Smart city web by Copenhagen Capacity

Smart City En styrkeposition i Region Hovedstaden

UDARBEJDET AF: SĂ¸ren MĂ¸ller Jensen Business Development Manager

DATO: 01. maj 2014

SPI er medfinansieret af:

Publikationen er udarbejdet af projekt SPI, ”Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme” som er et samarbejde mellem 15 kommuner i hovedstadsregionen og Copenhagen Capacity om at skabe vækst med udgangspunkt i regionens klynger.

Smart City © Copenhagen Capacity

Indholdsfortegnelse 1. 2. 3.

Indledning

Styrker og udviklingspotentialer

Virksomhedsgrundlag

2.1 2.2 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Virksomheder med Smart City aktiviteter Nøgledata og specialisering Finansieringsmuligheder Vækstforventninger og vækstkapacitet Virksomhedsgrundlaget som tiltrækningskraft

8 8

9 11 13 13 15

Marked

Triple Helix samarbejde

Data-drevne og integrerede løsninger

Smart Grids

4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5.1 5.2 5.3 5.4 6.1 6.2 6.3 6.4 7.1 7.2 7.3 7.4 7.5

8.1 8.2 8.3 8.4

Styrker Udviklingspotentialer

Markedsperspektiv Hvordan realiseres det store potentiale? Kommunale initiativer Projekter og drift Fonde Værdiskabelse og tiltrækning

Introduktion til Triple Helix Samarbejdsmodeller og partnerskaber Quadruple Helix – civilsamfundets rolle Værdiskabelse og tiltrækning Introduktion Data-baserede udviklingsaktiviteter Integrerede løsninger Værdiskabelse og tiltrækning Smart Grid baggrund El Fjernvarme Rammebetingelser Værdiskabelse og tiltrækning

R&D og innovation

Hvordan skabes innovation? Forskning Region Hovedstaden som test- og demolokalitet Værdiskabelse og tiltrækning

16 17 18 20 21 22

25 26 27 28 31 32 35 36

39 40 41 42 42 45 47 48 49

Bag om rapporten

10.

Henvisninger

11.

Virksomheder og andre aktører

12.

Kommuner i SPI-projektet

9.1 9.2 9.3

Bag om rapporten Områder under Smart City Indsamling og analyse af data

Smart City © Copenhagen Capacity

51 51 53

1. Indledning Befolkningstilvækst og udvikling af stor- og megabyer rundt omkring i verden påvirker den måde, vi lever på, og medfører markante udfordringer for bl.a. infrastruktur og ressourceforbrug. Derved bliver byerne et naturligt udgangspunkt for teknologiudvikling, hvilket i de senere år har sat fokus på ’den smarte by’. Det ses bl.a. i relation til bæredygtighed, hvor eksempelvis Københavns Kommune har som målsætning at blive den første CO2-neutrale storby i verden i 2025.1 Med et stort antal mennesker samlet på et begrænset geografisk område er byer også velegnede til at afprøve og implementere nytænkende løsninger og tiltag, der kan bidrage til optimeret ressourceforbrug og intelligent kommunikation. Byernes udvikling vil helt naturligt skabe nyt markedspotentiale, såvel nationalt som internationalt. I både et aktualitetsog potentialeperspektiv er fænomenet Smart City – den smarte by – derfor et interessant område at se på. Smarte byer repræsenterer markant kompleksitet. I takt med at aktiviteter på området folder sig ud nationalt såvel som internationalt, viser det sig, at dette felt indeholder udfordringer, der minder om såkaldte ’wicked problems’.2 Horst Rittel lancerede tilbage i 1970’erne begrebet ’wicked problems’, som ikke lader sig formulere definitivt, og som er komplekse og svære at afgrænse. ’Wicked problems’ er også karakteriseret ved, at forskellige problemfelter påvirker hinanden, og at der ikke findes faste skabeloner for løsninger. I disse sammenhænge bliver problemløsning derfor svær at planlægge og i højere grad afhængig af menneskers evne til at improvisere og reagere løbende. I denne sammenhæng giver den danske tradition for fleksible organisationer og partnerskaber, flade beslutningsstrukturer og åben dialog et godt udgangspunkt for at tackle de dynamiske problemer, der følger med udviklingen af smarte byer. En forudsætning for Smart City innovation i form af udvikling og implementering af nye produkter og tjenester er derfor at erkende, at udvikling på dette felt i høj grad må baseres på kaotiske og ukontrollerbare processer. Dette har konsekvenser for udviklingsmulighederne og tilgangen til innovation, hvilket vi forholder os til gennem rapporten. På baggrund af desk research kombineret med en eksplorativ tilgang i den kvalitative dataindsamling har vi i arbejdet med Smart City valgt at fokusere på 1) data-drevne løsninger, 2) integrerede løsninger og 3) Smart Grids som de væsentligste elementer. Som anført indledningsvis har feltet berøring med flere forskellige sektorer, hvilket er naturligt, al den stund at den smarte by først udfolder sig, når den involverer integration på tværs af teknologier og fagligheder. På området data-drevne løsninger ses både på selve de tilgængelige datakilder, teknologierne til at opsamle og lagre data, samt kompetencer og software til at aktivere data. Dette fundament har en naturlig kobling til det næste hovedområde, integrerede teknologier,

http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/natur-miljoe-og-affald/klima/co2-

neutral-hovedstad 2

Rittel og Webber (1973).

Smart City © Copenhagen Capacity

der bl.a. muliggøres af tilstedeværelsen af massive datamængder. Integration af teknologier omhandler løsninger, der formår at koble flere forskellige felter af faglighed og teknologi, fx samspil mellem digitalisering, trafik, byggeri og miljø, hvorved der realiseres synergier, som med isoleret fokus på den enkelte teknologi eller faglighed ikke var kommet frem. Som tredje hovedområde er det relevant at inddrage Smart Grids, da byernes klimadagsorden og -målsætninger har konsekvenser for strukturen af energiforsyningsnettene og hele værdikæden fra produktion til forbrug af energi. Ligeledes er det for rapporten interessant at forholde sig til betydningen af forholdet mellem teknologi og mennesker. Udvikling og implementering af en lang række teknologier er centralt for den smarte by. Men den smarte by giver kun mening, hvis teknologierne tager udgangspunkt i byens borgere. Øget inddragelse af mennesker afspejler sig i mere fokus på fx kultur, processer og måder at organisere sig på, og er bl.a. et resultat af særlige danske forhold, hvor disse aspekter fremhæves relativt mere, end det ses i andre lande og hos andre kulturer. Skulle andre lande og byer i fremtiden ønske at udvikle sig i denne retning, har Danmark first mover-erfaring, som udlandet kan drage nytte af. For en nærmere uddybning af vores Smart City definition henvises til kapitel 9, Bag om rapporten. I Region Hovedstaden er Smart City en styrkeposition baseret på teknologier på tværs af klyngerne IKT (informations- og kommunikationsteknologi), cleantech, byggeri og transport. Området indeholder et stort regionalt udviklingspotentiale, som via samarbejde mellem virksomheder, forskningsmiljøer, offentlige aktører og faglige organisationer har gode muligheder for at realiseres. Hertil kommer endnu et element, som er væsentligt for udviklingen af den smarte by, og som danskerne er rigtig gode til – borgerinddragelse. Formålet med denne rapport er at dokumentere regionens styrker og udviklingspotentialer og understøtte udviklingen af styrkepositionen ved tiltrækning af udenlandske virksomheder og investeringer og fastholdelse af eksisterende virksomheder i regionen. Rapporten beskriver styrkepositionens sammensætning og dokumenterer de internationale potentialer. Samtidig præsenteres en række bud på tiltag, der kan løfte Smart City udviklingen regionalt, herunder hvordan forskellige aktører selv kan agere. Med rapporten ønsker vi at give konkrete eksempler på, hvordan der arbejdes med Smart City i Region Hovedstaden, og belyse grundlaget for at tackle fremtidige udfordringer og det markedspotentiale, som ligger i udviklingen af smarte byer. Feltets komplekse natur begrænser vores mulighed for at præsentere faste løsningsmodeller for udvikling og investeringsfremme, hvorfor vi i stedet har valgt at fokusere på områder som fx åben innovation3, vækstmiljøet for iværksætteri og digitalisering, der vurderes at have positiv indflydelse på forudsætningerne for udvikling af Smart City løsninger. Dialogen med et stort antal regionale virksomheder, hvoraf mange har international baggrund, har overbevist os om, at regionen både har kompetencer og potentiale til at skabe unikke Smart City løsninger, hvilket giver basis for at tiltrække udenlandsk opmærksomhed.

Åben innovation behandles flere steder i rapporten, særligt i kapitel 8, R&D og innovation.

Smart City © Copenhagen Capacity

I gennemgangen af Smart City aktører er det væsentligt at holde sig for øje, at virksomheder m.m. har forskellige indgangsvinkler til samarbejde. Vi vil bl.a. skelne mellem virksomhedsstørrelser, hvilket udviklingsstadie de befinder sig på, om det er lokale eller internationale aktører, og om de primært er leverandører eller aftagere af Smart City løsninger. I forhold til udenlandske investeringer er det relevant at være opmærksom på, at de interviewede virksomheder kan have forskellige interesser. Hvad nogle betragter som strategiske samarbejdsmuligheder, kan andre opleve som en trussel for deres virksomhed. Gennem rapporten anvendes smaragdmodellen (figur 1) til at strukturere analysen og guide læseren.4

Figur 1

Smaragdmodellen anvendt på Smart City Datadrevne og integrerede løsninger

Triple Helix samarbejde

Marked

Virksomhedsgrundlag

Smart Grids

Styrker & udviklingspotentialer

R&D og innovation

Rapporten er baseret på møder med beslutningstagere hos 57 virksomheder og andre aktører i hovedstadsområdet, som alle fremgår af listen ”Virksomheder og andre aktører” bagerst i rapporten. Desuden er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 244 virksomheder og andre aktører, samt trukket data fra Danmarks Statistik.5

Smaragdmodellen gennemgås i kapitel 9 i publikationen ”Velfærdsteknologi. En styrkeposition i Region Ho-

vedstaden”. (Copenhagen Capacity, 2013c). 5

Metoden gennemgås kort i kapitel 9 og mere grundigt i Copenhagen Capacity (2013c).

Smart City © Copenhagen Capacity

2. Styrker og udviklingspotentialer Figur 2

Styrker og udviklingspotentialer inden for Smart City

Datadrevne og integrerede løsninger

Triple Helix samarbejde

Marked

Virksomhedsgrundlag

Smart Grids

Styrker & udviklingspotentialer

R&D og innovation

I dette kapitel samler vi op på styrker og udviklingspotentialer ved Smart City i Region Hovedstaden. Kapitlet kan oplæses som en opsummering af rapportens centrale konklusioner. Disse konklusioner uddybes i kapitel 3-8. Den regionale Smart City sektor repræsenterer kompetencer og aktører, der er førende i international målestok. Samtidig bør det dog påpeges, at Smart City udviklingen i regionen befinder sig på et meget tidligt stadie. Det er derfor ikke kun interessant at fokusere på, hvilke styrker der findes i regionen i dag, men i ligeså høj grad på, hvilke styrker det vil være muligt at udvikle og manifestere fremover.

92%

af virksomhederne forventer vækst de kommende 2-3 år

Som konsekvens af det tidlige udviklingsstadie er Smart City markedet i højere grad kendetegnet ved potentiale end ved at være et eksisterende marked. Når man ser på de regionale styrker, er det derfor vigtigt også at se på de udfordringer, der skal overkommes for at forløse det fulde udviklingspotentiale. Internationalt er der stor interesse for Smart City løsninger, hvilket åbner store muligheder for byer og virksomheder, som kan skabe løsninger på et yderst komplekst og ustruktureret grundlag. På dette punkt har regionen et stærkt fundament for at tackle udfordringerne og udvikle en decideret Smart City klynge. Samtidig bør det påpeges, at sker det ikke, vil det bremse den regionale udvikling, og Region Hovedstaden vil blive overhalet af andre byer og regioner.

Smart City © Copenhagen Capacity

2.1

Styrker • • • • • • • •

2.2

Udviklingspotentialer • • • • • • •

• •

Kommunerne har markant fokus på bæredygtighed og klimamålsætninger, hvilket giver naturlig motivation for udviklingen af den smarte by Triple Helix præget af åbenhed og tværgående partnerskaber, der håndterer den udprægede kompleksitet inden for Smart City Mangeårig tradition for dialog og borgerinddragelse i byudviklingen Med Grunddataprogrammet og åbningen af offentlige datakilder er der skabt et unikt grundlag for udvikling af Smart City løsninger Fremskreden digitalisering og teknologiparathed gør regionen velegnet som testbed for forbruger-apps Regionen formår at tiltrække betydningsfulde test- og demoprojekter, bl.a. med udgangspunkt i strategiske alliancer med store internationale aktører Region Hovedstaden er velegnet som inkubatormiljø for Smart City start-ups Alle trin i Smart Grid værdikæden er til stede i regionen og kan aktiveres i samspil med en unik infrastruktur på energiforsyning (el, gas, fjernvarme)

Åbning af flere offentlige datakilder kan skabe yderligere potentiale for vækst En tilpasning af offentlige myndigheders organisering vil kunne fremme en højere grad af tværfaglighed og samarbejde mellem forvaltninger Kommunerne kan i højere grad tænke Smart City ind i deres aktiviteter ’Silotænkning’ kan bearbejdes for at løse op for fastlåste opfattelser og traditionelle faggrænser i offentlige og private virksomheder Der er behov for udviklere og idemagere, der kan lancere visioner og manøvrere i det politiske landskab Den langsigtede drift kan tænkes mere ind i udviklingsprojekter for at forhindre, at de præges for meget af projektforløb Der er behov for at finde samarbejdsmodeller, der forener offentlige aktørers behov for minimering af investeringsrisici med private virksomheders behov for levedygtige forretningsmodeller Der mangler standarder for fx teknologier på det kommunale område Der er behov for flere relationer mellem institutioner i universitetsmiljøerne

Smart City © Copenhagen Capacity

3. Virksomhedsgrundlag Dette kapitel behandler regionens virksomhedsgrundlag på Smart City på baggrund af virksomheder, der allerede i dag i en vis udstrækning er aktive inden for branchen. Gennemgangen baseres primært på survey-data, suppleret med baggrundsviden fra Danmarks Statistik om den samme gruppe af virksomheder, og omhandler fx virksomhedernes nuværende aktiviteter, forventninger til fremtidig vækst og markedsudsyn. Gennemgangen tager udgangspunkt i følgende temaer: • Virksomheder med Smart City aktiviteter • Nøgledata og specialisering • Vækstforventninger og vækstkapacitet • Virksomhedsgrundlaget som tiltrækningskraft

Figur 3

Virksomhedsgrundlag som attraktivitet Datadrevne og integrerede løsninger

Triple Helix samarbejde

Marked

Virksomhedsgrundlag

3.1

Smart Grids

Styrker & udviklingspotentialer

R&D og innovation

Virksomheder med Smart City aktiviteter Vi har identificeret 244 virksomheder, der alle arbejder med Smart City aktiviteter i hovedstadsområdet.6 Regionalt er der ca. 19.500 ansatte inden for Smart City (figur 4). I perioden 2003-2013 har der været en stigning i antallet af ansatte fra ca. 12.100 i 2003 til ca. 19.500 i 2013, mest markant i den første halvdel af perioden. Siden starten af den økonomiske krise i slutningen af 2008 har branchen oplevet en afmatning, men trods dette ligger antallet af ansatte i dag kun i begrænset grad under niveauet fra før krisen startede.

Virksomhedsgrundlaget beskrives i dette kapitel på baggrund af data på 188 virksomheder hentet fra Dan-

marks Statistik, samt på resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse sendt til 244 virksomheder og andre aktører inden for Smart City i hovedstadsområdet.

Smart City © Copenhagen Capacity

Figur 4

Ansatte i virksomheder, der arbejder med Smart City i Region Hovedstaden 2003-2013 År

2003

2004 2005

2006

2007

2008

2009

Ansatte 12.118 14.127 13.855 16.189

17.658

17.822 20.138

2010

2011

2012

2013

19.760 19.469 19.935 19.427

Kilde: Specialkørsler baseret på Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik

19.500

Vi estimerer, at ca. 5% af medarbejderne i de identificerede virksomheder arbejder med Smart City. Det betyder, at der er ca. 950 medarbejdere, der arbejder inden for styrkepositionen i hovedstadsområdet.7 Det relativt lave antal er med til at afspejle, at Smart City udansatte hos Smart City viklingen endnu befinder sig på et meget tidligt stadie.

virksomheder i regionen

Når vi ser på økonomiske nøgletal for virksomhederne, ligger eksportgraden med 30% hos Smart City virksomhederne lidt lavere, end det er tilfældet hos eksportvirksomheder generelt, hvor eksportgraden ligger på 34%.

Figur 5

Nøgledata for alle virksomheder, eksportvirksomheder og Smart City virksomheder i Region Hovedstaden 2011 Antal Smart City Alle virksomheder Eksport-virksomheder

Omsætning (mio. kr.)

Eksport (mio. kr.)

Eksport- Årsværk 8 intensitet

Værdi pr. årsværk 9

188

52.115

15.657

30%

126.755

756

92.525

1.389.210

468.941

34%

557.848

1.068

11.621

1.074.746

468.941

44%

294.816

1.568

Kilde: Specialkørsel baseret på udtræk fra Generel Firmastatistik 2011

Smart City aktiviteter i Region Hovedstaden involverer virksomheder med vidt forskellige omsætningsstørrelser (total omsætning, inkl. aktiviteter der ikke relaterer til Smart City): 28% omsætter for under 5 mio. kr. årligt, og 43% omsætter for under 10 mio. kr. årligt, mens der i den modsatte ende af spektret også findes ganske store Smart City virksomheder: 19% har en årlig omsætning over 100 mio. kr., og for 8% ligger omsætningen endda over 500 mio. kr. årligt.

De ca. 950 medarbejdere, der arbejder med Smart City, er fundet ved at sammenholde statistiske data ved-

rørende virksomhedsstørrelse med besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen vedrørende, hvor mange ansatte der specifikt arbejder inden for området. Denne beregning kræver visse forbehold, idet beregningen for det første er baseret på en gennemsnitsbetragtning, og at vi for det andet har antaget, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er repræsentative for hele populationen. 8

Årsværk er beregnet på baggrund af alle ansatte i virksomhederne. Denne værdi indeholder medarbejdere i

de pågældende virksomheder, der har et arbejdssted i og uden for hovedstadsområdet. Derfor er værdien højere end antal ansatte, der udelukkende er relateret til regionen. 9

* 1000 kr./årsværk.

Smart City © Copenhagen Capacity

Figur 6

Virksomhedens årlige omsætning 0-1 mio. kr. 1-5 mio. kr. 5-10 mio. kr. 10-25 mio. kr. 25-50 mio. kr. 50-100 mio. kr. 100-150 mio. kr Over 500 mio. kr. Kilde: Spørgeskema, 2014

10%

15%

20%

25%

I relation til omsætning bør det noteres, at en markant andel på 44% af virksomhederne svarer, at Smart City blot udgør 1-20% af virksomhedens samlede årlige omsætning. I hver femte virksomhed hentes minimum 60% af omsætningen fra Smart City, og for ca. hver 12. virksomhed (8%) udgør Smart City minimum 80% af omsætningen.

3.2

Nøgledata og specialisering En opgørelse af virksomhederne efter størrelse (figur 7) viser, at henholdsvis mikro- og små virksomheder udgør de største andele af populationen.10 Når vi ser på økonomiske nøgletal alene, er det de store virksomheder, der i langt overvejende grad tegner branchen. Hvad angår både omsætning, eksport og beskæftigelse tegner gruppen af store virksomheder sig for omtrent 90%. Store virksomheder udgør en relativt stor andel af populationen af Smart City virksomheder. Da der er indhentet data på virksomheder, der er aktive i netværk og projekter, kan undersøgelsens metode være en del af forklaringen herpå. Den samme tendens har vi set i de øvrige SPI-studier af regionens styrkepositioner.

Mikrovirksomheder er virksomheder med op til 10 ansatte og 15 mio. kr. i omsætning. Små virksomheder har

mindre end 50 ansatte eller en omsætning under 75 mio. kr. Mellemstore virksomheder har maksimalt 250 ansatte eller en omsætning under 400 mio. kr. Store virksomheder har mere end 250 ansatte eller en omsætning over 400 mio. kr.

Smart City © Copenhagen Capacity

Figur 7

188 regionale virksomheder arbejder med Smart City

Nøgledata for virksomheder efter størrelse

Antal (mio. kr.)

Alle virksomheder

Omsætning (mio. kr.)

188

52.115

Mikro

324

Små

1565

Mellemstore

Store

Eksport (mio. kr.)

Eksport- Årsværk intensitet

15.657

Værdi pr. årsværk11

30%

26.755

756

10%

288

701

380

24%

1.014

611

2.901

1140

39%

1.750

947

47.325

14.105

30%

23.703

748

Kilde: Specialkørsel baseret på udtræk fra Generel Firmastatistik 2011

Blandt de identificerede virksomheder er det mest udbredt at beskæftige sig med optimering af eksisterende løsninger med ny teknologi, hvilket 55% svarer, at de gør (figur 8).12 Lidt færre, 46%, arbejder med udvikling og optimering af ny teknologi. Knap halvdelen af virksomhederne, 48%, opfatter sig selv som aktive inden for databehandling, -levering og -indsamling.

Figur 8

Smart City virksomheder inddelt efter produkter og ydelser Databehandling, -levering, indsamling etc. Leverandører af IKT-infrastruktur (servere, trådløse teknologier etc.) Smart Grid (forsyningsnet, energileverandører etc.) Produktion af vedvarende energi Optimere eksisterende løsninger med ny teknologi Udvikling og optimering af ny teknologi Fysisk planlægning, rådgivning og konsulentvirksomhed Andet 0%

10%

Kilde: Spørgeskema, 2014

11 12

* 1000 kr./årsværk. Det har været muligt at angive flere svar på dette spørgsmål.

Smart City © Copenhagen Capacity

20%

30%

40%

50%

60%

3.3

63%

af virksomhederne har en professionel bestyrelse

Finansieringsmuligheder Særligt i vækstlaget af mikro- og små virksomheder opstår der behov for ’gap funding’ i form af kapital til at understøtte produktudviklingen fra de tidligste stadier og frem til, at virksomhederne kan kommercialisere deres teknologier. En velfungerende kapitalstruktur har derfor stor betydning for udviklingsaktiviteter. Kapitalfondene definerer ikke nødvendigvis deres indsatsområde som Smart City, hvorfor det i stedet kan være formålstjenligt at relatere udviklingsaktiviteterne til IKT og cleantech. Af relevante kapitalpartnere kan eksempelvis nævnes Vækstfonden, SEED Capital Denmark, der med 1,8 mia. kr. er Danmarks største venturefond, og North Zone, der siden midten af 90’erne har investeret i 75 forskellige opstartsvirksomheder. For virksomheder, der er interesserede i venturekapital, er det ofte en udfordring at kunne skalere deres aktiviteter i det omfang og over den tidshorisont, som udbyderne af venturekapital forventer. Da der er en tendens til, at venturefonde i højere grad begynder at søge mod teknologier, som er forbi den første udviklingsfase, kan der mangle kapital til de tidligste udviklingsstadier. Eksempelvis har Copenhagen Cleantech Cluster sammen med DTU og Københavns Universitet engageret sig i et initiativ, der har til formål at støtte R&D-projekter frem mod det første ’proof of concept’, fx i form af patentering. Det er også interessant at bemærke det strategiske samarbejde mellem DTU Symbion og SEED Capital, hvor DTU Symbion koncentrerer sin indsats om de helt tidlige faser af virksomhedsopbygningen (’pre-seed’), hvorefter SEED Capital fokuserer på at investere i de virksomheder, der præsterer gode resultater i den første fase (’seed’). I Danmark findes der relativt god adgang til opstartskapital fra offentlige puljer. Midler fra disse puljer udformes typisk som projektfinansiering, hvilket er at foretrække for nogle virksomheder, da man således kan hente kapital uden at skulle opgive ejerandele i virksomheden. Et eksempel herpå er Energistyrelsens program til energiteknologisk udvikling og demonstration (EUDP), der spiller en vigtig rolle i forhold til fx Smart Grid projekter. ’Corporate venturekapital’, dvs. virksomhedsstøttet finansiering, findes kun i begrænset udstrækning. En undtagelse er dog eksempelvis SE Blue Equity, der har rejst 300 mio. kr., som investeres i virksomheder inden for energi- og miljøeffektive løsninger. For yderligere information om adgangen til venturekapital kan henvises til brancheorganisationen DVCA, der samler en bred vifte af danske investorer.13

3.4

Vækstforventninger og vækstkapacitet Danske virksomheder er typisk stærke på systemløsninger, hvilket er en stor fordel i relation til Smart City aktiviteter, da branchen i høj grad udfordrer evnen til at tænke i systemløsninger. Systemløsninger skal forstås som produkter og serviceydelser, der integrerer en stribe af teknologier og ud af disse enkeltdele formår at skabe én samlet løsning. Behovet

http://www.dvca.dk/

Smart City © Copenhagen Capacity

for sådanne fremhæves eksempelvis af den internationale konsulentvirksomhed Arup, der bl.a. har fokus på byudvikling: ”Smart City løsninger er disruptive teknologier, der kræver systemtilgang i implementeringen for at kunne opnå de fulde fordele”.14 Med disruptive teknologier menes opfindelser, der kan skabe helt nye markeder og værdikæder. I den smarte by, hvor teknologier kan integreres, opstår et markedspotentiale for virksomheder, som formår at se helhedsperspektivet for byen og derudfra realisere systemløsninger. Således kan dette perspektiv være en vækstfaktor for regionale virksomheder – og en mulig tiltrækningskraft for international opmærksomhed, da internationale aktører kan lære af danske virksomheders erfaringer på dette felt. Virksomhedernes organisatoriske ressourcer kan betragtes som et udtryk for deres vækstkapacitet. Ved at stille virksomhedernes vækstambitioner op over for deres organisatoriske ressourcer – det vil sige hvad virksomhederne vil i forhold til, hvad de kan – får vi et perspektiv på, om virksomhedernes ambitioner er realistiske. I denne sammenhæng defineres organisatoriske ressourcer som en professionel bestyrelse, en nedskreven udviklingsstrategi eller forretningsplan, og én eller flere medarbejdere med lang videregående uddannelse.

53%

har både vækstambitioner og de organisatoriske ressourcer dertil

Denne undersøgelse viser, at hele 92% af virksomhederne forventer øget omsætning over de kommende to-tre år, og samtidig forventer 70% øget omsætning inden for Smart City. Samtidig kan vi konkludere, at virksomhedernes høje vækstambitioner understøttes af deres organisatoriske ressourcer. Hele 53% af virksomhederne har både mange organisatoriske ressourcer og ambitioner om højere vækst end andre i branchen. En relativt stor andel på 38% har ambitioner om at opnå højere vækst end andre i branchen, men har ikke de organisatoriske ressourcer til at gøre dette. Heri kan ligge et potentiale for strategiske samarbejder med internationale eller andre regionale virksomheder for at opfylde vækstambitionerne. Sammenfattende har Smart City virksomhederne markante ambitioner, når de sammenligner sig selv med andre brancheaktører, om end en forholdsvis stor andel har brug for at opgradere de organisatoriske ressourcer for at indfri ambitionerne.

Figur 9

Organisatoriske ressourcer og ambitioner om vækst 5% Vil

38%

53%

Vil og kan 38%

Vil mindre

Kan mindre

Kan

Kilde: Spørgeskema, 2014

Arup (2013a), side ii.

Smart City © Copenhagen Capacity

Vil, men kan mindre 53%

Vil mindre, men kan Vil mindre og kan mindre

Den kvalitative dataindsamling gav ikke helt det samme indtryk, da en del virksomheder var tilbageholdende med at formulere store ambitioner og forfølge disse. Dette gælder også virksomheder, der har et stærkt kompetencegrundlag at bygge på.

84%

af virksomhederne har marked i Hovedstadsregionen

3.5

Ovenstående resultater skal ses i et regionalt perspektiv, hvor aktørerne ser sig selv i forhold til andre regionale aktører, og derfor siger de ikke nødvendigvis noget om, hvordan ambitionsniveauet vil se ud i international målestok. Det kan derfor diskuteres, om de regionale virksomheders ambitioner stadig vil fremstå som markante i en sammenligning med udenlandske virksomheder.

Virksomhedsgrundlaget som tiltrækningskraft Over tre fjerdele af Smart City virksomhederne kategoriseres som mikro eller små. Disse virksomheder kan på flere måder være interessante i et internationalt perspektiv, fx som investeringsobjekter eller brohoveder til samarbejde med offentlige myndigheder i regionen. Dansk erhvervspolitik præges af en generel forkærlighed for mindre virksomheder, ligesom at befolkningen ofte udtrykker større tillid og opbakning til disse virksomheder. Gruppen af små Smart City virksomheder kan derfor have partnerskabspotentiale for internationale aktører, der ser disse som en mulig platform for at arbejde med Smart City i regionen. Da små organisationer ofte er mere fleksible og agile end større organisationer, har dette lag som udgangspunkt gode forudsætninger for at skabe radikal innovation. Hvis potentialet deri kan udnyttes, er der basis for at opnå konkurrencemæssige fordele på innovationskapaciteten. Dog skal det bemærkes, at fleksibilitet og innovationskapacitet også afhænger af andre faktorer, fx organisationens mod og evne til at indgå i partnerskaber, afprøve nye ideer og være på forkant med udviklingen. For de offentlige myndigheder er det vigtigt at være opmærksom på vækstlaget af små virksomheder, der ofte har brug for ekstern støtte for at kunne overleve. Eksempelvis i kommunalt regi bør man derfor være opmærksom på de lokale aktører og overveje, hvilke typer af erhvervsservices der kan hjælpe disse virksomheder på vej.

Smart City © Copenhagen Capacity

4. Marked I dette kapitel fokuseres på de elementer, der bidrager til at gøre Region Hovedstaden til et attraktivt Smart City marked. Indledningsvis ser vi på mulige betydninger af aktørernes markedsperspektiver, afhængigt af om de fx er leverandører eller aftagere, og om de er lokalt eller internationalt funderede. Kapitlet gennemgår desuden efterspørgselsfaktorer som offentlige udbud, fonde og offentlig-private initiativer samt nogle af barriererne for udvikling af markedet. Der fokuseres især på nuværende og kortsigtede potentialer. Gennemgangen tager udgangspunkt i følgende temaer: • Markedsperspektiv • Hvordan realiseres det store potentiale? • Kommunale initiativer • Projekter og drift • Fonde • Værdiskabelse og tiltrækning

Figur 10

Marked som attraktivitet Datadrevne og integrerede løsninger

Triple Helix samarbejde

Marked

Virksomhedsgrundlag

4.1

Smart Grids

Styrker & udviklingspotentialer

R&D og innovation

Markedsperspektiv I en analyse af Smart City markedet er det nødvendigt at forholde sig til de forskellige roller, som aktørerne tilgår markedet med, og mulige konsekvenser heraf. Af relevans er fx aktørens geografiske baggrund og orientering, om aktøren grundlæggende er kunde eller leverandør i markedet, og særligt for private virksomheder desuden organisationens størrelse. De forskellige roller kan have indflydelse på den enkelte aktørs interesse for at tiltrække sig international opmærksomhed. • • •

Lokal vs. international virksomhed Leverandør vs. aftager Lille vs. stor virksomhed

Smart City © Copenhagen Capacity

Uagtet at der findes ’born global’ virksomheder, hvis geografiske markedsorientering er uafhængig af hovedkontorets hjemsted, ses det ofte, at lokalt funderede virksomheder har større interesse i det lokale marked end virksomheder, der har hovedsæde i et andet land. For de regionale aktører i undersøgelsen synes dette også at være tilfældet, da Region Hovedstaden (84%) og dernæst det øvrige Danmark (81%) er de markeder, flest virksomheder orienterer sig imod. Lokale virksomheder, der primært orienterer sig mod hjemmemarkedet, kan være mere specialiseret i dette marked, hvor de opererer med en længere tidshorisont. De kan dog også opleve højere barrierer for at bevæge sig ud på internationale markeder og søge internationale samarbejdspartnere. Dette kan ligge til grund for den tilbageholdenhed over for at formulere store vækstambitioner, som kommer til udtryk i denne undersøgelse. Når det kommer til forholdet mellem leverandører og aftagere, vil skismaet typisk være, at leverandører ønsker mindst mulig konkurrence fra andre virksomheder, mens aftagere har en interesse i at maksimere antallet af leverandører15 for at få de bedste løsninger til den laveste pris.

76%

af Smart City virksomhederne er af størrelsen mikro eller små

4.2

Samspillet mellem små og store virksomheder involverer mange aspekter og afhænger i høj grad af den situation, den enkelte virksomhed befinder sig i. Små virksomheder er typisk afhængige af adgangen til samarbejdspartnere for at kunne løfte større opgaver såsom offentlige udbud, men kan samtidig have en interesse i at leve i ubemærkethed og uden større markedsforandringer for at kunne fastholde de nicher, der måtte være deres eksistensgrundlag. Dette ser vi bl.a. hos PowerSense, hvis teknologi har opnået en stærk markedsposition via en organisation med blot 15 ansatte.

Hvordan realiseres det store potentiale? Denne undersøgelse viser, at der snarere er tale om et potentielt marked end et eksisterende marked for Smart City virksomheder. Denne opfattelse bekræftes i høj grad på tværs af Triple Helix. Da Smart City har store samfundsøkonomiske perspektiver, forventes det, at markedet vil vokse markant. Endnu ser det dog ud til, at aktørerne afventer, at udviklingen for alvor tager fart. Da markedspotentialet spænder over mange sektorer, er det vanskeligt at estimere markedsstørrelser. Baseret på dataindsamlingen vurderes de største potentialer at ligge inden for energi, mobilitet og byggeri, hvor de to sidstnævnte er behandlet særskilt i tidligere SPIrapporter. Foruden den direkte omsætning, eksempelvis fra de tre ovennævnte felter, kan der opstå afledt omsætning via udvikling af infrastrukturer, der giver grundlag for efterfølgende Smart City tiltag; på dette punkt er digitalisering et centralt område. En grundlæggende udfordring for den smarte by er at skabe forretningsmodeller, der kobler brug og finansiering direkte sammen og formår at forbinde det overordnede samfundsudbytte med værdien for enkeltpersoner. Da løsningerne typisk er omfattende og berører et stort antal mennesker i mange forskellige sammenhænge, er det ofte svært at definere det

Et højere antal potentielle leverandører er dog ikke ubetinget et gode, da ressourceforbruget ved udbuds-

processer påvirkes af dette; udbudsmyndigheden har primært interesse i at maksimere antallet af potentielle leverandører til det punkt, hvor man oplever at være sikker på at kunne skaffe en løsning af tilstrækkelig kvalitet og til rette pris.

Smart City © Copenhagen Capacity

marginale udbytte for de enkelte brugere og matche dette med en marginal betalingsvilje. Med en klassisk markedsfinansieret model vil konsekvensen ofte være, at det pågældende projekt forkastes. Alternativet er finansiering ad anden vej, hvilket fx kan være via skattefinansiering, strukturfonde eller almennyttige fonde. Offentlige initiativer, offentlig-private samarbejder m.m. kan være en måde at bygge bro mellem dem, der finansierer de værdiskabende løsninger, og dem, der får glæde af disse. Markedspotentialet for Smart City virksomheder styrkes af de massive datamængder, som er tilgængelige i både privat og offentligt regi, og som kan åbne for nye forretningsmuligheder, både i brancher, hvor data opsamles, fx energi, og i andre brancher, hvor data kan være relevante at tage i brug; for energi kan data fx relateres til forsikringsydelser. For aktører, der kan formulere forretningsmodeller på dette omfattende datagrundlag, kan der udfoldes et betragteligt værdipotentiale, og virksomhederne kan selv være med til at skabe et marked for deres løsninger. Offentlige aktører bør overveje, hvorledes opgaver kan udformes, så leverandører via disse kan akkumulere viden og kompetencer, som efterfølgende kan omsættes til salg på et privat marked. Et eksempel på dette er Geomatic, der via sit arbejde med geografiske (GIS) data for offentlige kunder udvikler viden og kompetencer, som beriger de services, der efterfølgende sælges til det private marked.

Jeg kan kun drive forretning, hvis jeg kan sælge de statistiske modeller videre til fx et forsikringsselskab. - Martin Glarvig, Geomatic

Når en offentlig aktør formår at skabe grundlag for vidensflow fra det offentlige til det private marked, bidrager det væsentligt til private virksomheders interesse for at udføre offentlige opgaver.

4.3

Kommunale initiativer Da Smart City løsninger i deres natur er tværfaglige, er det væsentligt, at kommunale projekter forankres på tværs af de kommunale organisationer. Økonomi, jura og digitalisering er tværgående kommunale funktioner, der har potentiale til at løfte denne opgave. Særligt kommunernes digitaliseringsindsats har stor betydning, fordi den involverer en række teknologier, fx dataopsamling og trådløs kommunikation, der er oplagte at relatere til Smart City, samtidig med at der i forbindelse med digitalisering er fokus på innovation.

Økonomi og jura er i deres natur risikoaverse, hvilket ikke i nær samme grad gør sig gældende for digitalisering – derfor kan digitaliseringen i langt højere grad bruges til at være innovativ og afprøve nye muligheder. - Rasmus Edelberg, KL

Smart City © Copenhagen Capacity

Digitalisering er et indsatsområde, hvor kommunerne i mindre grad holder på det sikre og tør afprøve nye løsninger. Det skaber forretningsmuligheder både for private virksomheder og for kommunerne selv. Dog er der en oplevelse af, at investeringer i fysiske infrastrukturer som fx veje og jernbaner har lettere ved at opnå politisk opbakning end investeringer i elektroniske infrastrukturer. Hvis elektroniske infrastrukturer skal skabe succeser, kræver det dog ikke kun politisk mod og prioritering, men også en erkendelse af nødvendigheden af at etablere partnerskaber, der kan udvikle de mest optimale løsninger; typisk kan disse ikke defineres på forhånd.

Smart City er mindst lige så meget en organisatorisk udfordring som en teknisk udfordring. Der skal i nogen grad udvikles nye systemer, men udviklingen af de nødvendige partnerskaber, der er både kompetente, fleksible og robuste nok til at skabe den smarte by, er faktisk sværere end de teknologiske udfordringer. Det er p.t. lidt hønen og ægget, hvor der tøves med både investeringer og organisatoriske omlægninger. Helt forståeligt. - Martin Brynskov, Aarhus Universitet

Med visionen ’Copenhagen Connecting’ har Københavns Kommune formuleret en strategi og platform for digital infrastruktur, der med en række forskellige aktiviteter har berøring med Smart City og er et godt eksempel på, hvorledes Smart City kan tænkes ind i en større sammenhæng. Samtidig sætter ’Copenhagen Connecting’ dog fingeren på et ømt punkt: Projektet har politisk opbakning i København og er som sådan blevet vedtaget, men mangler allokering af budgetmidler til videre implementering. Hvis investeringsviljen og dermed forretningsmulighederne er uklare, er det svært at finde interesserede leverandører. Manglende kommunikation af investeringshensigter kan betyde, at potentielle projektpartnere vender blikket mod andre byer og markeder. Tydeligt kommunikerede investeringsniveauer giver derimod virksomheder klare pejlemærker at forholde sig til. Samtidig kan offentlige aktører selv have en interesse heri, da teknologier og kompetencer netop flyder derhen, hvor der er en betalingsvilje. Smart City løsninger kan også være kommunale anlægsprojekter, der involverer hele bydele med det formål at skabe bæredygtige løsninger. Dette ses bl.a. i Københavns Nordhavn16 med ’5-minutters-byen’, hvor borgerne skal have adgang til transport, dagligvarer m.m. inden for maksimalt fem minutter. Et andet eksempel er Vinge i Frederikssund Kommune, hvor der skal opbygges en helt ny bæredygtig by til 10.000 indbyggere med S-togsstation, skoler, daginstitutioner, offentlige faciliteter, butikker, erhverv og alt, hvad der i øvrigt hører sig til i en by. 17 Vejbelysning er et andet kommunalt marked med mulighed for Smart City aktiviteter. Her er særligt de afledte effekter interessante. Fx anvendes vejbelysning i stigende grad som platform for kommunikations- og sensorteknologier, der kan indgå i Smart City innovation. Dette behandles mere indgående i afsnit 6.3, Integrerede løsninger. På vejbelysning har fx både Københavns og Egedal kommuner gennemført udbud i 2013-2014.

http://www.nordhavnen.dk/

http://www.frederikssund.dk/vinge

Smart City © Copenhagen Capacity

Da Smart City udviklingen befinder sig på et tidligt stadie, og feltet bl.a. er præget af store internationale virksomheder med proprietære teknologier, kan det være hensigtsmæssigt at øge fokus på skabelsen af teknologiske standarder, fx i kommunalt regi. Kommunalt samarbejde om standarder kan bidrage til at optimere omkostningerne ved indkøb og forebygge, at der tages beslutninger, som er svære (eller dyre) at omgøre på senere tidspunkt.

4.4

Projekter og drift Smart City aktiviteter udrulles ofte som test- eller demonstrationsprojekter, der er begrænsede i deres udstrækning, og hvor kommuner eller andre aktører holder igen med at acceptere større investeringer. I Frederiksberg Kommune har man iværksat et testprojekt, der bl.a. skal bidrage til strømbesparelser på gadebelysning,18 hvilket dog også er et typisk eksempel på et udviklingsprojekt i lille skala, som ikke umiddelbart sættes i sammenhæng med en større anlægsinvestering. I dialogen med virksomheder har vi over en bred kam mødt frustration over ’pilotsygen’, hvor udviklingsaktiviteter gennemføres på projektbasis, uden at der er taget beslutning om efterfølgende aktiviteter, fx i form af en større investering. Derved mangler koblingen mellem udviklingsprojekter og efterfølgende drift.

Pilots often end quietly, fail or fail to scale. That is due to the fact that most pilots are defined as projects, not as a scalable business venture with a basic business model. Setting up many pilots does not equal innovation. For a community to be truly innovative, one should be prepared to experiment and fail, while also be ready to scale and succeed. - Bas Boorsma, Cisco

I Danmark har vi fokus på demonstration, men langt mindre fokus på den efterfølgende implementering, samt produkt- og forretningsudvikling. Den balance er skæv, såfremt vi ønsker at skabe jobs og øge vores eksportmuligheder. - Per Rømer Kofod, ABB

En markant udfordring for de offentlige Smart City aktører er derfor at have modet til at træffe beslutninger, der kan initiere reelle forandringer, og desuden at blive bedre til at sætte projekter i sammenhæng med efterfølgende drift. Dette vanskeliggøres af en politisk virkelighed, hvor viljen til at allokere ressourcer står over for behovet for at undgå fejlslagne investeringer. Store beslutninger kan potentielt resultere i store fejl, hvilket medfører politisk tilbageholdenhed. I de senere år er implementeringen af Rejsekortet og NemID eksempler på offentlige investeringer på det digitale område, der er stødt på problemer. Som leverandør kan det opleves mindre interessant at forestå driftsopgaver med manglende udviklingsperspektiv. Driftsopgaver kan dog være vejen til en dialog med fx offentlige virksomheder, som man på længere sigt ønsker at udføre udviklingsopgaver for.

http://dinby.dk/frederiksberg-bladet/kloge-lamper-sparer-stroem

Smart City © Copenhagen Capacity

Det giver netværk og taletid de rigtige steder. - Martin Glarvig, Geomatic

Således kan driftsaktiviteter være med til at opbygge relationer og åbne døren for nye muligheder. Ud over de kontakter, som virksomhederne selv opbygger, findes en række netværksinitiativer, som bidrager til at udvikle og styrke samarbejdet mellem de regionale aktører. Her kan bl.a. nævnes Copenhagen Cleantech Cluster, Gate21, Sustainia og Öresund Smart City Hub, der med hver deres indgangsvinkel er involveret i Smart City og bæredygtighed.

4.5

Fonde En anden efterspørgselsfaktor for Smart City løsninger er almennyttige fonde, der inkluderer denne type projekter i deres formålsparagraffer. Fondene kan være med til at muliggøre løsninger, som ikke kan gøres kommercielle, og som ikke kan finde politisk opbakning til finansiering via offentlige midler. Eksempler på dette er Realdania og Nordea-fonden. Realdania yder støtte til en lang række forskellige projekter, herunder også aktiviteter, der er interessante i Smart City perspektiv. Fonden har bl.a. udpeget ’Byer for mennesker’ som ét af fem primære indsatsområder, og et af underpunkterne hertil er fx ’Intelligente byer – smarte løsninger.19 Indsatsen har bl.a. udmøntet sig i finansiering af en idekonkurrence inden for Big Data. I samarbejde med Copenhagen Cleantech Cluster har Realdania støttet udviklingen af bud på, hvordan en digital infrastruktur til udnyttelse af Big Data kan udformes.20 Dette omtales nærmere i afsnit 6.2.2, om Copenhagen Cleantech Clusters Big Data-udbud. I forhold til åben innovation er det interessant, at Realdania har støttet ideplatformen Innosite, der inden for byggeri skal bidrage til at facilitere gode ideer og samarbejde mellem forskellige aktører.21 Platformen håndteres af Dansk Arkitektur Center. Et andet eksempel er Nordea-fondens projekt ’Det Gode Liv i Byen’, der uddeler 100 mio. kr. til aktiviteter, som bidrager til gode liv i byen gennem støtte til borgerinddragelse.22 Med en almennyttig tilgang forholder fonden sig i evalueringen af ansøgninger bl.a. til, hvordan det enkelte projekt kan involvere borgere og brugere. Dermed bidrages til at realisere borgerinitiativer og skabe engagement på græsrodsniveau. De almennyttige fonde kan via deres aktiviteter bl.a. være med til at skabe læring og udvikle ideer, som ikke i første omgang har kunnet tiltrække markedsinteresse. Således kan fondene være brobyggere mellem fx offentlige myndigheder og private virksomheder og bidrage til at afprøve og dokumentere potentialet i Smart City løsninger.

http://www.realdania.dk/filantropiske-programmer/byer-for-mennesker

20 21

http://www.cphcleantech.com/media/2425867/pm,%20big%20data.pdf

https://www.innosite.dk/info.php?ID=24 http://detgodelivibyen.nordeafonden.dk/

Smart City © Copenhagen Capacity

4.6

Værdiskabelse og tiltrækning Med kommuner og andre offentlige myndigheder som aktive drivkræfter findes allerede i dag basis for tiltag, der skaber Smart City efterspørgsel. Markedet bør dog primært karakteriseres som potentielt, snarere end realiseret. Dette betyder, at mulighederne for at tiltrække international opmærksomhed i en vis udstrækning er begrænsede, da konkrete markedsmuligheder har stor betydning for at tiltrække internationale virksomheder og investeringer. En af de væsentligste markedsfaktorer er de ambitiøse klimamålsætninger, som er opstillet i offentligt regi. På dette punkt er Region Hovedstaden blandt verdens førende. Opfyldelsen af klimamålsætningerne kræver avancerede løsninger, og det giver unikke muligheder for at tiltrække udenlandsk interesse, både for at bidrage til løsningerne og for at lære af de danske erfaringer og opsamle viden, som kan give konkurrencefordele på andre omsætningsmæssigt større markeder.

Rambøll – Liveable Cities Lab Udviklingen blandt storbyer går i retning af større specialisering, dvs. at den enkelte by forsøger at differentiere sig via en unik profil. Dette får byerne til at arbejde mere med den strategiske profilering, hvilket Rambøll bl.a. er involveret i via virksomhedens ’Liveable Cities Lab’. Med en organisation på ca. 10.000 ansatte har Rambøll valgt at sætte strategisk fokus på Smart City og byudvikling. Dette er bl.a. kommet til udtryk i opkøbet af den tyske virksomhed Atelier Dreiseitl, der arbejder med landskabsarkitektur og udgør en vigtig grundsten i ’Liveable Cities Lab’. Opkøbet er ligeledes eksempel på en strategisk beslutning, hvor Rambøll tilfører specialistkompetencer til virksomheden og til den regionale styrkeposition, hvorved virksomhedens ydelsespalette udvides. I tråd med Smart City konceptet lægger Rambøll vægt på en organisatorisk udformning, hvor virksomheden består af forskellige dele og kan agere fleksibelt. Mangfoldigheden af kompetencer og fagområder skal netop imødekomme den smarte bys komplekse udfordringer, der stiller krav om alsidighed og smidighed. Afhængig af hvilket perspektiv der anlægges, kan organisationen komme med forskellige bud på, hvordan byernes udfordringer kan løses, og derigennem skabe systemløsninger, der matcher behovet i den enkelte by.

Smart City © Copenhagen Capacity

Styrker

Udviklingspotentialer

• Kommunernes fokus på bæredygtighed og markante klimamålsætninger giver det regionale Smart City marked unikt potentiale • Kommunerne har midler til aktivt at investere i Smart City løsninger • De offentlige aktører engagerer sig aktivt i udviklingen og er med til at drive sektoren fremad • Uafhængige parter som fx fonde og netværksaktører kan hjælpe markedet på vej som bindeled mellem offentlige aktører og private virksomheder

Smart City © Copenhagen Capacity

• For få projekter omsættes til full-scale driftsinvesteringer • Kommunerne kan blive bedre til at anskueliggøre, hvilke opgaver der skal løses, og hvad de er villige til at investere • Kommunerne kan opnå fordele ved at planlægge mere strategisk og tænke Smart City ind i flere udbudsaktiviteter • Manglende tradition for tværfaglig kommunal organisering vanskeliggør koordinering af Smart City aktiviteter mellem forskellige forvaltninger

5. Triple Helix samarbejde Klyngeudvikling er i høj grad afhængig af et velfungerende samspil mellem de tre typer af aktører: Virksomheder, viden- og forskningsinstitutioner samt offentlige myndigheder. I dette kapitel retter vi fokus mod de roller, som Triple Helix aktørerne hver især udfylder inden for Smart City, og de dynamikker, der præger relationerne på tværs af Triple Helix. Her kommer vi bl.a. ind på betydningen af partnerskaber, der drager nytte af aktører med forskellige baggrunde. Desuden ser vi nærmere på en fjerde aktør, borgerne i den smarte by: Gennemgangen tager udgangspunkt i følgende temaer: • Introduktion til Triple Helix • Samarbejdsmodeller og partnerskaber • Quadruple Helix – civilsamfundets rolle • Værdiskabelse og tiltrækning

Figur 11

Triple Helix samarbejde som attraktivitet Datadrevne og integrerede løsninger

Triple Helix samarbejde

Marked

Virksomhedsgrundlag

Smart City © Copenhagen Capacity

Smart Grids

Styrker & udviklingspotentialer

R&D og innovation

Figur 12

Centrale klyngeaktører

Internationalt samspil

Stat, region, kommuner

Klynge og netværksorganisationer

Virksomheder

Videns-, uddannelses-, og forskningsinstitutioner

Kilde: Copenhagen Capacity, 2013

5.1

Introduktion til Triple Helix Omdrejningspunktet for undersøgelsen er relationer og samarbejdsstrukturer mellem aktørerne i Triple Helix. Relateret til klyngeudvikling arbejder vi med den tilgang, at de tre typer aktører hver især er afhængige af hinanden, for at der kan skabes en levedygtig klynge. Da Smart City involverer mange forskellige brancher og variationer af værdikæder, dækker området også over en mangfoldighed af samarbejdspositioner. Når vi berører Triple Helixaktørernes roller, søger vi derfor at fremhæve nogle af de forhold, der går igen på tværs af Smart City feltet. Offentlige myndigheder kan inden for Triple Helix især bidrage med sikring af infrastruktur og efterspørgsel efter konkrete løsninger, der kan bringe private virksomheder i spil. Efterspørgsel kan både skitseres som udbud og som andre former for offentlig-private samarbejder, der er med til at skubbe udviklingen i gang. I udviklingen af infrastrukturer, hvad end det er fysiske eller elektroniske, kan offentlige aktører spille en meget vigtig rolle i form af ejerskab til infrastrukturer. Derved kan de sørge for en ligeværdig og konkurrencepræget adgang til disse for private virksomheder. Herudover kan det offentlige være med til at støtte opstartsvirksomheder, som uanset teknologier eller kompetencer med markedspotentiale kan opleve finansieringsproblemer i de tidligere faser.

Smart City © Copenhagen Capacity

Vidensinstitutionerne er med deres forskningsindsats meget væsentlige for at drive udviklingen af teknologier, da de er mere uafhængige af kortsigtede markedspotentialer end de private virksomheder. Som uafhængige institutioner kan de desuden spille en vigtig rolle i forbindelse med offentlig efterspørgsel, hvor de kan være med til at facilitere mødet mellem offentlige og private virksomheder. Her kan vidensinstitutionerne agere sandhedsvidner og sætte større perspektiv på de offentlige og private aktørers snævre interesser.23 I forlængelse heraf har virksomhederne den afgørende rolle at gøre produkter kommercielle, hvorved den offentlige efterspørgsel kan tilfredsstilles med løsninger, der er konkurrencedygtige på pris og kvalitet.

5.2

Samarbejdsmodeller og partnerskaber Undervejs i undersøgelsen er vi stødt på en lang række samarbejder på tværs af Triple Helix og ligeledes internt mellem de private virksomheder. Fra aktørernes side fremstår det ganske naturligt at indgå i forskellige partnerskaber, og at der er en meget umiddelbar tilgang hertil. Denne smidighed og fleksibilitet i samarbejdet er en klar styrke, som gør det lettere at realisere løsninger, der involverer forskellige parter. Offentlig-private innovationssamarbejder (OPI) er en vigtig faktor i Smart City udviklingen, idet parterne kan mødes på halvvejen, i stedet for at risikoen alene ligger hos den offentlige aktør fx som investering via udbud, eller hos den private virksomhed, når den skal løfte udviklingen af et produkt alene med et begrænset kendskab til det efterfølgende markedspotentiale.

Vi er stærke herhjemme på at have virksomheder, der både kan spotte markedet, tale med kommunerne og udnytte det øgede fokus på offentligt drevet innovation. Dette er vi gode til i Danmark og formentligt bedre end de fleste i Europa, hvor der slet ikke er de samme muligheder og offentlig parathed til at tænke i innovation, som vi kan herhjemme. - David Overton Chabre Holm, DTU

I forbindelse med OPI’er er det relevant at se på erfaringerne fra bl.a. Københavns Kommunes igangværende aktiviteter inden for intelligente transportsystemer (ITS),24 som også har relevans for Smart City feltet. Her er det fx interessant, at en lille, specialiseret virksomhed som Leapcraft med færre end 10 ansatte har fået mulighed for at deltage i et OPI og være med til at sætte agendaen for samarbejdet sammen med virksomheder, der er funderet i langt større organisationer. Kommunen har været facilitator i mødet mellem virksomhederne og har således opbygget værdifulde erfaringer med processen omkring det offentlig-private samarbejde. Spændingsfeltet mellem forskning og private virksomheder har stor betydning for udvik-

Dette udelukker naturligvis ikke, at vidensinstitutioner kan have deres egne, særskilte interesser. I denne

sammenhæng er det også værd at bemærke, at andre rådgivere kan udfylde rollen som facilitator, hvilket vi med omtale af fx Dansk Design Center berører andetsteds i rapporten. 24

https://www.kk.dk/da/erhverv/indkoeb-og-udbud/eu-udbud/innovationssamarbejde-om-intelligente-

transportsystemer-its.

Smart City © Copenhagen Capacity

lingen af teknologier med markedspotentiale. Samarbejdet mellem de to typer aktører opleves ganske smidigt og er typisk præget af uformelle rammer og relationer. Kompetencer baseres ikke kun på ’know how’, men influeres også af ’know who’, dvs. at virksomhederne har kortlagt relevante forskere inden for deres virkefelt og har etableret relationer til disse. På virksomhedsniveau ses det ofte, at samarbejde foregår mellem organisationer, der ligner hinanden. Naturligvis er der undtagelser, men der synes at være en tendens til, at virksomhederne orienterer sig imod andre med samme baggrund, fx taler små virksomheder med små virksomheder, mens store virksomheder er i dialog med store virksomheder. Hvis mødet mellem heterogene aktører i højere grad kan faciliteres, kan det bidrage til udvikling ved at virksomhederne trækker på hinandens styrker. Større organisationer har generelt mere faste rammer for innovation og kan nyde godt af den fleksibilitet, som den mindre og mere agile organisation ofte udviser. Til gengæld kan mindre virksomheder have stor gavn af de organisatoriske muskler og finansielle ressourcer, som store virksomheder kan trække på, hvilket giver anderledes muligheder for at formulere og udleve ambitioner. Vækstlaget af opstartsvirksomheder hjælpes på vej af inkubationsmiljøer, der bidrager til tætte relationer med det forskningsmiljø, som udviklingsteknologier er opstået i. Her kan fx nævnes Scion DTU, der er med til at bygge bro mellem forskningsstadiet og tilværelsen som levedygtig virksomhed i fuld skala. Inden for interaktionsdesign har virksomheden CIID taget initiativ til sit eget inkubationsmiljø, CIID Nest, der med en stærk international profil kan være attraktiv for udenlandske kompetencer. Smart City feltet kendetegnes ved tilstedeværelsen af mange forskellige netværksinitiativer og aktiviteter, både med udspring i virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige aktører. Copenhagen Cleantech Cluster har været med til at lancere en række netværksaktiviteter og derigennem bidraget til at samle aktører. Branchen er dog stadig præget af en vis fragmentering, hvilket åbner mulighed for at skabe endnu tættere relationer på tværs af de regionale aktiviteter.

5.3

Quadruple Helix – civilsamfundets rolle Teknologi er en væsentlig hjørnesten i den smarte by, men det primære udgangspunkt for byens udvikling vil altid være dens borgere. Inddragelse af borgere er i Smart City sammenhæng derfor en relevant tilføjelse til Triple Helix. Det er derfor på sin plads at tale om Quadruple Helix snarere end Triple Helix. At vi har markant fokus på skabelse af løsninger gennem dialog, er en markant dansk styrke.

Vi har en tradition for dialog med borgerne. - Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium

Med udviklingen af sociale medier og andre elektroniske kommunikationsredskaber er der skabt nye kanaler, der kan bruges til at gå i dialog med borgerne. Københavns Kommune har fx udviklet smartphone-applikationen ’Giv et praj’, der giver borgerne mulighed for at indrapportere udbedringsbehov rundt omkring i byen.25 At den kommunale myndighed ta-

http://givetpraj.kk.dk/

Smart City © Copenhagen Capacity

ger brugernes henvendelser seriøst og melder tilbage på disse, giver borgeren en oplevelse af at bidrage positivt til byens drift. Når borgerne inddrages, skabes et væsentligt stærkere fundament for løsningerne i den smarte by. Borgerinddragelse skaber brugerdrevet innovation og giver borgerne oplevelsen af at være hørt eller have fået chancen for at komme til orde. Gennem dialog opnår borgerne en større grad af ejerskab i forhold til byens Smart City løsninger. Borgerinvolvering kan gøre beslutningsprocesserne mere træge og ustrukturerede. Men hvis borgerinddragelse ikke prioriteres, vil der imidlertid være risiko for at sætte langsigtede gevinster over styr. Som ved andre former for brugerdrevet innovation er borgerne ikke nødvendigvis selv i stand til at definere, hvad de reelt har brug for, bl.a. fordi erkendelsen skabes over tid. Desuden spiller virksomheder og andre aktører en væsentlig rolle i afkodningen af borgernes oplevelse af afprøvede løsninger, som er grundlaget for, at der kan formuleres visioner for byens videre udvikling. Borgerinddragelse skal ikke erstatte virksomheders eller offentlige aktørers visioner, men ses som et vigtigt med- og modspil hertil. Dansk Byplanlaboratorium er et eksempel på en uafhængig institution, der gennem mere end 90 år har været med til at skabe dialog på tværs af aktører.26 Derigennem bidrages til byplanlægning, der i højere grad tager højde for aktørernes forskellige perspektiver. Som uafhængig part har Dansk Byplanlaboratorium desuden bedre mulighed for at bringe temaer på agendaen, som andre måtte ønske forbigået. Et regionalt borgerinitiativ på græsrodsniveau er fx Borgerlyst, der bl.a. omtaler sig selv som et ’samfundslaboratorium’.27 Borgerlyst har iværksat en række initiativer, der gør det muligt for borgere at komme til orde, interagere med andre borgere og i det hele taget engagere sig i, hvordan det omgivende samfund udfolder sig.

5.4

Værdiskabelse og tiltrækning Potentialet for værdiskabende samarbejde er i høj grad til stede, og Smart City aktørerne på tværs af Triple Helix er involveret i mange forskellige samarbejds- og udviklingsprojekter. Dette giver en god samarbejdsdynamik. Ligeledes er der gode chancer for, at relationerne opbygget gennem et projekt giver afkast i form af viden og indgangsvinkler til senere projekter. For udenlandske virksomheder med fokus på markedet her i regionen vil kontakt til allerede etablerede virksomheder ofte være gavnlig og give adgang til netværksrelationer og viden om lokale forhold, fx i forbindelse med offentlige udbud, som de lokale virksomheder besidder. Etablering i Region Hovedstaden vil samtidig give internationale virksomheder adgang til den dynamik mellem små og store virksomheder, som vækstlaget af små virksomheder i regionen åbner mulighed for. I relation til Triple Helix er det interessant, at EUs rammeprogram Horizon 2020 netop har fokus på konsortier af både byer, universiteter og virksomheder. Dermed kan udenlandske virksomheder have interesse i at lære af regionale aktørers samarbejdserfaringer og etablere partnerskaber med disse aktører med henblik på at forbedre deres chancer for at modtage midler gennem Horizon 2020.

http://www.byplanlab.dk/

http://borgerlyst.dk/om-borgerlyst/

Smart City © Copenhagen Capacity

Styrker

Udviklingspotentialer

• Tradition for dialog og borgerinddragelse, der bl.a. skaber ejerskab til de løsninger, som udrulles i den smarte by • Offentlige myndigheder spiller en aktiv rolle i sektorens udvikling • Høj grad af åbenhed, der muliggør samarbejde mellem virksomheder med vidt forskellige udgangspunkter • Byudvikling baseres på veletablerede relationer inden for Triple Helix

• Uagtet at der er velfungerende dialog med og input fra borgere, er der behov for at Triple Helix aktører generelt og særligt det politiske lag skaber visioner for den smarte by • Decentralt ansvar hos kommunerne er barrierer for standardisering og fælles visioner • Generelt har virksomhederne stadig en tendens til at orientere sig mod virksomheder, der ligner dem selv; dialog med aktører med anderledes baggrund kan styrke dynamikken i innovation og udvikling

Smart City © Copenhagen Capacity

6. Data-drevne og integrerede løsninger Region Hovedstaden har et stærkt fundament for at gøre data-drevne og integrerede løsninger til en international styrkeposition. Dette kapitel introducerer en række tilgængelige datakilder, kompetencer og teknologier, der er til stede på tværs af brancher, og det afsæt, disse kan give for innovation. I flere tilfælde kan de data-drevne og integrerede løsninger snarere betegnes som potentiale end som fuldt udviklede løsninger. Derfor ser vi også på processer og tilgange, som kan realisere dette potentiale. Kapitlet afrundes med betragtninger omkring værdiskabende aktiviteter, der kan være interessante fra et internationalt perspektiv. Gennemgangen tager udgangspunkt i disse temaer: • Introduktion • Data-baserede udviklingsaktiviteter • Integrerede løsninger • Værdiskabelse og tiltrækning

Figur 13

Data-drevne og integrerede løsninger som attraktivitet Datadrevne og integrerede løsninger

Triple Helix samarbejde

Marked

Virksomhedsgrundlag

Smart City © Copenhagen Capacity

Smart Grids

Styrker & udviklingspotentialer

R&D og innovation

6.1

Introduktion Kernen i Smart City er i høj grad at gøre produkter og services data-baserede og at integrere teknologier og fagområder for at skabe bedre løsninger. Anvendte datakilder kan være både offentlige og private og indeholde oplysninger om alt fra menneskelig adfærd til vand- og luftkvalitet, nedbørsmængder etc. Allerede i dag findes utallige datakilder, og udviklingen i bl.a. online tjenester og forskellige sensorteknologier vil blot øge datamængden og -diversiteten yderligere. Desuden er adgangen til realtidsdata et væsentligt udviklingsskridt i forhold til tidligere tiders statiske data. Undersøgelsens kortlægning af kompetencer har afdækket masser af tilgængelige teknologier, om end det kun i begrænset grad er lykkedes at finde reelt integrerede løsninger, der går på tværs af teknologier og fagligheder. Både hos private og offentlige aktører findes en høj grad af ’silotænkning’ forstået således, at man typisk fokuserer på løsninger inden for det vante faglige felt i stedet for at udfordre dette felt ved at inddrage andre fagområder.

Mange taler om Intelligent City, men der er endnu ingen, der er nået dertil. Behovet for forståelse af digital og teknologi kombineret med strategisk indsigt har gjort det svært at få lagt fra land. De største potentialer er i feltet mellem offentlige og private data, hvilke giver udfordringer i forhold til incitamenter, datasikkerhed og samarbejde. Der er gode grunde til, at mange gerne vil være kloge byer. Det er til at få øje på en lang række fordele, fx omkring energioptimering og transport, som løser centrale samfundsmæssige udfordringer. Set fra min stol er det næste store, at flere byer vil udnytte data på nye kreative måder især inden for mobilitet og energi. Men vi er endnu ikke i implementeringsfasen. - Kristoffer Hvidsteen, Accenture

I en årrække har Big Data været et varmt tema, og der hersker mere eller mindre diffuse forestillinger om, hvilke værdier dette kan bibringe. Hvor værdipotentialet synes uomtvisteligt, mangler man endnu at finde vejene til at realisere værdierne og de områder, hvor det giver bedst mening at gøre det. Big Data kan ikke alene løse byernes udfordringer, men kan betragtes som et af mange redskaber, der kan arbejdes med. Første skridt er at definere de udfordringer, som skal løses, og de spørgsmål, dette afstedkommer. At komme teknologisk og organisatorisk ’silotænkning’ til livs og skabe grobund for integrerede løsninger, kræver en fælles forståelse. Dataadgang og -samspil kan være det fælles sprog, som fører hertil.

I stedet for en masse overordnet snak om Big Data bør der også være fokus på de lavthængende frugter. Her er der stort potentiale for optimering, fx fordi mange virksomheder ikke har tilstrækkeligt styr på deres data, hvilket bl.a. betyder dårlig datakvalitet. Og at man med klassisk Business Intelligence kan nå rigtig langt, før man tager ud i det westernlandskab, som Big Data også er lige nu. - Kennie Nyboe Pontoppidan, Rehfeld

Smart City © Copenhagen Capacity

For at realisere potentialet på data-drevne løsninger er det væsentligt med adgang til relevante datakilder, men adgangen er i sig selv intet værd, hvis man ikke kan formulere, hvad der kan opnås med disse datakilder.

Det er en vigtig opgave at få fortalt historien – ellers risikerer man, at værdien af data ikke forstås. Prøv at forestille dig, historien om virksomheden som lykkedes med at sælge mere fx på baggrund af nogle regnvejrsdata. Derfor er det vigtigt først at formulere sit informationsbehov og dernæst om det kan afhjælpes med Big Data. Det nytter ikke at starte med at ville have sig et Big Data projekt. - Kennie Nyboe Pontoppidan, Rehfeld

For at tydeliggøre værdien af data er det nødvendigt at kunne sætte ord på, hvordan disse konkret kan gøre en forskel. Der ligger derfor en nøglekompetence i evnen til at formulere værdi på tværs af datakilder.

6.2

Data-baserede udviklingsaktiviteter Region Hovedstaden er hjemsted for en lang række offentlige virksomheder, der stiller data til rådighed og i varierende grad faciliterer brugen af disse. På dette punkt er udviklingen ganske langt fremme i international målestok, men der er dog visse barrierer for at få aktiveret de tilgængelige datakilder.

Der er så mange muligheder, men jeg tror bare, der kommer for mange kokke indover. Teknologien og data er der, men der sker ikke rigtig noget. - Martin Glarvig, Geomatic

Potentialet på data-baserede aktiviteter understreges af, at store internationale aktører har rettet søgelyset mod regionen. Således har fx det japanske konglomerat Hitachi annonceret, at man i efteråret 2014 vil etablere et Big Data laboratorium i sammenhæng med Hitachi Consultings eksisterende aktiviteter i København.28 Initiativet sigter mod dataanvendelse inden for både private, offentlige og forskningsmæssige områder. Hitachi Consulting leder desuden et af de konsortier, der har budt på Copenhagen Cleantech Clusters dataudbud; udbuddet omtales nærmere i afsnit 6.2.2. For offentlige aktører involveret i frigivelsen af data er det en udfordring at finde den rette balance mellem ’at gøre tilgængelig’ og ’at bringe i spil’. Hvis fokus kun er på tilgængelighed, risikerer data ikke at finde anvendelse, og hvis myndigheden involveres for meget i at facilitere brugen, er der risiko for uhensigtsmæssige begrænsninger på den kommercielle anvendelse.

http://www.hitachi.com/New/cnews/140304.html

Smart City © Copenhagen Capacity

De offentlige myndigheder skal ikke tænke på anvendelse, blot på frigivelse. Deres tænkte scenarier for, hvad deres data kan bruges til, vil aldrig være i nærheden af udtømmende. - Bo Overgaard, Septima

Septima har fx oplevet en barriere på virksomhedsdata, hvor reklamebeskyttelse af virksomheder griber ind i anvendelsesområder, der intet har at gøre med direkte kontakt til virksomhederne, hvilket begrænsede Septimas datamodel.

6.2.2

Grunddataprogrammet Et vigtigt bidrag til øget digitalisering er Digitaliseringsstyrelsens implementering af Grunddataprogrammet, der fra starten af 2013 har givet adgang til en lang række offentlige datakilder. Af offentlige samarbejdspartnere på området kan bl.a. nævnes Geodatastyrelsen, Danmarks Miljøportal, SKAT og Erhvervsstyrelsen. Data relaterer til følgende kategorier:29 • Geografiske data • Adressedata • Ejendomsdata • Virksomhedsdata • Persondata At frigive data handler ikke kun om den frie (gratis) adgang, men også om at sikre effektiv, stabil og kompatibel tilgængelighed. Under Grunddataprogrammet har en såkaldt Datafordeler til formål at løfte denne opgave og sikre smidig ibrugtagning. Datafordeleren forventes implementeret i 2015-2016. At anskaffelsesprisen på en række datakilder er fjernet, bidrager positivt til markedets nytænkning og lyst til at eksperimentere. Således er Grunddataprogrammet med til at øge innovationsgraden. Data fra DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, er kun i begrænset omfang frit tilgængelige. DMI har i høj grad fokus på datakildernes anvendelse sammen med andre datakilder, fx på energiområdet. I afsnit 7.5 uddybes den mulige værdiskabelse på baggrund af DMIs specialkompetencer på meteorologiske data. Hvis man ønsker at fastholde det forspring, Danmark har på adgangen til offentlige datakilder, bør det overvejes, hvilke eksisterende datakilder der er basis for at give adgang til, og om der er potentiale i opsamling og formidling af data på områder, hvor det ikke sker i dag.

For nærmere uddybning henvises til Regeringen/KL (2012): Gode grunddata til alle – en kilde til vækst og ef-

fektivisering.

6.2.2

Copenhagen Cleantech Clusters Big Data-udbud Københavns Kommune har gjort en række af kommunens egne datakilder tilgængelige via portalen data.kk.dk. Den vil samle data på tværs af forvaltningsområder og give fri adgang til data relateret til trafik, parkeringsforhold, byens fysiske infrastruktur, aktiviteter i byens rum m.m. Portalen er pt. tilgængelig i en beta-version. Data.kk.dk vil naturligt blive koblet til det Big Data-udbud, som Copenhagen Cleantech Cluster gennemfører. Big Data-udbuddet er finansieret af Realdania, Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Formålet er at etablere en Big Data-infrastruktur, der skal gøre data mere attraktivt og tilgængeligt for potentielle brugere. Kombinationen af data fra flere kilder, henholdsvis offentlige og private, efterspørges af både offentlige og private aktører. Hvor data.kk.dk leverer rådata, så vil Big Data-platformen kombinere og bearbejde flere datakilder og skabe incitamentstrukturer for brugen af data blandt potentielle brugere, dvs. virksomheder, byer/regioner, udviklere af apps, universiteter m.fl.

Københavns udbud på Big Data er det mest ambitiøse udbud, vi endnu har set i Danmark og verden over på Intelligent City-området. New York, Barcelona og Mexico og andre store byer har også planer på Intelligent City-området, men målsætningerne i Københavns udbud er det mest ambitiøse projekt på markedet. Andre projekter er gerne teknologidrevet eller snævert definerede pilotprojekter, hvor København gennem en Big Data platform for offentlige og private data og en brugerdrevet tilgang sigter mod at katalysere en bredt funderet ændring. - Kristoffer Hvidsteen, Accenture

Udbuddet søger at finde løsninger på i alt fem forskellige typer af udfordringer: 1. Åbning af data, herunder bl.a. incitamentsstrukturer og datasikkerhed 2. Digital infrastruktur/IT-arkitektur med design af opbygningen 3. Første datasæt og pilotprojekter med to-tre specifikke applikationer 4. Forretningsmodeller for driften af Big Data-infrastrukturen 5. Governance med betragtninger om organiseringen omkring projektet Ud over at stille data til rådighed er Copenhagen Cleantech Clusters udbud interessant derved, at aktører, der byder på opgaven, skal forholde sig til mulige brugsområder. Ved også at inddrage ideer til applikationer går udbuddet et skridt videre i faciliteringen og forsøger således at sætte skub i anvendelsen af data i stedet for blot at stille dem til rådighed.

Geomatic – åben innovation med geodata Inden for data-baserede udviklingsaktiviteter er Geomatic en af regionens foregangsvirksomheder. Virksomheden arbejder med geodata (GIS) som databehandler og bruger datakilder, som andre stiller til rådighed. Data anvendes til opstilling af modeller. Samarbejdsmæssigt har Geomatic opbygget relationer i alle dele af Triple Helix og bruger relationerne til at holde sig orienteret om udvikling i branchen og komme i dialog med mulige kunder. En væsentlig faktor er viljen til at investere medarbejderressourcer i projekter, der ikke nødvendigvis giver viden eller finansielt afkast på kort sigt. Kontakter i forskningsverdenen er en indgang til kompetencer og udviklingsprojekter, hvor nye datamodeller og tilgange kan afprøves. I samarbejdet med private og offentlige kunder har Geomatic formået at skabe synergi mellem forskellige datakilder og skabe værdi af data, der isoleret set ikke havde det samme potentiale. Dette har bl.a. muliggjort, at virksomheden kan hente værdi fra offentlige opgaver med begrænset omsætningsmæssigt omfang, men hvor viden kan overføres til opgaver på private markeder, hvor der er andre muligheder for at kapitalisere på denne.

6.3

Integrerede løsninger Smart City undersøgelsen har mødt masser af ideer til integrerede løsninger, der kan skabe værdi og løse forskellige udfordringer på mikro- og makroniveau. Dette potentiale bygger på tilgængelige teknologier og viden, der berører en lang række brancher. Da integrerede løsninger hidtil kun har fundet begrænset anvendelse, er det interessant at se på, hvad eller hvem der kan realisere potentialet. I en rapport udarbejdet for Københavns Kommune skitserer Rambøll en række tiltag og estimerer den samfundsmæssige gevinst af at implementere disse til ca. 4,4 mia. kr. 30 Forslagene omfatter bl.a. ITS (transport, parkering m.v.), miljømålinger, IKT og Smart Grids og tiltag til innovation og vækst, der kan bidrage til den smarte by. Gevinster på makroniveau savner imidlertid sammenhæng mellem dem, der skal betale for løsningen og dem, der nyder godt af den. Det er derfor en væsentlig udfordring at skabe forretningsmodeller for de integrerede løsninger, der kan afstedkomme betalingsvilje på mikroniveau.31

http://copenhagenconnecting.com/_include/img/work/full/TM82B3_-_Samfunds%C3%B8konomisk_

forunders%C3%B8gelse.pdf 31

I sin natur har integrerede løsninger berøring med mange forskellige interessenter, hvorfor dette er en helt

grundlæggende udfordring for de integrerede løsninger.

Integrerede løsninger rummer markant gevinstpotentiale, da private og offentlige opgaver, uanset om de måtte være vidt forskellige, via nye teknologier og dataadgang muliggør synergier, der ikke hidtil har været til stede. Interessant i denne sammenhæng er fx fotonik,32 der innovationsmæssigt betragtes som en ’key enabling technology’,33 der tillægges stor betydning under EUs rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020. Fotonik finder bl.a. anvendelse inden for belysning og kan bidrage til bæredygtighedsagendaen i form af optimeret ressourceforbrug; ved brug i vejbelysning indgår fotonik i den smarte by. Belysningsnettet kan udgøre en platform for udrulning af intelligente kommunikationsløsninger. Belysningsnettet er et fintmasket geografisk net, og som sådan oplagt til at brede en teknologi ud over en hel by. Ved implementering af elektroniske netværk kan lygtepælene anvendes som kommunikationspunkter, der gør trådløs kommunikation mulig for omgivelserne, og samle input fra sensorer i nærmiljøet om alt fra transport, parkering, luftkvalitet, nedbørsmængder og vandstande til om affaldsspanden ved siden af er fyldt. En digital infrastruktur som beskrevet ovenfor skaber et massivt datagrundlag for den smarte by og bliver således kilde til nærmest uanede løsningsmuligheder. Eksemplet fremhæver ligeledes behovet for, at infrastrukturen muliggør samarbejde mellem vidt forskellige aktører. Det er derfor afgørende, at sådanne platforme baseres på åbne protokoller. Teknologien skal skabe en fælles platform med fleksible samarbejdsmuligheder. Forskningsmæssigt er Danmark med helt fremme på en international skala via DTU Fotonik, der også indgår i samarbejde med DOLL, som er et certificeret Green Lab og testlaboratorium for energieffektive belysningsløsninger og forsyningskilder til byrum med fokus på test af udendørs LED-belysning. Disse udviklingskompetencer kombineret med praktiske erfaringer med udrulning af intelligent vejbelysning i flere kommuner i regionen giver et godt fundament for at tiltrække internationale virksomheder og forskningskræfter.

6.4

Værdiskabelse og tiltrækning Vi har konstateret et markant potentiale af ideer til integrerede løsninger, men også at ideerne kun realiseres i begrænset omfang. Det er derfor afgørende at finde ud af, hvilke faktorer der kan bidrage til at forløse dette potentiale. Udvikling af byrummet og implementering af større offentlige projekter i Region Hovedstaden kendetegnes ved en høj grad af borgerinddragelse. Således er borgerne en væsentlig interessent at tage med i beslutningsprocessen. For at muliggøre udrulning af avancerede projekter, er det derfor afgørende, at borgergrupper kan identificere sig med projektkonstruktionerne og se den mulige værdi i disse. For internationale aktører, der har interesse i at udvikle metoder til implementering af projekter med en høj grad af borgerinddragelse, besidder regionen derfor et tiltrækningspotentiale.

Jvfr. eksempelvis Gyldendals åbne encyklopædi, ”Den Store Danske”, beskæftiger fotonik sig med gene-

rering og styring af lys, samt andre former for elektromagnetisk stråling: http://www.denstoredanske.dk/It,_ teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Svingninger_i_faste_stoffer,_v%C3%A6sker_mv./fotonik 33

European Space Policy Institute (2010).

Ovennævnte potentiale forstærkes i Smart City sammenhæng yderligere af, at danskere er teknologivante og innovative og udviser en høj grad af teknologi-parathed. Det danske marked for fx Smartphones har en af de højeste penetrationsgrader i verden, og vi er ligeledes helt fremme, når det kommer til brugen af datatrafik. At en online tjeneste som Netflix vælger de nordiske lande som nogle af de første markeder at gå ind i uden for USA, vidner også om et teknologisk modent marked.

Copenhagen is one of the more innovative cities in the world, and it has the rich potential to evolve itself even further. - Bas Boorsma, Cisco

Med åbningen af offentlige datakilder er der skabt nye muligheder for at effektivisere driften af offentlige virksomheder, hvilket kan have betydning for kontakten mellem borgere og offentlige myndigheder. At Danmark på dette område er langt fremme i international målestok, kan være en tiltrækningsfaktor i forhold til udenlandske virksomheder. Eksempelvis Septima, der arbejder med rådgivning om brug af geodata (GIS), er et eksempel på, hvordan frigivelsen af offentlige datakilder har skabt grundlag for at etablere nye virksomheder.

Styrker

Udviklingspotentialer

• Den regionale Big Data platform er et stærkt udgangspunkt for at udnytte datapotentiale og videreudvikle kompetencer på feltet • Unik adgang til åbne, offentlige datakilder fx via Grunddataprogrammet • Borgerne har udpræget tillid til anvendelsen af data, hvilket giver optimale rammer for udvikling af de bedste løsninger • Stærke regionale forskningskompetencer på fotonik, som via demoprojekter på fx vejbelysning knyttes direkte til Smart City infrastruktur

• Yderligere ibrugtagning af allerede åbne, offentlige datakilder • Øget tilgængelighed af offentlige data, som kan bane vej for løsninger, der efterspørges af det kommercielle marked • Åbning af flere datakilder, der kan fastholde det nuværende danske forspring på åbne offentlige data

7. Smart Grids Region Hovedstaden har et godt grundlag for at arbejde med Smart Grid som en styrkeposition. Kapitlet berører principperne bag Smart Grid og viser, hvorledes regionen repræsenterer et bredt udsnit af de kompetencer, der er relevante for hele værdikæden på området. Vi behandler de væsentligste faktorer for succesrig udvikling på Smart Grid og viser afslutningsvis eksempler på mulige værdiskabende aktiviteter, som kan tiltrække international opmærksomhed. Gennemgangen tager udgangspunkt i disse temaer: • Smart Grid baggrund • El • Fjernvarme • Rammebetingelser • Værdiskabelse og tiltrækning

Figur 14

Smart Grids som attraktivitet Datadrevne og integrerede løsninger

Triple Helix samarbejde

Marked

Virksomhedsgrundlag

7.1

Smart Grids

Styrker & udviklingspotentialer

R&D og innovation

Smart Grid baggrund Fremkomsten af Smart Grids hænger tæt sammen med klimadagsordenen og overgangen fra fossile brændstoffer til bæredygtige energikilder. Hvor det gammeldags forsyningssystem bestod af få centrale kraftværker, nødvendiggør fremtidens energiforsyning et mere decentralt net af produktionsenheder i form af vindmøller, solpaneler, biogasanlæg etc. Til forskel fra det gamle forsyningssystem, der byggede på envejs-flow, åbner det nye system for tovejs-flow. Eksempelvis kan en husejer med solpaneler optræde som både konsument og producent. Det smarte netværk bygger nemlig på gensidig udveksling i et fintmasket net af produktions- og forbrugsenheder.

Da produktionsflowet på de væsentligste bæredygtige energikilder ikke lader sig styre, fx hvornår der er vind til vindmøller og i hvilke mængder, er en væsentlig udfordring for Smart Grid’et at balancere energiforbrug og -produktion. Forbrugssiden kan justeres enten i form af mindsket forbrug eller omallokering af forbrug til perioder med tilgængelig (over)produktion. Sidstnævnte betragtes som den mest realistiske løsningsmodel, bl.a. fordi klimadagsordenen derved i mindre grad kommer til at handle om afsavn, men i højere grad om at skabe intelligente løsninger. Dette giver bedre vækstbetingelser samfundsøkonomisk og har bedre vilkår for opbakning i befolkningen. Da bæredygtige energikilder ikke kan oppebære samme momentum i leverancen, som fx kraftværker kan, er det for Smart Grid’et også en udfordring at sikre den stabilitet, som danske energikunder er vant til. Den danske tilgang til Smart Grid er at sikre balance på makroniveau, så forbrug matcher produktion (forsyning) på overordnet niveau. Kapacitetsmæssigt er dette en mere hensigtsmæssig investering end at tilstræbe at opnå balance på mikroniveau, hvor selvstændige husstande eller fx boligforeninger er selvforsynende. Det regionale potentiale bygger især på tilstedeværelsen af specialkompetencer og en lang række Smart Grid aktører, forekomsten af højtprofilerede test- og demonstrationsprojekter, en branche, der via interesseorganisationen Dansk Energi er proaktiv i forhold til udviklingen, og ikke mindst en dansk tradition for at tænke i systemløsninger. Når vi i rapporten taler om Smart Grids, er det primært i relation til el og sekundært i relation til fjernvarme. Tankegangen bag Smart Grids kan dog finde anvendelse i mange sammenhænge og er som sådan ikke kun afgrænset til el og fjernvarme.

7.2

El Bl.a. med baggrund i satsningen på vindenergi har Danmark opbygget det mest decentralt funderede el-net i verden. Denne infrastruktur giver et unikt udgangspunkt for at opbygge Smart Grids og opnå en international førerposition. Oveni dette er Region Hovedstaden hjemsted for aktører, der tilsammen dækker hele værdikæden for el-nettet, både på hardware og software:

Figur 15

Værdikæden34

Figuren demonstrerer alle trin fra produktion til forbrug. Det optimale Smart Grid involverer hele denne værdikæde og ikke blot de dele, der har berøring med slutbrugeren.

For nærmere uddybning af elementerne i værdikæden henvises bl.a. til Copenhagen Cleantech Cluster

(2011) ”Denmark – a European Smart Grid Hub”.

Nationalt har Danmark i de senere år været hjemsted for en stor del af de Smart Grid forskningsprojekter, der finder sted inden for EU. I 2011 lå andelen på 22%, hvilket siden da er steget til over 30%.35 Af markante nuværende udviklingsprojekter i Region Hovedstaden kan bl.a. nævnes: • EcoGrid • FlexPower • iPower • PowerLab Projekterne bidrager i høj grad til udviklingen af balancerede og ressourceoptimerende elforsyningsnet og kendetegnes ved tværgående partnerskaber, hvor både brancheorganisationer, virksomheder, universiteter, GTS-institutter og offentlige myndigheder deltager. EcoGrid involverer ca. 2.000 bornholmske husstande, hvilket udgør ca. 9% af øens population. Bornholm som energiområde kan betragtes isoleret. Den lokale energiforsyning er i stand til at gå på ’ø-drift’ med 100% selvforsyning, og med den høje deltagerandel giver EcoGrid unikke muligheder for at opsamle viden. Projektet har fokus på udrulning af applikationer til energi-slutbrugerne og kortlægning af forbrugeradfærd under forskellige markedsforhold. I efteråret 2013 lanceredes et internationalt projekt, Ide4l, som under finsk projektledelse bl.a. skal arbejde med udfordringer for lavspændingsnettet relateret til varmepumper og solceller. Projektet inkluderer bl.a. Dansk Energi, Østkraft og DTU. Energiselskabet Østkraft stiller demonstrationsfaciliteter til rådighed, således at der bliver mulighed for at knytte erfaringer fra EcoGrid sammen med det nye udviklingsprojekt. Den markante bredde i kompetencer repræsenteret i regionen kombineret med viljen til at engagere sig i udviklingsaktiviteter fra fx offentlig side giver god mulighed for at fastholde en førerposition. En væsentlig forudsætning er, at man fortsat tiltrækker test- og demonstrationsprojekter, så der løbende kan bygges ovenpå den viden, der er opnået via tidligere og nuværende projekter. Fra politisk side har man forsøgt at promovere Smart Grids med budskabet om mulige besparelser på elregningen. Dette er dog problematisk, da den gennemsnitlige forbrugsbesparelse pr. husstand næppe kan motivere til en markant adfærdsændring. Hertil kommer, at de bagvedliggende investeringer i infrastruktur m.m. er så store, at der rent faktisk vil være store omkostninger forbundet med en fuld udrulning af Smart Grids.

7.3

Fjernvarme Inden for et andet energiområde, fjernvarme, har Danmark formået at indtage en reel førerposition. Førerpositionen afspejles bl.a. af, at en international gigant som ABB (ca. 150.000 ansatte på verdensplan), der leverer infrastruktur og know-how på dette felt, har sit globale ’Center of Excellence’ på fjernvarme i Region Hovedstaden.

Kilde: Roman Jurowetzki, Aalborg Universitet.

Kompetencerne inden for fjernvarme bygger bl.a. på en dansk tradition for at udvikle systemløsninger, hvor overskudsvarme fra fx el-produktion kan udnyttes andre steder i energiforsyningen – hvilket er afgørende for at energioptimere. Et nyligt eksempel på systemtankegangen er samarbejdet mellem Haldor Topsøe og energiselskabet E.ON i Frederikssund. I stedet for at overskudsvarme fra Haldor Topsøes fabrik ryger op gennem skorstenen, ledes varmen ud gennem det forsyningsnet, som E.ON har i forbindelse med sit lokale kraftvarmeværk. Forretningscasen er tilmed positiv for de private varmekunder, da projektet betyder en forventet gennemsnitlig besparelse årligt på 2.000 kr. pr. husstand. Viden om forbrugsmønstre, bygningsmasse m.m. er afgørende for at kunne optimere energiforbruget. Virksomheden Brunata, hvis kerneydelse oprindeligt var opstilling af fordelingsregnskaber, har opbygget specialiseret viden om måling af varmeforbrug og indsamler løbende store datamængder på dette felt. En del af målingerne sker i realtid (hvert 2. minut) og muliggør derfor detaljeret kortlægning af forbrugsmønstre. Jo mere præcise målinger af den enkelte kundes forbrug, jo bedre kan man afregne nøjagtigt på basis af forbrug og derved skabe incitament til reduceret energiforbrug. Denne viden er værdifuld i mange sammenhænge, fx i udlejningsejendomme, hvor udlejer ønsker at minimere investeringer i bygningsmassen, mens lejer ønsker at minimere forbrugsudgifterne.

7.4

Rammebetingelser Danske virksomheder er langt fremme inden for Smart Grids, bl.a. på grund af en god infrastruktur, men samtidig er der en række rammebetingelser, som giver udfordringer for virksomhederne. Udbredelsen af smarte elmålere har været bremset i visse områder, hvilket fx i Region Hovedstaden betyder, at de fleste husstande endnu ikke har fået installeret smarte elmålere. Der er nu truffet politisk beslutning om udrulning af disse i hele landet, hvilket dog først vil være på plads i 2020. Indtil da vil det for et stort antal husstande kun være muligt at få data på deres elforbrug med meget lange forbrugsintervaller. Sammen med smarte elmålere er det væsentligt, at forbrugere af el vil kunne opleve reelle prisforskelle på strøm, afhængig af det tidspunkt af døgnet, hvor strømmen forbruges. I dag er der kun begrænsede udsving i den afregnede forbrugspris. Med en de facto ’flatrate’ afregning af elforbrug mindskes forbrugernes incitamenter til at flytte forbrug til tidspunkter, hvor det for elnettet og det samlede energiforbrug ellers ville være mere hensigtsmæssigt.

7.5

Værdiskabelse og tiltrækning Udviklingsaktiviteter inden for Smart Grid har tiltrukket virksomheder og investeringer udefra til regionen, hvilket understreger den positive internationale bevågenhed. Eksempelvis har EcoGrid formået at involvere virksomheder som IBM og Siemens.

På dette punkt er det en konkurrencefordel for Danmark at være et lille land, der ikke udgør en strategisk trussel. - Kim Behnke, Energinet.dk

Hvis en markant international aktør involverer sig på et stort marked, er det forventeligt, at primære konkurrenter orienterer sig i samme retning, og dette kan afstedkomme en betydelig ressourcebinding; på dette punkt er Danmark strategisk ufarlig. I tillæg hertil udviser energiselskaberne stor interesse for at indgå i partnerskaber. Således kan regionen markedsføre sig på et fundament af know-how, hvor lokale og internationale aktører kan gennemføre strategiske test- og demonstrationsprojekter. Østkraft har udviklet en simuleringsmodel, der kan levere nøgletal for det komplette bornholmske energisystem på timebasis. I processen har man fx kortlagt samtlige husstandes opvarmningskilder. Modellen bruges bl.a. til at forudsige energibehovet på givne tidspunkter, så produktionen kan tilpasses hertil. Den er interessant for offentlige myndigheder, fordi den kan levere et faktabaseret beslutningsgrundlag for prioritering af investeringer i energiinfrastruktur. DMI har lang erfaring med meteorologiske datamodeller, der kan bruges i prognoser for både energiproduktion og -forbrug, fx relateret til vindenergi. Jo mere præcise prognoser for produktion af vindenergi der kan laves, jo bedre er mulighederne for at minimere den andel af fossile brændstoffer, der skal til for at sikre stabile energileverancer på et givent tidspunkt. Når et samfund er delvist afhængigt af fossile brændstoffer, kan der opnås både miljømæssige og økonomiske gevinster med pålidelige prognoser for energiproduktion fra vind (sekundært også sol). Ligeledes kan DMI bidrage til optimering af energiforbruget i større bygninger med træghed i bygningsopvarmningen. Her vil pålidelige prognoser for varme-/kuldeniveauer kunne mindske energiforbruget til unødig opvarmning hhv. nedkøling. Denne specialviden kan applikeres på mikroniveau for individuelle bygninger. Prognoser for energiproduktion og -forbrug kan skabe gevinster for energiselskaber, bygningsadministratorer og mange andre. Ejerskabet på energiforbrugsdata ligger juridisk set hos forbrugerne. Med udrulningen af den centrale datahub, der administreres af Energinet.dk, etableres en dataplatform med fælles standarder og mulighed for smidig udveksling af data mellem operatørerne. Dette kan virksomheder (med forbrugernes accept) udnytte til udvikling af produkter og services, der gavner både virksomheder, forbrugere og samfundet.

Styrker

Udviklingspotentialer

• På både el, gas og fjernvarme har Danmark en infrastruktur, der er blandt de mest fremmelige i international sammenligning • Bl.a. EcoGrid projektet har givet unik viden om interaktionen med forbrugere på et felt præget af lav involvering • Mange aktører arbejder med åbne protokoller, så samarbejdspartnere kan tilkobles deres platform • Vejrdata kan bruges til at forudsige energiproduktion og -behov • Energibranchen formår at præge den politiske dagsorden via brancheorganisationen Dansk Energi (og herunder Intelligent Energi)

• Behov for større politisk accept af, at Smart Grid investeringer er bekostelige • Energiplanlægning på kommunalt niveau en barriere for koordinering og udvikling af Smart Grid • Afregning af elforbrug med en de facto ’flatrate’ er en barriere for at få slutbrugere til at flytte forbrug til tidspunkter med bedre produktionskapacitet • Fuld udrulning af smarte elmålere er først på plads i 2020

8. R&D og innovation Dette kapitel belyser de regionale Smart City kompetencer på forskning og innovation. Indledningsvis kaster vi et blik på, hvorledes Smart City innovation kan faciliteres, og hvilke nøglefaktorer denne udviklingsproces afhænger af. På dette punkt står betydningen af det åbne vs. det lukkede mindset centralt. Efterfølgende gennemgås nogle af de kompetencer, som regionens forskningsenheder kan fremhæve inden for Smart City, herunder de fordelagtige test- og demomuligheder, der er til stede. Afslutningsvis inddrages en case med virksomheden CIID, der bl.a. arbejder med innovation inden for interaktionsdesign. Gennemgangen tager udgangspunkt i disse temaer: • Hvordan skabes innovation? • Forskning • Region Hovedstaden som test- og demolokalitet

Figur 16

R&D og innovation som attraktivitet Datadrevne og integrerede løsninger

Triple Helix samarbejde

Marked

Virksomhedsgrundlag

8.1

Smart Grids

Styrker & udviklingspotentialer

R&D og innovation

Hvordan skabes innovation? Som omtalt i indledningen af rapporten kan udfordringerne i at udvikle den smarte by beskrives som ’wicked problems’, der af natur er komplekse og vidtforgrenede og berører mange forskellige brancher og fagområder. ’Wicked problems’ stiller derfor særlige krav til den proces, der anvendes i håndteringen af disse. Problemernes kompleksitet har den konsekvens, at løsningsprocessen ikke kan være lineær og klart struktureret. Dette betyder desuden, at det er vanskeligt klart at definere udbyttet af processen, som vil afhænge af de effekter, der opstår undervejs.

Når udviklingsprocesser kendetegnes af uvished, bliver virksomhedernes håndtering af denne uvished afgørende for evnen til at innovere. I undersøgelsen har vi derfor bl.a. fokuseret på virksomhedernes mindset omkring innovationsprocessen: Er man generelt åben eller lukket i sin tilgang? Det åbne mindset er kendetegnet ved engagement i udviklingsprocesser, hvor virksomheden ikke fra start kan definere en forretningsmodel, vilje til at udfordre rammerne for virksomhedens eget faglige felt, og aktiv søgning efter viden og partnerskaber uden for virksomhedens egen branche. Virksomheder med et åbent mindset lægger vægt på tværfaglige og fleksible samarbejdsmodeller, hvor teknologiernes samspil faciliteres via åbne protokoller. Virksomheder med et lukket mindset vil i højere grad på forhånd være afklaret med hensyn til, hvilke aktører og markeder der er relevante for produktet, og med hvilken teknologi de skal møde markedets behov. Da uvished i udviklingsprocessen også ofte betyder, at det er uklart, hvem der er relevante interessenter i projektet, kan det være en udfordring at få processen i gang. Også frygten for, at et innovationsprojekt kan slå fejl, kan skabe træghed i processen.

Hvem skal tage det første skridt? Er det offentlige udbud det første, eller er det virksomhedernes egne udviklingsinitiativer? - Martin Brynskov, Aarhus Universitet

I den situation kan tætte relationer på tværs af Triple Helix hjælpe processen, da det giver aktørerne bedre mulighed for at bringe ideer i spil over for mulige interessenter og at indhente feedback på idefasen med færre ressourcer. Ofte er danske virksomheder godt klædt på til at arbejde med ustrukturerede udviklingsprocesser, hvilket kan danne grundlag for procesmæssige konkurrencefordele, når man arbejder med Smart City.

Vi anerkender, at vi ikke ved alt, når vi påbegynder et projekt. Det er derfor, at vi er nødt til at prøve os frem. - Morten Bøgebjerg, Rambøll

Som interessant eksempel kan bl.a. fremhæves Utopian City Scape, der med faglig baggrund inden for arkitektur startede udvikling af 3D-modeller, som fandt anvendelse i computerspilbranchen. Efterfølgende har det været muligt at applikere denne viden om 3Dmodeller og brugerflader fra computerspil inden for byudvikling. Dette har fx Høje Taastrup kommune gjort brug af. Dermed har kombinationen af computerspil og byudvikling, der som brancher kan synes distancerede i forhold til hinanden, tilført nye perspektiver og skabt unik innovation.

8.2

Forskning Danmark anses for at være et af de mest innovative EU-lande, hvilket bl.a. fremhæves af Europa-Kommissionens Regional Innovation Scoreboard 2014, der fremhæver Danmark som en af fem Innovation Leaders.36 Hovedstadsområdet er hjemsted for en række forskningstunge vidensinstitutioner, der engagerer sig i Smart City udviklingen. DTU dækker over en stribe institutter med Smart City berøring, bl.a. DTU Aqua, Byg, Compute, Elektro, Energikonvertering, Fotonik, Management Engineering, Transport og Vindenergi. Dette er i sig selv et vidnesbyrd om, hvor mange fagområder Smart City involverer. Ligeledes er dannelsen af DTU Cities interessant.37 Med en bevilling på 44 mio. kr. i ryggen kan centret bidrage til at forankre forskning i Smart City aktiviteter, bl.a. med fokus på integrerede energisystemer. DTU forsker både i ’next practice’, dvs. teknologier med kortsigtet potentiale, og i ’future practice’, der fokuserer på udviklingen 10-15 år ude i fremtiden. Her opleves en forskningsmæssig styrke i form af, at danske virksomheder både er dygtige til at spotte markedspotentiale og gode til at begå sig i dialogen med offentlige myndigheder og inddrage disse i udviklingsprojekter. På dette punkt er det forskningsmæssige samarbejde inden for Triple Helix markant stærkere end i andre EU-lande. I regi af DTU er forskerparken Scion med til at hjælpe opstartsvirksomheder, der fx er funderet i universitetets forskning. Opstartsvirksomheder bistås herfra med erfaringer til den afgørende fase, hvor teknologier skal løftes fra ide- og udviklingsstadiet til at blive en levedygtig forretningsmodel. Af andre regionale vidensinstitutioner med Smart City berøring er det især relevant at nævne IT-Universitetet og Københavns Universitet (KU). På KU arbejder eksempelvis Centre for Communication and Computing via Projekt Digital Livsstil38 og forskningsprojektet Meaning across Media39 med at undersøge forskellige aspekter af brugen af digitale medier. Samlet set findes en stribe regionale vidensinstitutioner med stærke Smart City kompetencer. Samarbejdet mellem disse institutioner synes dog begrænset og er dermed et muligt udviklingspunkt. Integration af fagligheder er naturligvis ikke blot relevant hos virksomheder og offentlige myndigheder, men i ligeså høj grad hos vidensinstitutioner. Ved udviklingsopgaver er det væsentligt at være opmærksom på, at opgavens udspring har stor betydning for, hvorledes den udformes. Baggrunden hos de virksomheder, afdelinger, personer m.v., som er i berøring med innovation, har indflydelse på det resultat, der kommer ud af udviklingsprocessen. Dette ses bl.a. i en sammenligning af to leverandører af Smart Meters, smarte målere. Den ene har fokus på kravsspecifikationer fra energiselskabernes målerafdelinger, mens den anden har fokus på krav fra IT-afdelingerne. Hvor førstnævnte er stærkest på den traditionelle ydelse at måle korrekt og modstå påvirkningen fra det omgivende miljø, har produktet efterspurgt fra IT-afdelingerne også andre funktioner i fokus, fx evnen til gnidningsfrit at kunne kommunikere og samkøre data med andre systemer.

Europa-Kommissionen (2014).

http://www.compute.dtu.dk/Nyheder/2013/12/cities_bevilling

http://ccc.ku.dk/research/digital_lifestyle/

http://meaningacrossmedia.mcc.ku.dk/

I en Smart City kontekst er dette et typisk eksempel på, at der ikke længere kan fokuseres snævert på korrekt måling, men at der også er andre behov, der skal opfyldes, fx smidig kommunikation og data-integration. Når udviklingen af den smarte by fordrer tværfaglighed, opstår behovet for at finde et fælles sprog, der knytter teknologier og kompetencer sammen. Spørgsmålet er så, hvorfra dette fælles sprog skal komme. Afgørende for at kunne facilitere tværfagligheden er, at man kan sætte sig ind i tankesæt og begreber, der udspringer af et andet fagområde end ens eget. På dette punkt er det interessant at notere sig de visioner, Dansk Design Center for nylig har lanceret.40 Organisationen ser netop sig selv som en facilitator, der kan bidrage til at bringe designtænkningsmetoder i spil i bredere forstand, end hvad man traditionelt har gjort i designverdenen. Kompetencer som disse kan være gavnlige i den offentlige efterspørgselsproces, hvor offentlige indkøbere og private leverandører kan opleve, at der mangler gensidig forståelse.

8.3

65%

af virksomhederne har en selvstændig udviklingsafdeling

Region Hovedstaden som test- og demolokalitet Som det anføres i en tidligere undersøgelse af styrkepositionen Smart Transport41, der på mange områder knytter an til Smart City, har Region Hovedstaden potentiale som lokalitet for test- og demoaktiviteter. Allerede i dag gennemføres der mange udviklingsprojekter i regionen, og der er grundlag for at tiltrække flere. Smart City har fokus på at inddrage borgerne i byens udvikling, og derfor skal test- og demonstrationsprojekter gøre det samme. Hvis et udviklingsprojekt ikke afprøves af borgerne, som efterfølgende skal tage projektet til sig i fuld skala, risikerer man, at den testede løsning fejler. Uagtet at der har været problemer med visse digitale infrastrukturer, eksempelvis NemID og Rejsekortet, der begge er relevante i Smart City sammenhæng, så er Danmark alt andet lige i front på implementering og brug af digitale services. At borgerne allerede er vant til sådanne løsninger, er et godt grundlag for test af andre digitale løsninger og brugerinnovation. Region Hovedstaden er velegnet til at teste Smart City løsninger i større skala, og aktører i forskellige dele af Triple Helix viser stor åbenhed over for aktiviteter af denne type. Her kan eksempelvis nævnes Albertslund Kommune, der er en af de primære drivkræfter bag samarbejdet Gate21 og har engageret sig i forskellige test- og demonstrationsprojekter, bl.a. inden for fotonik. Med EcoGrid har det på Bornholm været muligt at realisere et unikt udviklingsprojekt, der inddrager regionale og internationale virksomheder, offentlige myndigheder og vidensinstitutioner samt ikke mindst en betydelig del af den lokale befolkning.

http://www.ddc.dk/hvad-skal-dansk-design-center

Copenhagen Capacity (2014).

CIID – interaktionsdesign med internationalt format Copenhagen Institute of Interaction Design, CIID, blev grundlagt i 2006 med det formål at samle en mangfoldighed af internationale partnere, kunder og studerende m.fl. for at arbejde med interaktionsdesign. Virksomhedens fundament er de tre kerneområder uddannelse, analyse og konsulentydelser. CIID fokuserer på at kombinere materialeorienteret design med socioteknologisk og menneskelig forståelse. Her har CIID positive erfaringer med anvendelse af brugerdrevet innovation til at formulere helt nye perspektiver på, hvorledes produkter tages i brug, og hvilke udfordringer og barrierer der forbindes hermed. Virksomheden tiltrækker i høj grad internationale kompetencer, både blandt medarbejderskaren og til de designhold, der uddannes fra CIIDs akademi. Akademiet er af Business Insider blevet udråbt til at være verdens 17. bedste designskole, og anerkendes således internationalt for sine kompetencer, der er værdifulde i forbindelse med innovation, produktdesign og iværksætteri.42 For CIID er placeringen i København gavnlig på grund af befolkningens evne til hurtigt at adoptere nye teknologier som fx Smart Phones, og ligeledes fordi dialog og partnerskaber opleves positive her. I et tiltrækningsperspektiv er virksomhedens internationale profil gavnlig, fordi den er med til at skabe interesse for Region Hovedstaden blandt udenlandske virksomheder.

8.4

Værdiskabelse og tiltrækning Region Hovedstaden er hjemsted for nogle af de mest ambitiøse Smart City målsætninger i internationalt perspektiv. Dygtige og højt kvalificerede samarbejdspartnere og forskningskompetencer kan bringes i spil i forbindelse med produktudvikling. Nye teknologier kan ligeledes afprøves under ideelle forhold i interaktion med borgere, der er vant til avancerede teknologier og stiller store krav til anvendeligheden af innovationer. Det gør regionen interessant for internationale aktører, der vil afprøve og videreudvikle produkter og services til smarte byer på højt niveau før lancering på andre markeder. I forbindelse med en Smart City ansøgning til Horizon 2020 har Københavns Kommune samarbejdet med Copenhagen Cleantech Cluster med henblik på at tiltrække teknologiog videnspartnere til projektet. Klyngeorganisationen formåede at indhente konkret input til projektet fra over 50 virksomheder.

http://www.businessinsider.com/the-worlds-25-best-design-schools-2012-11?op=1

Forløbet er et eksempel på, hvordan en regional organisation har været bindeled mellem en offentlig myndighed og private virksomheder og bidraget til projektudvikling og innovation inden for Smart City. Kommunen optimerede sit udbytte af processen, samtidig med at der skabtes grobund for tiltrækning af internationale virksomheder, der kan bruge forløb som dette til at komme i dialog med mulige samarbejdspartnere og lægge fundamentet for etablering i regionen.

Styrker • Tværgående, åbne samarbejder med flade strukturer, der formår at favne de komplekse Smart City innovationsprocesser • Udpræget forskningsadgang til befolkningsgrupper, der er meget vante med digitale teknologier og medier • Kommunerne er lette at få i dialog om mulige demonstrationsprojekter • Høj innovationsgrad fx på interaktionsdesign

Udviklingspotentialer • Det politiske miljø kan overveje villigheden til at acceptere fejlslagen innovation, uden at man kaster sig ud i store satsninger • Etablering af flere OPI’er og fx fælles stanadarder kan bidrage til overgangen fra forskning til marked • Samarbejdet på tværs af forsknings- og vidensinstitutioner kan øges • Satsninger på innovation kan være i modstrid med fx virksomhedernes målsætninger på kort sigt

9. Bag om rapporten 9.1

Bag om rapporten I dette kapitel kommenteres arbejdets dataindsamlings- og analysemetoder overordnet. Kapitlet indledes med en definition og afgrænsning på de områder, rapporten arbejder med inden for Smart City. Arbejdet med Smart City er det fjerde af sin art gennemført i Copenhagen Capacitys SPIsamarbejde. Tidligere har styrkepositionerne lavenergibyggeri, velfærdsteknologi og smarte transportsystemer været genstand for lignende arbejder. Disse erhvervsområder har en særlig bevågenhed i de 15 kommuner i Region Hovedstaden, som sammen med Copenhagen Capacity deltager i SPI-samarbejdet. Da rapporten blot er én i en serie af rapporter, har vi valgt at skrive et meget kort metodekapitel. Ønskes en mere uddybende gennemgang af metoderne, henvises til kapitel 9 i rapporten ”Velfærdsteknologi. En styrkeposition i Region Hovedstaden” (Copenhagen Capacity, 2013c).

9.2

Områder under Smart City Rapporten belyser følgende hovedområder: 1. 2. 3.

Data-drevne løsninger Integrerede løsninger Smart Grid

Det er væsentligt at bemærke, at områderne i vid udstrækning overlapper hinanden. Samtidig bør det påpeges, at Smart City som fænomen tilgås og afgrænses på mange forskellige måder. Da feltet endnu er relativt umodent, er det vanskeligt at pege på en eksakt definition af, hvad Smart City er. Vores informationssøgning peger dog på, at de tre valgte hovedområder alle er relevante for den smarte by.

9.2.1

Data-drevne løsninger Et massivt fundament af data, og dermed eksakt viden om en lang række adfærdspunkter, er afgørende for udviklingen af Smart City. Dette omfatter både offentlige og private data fra nuværende og fremtidige datakilder. Data-drevne løsninger bygger fx på data om borgernes adfærd, fx relateret til trafik, forbrug af el, vand og varme etc., og data, der beskriver den omgivende verden: vejrforhold, nedbør, bortledning af regnvand, luftkvalitet etc. Data-drevne løsninger er afhængige af sensorteknologi, som er en afgørende faktor for at kunne opsamle data. De enorme mængder data, som opsamles, og som populært sagt kan

vedrøre alt, kan bruges som fundament for intelligente Smart City løsninger. Der findes en lang række udviklede teknologier og prototyper med relevans for feltet – fx firmaet Libelium, der selv arbejder med sensorteknologi, har samlet en liste med deres bud på de 50 vigtigste.43 Når man taler om store datamængder, er det relevant at inddrage Big Data, der er blevet et buzzword i dag. Ifølge IBM er Big Data kendetegnet ved fire V’er:44 1. 2. 3. 4.

Volume – massive mængder af data Velocity – hastighed i databehandling, fx håndtering i realtid Variety – mangfoldighed af datakilder Veracity – data af høj kvalitet

Hvor pkt. 1-3 opfattes som grundpiller i Big Data, er pkt. 4 mere at betragte som et element, hvis mulighed for optimering i høj grad afhænger af de valgte datakilder. Data-drevne løsninger giver udfordringer på flere niveauer. For det første i forhold til opsamling af data, dernæst i forhold til at skabe en infrastruktur, der kan overkomme de enorme datamængder, og for det tredje i forhold til at gøre data kompatible og facilitere anvendelsen af disse. De datamæssige udfordringer understreges desuden af, at opsamling og anvendelse af data i højere grad forventes at ske i realtid, hvilket også repræsenterer et markant udviklingsskridt.

9.2.2

Integrerede løsninger Det beskrevne datagrundlag muliggør Smart City løsninger, der integrerer forskellige fagområder og skaber synergi mellem teknologierne. Derved øges værdiskabelsen i sammenligning med, hvad teknologierne isoleret set er i stand til. Dette muliggør yderligere ressourceoptimering, da viden om ét felt, fx vejrforhold, kan påvirke adfærden på andre områder, fx inden for energi eller transport. For at styrke ressourceoptimeringen yderligere, kan man inkludere flere faktorer, fx vejreparationer eller anlægsprojekter i byen, der har indvirkning på transporten. Dermed kan antallet af relevante datakilder nærmest udvides i det uendelige. Integrationen af forskellige teknologier og fagligheder gør det muligt for byer at tænke innovativt og organisere sig på andre måder, end hvad man har gjort hidtil. Når man vil integrere fagligheder, har det konsekvenser for fx de kommunale organisationer, der skal skabe den smarte by. Disse bliver ligeledes nødt til at agere tværfagligt. Et eksempel på integration er Københavns Kommunes nylige udbud på vejbelysning. Ud over at inddrage ny LED teknologi på kerneområdet, dvs. vejbelysning, vil lysarmaturerne muliggøre implementering af andre teknologier. Via disse kan der opsamles og viderebringes data fra hver enkelt lokation. Dermed udfylder lysarmaturerne ikke blot en funktion som vejbelysning, men bliver også del af et fintmasket geografisk net, der kan indsamle data om fx trafikale forhold, vejr- og luftforhold, signalkvalitet på mobile netværk etc. Indsamlede data kan efterfølgende sammenstilles med viden om eksempelvis ’blue light services’ (politi, brandvæsen), GIS data i form af højdekort, kort over bygningsmassen osv. Kort sagt begrænses integrationsmulighederne kun af fantasien og evnen til at udtænke gangbare forretningsmodeller.

http://www.libelium.com/top_50_iot_sensor_applications_ranking

http://www.ibmbigdatahub.com/infographic/four-vs-big-data

9.2.3

Smart Grid Med integrerede teknologier åbnes op for, at flowet i værdikæder som fx el-forsyningsnettet i langt højere grad koordineres, så kapacitet og ressourceforbrug kan optimeres lige fra første produktionsled og helt ud til sidste forbrugsled. Hvor flowet i forsyningsnet traditionelt er blevet anskuet som envejs, muliggør nye teknologier, at flowet kan gå begge veje. Eksempelvis kan en husejer med solpaneler på taget være el- og/eller varmeproducerende og sende overskudsproduktionen tilbage i forsyningsnettet. Tilgangen er relevant på flere teknologiområder og handler ikke kun om at være forbruger og producent på samme tid, men også om, at hver enkelt husstand er meddistributør i et fintmasket forsyningsnet, der er langt mere decentralt struktureret, end det typisk er tilfældet i dag. Ud over at teknologier muliggør Smart Grids, er målsætningerne for bæredygtig energi med til at fremskynde denne udvikling. Bæredygtige energikilder er i produktionsleddet mindre fleksible end fossile brændstoffer, og dermed bliver et mere decentralt netværk samt bedre koordination af energiproduktion og -forbrug centralt for opfyldelsen af klimamålsætninger. Overgangen til forsyning via bæredygtige energikilder skaber udfordringer for stabiliteten i forsyningsnettet. Et centralt fokusområde for Smart Grids er derfor at balancere produktion og forbrug for at fastholde stabile leverancer. Smart Grid teknologier kan bidrage til at måle kapacitetsbelastninger gennem hele forsyningskæden, hvilket er yderst interessant for ejerne af forsyningsnettene, da det skaber muligheder for mere målrettet prioritering af investeringer i infrastrukturen.

9.3 9.3.1

Indsamling og analyse af data Inddragelse af eksperter Undervejs i projektet har vi samarbejdet med Martin Brynskov, lektor i Digital Urban Living på Aarhus Universitet, og Hans Henrik Heming, der har mangeårig erfaring med etablering af teknologifokuserede virksomheder. Som eksterne konsulenter har Martin Brynskov og Hans Henrik Heming hver især kunnet bidrage med vigtige kompetencer relateret til Smart City udvikling, innovation og samarbejde. Indsatsen har koncentreret sig omkring sparring på afgrænsning af Smart City feltet, formulering og løbende udvikling af hypoteser til dataindsamlingen, tematisering af indsamlet viden fra virksomhedsinterviews, samt udformning af den endelige rapport.

9.3.2

Identificering af virksomheder Identificeringen af virksomheder er foretaget af LB Analyse i samarbejde med Copenhagen Capacity. I alt er der identificeret 244 virksomheder. Det har været nødvendigt at anvende forskellige metoder til at identificere virksomheder. Bl.a. er der identificeret aktører via en lang række netværk, interesse- og erhvervsorganisationer.

Desuden er der inkluderet et CVR-træk af virksomheder inden for branchegrupperne: • Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi • Computerprogrammering • Computer facility management Der blev foretaget en afgrænsning til virksomheder med mere end fem personer ansat. 10 kilder har bidraget til virksomhedslisten: • State of Green • DBDH • IPOWER • Dansk Energi • Copenhagen Cleantech Cluster • Copenhagen Capacity • Innovationsnetværk for miljøteknologi • CORDIS Smart Grid • CORDIS Spildevand • CVR-udtræk De enkelte virksomheder er blevet gennemgået og virksomheder frasorteret på baggrund af en indholdsmæssig vurdering eller ud fra geografisk beliggenhed. Dernæst er listen suppleret med virksomheder ud fra en gennemgang af eksisterende projekter, gennem virksomhedsdatabasen Kompass og via søgning på udvalgte LinkedIn-grupper.

9.3.3

Valg af virksomheder og andre aktører til interviews Det kvalitative datagrundlag er 57 interviews med virksomheder og andre centrale aktører inden for Smart City i Region Hovedstaden. I udvælgelsen af virksomheder og andre centrale aktører har vi lagt vægt på at få en indgående og bred forståelse af feltet.

9.3.4

Indhentning af statistiske data LB Analyse har i samarbejde med e-statistik varetaget opgaven at indhente registerdata. Virksomhedsdata er hentet fra fire forskellige databaser i Danmarks Statistik: den generelle firmastatistik, statistikken over firmaers køb og salg, indkomststatistikken og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Formålet med at inddrage disse statistikker har været at give et opdateret billede af firmaernes omsætning, beskæftigelse og kompetenceniveau. Virksomhederne inden for Smart City er holdt op imod Danmarks Statistiks generelle firmastatistik for årene 2003-2012 for at belyse udviklingen. De statistiske data er trukket på baggrund af 188 af de 244 identificerede virksomheder. At det kun er de 188 virksomheder, der har ligget til grund for datatrækket, skyldes dels at flere virksomheder er nystartede, så man endnu ikke kan hente data på dem, og dels at nogle virksomheder er så små, at de ligger under en bagatelgrænse for omsætning.

9.3.5

Spørgeskemaundersøgelsen LB Analyse har varetaget spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeguiden er udarbejdet i samarbejde mellem SPI-projektteamet/analyseafdelingen i Copenhagen Capacity og LB Analyse og lægger vægt på temaerne: Andelen af virksomhedens forretning, der kan relateres til Smart City; Virksomhedens organisatoriske ressourcer og forventninger til fremtiden; Virksomhedens arbejde med udvikling, innovation og samarbejde. Spørgeguiden er udviklet på baggrund af den samme skabelon, som er anvendt til interviews inden for de øvrige styrkepositioner på SPI-projektet, og tilpasset de særlige Smart City forhold. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget elektronisk. Alle 244 virksomheder på virksomhedslisten har haft mulighed for at deltage. Resultatet blev svar fra 83 virksomheder. Efter gennemgang af besvarelserne resulterede spørgeskemaundersøgelsen i en svarprocent på 36%.

10. Henvisninger Arup (2013):

The Smart City Market: Opportunities for the UK. Copenhagen Capacity/SPI projektet (2013a):

Klyngehåndbog. En introduktion til klyngeteori og en inspiration til hvordan man griber arbejdet an. Copenhagen Capacity/SPI projektet (2013b): Lavenergibyggeri som regional styrkeposition. Styrkepositionens sammensætning og klyngepotentiale. Copenhagen Capacity/SPI projektet (2013c): Velfærdsteknologi. En styrkeposition i Region Hovedstaden. Copenhagen Capacity/SPI projektet (2014):

Smarte transportsystemer. Intelligent og bæredygtig transport i Region Hovedstaden. Copenhagen Cleantech Cluster (2011):

Denmark – a European Smart Grid Hub. Europa-Kommissionen (2014):

Regional Innovation Scoreboard 2014. European Space Policy Institute (2010): Key Enabling Technologies and Open Innovation. New Impulse for the Space Sector. FORA (2010):

Intelligent offentlig efterspørgsel og innovative offentlige udbud. Rambøll (2013): Copenhagen Connecting. Pre-feasibility analyse. Regeringen/KL (2012): Gode grunddata til alle – en kilde til vækst og effektivisering. Rittel, Horst og Webber, Melvin M. (1973): Dilemmas in a General Theory of Planning. Sustainia (2013): Sustainia 100.

11. Virksomheder og andre aktører Organisationer, netværk og andre aktører: Borgerlyst / www.borgerlyst.dk Copenhagen Cleantech Cluster / www.cphcleantech.com Danmarks Miljøportal / www.internet.miljoeportal.dk Dansk Arkitektur Center / www.dac.dk Dansk Byplanlaboratorium / www.byplanlab.dk Dansk Design Center / www.ddc.dk DMI / www.dmi.dk DOLL / www.lightinglab.dk DTI - GreenLab for Energy Efficient Buildings / www.teknologisk.dk/laboratorier/gleeb DTU Compute / www.compute.dtu.dk DTU Forretningsudvikling / www.diplom.dtu.dk DTU Fotonik / www.fotonik.dtu.dk DTU Powerlab / www.powerlab.dk DVCA – Danish Venture Capital and Private Equity Association / www.dvca.dk EcoGrid EU / www.eu-ecogrid.net Energinet.dk / www.energinet.dk

Virksomheder: ABB / www.abb.dk Accenture / www.accenture.dk Atos / www.atos.net Brunata / www.brunata.dk BWT / www.bwt.dk CIID – Copenhagen Institute of Interaction Design / www.ciid.com Cisco / www.cisco.com Citelum / www.citelum.com COWI / www.cowi.dk Devoteam / www.devoteam.dk DHI / www.dhi.dk Dong Energy / www.dongenergy.dk E.on Danmark / www.eon.dk Ea Energianalyse / www.ea-energianalyse.dk Eltel Networks / www.eltelnetworks.com Force Technology / www.forcetechnology.com Geodatastyrelsen / www.gst.dk Geokon / www.geokon.dk Geomatic /www.geomatic.dk Glenco / www.glenco.dk GreenWave Reality / www.greenwavereality.com Hi3G / www.3.dk IBM / www.ibm.com IC-Meter / www.ic-meter.com Informi GIS / www.informi.dk Kommunernes Landsforening / www.kl.dk Krüger / www.kruger.dk Københavns Kommune / www.kk.dk Leapcraft / www.leapcraft.dk LiqTech / www.liqtech.dk NorthQ / www.northq.dk PowerSense /www.powersense.com R&M-El Energy Lab / www.rm-el.dk Rambøll / www.ramboll.dk Rehfeld / www.rehfeld.dk Septima / www.septima.dk Siemens / www.siemens.com Signalix / www.signalix.dk SimService / www.simservice.dk Spirae / www.spirae.com Sustainia / www.sustainia.me Tag Vision / www.tagvision.dk Teradata / www.teradata.com Topsøe Fuel / www.topsoefuelcell.com Utopian City Scape / www.utopiancityscape.com Østkraft / www.oestkraft.dk

12. Kommuner i SPI-projektet Ballerup Kommune / www.ballerup.dk Egedal Kommune / www.egedalkommune.dk Fredrikssund Kommune / www.frederikssund.dk Furesø Kommune / www.furesoe.dk Gentofte Kommune / www.gentofte.dk Gladsaxe Kommune / www.gladsaxe.dk Halsnæs Kommune / www.halsnaes.dk Helsingør Kommune / www.helsingorkommune.dk Hillerød Kommune / www.hillerod.dk Hvidovre Kommune / www.hvidovre.dk Høje-Taastrup Kommune / www.htk.dk Ishøj Kommune / www.ishoj.dk Københavns Kommune / www.kk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune / www.ltk.dk Rudersdal Kommune / www.rudersdal.dk

Copenhagen Capacity · Nørregade 7B · DK-1165 Copenhagen K t +45 33 22 02 22 · w www.copcap.com · info@copcap.com