Klyngehåndbog by Copenhagen Capacity

Klyngehåndbog En introduktion til klyngeteori og en inspiration til hvordan man griber arbejdet an

SPI er af: af: SPI ermedfinancieret medfinancieret

Publikationen er udarbejdet af projekt SPI, ”Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme” som er et samarbejde mellem 15 kommuner i hovedstadsregionen og Copenhagen Capacity om at skabe vækst med udgangspunkt i regionens klynger.

Klynger skaber vækst Så simpelt kan det siges. Talrige studier dokumenterer, at virksomheder lokaliseret i klynger klarer sig markant bedre end andre. Det hænger sammen med de særlige samarbejds- og konkurrencedynamikker, der opstår mellem geografisk koncentrerede aktører inden for et felt. Klynger demonstrerer generelt høj produktivitet, innovation og entreprenørskab, og viser en særlig evne til at tiltrække udenlandske eksperter og investeringer. Regioner med succesfulde klynger, som f.eks. München og San Jose i Californien, oplever derfor særligt høje vækstrater og høj velstand. I Copenhagen Capacity arbejder vi målrettet med klynger. Det gør vi bl.a. med projekt SPI, ”Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme”, der er et samarbejde mellem 15 kommuner i Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity. Formålet er at udbygge viden om regionens internationale klynger og klyngepotentialer, samt på den baggrund at fastholde og udvikle regionens internationale virksomheder – og at trække endnu flere til. Samarbejdet med og mellem kommuner om klyngeorienteret erhvervsudvikling er nyt. Lokale erhvervsservices og erhvervsudviklingsinitiativer varierer fra kommune til kommune, og tager fortsat i høj grad udgangspunkt i et traditionelt fokus på brancher og sektorer. Det giver en fragmenteret udbredelse af services og initiativer i regionen med risiko for både parallelle og modstridende aktiviteter. I den globale konkurrence om arbejdspladser, talenter, investeringer mv. er det altafgørende, at regionen fremstår stærk og samlet. Arbejdet i projekt SPI er derfor et spændende, men også nødvendigt, skridt på vejen til at nedbryde kommunale grænser i regionens erhvervsindsatser. Og dermed et skridt mod øget regional konkurrenceevne og internationalisering. Formålet med denne rapport er at give en kritisk og nuanceret introduktion til klyngeteori samt at formidle SPI-projektets fælles begrebsforståelse. Herunder begrunder vi i klyngehåndbogen, hvorfor det er så vigtigt aktivt at arbejde sammen om klynger og klyngeudvikling i regionen, og ønsker at give inspiration til, hvordan dette arbejde gribes an.

God læselyst! Med venlig hilsen

Kim Bek Udviklingsdirektør Copenhagen Capacity

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

Introduktion til klyngebegrebet Hvorfor al den snak om klynger? ”Erhvervsklynge”, ”kompetenceklynge”, ”regional klynge” – kært barn har mange navne. Klyngebegrebet er højaktuelt og står øverst på dagsordenen blandt erhvervsfremmeaktører på alle politiske niveauer, fra Christiansborg til lokale erhvervsråd. Regeringens Vækstteams og Innovationsnetværk er netop udtryk for et klyngefokus i erhvervsudviklingsarbejdet. Yderligere har alle 5 regioner taget klyngebegrebet til sig i beskrivelsen af deres regionale udviklingsplaner, og også i landets kommuner er man opmærksom på klyngedagsordenen. Det er der god grund til. Talrige analyser dokumenterer, at virksomheder lokaliseret i klynger har særlige konkurrencefordele i form af f.eks. reducerede transportomkostninger, adgang til kvalificeret arbejdskraft og risikovillig kapital samt udbredt vidensudvikling og -udveksling blandt aktører. Disse fordele bidrager til, at virksomheder i succesfulde klynger er særligt innovative og produktive, hvorfor de samlet set skaber markant mere vækst og højere værdi, end hvis de var lokaliseret andre steder. Dette afspejles selvsagt i de regioner, som huser dem. “Vi vil styrke vores erhvervsklynger. Vi skal styrke de områder, hvor virksomheder, universiteter og forskning har særlig viden, og forbedre rammebetingelser for nye og eksisterende klynger.” - Regional Udviklingsplan 2012, Region Hovedstaden I et erhvervsudviklingsperspektiv er klynger derfor højst inspirerende, men hverken klyngeteori eller –praksis er så ligetil. Det skyldes både klyngers diversitet og kompleksitet samt forskelle i definitioner, analytisk metode og praktisk tilgang. De følgende sider søger at skabe et overblik.

Hvad er en klynge? Der findes en del forskellige klyngedefinitioner, som overordnet kredser om de samme elementer, men varierer i fokus. Michael Porter (1998), som er en af klyngeteoriens ophavsmænd, beskriver klynger som:

”...geografiske koncentrationer af forbundne virksomheder og associerede institutioner inden for et givent felt” - Porter, 1998

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

Denne definition er kort og mundret. For at opnå en mere dybdegående forståelse for klynger, er det derfor nødvendigt at uddybe, nuancere og supplere flere af teoriens centrale elementer med udgangspunkt i den viden om klynger, vi har i dag.

Klynger er kendetegnet ved særlige dynamikker

•

Geografi. Den fysiske nærhed mellem aktører ses som afgørende for aktørernes relationer, og dermed for klyngers opståen og udvikling. Dog bruges klyngebegrebet på både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau, og det er til stadig debat, hvor langt klynger kan udbrede sig.

•

Aktører. De centrale aktører i en klynge er virksomheder, offentlige institutioner samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Disse tre typer aktører og samarbejdet imellem dem kaldes i fagsprog ”Triple Helix”. I klyngeteori fremhæves yderligere samarbejdsorganisationer, finansieringsorganer, medier og private ildsjæle som vigtige aktører.

•

Felt. Klynger kan opstå omkring forskellige erhverv - også de mere traditionelle, selvom fokus ofte er på højteknologisk industri. Inden for disse erhverv kan aktørerne klynge sig om en fælles værdikæde, et produkt, en teknologi, særlige kompetencer og know how, efterspørgsel fra bestemte markeder mv. Et element i en succesfuld klynge kan være en egentlig formel klyngeorganisation, men behøver ikke være det. Blandt andet derfor er det også vigtigt at skelne mellem klynge og klyngeorganisation.

•

Relationer. Relationerne mellem aktører i klynger er karakteriseret ved både skarp konkurrence og udbredt samarbejde om viden, arbejdskraft, ressourcer og samarbejde om at indtage et nyt marked. Relationerne kan være af både formel karakter, i form af f.eks. faste leverandør-aftager-forhold, og af mere uformel karakter, herunder interaktion gennem faglige og sociale netværk. Samspillet mellem aktører bidrager til opbygning af tillidsrelationer, der er en vigtig forudsætning for vidensdeling og innovation.

•

Konkurrencefordele. Den grundlæggende tese i klyngeteori er, at virksomheder lokaliseret i klynger har en række særlige konkurrencefordele, som ikke kan opnås andre steder. Disse fordele er både i form af omkostningsbesparelser på f.eks. transport og rekruttering, men også høj innovationsrate, høj produktivitet samt et dynamisk virksomhedsmiljø med høj iværksætteraktivitet.

Fordelene for virksomheder og andre aktører ved at være lokaliseret i klynger skal ses i forbindelse med særlige dynamikker, der er kendetegnende for klynger, såkaldte klyngedynamikker. De vigtigste er ifølge Oxford Research (2007): • • • • • • • •

Udbredt vidensudvikling og –udveksling blandt aktører Udvikling og adgang til kvalificeret arbejdskraft og specialiserede underleverandører Tiltrækning og adgang til specialiseret og risikovillig kapital (venture, investeringsselskaber mv.) Udvikling af lokalt marked og nærhed til krævende kunder Kontinuerlig udvikling af stadig mere specialiserede varer og tjenester Nyetableringer og ”spin-off’s” fra etablerede virksomheder Udvikling af understøttende hård og blød infrastruktur Udvikling og deltagelse i samarbejds- og netværksorganisationer samt uformelle netværk

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

Figur 1

Centrale klyngeaktører

Internationalt samspil

Stat, region, kommuner

Klynge og netværksorganisationer

Virksomheder

Videns-, uddannelses-, forskningsinstitutioner

POTENTIELLE KLYNGEFORDELE Dynamisk miljø med mange virksomhedsopstarter Gode rekrutteringsmuligheder Specialiserede finansieringsmuligheder Specialiserede partnere og leverandører Adgang til unik viden Omkostningsbesparelser Højt innovationsniveau Høj produktivitet og vækst

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

Samlet set dækker klyngebegrebet over varierende og komplekse relationer og udviklingsprocesser. Porters oprindelige definition kan derfor synes noget overordnet og kan som vist suppleres på flere punkter, hvorfor, hvorfor man i Copenhagen Capacity og SPI-projektet – inspireret af blandt andet REG LAB – arbejder med følgende definition:

En klynge er en geografisk koncentration af virksomheder og relaterede aktører inden for et afgrænset felt, som både samarbejder og konkurrerer indbyrdes. Det danner grundlag for øget produktivitet og innovation i de etablerede virksomheder og bidrager til, at flere nye starter op.

Copenhagen Capacity og SPI-projektet har desuden som afgørende kriterium, at klyngerne har internationalt udsyn og potentiale.

Hvordan identificeres og analyseres klynger? Der findes et udtalt ønske om at kunne kortlægge klynger samt at kunne dokumentere deres effekt i forhold til både enkelte virksomheder og hele regioner. Men når klynger er svære at definere, følger også, at de er svære at måle på. Groft sagt: Hvor starter de og hvor stopper de? På hvilken måde skal aktører være forbundne for at ”tælle med”? “Klynger er oftest løst afgrænsede og løst definerede enheder, hvilket besværliggør forsøg på målinger. Jo mere skarpt en klynge er defineret, jo mere enkelt bliver det at måle på den – men samtidig risikerer man at forenkle klyngebegrebet, så man ikke opfanger den reelle klyngedynamik.” - Oxford Research (2007) Der findes i dag ingen entydig, standardiseret måde at analysere klynger på. Da klyngeperspektivet netop gør op med den traditionelle branchetankegang, er det ofte ikke muligt direkte at benytte de eksisterende virksomhedsregistre, der baserer sig på branchekoder. Brancher baseres på en traditionel inddeling af erhverv med udgangspunkt i sektorer. Klynger bryder med denne logik. Det gør sig f.eks. gældende for et område som cleantech, der er koncentreret omkring grønne teknologier. Kortlægning af klynger tager oftest udgangspunkt i 1) Input-output-analyser 2) Lokaliseringskvotienter 3) Særlige ”klyngenøgler” anvendt på traditionel erhvervsstatistik 4) Kvalitative studier med fokus på relationer 5) En kombination af (flere af) ovenstående. I dag fremhæves sidstnævnte som ”best practice”.

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

Arbejder man med evaluering og dokumentation for klyngeeffekter, er endnu et spørgsmål, hvad det er meningsfuldt at måle på. Helt oplagt er naturligvis at se på udviklingen i omsætning blandt de udpegede klyngevirksomheder, men ønsker man at få et bredere billede af klyngen, er det i sig selv ikke nok. Derfor inddrages i sådanne analyser eksempelvis antal F&U-aktører og -aktiviteter, rammebetingelser (f.eks. finansielle og juridiske forhold), ydre kendskab til klyngen, antal formelle samarbejder blandt aktører samt antal patenter som udtryk for innovationsevne. I arbejdet med klynger er det altså meget vigtigt at være opmærksom på forskellige analytiske tilgange. Dette gælder, når man orienterer sig i og sammenligner eksisterende analyser, såvel som når man ønsker at udarbejde sin egen klyngeanalyse.

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

Udvikling af klynger Hvordan opstår og udvikles klynger? Klynger opstår på baggrund af bestemte særpræg eller forhold, som er gældende for en bestemt lokalitet på et givet tidspunkt. Typisk er der tale om nærhed til et særligt marked, naturressourcer, fordelagtig infrastruktur og rammebetingelser, koncentration af avanceret viden og/eller en specialiseret arbejdsstyrke. Udviklingen tager gerne afsæt i etableringen af et eller flere pionerfirmaer, som udnytter de lokale særpræg i deres forretning. Den videre udvikling sker i takt med de før omtalte klyngedynamikker – dvs. ved etablering af specialiserede underleverandører, tiltrækning af investeringer, udvikling af en specialiseret arbejdsstyrke, vidensdeling gennem formelle og uformelle relationer, offentlige aktørers understøttende tiltag mv. Her er det igen vigtigt at understrege, at klynger varierer og deres udviklingsforløb er derfor heller ikke ens. Udover variation i sammensætningen og omdrejningspunktet for klynger, er der f.eks. forskel i grad og udformning af organisering, understøttende initiativer og ekstern - typisk offentlig - støtte. Trods diversiteten, arbejder man inden for klyngeterminologi med forskellige udviklingsstadier for klynger. Der findes forskellige modeller, og vi tager med inspiration fra Oxford Research (2007; 2011) udgangspunkt i følgende tre-trins-model. 1.

Potentielle klynger. Et slags ’forstadie’ til en egentlig klynge. Koncentration af og relationerne imellem aktører er endnu begrænset, hvorfor de særlige synergier og klyngefordele endnu ikke er tydelige. Dog vurderes aktørernes kompetencer så stærke og/ eller specialiserede, at de – givet de rette betingelser – kan udvikle sig til en decideret klynge. 2. Spirende klynger. En vis koncentration af aktører, som i nogen grad interagerer og evt. er begyndt at forme netværk, organisere sig og tiltrække opmærksomhed. Kan også være en stor kritisk masse af aktører, som endnu ikke netværker, samarbejder eller konkurrerer i nævneværdig grad. 3. Modne klynger. Stor koncentration af specialiserede og internt forbundne aktører. Høj grad af aktivitet og klare fordele for virksomheder lokaliseret i klyngen. Typisk også ekstern (international) opmærksomhed og evt. understøttende initiativer og finansiering. Eksempler er de ’velkendte’ klynger, såsom f.eks. Silicon Valley og Hollywood, der er baggrund for det nu store fokus på klynger og klyngestrategier. Klynger kan imidlertid også opleve ’lock-in’, hvor de så at sige låser sig om sig selv. Klynger uden udsyn og relation til omverdenen mister følingen med nye tendenser, hvorfor de ikke udvikler sig i samme grad som konkurrenterne, og derved i sidste ende mister deres konkurrenceposition. Et andet scenarium er, at klyngerne revitaliseres. Det vil sige, at det lykkes klyngen at skabe nyt liv og udvikling ved f.eks. omstilling til ny teknologi eller andre led i produktionen. Et godt eksempel på dette er ifølge Oxford Research (2007) tekstilklyngen i det vestlige Jylland:

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

”Historisk har man her haft en tekstilindustriklynge baseret på en tradition med fåreavl og uldproduktion. […] Da industriklyngen begyndte at falde sammen, formåede man samtidig at udvikle specialiserede udspring inden for design og global just-in-time handel og logistik.” - Oxford Research 2007 Figur 2 nedenfor er en skematisk illustration af typiske udviklingsstadier for klynger.

Figur 2

Typiske udviklingsstadier for klynger Clustering Revitalisering Moden klynge

Lock-in Spirende klynge Potentiel klynge

Tid

Hvordan kan udvikling af klynger understøttes? Klynger opstår ikke ud af ingenting og kan ikke skabes kunstigt, men udviklingen af dem kan og bliver i vid udstrækning understøttet og stimuleret. Der findes dog ingen 1-2-3-model, da forskellige klynger kræver forskellige typer indsatser. ”En af konklusionerne […] er, at det næppe er muligt eller hensigtsmæssigt at opstille ’en rigtig måde’ at udvikle klynger på. Verden er fuld af unikke eksempler på regioner med konstellationer af specialiseringer, erhvervsstrukturer, udviklingsmuligheder, vidensinstitutioner osv., som hver for sig fordrer unikke løsninger.” - REG LAB (2007) Klyngestimulerende aktiviteter kan iværksættes af forskellige aktører. Verden over søsættes fra politisk side (så at sige ”oppefra”) talrige klyngestrategier og –indsatser i disse år. Men der er også adskillige eksempler på, at udviklingen er startet ”nedefra” blandt de virksomheder og øvrige aktører, som det hele drejer sig om.

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

Silicon Valley Californien, Santa Clara County, USA

Silicon Valley er en af verdens ledende og bedst kendte højteknologiklynger, der huser mastodonter som Google, Apple Inc. og Yahoo!, samt utallige mindre startups. Oprindeligt var Santa Clara Valley et tyndt befolket landbrugsområde, og altså ikke umiddelbart et oplagt centrum for højteknologisk forskning og innovation. Udviklingen begyndte omkring Stanford University i 40’erne og 50’erne, hvor ingeniørstuderende fik hjælp til at starte egne virksomheder, bl.a. gennem etableringen af rugekassen, Stanford Industry Park. I takt med introduktionen af halvlederteknologi (f.eks. silikonechips) samt en stor og stabil efterspørgsel fra det amerikanske militær, skød endnu flere nye virksomheder op i området i løbet af 60’erne. Med introduktionen af PC’en i 70’erne og det, i de efterfølgende årtier, eksplosivt voksende marked, oplevede klyngen en ny bølge af innovation og nyetableringer inden for computerindustrien. Efterfølgende gik udviklingen i retningen af softwareudvikling, og fra midt-90’erne: Internettet.

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

Dot.com-boblen brast omkring årtusindskiftet med kraftig recession til følge, men Silicon Valley har beholdt sin status som centrum for højteknologisk forskning og udvikling. Således er Silicon Valley modtager af 1/3 af alle venturekapitalinvesteringer i hele USA (2010). Udviklingen af Silicon Valley skal forstås som et samspil mellem historiske begivenheder samt lokale forhold og aktører. Særlig vægt lægges på universitetet som kilde til specialiseret viden og arbejdskraft. Dertil betones udviklingen af det særlige konkurrenceorienterede iværksættermiljø, som opstod på baggrund af videns- og teknologiudveksling gennem sociale relationer, netværk og decideret jobmobilitet. Også den store efterspørgsel fra militæret samt pionervirksomhederne som kilde til risikovillig kapital for nye virksomheder anses som afgørende. Alt i alt er der altså tale om et yderst veludviklet og raffineret økosystem, der virker selvforstærkende på innovation og vækst. Silicon Valley har grundlæggende udviklet sig organisk, dvs. uden større planlægning, eksterne indsatser og finansiering, og fungerer uden samlende klyngeorganisation.

Copenhagen Cleantech Cluster København, Danmark

Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) er navnet på det 5-årige danske klyngeprojekt, som i 2009 blev sat i værk af en række virksomheder, vidensinstitutioner og forskellige offentlige organer. Projektet er finansieret af Region Hovedstaden, Region Sjælland samt EU’s Strukturfonde, og har et samlet budget er på 142 mio. kr. Dermed er der tale om det største klyngeprojekt i Europa. CCC har det erklærede mål at blive en af verdens ledende og bedst kendte cleantech-klynger, som skaber værdi for klyngens virksomheder og forskningsmiljøer, bl.a. ved at binde teknologier og aktører sammen på tværs af sektorer og værdikæder. Konkret leverer CCC-projektet en række services inden for følgende fem indsatsområder: 1. Kommunikation og koordination: Koordination af aktiviteter og udbredelse af relevant information til foreningens medlemmer 2. Matchmaking: Understøttelse af partnerskaber og netværk mellem relevante organisationer, virksomheder, videnmiljøer etc. 3. Test og demonstration: Formidling af adgang til forsknings- og demonstrationsanlæg, samt udvikling af nye faciliteter

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

4. Innovation og iværksætteri: Hjælp til iværksættere gennem bl.a. mentorrådgivning, udvikling af forretningsmodeller og finansiering 5. Internationalt engagement: International markedsføring og samarbejde med 10 internationale cleantech-klynger I 2010 oprettede projektet en medlemsforening for at sikre projektet langtidsholdbarhed. Foreningen har en uafhængig bestyrelse og eget sekretariat, som arbejder på at udvikle nye strategiske initiativer. Udviklingen og udbredelsen af grøn teknologi og grønne virksomheder i Danmark udspringer af de seneste 40 års fremherskende grønne politiske dagsorden og regulering. CCC er udtryk for en massiv, strategisk indsats inden for et historisk stærkt dansk erhvervsområde. Fundamentet er så at sige opstået organisk, og søges nu udviklet gennem understøttende aktiviteter, koordineret af et klyngesekretariat.

Klyngeinitiativer understøtter klyngens udvikling

Figur 3

Deciderede klyngeinitiativer, som f.eks. Copenhagen Cleantech Cluster, forstås som omfattende og længerevarende indsatser, gerne initieret og/eller i en eller anden grad finansieret af myndigheder på nationalt eller regionalt niveau. Som figuren illustrerer, rummer en sådan indsats alt fra identifikation og kortlægning, udarbejdelse af strategi og organisering til koordination af talrige aktiviteter og aktører. Formålet med en klyngeindsats er at kickstarte eller understøtte forskellige klyngedynamikker og dermed facilitere klyngens fortsatte udvikling og konkurrencedygtighed.

Strategiske aktiviter i klyngeinitiativer

Virksomhedssamarbejder Innovative partnerskaber

Workshops & vidensdeling

IKATION NTIF IDE KORTLÆ GN I ANISER G I OR

TRATEGI &S

Klyngerettet iværksætteri

Lobbying

Markedsføring & branding

Forskning & udvikling

Strategisk investeringsfremme

Skræddersyede uddannelsesforløb

Omdrejningspunktet for en klyngeindsats vil ofte være en klyngeorganisation, der udgør et slags sekretariat for klyngens aktører. Organisationen fungerer som koordinator og katalysator for de forskellige aktiviteter, der iværksættes og udføres i samarbejde med virksomheder, myndigheder, vidensinstitutioner etc.

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

Et klyngeinitiativ er ikke det samme som en klynge. Initiativerne er ofte udformet som kortere projekter, og det er langt fra alle, der lykkes med at skabe effekter, som også lever videre efter deres afslutning. En længerevarende succes ses blandt de projekter, som efter en periode formaliseres til f.eks. en forening med et sekretariat eller en styregruppe, der tager arbejdet med klyngen videre. Overordnet er arbejdet med udvikling af klynger altså et komplekst felt, der potentielt rummer mange typer af aktører og aktiviteter. Erfaringerne viser desuden, at det er et arbejde, som kræver både ressourcer, tid og tålmodighed, idet effekterne først slår rigtigt igennem efter nogle år. Ikke desto mindre er det et vigtigt arbejde, som også offentlige aktører kan bidrage positivt til.

Hvilken rolle kan offentlige aktører spille i udviklingen af klynger? Det er et spørgsmål, som politikere og embedsmænd stiller sig selv i disse år. Der findes dog ikke noget entydigt svar, og erfaringer fra diverse internationale regioner viser, at der findes mange måder at gribe det an på. At offentlige organer ofte spiller en rolle, er der dog ingen tvivl om. Klyngetankegangen understreger, at erhvervsklimaet i bred forstand, mere end blot lønniveau og rentesats, har betydning for konkurrencedygtighed og vækst. Netop derfor kan myndigheder - fra Folketing til regioner, kommuner og erhvervsråd - bidrage aktivt til klyngeudvikling. Overordnet kan det siges, at klyngepolitik handler om at forbedre vilkår for og øge samarbejde mellem aktører inden for udvalgte erhvervsområder med det formål at styrke udviklingsevnen i miljøet. I dette arbejde vil forskellige offentlige organer påtage sig forskellige typer af opgaver. Herunder kan offentlige aktører engagere sig i følgende klyngeunderstøttende aktiviteter:

•

Tilvejebringe vidensgrundlag i form af forskellige kortlægninger og analyser, som udgangspunkt for at kunne iværksætte de rette indsatser. Herunder kan lokale myndigheder, f.eks. kommuner, bidrage med indgående kendskab til kompetencer hos lokale virksomheder og øvrige aktører.

•

Dosere klyngepolitik og prioritere indsatser. Ikke alle erhverv bør omtales eller behandles som klynger, og det skal derfor vurderes, hvor klyngeindsatser er relevante.

•

Tage initiativ til klyngeindsatser og/eller bidrage med finansiering. Klyngeorganisa tioner er typisk selvstændige enheder, og beslutningskompetencen findes ude blandt aktørerne, men offentlige aktører er centrale stakeholdere.

•

Sikre koordination mellem forskellige klynger og erhvervspolitiske indsatser. Klynger, netværk og understøttende aktiviteter skal spille sammen for at opnå størst mulig effekt og undgå parallelle eller endog modstridende indsatser. Herunder er koordination på tværs af forvaltningsgrænser, f.eks. kommunegrænser, meget vigtigt.

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

•

Markedsføre klynger og klyngeindsatser gennem f.eks. oplysningskampagner, iværksætterkonkurrencer på lokale uddannelsesinstitutioner, afholdelse af eller deltagelse i arrangementer for klyngeaktører, initiativtagen og/eller støtte til samarbejdsprojekter mv.

•

Øge og styrke samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og FoU-miljøer ved initiativtagen til og evt. facilitering af netværk, mødepladser og kommunikationsredskaber. Lokale myndigheder, som indbyder til dialog og aktivt følger op på erhvervsklimaet, vinder anerkendelse blandt virksomheder og øvrige aktører, som i højere grad motiveres til at engagere sig i udviklingen af deres lokale erhvervsområde.

•

Påvirke efterspørgslen inden for særlige områder gennem proaktive, strategiske udbudskrav. Der kan ved nyetablering, udvidelse eller renovering af offentlige bygninger, interiør, maskiner, tekniske installationer mv. stilles krav til f.eks. brug af særlig ny teknik, materialer eller miljøcertificering. De færdige produkter og løsninger kan herefter bruges som fuld skala test og/eller demonstration.

•

Professionalisere og målrette erhvervsservice – gerne på tværs af forvaltninger og kommuner - med fokus på særligt strategisk udvalgte erhvervsområder. Dette inkluderer uddannelse af medarbejdere i f.eks. klyngepraksis, regionens klynger, behov og forretningsudvikling inden for udvalgte klynger mv. Dertil kan den eksisterende service udvides med f.eks. fokuserede mentorordninger, iværksætterkurser og -netværk, inspiration til samarbejdspartnere, finansieringsmuligheder, større projekter eller regionale programmer samt udvikling af bedre dialogredskaber til vejledning af virksomheder. Desuden findes der også i kommunerne mange tekniske specialister, som kan bringe deres ekspertise i spil i forhold til virksomhederne.

•

Igangsætte erhvervsudviklingsprojekter med fokus på særlige erhvervsområder, gerne på tværs af kommuner og i samarbejde med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Denne type projekter strækker sig gerne over en længere periode og rummer en bred vifte af indsatser. Det kan f.eks. være udstykning af ny jord eller egnede, billige lokaler til brug for bestemte erhverv og forskningsområder, oprettelse af testfaciliteter, opstartshjælp til iværksættere, strategiske udbud inden for det pågældende erhverv samt facilitering af netværk mellem relevante aktører.

•

Forbedre rammebetingelser for aktører inden for udvalgte klynger. Herunder sikring af kvalificeret arbejdskraft gennem specialiserede uddannelses- og efteruddannelsestilbud, gode redskaber og støtte til samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organer, gode fysiske forhold i form af f.eks. egnede erhvervslokaler og gode transportmuligheder, finansieringsmuligheder og information herom, løbende støtte til udenlandske virksomheder, arbejdskraft samt familier, som kommer til regionen.

•

Styrke regional attraktivitet bredt gennem f.eks. infrastrukturforbedringer, højnelse af det offentlige serviceniveau, herunder på uddannelses- og sundhedsområdet, sikring af natur og miljø, understøttelse af et rigt kulturudbud samt international profilering og markedsføring af regionen.

Klyngehåndbog | © Copenhagen Capacity

Fredensborg Hillerød

Hørsholm Allerød Frederikssund Rudersdal Egedal

Lyngby-Taarbæk

Furesø

Gladsaxe

Roskilde

Ballerup

Herlev

Gentofte

Øresund

Rødovre Albertslund Frederiksberg Glostrup Høje-Taastrup København Brøndby Ishøj Hvidovre Tårnby

Lejre

Greve Solrød

Vallensbæk

Dragør

Københavns lufthavn

sted

750 lavenergiboliger i Stenløse Syd

Køge

CASE: Egedal driver udvikling inden Stevns Faxe for lavenergibyggeri

Egedal Kommune stiller sig med disse projekter i spidsen for udvikling af lavenergiteknologi på byggeområdet, og understøtter dermed Region Hovedstadens styrkeposition på dette felt.

Danmarks største lavenergi-boligområde og første lavenergivarehus. Et 462 m2 lavenergi-ældrecenter. Store planer om CO2-neutrale varmecentraler og et nyt kombineret rådhus og sundhedscenter, der - med bl.a. solceller på taget - efterlever energikravene til 2020-byggeri. Det er blot nogle af de ambitiøse projekter, som Egedal KomVordingborgmune har iværksat i løbet af de sidste 10 år.

”Det her viser, at vi gjorde det rigtige for 11 år siden. Den gang stillede vi krav til byggeriet, der var seks år forud for lovgivningen. Håndværkere og fagfolk sagde den gang, at det vi ville her i området, ikke kunne lade sig gøre. Men i dag gør alle det. Jeg synes, at Stenløse Syd viser, at Egedal Kommune er fremsynet.” - Borgmester Willy Eliasen (V)

I 2007 vandt kommunen Rockwool Prisen på 100.000 kr. for deres opførelse af 750 lavenergiboliger i Stenløse Syd. Kommunen havde til projektet stillet særlige miljøkrav, således at energiforbruget skulle reduceres med 70 % i forhold til det gældende bygningsreglement, samt at materialerne skulle være fri for PVC og trykimprægneret træ. I boligerne udnyttes regnvandet desuden til toiletskyl og tøjvask.

Og det vækker international bevågenhed. Wall Street Journal har skrevet artikler, kinesisk TV har bragt reportager, og parlamentarikere fra hele verden sætter kursen mod det nyskabende boligområde. Senest har den Bulgarske præsident Rosen Plevneliev været på besøg hos en familie i Stenløse Syd for at se, hvordan de udnytter energien optimalt. Der er dermed noget om snakken, når Borgmester Willy Eliasen (V) konkluderer:

Opførelsen af husene var betydeligt dyrere, end de ville have været uden de skærpede miljøkrav. Men pengene tjenes hjem gennem den kraftigt reducerede varme- og vandregning, og de stigende energipriser gør investeringen yderligere rentabel. Dertil spares miljøet for 360 tons CO2 og 22.000 m3 vand om året. Stenløse Syd er dermed en stor succes for både kommune, bygherre, beboere og miljø.

”Vi er stort set verdenskendte gennem Stenløse Syd.”

und

(Miljøstyrelsen & Lokalavisen/Egedal)

Fredensborg Hillerød

Hørsholm Allerød Frederikssund Rudersdal Egedal

Lyngby-Taarbæk

Furesø

Gladsaxe

Roskilde

Ballerup

Herlev

Gentofte

Øresund

Rødovre Albertslund Frederiksberg Glostrup Høje-Taastrup København Brøndby Ishøj Hvidovre Tårnby

Lejre

Greve Solrød

Vallensbæk

Dragør

Københavns lufthavn

1200 kollegieboliger

sted Køge

CASE: Lyngby-Taarbæk vil være en af Stevnsførende vidensbyer Nordeuropas

Faxe

Lyngby-Taarbæk Vidensby er et lokalt initiativ startet i Lyngby-Taarbæk Kommune, som har til formål at skabe større sammenhæng mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, boligsektoren og kommunen. Visionen for projektet er, at Lyngby-Taarbæk i 2020 skal være: • Vordingborg

und

• • •

En af Nordeuropas førende videns- og universitetsbyer En førende uddannelsesby med høj kvalitet, bredt udbud og et generelt højt uddannelsesniveau Et internationalt orienteret knudepunkt for arbejdskraft, kultur og handel Et område kendetegnet ved bæredygtig vækst, velfærd og byudvikling

Omdrejningspunktet for initiativet er, at lokale forskere, virksomheder, kommune, organisationer og borgere i fællesskab formulerer områdets udfordringer og finder løsningerne. De talrige indsatser spænder bredt og mange er allerede i gang. Blandt dem er aktiviteter i forhold til tiltrækning og fastholdelse af internationale borgere, samarbejde og vidensudveksling mellem studerende og virksomheder, entreprenørevents for studerende, workshops for mindre virksomheder samt netværksfacilitering. Dertil kommer opførelsen af 1.200 kollegieboliger samt en helt ny bydel på Kanalvej ved DTU. Det såkaldte ”Kanalvejsprojekt”

integrerer bolig, uddannelse og erhverv, og Microsoft har allerede planlagt at placere sit danske hovedsæde med 900 medarbejdere i bydelen. ”Vi har brug for - både nu og i fremtiden - at de højtkvalificerede unge søger til Danmark med deres viden og kunnen. Det vil sikre, at virksomheder og arbejdspladser bliver og vokser. At vi formår at tiltrække de rette kvalifikationer, er toneangivende virksomheder, bl.a. her i Lyngby-Taarbæk Vidensby, meget afhængige af.” - Borgmester Søren P. Rasmussen (V) Vidensbyinitiativet er et meget stort udviklingsprojekt, som arbejder på tværs af strategisk byudvikling, innovation og uddannelse, internationalisering samt erhvervsog borgerservice. Initiativet adskiller sig fra klassiske klyngeaktiviteter ved at fokusere bredt på videnserhverv generelt, og ikke ét eller enkelte udvalgte erhvervsområder. Men initiativet kan, med den tunge vægtning af netværk, strategiske samarbejder mellem lokale aktører og tiltrækning af udenlandske talenter, forstås som et kommunalt forankret forsøg på at skabe klyngeorienteret udvikling. Vidensbystrategien er desuden den strategiske overligger på Lyngby-Taarbæk Kommunes netop vedtagne kommuneplanstrategi, Grønt Lys. Vidensbyen er organiseret som en forening med bestyrelse og sekretariat. Foreningen tæller medlemmer fra både den offentlige og private sektor, samt foreninger. Blandt dem er prominente aktører som f.eks. DTU, Haldor Topsøe, COWI og Nordea. (Foreningen Vidensbyen)

Spørgsmålet om, hvilke klynger man som offentlig aktør skal støtte op om, kan ikke alene besvares gennem analyse af forskellige erhverv. Derimod er valget af klyngesatsninger i høj grad udtryk for politisk vision og strategi. Indsatsen med Copenhagen Cleantech Cluster skal f.eks. ses i forhold til et bredere politisk ønske om, at Danmark skal være førernation inden for grøn teknologi. Overordnet er klyngernes modenhed og virksomhedssammensætning værd at tage i betragtning. Er klyngerne meget modne og/eller domineres af store, selvkørende virksomheder, har de måske ikke megen gavn af en indsats. Omvendt er det heller ikke klogt at forsøge at ”starte at klynge fra bunden” – med mindre man har nogle erhvervsmæssige forudsætninger, der danner grundlag for at kunne satse på at positionere sig som “first mover”. Mange klyngeindsatser mønter sig derfor på spirende klynger, hvor der er et fundament at bygge på og et uudnyttet potentiale, der vurderes at kunne indfries gennem forskellige understøttende aktiviteter.

Projekt SPI Projekt SPI, ”Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme”, er et samarbejde mellem Copenhagen Capacity og 15 kommuner i Region Hovedstaden, som kører i perioden 2011-2014. Omdrejningspunktet er klynger. Projektet har som formål at udbygge viden om regionens internationale klynger og klyngepotentialer, samt på den baggrund at fastholde og udvikle regionens internationale virksomheder – og at trække endnu flere til. Dette arbejde sker med udgangspunkt i Region Hovedstadens 6 internationalt konkurrerende klynger: Life Science, Cleantech, IKT, Transport & Logistik, Fødevarer samt Kreative Erhverv. Og det sker gennem tæt samarbejde på tværs af kommunale grænser. Konkrete aktiviteter inkluderer onlinemarkedsføring af regionens klynger, dybdegående studier af klyngeaktørers behov samt matchmaking-konferencer. Desuden gennemgår projektets partnere målrettet kompetenceudvikling med fokus på klynger, ligesom der udvikles en fælles platform og diverse informationsmateriale til håndtering af henvendelser fra udenlandske virksomheder. Projektet skal samlet set bidrage til en styrket og mere samlet hovedstadsregion, som målrettet og på tværs af administrative grænser skaber vækst med udgangspunkt i regionens klynger. Udover SPI-projektet, engagerer Copenhagen Capacity sig i klyngeprojekterne, Copenhagen Cleantech Cluster, International Cleantech Solutions, International Cleantech Network samt Innovationsnetværket for Miljøteknologi.

Referencer Lokalavisen/Egedal (2013): http://egedal.lokalavisen.dk/borgmester-vi-er-stort-set-verdenskendte-/Lokale-nyheder/20130419/artikler/704199790/1045 Egedal Kommune (2013): http://www.egedalkommune.dk/borger/bolig,-byggeri-og-plan/ byudviklingsomraader/stenloese-syd Oxford Research (2007): Oxford-klyngehåndbogen 2007 – en indføring i teori og praksis Oxford Research (2011): Does Clustering matter? Working paper produced by Oxford Research A/S for Copenhagen Capacity REG LAB (2007): Policyguide til Klyngeudvikling. Fokusanalyse nr. 5 Porter, Michael E. (1998): Clusters and the New Economics of Competition. Harvard Business Review, Nov/Dec98, Vol. 76, Issue 6 Vidensbyen (2013): http://www.vidensby.dk/

Copenhagen Capacity · Nørregade 7B · DK-1165 Copenhagen K t +45 33 22 02 22 · w www.copcap.com · info@copcap.com