokle igennem.

Tre år skulle der gå, før Simi Jan fik arbejde inden for sit fag. Hun havde store drømme og regnede med, at hendes internationale uddannelse ville være et plus. Men de danske redaktører var skeptiske ved en uddannelse, de ikke kendte.

I stedet fandt hun et timelønnet deltidsjob som producerassistent på P1, DR, for at få en fod inden for mediebranchen. Hun forfulgte samtidig sin interesse for Mellemøsten.

– Jeg var ved at finde ud af mig selv og begyndte så på mine mellemøststudier. På studiet mødte jeg mennesker, der brændte for det samme som mig, og jeg fik lov at fordybe mig. Det var helt fantastisk, fortæller Simi Jan. I 2006 fik hun så sit første journalistjob på TV 2's udlandsredaktion i Odense, men hun ville ud i verden og sagde året efter jobbet op for at udlevede drømmen om at arbejde som korrespondent. Hun vinkede farvel til fast løn og flyttede teltpælene til Pakistan med sin mand.

Når hun ser tilbage på sit samlede uddannelsesforløb er hun overordnet set tilfreds. Hun har lært det,

hun havde brug for, og det er trods alt det vigtigste, mener hun. Alligevel ville hun gerne have vendt rundt på tingene ved først at specialisere sig i et område – og så bagefter tage en journalistisk overbygning.

– Journalistik er håndværk. Det kan man ikke bare læse sig til. Det skal prøves af. Ens personlighed og kropssprog er for eksempel enormt vigtigt. Men jeg ville nok gerne have brugt mere tid på at fordybe mig, for ligeså snart man er nyhedsjournalist, skal man hele tiden tænke i deadlines, siger Simi Jan. Efter Sim Jan første gang tog springet og rejste til Pakistan, har hun udlevet sin drøm om at være udenrigskorrespondent med særligt fokus på Mellemøsten og den muslimske verden. I en alder af 36 år er hun karrieremæssigt der, hvor hun ønsker det. Dog savner hun ind i mellem at komme i dybden med sit stof, når hun som nu arbejder fra Danmark.

– Der skete så utrolig meget, mens jeg boede i Pakistan og Afghanistan. Og især Afghanistan blev jeg vildt forelsket i. Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker og grænseløs gæstfrihed midt i

en krig, der har varet over tre årtier.

Det var min dannelsesrejse både som journalist og menneske, siger hun til sidst, mens hun dog lige vil understrege en enkelt ting for dem, der er bange for at kaste sig ud i noget stort.

– Hvis ikke jeg havde sagt op på TV 2 i 2007, havde vi ikke talt sammen i dag. Jeg havde måske været et bittert menneske, der ikke kunne lide mit job. Det er livet sgu for kort til. Tag aldrig nej for nej. Vi skal udleve vores drømme.

Tekst: Eva Rose Waldorff

FAKTA Simi Jan er født i 1979. Uddannet journalist i Skotland i 2003 og har læst Mellemøststudier og arabisk. Hun blev ansat på TV 2 i 2006, men sagde op og flyttede til Pakistan og senere Afghanistan for at arbejde som korrespondent. Siden 2012 har hun boet i Danmark og arbejdet som udrejsende korrespondent for TV 2.

BEGEJSTRING PÅ LØGUMKLOSTER HØJSKOLE

Løgumkloster Højskole åbner nu dørene for et nyt hold elever, der skal indgå i et favnende og forpligtende fællesskab med fokus på musik, kulturmøde og dannelse.

Højskolen lukkede i 2014, men er nu klar til en ny tid med et andet perspektiv: – Vi åbner dørene for mennesker, der gerne vil udfolde sig personligt og socialt sammen med andre.

Vi prioriterer frihed, åbenhed og begejstring, fordi vi tror på, at det giver det bedste udgangspunkt for fordybelse og kundskab. Eleverne lever blandt andet demokratiet ud i virkeligheden. Det sker i dialog, hvor eleverne i fællesskab udarbejder de leveregler, som de skal leve med de uger, de er her, siger forstander Sascha Qvortrup.

Mange af de nye elever er musikinteresserede og vil i de 20-22 uger, de er på højskolen, udfordre sig selv på genrer og lade sig inspirere af hinanden, af undervisere og gæstelærere som f.eks. pianist Carsten Dahl og solo-oboist Henrik Chaim Goldschmidt. Der er desuden indrettet et studie, så eleverne kan indspille egen musik på skolen.

Et andet omdrejningspunkt på skolen er kulturmødet.

– Overskriften for kulturundervisningen er Verdensborger, fordi vi tror på, at vi skal favne hinanden.

At kultur er noget, der kan forene os og ikke adskille os. Musik er jo også kultur. Det handler meget om at kunne smide sin kulturelle ”overfrakke” og lade sig påvirke af det, andre kommer med. At stille spørgsmålstegn ved det givne og stå der på kanten, hvor vi kan mærke os selv og udvikler os personligt, siger Sascha Qvortrup.

Udover de to faglige linjer, er der en lang række valgfag, blandt andet etik, politik, billedkunst og krop og bevægelse. Der står endda Maddannelse på programmet.

– Maddannelse er dannelse i mad- og måltidskundskab. Det handler om at få viden, erfaringer og oplevelse af mad fra jord til bord. Om det sanselige i at tilberede og at lege med smagsoplevelser og samles om at nyde og spise det. Hver dag kommer en kok fra Schackenborg Slotskro med råvarer og tilbereder måltider sammen med eleverne. Råvarerne er så vidt muligt lokalt produceret, så ikke alene lever og ånder man forhøjskolelivet her i Løgumkloster, man spiser sig også ind i Sønderjylland, siger Sasha Qvortrup.

Tekst: Kirsten Brandenborg

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

54 TRENDS – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

BUD EFTER HAVETS MESTRE Både Anne Windfeldt Trolle, direktør i Dansk Rederiforening og Henrik Holck, Executive Vice President i DFDS peger på gode beskæftigelsesmuligheder for maskinmestre.

Der er efterspørgsel på folk med lederuddannelser inden for den maritime verden. Særligt godt ser det ud for maskinmestrene, lyder det fra branchen.

De kan virke fascinerende og næsten

uoverskueligt store, skibene, når du står i en havn og iagttager dem lægge til kaj. Robuste og majestætiske, bygget til at manøvre rundt i verdenshavene i alle slags vejrforhold. Et inferno af hestekræfter og teknologiske elementer. Og så den altid interessante bro, hvorfra kaptajnen navigerer sit skib med sikker hånd.

Har du nogensinde stået der på kajen og, midt i den umiddelbare fascination, overvejet, om du skulle gå havets vej, er det måske slet ikke så dumt endda. Der er nemlig bud efter dem, der mestrer de maritime discipliner, fortæller direktør i Dansk Rederiforening, Anne Windfeldt Trolle.

– Vi oplever en stor efterspørgsel på særligt maskinmestre, fordi de både kan søge mod havet efter endt uddannelse, men også kan gå i land med det samme og søge over i en anden industri, hvor man benytter sig af store maskiner og tekniske anlæg. Også blandt skibsførerne er der efterspørgsel. Den ser vi mest inden for offshore markedet lige nu, siger hun.

Det er altså maskinmestrene, der

leder arbejdet i skibenes maskinrum. De er ansvarlige for, at både maskiner og anlæg kører og virker efter hensigten. Til det formål behøves naturligvis en dækkende uddannelse. Den er udformet som en klassisk professionsbachelor, der byder på praktik undervejs. Alt efter om du søger ind med gymnasial eller håndværksmæssig baggrund, tager uddannelsen mellem 3,5 – 4,5 år at komme igennem. Og på vejen stifter du så bekendtskab med alt fra motorlære og miljøteknik til procesanalyser og administrativ ledelse, som tilsammen giver dig en af de bredeste kompetence-cv’er blandt de danske teknikuddannelser. Det sætter krav til de studerende.

– Du skal være til maskiner og teknik, have lyst til at reparere, bygge ting og skille dem ad igen for at se, hvordan de virker. Men det er også en lederuddannelse – det er meget vigtigt at forstå. Du skal have lyst til at tage det ledelsesmæssige ansvar på et stort skib eller i en større virksomhed i land, fortæller Anne Windfeldt Trolle.

Dansk Rederiforening er ikke alene om at pege på de gode beskæftigelsesmuligheder for maskinmestrene. Executive Vice President i rederiet DFDS, Henrik Holck, er helt på samme kurs som sin branchedirektør.

– Det er en fantastisk uddannelse, de her mennesker erhverver sig. Og at de kan varetage funktioner både på land og til søs gør dem særdeles attraktive for virksomhederne.

Vores maskinmestre i DFDS er meget innovative og bruger deres faglighed til vedligeholde og optimere maskinerne, så vores skibe eksempelvis sparer på bunkerolie og udleder mindre Co2, siger han.

De mange beskæftigelsesmuligheder

gør maskinmesteruddannelsen til en potentiel spændende karrierevej for mange kommende studerende.

Men det kan naturligvis også være svært ved uddannelsens start at vide præcis, hvilken retning forstavnen skal peges i – til søs eller mod land. Heldigvis udelukker det ene ikke det andet på et senere tidspunkt, hvis de nødvendige tilretninger laves. Og faktisk er der også andre veje ind i skibets maskinrum: skibsofficersuddannelsen.

Skibsofficersuddannelsen er den maritime verdens internationale lederuddannelse. Det er her, de store kaptajner støbes. Den første fireårige juniordel indeholder praktik og undervisning om alt fra navigation og skibsteknik til ledelse og økonomi. På den efterfølgende seniordel kan du søge to veje. Ned i maskinrummet eller op på broen.

Med tiden kommer du til at stå for

sikkerheden om bord, planlægge sejlruterne og navigere skibet undervejs. Når skibet lægger til i havne rundt omkring i de fjerne verdenshjørner, er det også dig, der står for kontakten til de fremmede myndigheder og skal sørge for, at skibet bliver både aflastet og fyldt korrekt.

– Kaptajnen har den øverste kommando, og han løser en kæmpe ledelsesmæssig opgave. Han er ansvarlig for godt arbejdsmiljø, godt sømandsskab og god ledelse.

Internationalt er branchen meget tilfredse med danske kaptajner og navigatører. Der skal nok være fine beskæftigelsesmuligheder for dem fremover, selvom verdensbilledet pt. ser lidt anderledes ud, blandt andet grundet lave oliepriser, fortæller Henrik Holck.

Sidst har du også mulighed for at specialisere dig inden for begge retninger samtidigt. Ifølge Henrik Holck kan der dog godt spores en lille forskellighed blandt de studerende på de to seniorretninger.

– Unge mennesker, der vælger navigatørens vej, vil til søs. Sådan er det ikke nødvendigvis med maskinmestrene, siger han og suppleres af Anne Windfeldt Trolle: – Navigatørerne kan også bruge deres uddannelse i land. Ofte ser vi, at de sejler i en række år og efterfølgende ender som driftschefer eller i

andre lederstillinger hos rederierne, fortæller hun.

Et skibs besætning består selvfølgelig langt fra kun af maskinmestre og navigatører. Der findes et sandt hav af muligheder for en karriere til søs og endnu flere, hvis stillingerne i land tælles med. Alt fra bagere og kokke til akademikeruddannede jurister og psykologer er der brug for i den maritime verden. Henrik Holck har dog en vigtig pointe over for de kommende mænd og kvinder af havet.

– Mange rederier har ruter over hele kloden, og kommer du ind sådan et sted, får du mulighed for at komme rundt og opleve verden.

Men helt så romantisk er det nu ikke. Det er altså store moderne skibe, og der er jo også masser af arbejdsopgaver, når skibet er i havn, slutter han.

Tekst: Mads Severinsen

FAKTA • M ed en uddannelse som skibsofficer kan du på seniordelen specialisere dig som både maskinmester og/eller navigatør.

• Efter endt uddannelse vil du starte i en oplæringsfunktion hos et rederi eller på land, hvis du vælger den retning.

• Der er rigtig gode beskæftigelses- og lønmuligheder.

• Se mere på worldcareers.dk.

Er du fremtidens tekniske leder?

Start din uddannelse til maskinmester, skibsfører eller skibsofficer på SIMAC, og uddan dig til lav arbejdsløshed og god løn.

Den maritime uddannelse - det sikre valg!

Læs mere på simac.dk

EN VERDEN TIL FORSKEL —

Morgen på vej gennem Gibraltarstrædet. For at gennemføre det daglige motortjek skal du kende hver eneste sliddel. Dit ansvar er lige så enormt, som maskinrummet du arbejder i, men du er helt tryg. For som maskinmester har du verdens bedste uddannelse med på søen.

S K I B S FA R T

35°N

35° 58” N, 5° 30” V Gibraltarstrædet

26

ÅR

Jeppe Tarp Bjerregaard Maskinmester 2. år

Bliv Maskinmester i Det Blå Danmark I Det Blå Danmark finder du alle uddannelser og job, der relaterer sig til et arbejdsliv på og omkring havet. Vi er flere end 110.000 i branchen, og du kan blive den næste.

worldcareers.dk

8:35

Dagligt motortjek

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

56 INSPIRATION – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

EN SVEND DER HEDDER CHRISTINA

Christina Christensen er udlært lastbilmekaniker.

Fra venstre: Merethe Klint, Hanne Leth Andersen og Hans Jørgen Steffensen.

TÆNK ’HER OG NU’ – IKKE ’HVAD NU HVIS’ Det tilbagevendende spørgsmål – skal man vælge uddannelse med fornuften eller med hjertet – vil for mange unge være aktuelt igen i år.

Bliv klogere her.

Måske er du faldet over historie, kemi eller indoeuropæisk og synes, at det lyder edderspændende – lige indtil en lille, insisterende stemme i baghovedet, siger: ”ja ja, spændende her og nu måske, men er der nogen fremtid i det?” Og hvad gør man så? Vælger man studie med hjertet – eller er der mere ræson i at tænke langsigtet og vælge en erhvervsrettet sti med en oplagt 08-16:00 karriere i pipelinen?

”Vi ved, at den motivation, der kommer af at beskæftige sig med noget, som man virkelig brænder for, også gør, at man bliver langt mere ihærdig.”

At lade hjertet råde og vælge det studie, du brænder for, behøver ikke være spor ufornuftigt. I hvert fald ikke hvis man skal lytte til et godt råd fra Hanne Leth Andersen, konstitueret rektor på RUC:

– Vi ved, at den motivation, der kommer af at beskæftige sig med noget, som man virkelig brænder for, også gør, at man bliver langt mere ihærdig, langt mere vedholdende og langt mere modstandsdygtig over for nederlag. Samtidig er der en vigtig fællesnævner for universiteternes faguddannelser, hvad enten der er tale om fysik, latin, kemi eller lingvistik – nemlig den, at den studerende lærer at analysere og forholde sig til fagstof med meget høj kompleksitet. Det kræver, at man har nogle stærke, faglige kundskaber og en høj abstraktionsevne – og de kompetencer, kan vise sig nyttige i rigtigt mange, vidt forskellige jobs, fortæller Hanne Leth Andersen og fortsætter: – Samtidig er det vigtigt at få med, at motivation, lyst og evner meget sjældent stikker i vidt forskellige retninger. Så ved at vælge det, ens hjerte brænder for, vælger man sandsynligvis også det, man her evner indenfor.

Hanne Leth Andersen understreger, at det til syvende og sidst kræver talent, benhårdt arbejde og opstillingsparathed, at finde fodfæste i erhvervslivet med en akademisk uddannelse i rygsækken: – Det er interessant, at faguddannelser, som fysik, latin, kemi, lingvistik osv. faktisk ikke har et fuldstændigt klart, afgrænset aftagerfelt på jobmarkedet. Men ser du samtidig på, hvem der ender med at klare sig rigtigt godt i erhvervslivet, så er det altså meget sjældent mennesker, som har en uddannelse, der er 1:1 med de jobs, de bestrider. Det er lige netop dem – de

lysstyrede ildsjæle, med uddannelseskompetencer, som de på en eller anden måde formår at omsætte eller oversætte til nye områder og på nye måder, som samfundet skal bygge videre på. Fordi de kan være med til at bringe et fagfelt og i sidste ende samfundet videre frem, slutter Hanne Leth Andersen.

Det er noget, man genkender hos

Dansk Magisterforening – Fagforeningen for højtuddannede akademikere (DM). Ifølge DM ender en betydelig del af deres medlemmer faktisk med at trække deres akademiske kompetencer i retninger, som de færreste ville have spået på forhånd. En af dem er Merethe Klint, uddannet cand.mag. i musikvidenskab og dramaturgi. I dag er hun selvstændig forretnings- og organisationsudvikler for nogle af de allertungeste drenge i erhvervslivet. Merethe Klint fortæller: – I sin tid valgte jeg min uddannelse, fordi jeg godt kunne lide at lave teater og syntes, det var sjovt – så simpelt var det faktisk. Hen ad vejen, efter hvad man kan kalde en længerevarende, afsøgende proces, ender jeg med at skrive speciale om, hvordan kultur og erhverv kan gavne hinanden. Med de erfaringer i rygsækken søgte jeg ind til A.P. Møller Mærsk, og trods alle odds, endte jeg med at komme til samtale og siden hen blive tilbudt en stilling i HR. Efter fire år hos Mærsk tænkte jeg, at når jeg kunne få dem til at lave organisationsudvikling med værktøjer fra kulturlivet – så ville jeg garanteret også kunne gøre det andre steder. Og så stoppede jeg hos Mærsk og blev selvstændig,

fortæller Merethe Klint og pointerer sin egen vigtigste erfaring: – Det bedste, man kan gøre for sig selv, er at gøre det, der føles rigtigt. For hvis det ikke føles rigtigt, så er det det meget sjældent.

Merethe Klints historie er ikke enestående. Spørger man Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er der sket en holdningsændring blandt erhvervsledende de seneste år: – I vores sektor – og i mange andre formoder jeg – har der tidligere været en solid tradition for, hvad man kan kalde for Rip, Rap og Rup-effekten. Man ansatte udelukkende folk, der lignede hinanden, med ens uddannelsesbaggrunde, ens forudsætninger og ens kompetencer. Men vi befinder os i en tid nu, hvor den form for støvet konservatisme, ikke længere præger ledelsesgangene i landets virksomheder. Der har været et generationsskifte, og samtidig er kampen om stillingerne intensiveret. I kølvandet på den udvikling, oplever vi, at der er kommet langt større bevågenhed på ansøgere med nye og skæve uddannelsesprofiler, som kan bringe mangfoldighed til arbejdspladserne, slutter seniorkonsulent Hans Jørgen Steffensen fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Tekst: Rikke Hellerup Madsen

FAKTA De nyeste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at flere uddannelsessøgende unge, sigter mod uddannelser, med øget chance for at få arbejde bagefter, mens blandt andet humaniora oplever et frafald af ansøgere.

I Århus hos Scania går en dygtig lastbilmekaniker rundt. Christina Christensen er kvinde, præmieret lastbilmekaniker og muligvis Danmarks eneste kvindelige svend i Scania.

Barndommen gik med at hjælpe far med at reparere lastbiler. Faderen er selvlært lastvognsmekaniker, men da Christina var færdig med 9. klasse, var valget ikke svært.

Hun ville være lastbilmekaniker, og i dag har hun gennemført mekanikeruddannelsen med speciale inden for el – en uddannelse der tager tre år og syv måneder.

Christina henvendte sig til Scania i Århus og hørte, om hun kunne komme i lære. Hun fik at vide, at der var andre kandidater i spil, men samme eftermiddag fik hun besked over eftermiddagskaffen, at drømmeuddannelsen ventede forude.

– Jeg er rigtig glad for at være hos Scania, fordi opgaverne er så varierende. I læretiden fik vi lov til en masse forskelligt. Vi skilte fx motorer og gearkasser helt ad. Det gav mig et forspring i forhold til nogle af alle de andre lærlinge, jeg mødte på skoleopholdet, fortæller Christina, der efter læretiden blev fastansat hos Scania.

Da Scanias lastbiler er udstyret med meget avanceret teknologi, har Christina sidenhen suppleret sin mekanikeruddannelse med et speciale inden for el, og hun kan nu også rette fejl på lastbilens elektriske og elektroniske systemer.

Allerede som 3. års-lærling indgik Christina i værkstedets vagtordning, der døgnet rundt er klar til at rykke ud til nødreparationer på landevejen.

– Når jeg har tilkaldevagt, tror mange af de nødstedte labilchauffører, at jeg er en fra kontoret, de taler med, når de ringer ind for hjælp. De kigger lidt, når jeg så dukker op på vejen for at hjælpe.

Jeg kan se, at det gør lidt ondt i mandigheden af og til, men for det meste leder det til en god snak og et grin, fortæller Christina.

Christina er med til at bane vejen for andre kvinder i et ellers mandedomineret fag. Christina er blevet kåret af Østjylland Medaljefond, der kårer de bedste lærlinge, der er ekstra dygtigt fagligt.

Christina fik en bronzemedalje og var blandt de 25 bedste lærlinge.

– Jeg nyder hvert et øjeblik på jobbet, og håber jeg kan blive hos Scania de næste mange år frem, fortæller Christina.

Tekst Pia Bundgaard Hansen

Take your IB Diploma at Grenaa Gymnasium.

We offer experienced and engaging teachers.

And a great social enviroment at our international Boarding School.

Open House Åbent Hus GRENAA GYMNASIUM lørdag 23. januar 2016 - kl. 12 - 15 Du kan også vælge:  STX - spændende studieretninger fx: science-, global-, verdenssprog- og musiklinje  HF og HF-sport - næsten lektiefri Fornem stemningen og fagene og hils på vores elever og lærere. Se mere på grenaa-gym.dk G R E NAA G Y M NAS I U M IB WORLD SCHOOL

Book gratis interevtiew i dag på explorius.dk!

Go study - have fun!

Forbered dig på din fremtid - Tag på High School - Stadig ledige pladser 16/17 Explorius Danmark

Explorius Education, Filmbyen 14, 2650 Hvidovre , Telefon: 70 26 20 02, info@explorius.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

58 FREMTID – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

ET KIG I KRYSTALKUGLEN Hvor vil samfundet mangle hænder om 20 år? Bliver der mere prestige i håndværksfag, og vil 12-tals pigerne gå efter de store penge? Vi har spurgt en fremtidsforsker.

– Lige nu er vores samfund ken-

detegnet af en digital-teknologisk revolution, begynder fremtidsforsker Marianne Levinsen: – Alt, hvad vi udvikler på og dygtiggør os indenfor, har en digital eller teknologisk krog. Derfor ser vi også allerede, at IT-ingeniører, dataloger, professionsteknologer, datamatikere, maskinmestre osv. får tilbudt jobs, før de overhovedet har tænkt på deres specialer. De er i så høj kurs, fordi der ikke findes nogen virksomheder i dag, som ikke har brug for dem et sted i deres organisation. Og sådan vil det også være om 20 år, spår Marianne Levinsen.

Også de faglærte områder som smede- og elektrikeruddannelsen spås en sikker fremtid, ligesom Marianne Levinsen forventer en positiv udvikling på sundhedsområdet: – Ikke kun fordi vi får flere ældre, men også fordi danskerne i stigende grad er opmærksomme på, at vores sygehusvæsen ikke fungerer optimalt. Og det er der god afsætning i.

Samtidig tror jeg, at der kommer en anden respekt omkring folk, der vælger at gøre en forskel, forklarer hun og fortsætter: – Men den sikre uddannelse, der fungerer som direkte adgangsbillet til jobmarkedet, er kun for nogen – ikke for alle. Der vil stadig være unge, der vælger humaniora eller andre smalle uddannelser, uden at have et endeligt slutmål, vurderer Marianne Levinsen: – Grundlæggende kan man sige, at den slagne vej med ungdomsuddannelse først og en kompetencegivende uddannelse bagefter aldrig er en dårlig vej at gå, hvis man vil skabe et godt fundament for sig selv. Man skal bare være opmærksom på, at hvis man vælger en smal akademisk sti, så gør man klogt i at være businessminded fra start af og sørge for at fylde kompetencer ovenpå undervejs – f.eks. gennem relevante sidefag og studiejobs – så man ender ud som specialist, der kan noget andet end massen.

– Og så tror jeg faktisk, at vi vil se flere unge iværksættere i fremtiden, fortæller Marianne Levinsen: – Den generation af unge mennesker, vi har lige nu, har haft innovation på dagsordnen hele vejen op igennem deres uddannelsessystem.

De er vant til at adaptere til nye ting, og derfor vil de formentlig også komme til at turde mere, spår Marianne Levinsen, som dog

Marianne Levinsen, seniorforsker på Center for fremtidsforskning.

stadigvæk forventer, at det primært vil være drengene, der tør kaste sig hovedkulds ud i en iværksættertilværelse: – Vi håber selvfølgelig, at pigerne kommer med på vognen. Men der vil stadigvæk skulle mere til at skubbe dem ud i det. Det er et paradoks – for hvis du ser på universiteterne, så har pigerne jo nærmest overtaget herredømmet.

”Dén tanke – om at skabe små, rationelle robotter, der kører derudaf – mener jeg er kontraproduktiv.”

Alligevel formår vi ikke rigtigt at

kapitalisere på 12-talspigerne, lyder det fra Marianne Levinsen:

– Hvis vi skal have flere kvinder udover scenekanten, har vi brug for stærke rollemodeller, der står frem i medierne og viser, at man faktisk godt kan drive det vidt som kvinde. I kølvandet på hele den teknologiske revolution vi har været vidner til, må man anerkende, at for eksempel TV spiller en stor rolle for, hvem unge mennesker spejler sig i, uddyber hun: – Det har vi for eksempel set med kokkefaget, der nærmest er blevet ikoniseret efter det kæmpemæssige fokus, der har været på gastronomi over hele sendefladen i en rum tid nu. Det har i den grad boostet kokkefaget, fortæller Marianne Levinsen, som håber på et mere flatterende billede af hele produktionsområdet: – Vi skal for eksempel have begravet billedet af industriteknikere, der bøjer rør i kedeldragter. I dag fungerer de som produktudviklere, der programmerer og tegner. Håndværkere i dag kan så meget mere, end de kunne for 10 år siden, og

jeg tror kun, at vi kommer til at se endnu mere kompetente og alsidige tømre, elektrikere, mekanikere og så videre i fremtiden, fortsætter hun: – Desværre er hele vores system stadig meget befippet på, at det kun er universitetsuddannelser, der scorer højt i agtelse. Men man skal altså huske på, at vi aldrig bliver en nation, der kommer til at leve udelukkende af at være højtuddannede.

Fremtidens medarbejdere skal være mere kompetente end som så. Det er ikke nok med en høj faglighed – de skal også kunne indgå i samarbejder og kommunikere, så andre forstår det, forklarer hun.

– Nu har vi for eksempel haft så travlt med at fjerne ressourcer for de tosprogede elever, bemærker Marianne Levinsen: – Det vil formentlig snart vise sig at være en stor fejl, at vi ikke så det som en ressource i stedet for en bet. Vi har allerede – og vil forsat få endnu mere – brug for folk, der kan flere sprog og ejer den kulturforståelse, der er så svær at tilegne sig. Vi ved erfaringsmæssigt, at vi er en lille nation, der lever af at eksportere til andre steder i verden.

Morgendagens unge kommer til at samarbejde med folk fra Kina, Mellemøsten, Afrika, USA og Asien – og for at være gode til det, så skal de altså kunne sætte sig ordentligt ind i andre landes bevæggrunde, sociologi og adfærd. Og det må vi klæde dem på til, lyder opfordringen fra Marianne Levinsen, som giver sig god tid til at tænke over et sidste godt råd til den kommende generation af unge guldæg: – Det ligger i denne her nye fremdriftsreform, at man skal gå benhårdt én vej og køre ud af dét ene spor hele livet. Den tanke – om at skabe små, rationelle robotter der kører derudaf – mener jeg er kontraproduktiv. De unge mennesker skal forstå, at alting ikke er op til dem selv. Selvfølgelig skal man gøre en indsats og være ihærdig – men der er også masser muligheder undervejs, som opstår ved tilfældigheder. Min opfordring er, at de skal forsøge at gøre deres bedste, så er det godt nok.

Tekst: Rikke Hellerup Madsen

FAKTA Marianne Levinsen (Cand.scient.pol.) er forfatter og seniorforsker på Center for fremtidsforskning med fagligt fokus på globalisering, sundhedsvæsen, arbejdsmarked, børn og unge mv.

TOGET KØRER LIGE IND PÅ CAMPUS

I Slagelse er en storstilet plan ved at tage form. Visionen er et campusområde, hvor ikke bare forskellige uddannelser ligger side om side. Men hvor infrastruktur og uderum, og by-, kultur- og erhvervsliv går op i en højere enhed i et campus lige i centrum af byen.

– Jeg står og kigger ud af mit vindue her på kontoret, og der er vel 30 sekunders gang til selve stationen, siger Torben Andersen, der er campusleder for Syddansk Universitet, Slagelse (SDU).

Her uddanner man bl.a. folk i virksomhedskommunikation og erhvervsøkonomi. Ca. halvanden kilometer fra Torben Andersens kontor, ligger en afdeling af University College Sjælland (UCSJ), hvor man f.eks. uddanner sygeplejersker og pædagoger.

UCSJ vil formentlig rykke tættere på i fremtiden. Torben Andersen er repræsentant for SDU i et samarbejde mellem de to institutioner og Slagelse Kommune, som er en central drivkraft.

Campus Slagelse skal være en levende og attraktiv bydel, der smelter sammen med den øvrige by. Attraktive byrum og blandet brug af studiefaciliteter skal bygge bro mellem byens studerende, borgere, forskere, iværksættere og det etablerede erhvervsliv, står der flot på kommunens hjemmeside.

Der er endnu ikke sat endeligt kryds ved byggeplaner og andre aftaler, men Torben Andersen er ikke bekymret.

– Fordelen for os er, at der er tonsvis af plads. Der ligger en række frie grunde lige rundt om stationen. Så vi kan lave et campusområde rundt om banegården til både UCSJ, SDU og andre vidensinstitutioner, siger han og fortsætter: – Når du er her, er alting tæt på.

Underholdning og cafeliv, byens tilbud og blandede studieaktiviteter. Det gør bare noget ved de studerende, hvis alt er tæt på, og det er let at komme til. Og det er meget muligt, at de studerende vil blive mere aktive og engagerede i universitetet og det lokale liv.

Allerede nu har området arrangere konkurrencer via erhvervslivet med projekter fra studerende af alle slags. Og de studerende arrangerer, i modsætning til tidligere, velbesøgte fester mellem institutionerne.

Tekst: Eva Waldorff

JOBBET

DER ALDRIG STÅR STILLE

VIL DU VÆRE EN DEL AF TEAMET? Scanias produkter er af højeste kvalitet og udstyret med en masse avanceret teknologi.

Vi har brug for skarpe hjerner og gode hænder til at holde dem i god stand, så vores kunder kan blive ved med at være så tilfredse, som de er. Bliv en del af en hverdag, der aldrig står stille.

Læs mere om dine karrieremuligheder på www.scania.dk/karriere

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

60 MULIGHEDER – FREMTIDENSUDDANNELSER.DK

MBA – VERDENS BEDSTE LEDERUDDANNELSE En MBA kan være vejen til en enestående erhvervskarriere. Men det er også en uddannelse, der er forbundet med en række valg.

MBA – eller Master of Business

Administration – kaldes af nogle for verdens bedste lederuddannelse. Den kan tages på deltid eller fuldtid på en af de mange offentlige og private skoler, der byder sig til i kampen om kandidater såvel herhjemme som i udlandet. En MBA er således forbundet med en lang række vælg, og det er let at fare vild i junglen af informationer og muligheder i sin søgen efter den perfekte uddannelse.

Det erfarede Lars Bording, da han satte jagten ind på en MBA-uddannelse. Med en baggrund som bl.a. salgs- og marketingdirektør hos SAS og senest en stilling som administrerende direktør hos elbiloperatøren Clever ønskede han at få styrket sine kompetencer. Eller som han selv beskriver det: Få fyldt på igen. Forud for det endelig valg, talte han med en række mennesker og fandt derigennem hurtigt ud af en række kriterier, der skulle være opfyldt for valget af MBA-uddannelse.

– For at sikre at der var tale om en uddannelse af et vist niveau, skulle der først og fremmest være tale om en akkrediteret uddannelse, men det var også vigtigt for mig, at der var tilknyttet anerkendte og erfarne udenlandske professorer. Det giver en god dynamik og er en enestående mulighed for inspirerende og varierede input fra prominente steder som f.eks. Harvard Business School, fortæller han.

Endelig var det vigtigt for Lars Bording, at der lå en klar linje for uddannelsen. Den skulle være case-drevet, og den tilegnede viden skulle kunne bruges ude i den virkelighed, der ventede bagefter. Og alle disse krav var der kun én skole, der levede op til – AVT Business School. Den eneste private af sin slags her i Danmark og tilmed blandt de kun to procent officielt akkrediterede business schools, der tilbyder MBA-uddannelser. Og netop denne akkreditering er værd at holde øje med. MBA er nemlig ikke en beskyttet titel, og derfor kan indholdet og kvaliteten variere fra uddannelsessted til uddannelsessted. Ved at leve op til særligt fastsatte standarder kan der opnås en akkreditering, og her er de mest anerkendte det amerikanske

Henrik Waitz, administrerende direktør på AVT Business School.

AACSB, det engelske AMBA og det europæiske EQUIS. AVT Business School er AMBA

akkrediteret. Den blev grundlagt i 2002 med et mål om at benytte internationale professorer og dermed kunne tilbyde danskerne en enestående mulighed for at få lidt af det ”stjernestøv”, der forbindes med skoler som f.eks. Harvard Business School i USA og Oxford University i England. Uddannelser, som kun de færreste har mulighed for at blive optaget på – endog kunne betale for at gå på. Derfor har AVT Business School heller ikke en fast stab af undervisere, men henter folk ind alt efter, hvad der er behov for. Men hvem møder man inden for ”murene” på AVT Business School? Det har Henrik Waitz, administrerende direktør på AVT Business School et bud på: – Den typiske MBA-studerende har ledererfaring – muligvis også ledelsesansvar i en mellemstor dansk virksomhed og befinder sig et sted midt i karrieren, siger han.

Og sådan er det på størstedelen af de MBA-uddannelser, der findes.

For selv om MBA, ifølge Henrik Waitz, er verdens mest succesfulde lederuddannelse gennem de seneste 100 år, har man på trods af succesen ikke formået at følge med udviklin-

gen. Det råder man nu bod på på AVT Business School. Så udover de mere klassiske management discipliner som strategi, processtyring og human ressource management, sætter man nu også fokus på den mere individuelle og personlige del af lederskabet: Hvad er det, den enkelte ønsker at bruge sin karriere til? Hvor er vedkommende henne i sit lederskab?

Derfor er der i dag også tilknyttet en række mentorer og erhvervspsykologer til uddannelsen på AVT Business School. Henrik Waitz forklarer: – Det betyder, at der lægges en plan allerede i starten af forløbet, som gør det muligt at afstemme dem kløft, der ofte opstår, når medarbejdere og ledelse ikke har forventningsafstemt et MBA-forløb.

Her finder man et fælles fodslag for forløbet, som der løbende følges op på.

Han ser det som afgørende for uddannelsen, og det er da også netop dette, der adskiller AVT Business School fra mange af konkurrenterne.

– Vi skal uddanne fremtidens ledere – ikke fortidens. Derfor har vi også indgået et samarbejde med IT-universitetet i København, der skal tilføre uddannelsen en ekstra dimension. Nemlig hvordan

NARRATIV LEDELSE ER TALEN OM DET VIGTIGE

digitalisering påvirker bl.a. konkurrence, kundeservice og indtjeningsmodeller. Vi er nødt til at komme ind i kampen og have en finger på pulsen. Alt andet er ganske enkelt for uambitiøst! Og hvordan skulle vi kunne tillade os at tage op til en halv million for ingenting?

For ud over, at det er hårdt arbejde, er det også en dyr fornøjelse at tage en MBA. Ofte ligger niveauet mellem 160.000 og 450.000 kr. for en MBA, der i mange tilfælde skal findes i egen lomme. I nogle tilfælde betaler arbejdspladsen dele eller hele uddannelsen, mens andre får den forhandlet ind i deres ansættelseskontrakt og dermed får finansieret uddannelsen som en del af lønnen – ofte med en fastafholdelsesaftale, som forpligter til at blive i virksomheden et antal måneder eller år efter endt MBA. Men pengene sidder ikke løst, afslører Henrik Waitz: – Mange virksomheder ser på en MBA som en udgift – i stedet for at se det som en investering. Ikke blot i medarbejderen, men det er i lige så høj grad i egen virksomhed. Og rent faktisk er det sådan, at seks ud af ti med en MBA tjener den tifold ind igen!

En MBA kan altså afgjort være en god ide for virksomhederne – men det kan også være med til at give en højere personlig markedsværdi som leder og være en enestående indgang til en karriere i raketfart. Det kan Lars Bording tale med om: – Rent karrieremæssigt har MBA'en været utrolig inspirerende og givet lyst til nye udfordringer. Ud over at have fået fyldt ”værktøjskassen” op, har den givet et gevaldigt boost og et helt andet take på en række ting.

Ifølge ham har uddannelsen givet ham et nyt syn på tingene, og han anbefaler derfor MBA til alle erfarne ledere, der måtte have brug for nye vinkler og input i arbejdslivet.

Tekst: Rikke Kokholm

FAKTA En MBA på AVT Business School: Længde: AVT Business School udbyder kun deltid MBA, der kan gennemføres over 18 eller 30 måneder med mulighed for at tage en pause efter den første del og genoptage inden for 3 år.

Pris: Ca. 390.000 inkl. bøger, studieture m.m.

Optagelseskrav: MBA adgang kræver min. 5 års ledererfaring, et godkendt optagelsesinterview og en bachelor eller tilsvarende.

– Narrativ ledelse handler om at fokusere på et problems effekter, siger direktør i DISPUK, Allan Holmgren.

Inden for narrativ ledelse er problemer kongevejen til at forstå medarbejdernes og organisationens sande værdier.

Vestlige ledere er alt for optaget af at finde frem til årsagen, når et problem skal løses. Men det skaber kun skyld og dårlig samvittighed og leder ofte til, at medarbejderne kommer til at identificere sig med problemet.

Det siger adjungeret professor og direktør i DISPUK, Allan Holmgren.

Han har gennem en årrække været fortaler for såkaldt narrativ ledelse, der i højere grad fokuserer på et problems effekter.

– Narrativ ledelse handler om at fokusere på et problems effekter og tage stilling til dem. Dermed kommer man til at tale om det, der betyder noget – det, der er vigtigt. Og når mennesker får fat i det, der er vigtigt i relation til deres arbejde, ja så sker der mirakler på arbejdspladsen, siger han.

Gennem sin konsulentvirksomhed DISPUK hjælper han virksomheder og offentlige organisationer med at få en narrativ vinkel på ledelsesdisciplinen. Det handler i høj grad om at lytte, siger han.

– Ordentlig ledelse handler om at lytte til det, medarbejderne har at fortælle. For som leder ved man ikke, hvor man selv er, hvis ikke man ved, hvor medarbejderne er.

Og det er der, den narrative indfaldsvinkel kommer ind i billedet.

Begrebet kommer fra litteraturteorien og betyder fortælling. Alle mennesker og alle organisationer har et eller flere narrativer, siger Allan Holmgren.

– Vi har alle en narrativ kraft – og en narrativ nysgerrighed. Denne kraft og nysgerrighed skal lederen bruge og gøre til organisationens drivkraft. Det skaber fællesskab og sammenhold, og det er den bedste modgift mod stress, ensomhed og udbrændthed.

Den narrativt orienterede leder er derfor interesseret i alle de fortællinger, der er i spil på arbejdspladsen.

– Det er ved at kunne høre, hvad der er vigtigt for den, der taler om problemerne, at man kommer til radikalt anderledes måder at arbejde med ledelse på. En tilgang, der skaber mening i problemer og som ser dem som en ressource, der kan skabe indsigt og forandring, siger Allan Holmgren.

Tekst: Frank Ulstrup

d ata l o g i s k i n s t i t u t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Det er fedt at kunne sige: Jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan løse det her problem, men jeg kan designe et system, så computeren kan løse problemet Benjamin Rotendahl læser datalogi på Københavns Universitet

DANM ARK H AR BRUG FOR DATA LOGER DATA LOGI = ?

•

Levende matematik

•

Grænseløs software

•

Urimeligt efterspurgt på jobmarkedet

Læs mere om uddannelsen på STUDIER.KU.DK/DATALOGI Besøg vores stand til Åbent Hus på SCIENCE: ONSDAG DEN 2. MARTS 2016 i Universitetsparken 5, Kbh. Ø., eller FREDAG DEN 4. MARTS 2016 på Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg

EFTERLYSNING VI SØGER DIG, DER VIL ANDRE DET GODT - Og som oveni har ambitioner for din fremtid Som SOSU-assistent eller pædagogisk assistent med eux får du masser af valgmuligheder – også på de lange videregående uddannelser. Ditte vil for eksempel bruge SOSU som springbræt til jordemoderuddannelsen.

Arkivfoto: Jordemoder.dk

Find din nærmeste SOSU-skole på sosu.dk/skolerne

App g lin udvik

robot gi lo tekno

l digita ing l l e storyt

e n r e n o i t i b m a Ryk l op! e v e l et

hf2 årig t e r e m orient or de mtids n er f e e r f ls e n n e ddan ry er er. itet. U Facto iv t w a sning lo e F r lø k ? l le r a a e it digit bition er å dig tidens erfor le am ed fokus p D m a . e it r e f ig d D em dvikle kaben fag spiller nnels til at u ærdis d v e lle g udda m o en e nt vor a med il vær lse, h e releva dk e , jd n e e n d som v ctory. arb dda a eren m f u a iv f t w s h o o i å fl ger re m iseret ere p fordrin kal væ ojektorgan m d s u s g e æ in g .

Lær e L en pr virkeli heder logisk ksom o actory vor vi løser ir F n v ryhf r k w e e t lo F h g artn en wfacto o g p d o o fl e r iv / t n o d a v e n e, kre der, h samm ke spænde gend være ø k s t r æ a e r r lang n und tory e ry_dk wFac yrke e d lo F t a d wfacto e o d fl e n m / v e , nnels ionen j hen udda Ambit gi. r på ve lo a r o h e n r ling renø til tek k udvik gang entrep il t e e iv tory_d t d a n nov owfac fl in / g skabe s n i n ll tide oryte n til frem ital st g ig i d rikatio d b e g r a f o ø l r g a e digit medi For at rslev Multi int og : r å • p p g D s Hade n i 3 l å k • i p foku v r t d jø ne ue fyld gsmil app-u g dro h in r o r S e i t O i g n læ t • nolo stude reativ ottek t og k t få en ærk. y a n r • Rob t o e f mer lt netv ger vi te ram rofessione n byg s e d ls e e b dann stort p ig de Til ud iver d og et r g e c m n o e s mpet havn, ale ko it ig d med yd VUC S Vej 39 ’s Chr. X aderslev H 6100 3333 1 T. 736 ucsyd.dk v t@ s o p d.dk vucsy