25 styrkepositioner - Introduktion til det regionale klyngelandskab by Copenhagen Capacity

Klynger i Region Hovedstaden Introduktion til det regionale klyngelandskab

UDARBEJDET AF:

Luise Inga Raussen Anne Marie Berg

DATO:

23. april 2014

Indhold 1.

Forord ........................................................................... 4

Regionens klyngelandskab .......................................... 5

Kort introduktion til klyngebegrebet ........................... 7 3.1 3.2

Metode og metodiske overvejelser ............................ 10 4.1 4.2

Finans-it ................................................................................. Indlejrede systemer ................................................................. Sensorteknologi ....................................................................... Lyd.........................................................................................

36 37 39 41

Det Blå Danmark...................................................................... Landtransport .......................................................................... Lufttransport ........................................................................... Smart transport .......................................................................

45 46 48 49

Kreative erhverv .......................................................... 51 9.1 9.2 9.3

Biofarma ................................................................................. 27 Medico/medtek ........................................................................ 28 Velfærdsteknologi på sundhedsområdet ...................................... 29

Transport og logistik .................................................. 43 8.1 8.2 8.3 8.4

15 17 18 20 21 23

Informations- og kommunikationsteknologi ............ 33 7.1 7.2 7.3 7.4

Vand ...................................................................................... Affald...................................................................................... Smart grid............................................................................... Smart city ............................................................................... Lavenergibyggeri ..................................................................... Vind .......................................................................................

Life science ................................................................. 25 6.1 6.2 6.3

Fremgangsmåde ...................................................................... 10 Metodiske udfordringer ............................................................. 11

Cleantech ..................................................................... 13 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6

Hvad er en klynge? .................................................................... 7 Hvordan udvikler klynger sig? ...................................................... 8

Mode og beklædning................................................................. 53 Lys ......................................................................................... 55 Film og TV ............................................................................... 56

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

9.4 9.5 9.6

Arkitektur og design ................................................................. 58 Computerspil ........................................................................... 60 Turisme .................................................................................. 62

10. Fødevarer.................................................................... 66 10.1 10.2

11.

Ingredienser i fødevarer ............................................................ 68 Fødevarer og oplevelser ............................................................ 69

Baggrund .................................................................... 72 11.1

Projekt SPI .............................................................................. 72

12. Referencer .................................................................. 74 13. Bilag 1 ......................................................................... 79

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

1. Forord Talrige studier dokumenterer, at virksomheder lokaliseret i klynger klarer sig markant bedre end andre. Det viser sig bl.a. ved, at regioner med succesfulde klynger, som f.eks. München og San Jose i Californien, oplever særligt høje vækstrater og velstand. Og det er baggrunden for, at aktører inden for erhvervspolitik og erhvervsfremme har taget klynger til sig som et centralt redskab til udvikling og vækst. I Copenhagen Capacity arbejder vi målrettet med klynger, der har internationalt udsyn og potentiale. Dette arbejde baserer sig bl.a. på eksisterende klyngeanalyser, ligesom vi selv har produceret en række analyser, f.eks. på cleantech-området. Det kan være vanskeligt at navigere i klyngelitteraturen. Eksisterende studier anvender forskellige metodiske tilgange og erhvervsmæssige kategoriseringer, som er svære at sammenligne. Dertil kommer, at analyserne har forskellige geografiske afgræsninger, og kun få af de eksisterende studier har Region Hovedstaden som fokus. Resultatet er et meget fragmenteret billede af klyngelandskabet i regionen. I den globale konkurrence om arbejdspladser, talenter, investeringer mv. er det altafgørende, at regionen fremstår stærk og samlet på tværs af offentlige og private aktører. Dette kræver blandt andet viden om og overblik over eksisterende og potentielle erhvervsmæssige styrker. Formålet med dette dokument er at bidrage til overblikket. Dokumentet er oprindeligt blevet til i forbindelse med Projekt SPI, ”Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme”, der er et samarbejde mellem Copenhagen Capacity og 15 kommuner i Region Hovedstaden. Efterfølgende har vi oplevet en stor efterspørgsel fra forskellige sider, hvorfor dokumentet her udgives i en justeret udgave med henblik på at adressere en bredere målgruppe. Dokumentet samler alle centrale klyngeanalyser og -initiativer fra Danmark såvel som Øresundsregionen og tegner ud fra disse et billede af de klynger og styrkepositioner, som gør sig gældende i hovedstadsområdet. Dermed er dokumentet ikke en klyngekortlægning som sådan. Men det tegner konturerne af Region Hovedstadens klyngelandskab og kan forhåbentligt finde anvendelse som baggrundsmateriale og inspiration for aktører beskæftiget i feltet. Rigtig god læselyst! Med venlig hilsen Kim Bek Udviklingsdirektør Copenhagen Capacity

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

2. Regionens klyngelandskab Rapporten præsenterer Region Hovedstadens klyngelandskab som seks internationalt stærke klynger inden for hhv. 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Cleantech Life science IKT Transport Kreative erhverv Fødevarer

Denne fremstilling ligger i høj grad i tråd med eksisterende klyngestudier. Der er dog den forskel, at kreative erhverv typisk ikke defineres som en samlet klynge. Derimod er der i litteraturen bred enighed om flere stærke og internationalt konkurrerende kreative erhvervsområder, såsom Mode og Design samt Film og TV. De seks klynger udgøres i dette dokument af i alt 25 underliggende styrkepositioner, forstået som erhvervsområder med særligt stærke kompetencer og potentialer. Figur 1 viser en skematisk oversigt over hovedstadsområdets samlede klyngelandskab. Figuren illustrerer også, at de fleste styrkepositioner repræsenterer et overlap mellem forskellige klynger.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Figur 1. Visuelt overblik over klynger og styrkepositioner i Region Hovedstaden

I det følgende beskrives indledningsvis den forståelse af klynger samt de metodiske overvejelser og udfordringer, som ligger til grund for dokumentet. Dernæst præsenteres de seks klynger samt de 25 styrkepositioner nærmere. Hvert kapitel indledes med en kort og overordnet beskrivelse af klyngen, hvorefter regionens særlige styrkepositioner inden for hver af klyngerne præsenteres. Beskrivelserne omfatter henvisning til relevante netværk, understøttende initiativer samt reference til markante virksomheder i regionen. Længden og dermed detaljerigdommen for de enkelte afsnit varierer. Dette afspejler, at vi på nogle områder mere end andre har særlig dybdegående viden. Det drejer sig bl.a. om de styrkepositioner udvalgt til nærstudier i Projekt SPI samt forskellige andre områder, hvor Copenhagen Capacity i en anden forbindelse har udarbejdet analyser.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

3. Kort introduktion til klyngebegrebet Klyngebegrebet er højaktuelt og anvendes i flæng af såvel teoretikere som praktikere i disse år. Begrebet dækker over komplekse relationsstrukturer og udviklingsprocesser, som er vanskelige at standardisere og svært målbare. Af den grund findes der også en række forskellige definitioner og analytiske tilgange til feltet. Yderligere beskrivelse og diskussion af disse kan findes i ”Klyngehåndbog” (Copenhagen Capacity 2013a).

3.1

Hvad er en klynge? I Copenhagen Capacity arbejder vi, inspireret af bl.a. REG LAB, med følgende klyngedefinition:

En klynge er en geografisk koncentration af virksomheder og relaterede aktører inden for et afgrænset felt, som både samarbejder og konkurrerer indbyrdes. Det danner grundlag for øget produktivitet og innovation i de etablerede virksomheder og bidrager til, at flere nye starter op.

Yderligere er det for Copenhagen Capacity et afgørende kriterium, at klyngerne har internationalt udsyn og potentiale. Aktører. De centrale aktører i en klynge er virksomheder, offentlige institutioner samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner; såkaldte ”Triple Helix”-aktører. Nogle klynger er organiseret omkring netværks- eller klyngeorganisationer. Felt. Klynger kan opstå omkring forskellige erhverv. Inden for disse kan aktørerne klynge sig om en fælles værdikæde, et produkt, en teknologi, særlige kompetencer og knowhow, efterspørgsel fra bestemte markeder mv. Relationer. Relationerne mellem aktører i klynger er karakteriseret ved både skarp konkurrence og udbredt samarbejde om viden, arbejdskraft, ressourcer og afsætningsmarkeder. Relationerne kan være af både formel og uformel karakter. Klyngedynamikker. Virksomheder lokaliseret i klynger har en række konkurrencefordele, som ikke kan opnås andre steder. Disse fordele skal ses i forbindelse med særlige ”klyngedynamikker”, hvoraf de vigtigste ifølge Oxford Research (2007) er: -

Udbredt vidensudvikling og –udveksling blandt aktører

Udvikling af og adgang til kvalificeret arbejdskraft og specialiserede underleverandører

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Tiltrækning af og adgang til specialiseret og risikovillig kapital (venture, investeringsselskaber mv.)

Udvikling af lokalt marked og nærhed til krævende kunder

Kontinuerlig udvikling af stadig mere specialiserede varer og tjenester

Nyetableringer og ”spin-offs” fra etablerede virksomheder

Udvikling af understøttende hård og blød infrastruktur

Udvikling og deltagelse i samarbejds- og netværksorganisationer samt uformelle netværk

Klyngeindsats. Der er forskel på klynger og klyngeindsatser. Hvor klynger betegner selve koncentrationen af aktører og dynamikkerne imellem dem, er klyngeindsatser udtryk for strategiske aktiviteter med formålet at kickstarte eller understøtte klyngedynamikker. Initiering samt finansiering af klyngeindsatser kan ske fra både privat og offentlig side, og omdrejningspunktet for vil ofte være en klyngeorganisation.

Figur 2. Centrale klyngeaktører

Kilde: Copenhagen Capacity (2013a)

3.2

Hvordan udvikler klynger sig? Selvom klynger ikke pr. definition gennemgår et lineært udviklingsforløb, arbejder man i klyngeterminologi med udviklingsstadier. Med inspiration fra Oxford Research (2007; 2011) arbejder vi i Copenhagen Capacity med følgende tre-trins-model:

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

1) Potentielle klynger. Et slags ’forstadie’ til en egentlig klynge. Koncentration af og relationerne mellem aktører er endnu begrænset, hvorfor de særlige synergier og klyngefordele endnu ikke er tydelige. Dog vurderes aktørernes kompetencer så stærke og/eller specialiserede, at de, givet de rette betingelser, kan udvikle sig til en decideret klynge. 2) Spirende klynger. En vis koncentration af aktører, som i nogen grad interagerer og evt. er begyndt at forme netværk, organisere sig og tiltrække opmærksomhed. Kan også være en stor kritisk masse af aktører, som endnu ikke netværker, samarbejder eller konkurrerer i nævneværdig grad. 3) Modne klynger. Stor koncentration af specialiserede og internt forbundne aktører. Høj grad af aktivitet og klare fordele for virksomheder lokaliseret i klyngen. Typisk også ekstern (international) opmærksomhed og evt. understøttende initiativer og finansiering. Velkendte eksempler tæller f.eks. Silicon Valley og Hollywood.

Klynger kan imidlertid også opleve ’lock-in’, hvor de så at sige låser sig om sig selv. Klynger uden udsyn og relation til omverdenen mister følingen med nye tendenser, hvorfor de ikke udvikler sig i samme grad som konkurrenterne, og derved i sidste ende mister deres konkurrenceposition. Et andet scenarium er, at klyngerne revitaliseres. Det vil sige, at det lykkes klyngen at skabe nyt liv og udvikling ved f.eks. omstilling til ny teknologi eller andre led i produktionen.

Figur 3. Typiske udviklingsstadier for klynger

Kilde: Copenhagen Capacity (2013a)

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

4. Metode og metodiske overvejelser Arbejdet med dette dokument bygger på en række forskellige kilder og metoder, som tæller både netværksanalyse foretaget af Copenhagen Capacity, inddragelse af talrige klyngestudier og initiativer foretaget af andre organisationer samt konsultation af fageksperter og politiske interessenter. Integrationen af forskellige kilder har den fordel, at de respektive erhvervsområder belyses fra forskellige vinkler. Omvendt er denne blanding af kilder og metoder begrænset af et differentieret output, som er vanskeligt at sammenligne på tværs.

4.1

Fremgangsmåde Arbejdsprocessen bag dokumentet kan overordnet skitseres således: 1. Egen kortlægning af formelle netværk i regionen med henblik på at skabe et overbliksbillede af mulige klynger. 2. Omfattende desk research med udgangspunkt i eksisterende klyngestudier og initiativer, som har hhv. Region Hovedstaden, Øresundsregionen og Danmark som geografisk afgrænsning. 3. Udarbejdelse af en bruttoliste som et ”bedste bud” på regionens klynger og styrkepositioner, som sammenfatter konklusionerne fra ovenstående kilder. 4. Konsultation af Copenhagen Capacitys egne eksperter inden for IKT, cleantech, life science samt kreative erhverv med henblik på at afdække investeringsfremmepotentialer i de i bruttolisten beskrevne erhvervsområder. 5. Konklusioner fra hhv. netværksstudiet, eksisterende rapporter og initiativer samt anbefalinger fra eksperter sammenfattes i dette dokument. 6. Notatet diskuteres med forskellige politiske interessenter fra organisationer og erhvervsliv, herunder repræsentanter fra DI, KKR og Vækstforum. 7. Dokumentet gennemarbejdes endnu en gang og justeres med henblik på at adressere en bredere målgruppe inden for feltet.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

4.2

Metodiske udfordringer Et grundlæggende element i beskrivelse af klynger og styrkepositioner er statistiske data. Opgørelser over f.eks. antal virksomheder og beskæftigede samt omsætning og eksport bidrager til forståelsen af de respektive områders volumen, internationale orientering mv. Derfor er en central udfordring for dette dokument begrænset adgang til brugbar kvantitativ data på de respektive klynger og styrkepositioner. I enkelte tilfælde har data simpelthen ikke været til rådighed, hvorfor nogle beskrivelser er helt eller delvist kvalitative. I de fleste tilfælde har det dog været muligt at finde mere eller mindre opdaterede data, men i varierende form. Beregninger baseres i reglen på branchekoder, men der findes ikke entydige svar på, hvilke branchekoder, som indgår i hvilke klynger. Dette hænger bl.a. sammen med, at klynger reelt både er mere specialiserede, end hvad der kan ”fanges” i branchekodesystemet og desuden gerne breder sig på tværs af branchekategorierne. Dertil kommer forskellen i geografisk afgrænsning. Blandt klyngestudierne anvendt i dette dokument fokuserer nogle på Danmark som helhed, nogle på Sjælland, nogle på Region Hovedstaden og nogle på Øresundsregionen. Den heterogene karakter af de statistiske data i dokumentet betyder, at det ikke er muligt direkte at sammenligne hverken klynger eller styrkepositioner på tværs. Derfor præsenteres i nedenstående tabel en række økonomiske nøgletal på hhv. nationalt og regionalt niveau, der kan anvendes som overordnet referenceramme.

Tabel 1. Økonomiske nøgletal for Danmarks regioner, 2013 Faktiske tal

Befolkning

Firmaer

Fuldtidsansatte

Omsætning (mio kr.)

Region Hovedstaden

1.714.589

94.675

900.840

1.472.043

424.632

Region Sjælland

817.907

42.992

206.511

261.075

33.748

Region Syddanmark

1.201.342

62.237

397.750

613.347

164.049

Region Midtjylland

1.266.682

69.023

451.230

739.149

171.144

Region Nordjylland

579.996

31.806

178.007

252.521

60.141

Andele

Befolkning

Firmaer

Fuldtidsansatte

Omsætning

Eksport*

Region Hovedstaden

31%

42%

44%

50%

Region Sjælland

15%

14%

10%

Region Syddanmark

22%

21%

19%

18%

19%

Region Midtjylland

23%

21%

22%

20%

Region Nordjylland

10%

11%

Note*: For eksporten er nyeste tal for 2010 Kilde: Danmarks Statistik (2013)

Eksport (mio. kr.)*

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Endnu et forbehold, som er relevant i forbindelse med dette dokument, er sammenligning med andre regioner. Beskrivelser af klynger tager ofte udgangspunkt i observationer af særlig høj geografisk koncentration af aktører og økonomisk aktivitet inden for en bestemt type erhverv forholdt til andre regioner. Datagrundlaget i dette dokument kan ikke direkte anvendes til sådanne sammenligninger, hvorfor de ikke er inkluderet. Dog er der foretaget sammenligning med andre regioner i flere af de klyngestudier og -initiativer, som notatet bygger på.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

5. Cleantech Cleantech er en samlebetegnelse for aktiviteter inden for udvikling, produktion og implementering af miljøvenlige processer og produkter. Ifølge Copenhagen Cleantech Cluster (2013a) er der typisk tale om aktiviteter, som bidrager til produktion af vedvarende energi, bæredygtige materialer, mere effektiv brug af naturressourcer samt reducerede skadevirkninger ved brugen af fossile brændsler. Med udgangspunkt i skarp miljølovgivning har Danmark igennem en generation udviklet en markant miljø- og klimaprofil, som fortsat understøttes med ambitiøse målsætninger. København skal i 2025 være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Danmark som helhed skal være fossilfri i 2050. Allerede i 2020 vil vedvarende energi udgøre 30 % af det totale energiforbrug, heraf skal vindkraft stå for 50 % af el-produktionen (Københavns Kommune 2013; Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2012a). Cleantech udgør i dag et stærkt og dynamisk erhvervsområde i Danmark, og i et klyngeperspektiv er det særligt hovedstadsområdet, som markerer sig. Storkøbenhavn udpeges af Oxford Research (2012) som hjemsted for en af verdens førende cleantechklynger, som på få år har udviklet sig til, hvad der snart kan kaldes en moden klynge. Særlige styrker findes især på energiområdet, bl.a. inden for vindmøllesektoren, biomasse, energieffektivisering, fjernvarme, brint- og brændselsceller og smart grid (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012a). Dertil kommer skarpe kompetencer inden for affaldshåndtering, vandområdet samt udvikling og brug af intelligente systemer. Opgørelser på området varierer, da der ikke findes en ensartet definition på cleantech og der dermed heller ikke er enighed om, hvilke erhverv, som indgår i betegnelsen. Yderligere vil virksomheder, der ikke har grøn teknologi eller grønne ydelser som kerneaktivitet, ofte ikke tælle med i statistikkerne. Copenhagen Cleantech Cluster anslår i deres seneste opgørelse (2013a), at Region Hovedstaden i 2012 var hjemsted for i alt 533 cleantech-virksomheder, mens det samme tal for Region Sjælland var 146. Cleantech-virksomhederne er, ligesom erhvervslivet generelt, kendetegnet ved en stor del små og mellemstore virksomheder. Således havde 78 % af de i alt 747 virksomheder på Sjælland mindre end 50 ansatte. I alt beskæftigedes 85.000 personer i virksomhederne, hvoraf omkring 47.000 var i såkaldt ”grønne job”, dvs. job med direkte forbindelse til cleantech og ikke supportfunktioner. Det estimeres yderligere, at omkring 88 % af denne beskæftigelse var koncentreret i Region Hovestaden. Cleantech-virksomhederne på Sjælland havde i 2010 en samlet omsætning på 248 mia. kr., hvoraf minimum 119 mia. kr. kan relateres direkte tilbage til cleantechrelaterede aktiviteter (Copenhagen Cleantech Cluster 2013a).

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Virksomhederne henter generelt den største del af deres omsætning på det danske marked, men eksporten er ikke ubetydelig. I 2012 hentede 40 % af virksomhederne 10 % eller mere af deres omsætning på udenlandske markeder. De centrale eksportmarkeder er de europæiske lande, i særdeleshed nærmarkederne, samt Nordamerika. Region Hovedstaden er desuden stærk på forsknings- og uddannelsessiden inden for cleantech. Herunder er særligt Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet samt GTS-institutterne, Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Teknologisk Institut samt FORCE Technology markante spillere. I det øvrige Sjælland findes bl.a. DTU Risø, International Wind Academy Lolland og Energiklyngecenter Sjælland, ligesom der findes tilsvarende forsknings- og vidensinstitutioner i Skåne, som understøtter den samlede udvikling (Oxford Research 2012). Fra politisk side er grønne løsninger i fokus på alle niveauer, og fortsat udvikling på området understøttes med talrige initiativer. Bl.a. udpegede regeringen i 2012 cleantech som et af fire overordnede erhvervsområder, hvor danske virksomheder har et særligt potentiale, og hvor de globale afsætningsmuligheder er stigende (de øvrige tre er hhv. Det Blå Danmark, IKT og life sciences). Derfor er cleantech også et af fire fokusområder hos Invest in Denmark. 1

Desuden er der nedsat en række relevante innovationsnetværk , ligesom området er omfattet af Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger samt for Energi og Klima. Finansloven 2013 præsenterer yderligere en ”grøn omstillingspakke” på i alt 1,55 mia. kr., som i perioden 2013-2018 skal understøtte grøn omstilling i Danmark. Heraf er 150 mio. kr. øremærket til erhvervsrettede initiativer (Finansministeriet 2012). Markante virksomheder COWI, DONG Energy, Siemens Wind Power, VKR Holding, Grontmij, NCC Construction Danmark, Novozymes og Rambøll er blandt de markante cleanmtechvirksomheder i regionen. Klyngeinitiativer og netværk Der eksisterer i hovedstadsområdet en række netværk på cleantech-området, herunder Energi Øresund, Copenhagen Cleantech Cluster, Biorefining Alliance m.fl. Dertil kommer Cluster Biofuels Denmark, beliggende i Kalundborg. Desuden har en stor del af de danske innovationsnetværk aktiviteter inden for cleantech, herunder Innovationsnetværk for Miljøteknologi (InnoMT), for Energieffektivt og Bæredygtigt Byggeri (InnoBYG), for Energi og Klima, for Biomasse, VE-Net samt Vand i Byer. De innovationsnetværk, som fokuserer på biomasse, offshore og vedvarende energi har relationer og er væsentlige aktører i

Rapporten tager udgangspunkt de 22 pt. gældende innovationsnetværk. Den næste generation af innovationsnetværk er i december 2013 udpeget af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og træder i kraft pr. 1. juni 2014. Oversigt over gældende og kommende innovationsnetværk findes i bilag 1.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

hovedstaden, men selve netværksorganisationerne og store dele af medlemmerne 2

er beliggende i andre danske regioner. SPIR -platformen Bio-Value arbejder med bioraffinering i forhold til bl.a. energi og transport. Styrkepositioner i klyngen Der er stadig større interesse for og efterspørgsel efter cleantech-løsninger globalt. Derfor er cleantech et erhvervsområde med stort vækstpotentiale, men det udsættes samtidig for stærk og stigende international konkurrence. I Region Hovedstadens cleantech-klynge findes særlige styrkepositioner inden for vand, affald, smart grid, smart city, grønt byggeri, vind samt smart transport (sidstnævnte behandles under Transport).

5.1

Vand Inden for cleantech er vand en fremtrædende styrkeposition, som tæller forskellige aktiviteter inden for bl.a. vandudvinding, distribution, kvalitetssikring, tekniske løsninger til hhv. private forbrugere, landbrug og industri samt spildevandsbehandling og kloakering. Flere af disse aktiviteter, særligt udvinding, distribution og behandling, varetages af offentlige institutioner. Dog knytter sig hertil en række private virksomheder, som leverer konkrete løsninger, rådgivning og service (Copenhagen Cleantech Cluster 2012a). Danmark har tradition for restriktiv lovgivning på vandområdet (bl.a. med vandmiljøplanerne i 80’erne og 90’erne) og har i mange år aktivt understøttet forskning og udvikling af løsninger til bedre udnyttelse af vandressourcer samt reduktion af forbrug. Det betyder bl.a., at vi i dag kan drikke grundvandet, bade i Københavns Havn samt at vandforbruget pr. indbygger, ligesom vandspildet i vore vandrør, er holdt på lave niveauer. Det betyder ligeledes, at Danmark har udviklet særlige kompetencer på vandområdet, som efterspørges internationalt.

Danske virksomheder, videnmiljøer og vandselskaber har i dag en unik viden om vandforvaltning, vandinfrastruktur, biologisk vandrensning mv. samt potentiale for at være med helt i front inden for nye teknologiområder, f.eks. de nyeste membranrensningsteknologier. - Vækstteamet for Vand, Bio og Miljøløsninger (2012)

Aktører på vandområdet er ikke afgrænset til Region Hovedstaden, men udbreder sig i hele Danmark. Copenhagen Cleantech Cluster (2012a) estimerer i deres

SPIR står for Strategic Platforms for Innovation and Research, og er et initiativ under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Der findes pt. 4 SPIRplatforme: iPower, inSPIRe, Patient@Home og Bio-Value.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

analyse af området, at beskæftigelsen inden for vand i Danmark kan omregnes til 12.000 fuldtidsbeskæftigede. Dette estimat tæller, udover vandforsyningsvirksomhed, produktion og udvikling af vandteknologi, software og service. I analysen er 93 virksomheder adspurgt om deres hovedaktiviteter, og de mest udbredte er hhv. industrielle vandløsninger (72 %), spildevandsbehandling (62 %) samt vandkvalitet (58 %). Omtrent 25 % af vandvirksomhederne er udenlandsk ejede og tæller yderligere 36.000 medarbejdere uden for Danmark. Det vurderes, at den samlede omsætning for vandsektoren i Danmark er omkring 11,2 mia. kr. For den gennemsnitlige vandvirksomhed udgør eksport 35 % af omsætningen og i 2011 eksporterede Danmark vandteknologi for 14,3 mia. kr. Dette svarede til 2,3 % af den samlede vareeksport samme år og var den næsthøjeste andel i EU-27, efter Italien (Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger 2012). Efterspørgslen på vandteknologi er massiv. I 2010 blev det globale marked for vandløsninger anslået til 2.700 mia. kr., og dette tal forventes at stige støt. Dog har eksporten af danske vandløsninger været relativt stabil de seneste 5 år, hvorfor den danske markedsandel er vigende (Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger 2012). Ikke desto mindre ser de danske vandvirksomheder lyst på fremtiden. Af 129 adspurgte virksomheder svarer 72 % at de forventer at skulle ansætte flere medarbejdere i løbet af de næste 5 år (Copenhagen Cleantech Cluster 2012a). I regionen findes flere vidensinstitutioner, som arbejder med vandområdet, blandt andre Københavns Universitet, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), Den Internationale Forskningsskole for Vandressourcer (FIVA), DTU, Danmarks Metrologiske Institut, samt GTS-institutterne Teknologisk Institut og Dansk Hydraulisk Institut (DHI). Vandområdet er genstand for nogen grad af politisk interesse, som bl.a. kommer til udtryk som en del af innovationsnetværkene Inno-MT og Vand i Byer. Yderligere er vandområdet omfattet af den nationale Vækstplan for Vand, Bio- og Miljøløsninger, som blev lanceret i februar 2013. Et nyere initiativ er oprettelsen af et mobilt nationalt testcenter, som skal understøtte udvikling inden for vandbehandlingsteknologi (Ingeniøren 2012). Markante virksomheder Blandt de markante aktører på vandområdet i regionen er KE Vand A/S, Nordvand A/S, Lynetteselskabet I/S, KE Afløb A/S, Spildevandscenter Avedøre I/S, Frederiksberg Kloak A/S, Mølleåværket Lundtofte, COWI, Grontmij, Krüger, NIRAS, Leif Koch, Alectia Aqua, Orbicon, BWT Technology, Xylem Water Solutions Denmark, Rambøll, Schneider Electric samt Siemens Turbomachinery Equipment (Copenhagen Cleantech Cluster 2012a m.fl). Klyngeinitiativer og netværk Aktører inden for vandområdet er forenet gennem netværkene Danish Water Forum og Copenhagen Cleantech Cluster og understøttes endvidere af brancheforeningen Dansk Miljøteknologi. Dertil kommer Innovationsnetværk for Miljøteknologi (InnoMT) samt Vand i Byer. Fonden ATV Jord og Grundvand, som har sekretariat på

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

DTU, arbejder gennem vidensdeling og netværksarrangementer især med jord- og grundvandsforurening.

5.2

Affald Affaldshåndtering er endnu en styrkeposition inden for cleantechklyngen, som udspringer af mere end 100 års udvikling af viden og kompetencer på området (Copenhagen Cleantech Cluster 2012b). På globalt plan er de totale affaldsmængder stigende, hvorfor der ses et stærkt fokus på affaldsminimering (Miljøministeriet 2010). Samtidig øges interessen for genanvendelse og affaldsbehandling, hvor Danmark står stærkt.

Danmark er […] blandt de bedste OECD-lande til at håndtere og genanvende ressourcerne i affald. 70 pct. genanvendes, 23 pct. forbrændes og udnyttes til energi, og de resterende 7 pct. deponeres. - Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger (2012)

Aktører på affaldsområdet er ikke afgrænset til Region Hovedstaden, men udbreder sig i hele Danmark. De er særligt stærke på udvikling af effektiv forbrændingsteknologi og –anlæg, behandling af organisk affald ved kompostering og andre biologiske behandlingsmetoder, herunder produktion af biogas og bioethanol/biodiesel (Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger 2012; Miljøministeriet 2010). Copenhagen Cleantech Cluster har foretaget en kortlægning af affaldsområdet i Danmark og vurderer, at omkring 8.000 personer er beskæftiget med affald i Danmark. Yderligere estimeres det, at sektoren har en årlig indtægt på mindst 9,7 mio. kr. i 2011. I en spørgeskemaundersøgelse med 94 danske virksomheder med aktiviteter på affaldsområdet svarede 66 %, at de havde oplevet en stigende omsætning i perioden 2006-2011 på trods af finansiel krise (Copenhagen Cleantech Cluster 2012b). 71 % forventede at udvide deres aktiviteter på affaldsområdet. Begge dele indikerer et område i vækst. Markedet for affaldsbehandling og –bortskaffelse internationaliseres i stigende grad. Dette sker både ved udlicitering af affaldshåndteringsopgaver og ved handel med affaldshåndteringsteknologier på tværs af landegrænser (Miljøministeriet 2010). I den forbindelse oplever også danske affaldsløsninger stigende efterspørgsel. Internationale analyser peger på, at markedet for ressourceeffektivitet og recirkulation af materialer vil stige fra omkring 500 mia. kr. i 2005 til omkring 1300 mia. kr. i 2020 (Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger 2012). Der eksisterer i Region Hovedstaden en lang række forsknings- og udviklingsprojekter på affaldsområdet forankret i regionens forskningsinstitutioner, bl.a. Københavns Universitet, DTU samt GTS-institutterne Teknologisk Institut og Force Technology. Miljøstyrelsen (2010) vurderer, at der generelt er et højt vidensniveau samt gode innovationsmiljøer i industrien og på universiteter,

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

herunder tradition for praktisk optimering og kombination af eksisterende teknologier. I forbindelse med det gennemgående politiske fokus på miljø, vækker også affaldsområdet interesse. Det omfattes f.eks. i Vækstplan for Vand, Bio og Miljøløsninger samt konkret gennem initiativer under ”Grøn Omstillingspakke” fra Finansloven 2013 (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013a; Finansministeriet 2012). I oktober 2013 udsendte Miljøministeriet en ny ressourcestrategi, som sætter rammerne for en udvikling mod mere genanvendelse af materialer fra både husholdninger og erhvervsliv. Herunder fremhæves, hvordan initiativerne forventes at understøtte eksisterende styrkepositioner og yderligere teknologiudvikling, samt øget eksport af danske løsninger på affalds- og ressourceområdet (Miljøministeriet 2013).

Vi skal udvikle nye, konkurrencedygtige og ressourceeffektive løsninger med eksportpotentiale. - Miljøministeriet (2013)

Markante virksomheder I Region Hovedstaden findes en række markante virksomheder, som arbejder med affaldshåndtering, herunder Amager Ressource Center, Norrecco og Novozymes. Dertil arbejder også konsulenthuse som COWI og Rambøll med affaldsområdet. Yderligere huser regionen en række mindre nichevirksomheder specialiseret i særlige teknologier og/eller ydelser inden for affaldshåndtering. Klyngeinitiativer og netværk Styrkepositionen i affaldshåndtering understøttes af netværk som Copenhagen Cleantech Cluster, Inno-MT, DAKOFA, RenoSam og Affald Danmark. Regeringens Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger arbejder ligeledes med affald. Også brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi samt DI Bioenergi har aktiviteter på området. I Region Sjælland findes bl.a. Symbiose Center Sjælland.

5.3

Smart grid Et smart grid er et intelligent energinetværk, som ved brug af avanceret teknologi overvåger og styrer transporten af energi fra forskellige kilder til forbrugere. Dette sker ved koordination af energiproduktion og –forbrug, således at f.eks. vindkraft benyttes, når det blæser og elektriske installationer automatisk sættes i gang om natten, når efterspørgslen og prisen på strøm er mindst. Formålet med smart gridløsninger er dermed at effektivisere energisystemet, minimere økonomiske og miljømæssige omkostninger samt at højne forsyningssikkerheden (Copenhagen Cleantech Cluster 2012c). Danmark har i kraft af tidlig satsning på vindkraft oparbejdet erfaring med at integrere vindenergi i elforsyningen og har dermed et forspring på området. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2013) vurderer, at Danmark har tre særlige

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

styrkepositioner inden for smart grid: Teknologi og knowhow inden for systemløsninger (integration af forskellige energisystemer), markedsløsninger (f.eks. elbørser) samt mulighed for storskalademonstration på det danske energinet. Sidstnævnte har ført til, at Danmark har etableret sig som Europas førende land for test og demonstration. I 2011 blev 22 % af alle europæiske udviklings- og demonstrationsprojekter udført i Danmark mod 11 % i Tyskland på andenpladsen (Copenhagen Cleantech Cluster 2012c). I en kortlægning foretaget af Copenhagen Cleantech Cluster (2012c) anslås det, at Danmark har omkring 60 smart grid-virksomheder, hvoraf størstedelen er koncentreret i Region Hovedstaden. Samlet set er ca. 15.500 personer beskæftiget med smart grid i Danmark. Virksomhederne arbejder med alle dele af energisystemerne fra produktion og distribution til forvaltning og service i husholdninger og industri. Konkrete aktivitetsområder tæller energiforvaltning i bygninger, ladningsinfrastruktur til elbiler samt diverse it-systemer til bl.a. monitorering og kontrol. De danske virksomheder har størst vægt på softwaredelen, dvs. arbejdet med integration af informations- og kommunikationsteknologier. Der forskes massivt i smart grid-teknologier, og forskningen understøttes i stigende grad af offentlige midler. Alene i 2011 blev smart grid-forskningen i Danmark bevilliget lidt mere end 200 mio. kr. (Rigsrevisionen 2013). I Region Hovedstaden varetages forskning og udvikling fortrinsvist på DTU, IT-Universitetet samt GTSinstituttet Teknologisk Institut Taastrup (Copenhagen Cleantech Cluster 2012c). Efterspørgslen på smart grid-teknologi er i kraftig vækst. Copenhagen Cleantech Cluster anslår, at det globale marked allerede i 2014 vil have en størrelse svarende til små 140 mia. kr. Frem til 2025 forventes mindst 10 mia. kr. investeret i udbygningen af smart grid-systemet alene i Danmark. Yderligere vurderer Dansk Energi, at markedet for smart grid vil skabe 8.000 nye jobs og en eksport på omtrent 14 mia. kr. i samme periode (Copenhagen Cleantech Cluster 2012c). Der er massivt politisk fokus på smart grid-systemer i disse år. I april 2013 lancerede Klima-, Energi- og Bygningsministeriet således en smart grid-strategi, ligesom smart grid-området optager store dele af Vækstplan for Energi og Klima fremlagt oktober 2013. Konkrete initiativer tæller bl.a. installation af fjernaflæste timeelmålere i hele landet, udvikling af model for timeafregning, fælles energianlæg for virksomheder samt eftersyn af afgifter og tilskud i energisystemet (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2013; Erhvervs- og Vækstministeriet 2013b). Markante virksomheder Blandt de markante virksomheder i regionen, som arbejder med smart gridteknologi, findes ABB, Eltel Networks, Spirae, Schneider Electric, Siemens, IBM og Microsoft. Foruden de store it-virksomheder findes en række mindre specialiserede virksomheder i regionen (Copenhagen Cleantech Cluster 2012c).

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Klyngeinitiativer og netværk Området understøttes af Copenhagen Cleantech Cluster, SPIR-platformen iPower, og innovationsnetværket VE-NET. Dertil kommer netværk som Branchefællesskab for Intelligent Energi, Smart Grid Forskningsnetværk, Dansk Standards Forum for smart grid og vedvarende energi samt Dansk Energis Smart Grid Netværk (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2013).

5.4

Smart city Befolkningsvækst og udbredte urbaniseringstendenser skaber et enormt pres på verdens byer, som kun ser ud til at forsætte. Derfor opfattes byen i stigende grad som den arena, hvor slaget om den bæredygtige udvikling skal slås. Det er i denne kontekst, ideen om den smarte by udspringer. En smart city er en betegnelse for en by, som systematisk integrerer bæredygtige teknologier og løsninger gennem avanceret informations- og kommunikationsteknologi. Centralt er teknologi, som kan indsamle og videreformidle store mængder data om byen med henblik på optimal udnyttelse af ressourcer, såsom elektricitet, vand og affald. Yderligere er den smarte by dynamisk og lærende, og dens borgere og virksomheder forstås som centrale aktører for udvikling og deling af teknologi (Copenhagen Cleantech Cluster 2012d). Eksempler på smart city-teknologi tæller smart grid (intelligente og integrerede elektricitetsnetværk), elbilsystemer, digitale patientjournaler og e-billet-systemer til offentlig transport. På globalt plan er udviklingen og implementeringen af smart city-løsninger i fuld gang, og efterspørgslen er stigende. ABI Research vurderer, at den globale markedsværdi for virksomheder og projekter, som spiller ind i smart cityprogrammerne, vil vokse fra, hvad der svarede til små 50 mia. kr. i 2010 til mere end 230 mia. kr. i 2016 (Copenhagen Cleantech Cluster 2012d). Også i Region Hovedstaden arbejdes intenst med smart city-løsninger, såsom smart grid og lavenergibyggeri. Drivkræfter bag udviklingen tæller både virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige aktører. Der findes dog pt. ikke udtømmende opgørelser på området, givetvis fordi der er tale om et omfattende og relativt løst defineret felt. Dog virker det plausibelt at fremhæve hovedstadsområdet som én af de fremmeste regioner på området i Danmark, idet en stor del af landets markante spillere inden for såvel miljø, teknologi og it er koncentreret her. Copenhagen Capacity er i forbindelse med SPI-projektet desuden i gang med en grundig analyse af erhvervets udbredelse i Region Hovedstaden, som forventes færdig i 2014. Som eksempel på en progressiv offentlig aktør i regionen er særligt Københavns Kommune langt fremme. Her arbejdes samtidigt på innovative løsninger inden for områderne transport, affald, vand, varme og energi i bestræbelserne på at blive den første CO2-neutrale by i verden i 2025 (Copenhagen Cleantech Cluster 2012d).

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Markante virksomheder Blandt toneangivende virksomheder i regionen arbejder blandt andre ABB, Accenture, Cisco, COWI, Festo, Grontmij og Spirae med smart city-løsninger. Klyngeinitiativer og netværk Smart city er ét af Copenhagen Cleantech Clusters fokusområder. Desuden understøttes smart city-erhvervene af netværk som Øresund Smart City Hub og SmartCity.dk.

5.5

Lavenergibyggeri Energikrisen i 70’erne blev udgangspunktet for stram lovgivning på energiområdet, herunder i forhold til byggeriet. Og det med god grund: Omkring 40 % af det totale danske energiforbrug stammer fra bygninger, heraf 25 % fra boliger (Copenhagen Cleantech Cluster 2013b). Det betyder i dag, at vi på energisiden har et af de strengeste bygningsreglementer i Europa. Og det betyder, at vi har 40 års erfaring med energieffektive løsninger i byggeriet samt en stærk byggekultur knyttet til ”bæredygtigt” eller ”grønt” byggeri. Disse betegnelser dækker over teknologi og metoder til reduktion af forurening og ressourceforbrug gennem hele byggeriets livscyklus samt til at fremme gode betingelser for slutbrugerne. Her indgår f.eks. overvejelser omkring genanvendelse, indeklima, energi– og ressourceforbrug, æstetik, lys, byggematerialer, social inklusion samt økonomi og transport (Copenhagen Cleantech Cluster 2013b). Region Hovedstaden har stærke kompetencer inden for bæredygtigt byggeri og særligt inden for såkaldt lavenergibyggeri, dvs. byggeri med fokus på energieffektivisering af hele klimaskærmen: Vinduer, døre, tag, facade og fundament. Dette gælder både i forhold til nybyggeri og energirenovering af den eksisterende boligmasse. Virksomhederne i regionen integrerer generelt flere områder i deres forretning, og er især beskæftigede med rådgivning om bygningsudvikling, bygningscertificering, intelligente/smarte bygninger samt indeklima (Copenhagen Capacity 2013b). Flere af virksomhederne kan inden for disse områder betegnes som markedsledende, ligesom virksomhederne generelt har en stærk international position inden for bæredygtig arkitektur og design. Copenhagen Capacity har som led i Projekt SPI foretaget en grundig kvalitativ såvel som kvantitativ analyse af området (Copenhagen Capacity 2013b; 2013c). Disse studier konkluderer, at der i hovedstadsområdet findes 128 virksomheder arkitekter, ingeniører, entreprenører samt enkelte materialeproducenter - med en markant profil inden for lavenergibyggeri. Der er i vid udstrækning tale om store og videnstunge virksomheder, der tilsammen beskæftiger godt 15.700 personer, hvoraf ca. 3.600 arbejder direkte med lavenergibyggeri.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Vi er stærke på viden, har højt kvalificeret arbejdskraft og er ikke mindst et navn i udlandet. - Susanne Huehn, Rockwool A/S. Kilde: Copenhagen Capacity (2013b)

Virksomhederne henter omtrent 28,5 % af deres samlede omsætning fra lavenergibyggeri. I 2012 udgjorde omsætningen fra lavenergibyggeri i regionen derfor godt 13 mia. kr. Området er forholdsvis hjemmemarkedsorienteret, men eksport udgør trods alt omkring 29 %, svarende til omkring 4 mia. kr. i 2012. Efterspørgslen på lavenergibyggeri er i kraftig vækst både i Danmark og resten af verden. Copenhagen Cleantech Cluster anslår (2013b), at markedsværdien for grønne bygninger alene i Europa vil være omtrent 440 mia. euro i 2015, svarende til godt 3.3 billioner kr. At lavenergibyggeri er et erhvervsområde i vækst, kommer til udtryk gennem virksomhedernes forventninger til fremtiden. Blandt de 128 virksomheder i Copenhagen Capacitys analyse svarer 79 %, at de forventer vækst på lavenergiområdet inden for de kommende 2-3 år (Copenhagen Capacity 2013c). På forskningssiden er særligt DTU BYG, Aalborg Universitet i København samt Dansk Arkitektur Center markante spillere. Hertil kommer GTS-instituttet Teknologisk Institut, som bl.a. huser konsortiet Videnscenter for energibesparelser i bygninger. Det er desuden kendetegnende for lavenergiområdet, at regionens virksomheder og uddannelses- og vidensinstitutioner samarbejder om innovation, test, rekruttering og uddannelse af medarbejdere (Copenhagen Capacity 2013b). Bæredygtigt byggeri, herunder lavenergibyggeri, nyder udbredt politisk fokus i disse år. Med Energiaftalen 2012 afsatte den danske regering således 30 mio. kr. til energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, ligesom installation af olieog naturgasfyr i nye og eksisterende bygninger blev forbudt (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2012b). Initiativer til fremme af energieffektivisering samt bæredygtige byggeprocesser og -materialer er ligeledes på dagsordenen i Vækstplan for Energi og Klima. En samlet byggepolitisk strategi med fokus på bæredygtighed i byggeriet forventes offentliggjort i 2014 (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013b). Markante virksomheder Blandt de markante virksomheder inden for lavenergibyggeri i regionen er Henning Larsen Architects, B.I.G., Rockwoll, Velux, COWI og NCC Construction Danmark. Klyngeinitiativer og netværk Der findes flere netværk inden for grønt- og lavenergibyggeri, herunder Gate 21, Green Building Council Denmark (DK-GBC) samt Innovationsnetværket for Energieffektivt og Bæredygtigt Byggeri (InnoBYG). Yderligere fokuserer også Copenhagen Cleantech Cluster på lavenergibyggeriområdet.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

5.6

Vind Ligesom med flere andre grønne teknologier var Danmark blandt de allerførste til at udvikle og implementere vindteknologi. Således har vi i dag 30 års erfaring med vindmøller og vindenergi, hvorfor vi i en årrække har været verdensledende på området (DWIA 2013). Mere end hver fjerde vindmølle i verden kommer fra en dansk producent og markedsandelen var i 2011, trods skarp international konkurrence, fortsat på knap en femtedel (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013b). I dag går tendensen foruden større møller mod offshore vindinstallationer. Vindmøller er komplekse produkter bestående af 7-8000 komponenter, og vinderhvervet tæller en række aktiviteter, herunder planlægning, finansiering, prototypeproduktion, fremstilling af komponenter, montage, test, opsætning, drift og vedligehold (Damvad 2013). DIWA (2013) vurderer, at Danmark besidder stærke kompetencer inden for alle led i værdikæden. De produktionsrelaterede aktiviteter er primært lokaliserede uden for Region Hovedstaden, som til gengæld er stærke på viden, forskning og udvikling samt rådgivning. Da det ikke har været muligt at finde data for vindmølleerhvervet i hovedstadsområdet alene, er følgende økonomiske nøgletal tal på national skala. Vindmølleindustrien udgør en væsentlig del af dansk økonomi. I 2012 beskæftigede vindbranchen i Danmark 28.459 personer på fuld tid og havde en samlet omsætning på 81,8 mia. kr. Eksporten var samme år 51,9 mia. kr., svarende til 4,2% af den samlede danske eksport. Som de fleste andre erhverv er vindmølleområdet negativt ramt af finanskrisen, og dertil stigende international konkurrence. Det viser sig konkret ved, at både omsætning, eksport og beskæftigelse har været faldende siden 2008 (Damvad 2013). Dog er eksporten samlet set vokset i perioden 2006-2012, hvor eksport af vindteknologi er steget med 35 % (Damvad 2013). Dette hænger bl.a. sammen med den stigende efterspørgsel på offshore vindteknologi, hvor Vestas Wind Systems og Siemens Wind Power sidder på mere end 90 % af det globale marked. Danish Wind Industry Association forventer overordnet massiv ekspansion af vindinstallationer internationalt, særligt hos nærmarkederne Tyskland, Storbritannien og Holland (DIWA 2013). Region Hovedstaden er især fremtrædende på vindområdet inden for forskning- og uddannelse. Centrale aktører findes bl.a. på en række institutter på DTU, samt på GTS-institutterne, Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og Force Technology. Uden for regionen findes desuden Risø DTU – National Laboratory for Sustainable Energy. De seneste 20 år har vindbranchen været genstand for stigende politisk interesse, som bl.a. har udmøntet sig i en række støtteordninger til forskning og udvikling. Energiaftalen fra 2012 præsenterer en målsætning om 50 % vind i det danske elforbrug i 2020 samt en udbygning af vindkraften, svarende til godt 1,5 mio. husholdningers årlige forbrug (DIWA 2013; Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2012a). Yderligere rummer Vækstplan for Energi og Klima en række initiativer med fokus på bl.a. energiinfrastruktur, fleksibelt elforbrug, eftersyn af afgifter og tilskud i energisystemet samt udvikling af en smart grid-strategi (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013b).

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Markante virksomheder Produktionsaktiviteterne findes i andre dele af landet, primært Jylland, men også Region Hovedstaden huser en række markante virksomheder inden for vinderhvervet. Det drejer sig bl.a. om ABB A/S, Fritz Schur Technical Group A/S, Københavns Energi, MT Højgaard A/S, Schneider Electric A/S, NIRAS A/S, Rambøll, COWI A/S samt dele af Siemens Wind Power. Klyngeinitiativer og netværk Vindområdet forenes bl.a. af Innovationsnetværket VE-Net samt Nationalt Kontaktforum for Vækst i Vindmøllesektoren. Dertil kommer brancheorganisationen Vindmølleindustrien, som samler aktører fra hele branchen. Vindmøllebranchen huser desuden sekretariatet for det strategiske samarbejde, Partnerskabet Megavind, der arbejder mod at forbedre rammerne for forskning og test. Yderligere arbejder interesseorganisationen Dansk Energi med vindenergi, ligesom man gør det i netværket, Offshoreenergy.dk (beliggende i Esbjerg).

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

6. Life science Life science er i denne sammenhæng en samlebetegnelse for aktiviteter i forbindelse med forskning, udvikling og produktion af medicin og medicinsk udstyr. Traditionelt forbindes life science især med erhvervsområderne biofarma og medico/medtek, men med de senere års fokus på velfærdsinnovation inkluderes i velfærdsteknologi også i dette dokument. Region Hovedstaden er hjemsted for en veludviklet, moden og internationalt anerkendt life science-klynge, populært kaldet Medicon Valley. Klyngen er koncentreret i Region Hovedstaden, men har også betydelige udviklings- og produktionsfaciliteter i Region Skåne og Region Sjælland. Aktører i klyngen tæller både virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige organer. Dertil kommer en række specialiserede forskningsparker og inkubatorer. Yderligere spiller det offentlige en aktiv rolle som aftager af produkter fra industrien. Siden midten af 1990’erne er der arbejdet systematisk med netværksdannelse samt forsknings- og udviklingssamarbejde på området. Aktørerne i klyngen er bl.a. organiseret gennem det dansk-svenske netværk Medicon Valley Alliance, som har eksisteret siden 1997 og i dag tæller mere end 300 medlemmer (Oxford Research 2012). Medicon Valleys egne opgørelser fokuserer på hele Øresundsregionen, og inkluderer ikke velfærdsteknologiområdet. Således vurderer Medicon Valley, at life scienceklyngen samlet set beskæftiger 44.000 personer i den private sektor i Øresundsregionen. Yderligere fremhæves, hvordan Øresundsregionen huser mere end 150 biotek-virksomheder, 200 medtek-virksomheder, 50 private forsknings- og udviklingsinstitutioner samt 11 universiteter. Dermed omfattes hele værdikæden: Mindre virksomheder, som udvikler nye produkter, store virksomheder, der fører dem til marked, samt hospitaler, universiteter, risikovillig kapital og specialiseret service (Medicon Valley 2013). FORA (2010a) står bag en alternativ opgørelse, som har hele Danmark som geografisk afgrænsning. Her anslås, at lidt mere end 34.000 personer i 2006 var beskæftiget inden for biotek og medtek i Danmark, fordelt på omtrent 1300 virksomheder. Disse virksomheder havde en samlet omsætning på ca. 110 mia. kr., hvoraf lidt mere end 40 % var fra eksport. Life science-klyngen er generelt eksportintensiv. I 2010 udgjorde medicinske og farmaceutiske produkter 10 % af den samlede danske vareeksport (Invest in Denmark 2013a). Life science-klyngen er desuden kendetegnet ved store virksomheder. FORA (2010a) anslår, at virksomheder med mere end 1000 ansatte i 2006 beskæftigede 40 % af den samlede arbejdsstyrke på området. Disse virksomheder stod desuden for 60 % af eksporten. Mellemstore virksomheder med 50-100 ansatte beskæftigede ligeledes 40 %, men havde blot 30 % af eksporten. De mindre

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

virksomheder med færre end 50 ansatte beskæftigede 20 %, og stod for 10 % af eksporten (se tabel 2).

Tabel 2. Beskæftigelse og eksport inden for life science i Danmark, set i forhold til virksomhedsstørrelse, 2006 >1000 ansatte

50-100 ansatte

<50 ansatte

Andel af beskæftigelsen

40 %

20 %

Andel af eksporten

60 %

30 %

10 %

Kilde: FORA (2010a)

Regionen huser ligeledes en række markante uddannelses- og vidensinstitutioner, herunder Københavns Universitet, DTU, Statens Serum Institut, Professionshøjskolen Metropol samt GTS-instituttet Teknologisk Institut. Life science-området spiller en central rolle i dansk økonomi og har derfor også stor politisk interesse. Det afspejler sig bl.a. ved, at life science-klyngen er et af fire fokusområder hos Invest in Denmark, ligesom området er repræsenteret ved Vækstteamet for Sundheds- og Velfærdsløsninger, som i januar 2013 afleverede sine anbefalinger. I forlængelse heraf har regeringen og Vækstforum Hovedstaden i maj 2013 indgået et regionalt vækstpartnerskab, som bl.a. fokuserer på teknologioverførsel inden for bio- og medtek samt udvikling af sundheds- og velfærdsteknologiområdet (Regeringen 2013). Markante virksomheder Blandt de mest markante virksomheder i regionen inden for life science er Novo Nordisk A/S (diabetes), Danisco A/S (ingredienser til fødevarer), Alk-Abelló A/S (allergi), H. Lundbeck A/S (neurologi), Novozymes A/S (industriel biotek), LEO Pharma A/S (dermatologi og cancer), Coloplast A/S (engangsprodukter), Radiometer A/S (diagnostik), Oticon A/S (høreapparater) og Cook Medical A/S (engangsprodukter). Klyngeinitiativer og netværk Medicon Valley Alliance er et afgørende klyngeinitiativ, som dækker life scienceområdet bredt og bl.a. faciliterer en række netværk, som Medicon Valley Outsourcing Network. Life science-området understøttes yderligere af Innovationsnetværk for Biosundhed (Biopeople). Dertil findes en række mere specialiserede netværk og initiativer, eksempelvis Medico Innovation Network, Scanbalt samt Partnerskabet UNIK. Også brancheorganisationer som Dansk Biotek, Medico Industrien samt Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er centrale aktører i landskabet. Styrkepositioner i klyngen Typisk opdeles kompetencerne inden for life science-klyngen i hhv. biofarma og medico/medtek (FORA 2008 m.fl.). Endvidere er der i disse år stor interesse og udvikling inden for velfærdsteknologi, hvorfor dette område yderligere inddrages i det følgende.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

6.1

Biofarma Biofarma er en samlebetegnelse for udvikling og produktion af medicin med udgangspunkt i bioteknologi. Området dækker således hele værdikæden for lægemidler: Forskning, udvikling, produktion og salg mv. Danske medicinalvirksomheder er blandt verdens førende, når det kommer til områderne diabetes og fedme, neuroscience, onkologi (cancer), inflammation samt immunologi. Desuden spiller danske biofarma-aktører en afgørende rolle for udviklingen af området personlig medicin (Medicon Valley 2013). Der findes forskellige statistiske opgørelser inden for biofarmaområdet, men de fleste fokuserer alene på biotek. FORA (2008), som arbejder med biofarma (i analysen betegnet ”lægemiddelområdet”), anslår den nationale beskæftigelse på området til at være omkring 24.000 personer. Disse er fordelt på omkring 100 farmaceutiske biotekvirksomheder, 25 lægemiddelproducenter samt mere end 200 salgskontorer for udenlandske lægemiddelproducenter. Biofarmaindustrien er desuden domineret af store virksomheder: Omkring 75 % er beskæftigede i hhv. Novo Nordisk, Lundbeck og LEO Pharma (FORA 2008). Virksomheder inden for biofarma er meget eksportintensive: Omkring 90 % af den farmaceutiske produktion eksporteres, og i 2012 var den samlede lægemiddeleksport på hele 67 mia. kr. (Dansk Biotek 2013). Biofarmaområdet er meget forskningstungt og kendetegnet ved udpræget samarbejde mellem virksomheder, universiteter og offentlige sundhedsinstitutioner. Der findes endvidere talrige og kompetente uddannelser på området, og studerende har i løbet af uddannelserne generelt stor kontakt med virksomhederne, f.eks. gennem erhvervs-ph.d.-forløb (FORA 2008). Således er Danmark, efter Schweitz, det land i verden, som udgiver flest forskningsartikler pr. 1000 capita inden for farmaceutisk forskning. Samtidig udgør farmaceutisk forskning 23 % af den samlede offentligt-private forskning i Danmark (Invest in Denmark 2013b). Region Hovedstaden rummer en række centrale uddannelses- og vidensinstitutioner med aktiviteter inden for biofarma. Blandt dem er Københavns Universitet og i særdeleshed det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som bl.a. huser BRIC Biotech Research & Innovation Centre. Dertil kommer f.eks. DTU samt GTS-institutterne Bioneer og Teknologisk Institut. Som en del af life science-området er biofarmaområdet genstand for politisk interesse, om end der anvendes forskellige betegnelser, herunder farma, biotek og lægemiddelindustri. Således omfattes biofarmaområdet bl.a. af aktiviteter hos Invest in Denmark samt Innovationsnetværket Biopeople. Markante virksomheder Markante virksomheder inden for medicinalindustrien tæller Novo Nordisk, Lundbeck, Novozymes, Willian Demant, Genmap, ALK-Abello samt LEO Pharma. Novo Nordisk er i dag Skandinaviens største virksomhed målt på markedsværdi (Dansk Biotek 2012).

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Klyngeinitiativer og netværk Medicinalindustrien understøttes af en række netværk og organisationer, herunder Medicon Valley Alliance, Dansk Biotek, Innovationsnetværket Biopeople, Scanbalt, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Medicoindustrien samt Medico Innovation Network.

6.2

Medico/medtek Medico/medtek-området (her kaldet medico) betegner overordnet aktiviteter inden for medicinsk udstyr til diagnosticering, behandling og forebyggelse af sygdom. Medicoprodukter kan være af både høj- og lavteknologisk karakter og tæller f.eks. måleinstrumenter, høreapparater, hospitalssenge, implantater og plastre. De danske medicovirksomheder er involverede i produktion af mere end 500.000 produkter, men er særligt specialiserede inden for tekniske hjælpemidler, diagnostik, engangsprodukter samt høreapparater (Klyver 2012; FORA 2008). Der findes omkring 1000 virksomheder, der beskæftiger sig med medico, hvoraf omkring 220 er ”dedikerede” medikoteknikvirksomheder. Modsat biofarmaområdet er medicoindustrien domineret af små og mellemstore virksomheder med under 50 ansatte, som tilsammen udgør 70 % af virksomhedsmassen. Til gengæld genereres 75 % af det samlede overskud af de 20 største virksomheder. Det er derfor et område med stor bredde. Det anslås, at medicovirksomhederne tilsammen beskæftiger omkring 20.000 personer i Danmark og yderligere 20.000 personer i udlandet (Medicon Valley 2013; Medicoindustrien 2013). FORA (2008) vurderer, at medicoindustrien har god adgang til kompetente kandidater fra såvel Danmark som Sverige, ligesom der er godt samspil med forskningsmiljøer på landets forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Yderligere understreges vigtigheden af, samt udfordringerne ved, samarbejdet med hospitalerne. Det offentlige sundhedssystem er desuden den største aftager af branchens produkter (Medicoindustrien 2013). Danske medicovirksomheder i såvel Danmark som udlandet havde i 2010 en samlet omsætning på over 50 mia. kr. Virksomhederne er uhyre eksportintensive og eksporterer således mere end 95 % af deres produktion. Den samlede eksport er mere end fordoblet i perioden 1999-2009 fra omkring 5 til 12 mia. kr. De største eksportmarkeder er USA (20 %), Tyskland (13 %), Storbritannien (6 %) og Sverige (5 %) (Medicoindustrien 2013; Invest in Denmark 2013c). Yderligere beskriver Klyver (2012), hvordan medicovirksomhederne er helt i front i forhold til at tiltrække risikovillig kapital, hvilket understreger stor forretningsmæssig tillid. I Region Hovedstaden findes en række markante uddannelses- og vidensinstitutioner inden for medicoområdet. Blandt dem er DTU, Københavns Universitet samt GTS-instituttet Teknologisk Institut. Som en del af life science-området er medicoområdet genstand for politisk interesse, og omfattes af aktiviteter hos bl.a. Invest in Denmark samt Innovationsnetværket Biopeople.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Markante virksomheder I regionen findes en række markante virksomheder, som fordeler sig mellem delområderne således: -

Tekniske hjælpemidler: Unomedical Diagnostik: Ambu, B-K Medical, Dako, Exiqon og Radiometer Engangsprodukter: Coloplast, COOK Medical, Novo Nordisk og Nunc Høreapparater: GN Otometrics, GN Resound, Oticon, Phonak samt William Demant

Klyngeinitiativer og netværk På medicoområdet findes flere initiativer og netværk, herunder Medicon Valley Alliance, Medico Innovation Network, Innovationsnetværket Biopeople samt Leverandørforeningen for Høreapparater. Medicoindustrien samt Dansk Biotek er centrale brancheorganisationer.

6.3

Velfærdsteknologi på sundhedsområdet Velfærdsteknologi er en relativt ny samlebetegnelse for løsninger rettet mod at gøre arbejdet på social- og sundhedsområdet billigere, hurtigere, bedre og/eller mindre besværligt og indgribende overfor borgeren. Velfærdsteknologiske aktiviteter på sundhedsområdet understøtter og muliggør således:   

smartere eller mere intelligente arbejdsgange og processer, gerne automatiske at syge og funktionsnedsatte borgere bliver mere selvhjulpne, eller hjælpes i hjemmet at sygdom og funktionstab opdages hurtigere eller helt forhindres

Betegnelsen dækker over produkter og ydelser anvendt af professionelt uddannede på hospitaler og plejehjem i bestræbelserne på at pleje krop og sjæl hos den brede befolkning (Copenhagen Capacity 2012). Ofte taler man om velfærdsteknologi i forbindelse med kronisk syge og ældre, men reelt er diversiteten inden for velfærdsteknologiske produkter og ydelser stor (se figur 4).

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Figur 4. Potentielle velfærdsteknologiske fokusområder og produkter/ydelser

Kilde: Copenhagen Capacity (2012)

Der findes flere opgørelser over velfærdsteknologiområdet (herunder Damvad 2010; Brøndum & Fliess 2011), men resultaterne varierer kraftigt, da der er uenighed om, hvad velfærdsteknologi er samt hvor store dele af værdikæden, der rimeligvis skal tælles med. I en kernedefinition på velfærdsteknologi vil blot de fire områder markeret med mørkt i Figur 4 indgå: Monitorering og screening, mobilitet og social inklusion, hjælp i hjemmet, hjemmebehandling, genoptræning og kontrol samt i et vist omfang it-systemer. I en bredere definition inddrages f.eks. lægemidler, der traditionelt betegnes biofarma, men også almen sundhed, fitness og wellness. Copenhagen Capacity har foretaget to analyser af velfærdsteknologiområdet, hhv. ”Styrkepositioner for sund vækst” (2012) og ”Velfærdsteknologi. En styrkeposition i Region Hovedstaden” (2013d). I førstnævnte analyse er fokus på produkter og ydelser relateret til behandling og rehabilitering af personer med kroniske sygdomme (eksempelvis kræft, KOL, type 2 diabetes samt hjerte/karsygdomme) og forebyggelse, autonomi og livskvalitet hos den ældre befolkning med behov for støtte i dagligdagen. Med udgangspunkt i en bred definition identificeres i denne analyse mellem 389-460 små og store virksomheder i Region Hovedstaden, som i et eller andet omfang beskæftiger sig med velfærdsteknologi. I den anden analyse er fokus på velfærdsteknologiske produkter og løsninger relateret til områderne telesundhed, rehabilitering og hjælpemidler, diagnostik og point-of-care samt plast- og overfladeindustri. Med udgangspunkt i en mere snæver definition er 238 virksomheder identificeret. Dog fremhæves det samtidigt, at virksomhedsgrundlaget i regionen reelt er større, bl.a. i kraft af formodet relateret softwareudvikling i mindre virksomheder, som ikke fanges i kortlægningen (Copenhagen Capacity 2013d).

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

I samme analyse vurderes, at velfærdsteknologiområdet i Region Hovedstaden står særlig stærkt i forhold til bl.a. offentligt-privat samarbejde om udvikling af løsninger til det offentlige, samarbejde på tværs af virksomheder til f.eks. udvikling af mock ups/prototyper, god adgang til projektmidler samt brugerdreven innovation. Det har i analysen været muligt at trække data for 219 af de 238 virksomheder. Blandt dem er en række markante virksomheder, som tegner sig for en stor del af både beskæftigelse og eksport (se tabel 3).

Tabel 3. Beskæftigelse og eksport i forhold til antal ansatte i Region Hovedstadens velfærdsteknologivirksomheder, 2012 > 250 ansatte

50-250 ansatte

< 50 ansatte

Andel af beskæftigelsen

77%

14%

Andel af eksporten

77%

17%

Kilde: Copenhagen Capacity (2013d)

I 2012 beskæftigede de 219 virksomheder 15.759 personer, hvoraf omtrent 7.920 arbejdede direkte med velfærdsteknologi. Samme år omsatte virksomhederne for i alt 21 mia. kr. alene på velfærdsteknologi ud af en samlet omsætning på 47 mia. kr. Heraf var ca. 15 mia. kr. eksport, svarende til godt 32 %. En spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne viste endvidere, at der var en forventning om vækst inden for velfærdsteknologi, herunder bl.a. gennem indtagelse af flere fjerntliggende markeder inden for de kommende 2-3 år (Copenhagen Capacity 2013d).

Tabel 4. Økonomiske nøgletal for velfærdsteknologivirksomheder i Region Hovedstaden, 2012

Velfærdsteknologivirksomheder

Antal

Omsætning

Eksport

Eksportintensitet

Årsværk*

219

47.217

14.864

31 %

21.397

Note*: Antal årsværk angiver beskæftigelsen i virksomhederne i regionen og i filialer udenfor regionen. Kilde: Copenhagen Capacity (2013d)

På de forskningstunge velfærdsteknologiområder er der i dag tætte relationer mellem virksomheder og specialiserede faglige miljøer på landets universiteter og forskningscentre. Det vurderes overordnet, at regionen har gode kompetencer på forsknings- og uddannelsesområdet. Det er værd at bemærke, at der i dag eksisterer særlige institutter på DTU, IT-Universitetet og KU, samt diverse forskningsgrupper og –centre forankret i regionen og i regionens hospitaler, som arbejder med udvikling af velfærdsteknologi.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Udover virksomheder og forskningsinstitutioner spiller det offentlige sundhedssystem på tværs af regioner og kommuner en afgørende rolle for udviklingen af styrkepositionen. Offentlige aktører understøtter området ved at indgå i OPI-samarbejder, lave specialiserede udbud og implementere velfærdsteknologiløsninger. Opførelsen af danske supersygehuse er endvidere med til at drive udviklingen. Velfærdsteknologiområdet vækker generelt stor politisk interesse på alle niveauer og i hele landet, hvilket hænger sammen med udfordringerne ved en aldrende befolkning og en presset økonomi. I 2013 lancerede regeringen således deres Sundheds- og Velfærdsplan, Regionerne lancerede nye sundhedsplaner ligesom København Kommune lancerede planen, Nye Veje til Sundhed og Omsorg (Sund Vækst 2025). Disse planer har udmøntet sig i en række initiativer, herunder Fonden for Velfærdsteknologi, Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, nye innovationsnetværk, Vækstteamet for Sundheds- og Velfærdsløsninger samt vækstpartnerskaber mellem regeringen og regionerne med fokus på bl.a. udvikling på velfærdsteknologiområdet.

Hovedstadsområdet skal fortsat være den førende vækstregion i Nordeuropa inden for velfærdsteknologi og –service. - Vækstforum Hovedstaden (2011)

Markante virksomheder De velfærdsteknologiske virksomheder i regionen har stor bredde. Fra medicoområdet har virksomheder som Coloplast og Ambu bevæget sig ind på velfærdsteknologiområdet. Inden for rehabilitering findes blandt andet kørestolsproducenten Permobil samt liftproducenten Borringia. Dertil er også mindre hjælpemiddelvirksomheder, såsom spiserobotvirksomheden Carewarekompagniet, med til at sætte velfærdsteknologidagsordenen. På diagnostik- og point-of-care-området findes virksomheder som Exiqon og Unisensor, mens telesundhed er kendetegnet af store it-virksomheder som IBM, NNIT, KMD og Siemens Healthcare samt små frontløbere som Dansk Telemedicin (Copenhagen Capacity 2013d). Klyngeinitiativer og netværk Region Hovedstaden er gået sammen med Københavns Kommune samt en række centrale aktører om at skabe Copenhagen HelthTech Cluster (CHC). Målet er at sikre

en samlet indsats i regionen mod at blive den førende leverandør af sundhedsløsninger, og dermed fremme bedre løsninger i det offentlige samt vækst og eksport blandt virksomhederne. Dertil findes en række mindre klyngeinitiativer og netværk på velfærdsteknologiområdet, herunder Dansk Rehab Gruppe, CareNet, Lev Vel, Tekboost, Partnerskabet UNIK, Healthcare Innovation Lab, Center for Sundhedsinnovation, Patient@home, CHI-Leverandørforum, Medworks, Service Platform og Medico Innovation. Yderligere er en del af de aktører som, i større eller mindre grad, arbejder med velfærdsteknologi aktive i Medicon Valley Alliance og Innovationsnetværk for Biosundhed.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

7. Informations- og kommunikationsteknologi Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) omfatter produktion af hardware og software samt kommunikationskanaler og platforme såsom telekommunikation, kontormaskiner, elektronisk udstyr, telemateriel, fjernsyn og højttalere (FORA 2010). Yderligere omfattes konsulentydelser og service forbundet hermed. IKT fremhæves i talrige kilder som et område, hvor Region Hovedstaden kan siges at have en klynge (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2007; FORA 2010a; Oxford Research 2012 m.fl.). Der er tale om en yngre klynge, som er vokset hastigt siden 1980’erne, hvor informations- og kommunikationsteknologi for alvor begyndte at slå igennem. Klyngen er kendetegnet ved en del stærkt specialiserede virksomheder, som udvikler teknologier til anvendelse i andre erhverv, såsom medier, finans, cleantech og computerspil (Oxford Research 2012). Det betyder, at IKT-erhvervene gennem f.eks. digitalisering af eksisterende forretningsmodeller bidrager til øget innovation, produktivitet og konkurrenceevne i det øvrige erhvervsliv (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013c). Men det betyder også, at det i praksis er vanskeligt at se IKT som en isoleret klynge.

Den primære værdi i den digitale økonomi skabes i det øvrige erhvervsliv gennem virksomheders udnyttelser af digitaliseringens muligheder i interne og eksterne processer, eller gennem indlejring af IKT i virksomheders produkter og tjenester. - Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c)

Ifølge IT-Branchen (2013) havde it-erhvervene 82.649 fuldtidsansatte i Danmark i 2010 fordelt på 11.602 virksomheder. Alternativt vurderer Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007), at IKT-området alene i Region Hovedstaden i 2004 beskæftigede omtrent 40.000 personer. Da en del IKT-medarbejdere arbejder i virksomheder, der ikke har IKT som hovedfokus, er beskæftigelsestallene dog antageligt højere. Ét studium placerer it-klyngen i Øresundsregionen som den 12. største i Europa målt på beskæftigelse og kategoriserer den som ”mellemstor” (Oxford Research 2012). FORA (2010a) står bag en lidt ældre opgørelse med 2006-tal, som dog er anvendelig, idet den indikerer nogle væsentlige forskelle inden for IKT-erhvervene. Det fremgår af Tabel 5, at der i 2006 fandtes markant flere virksomheder og beskæftigede inden for informationsteknologi end inden for kommunikationsudstyr: 7.425 virksomheder med 63.019 ansatte mod 640 virksomheder med 8.769 ansatte.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Tabel 5. Nøgletal for IKT-erhvervene i Danmark, 2006 Beskæftigelse

Virksomheder

Eksport (mia. kr.)

Eksportintensitet

Informationsteknologi

63.019

7.425

30,0

17,6 %

Kommunikationsteknologi

8.769

640

7,4

47,3 %

Kilde: FORA (2010a)

Et lignende billede ses hos Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c), som yderligere peger på, at langt størstedelen (85 %) af de beskæftigede inden for IKT er at finde inden for IKT-service og –konsulentvirksomhed. IKT-området er karakteriseret ved mange små og mellemstore virksomheder, hvilket bl.a. illustreres i FORAs opgørelse (Tabel 6). Som det fremgår, var størsteparten, 45 % af de beskæftigede, i 2006 ansat i mellemstore virksomheder med mellem 50-1000 ansatte, der stod for 35 % af eksporten. Til sammenligning var 25 % ansat i virksomheder med mere end 1000 ansatte, som endvidere stod for 14 % af eksporten. Den største eksportandel, 52 %, blev derfor tilskrevet de små virksomheder med mindre end 50 ansatte. Disse virksomheder beskæftigede 30 % af de IKT-ansatte.

Tabel 6. Beskæftigelse og eksport i Danmark inden for IKT, set i forhold til virksomhedsstørrelse, 2006 > 1000 ansatte

50-1000 ansatte

< 50 ansatte

Andel af beskæftigelsen

25 %

45 %

30 %

Andel af eksporten

14 %

35 %

52 %

Kilde: FORA (2010a)

IT-Branchen anslår (2013), at IKT-virksomhederne i Danmark havde en samlet omsætning på 184,9 mia. kr. i 2010, hvoraf eksport tegnede sig for 37,1 mia. kr. eller 20 %. Selvom IKT er global af natur, er de danske IKT-virksomheder altså ikke udpræget eksportorienterede: Det øvrige erhvervsliv havde samme år en samlet eksportintensitet 29 % (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013c). Yderligere vurderer FORA (2010a), at der er markante forskelle inden for IKT-området (se Tabel 5). I 2006 havde virksomheder inden for informationsteknologi således en samlet eksport på 30 mia. kr. og en eksportintensitet på 17,6 %, mens virksomheder beskæftiget med kommunikationsudstyr eksporterede for i alt 7,4 mia. kr. og havde en eksportintensitet på 47,3 %. Til gengæld står IKT-erhvervene stærkt, når det gælder produktivitet, om end udviklingen er stagnerende. Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c) anslår således, at hver fuldtidsbeskæftiget inden for IKT i Danmark i 2010 gennemsnitligt skabte værdi for ca. 870.000 kr. (2010-priser). Særligt telekommunikationsområdet bidrager til at trække gennemsnittet op med en værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget på hele 1.299.000 kr. Til sammenligning var gennemsnittet for det øvrige erhverv samme år omtrent 660.000 kr.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Udover erhvervsstatistik fremhæver flere kilder, hvordan bestemte danske rammebetingelser er gunstige for IKT-erhvervene og mulighederne for yderligere udvikling og vækst på området. Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c) betoner særligt følgende vilkår: -

Den danske befolkning, som i vid udtrækning anvender IKT i hverdagen og er åben for nye teknologier og brugerinddragelse (”e-parat”) Den progressive offentlige sektor, som i international sammenhæng er frontløber for offentlig digitalisering, og som bl.a. gennem OPP-projekter spiller en aktiv rolle for udviklingen af området Den digitale infrastruktur, som er blandt de bedste i verden med f.eks. velfungerende mobilnetværk og bredbånd samt NemID, CPR- og CVRsystemerne Specialiserede uddannelsestilbud og markante investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter; i 2009 var de samlede investeringer opgjort til 13,5 mia. kr., hvoraf erhvervslivet tegnede sig for 92 %

I forlængelse heraf vurderer flere kilder, at IKT-erhvervene har stort udviklingspotentiale (FORA 2010a; Erhvervs- og Vækstministeriet 2013c m.fl.). Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c) fremhæver hhv. vækst- og innovationstrends blandt IKT-virksomhederne samt potentialet ved øget digitalisering i den øvrige hhv. private og offentlige sektor. Dog er IKT-området også genstand for hård international konkurrence, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at virksomheder flytter deres aktiviteter ud af landet. Bl.a. har Ericsson og Nokia lukket deres danske udviklingsafdelinger i løbet af de sidste 5 år. På forskningssiden er særligt Københavns Universitet, IT-Universitetet og DTU væsentlige aktører på området, suppleret af GTS-institutterne Teknologisk Institut og FORCE Technology. IKT-erhvervene nyder betydelig politisk bevågenhed, og der er i de seneste år f.eks. nedsat et Vækstteam for IT og Digital Vækst, som i januar 2014 afleverede deres anbefalinger, samt et Innovationsnetværk for IT (InfinIT). Desuden er IKT et blandt fire områder, som Invest in Denmark fokuserer på i deres investeringsfremmeindsats. Markante virksomheder Region Hovedstaden er hjemsted for en række store virksomheder inden for IKT, herunder GN Store Nord, TDC, CSC, NetsDanmark, KMD, IBM, Microsoft, Logica, Accenture, CapGemini, Tieto, Sony og HP. Flere af disse er udenlandsk ejede og det anslås, at op mod halvdelen af IKT-klyngens medarbejdere arbejder for en udenlandsk virksomhed (Oxford Research 2012). Klyngeinitiativer og netværk Der findes en række initiativer, som har til formål at understøtte it-virksomheder bredt, herunder Innovationsnetværket InfinIT samt Øresundsinitiativet Cluster 55. Dertil kommer CIBIT Accelerace, et 5-årigt OPP-projekt, som skal styrke itvækstmiljøet i Ørestaden gennem specialiserede udviklingsforløb for opstartsvirksomheder.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Andre initiativer afspejler de mange typer specialiserede teknologier og løsninger, som anvendes i vidt forskellige sammenhænge inden for it-klyngen f.eks. til finansit, computerspilindustri og lyd (Oxford Research 2012). Blandt dem er bl.a. Copenhagen Finance IT Region/CFIR (Finans-it) og Interactive Denmark (Computerspil). Styrkepositioner i klyngen IKT-klyngen rummer som sagt virksomheder, der er specialiseret i mange forskelligartede produkter og processer. Det kommer også til udtryk i bredden af klyngens styrkepositioner, som i denne kontekst forstås som overlappende eller direkte integrerede i andre klynger. På baggrund af en interviewundersøgelse peger DI ITEK (2011a) på følgende styrkepositioner inden for IKT i Danmark: -

Velfærds- og sundhedsteknologi inkl. robotteknologi Energiteknologi Lyd og akustik Indlejrede systemer navnlig til fremtidens smart products Netværksteknologi, mobilkommunikation og softwareudvikling Udvikling af bruger- og samfundsløsninger: Danskerne som testmarked

I denne sammenhæng behandles velfærdsteknologi i forbindelse med life science, mens energiteknologi behandles under afsnittet om cleantech. I det følgende beskrives derfor styrkepositionerne lyd og indlejrede systemer. Yderligere har Copenhagen Capacitys egne konsulenter på området udpeget hhv. finans-it og sensorteknologi som regionale styrker.

7.1

Finans-it IKT spiller en stadig større rolle for udvikling og vækst i den finansielle sektor, som i dag har mulighed for at betjene kunder over hele verden og samtidig oplever skarp international konkurrence. Derfor er den finansielle sektor også en af de vigtigste aftagere af it-løsninger (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013c). Finans-it er netop krydsfeltet mellem den finansielle sektor og it-sektoren, og styrkepositionen omfatter dermed it-virksomheder, som leverer teknologi, rådgivning og øvrige serviceydelser til den finansielle sektor, samt aftagerne af disse ydelser, dvs. banker, sparekasser, investeringsvirksomheder, realkreditinstitutioner, pensionskasser og forsikringsselskaber (Oxford Research 2009). I et internationalt perspektiv er Københavnsområdet at betragte som et ”mellemstort” finansielt center på linje med f.eks. Oslo, Milano og Bruxelles. Denne betegnelse dækker over centre med veludviklede finansielle markeder, relativt store mængder tilgængelig kapital, god finansiel infrastruktur, men samtidig relativt begrænsede hjemmemarkeder (Oxford Research 2009). I den seneste opgørelse af

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Global Financial Centres Index placeres København på en 45. plads ud af 75 centre på verdensplan (CFIR 2013). I et dansk perspektiv er hovedstadsområdet spydspids for finans-it-området. Størstedelen af de væsentligste finans- og it-virksomheder er lokaliseret i Region Hovedstaden, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en overrepræsentation af arbejdspladser inden for finans og it i forhold til resten af landet: Regionen huser samlet set hver tredje danske arbejdsplads, men inden for finansiering og forsikring samt it- og informationstjenester er andelen hhv. 52 % og 61 % (Oxford Research 2009). På uddannelsesområdet er særligt Copenhagen Business School, ITUniversitetet, Københavns Universitet og DTU væsentlige spillere i regionen. Finans- og IKT-erhvervene er desuden nogle af de mest værdiskabende i hovedstadsområdet (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013c). Dette kommer f.eks. til udtryk hos Oxford Research (2009), som vurderer, at begge områder i perioden 2000-2005 havde en markant højere og stigende bruttoværditilvækst sammenlignet med gennemsnittet for erhvervslivet generelt. I samme analyse anslås, at hovedstadsområdet beskæftiger omkring 45.000 personer i den finansielle sektor og mere end 38.000 personer i it-sektoren. Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c) arbejder 25 % af de IKT-ansatte inden for finans-it. Inden for finans-it peger Oxford Research (2009) på, at der findes særlige udviklingsmuligheder og internationale forretningspotentialer inden for specialiseringer i hhv. investeringssoftware, it-sikkerhed, brugervenlighed, procesoptimering og mobile banking. Yderligere vurderes det, at potentialerne ved finans-it endnu ikke er (fuldt) indfriede, hvorfor der er gode muligheder for at opbygge en global styrkeposition i regionen. Markante virksomheder Udviklingen inden for finans-it drives ikke mindst af en række markante virksomheder, herunder Danske Bank, Nykredit, Saxo Bank, Nordea, SimCorp, IBM, Tieto, Nets, CSC og Microsoft Development Center. Klyngeinitiativer og netværk Finans-it understøttes af diverse klyngeinitiativer og netværk, bl.a. klyngeorganisationen Copenhagen Finance IT Region/CFIR, forskningscenteret HIPERFIT samt branche- og netværksorganisationen, Finansrådet.

7.2

Indlejrede systemer Erhvervsfremmestyrelsen (2001) pegede allerede for år tilbage på indlejrede systemer som en ”potentiel klynge” og siden da er området undergået en markant udvikling. Indlejrede systemer, på engelsk embedded systems, dækker over elektroniske systemer med mikroprocessorer, som ikke er traditionelle PC’er. Der er generelt tale om specialiserede computersystemer i forskellige produkter, som typisk hverken er synlige eller direkte tilgængelige (DI ITEK 2011b).

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Indlejrede systemer anvendes i alle markedssektorer – energi, medicin, miljø, landbrug, kommunikation, underholdning, tekstiler, transport, logistik, kemi, fødevarer og materialer. Eksempler er f.eks. plastre, som gennem mobiltelefon kan sende informationer om temperatur og hjerterytme til lægen, eller intelligente køleskabe, som kan sende besked til ejerens telefon, når der mangler mælk (DARTEMIS 2009).

Computere som de fleste opfatter dem [som bærbare eller stationære PC’er] udgør kun omkring 1 % af verdens computere. 99% af verdens computere findes i indlejrede systemer. - D-ARTEMIS (2009)

Ifølge BBC Research (2012) er indlejrede systemer den hurtigst voksende sektor inden for it på verdensplan. Især indlejret hardware er markant. I 2015 forventes det globale marked for indlejrede systemer at nå 158,6 mia. dollars, svarende til omtrent 580 mia. kr. Det er i så fald en vækst på godt 56 % siden 2009. Der findes ikke nogen præcis opgørelse over udbredelsen af virksomheder i Danmark, som beskæftiger sig med indlejrede systemer – måske fordi teknologierne anvendes i vidt forskellige produkter og det derfor er et vanskeligt område at afgrænse. Dog vurderes det, at der i Danmark findes stærke kompetencer. DI ITEK (2011b) anslår, at der findes et veludviklet økosystem af virksomheder beskæftiget med indlejrede systemer i Danmark. Der findes dermed både store danske og internationale virksomheder samt en række mindre specialiserede, understøttende virksomheder. Yderligere findes omkring 50 små og mellemstore virksomheder, der karakteriseres som ”højst innovative”. Fokus for de danske virksomheder er især sundhed, energi og telekommunikation. Når det gælder forskning og innovation, nævnes Danmark jævnligt som et af verdens førende lande (D-ARTEMIS 2009). DI ITEK (2011b) fremhæver særligt, at danske universiteter indtager nøglepositioner i forskellige EU-baserede netværk og –projekter. I Region Hovedstaden er det IT-Universitetet og især DTU, som er de markante institutioner. Yderligere bidrager Forsknings- og Udviklings-afdelinger i store virksomheder samt GTS-institutter.

Qua vores skandinaviske forskningstradition har vi en unik chance for at blive de bedste til det her. […] Et højt teknologisk niveau og en kreativ tilgang til udfordringerne er nogle af årsagerne til det forspring, som Danmark besidder inden for indlejrede systemer. - Jan Madsen, DTU Informatik. Kilde: InfinIT (2011)

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Markante virksomheder I Region Hovedstaden findes bl.a. følgende markante virksomheder, som arbejder med indlejrede systemer: Oticon, MAN Diesel, GN ReSound, Velux, Thrane & Thrane, FOSS, Terma og Schneider Electric. Klyngeinitiativer og netværk I dag understøttes klyngedannelsen af Innovationsnetværket InfinIT, der har et særligt fokus på indlejrede systemer. Også DI ITEK fokuserer på området, bl.a. med det 4-årige projekt ITOS Industriel Teknologi og Software. Danske virksomheder og vidensinstitutioner tager ligeledes del i det 10-årige europæiske ARTEMIS-program, der har til formål at støtte udviklingen af indlejrede systemer i Europa.

7.3

Sensorteknologi Sensorteknologi fremhæves af Copenhagen Capacitys egne eksperter som en mulig spirende styrkeposition i regionen, ligesom Erhvervsfremmestyrelsen (2001; 2003) også har peget på områdets potentiale. En sensor er et lille element forbundet med et elektrisk system, som kan måle fysiske, kemiske eller elektriske parametre, såsom lyd, lys, tryk, hastighed samt kemiske og biologiske processer. Sensorer er en integreret del af næsten alle produkter og/eller de processer, som frembringer produkterne. Sensormåling anvendes i mange forskellige sammenhænge, herunder i private hjem, i industrien, i sundhedssektoren, til miljøovervågning, sikkerhedsudstyr, underholdning mv. (Teknologisk Institut 2012; 2013). Dermed er der også her tale om en tværgående styrkeposition. GTS-instituttet Teknologisk Institut peger på (2012), at sensorteknologivirksomhederne i Danmark er koncentrerede i hovedstadsområdet. I samme studium estimeres, at der i 2011 fandtes omtrent 53 virksomheder i Region Hovedstaden, som beskæftigede sig med sensorer og/eller sensornetværk. Yderligere findes en del virksomheder i regionen inden for relaterede teknologiske områder eller forretningsområder, især inden for IKT. Blandt sensorteknologi-virksomhederne var en relativt stor del beskæftigede med produktion af måleinstrumenter inden for især sikkerhed, transport og sundhed. Virksomhederne er typisk meget specialiserede og orienterer sig mod bestemte globale nichemarkeder. Eksportandelen blandt virksomhederne er typisk meget høj, og flere af virksomhederne kan karakteriseres som verdensledende inden for deres respektive områder. Strukturen blandt sensorteknologi-virksomhederne er præget af relativt mange store og mellemstore virksomheder. Således havde hele 9 af virksomhederne mere end 250 ansatte, mens 14 havde mellem 50-249. I alt havde de 53 virksomheder i 2011 omkring 8000 ansatte samt en omsætning på 13 mia. kr. Dette vurderes, at være en relativt stor andel af det europæiske marked – måske helt op til omkring 10 % (Teknologisk Institut 2012).

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Sensorteknologi-virksomhederne er generelt forskningstunge, hvilket bl.a. viser sig i relativt store udgifter til forsknings- og udviklingsaktiviteter, både interne og eksterne. Dertil kommer, at regionen huser en række GTS-institutter, som udbyder forskning og teknologisk service inden for sensorteknologi: DELTA, FORCE Technology, Teknologisk Institut samt Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. Yderligere har både DTU, Københavns Universitet samt IT-Universitetet institutter, som bidrager med viden, forskere og teknikere til industrien. I internationale evalueringer af sensorteknologiforskning er Danmark generelt højt placeret, og på flere forskningsområder er danske forskere helt i front (Teknologisk Institut 2012). Udviklingen inden for sensorteknologi går mod mindre sensorer, som integreres og anvendes i mere komplekse produkter og sensornetværk. Fokus er på intelligente, interaktive løsninger samt på trådløse og batterifri sensorer. Udviklingen i sensorteknologi forventes særligt at ske inden for energ, miljø, sundhed og procesindustri. Det er således områder, hvor hovedstadsområdet i forvejen har stærke kompetencer, hvorfor potentialet for sensorteknologiudvikling vurderes at være betydeligt.

De områder, hvor indlejrede trådløse sensorer kan få en væsentlig betydning, udgør en meget stor del af den industrielle omsætning i Danmark. Det potentielle marked for de indlejrede sensorer vurderes at være flere hundrede mio. kr. - Teknologisk Institut (2013)

Sensorteknologi som sådan er ikke et område, der er særligt politisk fokus på. Til gengæld prioriteres området indirekte gennem initiativer på forskellige erhvervsspecifikke områder, herunder inden for IKT, fødevarer, sundhed, transport mv. Markante virksomheder Virksomhederne inden for sensorteknologi fokuserer ofte på anvendelse inden for bestemte områder, og tæller bl.a. Schneider Electric, Widex, Thrane & Thrane/ Cobham SATCOM (Teknologisk Institut 2012). Klyngeinitiativer og netværk Projektet Sensor Innovation Lab under Teknologisk Institut søger at skabe en bred forsknings- og udviklingsplatform inden for sensorteknologiområdet. Målgruppen er virksomheder inden for både medicinalindustrien, fødevareindustrien, byggeindustrien, energiindustrien, plast/metal-produktionsindustrien og måleapparatindustrien. Yderligere omfattes området af aktiviteter inden for Innovationsnetværket InfinIT og DI ITEK, særligt gennem fokus på indlejrede systemer.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

7.4

Lyd Lyd beskrives på tværs af kilder som en markant dansk styrkeposition, med aktiviteter særligt koncentreret i Region Hovedstaden (Kultur & Kommunikation 2010; Oxford Research 2012 m.fl.). Styrkepositionen er funderet i en stærk forsknings- og udviklingstradition inden for akustik og audioteknik, som begyndte allerede i midten af 1920’erne (Kultur & Kommunikation 2010). I dag forbindes dansk lyd især med høreapparater og højtalersystemer (Invest in Denmark 2013d), men området er langt bredere. Kultur & Kommunikation (2010) anslår, at viden om lyd og lydteknologi anvendes inden for 46 brancher i Danmark. I samme kortlægning inddeles aktiviteterne på lydområdet overordnet i kommunikationsteknologi, lydproduktion, audioudstyr, medico & hjælpemidler, akustik samt transducere og måleudstyr.

Lyd er en moden national klynge og udgør en dansk styrkeposition på globalt plan med en stor koncentration af uddannelser, forskning & udvikling, virksomheder og arbejdspladser i Region Hovedstaden. - Kultur & Kommunikation (2010)

Lydområdets kompleksitet gør det vanskeligt at indkredse, hvorfor statistik også er forbundet med begrænsninger. Kultur & Kommunikation (2010) fokuserer udelukkende på Region Hovedstaden og Region Sjælland. Her anslås det, at der i Region Hovedstaden i 2007 fandtes 212 lydvirksomheder, mens det samme tal for Region Sjælland var 39. Beskæftigelsen i de to regioner vurderes i 2007 at være på 12.690 personer, mens omsætningen samme år estimeres til 21,3 mia. kr. Dog er tallene genereret med udgangspunkt i blot 3 centrale branchekoder, hvorfor værdierne reelt må forventes at være højere. Et alternativt studium af DELTA og Kultur & Kommunikation (2006) fokuserer på de 21 største lydvirksomheder i Danmark. Det estimeres, at disse virksomheder i 2004 havde en samlet beskæftigelse på 18.000 personer og en omsætning på 20,4 mia. kr. Heraf var eksportandelen for de enkelte virksomheder mindst 74 % og særligt høreapparatvirksomhederne markerede sig med en samlet eksportandel på 97 %. Yderligere fremgår det, at de tre danske virksomheder Oticon, GN Netcom og Widex i 2006 tilsammen kontrollerede 42 % af verdensmarkedet for høreapparater. Også inden for forskning og uddannelse står Danmark, og i særdeleshed Region Hovedstaden, stærkt. Hovedstadsområdet huser institutioner som DTU, ITUniversitetet, Københavns Universitet og Kulturministeriets uddannelser, der er væsentlige spillere på lydområdet. Dertil kommer en række markante lydvirksomheder med egne Forsknings- og udviklingsafdelinger samt GTS-instituttet DELTA. I Region Sjælland bidrager også Risø DTU og RUC (Kultur & Kommunikation 2010; DI ITEK 2011c). DI ITEK (2011c) vurderer, at dansk lyd har særlige kompetencer på 5 områder. Det drejer sig om hhv.:

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Lydoptagelse og reproduktion Diagnostik og monitoreringssystemer Digitale mediesystemer Lyddesign og branding Hjælpemiddelteknologi og medicinsk udstyr

Lydområdet oplever nogen politisk interesse og har f.eks. fået mulighed for at organisere sig gennem Innovationsnetværk for Dansk Lydteknologi. Yderligere er det et af de områder, som fremhæves af Vækstteam for IT og Digital Vækst. Det er ligeledes et tema hos Invest in Denmark i forbindelse med deres fokus på IKT (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013c; Invest in Denmark 2013d). Markante virksomheder Region Hovedstaden huser en række markante lydvirksomheder, herunder Brüel & Kjær, Oticon, Widex, GN Resound, DPA Microphones, G.R.A.S. Sound & Vibration, B-K Medical, Noliac, Reson, Dicentia og Informationsteknik Scandinavia. Desuden er Danmarks Radio, Roskilde Festival, Vega, Operaen, Bella Center og Parken centrale aktører og slutbrugere af lydteknologi. Klyngeinitiativer og netværk Aktører inden for lyd er organiserede i Innovationsnetværk for Dansk Lydteknologi, der har mere end 550 medlemmer. Dansk Akustisk Selskab, der har til huse i DTU, forener virksomheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som arbejder med akustik.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

8. Transport og logistik Transport identificeres på tværs af kilder som en stærk klynge (FORA 2010a; Oxford Research 2012 m.fl.). Der er tale om en moden og velrenommeret klynge med en lang erhvervspolitisk historie. Samtidig er der også tale om et meget forskelligartet område, hvor store dele orienterer sig mod hjemmemarkedet, mens andre fraktioner er stærkt internationaliserede. Udover i sig selv at være et stærkt regionalt erhverv spiller transportområdet også en vigtig rolle i forhold til det øvrige erhvervsliv, som er afhængige af at kunne få transporteret varer. Samtidig udgør veludviklet infrastruktur samt kompetencer inden for transport og logistik en vigtig ”lokaliseringsfaktor”, som virksomheder tager i betragtning, når de lokaliserer sig (Wichmann 2013). Dermed spiller transportklyngen en nøglerolle i regionen og er tæt forbundet med andre klynger og styrkepositioner. I et klyngeperspektiv er det især relevant at fokusere på international transport, dvs. groft sagt transportaktiviteter til, fra og igennem Danmark, herunder i forbindelse med transit. Virksomheder i transportklyngen beskæftiger sig ifølge FORA (2010a) med al form for international transport inden for landtransport, lufttransport og søtransport. Samtidig omfattes aktiviteter omkring terminal, lagerføring og distributionscentre, samt relaterede services.

Danmark skal udnytte de internationale transporter til at skabe omsætning, bedre produktivitet og øge det danske erhvervslivs aktiviteter på tværs af grænser. - Transportministeriet (2011)

Det er vanskeligt at bestemme transportklyngens volumen, idet der ikke findes opgørelser over international transport på regional skala. Desuden har mange især større virksomheder logistikkompetencer internt, som ikke tælles med i opgørelser over transporterhvervet. Derfor er transportklyngen reelt større end anslået i diverse analyser. I denne sammenhæng anvendes data fra Danmarks Statistik til at illustrere klyngens udbredelse (tabel 7). Disse tal er nationale branchetal, hvor de mest lokalt orienterede dele af transportbranchen er udeladt. Der er dermed i høj grad tale om estimater.

Tabel 7. Nøgletal inden for international transport i Danmark, 2011 Beskæftigelse

Internationalt tansport*

70.737

Antal virksomheder

Omsætning

Eksport**

(mia. kr.)

7707

330,6

208,4

Kilde: Danmarks Statistik (2014)

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

*Internationalt orienteret transport tæller brancherne: Fremstilling af skibe og andre transportmidler, Fragtvognmænd og rørtransport, Skibsfart, Luftfart samt Hjælpevirksomhed til transport. ** De seneste eksporttal er fra 2010.

I 2011 havde Danmark mere end 70.000 beskæftigede inden for international transport, fordelt på godt 7700 virksomheder. Forholdes dette tal til andelen af den danske befolkning, som bor i Region Hovedstaden (ca. 30 %), kan det rimeligvis antages, at transportklyngen i Hovedstadsområdet beskæftiger mindst 23.000 personer. Sandsynligvis er dette tal dog markant større, da regionen huser en del betydelige internationale transportvirksomheder og infrastrukturanlæg. De internationale transportvirksomheder i Danmark havde i 2011 en omsætning på mere end 330 mia. kr. Virksomhederne i transportklyngen er generelt meget eksportintensive (Oxford Research 2012). Det anslås, at de internationale transportvirksomheder i Danmark i 2010 havde en samlet eksport på 208 mia. kr. Det er særligt virksomhederne inden for skibsfart, som bidrager til eksporten. Region Hovedstadens virksomheder formodes samlet set at præstere et lignende resultat. Analysen fra FORA (2010a), som dog bygger på tal fra 2006 og en anden definition af området, giver indikationer omkring virksomhedssammensætningen (tabel 8). Det formodes, at billedet i hovedstadsområdet minder om dette nationale, lidt forældede billede: 40 % af de beskæftigede arbejdede i virksomheder med mere end 1000 ansatte, og de samme virksomheder tegnede sig samlet set for mere end 70 % af eksporten. Virksomheder med 50-1000 ansatte beskæftigede yderligere 40 % af de ansatte, og havde en samlet eksportandel på 16 %. Yderligere var 20 % af arbejdsstyrken ansat i små og mellemstore virksomheder med mindre end 50 ansatte. Disse virksomheder tegnede sig for 12 % af eksporten. Det er med andre ord i de store virksomheder, vi finder den største internationale gennemslagskraft.

Tabel 8. Beskæftigelse og eksport inden for international transport i Danmark, set i forhold til virksomhedsstørrelse, 2006 > 1000 ansatte

50-1000 ansatte

< 50 ansatte

Andel af beskæftigelsen

40 %

20 %

Andel af eksporten

72 %

16 %

12 %

Kilde: FORA (2010a)

Transportministeriet vurderer (2011), at de danske styrkepositioner på transportområdet i særlig grad er knyttet til veluddannet arbejdskraft og den geografiske placering mellem Norge/Sverige og Tyskland. Indsatser på området fokuserer bl.a. på bedre opkobling til det internationale transportsystem (f.eks. med Femern Bælt-forbindelsen), transportinnovation samt grønne transportløsninger. På forsknings- og uddannelsessiden er især DTU Transport en central spiller.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Markante virksomheder Markante virksomheder i transportklyngen tæller store spillere som Mærsk, Torm, J. Lauritzen, UPS, TNT, Dachser, DSV, DFDS, DB Schenker, DHL samt SAS og Luft Hansa Cargo. Klyngeinitiativer og netværk Transportens Innovationsnetværk (TINV) samler aktørerne fra en stor del af den danske transportbranche. TINV er desuden engageret i det 3-årige projekt SoCool – Sustainable Organisation between Clusters of Optimized Logistics – hvor 5 nordeuropæiske regioner samarbejder om klyngeudvikling på transportområdet. Yderligere er flere af de store brancheorganisationer lokaliseret i regionen, herunder Danske Speditører, DI Transport, DTL m.fl. Styrkepositioner i klyngen Transportklyngen kan på det overordnede plan inddeles i tre områder, hhv. sø-, land- og lufttransport. I denne forbindelse er det derfor også disse tre områder, der i det efterfølgende behandles som klyngens styrkepositioner. Dertil inddrages smart transport, som overlapper med cleantechområdet.

8.1

Det Blå Danmark Danmark er traditionelt en stærk søfartsnation, og i dag er det maritime område et stort nationalt erhvervsområde, som også har anseelig international tyngde. Det maritime område, populært kaldet Det Blå Danmark, fremhæves på tværs af kilder som en klar styrkeposition ikke alene i regionen, men i Danmark som helhed (Erhvervsstyrelsen 2013; FORA 2010a; Oxford Research 2012 m.fl).

Danmark har en maritim klynge i verdensklasse med dygtige virksomheder og medarbejdere. - Erhvervs- og Vækstministeriet (2012c)

Det Blå Danmark omfatter alle maritime og søfartsrelaterede virksomheder og erhverv i Danmark. Begrebet dækker dermed over en lang række forskellige, men relaterede brancher som offshore, skibsfart, skibsbygning, udstyrsproduktion og havnevirksomhed (Oxford Research 2013). Inden for klyngen har Danmark særligt stærke kompetencer inden for avanceret marineteknologi, herunder både nicheproduktion af delkomponenter og levering af specialiserede totalydelser, såsom dykkerskibe, kabellæggere og uddybningsfartøjer. Yderligere er Danmark langt fremme, når det kommer til specialisering af gamle skibsværfter samt miljøvenlig skibsbygning og -reparation (Danmarks Rederiforening 2013; Erhvervs- og Vækstministeriet 2012c). Region Hovedstaden rummer flere af Det Blå Danmarks største virksomheder, herunder f.eks. Mærsk, DFDS, Torm og J. Lauritzen samt flere betydningsfulde danske havne. Københavns Havn er Danmarks næststørste havn målt i containere,

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

og er yderligere en af Europas største krydstogtshavne. Havnen har siden 2004 vundet titlen som ”Europe’s Leading Cruise Destination” fem gange (Transportministeriet 2011). Der findes ikke en opgørelse over antallet af virksomheder i Region Hovedstaden, som kan siges at være en del af Det Blå Danmark. På nationalt plan anslår Oxford Research (2013), at Det Blå Danmark beskæftiger 115.000 personer. Heraf er ca. 80.000 direkte beskæftiget inden for det maritime erhvervsområde, mens resten har indirekte beskæftigelse, bl.a. inden for bank- og forsikringsvirksomhed. I samme analyse vurderes det, at det maritime område tegner sig for 10 % af den samlede produktion i Danmark, svarende til godt 287 mia. kr. Den maritime sektor er per definition internationalt orienteret, men statistikkerne for Det Blå Danmark er alligevel iøjnefaldende. Danmark står for 10 % af transporten af verdenshandlen (ca. 1 mia. tons) og de maritime erhverv står for 24% af den samlede danske eksport (Danmarks Rederiforening 2013; Erhvervs- og Vækstministeriet 2012c). Det Blå Danmark spiller således en central rolle i den danske økonomi, og er derfor også genstand for stor politisk interesse. F.eks. er området et af fire fokusområder hos Invest in Denmark. I december 2012 udkom desuden regeringens vækstplan for Det Blå Danmark, som overordnet fokuserer på vækst gennem markedsføring, uddannelse samt udvikling af grønne løsninger inden for skibsfart. I planen anslås, at indsatsen kan medføre en beskæftigelsesforøgelse i klyngen på flere tusinde job (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012c). Desuden arbejdes der på infrastruktursiden med bedre forbindelser til landets havne, bl.a. ved de såkaldte ”Havnepakker”. Markante virksomheder Det Blå Danmark er kendetegnet ved store virksomheder som Mærsk, DSV, DFDS, DB Schenker og Norden. Desuden rummer Region Hovedstaden og nærmeste omegn flere større og mindre havne, herunder Copenhagen-Malmø Port, Køge Havn, Helsingør Havn, Kalundborg Havn samt Hundested Havn. Klyngeinitiativer og netværk Der findes mange initiativer inden for det maritime område, heriblandt netværkene Danish Marine Group, Danske Maritime, Danmarks Skibsmæglerforening, Det Maritime Danmark, Foreningen til Søfartens Fremme, Skibsteknisk Selskab samt Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC). På rederiområdet findes endvidere Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen 2010 og Bilfærgernes Rederiforening. Offshoreindustrien forenes bl.a. gennem netværket Offshoreenergy.dk (som dog har sekretariat i Esbjerg).

8.2

Landtransport Landtransportområdet kan i denne sammenhæng forstås som aktiviteter i forbindelse med lastbilfragt til, fra og igennem Danmark. En stor del af erhvervet er lokalt forankret. Udover selve kørslen er der primært tale om

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

ruteplanlægning/spedition, administration, salg, service samt lager- og distributionsvirksomhed. Hovedstadsområdet har, sammen med Region Sjælland, stærke kompetencer inden for landtransport, hvilket bl.a. hænger sammen med den veludviklede infrastruktur, befolkningstætheden og den relativt lille industri- og fødevareproduktion, som gør regionen til et væsentligt marked (Hansen 2010). Ifølge Hansen (2010) er transport- og logistikaktiviteterne særligt koncentrerede omkring Greve-KøgeRingsted-Høje Taastrup. I dette område ligger også en række store transporttunge virksomheder inden for fremstilling samt engros- og detailhandel, herunder f.eks. Coop, Netto, Unilever Danmark, Volvo og fra juni 2014 også Lidl. Vigtigere endnu er måske regionens funktion som bindeled mellem Skandinavien, Europa og Baltikum. Således kan Københavnsområdet betragtes som et centre of gravity, dvs. en strategisk lokalitet nær de væsentlige markeder, hvorfra virksomheder distribuerer deres varer. Dette har især betydning i forhold til dagligvarer, som skal have mindst mulig transporttid fra producent til kunde. Fra København er det med lastbil muligt at nå til centrale byer i både Sverige, Norge og Finland på et døgn. I 2009 udgjorde lastbiler 33 % af den internationale godstransport i Danmark, opgjort i tons (Transportministeriet 2011). Det gør landtransport til den største form for international godstransport i Danmark, efter søtransport. Der er ikke noget klart overblik over det præcise antal virksomheder eller personer, der i regionen er beskæftiget på området. Hansen (2010) estimerer, at GreveKøge-Ringsted-Høje Taastrup i 2009 havde i alt 835 virksomheder beskæftiget med vejgodstransport. Dertil kom 145 virksomheder inden for spedition, andre transportrelaterede tjenesteydelser, oplagrings- og pakhusvirksomhed, parkering og vejhjælp, stationer og godsterminaler samt godshåndtering, dog fordelt på alle de forskellige transportformer (Hansen 2010). Pt. tegner forbindelsen over Øresund sig for 20 % af international lastbiltrafik i Danmark, mens 60 % går gennem Sønderjylland og 12 % over Østersøen (Transportministeriet 2011). Denne fordeling forventes at ændre sig med åbningen af den faste Femern-Bælt-forbindelse i 2020, som udover flere lastbiler på vejene sandsynligvis vil betyde en stigning i relaterede aktiviteter i hovedstadsområdet. Den generelle forventning er, at forbindelsen vil forstærke regionens konkurrenceevne. Wichmann (2013) forudser desuden et nyt samspil mellem Hamborg-København-Øresund. Femern Bælt-forbindelsen er, ligesom flere andre større infrastrukturtiltag i Region Hovedstaden (og Region Sjælland), udtryk for et politisk fokus på transport- og logistikaktiviteter på land. Yderligere betones vigtigheden af mere energivenlig transport, f.eks. formuleret i trafikaftalen fra 2009 ”En Grøn Transportpolitik”. Markante virksomheder DB Schenker, DSV, Kuehne & Nagel samt Danske Fragtmænd er afgørende aktører inden for landtransport, mens Høje-Taastrup Transportcenter og Kombiterminal samt Skandinavisk Transportcenter er væsentlige knudepunkter i regionen.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Klyngeinitiativer og netværk Området repræsenteres bl.a. af ITD (Brancheorganisation for den Danske Vejgodstransport) og klyngeinitiativet Femern Belt Logistics. Dertil kommer netværk på transport- og logistikområdet generelt, som tæller f.eks. Danske Speditører, DI Transport, Dansk Transport og Logistik (DTL) samt Transportens Innovationsnetværk (TINV).

8.3

Lufttransport Københavns Lufthavn er Nordens største trafikknudepunkt, og er dermed helt afgørende for forbindelsen mellem Skandinavien og resten af Verden. Samtidig har lufthavnen central betydning for Region Hovedstadens internationale tiltrækningskræft.

Især Københavns Lufthavns internationale flyforbindelser spiller en vital rolle for vore internationale virksomheder og for evnen til at tiltrække internationale investeringer, turisme og vidensarbejdere. Ikke blot for hovedstaden og Øresundsregionen, men faktisk for hele Danmark. - Region Hovedstaden (2012)

Lufthavnen huser i dag 60 flyselskaber med ruter til 140 destinationer, hvoraf 24 er interkontinentale. Passagertallet har i en årrække været i kraftig vækst, og i 2011 slog lufthavnen rekord med det hidtil højeste antal passagerer nogensinde: 22.725.517 (Københavns Lufthavne 2013). Dermed kan Københavns Lufthavn med luftfartstermer karakteriseres som en ”Large International Gateway” på linje med f.eks. Milano, Madrid og München. Dette er niveauet under verdens ca. 15 stærkeste lufthavne, der tæller f.eks. Frankfurt og London (Wichmann 2013). Københavns Lufthavn er desuden internationalt anerkendt, og blev i 2013 for 8. gang på 10 år kåret som Europas mest effektive lufthavn af Air Transport Research Society (Københavns Lufthavne 2013). I forhold til godstransport er flygodstransport vægtmæssigt meget begrænset sammenlignet med de andre transportformer. Til gengæld er det gods, der transporteres med fly, ofte højværdigods, såsom medicin, elektronikvarer og kritiske delkomponenter. Her tegner Københavns Lufthavn sig for langt størstedelen, i 2009 hele 96 % af den samlede flygodstransport til og fra Danmark (Transportministeriet 2011; Oxford Research 2012). DHL, som er én af verdens største virksomheder inden for fragt og logistik, har deres Nordeuropæiske hub (gods- og pakketerminal) i Københavns lufthavn. Lufthavnen er dagligt arbejdsplads for mere end 22.000 personer, hvoraf omkring 2000 er direkte beskæftiget i lufthavnen med sikkerhed, infrastruktur og forretning. Dertil kommer omkring 20.000 fra fly-, handling- og cargoselskaber, rejsebureauer, butikker samt servicevirksomheder (Københavns Lufthavne 2013). Yderligere

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

estimerer Wichmann (2013), at Københavns Lufthavn skaber omkring 30.000 inducerede jobs i form af f.eks. forbruger- og forretningsservice. Omsætningen fra lufthavnen er betydelig og stigende. Således steg omsætningen i perioden 2006-2011 fra 2,9 mia. kr. til 3,3 mia. kr. (Københavns Lufthavne 2013). Lufthavnen bidrager med stor værdi til regionen og aktiviteter både direkte og indirekte forbundet med lufttransport ser ud til at vokse. Dog er luftransport også et område som udsættes for skarp international konkurrence, herunder fra lufthavne i Berlin, Amsterdam og Helsinki. Der arbejdes derfor intenst på at fastholde en rolle i den internationale lufttrafik, bl.a. med store udbygninger til flere passagerer, baggage og flyruter. I lufthavnens strategiplan fremlægges desuden muligheden for på sigt at bygge en fjerde terminal (Woldbye 2012). Københavns Lufthavn anslår (2013), at der i perioden 2006 til 2011 i gennemsnit er investeret 745 mio. kr. årligt, hvilket er tæt på en fordobling i forhold til de foregående fem år. Udbygningen af lufthavnen er også udtryk for et politisk fokus på området. Den politiske interesse for lufttransport tydeliggøres yderligere i Region Hovedstadens Udviklingsplan (Region Hovedstaden 2012) samt gennem OPP-projektet ”Copenhagen Connected”, som arbejder målrettet på at tiltrække flere internationale flyruter til regionen. Markante virksomheder Københavns Lufthavne A/S, SAS Denmark, Primera Air Scandinavia A/S, Gate Gourmet Denmark A/S, DHL Aviation samt ST Aerospace Solutions (Europe) A/S er centrale virksomheder inden for lufttransport i regionen. Klyngeinitiativer og netværk Luftfartsområdet er ikke omfattet af klyngeinitiativer som sådan, men er til gengæld repræsenteret af flere centrale organisationer. Herunder findes f.eks. Brancheforeningen Dansk Luftfart (under DI Transport) samt Board of Airlines Representatives Denmark (BARD).

8.4

Smart transport Smart transport dækker overordnet over teknologier og andre tiltag, som bidrager til smartere, dvs. mere sikker, koordineret og dermed effektiv, brug af transportnetværket til gavn for mennesker og miljø. Der er tale om et område, som i den grad går på tværs af brancher og teknologier og forener aktører inden for alt fra by- og transportplanlægning, grøn teknologi, brugeradfærd, kommunikation mv. Aktiviteter inden for smart transport tæller f.eks. udvikling og udbredelse af ikkefossile transportformer, såsom elbiler, og effektivisering gennem bedre forbundne transportlinjer og parkeringsforhold. Et eksempel på en smart transport-løsning inden for søfart er Man Diesel & Turbo, som har udviklet en gasmotor, der giver markante CO2-reduktioner i forhold til konventionelle motorer (Maskinmesteren 2011).

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Smart transport er et område under udvikling, og som rummer et stort, internationalt potentiale. Erhvervs- og vækstministeriets Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger skriver i deres anbefalinger (2012b) omkring smart transport:

..velkendte forureningsproblemer, som f.eks. luft, støj, vand, kemi mv., [er] fortsat og i stigende grad vigtige miljømæssige udfordringer, hvor løsningerne kan skabes i danske virksomheder, som på en række områder er markedsledende inden for nye løsninger. For bæredygtig transport alene forventes det globale markedsvolumen at stige fra 180 mia. euro i 2005 til 350 mia. euro i 2020. - Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger (2012b)

Området har ligeledes politisk bevågenhed. Smart/bæredygtig transport indgår bl.a. i den Regionale Udviklingsplan for Hovedstadsområdet (2012), hvor cykling er omdrejningspunktet. I planen lægges der vægt på anlæg af flere cykelstier som middel til mindsket lokal miljøbelastning, mens knowhow om cykling fremhæves som potentielt eksportområde. I forbindelse med SPI-projektet er Copenhagen Capacity desuden i gang med en grundig analyse af erhvervets udbredelse i Region Hovedstaden med fokus på ITS (intelligente transportsystemer), citylogistik og alternative drivmidler (el, brint og biobrændstoffer). Markante virksomheder Da smart transport er så vidtfavnende et område, er der også stor variation i virksomhederne inden for feltet: Eksempler er MAN Diesel & Turbo, Københavns Delebiler, Schneider Electric samt tegnestuen Gehl Architects. Sidstnævnte har efter dansk forbillede bidraget til at anlægge cykelstier i New York og er dermed et eksempel på områdets internationale vækstpotentiale. Klyngeinitiativer og netværk Netværket Øresund EcoMobility og innovationsplatformen Öresund Smart City Hub er begge initiativer, som arbejder med udvikling af smarte, bæredygtige og klimavenlige transportløsninger i Region Øresund. Transportens Innovationsnetværk (TINV) er også relevant at nævne her, da netværket bl.a. arbejder med mobilitetsmanagement, elektrisk transport, citylogisk samt transportrelaterede miljøspørgsmål.

Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

9. Kreative erhverv Der er i litteraturen generelt enighed om, at Danmark med hovedstadsområdet i spidsen har en række styrkepositioner inden for kreative erhverv, som f.eks. mode og design, møbler og interiør, film og TV, arkitektur samt turisme (FORA 2010a; Oxford Research 2012; Erhvervs- og Vækstministeriet 2012d m.fl.). Dog er der stor forskel på, hvordan de kreative erhvervsområder defineres, kategoriseres og opgøres, ligesom de respektive områder typisk beskrives som selvstændige klynger hver især. I denne rapport italesættes de kreative erhverv som én samlet kreativ klynge, kendetegnet ved stor differentiering mellem forskellige erhverv.

De kreative industrier er den største globalt konkurrerende erhvervsklynge i København. - FORA (2011)

Der findes ikke opgørelser over det kreative erhvervsområde med Region Hovedstaden som geografisk enhed. FORA (2011) beskæftiger sig med kreative erhverv i Københavns Kommune. Tabel 9 illustrerer beskæftigelsesfordelingen i de forskellige brancher, der i FORAs analyse betragtes som ”kreative”.

Tabel 9. Antal beskæftigede i kreative brancher i Københavns Kommune, 2007 Kreative brancher

Antal beskæftigede

Software

19.500

Computerspil, sociale medier og web-tjenester

11.834

Reklamer

7.313

Media

6.261

Tv og radio

5.521

Mode

5.031

Film

4.581

Maleri og kunst

4.436

Arkitektur

4.058

Design

2.271

Musik og teater

2.271

Museer og gallerier

859

Kilde: FORA (2011)

Som det fremgår af tabellen, er det særligt de digitale kreative industrier i København, som markerer sig med mere end 40 % af beskæftigelsen. I alt var der i 2007 godt 74.000 personer beskæftiget i de kreative brancher i København. Medregnes ansatte i lokalt rettede samt offentlige kreative erhverv, såsom detailsalg af kreative produkter, underleverandører til kreative virksomheder samt offentligt ansatte på teatre, museer mv., var den samlede beskæftigelse på 140.000 personer, svarende til 15 % af den samlede beskæftigelse. Isoleres de kreative jobfunktioner rettet mod kreative industrier, var beskæftigelsen samlet set 33.000 personer (FORA 2011). FORA (2011) anslår desuden, at København ud af 20 europæiske storbyer er den fjerde mest specialiserede by inden for kreativ industri målt på beskæftigelse efter Stockholm, London og Oslo. Økonomiske data for det kreative område findes bl.a. hos Erhvervs- og Vækstministeriet (2013d). Dog skal det understreges, at der her benyttes en anden definition og kategorisering (f.eks. er møbler og interiør inddraget), ligesom opgørelsen gælder for hele landet, hvorfor tallene ikke direkte kan sammenholdes med ovenstående beskæftigelsestal. I 2010 havde de kreative erhverv i Danmark en samlet omsætning på lidt mere end 203 mia. kr., svarende til 6-7 % af den samlede omsætning i dansk erhvervsliv. Erhvervene med den største omsætning var hhv. mode og beklædning, indholdsproduktion, bøger og presse, møbler og interiør samt Radio og TV. Mode og beklædning alene tegnede sig med en omsætning på omkring 56 mia. kr. for godt 27 % af den samlede omsætning. Siden 2003 er den største vækst sket inden for design (60 %), mode og beklædning (49 %), film og video (46 %), kunst og kunsthåndværk (42 %) samt arkitektur (18 %). De kreative industrier er traditionelt et af Danmarks store eksporterhverv (Eksportrådet 2013). Således bidrager de med omkring 10 % til den samlede danske eksport, men der er stor forskel på eksportandelen mellem delområderne. Særligt mode og beklædning samt møbler og interiør står stærkt med en eksportandel på ca. halvdelen af omsætningen, mens eksportandelen for f.eks. kunst & kunsthåndværk er meget lille (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013d). Ifølge FORA (2011) regnes de kreative industrier blandt de mest innovative i Danmark, hvilket gavner både de kreative virksomheder og virksomheder i det øvrige erhvervsliv. Yderligere udtrykker de adspurgte kilder i FORAs analyse, at København har et godt iværksættermiljø for kreative virksomheder. Region Hovedstaden huser en række forskellige uddannelses- og vidensinstitutioner, som understøtter den kreative klynge. Heriblandt findes Det Kongelige Danske Kunstakademi, Københavns Universitet, DTU, Copenhagen Business School (særligt forskergruppen ”Imagine.. Creative Industries Research”), Danish Design Centre, Dansk Arkitektur Center, Det Danske Filminstitut samt Copenhagen Institute of Interaction Design.

De kreative erhverv er genstand for massivt politisk fokus både nationalt og regionalt. I forlængelse af arbejdet i Vækstteam for kreative erhverv • design lancerede regeringen i begyndelsen af 2013 sin vækstplan for området. Også initiativet Copenhagen Entertainment har i sin afsluttende fase udarbejdet en Vækstplan 2020 med særligt fokus på de digitale kreative erhverv (Copenhagen Entertainment 2012b).

Udenrigsministeriets Eksportråd har de kreative industrier som en ud af 6 ”prioritetssektorer”. Yderligere fremhæver partnerskabsaftalen mellem Vækstforum Hovedstaden og regeringen, lanceret maj 2013, de kreative erhverv som et af tre områder, der skal tilgodeses med styrkede vækstbetingelser. Markante virksomheder Virksomhedssammensætningen inden for den kreative industri er kendetegnet ved relativt mange små virksomheder, selvom billedet varierer mellem de forskellige delområder (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012d). Der findes dog også en række store og internationalt orienterede virksomheder i regionen, herunder TDC, IBM (software), IO Interactive (Computerspil), DR, Nordisk Film, Zentropa (film og tv), IC Companys, Pandora (mode og smykker), Royal Copenhagen (porcelæn), Kopenhagen Fur (pels) samt Egmont (forlagsbranchen). Klyngeinitiativer og netværk Der eksisterer en række initiativer og netværk inden for de forskellige områder under kreative erhverv, mens kun få forener hele det kreative område. Blandt dem findes Innovationsnetværket Dansk Lys og Dansk Lyd, Denmark Interactive (udløber af Copenhagen Entertainment og Computerspilzonen), Danish Fashion Institute (DAFI) samt Danske Designere (DD). I Roskilde ligger den offentlige, selvstændige institution Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, som frem til 2015 arbejder med forretningsudvikling i kreative virksomheder og bl.a. afholder den internationale konkurrence Creative Business Cup. Styrkepositioner i klyngen Inden for regionens kreative klynge findes 5 særlige styrkepositioner, hhv. mode og beklædning, lys, film og tv, arkitektur og design, computerspil samt turisme.

9.1

Mode og beklædning Aktiviteter inden for mode og beklædning har en lang historie i Danmark, og området kan med klyngetermer forstås som modent. Traditionelt var de danske beklædningsvirksomheder i høj grad lokaliseret i Midtjylland, men i dag er store dele af aktiviteterne og de toneangivende virksomheder koncentreret i hovedstadsområdet (Oxford Research 2012). Mode- og beklædningsområdet består af virksomheder, der fremstiller tøj, beklædning og andre relaterede produkter, f.eks. fodtøj, tasker, ure og smykker (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012d). Statistiske opgørelser på området varierer.

Forskellige analyser inddrager forskellige delbrancher (NACE-titler) og de forskellige kategoriseringer fremgår ikke altid klart. F.eks. anslår Eksportrådet (2013), at mode- og tekstilbranchen beskæftiger ca. 10.000 fuldtidsansatte i Danmark, mens Erhvervs- og Vækstministeriet (2013d) opgør den nationale beskæftigelse inden for mode til godt 14.400 fuldtidsansatte i 2010. Alternativt opgør FORA (2011), at København i 2007 havde 5031 personer beskæftiget inden for mode. Da der ikke findes regionale opgørelser på området, refereres i det følgende til Eksportrådets nationale opgørelse (2013). I 2010 havde mode- og beklædningsvirksomhederne i Danmark en samlet omsætning på omkring 56 mia. kr. Dette var udtryk for en stigning på godt 49 % i forhold til 2003. Virksomhederne er meget eksportorienterede, og omkring halvdelen af den samlede omsætning blev således hentet på udenlandske markeder. Eksempelvis producerer IC Companys A/S 9 tøjmærker, som eksporteres til mere end 40 lande verden over (IC Companys 2013). De vigtigste eksportmarkeder inden for mode er stadig de nordeuropæiske markeder med Tyskland, Sverige, Holland, Norge og Finland i spidsen. Til gengæld forventes 90 % af væksten de kommende år at ske udenfor Europa (Eksportrådet 2013). I Region Hovedstaden findes en række centrale forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt videnscentre inden for mode og beklædning, herunder Københavns Erhvervs Akademi (KEA), Margretheskolen, BEC Design, Fashion Design Akademiet, Kunstakademiets Designskole, Dansk Design Center samt Center for Responsible Design. CBS’ Centre for Corporate Sociale Responsibility forsker ligeledes i CSR og forretningsmodeller inden for modebranchen. Mode- og beklædningsområdet oplever i disse år stigende erhvervspolitisk opmærksomhed, og initiativer som den store halvårlige begivenhed, Copenhagen Fashion Week, bidrager til at brande København som modeby (Oxford Research 2012). Området understøttes af Innovationsnetværket Livsstil – Bolig og Beklædning og er blandt de erhverv med særligt vækstpotentiale, som fremhæves i Vækstplan for kreative erhverv • design. I de senere år har modebranchen fokuseret mere og mere på bæredygtighed, og denne tendens understøttes med regeringens Omstillingsfond, hvor bl.a. modevirksomheder kan søge midler til at gøre deres forretning mindre ressourcekrævende.

Dansk mode er et stærkt eksporterhverv. Det skal vi holde fast i samtidig med, at vi gør det nemmere for virksomhederne at vælge grønt. - Annette Vilhelmsen, forh. Erhvervs- og Vækstminister. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet (2013e)

Markante virksomheder Der findes en række toneangivende modevirksomheder i regionen, herunder Pandora, Bruuns Bazar, IC Companys, Day Birger et Mikkelsen, Republic of Fritz Hansen, Normann Copenhagen og Kopenhagen Fur.

Klyngeinitiativer og netværk Aktørerne inden for mode og beklædning i Region Hovedstaden er forenet gennem forskellige netværk såsom Danish Fashion Institute (DAFI) og Danske Designere (DD). DAFI var i perioden 2009-2011 initiativtager og projektholder for Modezonen, som søgte at samle og skabe vækst i den danske modebranche gennem netværksog vidensdelingsaktiviteter (Danish Fashion Institute 2011). Yderligere understøttes virksomhederne af Innovationsnetværket Livsstil – bolig og Beklædning samt nyhedssitet Fashion Forum, som samler og deler nyheder og viden relevant for modeindustrien. Erhvervet har desuden nogle stærke brancheorganisationer, som også arbejder med vidensdeling og netværksaktiviteter, hhv. Wear og Dansk Mode og Textil. Nordic Fashion Association, grundlagt i 2008, er en forening af 5 nordiske modeorganisationer, fra hhv. Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, som arbejder med udbredelse af social og miljømæssig ansvarlighed i modebranchen. Organisationen står bl.a. bag topmødet, Copenhagen Fashion Summit, samt projektet Nordic Initiative, Clean & Ethical (NICE).

9.2

Lys Lys fremhæves i flere kilder som et erhvervsområde under udvikling og med stort udviklingspotentiale (Region Hovedstaden 2010; Oxford Research 2012 m.fl). Mens produktionen af forskellige former for lysprodukter næsten udelukkende befinder sig på Fyn og i Jylland, er danske kompetencer inden for forskning, udvikling, design, rådgivning og vidensservice i høj grad koncentreret i hovedstadsområdet (Region Hovedstaden 2010). Lysteknologi anvendes inden for mange forskellige områder, herunder facadebelysning, event og underholdning, industriel belysning, kontor- og institutionsbelysning samt belysning i hjemmet. I en kortlægning af lyd- og lyssektorerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland fra 2010 identificeredes 257 virksomheder i hovedstadsområdet, som helt eller delvist anvender lysteknologi eller viden herom i deres produkter og/eller services (Kultur & Kommunikation 2010). Der er således tale om et endnu relativt lille område. Med udgangspunkt i tre centrale branchekoder vurderes i samme analyse, at Region Hovedstaden i 2007 havde ca. 6.350 beskæftigede med lys, og at lysvirksomhederne samme år havde en omsætning på lidt mere end 9 mia. kr. Dog skønnes de reelle værdier at være langt højere, da lyssektoren breder sig over 50 mulige branchekoder. Udover eksport af lysarmaturer (”lamper”) har lysvirksomhederne ikke nogen nævneværdig eksport. Til gengæld vurderes det, at det internationale marked i for nye lysprodukter vil være stigende kraftigt takt med nye krav til energieffektivitet i både EU og USA (Kultur & Kommunikation 2010). På lysområdet har hovedstadsområdet særlige styrker inden for forskning og udvikling, dagslysproduktion (især gennem Velux), produktdesign, rådgivning og

vidensservice, professionelle brugere/kunder, udlejning og løsningsdesign samt events og oplevelsesvirksomheder (Kultur & Kommunikation 2010). Sidstnævnte kompetencer skal ses i forbindelse med regionens mange avancerede slutbrugere inden for f.eks. film og tv samt teater- og koncertvirksomhed. Blandt dem findes Danmarks Radio, VEGA, Bella Center, Parken, Operaen m.fl. (Oxford Research 2012). Der findes en række forsknings- og uddannelsesinstitutioner i regionen, som fokuserer på lysområdet. De centrale er DTU, Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, DELTA samt Teaterskolen. Desuden lancerer Aalborg Universitet, København i 2014 en ny kandidat uddannelse med specialisering i Lighting Design. Dog er der ifølge organisationen Dansk Center for Lys forsat behov for en tværfaglig lysuddannelse i hovedstadsområdet (Dansk Center for Lys 2012). Erhvervsområdet lys tiltrækker nogen politisk opmærksomhed, hvilket bl.a. har ført til oprettelsen af Innovationsnetværket Dansk Lys, som gennem diverse projekter og arrangementer søger at understøtte vidensudveksling, samarbejde og udvikling blandt lysaktørerne. Markante virksomheder Region Hovedstaden rummer en del markante virksomheder, som beskæftiger sig med lys og belysning, herunder Louis Poulsen Lighting, Møller + Rothe, Focus Lighting, Grontmij, Philips Lighting, Rambøll, ÅF Lighting, COWI, Velux samt MOE. Dertil kommer en række fremtrædende lysdesignere, bl.a. Jesper Kongshaus, Bjarne Schläger, Gunver Hansen og Kim Borch. Arkitektvirksomheder arbejder typisk også aktivt med belysning, selvom de fleste især fokuserer på dagslys. Klyngeinitiativer og netværk Aktørerne inden for lys og belysning understøttes af Innovationsnetværket Dansk Lys. Videnscentret Dansk Center for Lys spiller desuden en central rolle som formidler af viden om lyskvalitet og energieffektivitet gennem kurser, medlemsmøder, konferencer, netværksaktiviteter, publikationer mv. Yderligere afholder centret en årlig konference, Lysets Dag, og uddeler hvert år Den Danske Lyspris. Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer, (FABA) forener 35 markante belysningsarmaturproducenter og -importører i Danmark, heraf en stor del i hovedstadsområdet. I Roskilde har Center for Kulturog Oplevelsesøkonomi ligeledes enkelte projekter, som beskæftiger sig med lys og lysdesign.

9.3

Film og TV Produktionen af film, og senere af tv-udsendelser, har en lang historie i hovedstadsområdet. Nordisk Film i Valby, grundlagt i 1906, er således et af verdens ældste fungerende filmselskaber (DFI 2013). Filmselskabet har gennem årene udgjort en hjørnesten i udviklingen af det danske film og tv-erhverv, som særligt siden midten af 1990’erne også har nydt international anerkendelse i Europa og i nogen grad også USA (Oxford Research 2012).

Særligt i de senere år har en række danske film og tv-serier fået stor udenlandsk succes blandt såvel anmeldere som publikum, herunder f.eks. Nicolas Winding Refns ”Drive”, Susanne Biers ”Hævnen”, Thomas Vinterbergs ”Jagten” samt dramaserierne ”Borgen” og ”Forbrydelsen”. Nogle steder hævdes det, at der er tale om en regulær guldalder (F.eks. Vækstteam for Turisme og Oplevelser 2013). Dermed kan film og tv-erhvervene betegnes som en internationalt konkurrerende styrkeposition i regionen. Der er forskellige måder at opgøre erhvervene på. FORA (2011) benytter sig af en bred definition, som bl.a. inkluderer produktion af udstyr til radio, tv og film. I denne analyse anslås, at Københavns Kommune i 2007 havde 5,521 personer beskæftiget med tv og radio, mens 4,581 var beskæftiget med film. Copenhagen Entertainment og Producentforeningen (2012) har lavet en optælling af erhvervenes kernevirksomheder, dvs. de virksomheder som er direkte involverede i produktionen af film og tv-udsendelser. I dette studie fremgår det, at Danmark i 2011 havde 114 filmvirksomheder, hvoraf 90 % var lokaliseret i Region Hovedstaden. Virksomhederne havde samlet set 403 ansatte (årsværk), svarende til et fald i beskæftigelsen på 20 % siden 2009. Til sammenligning fandtes samme år 118 tv-virksomheder i Danmark, hvoraf 79 % var lokaliseret i Hovedstadsområdet. 803 personer var beskæftiget i virksomhederne, svarende til en stigning på ca. 20 % siden 2009. Virksomhedssammensætningen i film- og tv-erhvervene er karakteriseret ved få store virksomheder og mange mindre virksomheder. Således havde blot 35 ud af i alt 232 film- og tv-virksomheder en omsætning i 2011 på mere end 7,5 mio. kr. 56 virksomheder havde en omsætning på mellem 1 og 7,5 mio. kr., mens størstedelen, 130 virksomheder, havde en omsætning på mindre end 1 mio. kr. (Copenhagen Entertainment og Producentforeningen 2012). De danske film og tv-virksomheder havde samme år en samlet omsætning på godt 2 mia. kr. Dette er udtryk for en stigning i omsætning siden 2009, men stigningen ses hovedsageligt blandt tv-producenterne, som samlet set oplevede en omsætningsvækst på 58 % i perioden 2009-2011. Film- og tv-virksomhederne engagerer sig internationalt, selvom det største marked for danske film- og tv-produktioner fortsat er det nationale. Således blev omkring 345 mio. kr. ud af de ca. 2 mia. kr. hentet på udenlandske markeder i 2011, svarende til omkring 17 %. Udover direkte salg til udlandet finansierer og producerer de audiovisuelle erhverv i høj grad på tværs af landegrænser. I en spørgeskemaundersøgelse fra 2012 blandt mere end 90 virksomheder inden for film og tv svarede mere end 2/3 af de adspurgte, at de var engageret i internationale aktiviteter (Copenhagen Entertainment 2012a). På uddannelses- og forskningssiden huser regionen en række centrale institutioner, herunder Det Danske Filminstitut, Super16, Den Danske Filmskole, Kort og Dokumentarfilmskolen, Institut for Film & Medievidenskab ved Københavns Universitet samt dele af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Film- og tv-erhvervene er genstand for stigende offentlig opmærksomhed og politisk interesse. København huser hvert år flere begivenheder med aktørerne inden for film og tv som omdrejningspunkt, herunder CPH:PIX, CPH:DOX, MIX Copenhagen, Buster Filmfestival, Copenhagen Shortfilm Festival samt Copenhagen tv-festival. Filmerhvervet var desuden i fokus Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi fra 2007, ligesom både film og tv indgik i arbejdet i Vækstteam for kreative erhverv • design. Dertil kommer initiativer som Øresund Film Commission samt den nyligt etablerede Copenhagen Film Fund, som skal bidrage til at trække udenlandske film- og tv-produktioner til hovedstadsområdet. Markante virksomheder DR, TV2, Zentropa og Nordisk Film TV A/S er de afgørende virksomheder inden for film og tv (Oxford Research 2012). Klyngeinitiativer og netværk Filmbyen i Hvidovre, som huser en række centrale virksomheder inden for film og tv, kan forstås som et klyngeunderstøttende initiativ. Derudover er det endnu småt med klyngeinitiativer på området, hvilket kan skyldes, at film- og tv-produktion endnu er nogle relativt små erhverv. Området understøttes yderligere af forskellige foreninger og netværk, herunder Danmarks Filmakademi, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Film- og TV-arbejderforeningen samt Producentforeningen.

9.4

Arkitektur og design Dansk design har længe været et stærkt internationalt brand samt et betydeligt eksportområde, som oplever stadig vækst. Mens danske arkitekter også nyder international anerkendelse er erhvervet typisk rettet mod hjemmemarkedet. I de senere år har dansk arkitektur dog oplevet stigende opmærksomhed fra udlandet, og særligt bæredygtig arkitektur spås et stort vækstpotentiale (Regeringen 2013). Hovedstadsområdet har med sin koncentration af designere og arkitekter en klar styrkeposition på dette område. Arkitektur og design er et bredt erhvervsområde, som på arkitekturområdet dækker selvstændige arkitekter, som tegner f.eks. parcelhuse og opgaver af lignende format samt tegnestuer, som påtager sig større projekter i Danmark og udlandet. Designområdet består, udover selvstændige designere med egen produktion, af virksomheder som beskæftiger sig med f.eks. kommunikationsdesign, grafisk design og industrielt design til andre virksomheder og organisationer. Yderligere er arkitektur og designerhvervene repræsenteret gennem et stigende antal konsulent- og rådgivningsvirksomheder (Eksportrådet 2013). FORA (2011) anslår, at Københavns Kommune i 2007 havde lidt mere end 4000 beskæftigede inden for arkitektur samt nær 2300 inden for design. Dog vurderes i samme analyse, at antallet af designere i København sandsynligvis nærmede sig 4000, idet statistiske opgørelser ikke inkluderede enkeltmandsvirksomheder og freelancebeskæftigede. På nationalt plan er beskæftigelsen inden for arkitektur og

design i 2010 opgjort til i alt 7210 årsværk (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013d). Overordnet indikerer tallene, at der er tale om et mindre erhvervsområde sammenlignet med mange andre erhverv i Danmark - og andre styrkepositioner i regionen. Også på omsætningssiden er arkitektur og design nogle relativt små erhverv. På nationalt plan havde de i 2010 en samlet omsætning på nær 10 mia. kr., hvoraf arkitektur tegnede sig for ca. 57 %. Dog er det designområdet, som i perioden 2003-2010 har haft den største omsætningsvækst – 60 % mod 19 % inden for arkitektur (Vækstteam for kreative erhverv • design 2012). Eksporten inden for både arkitektur og design er relativt lille, men stigende. Dette tilskrives bl.a. den globale velfærdsstigning med stigende efterspørgsel på kvalitets- og designprodukter til følge samt den grønne agenda og stigende efterspørgsel efter energieffektive produkter (Regeringen 2013). Således var dansk arkitektureksport i 2011 580 mio. kr., en stigning på 42 % siden 2009. Dog er det det pt. blot 10-12 større danske arkitektfirmaer, som konkurrerer på den globale scene (Eksportrådet 2013). Designområdet tegnede sig i 2010 for en eksport på lidt mere end 1 mia. kr. (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013d). Region Hovedstaden huser en række centrale institutioner inden for uddannelse og forskning på arkitektur- og designområdet. Blandt de vigtigste er Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, Københavns Erhvervsakademi (KEA), Det Kongelige Danske Kunstakademi, Københavns Universitet (herunder bl.a. institut for Skov & Landskab), Aalborg Universitet i København (herunder bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut), IT-Universitetet, DTU samt den fælles forskningsdatabase READ - Research in Architecture, Design & Conservation. En gennemgående trend inden for såvel arkitektur som design er det stigende fokus på bæredygtighed. Det kommer konkret til udtryk gennem virksomhedernes stigende brug af genbrugsmaterialer, mindskelse af affald ved produktion samt energieffektive designs – i arkitekturen f.eks. ved integration af regnvand, dagslys og solcelleenergi. Endvidere uddeles den største internationale designpris, INDEXprisen, i København hvert andet år. Prisen gives til udviklerne af de bedste bæredygtige designs og designprocesser inden for 5 kategorier: Body, Home, Work, Play og Community. Områderne arkitektur og design er genstand for betydelig og stigende politisk interesse. Blandt indsatsområderne i den nyligt lancerede Vækstplan for kreative erhverv • design, er bl.a. en ny national arkitekturpolitik med fokus på bæredygtighed, internationalisering og vækst. Desuden fremsættes en ønske om, at København skal være vært for World Design Capital 2016/2018.

Danmark skal være et internationalt vækstcenter for arkitektur, mode og design. - Regeringen (2013)

Et nyere initiativ er konsortiet Dansk Design- og Arkitektur Initiativ (DanishTM), som blev stiftet i 2012 på opfordring af Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet og Kulturministeriet. Konsortiet har som overordnet formål at øge kendskabet til dansk design, mode og arkitektur internationalt og udvikle Danmarks brand som design- og arkitektursamfund (Dansk Design- og Arkitektur Initiativ 2013). Markante virksomheder Region Hovedstaden er hjemsted for en række store spillere inden for arkitektur og design, herunder Bjarke Ingels Group, Rosendahl Design Group, Republic of Fritz Hansen, Gehl Architects, Paustian, 3XN, Royal Copenhagen, Henning Larsen Architechts, Georg Jensen, Rubow Arkitekter, Microsoft Denmark, White Arkitekter samt People Group. Klyngeinitiativer og netværk Arkitektur og design omfattes af en række netværk og initiativer, hvoraf mange er lokaliseret i hovedstadsområdet. Blandt dem er DI Netværk Design, som er et mindre netværk for ledere af virksomheder med designaktiviteter samt Byens Netværk, der er en medlemsbaseret forening for aktører inden for bygge- og ejendomsbranchen. Flere af landets innovationsnetværk har aktiviteter inden for arkitektur og design, herunder Innovationsnetværk for Energieffektivt og Bæredygtigt Byggeri (InnoBYG), Innovationsnetværket Livstil – Bolig og Beklædning samt Innovationsnetværk for Miljøteknologi (Inno-MT). Innovationsnetværket for Vidensbaseret Oplevelsesøkonomi (InViO), der dog har sekretariat i Aalborg, har også aktiviteter inden for området. Arkitektur- og designområdet er ligeledes organiseret gennem en række foreninger, herunder Danish Design Association, Danske ARK, Danske Designere, Arkitektforeningen samt Danske Landskabsarkitekter. Onlineplatformen Dansk Dynamit er en åben platform, hvor designere og designinteresserede kan dele deres viden og ideer.

9.5

Computerspil Computerspil-erhvervene findes i krydsfeltet mellem IKT og kreative erhverv, og der findes derfor også et vist overlap med film- og tv-branchen i forhold til bl.a. anvendte teknologier. Det kan derfor være svært at afgrænse området, men overordnet er der tale om aktiviteter direkte forbundet med spiludvikling, programmering og udgivelse af computerspil. Copenhagen Entertainment og Producentforeningen (2012) anslog, at computerspilbranchen i Danmark i 2011 bestod af 125 kernevirksomheder. Alternativt vurderer Marklund (2012), at der i Danmark findes 152 virksomheder med i alt 984 ansatte, som arbejder med spiludvikling eller på anden vis arbejder direkte med udgivelse af computerspil. I samme studium fremgår det, at industrien er stærkt koncentreret i Københavnsområdet, som med 98 virksomheder og 732

ansatte huser langt størstedelen af aktiviteterne. Overordnet er der altså tale om en relativt lille branche, som endvidere primært består af små virksomheder med få ansatte og lav omsætning (Kulturministeriet et al 2011). Dog er både antallet af virksomheder og personer beskæftiget inden for feltet steget markant i løbet af de seneste år, hvorfor kun få af virksomhederne er mere end 5 år gamle (Marklund 2012). I 2011 havde de danske computerspilvirksomheder en samlet omsætning på 429,3 mio. kr., hvoraf eksporten udgjorde ca. 240 mio. kr., altså mere end halvdelen (Copenhagen Entertainment og Producentforeningen 2011). Det er dermed et yderst eksportorienteret område. Omkring 65 % af computerspilvirksomhederne har aktiviteter i udlandet (Copenhagen Entertainment 2012). Denne markante internationaliseringsgrad hænger bl.a. sammen med, at udviklingen af store spil foregår uden for Danmark, og danske virksomheder i udpræget grad leverer specialiseret software og andre teknologier til større, ofte amerikanske, spiludviklere. Ifølge Marklund (2012) er de fleste spiludviklere i Danmark beskæftiget med hhv. ”entertainment games”, ”AAA games” og ”serious games”. Især er der tale om spil og andre applikationer til mobile enheder (smart phones, tablets), som globalt er et hastigt voksende marked. Computerspilfeltet spås en lys fremtid, men er også udfordret på flere områder. Bl.a. har de unge virksomheder svært ved at tiltrække risikovillig kapital og den skarpe internationale konkurrence betyder, at en del af den danske arbejds- og idékraft flytter til udlandet (Copenhagen Entertainment 2012; Kulturministeriet et al 2011).

Udfordringen for kreative brancher er ofte, at det kan være vanskeligt for en potentiel investor at vurdere sandsynligheden for at det lykkedes. Ikke mange ville have forudset, at det at kaste med fugle (Angry Birds) ville blive en verdensomspændende succes. - Kulturministeriet et al (2011)

På uddannelsessiden er danske institutioner særligt fokuserede på visuelle aspekter i spiludvikling, herunder grafik og animation. I hovedstadsområdet fremhæves Københavns Universitet, Filmskolen, DTU, Truemaxx Academy, Aalborg Universitet København, IT-Universitetet og sammenslutningen Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning (DADIU) (Marklund 2012). Computerspilområdet er på linje med andre kreative erhverv i det politiske søgelys. Spiludviklerne er f.eks. omfattet af Vækstplan for kreative erhverv • design (Regeringen 2013) samt foreningen Interactive Denmark, der er en udløber af de tidligere initiativer Copenhagen Entertainment og Computerspilzonen. Markante virksomheder Computerspil er generelt kendetegnet ved små virksomheder, hvorfor kun enkelte markerer sig i særlig grad - blandt dem især IO Interactive.

Klyngeinitiativer og netværk Computerspilområdet er genstand for en række initiativer, herunder projekterne Computerspilzonen og Copenhagen Entertainment, som nu er afsluttede. Erfaringerne fra de to projekter viderebringes i foreningen Interactive Denmark. Dansk Spilråd og brancheorganisationen Producentforeningen er yderligere vigtige aktører på området, ligesom DI ITEKs Netværk for ophavsret.

9.6

Turisme Turisme spiller en vigtig rolle i dansk økonomi og er samtidig et område, som fremhæves i flere danske klyngestudier (FORA 2010a; Oxford Research 2012 m.fl). I Region Hovedstaden har turismeerhvervet en lang historie og er fortsat af stor betydning i dag. Visit Denmark (2013) vurderer, at Region Hovedstaden er den største turismeregion i landet målt på både antal beskæftigede inden for turismeerhvervene og på omsætning. Dermed er der tale om en regional styrkeposition. Traditionelt er København destination for storbyturisme, mens regionens nordligere og kystvendte områder i høj grad tiltrækker kystturisme. I de senere år har regionen, og København i særdeleshed, opbygget en position som destination for konference-, event- og krydstogtturisme (Oxford Research 2012). Turisme er et vanskeligt definerbart erhvervsområde, fordi det breder sig over både en række oplevelseserhverv som f.eks. kulturoplevelser, gastronomiske oplevelser, forlystelser og sportsbegivenheder samt en række relaterede erhverv, såsom transport, finans og forsikring samt detailhandel. Samtidig henter de respektive erhverv blot dele af deres omsætning fra turisme, da også lokale forbrugere gør brug af de forskellige produkter og services. Erhvervs- og Vækstministeriet (2012e) afgrænser markedet for turisme og oplevelsesøkonomi således:

Overnatningssteder, herunder f.eks. hoteller, konferencecentre, ferieboliger, campingpladser mv.

Transportvirksomheder, herunder f.eks. togtransport, rutebuskørsel, metro, taxikørsel, turistkørsel, søtransport, ruteflyvning, biludlejning mv.

Rejseservice, herunder f.eks. rejsebureauer, rejsearrangører og reservationstjenester mv.

Restauranter og øvrige spisesteder, herunder pizzeriaer, grillbarer, isbarer, eventcatering, caféer, værtshuse, diskoteker mv.

Kultur og forlystelser, herunder f.eks. museer, zoologiske haver, sportsaktiviteter, forlystelsesparker, lystbådehavne og andre forlystelser og fritidsaktiviteter

Derudover breder turisternes forbrug sig også til øvrige erhverv, herunder fødevareindustrien, benzin og andre brændselsprodukter, fremstillingsindustrien og detail- og engroshandel

Virksomhedsstrukturen inden for turismeområdet er præget af mange små virksomheder (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012e). På nationalt plan var den såkaldte ”turismeafledte beskæftigelse” i 2011 på nær ved 120.000 fuldtidsansatte i alt, mens den samlede omsætning genereret af turister – ”turismeforbruget” estimeredes til at være på mere end 82 mia. kr. (Vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi 2013). Region Hovedstaden tegnede sig samme år for 46.000 fuldtidsansatte og en omsætning på 32,1 mia. kr., begge dele svarende til næsten 40 % af de samlede værdier for hele landet. På kommunalt plan er København uden sammenligning den kommune, som har det største turismeforbrug, men også Bornholm og Helsingør er blandt top 10 (Visit Denmark 2013a). Dette hænger bl.a. sammen med, at storbyog erhvervsturister i gennemsnit forbruger 2-3 gange så meget som kystturister. Ser man på andelen af beskæftigede inden for turisme i forhold til den samlede beskæftigelse i regionens kommuner, er det især Bornholm, Gribskov og Helsingør, som markerer sig (Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi 2013). Danske turister står for lidt mere end halvdelen af turismeforbruget i Region Hovedstaden, efterfulgt af turister fra Sverige, Norge, Tyskland og USA. I 2011 havde udenlandske turister i regionen et samlet forbrug på ca. 15 mia. kr. Dette kan ligeledes forstås som eksport, idet udenlandske turisters forbrug svarer til eksport af danskproducerede varer, services eller oplevelser. Således udgjorde turisme 3,6 pct. af den samlede danske eksport i 2011 (Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi 2013; Visit Denmark 2013b). Turisme er globalt set i vækst, hvilket især hænger sammen med en kraftig stigning i udgående turisme fra nye vækstmarkeder i Asien og Rusland (Erhvervsog Vækstministeriet 2012e). Yderligere har disse turister typisk et højere døgnforbrug end den gennemsnitlige turist. I lyset af denne globale udvikling vurderes det generelt, at turismeområdet i Danmark, på trods af udfordringer med bl.a. højt prisniveau, lav produktivitetsudvikling samt lavt serviceniveau, har et stort vækstpotentiale.

Der er et stort internationalt vækstpotentiale for dansk turisme, som Danmark har mulighed for at realisere. - Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi (2013)

Særligt hovedstadsområdet spås en lys fremtid, idet væksten i den globale turisme særligt sker inden for storbyturisme. Dette afspejler sig allerede ved en todeling i udviklingen af dansk turisme, hvor det i en årrække samlet set er gået tilbage for turismen, mens Københavnsområdet har oplevet markant vækst inden for især storbyturisme, krydstogtturisme og erhvervsturisme. I perioden 2008-2012 oplevede København en stigning i antallet af udenlandske overnatninger på 8,4 %

og er på dette område blandt de mest vækstende byer i Europa (Vækstteam for Turisme og Oplevelser 2013).

Der ligger et stort potentiale i at promovere København som en moderne storby. Den moderne storbyferie er generelt den mest populære ferietype. - Visit Denmark (2013c)

I Hovedstadsområdet findes en række institutioner, som arbejder med uddannelse og forskning inden for turisme, herunder Copenhagen Business Academy, Hotel- og Restaurationsskolen, Copenhagen Business School samt Aalborg Universitet, København. Center for Regional- og Turismeforskning, der har afdelinger på Bornholm såvel som i København, fokuserer på udkantsområder i Danmark og Udlandet. Uden for regionen udbyder også Roskilde Universitet uddannelse og forskning inden for turisme, organiseret omkring Center for Oplevelsesforskning (Gyimóthy et al 2012). Turismeområdet nyder stor politisk interesse i disse år, senest konkretiseret ved regeringens Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi, som i januar 2014 blev fulgt op af Vækstplan for Dansk Turisme (Erhvervs- og Vækstministeriet 2014). Interessen viser sig yderligere i form af en række primært offentligt finansierede organisationer, som arbejder med turismeudvikling. Visit Denmark markedsfører hele Danmark som turistdestination, mens de regionale turismeudviklingsselskaber Wonderful Copenhagen, Destination Bornholm samt Visit Nordsjælland arbejder fokuseret med turismeudvikling i Region Hovedstaden. Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer– og deltagerevents. Også OPP-projektet ”Copenhagen Connected”, som arbejder på at tiltrække internationale flyruter til København, er værd at bemærke i denne sammenhæng (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012e). Markante virksomheder Turismeområdet er karakteret ved få store og mange mindre virksomheder. Blandt de markante virksomheder i regionen er bl.a. Tivoli, Parken, Bella Center, Københavns Lufthavne, Scandic samt First Hotels. Klyngeinitiativer og netværk Der eksisterer en række netværk og klyngeinitiativer med relevans for turismeområdet. Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation, som arbejder for at fremme og udvikle erhvervsog ferieturismen i Region Hovedstaden gennem f.eks. tiltrækning og koordination af begivenheder, bedre international tilgængelighed samt stærk branding af København. Wonderful Copenhagen er desuden hovedpartner i det treårige projekt Øresund Event Center, som understøtter og servicerer eksisterende regionale og kommunale eventorganisationer på begge sider af Øresund. Endnu et initiativ er Turisterhvervets Samarbejdsforum (TS), som er et ikkeformaliseret netværk bestående af organisationer/foreninger inden for det primære turisterhverv. Dertil kommer Dansk Turismeforskernetværk, som er et relativt nyt

netværk af turismeforskere, som udover det interne samarbejde fokuserer på dialog med turismeerhvervet. Uden for regionen findes bl.a. foreningen af de største turistdestinationer i Danmark, Danske Destinationer, samt interesseorganisation Dansk Turismefremme, som bl.a. faciliterer Netværk for Fremtidens Turismefremme, der har digitalisering i turismeudviklingen som omdrejningspunkt. Dertil kommer Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) i Roskilde, samt Innovationsnetværket for Vidensbaseret Oplevelsesøkonomi (InViO) med sekretariat i Aalborg (men med partnere på både Roskilde Universitet samt på GTSinstituttet Teknologisk Institut i Taastrup).

10. Fødevarer Med historiske rødder i landbruget og fiskeriet har Danmark i dag et stærkt og internationalt orienteret fødevareerhverv. Dette er ifølge talrige kilder (FORA 2010b; Landbrug og Fødevarer 2012 m.fl.) den overordnede konklusion, men der er stor forskel i måden at anskue fødevareområdet på. Dette gælder bl.a. i forhold til de erhverv, som inddrages i analyserne, samt analysernes geografiske skala. Desuden bruges begrebet ”fødevareklynge” både i forhold til Danmark som helhed, til Region Midtjylland, Region Syddanmark samt for Øresundsregionen. I denne rapport bruges begrebet i relation til Region Hovedstaden, som huser en række store fødevarevirksomheder og har stærke kompetencer inden for bl.a. ingredienser til fødevarer og fødevareoplevelser. Dog kan det naturligvis diskuteres, om ikke der i højere grad er tale om, at regionen huser fødevareaktører, som er en del af en klynge på større skala. Det har ikke været muligt at finde studier, som direkte har Region Hovedstaden som fokus. I forsøget på alligevel at opnå en forståelse er følgende beskrivelse derfor bygget op med udgangspunkt i analyser på andre geografiske niveauer. Øresund Food (2011) samt Oxford Research (2012) vurderer, at der findes en moden fødevareklynge i Øresundsregionen. På den danske side er primærproduktionen af f.eks. sukkerroer, frø, gulerødder og kartofler koncentreret i Syd- og Vestsjælland, mens hovedstadsområdet domineres af fødevareindustrivirksomheder og underleverandører hertil. Den danske fødevaresektor er generelt domineret af et mindre antal store og globale virksomheder, bl.a. mejerier, slagterier, bryggerier og enzym/ingrediensvirksomheder med meget store markedspositioner. Dertil kommer et stort antal små og mellemstore fødevarevirksomheder (Vækstteam for Fødevarer 2013). Denne virksomhedsstruktur formodes ligeledes at gøre sig gældende i Region Hovedstaden. Øresund Food (2011) arbejder med et klyngeperspektiv og forsøger i deres analyse at inddrage så store dele af værdikæden som muligt – ”fra jord til bord”. Analysen beskriver klyngen som bestående af virksomheder inden for hhv. landbrug, fødevareproduktion, ingrediensindustri, fødevareservice, maskineri og udstyr til fødevareindustrien, pakning, last og transport af fødevarer, materialegenanvendelse samt engrossalg. Dertil kommer detailsalg af fødevarer, restauration og catering. I samme analyse anslås det, at Region Sjælland beskæftiger 41.876 personer inden for fødevarer. Heraf arbejder godt 62 % direkte med produktion af føde- og drikkevarer samt fødevareservice. Medtages engros- og detailsalg samt restauration og catering er den samlede beskæftigelse på 110.674 personer. Tallene menes dog reelt at være større, da virksomheder inden for ingredienser, fødevaremaskiner samt genanvendelse er dårligt repræsenterede i data. Dette er

værd at bemærke, da Region Hovedstaden netop huser store virksomheder, der helt eller delvist arbejder med produktion af ingredienser, f.eks. Chr. Hansen, DuPont Danisco samt Novozymes. På landsplan omsætter fødevarevirksomheder for mere end 350 mia. kr. årligt (Landbrug og Fødevarer 2012). Yderligere er fødevaresektoren generelt meget eksportintensiv. To tredjedele af den danske fødevareproduktion eksporteres, og danske produkter er repræsenteret på over 150 forskellige udenlandske markeder. Dermed tegnede Danmark sig i 2012 for en samlet eksport på 148 mia. kr., svarende til ca. 2 % af den samlede globale fødevareeksport. Bacon og skinke er med 30 % af verdensmarkedet den største enkeltvare. Derefter kommer andre landbrugsvarer som korn, mælk, ost og skind samt forarbejdede fødevarer som øl, chokolade, fedtstoffer og enzymer. Eksporten fra Region Hovedstaden udgøres især af disse forarbejdede fødevarer. Yderligere eksporteres også en del fisk og fiskeriprodukter samt maskiner til anvendelse i agroindustrien. Nærmarkederne med Tyskland, Storbritannien og Sverige i spidsen, er fortsat de største importører, men eksporten til nye vækstmarkeder i Asien, Afrika og Mellemøsten er stigende (Vækstteam for Fødevarer 2013; Erhvervs- og Vækstministeriet 2012f). Erhvervs- og Vækstministeriet (2012f) vurderer, at den danske fødevaresektor er blandt de mest videnstunge på verdensplan. Dette viser sig bl.a. ved udpræget høj patentaktivitet inden for bioteknologi samt enzymer til brug i fødevarefremstillingen, konservering og ingredienser sammenlignet med de øvrige OECD-lande. En stor del af forsknings- og udviklingsaktiviteterne på disse områder foregår i Region Hovedstaden, som huser en række centrale forskningsinstitutioner i både offentligt og privat regi. Vækstteam for Fødevarer (2013) fremhæver, at Danmark er internationalt kendt for fødevareproduktion af ensartet og høj kvalitet, høj fødevaresikkerhed og sporbarhed, et højtkvalificeret veterinært beredskab samt stærk integration og koordination mellem forskellige aktører i værdikæden. Desuden vurderer teamet, at det danske fødevareerhverv har særligt globalt vækstpotentiale inden for ressourceeffektive produktionsløsninger og fødevareprodukter, sunde fødevarer (herunder viden og knowhow) samt økologiske fødevarer. Fødevareerhvervet nyder stor politisk interesse og har været genstand for en række forskellige initiativer, herunder Fødevaresektorens Innovationsnetværk Food Network samt Vækstteam for Fødevarer, som afleverede deres anbefalinger i april 2013. I december 2013 fremlagde regeringen deres vækstplan for fødevareerhvervet, med fokus på f.eks. bæredygtighed, talenttiltrækning samt forskning (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013f). Endvidere indgik Region Hovedstaden og regeringen i maj 2013 en partnerskabsaftale, hvor parterne binder sig til at arbejde for stærk dansk deltagelse i et Food Knowledge Innovation Community. I forbindelse med SPI-projektet vil Copenhagen Capacity desuden udføre en grundig analyse af erhvervets udbredelse i Region Hovedstaden, som forventes færdig i 2014.

Markante virksomheder Region Hovedstaden er hjemsted for en række store virksomheder inden for fødevareindustri, såsom Carlsberg, Toms, Co-Ro Foods, dele af Dlg Food samt ingrediensproducenter som DuPont/Danisco, Chr. Hansen og Novozymes. Klyngeinitiativer og netværk Der findes en del initiativer på fødevareområdet, heriblandt De to innovationsnetværk, hhv. Food Network (som dog har sekretariat i Jylland) og BIOPEOPLE, som bl.a. arbejder med fødevarer og sundhed. Dertil kommer SPIRplatformen inSPIRe, som på forskellig vis arbejder med innovation og forskning på fødevareområdet. Øresund Food Network er et nu afsluttet klyngeprojekt med formålet at forene og skabe udvikling blandt fødevareaktører i Øresundsregionen. På det mere oplevelsesorienterede område findes Madeleines – zonen for madkultur, der arbejder med forskellige projekter inden for madkultur og markedsføring. Desuden er Region Hovestaden hjemsted for flere centrale organisationer, herunder er DI Fødevarer samt Landbrug og Fødevarer. Styrkepositioner i klyngen I Region Hovedstaden findes særlige styrker inden for gastronomi, som særligt har udviklet sig og fået stor international opmærksomhed de senere år. Samtidig huser regionen en række aktører inden for ingredienser til fødevarer, som bidrager til, at Danmark i dag er verdensledende på dette område (Vækstteam for Fødevarer 2013).

10.1

Ingredienser i fødevarer I Region Hovedstaden findes en række store virksomheder, der beskæftiger sig med udvikling og produktion af forskellige typer ingredienser til fødevarer. Det drejer sig f.eks. om forskellige former for smagsstoffer, vitaminer, enzymer og kulturer til brug i bl.a. mejeriprodukter samt stabilisatorer. BIOPEOPLE (2013) fremhæver især funktionelle fødevarer samt forskning i synergier mellem fødevarer og medicin som særligt stærke danske kompetencer.

Danske virksomheder er […] globalt førende i forhold til at producere og udvikle ingredienser, enzymer og kulturer, som indgår i fødevarer, foder og andre biobaserede produkter. - Erhvervs- og Vækstministeriet (2012f)

Øresund Food (2011) har undersøgt beskæftigelsen blandt de største virksomheder. Det anslås, at Chr. Hansen har 950 beskæftigede, Dupont Nutrition/Danisco har 1300 beskæftigede og Novozymes har 2400 beskæftigede. Dog er det ikke klart, hvor stor en del af de ansatte i Novozymes, der beskæftiger sig med fødevare-relaterede aktiviteter. Yderligere er tallene for hele Danmark. Virksomhederne inden for ingrediensindustrien er gerne stærkt engagerede i forskning- og udviklingsaktiviteter. Dette illustreres i FORA (2010a) med tal for

Danisco (nu Dupont Nutrition), som i 2006 anvendte 900 mia. kr. på forskning og udvikling, svarende til 4 % af omsætningen. Virksomhederne suppleres af en række videns- og forskningsinstitutioner, herunder DTU FOOD, Institut for Fødevarevidenskab ved KU LIFE samt DMRI (Danish Meat Research Institute) ved Teknologisk Institut i Roskilde. Markante virksomheder Blandt de største virksomheder i Region Hovedstaden er DuPont Nutrition/Danisco, Chr. Hansen, Dlg Food, BASF, Einar Willumsen, Novo Nordisk samt Novozymes. I Region Sjælland findes bl.a. CP Kelko. Klyngeinitiativer og netværk Regionens aktører inden for ingrediensproduktion samles bl.a. i DI-netværket, Ingrediensforum. Innovationsnetværket BIOPEOPLE omfatter ingrediensproducenter inden for området fødevarer og sundhed, mens innovationsplatformen inSPIRe bl.a. faciliterer projektet Innovative Ingredients (INGRID). Brancheorganisationen Dansk Flavour Organisation samler virksomheder, der arbejder med smagsstoffer. Desuden findes også en række centrale netværk og vidensinstitutioner i andre dele af landet, herunder Fødevareteknologisk Institut ved Teknologisk Institut i Aarhus samt Videnscenter for Fødevareudvikling, VIFU, i Holstebro.

10.2

Fødevarer og oplevelser Interessen for mad og madoplevelser er i disse år stigende i både Danmark såvel som internationalt. Det kommer f.eks. til udtryk ved en eksplosion af madblogs og madprogrammer på TV. Ifølge Søndagsavisen (2012) blev der i løbet af en vilkårlig uge i 2012 vist 38 timers mad-TV, hvilket var fem gange mere end i 2007. I internationale sammenhænge har dansk kogekunst traditionelt ikke vundet nogen større opmærksomhed, måske pga. forestillingen om det danske køkken som karakterløst sammenlignet med f.eks. det franske, italienske og japanske (Landbrug og Fødevarer 2013). Dette har imidlertid ændret sig i løbet af det sidste årti, hvor de to danske madiværksættere Claus Meyer og René Redzepi med Nyt Nordisk Køkken-bevægelsen har været med til at sætte Danmark på det gastronomiske verdenskort.

…Danmark [høster] i øjeblikket stor succes på det gastronomiske område, hvor interessen for dansk gastronomi og (nyt) nordisk køkken er kraftigt voksende blandt trendsættende forbrugere på hjemme- og eksportmarkederne. - Erhvervs- og Vækstministeriet (2012f)

Region Hovedstaden, og i særdeleshed København, er i centrum for denne udvikling. København har en række internationalt anerkendte restauranter og er hjemsted for stadigt flere begivenheder med mad og gastronomi som

omdrejningspunkt. Bl.a. afholdes hvert år en række fødevarefestivaler i byen, herunder Copenhagen Cooking (Nordic Taste), Copenhagen Food Fair, Lakridsfestival, Chokoladefestival og Ølfestival. Madeleine – Zonen for Madkultur (2013) beskriver det som udviklingen af et nyt erhvervsområde, ”madkulturbranchen”:

Et helt nyt erhverv er godt i gang med at etablere sig i Danmark. På tværs af gamle brancheskel arbejder landbrug, kulturinstitutioner, turistorganisationer, fødevareindustrien, restaurationsbranchen og den offentlige bespisning målrettet med at skabe vækst gennem måltidsoplevelser og genopdagelsen af det gode danske værtskab. - Madeleine – Zonen for Madkultur (2013)

Det har ikke været muligt at finde statistik, som fyldestgørende dækker området. Dog har hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation Horesta opgørelser over restauranterhvervet på landsplan. I 2011 havde Danmark således 4351 restauranter samt 2402 cafeer, værtshuse, diskoteker mv. I alt omsatte denne gruppe af restaurationsvirksomheder for godt 19 mia. kr., en stigning på godt 7 % sammenlignet med året før (Horesta 2011). Den positive udvikling afspejler sig i virksomhedernes forventninger til fremtiden, som udtrykkes i en spørgeskemaundersøgelse blandt 208 virksomheder inden for hotel-, restaurant- og turisterhvervet (Horesta 2012). Her fremgår det, at 66 % af de adspurgte indenfor cafe-, værtshus- og diskoteksvirksomhed forventer flere gæster i år 2013 end i 2012, mens 67 % forventer øget omsætning. Af de adspurgte restauranter forventede 57 % flere gæster, mens 59 % forventede øget omsætning. Mad- og madoplevelseserhvervene nyder politisk interesse i disse år. Dette hænger især sammen med forståelsen af samt det store fokus på kreativitet og oplevelser som kilder til vækst, innovation og jobskabelse i hele samfundet (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008 m.fl.). Yderligere er det håbet, at brandet som gastronomination kan være med til at øge eksporten af danske fødevarer (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012f). Initiativer på området tæller regeringens Vækstteam for Fødevarer, Madeleines – Zonen for madkultur, projekthuset Københavns Madhus samt forskellige projekter hos Wonderful Copenhagen.

Regeringen vil […] benytte det momentum dansk gastronomi har oparbejdet i de seneste år til at styrke det traditionelle danske fødeerhverv via samarbejder med andre brancher om udviklingen og markedsføringen af dansk og nordisk madkultur. - Regeringen (2011)

Markante virksomheder Til sammenligning med regionens øvrige styrkepositioner er virksomhederne inden for mad og oplevelser meget små. København huser pt. 13 Michelin-restauranter,

hvilket er det højeste antal blandt de nordiske hovedstæder. Særligt anerkendte er Meyers Madhus og Noma, som tre gange er blevet kåret til verdens bedste restaurant. Dertil hører også Geranium med Rasmus Kofoed, der i 2011 vandt titlen som verdens bedste kok, i spidsen (Landbrug og Fødevarer 2013). Klyngeinitiativer og netværk Madoplevelsesområdet understøttes af en række initiativer, netværk og organisationer. Madeleines – Zonen for madkultur har rødder i Erhvervsstyrelsens oplevelseszoner og arbejder med innovation og værdiskabelse gennem måltidsoplevelser. Ny Nordisk Mad II er et fælles nordisk projekt under Nordisk Ministerråd, som arbejder på udviklingen af og kendskabet til nordisk gastronomi. Yderligere bidrager også markedsføringskonsortiet Food Organisation of Denmark (FOOD), Wonderful Copenhagen (herunder gennem Øresund Event Food Network), foreningen Dansk Gastronomisk Akademi, udviklingslaboratoriet Nordic Food Lab, videnscentret Madkulturen, Københavns Madhus samt netværket for madkommunikatører, Mad+Medier. Innovationsnetværket InViO har ligeledes aktiviteter i hovedstadsområdet, f.eks. i forbindelse med Copenhagen Cooking Cruise.

11. Baggrund Copenhagen Capacity er Region Hovedstadens officielle investeringsfremmeorganisation. Vi arbejder for at skabe udvikling og vækst i hovedstadsområdet ved at tiltrække internationale virksomheder, kapital og arbejdskraft. Det gør vi i høj grad gennem både direkte og indirekte arbejde med klynger.

11.1

Projekt SPI Baggrunden for dette dokument er projektet SPI, ”Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme”, der er et samarbejde mellem Copenhagen Capacity og 15 kommuner i Region Hovedstaden. Projektet kører i perioden 2011-2014 og har til formål at udbygge viden om regionens internationale klynger og klyngepotentialer samt på den baggrund at tiltrække endnu flere internationale virksomheder. Konkrete aktiviteter inkluderer onlinemarkedsføring af regionens klynger, dybdegående studier af klyngeaktørers behov samt matchmaking-konferencer. Desuden gennemgår projektets partnere målrettet kompetenceudvikling, ligesom der udvikles en fælles platform og diverse informationsmateriale til håndtering af henvendelser fra udenlandske virksomheder. Projektet skal samlet set bidrage til et styrket og mere samlet Region Hovedstaden, som målrettet og på tværs af administrative grænser skaber vækst med udgangspunkt i regionens klynger. I løbet af projektperioden arbejder vi indgående med 5 af de erhvervsmæssige styrkepositioner, som findes i regionen: Lavenergibyggeri, Velfærdsteknologi, Smart Citiy, Smart Transport og Fødevarer. Dette arbejde indebærer opbygning af viden om de enkelte styrkepositioner gennem kvalitative såvel som kvantitative analyser, der sættes i spil gennem investeringsfremme- og klyngeunderstøttende aktiviteter både i og efter projektet. Beslutningen om at arbejde med netop disse 5 styrkepositioner blev taget ved et demokratisk valg blandt repræsentanter fra de 15 samarbejdskommuner. I den forbindelse blev dette arbejdsdokument udarbejdet som vidensgrundlag til de kommunale repræsentanter forud for valget. Derfor var det oprindelige formål med dokumentet at skabe overblik over klynger og styrkepositioner i regionen med særligt fokus på analytisk tilgængelighed og investeringsfremmepotentiale. Denne version af dokumentet er justeret med henblik på at adressere en bredere målgruppe, men bærer fortsat præg af dets oprindelige anvendelse.

Udover SPI-projektet, engagerer Copenhagen Capacity sig bl.a. i klyngeprojekterne Copenhagen Cleantech Cluster, Medicon Valley, Copenhagen Healthtech Cluster samt InnovationsnetvĂŚrket for MiljĂ¸teknologi.

Klynger i Region Hovedstaden ÂŠ Copenhagen Capacity

12. Referencer BBC Research (2012): Embedded Systems: Technologies and Markets BIOPEOPLE (2013): http://www.Biopeople.dk/index.php?id=634 Brøndum & Fliess (2011): Velfærdsteknologi i Danmark. Kortlægning udarbejdet for DI CFIR (2013): http://www.cfir.dk/Dokumenter/GlobalFinancialCentresIndex/Pages /GlobalFinancialCentresIndex.aspx Copenhagen Capacity (2012): Styrkepositioner for sund vækst. Kortlægning af velfærdsteknologiske komptenceområder. Internt arbejdsdokument Copenhagen Capacity (2013a): Klyngehåndbog Copenhagen Capacity (2013b): Lavenergibyggeri. En styrkeposition i Region Hovedstaden Copenhagen Capacity (2013c): Lavenergibyggeri. Styrkepositionens sammensætning og klyngepotentiale Copenhagen Capacity (2013d): Velfærdsteknologi. En styrkeposition i Region Hovedstaden Copenhagen Cleantech Cluster (2012a): Where Water Matters Copenhagen Cleantech Cluster (2012b): We know Waste Copenhagen Cleantech Cluster (2012c): Denmark: A European Smart Grid Hub Copenhagen Cleantech Cluster (2012d): Danish Smart Cities: Sustainable Living in an Urban World Copenhagen Cleantech Cluster (2013a): Monitor 2012, Copenhagen Cleantech Cluster Copenhagen Cleantech Cluster (2013b): Green and Smart Buildings in Denmark Copenhagen Entertainment (2012a): Branchebarometer – Danske indholdsproducenter. Film, tv og computerspil Copenhagen Entertainment (2012b): Vækstplan 2020 Copenhagen Entertainment og Producentforeningen (2011): Filmvirksomheders interne organisering og resultat Copenhagen Entertainment og Producentforeningen (2012): Danske Indholdsproducenter. Film, TV og computerspil i tal 2011 D-ARTEMIS (2009): Fremtiden er indlejret Damvad (2010): Kortlægning af virksomheder der producerer Velfærdsteknologi og – service. Udarbejdet for Region Syddanmark og Odense Kommune

Damvad (2013): Branchestatistik for Vindmølleindustrien. Udarbejdet af DAMVAD for Vindmølleindustrien Danish Fashion Institute (2011): Modezonen. Resultater og anbefalinger fra en kreativ industry 2008-2011 Danish Wind Industry Association, DWIA (2013): Denmark – wind power hub. Profile of the Danish wind industry Danmarks Rederiforening (2013): http://worldcareers.dk/om-det-bla-danmark/ Danmarks Vækstråd (2009): Oversigt over regionale projekter inden for velfærdsteknologier og –løsninger Dansk Biotek (2012): Årsberetning 2011/2012. Dansk Biotek Dansk Biotek (2013): Årsberetning 2012/2013. Dansk Biotek Dansk Design- og Arkitektur Initiativ (2013): http://ddai.dk/about Dansk Center for Lys (2012): Behov for lysuddannelse i Danmark. Redegørelse for resultater vedrørende undersøgelse af behovet for en egentlig lysuddannelse i Danmark DELTA og Kultur & Kommunikation (2006): DANSK LYDTEKNOLOGI en global styrkeposition Det Danske Filminstitut, DFI (2013): http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Danskfilmhistorie.aspx DI ITEK (2011a): Positionspapir til EU. Den danske IKT industris styrkepositioner DI ITEK (2011b): ICT for Embedded Systems DI ITEK (2011c): ICT for Sound Technology DI ITEK (2012): Danmark som højteknologisk vækstcentrum Eksportrådet (2013): http://um.dk/da/eksportraadet/sektorer/kreative%20 industrier/ Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007): Metropolers globale udfordringer: Region Hovedstaden i den globale konkurrence Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008): Vækst via oplevelser – en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien Erhvervs- og vækstministeriet (2012a): Debatoplæg til dialogmøde for energi og klima Erhvervs- og vækstministeriet (2012b): Fakta: Vand, bio & miljøløsningers betydning i dansk økonomi Erhvervs- og Vækstministeriet (2012c): Danmark i arbejde. Vækstplan for Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet (2012d): Debatoplæg til dialogmøde om kreative erhverv og design Erhvervs- og Vækstministeriet (2012e): Debatoplæg til dialogmøde om turisme og oplevelsesøkonomi

Erhvervs- og Vækstministeriet (2012f): Debatoplæg til dialogmøde for fødevarer Erhvervs- og Vækstministeriet (2013a): Danmark i arbejde. Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Erhvervs- og Vækstministeriet (2013b): Danmark i arbejde. Vækstplan for energi og klima Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c): Debatoplæg til dialogmøde om IKT og digital vækst Erhvervs- og Vækstministeriet (2013d): Danmark i arbejde. Vækstplan for kreative erhverv og design Erhvervs- og Vækstministeriet (2013e): http://www.evm.dk/aktuelt/ pressemeddelelser/2013/31-01-13-annette-vilhelmsen-danmark-skal-vise-vejenfor-baeredygtig-mode Erhvervs- og Vækstministeriet (2013f): Danmark i arbejde. Vækstplan for fødevarer Erhvervs- og Vækstministeriet (2014): Danmark i arbejde. Vækstplan for dansk turisme Erhvervsfremmestyrelsen (2001, 2003): Danske kompetenceklynger Erhvervsstyrelsen (2013): http://erhvervsstyrelsen.dk/groen-industrisymbiose Finansministeriet (2012): Finansloven 2013 FORA (2008): Afdækning af den danske Life science klynge FORA (2010a): Danske Erhvervsklynger FORA (2010b): Den danske landbrugs- og fødevareklynge i et internationalt perspektiv FORA (2011): Kreative erhverv i Region Hovedstaden Gyimóthy, S. et al (2012): Hvidbog om Turismeforskning i Danmark Hansen, L. G. (2010): Øresund-Femern – en grøn logistikkorridor? Øresundsregionen som Internationalt Trafikknudepunkt Horesta (2011): Restauranterhvervets struktur og omsætning. Normtal 2011/2012 Horesta (2012): Tendens. Økonomisk analyse fra Horesta. September 2012 IC COmpanys (2013): http://www.iccompanys.com/about/ InfinIT (2011): Summit 2011 – IT som Vækstmotor Ingeniøren (2012): Nationalt testcenter skal bringe Danmark i front på vandteknologi. 27. august 2012 Invest in Denmark (eds.) (2013a): Start with Denmark – the heart of the Life sciences Invest in Denmark (2013b): The Danish BioTech Cluster Invest in Denmark (2013c): Peak Conditions for MedTech Companies Invest in Denmark (2013d): Sound Technology – the sound of Denmark

IT-Branchen (2013): http://www.itb.dk/site.aspx?p=655 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2012a): Energiaftalen i korte træk Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2012b): Regeringens energi- og klimapolitiske mål – og resultaterne af Energiaftalen i 2020 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2013): Smart Grid-Strategi – fremtidens intelligente energisystem Klyver, Ruth (2012): Medicon Valley. One of Europe’s strongest Life science clusters. Power Point præsentation Kulturministeriet et al (2011): Tiltrækning af kapital og optimering af afsætningsmuligheder for spilproduktion Kultur & Kommunikation (2010): Kortlægning af lys og lydsektorerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland Københavns Lufthavne (2013): http://www.cph.dk/ Københavns Kommune (2012): København 2025 Klimaplanen. En grøn, smart og CO2-neutral by Landbrug og Fødevarer (2012): Fakta om erhvervet 2012 Landbrug og Fødevarer (2013): Denmark, Danish food and gastronomy Madeleines – Zonen for Madkultur (2013): http://mmmzonen.dk/den-nyemadkulturbranche/ Marklund, Björn Berg (2012): Game Development, Education & Incubation. A report from the Scandinavian Game Developers Project Maskinmesteren (2011): Man er klar med ny gasmotor. Juni 2011, nr. 6 Matthiessen, C. W. (2013): Infrastrukturens rolle i regional udvikling. Luftfartens rolle og betydning. Oplæg i Transportøkonomisk Forening 14.01.2013 Medicoindustrien (2013): http://www.medicoindustrien.dk/Default.aspx?ID=3714 Medicon Valley (2013): http://www.mva.org/about-medicon-valley-life-science-hub Miljøministeriet (2010): Miljøteknologi på affaldsområdet. Danske styrkepositioner og potentialer. Netmatch (2014): http://www.netmatch.nu/danmarks-innovationsnetvaerk.html Oxford Research (2007): Oxford-klyngehåndbogen 2007. En indføring i teori og praksis Oxford Research (2009): København på det finansielle verdenskort Oxford Research (2012): Veletablerede klynger i Øresundsregionen. Notat udarbejdet af Oxford Research til Copenhagen Capacity Oxford Research (2013): ”Det Blå Danmark” – arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov. Rapport til Ministeriet for Børn og Undervisning Regeringen (2011): Et Danmark, der står sammen. Regeringsgrundlag 2011 Regeringen (2013): Regionalt Vækstpartnerskab 2013 mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden

Region Hovedstaden (2012): Vi gi’r Nordeuropa et nyt gear. Regional Udviklingsplan 2012 Rigsrevisionen (2013): Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Søndagsavisen (2012): Vi drukner i madprogrammer på TV. 08.06.2012 Teknologisk Institut (2012): Overview of the sensor and the sensor network industry in the Capital Region of Denmark. A study prepared for Copenhagen Capacity Teknologisk Institut (2013): http://www.teknologisk.dk/projekter/ sensorinnovationlab/25480 Transportministeriet (2011): Danmark som transportland i det internationale transportsystem Visit Denmark (2013a): http://www.visitdenmark.dk/da/denmark/fakta-og-tal-omturismen-i-danmark Visit Denmark (2013b): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Visit Denmark (2013c): Brandmåling 2013 Vækstforum Hovedstaden (2011): Hovedstaden. Nordeuropas grønne innovative vækstmotor. Erhvervsudviklingsstrategi i hovedstadsområdet 2011-2013 Vækstteam for Det Blå Danmark (2012): Anbefalinger Vækstteam for Fødevarer (2013): Anbefalinger Vækstteam for kreative erhverv og design (2012): Anbefalinger Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger (2012): Anbefalinger Vækstteam for Turisme og Oplevelser (2013): Anbefalinger Woldbye, T. (2012): World Class Hub, præsentation fra pressemøde 1. marts 2012 Øresund Food (2011): Redefining the food sector

13. Bilag 1 Tabel 10. Oversigt over innovationsnetværk Innovationsnetværk 2010-2014

Innovationsnetværk 2014-2018

IKT

Innovationsnetværk for IT (InfinIT)

Animation Hub Innovationsnetværket Dansk Lyd Produktion, nye materialer og design

Produktion

Alucluster

Innovationsnetværk for Produktion

Innovationsnetværket PlastNet

Dansk Materiale Netværk

Innovationsnetværk for Livsstil, Bolig og Beklædning

Innovationsnetværk for Dansk Lys

Innovationsnetværket Dansk Lys

RoboCluster

RoboCluster Innovationsnetværket Dansk Lyd

Fødevarer

Biopeople

FoodNetwork DK

Energi

Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM)

Offshoreenergy.dk

Innovationsnetværket VE-NET

Lean Energy Cluster

Miljø

Innovationsnetværket for Miljøteknologi (InnoMT)

Vand i byer

Innovationsnetværk for Klimatilpasning (Vand i byer)

Sundhed

BioPeople

LEV VEL

Innovationsnetværk for Sundhed & Velfærdsteknologi

UNIK

Innovationsnetværk for Medicoteknologi Byggeri

Byggeri

Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri (InnoBYG)

Transport

Transportens Innovationsnetværk (TINV)

Service

Innovationsnetværket Service Platform

Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug

Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug Innovationsnetværk for FinansIT Innovationsnetværk for Vidensbaseret Oplevelsesøkonomi (InViO)

Oplevelsesøkonomi Innovationsnetværk for Vidensbaseret Oplevelsesøkonomi (InViO)

Kilde: Netmatch (2014)