Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

VelfĂŚrdsteknologi En styrkeposition i Region Hovedstaden

UDARBEJDET AF: Anne Marie Berg Research Manager

DATO: 10. september 2013

Indholdsfortegnelse 1.

2.

3.

4.

3

Centrale pointer: Styrker og udviklingspotentialer

7

2.1 2.2

Hvorfor arbejder vi med velfærdsteknologi i SPI? Hvad er velfærdsteknologi?

Rapportens opbygning Region Hovedstaden er en del af en dansk klynge

9 styrker ved velfærdsteknologi i Region Hovedstaden 11 udviklingspotentialer for velfærdsteknologi

Virksomhedsgrundlag

3.1 3.2 3.3

Hvor stort er området?

Virksomhederne er ambitiøse og regner med vækst Vækstkapacitet: Virksomheder med organisatoriske ressourcer og ambitioner om vækst

3 4 5 6

8 9

12

13 18 19

Kultur og samarbejde

23

Marked

31

Uddannelse og talent

42

R&D og innovation

47

Ejerskab

54

Bag om rapporten

58

10.

Kilder

64

11.

Virksomheder

65

12.

Kommuner i SPI-projektet

67

5.

6.

7.

8.

9.

2

Arbejdet med velfærdsteknologi i hovedstadsområdet

1.1 1.2 1.3 1.4

4.1 4.2 4.3

5.1 5.2 5.3 5.4

6.1 6.2 6.3 6.4 6.5

7.1 7.2

8.1

9.1 9.2 9.3

Samarbejdsorienterede virksomheder Vi har mange ”kon-kollegaer” Vi har højt selvstændighedsniveau

Udbud: Adgang til det offentlige marked OPI: Offentlig privat innovation Projekter ”produktificeres” ikke De udenlandske markeder

Medarbejdernes uddannelsesprofil Region Hovedstadens uddannelsesinstitutioner Ansættelse af nye medarbejdere IT-talenter haves Forskere og specialiserede teknikere søges

Attraktivitet inden for R&D og innovation Kilder til udvikling

Hvis ikke vi er foran, dør vi

Områder inden for velfærdsteknologi Indsamling og analyse af data Smaragdmodellen

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

24 27 29

33 35 37 38

43 43 44 45 45

48 50

55

58 60 62

1. Arbejdet med velfærdsteknologi i hovedstadsområdet I hele den vestlige verden og store dele af Asien vil man de kommende årtier opleve en demografisk transition, hvor en voksende andel af befolkningen bliver omsorgs- og plejekrævende, og samtidig vil der være færre hænder til at varetage og finansiere opgaverne. Alene i Danmark regner man med at antallet af ældre over 65 vil stige fra 900.000 i år 2010 til over 1,5 millioner i 2040 (Mandag Morgen, 2010). Skal færre hænder løfte mere og kvaliteten på sundheds- og omsorgsområdet samtidig opretholdes eller ligefrem styrkes, er det fuldstændig afgørende, at man formår at udvikle nye løsninger og anvende ny teknologi på velfærds- og sundhedsområdet.

Vi har gennem et århundrede opbygget et velfærdssystem i Danmark, hvor det offentlige tager vare på og investerer i borgernes sundhed og omsorg i tæt samspil mellem borgere, sundhedssystem og virksomheder.

Omkring universiteterne udvikles avanceret teknologi, som vil sætte standard for fremtidens velfærdsteknologi. Eksempelvis har en lang række pionerer inden for telesundhed gennem de sidste 10-20 år udviklet løsninger, der kan understøtte kvaliteten og effektiviteten i omsorgs- og sundhedssektoren.

I hovedstadsområdet findes globale mastodonter på Life Science-området som Novo Nordisk og Lundbeck, men også virksomheder inden for blandt andet medtech, rehab og diagnostik viser internationale potentialer.

Vil vi være verdensførende inden for det velfærdsteknologiske område, skal der imidlertid en storstilet satsning til. Stat, regioner og kommuner, universiteter, forskerparker, klyngeorganisationer, netværk, hospitaler, plejehjem, små og store virksomheder spiller alle en rolle. Alle disse aktører er samtidig nødt til at kigge ud over Danmarks grænser. Etableringen af samarbejde med udenlandske aktører kan bidrage til at øge vidensniveauet og skabe vækst: Danske aktører kan drage nytte af at lære, hvordan man takler udfordringer i udlandet eller få adgang til ny teknologi, og det vil samtidig være attraktivt for udenlandske virksomheder at få kendskab til danske løsninger på udfordringerne inden for velfærdsområdet.

1.1

Hvorfor arbejder vi med velfærdsteknologi i SPI? SPI-projektet er et samarbejde mellem Copenhagen Capacity og 15 kommuner i Region Hovedstaden. Det velfærdsteknologiske område er i denne forbindelse særlig relevant, fordi flere sundhedsopgaver i fremtiden vil blive varetaget i kommunerne.

3

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Når Copenhagen Capacity engagerer sig i klyngepotentialerne inden for velfærdsteknologi, er den langsigtede intension at markedsføre dansk velfærdsteknologi som en styrkeposition i udlandet og på den baggrund tiltrække udenlandske virksomheder, der kan indgå i partnerskaber, investere eller etablere sig i regionen. For at kunne gøre det er vi nødt til at opbygge en dyb og indgående viden om velfærdsteknologi, centrale aktører, styrker, udfordringer og udviklingspotentialer, men også at bringe disse aktører sammen omkring at løfte denne agenda i fælleskab.

Derfor vil den gennemgående struktur i denne rapport være: 1. Hvorledes er hovedstadsområdet attraktivt på det velfærdsteknologiske område

i en given sammenhæng?

2. På hvilke velfærdsteknologiske områder er Region Hovedstaden ikke attraktiv?

– og 3. Hvorledes kan denne attraktivitet styrkes?

1.2

Hvad er velfærdsteknologi?

I arbejdet med velfærdsteknologi på sundhedsområdet benytter vi os af følgende definition og afgrænsning af området:

Definition på velfærdsteknologi Velfærdsteknologi omfatter teknologier eller intelligente systemer, der understøtter hverdagsfunktioner, som er relateret til kundens (borgerens) sundhed og velfærd. Velfærdsteknologi indgår i serviceydelser og produkter på velfærdsområdet (som produkt og/eller it-system) og bidrager dermed til øget effektivitet og kvalitet. Velfærdsområderne omfatter blandt andet folkesundhed (forebyggelse og sundhed), pleje (ældre, handicap og kronisk syge) og sygdomsbehandling. Velfærdsteknologi vil typisk fremme tryghed, sikkerhed, borgerens sociale netværk, daglige virke og grundlæggende mobilitet i den daglige færden. Velfærdsteknologi er rettet mod borgere, der i høj grad potentielt og reelt har behov for sundhedsydelser, dvs. borgere med kroniske sygdomme, handicap i forskellige former og grader og borgere med genoptræningsbehov.

(Brøndum & Fliess, 2011)

Inden for velfærdsteknologi har vi hovedsageligt beskæftiget os med fire områder, som uddybes i kapitel 9, Bag om rapporten: Telesundhed, Rehab, Diagnostik og Plast- og overfladeindustri.

4

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

1.3 Figur 1

Rapportens opbygning Smaragdmodellen anvendt på velfærdsteknologi

Uddannelse og talent

Marked

R&D og innovation

Kultur og samarbejde

Virksomhedsgrundlag

Styrker & udviklingspotentialer

Ejerskab

Med henblik på at skabe overblik og formidle forskellige vinkler på regionens klyngepotentialer har vi valgt at disponere rapporten efter smaragdmodellen. Kernen i smaragdmodellen er klyngens styrker og udviklingspotentialer defineret på baggrund af centrale erhverv, sammenfattet i kapitel 2. Med udgangspunkt i denne kerne undersøges klyngens attraktivitet inden for en række områder.

I vores arbejde har vi fundet det formålstjeneligt at tilpasse smaragdmodellen på flere områder. Vi arbejder med: Virksomhedsgrundlag, Kultur og samarbejde, Marked, Uddannelse og talent, R&D og innovation og Ejerskab. Områderne behandles i selvstændige kapitler (3-8). Kapitlerne indledes af en opsummering af de væsentligste pointer, markeret med grå baggrund.

Vi har identificeret 238 velfærdsteknologivirksomheder i hovedstadsområdet. På baggrund af denne population har vi trukket virksomhedsdata fra Danmarks Statistik, foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne, samt afholdt møder med 70 virksomheder og andre aktører i regionen. Med mindre andet er anført, vil alle data, der nævnes i rapporten, være baseret på disse. Metoden og vores anvendelse af smaragdmodellen uddybes i kapitel 9.

Vi har desværre ikke et mål for koncentrationen af hverken virksomheder eller kompetencer i forhold til udlandet. Vi vælger i stedet at fremhæve de styrker, vi mener, gør hovedstadsområdet og Danmark som helhed konkurrencedygtig i et internationalt perspektiv. Rapporten er derfor en kvantitativ opgørelse af omfanget af velfærdsteknologi i regionen og en kvalitativ vurdering af den internationale konkurrenceevne.

5

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

1.4

Region Hovedstaden er en del af en dansk klynge For at kunne tale om en klynge inden for velfærdsteknologi, kræver det en koncentration af virksomheder, medarbejdere, kompetencer og viden. Danmark er i en global betragtning et lille marked. For at have en kritisk masse fx i international målestok, vil det derfor kun være relevant at operere med en dansk klynge på nationalt niveau.

Selvom vi er bevidste om de kompetencer og den synergi, der eksisterer i og på tværs af de danske regioner, fokuserer vi i dette projekt på klyngepotentialerne i hovedstadsområdet.

Region Hovedstadens potentialer bliver styrket af initiativer i det øvrige Danmark, og de betragtes ikke som konkurrerende initiativer. I denne sammenhæng er den store konkurrence udenlandske klyngeinitiativer. Vælger man i hovedstadsområdet at arbejde videre med klyngepotentialerne inden for velfærdsteknologi, er det vigtigt, at man bestræber sig på at skabe synergi med initiativer i de øvrige regioner.

Arbejdet velfærdsteknologi er et udtryk for en bred interesse for at udnytte og understøtte potentialerne på det velfærdsteknologiske område. Der er relevante initiativer med udgangspunkt i alle regioner, hvoraf nogle har arbejdet med området stort set siden regionsdannelsen. Blandt andet er det syddanske klyngeinitiativ Welfare Tech, Medicon Innovation ved DTU og Medtech Innovation Center i Region Midtjylland centrale aktører nationalt. Der er stor politisk fokus på området, hvilket afspejles i, at flere brancheorganisationer, GTSinstitutter og fonde har aktiviteter målrettet velfærdsteknologi, men senest også i redegørelser fra Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse lægger desuden op til at udarbejde en ny digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet 2013-2017. Endelig er Region Hovedstaden og de øvrige danske regioner væsentlige spillere på dette felt, ikke mindst i relation til de store sygehusbyggerier.

Tips til læsningen Rapporten kan læses mere eller mindre indgående. Læs kapitel 2, Styrker og udviklingspotentialer, samt indledningen til hvert af kapitlerne 3-8, hvor de centrale budskaber sammenfattes. Disse opsamlinger er markeret med grå. Læs boksene efter kapitlerne 4-7, hvor centrale pointer sammenfattes som inspiration til forskellige grupper af aktører. Gå derefter i dybden med de kapitler, der måtte have din interesse eller med rapportens cases (markeret med turkis).

6

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

2. Centrale pointer: Styrker og udviklingspotentialer I dette kapitel samler vi op på styrker og udviklingspotentialer ved velfærdsteknologi i Region Hovedstaden. Kapitlet kan læses som en opremsning af rapportens centrale konklusioner. Disse konklusioner underbygges i kapitel 3-8.

I hovedstadsområdet finder vi en koncentration af virksomheder, der udvikler og leverer forskellige teknologier, produkter og ydelser til understøttelse af den danske velfærdssektor. Danskerne er vant til en høj standard på sundhedsområdet og efterspørger bedre og mere effektive løsninger, hvor ny teknologi understøtter traditionelle velfærdsydelser. Den teknologiske udvikling giver nye muligheder, og specielt inden for telesundhed har virksomhederne i hovedstadsområdet været aktive.

Figur 2

Styrker og udviklingspotentialer inden for velfærdsteknologi

Uddannelse og talent

Marked

R&D og innovation

Kultur og samarbejde

Virksomhedsgrundlag

Styrker & udviklingspotentialer

Ejerskab

Udlandet kigger på Danmark Når virksomhederne siger, at ”udlandet kigger på Danmark”, er det et udtryk for, at vi her har udviklet viden, kompetencer og løsninger, der er interessante i udlandet. Men vi har også at gøre med et område, hvor samarbejder med udenlandske virksomheder kan skabe innovationer, give adgang til ny teknologi og åbne døre til nye markeder og kundegrupper.

Forudsætningerne for at udvikle en stærk klynge er til stede i form af de virksomheder og øvrige aktører, der ligger i regionen og i Danmark som helhed. Der er adgang til højt kvalificerede medarbejdere og understøttende initiativer for at tiltrække særlige kompetencer fra udlandet. Desuden finder vi relevante universiteter og læreanstalter i regionen. Endelig er virksomhederne kendetegnet af optimisme, en høj grad af innovation og entreprenørånd.

Velfærdsteknologi i Danmark er opstået som en industri hovedsagelig rettet mod et offentligt marked. Det betyder, at der i mange år har været en stabil efterspørgsel og store virksomheder er udviklet som leverandører til dette marked. I dag skaber nye teknologier nye muligheder, og nye virksomheder opstår for at udnytte de potentialer, der ligger i mødet mellem nye teknologier og det danske sundheds-, pleje- og omsorgssystem.

7

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

2.1

9 styrker ved velfærdsteknologi i Region Hovedstaden 1.

Det er nemt at lave pilotprojekter i Danmark. Der er erfaring og interesse for at indgå i projekter. Projekterne understøttes af midler fra nationale fonde som Markedsmodningsfonden og Højteknologifonden.

2.

Både private og offentlige aktører er interesseret i at indgå i samarbejder. På hvert eneste hospital foregår der udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder.

3.

Udenlandske virksomheders deltagelse i OPI-er1 kan give adgang til et dansk marked, som det ellers kan være svært at komme ind på.

4.

Virksomhederne er gode til at lave mock ups (prototyper), hvor produkter fra fx medico-industrien, plastenheder og software sættes sammen og anvendes på nye måder.

5.

Der er fokus på brugeren. Det betyder, at brugerne inddrages i udvikling, test og evaluering af produkter og ydelser. Denne brugerdrevne innovation kan foregå som regelmæssige fokusgrupper eller anden form for kvalificeret feedback fra brugerne.

6.

I Danmark er vi antiautoritære og har en flad struktur i mange private og offentlige virksomheder. Det giver mulighed for at arbejde på tværs af fagligheder og hierarkier. Både forskerens, teknikerens, overlægens og sosu-assistentens viden, erfaring og oplevelse bliver inddraget i udviklingen af de bedste produkter og løsninger.

7.

Velfærdsteknologi i Danmark bygger på en social indstilling, der understøtter opretholdelsen af et aktivt liv trods alderdom og handicap. Det er et fundament for innovation og produktudvikling fx inden for rehab og sygehusvæsenet, fordi der er efterspørgsel på produkter af høj kvalitet på området.

8.

På sygehusene er patienten i fokus. Blandt læger og øvrigt sundhedspersonale er der en stærk faglig og social bevidsthed. Der er fokus på patientens oplevelse og ikke på økonomiske omkostninger ved den ene eller anden behandling. Sundhedspersonalet indgår i projekter af faglig interesse og ikke for personlig vindings skyld.

Det er en drivkraft for projekter og for innovation.

9.

Der har traditionelt været stort fokus på medarbejderes arbejdsmiljø og muligheder for at undgå nedslidning af omsorgspersonale. Det har skabt efterspørgsel efter lifte og elevationssenge mv. og skabt et fundament for at gøre rehabområdet til en eksportsucces.

1

Offentlig-privat innovation. Innovationssamarbejder mellem offentlige og private parter med henblik på

udvikling af løsninger til det offentlige.

8

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

2.2

11 udviklingspotentialer for velfærdsteknologi I denne rapport beskriver vi flere områder, hvor der enten er potentialer for at fremme en udvikling eller regulære barrierer for udvikling inden for velfærdsteknologi i Region Hovedstaden eller Danmark som helhed. Det kan overordnet sammenfattes i disse punkter: 1.

Udbudsstrukturen inden for sundhedsvæsenet har en tendens til at favorisere store virksomheder. Hvis mindre virksomheder skal have en mulighed for at udvikle deres forretning, skal de indgå i konsortier med store virksomheder. De små virksomheder er interessante, fordi de udgør vækstlaget for den velfærdsteknologiske fødekæde.

2.

Ved evalueringen af forskellige tilbud i forbindelse med udbud er omkostningerne det helt centrale kriterium for, hvem der vinder udbud. Går alle udbud til store udenlandske aktører, vil man på sigt udradere velfærdsteknologi som national styrkeposition.

3.

Kommuner benytter sig i begrænset omfang af de muligheder, der ligger inden for OPI-er (i modsætning til regionerne). Mange kommuner kender ikke til, hvilke muligheder der ligger i OPI-er.

4.

Ved opstart af OPI-projekter er det afgørende at gøre sig klart, hvilket udbytte forskellige parter ønsker. For virksomheder er det afgørende, at de får eventuelle patenter, at der er beskrevet en langsigtet forretningsmodel osv. Kort sagt, der skal være et indtjeningsperspektiv i projekterne.

5.

Langtidseffekterne af velfærdsteknologiske investeringer kan være svære at dokumentere, fordi effekterne ofte er afledte: Reduktion af fysisk belastning, sygdom og nedslidning, nemmere kommunikation eller øget selvhjulpenhed og livskvalitet.

6.

Det er nu, der skal skabes forretning inden for telesundhed. I en årrække har pilotprojekter vist, at det er muligt at effektivisere fx kommunikation og monitorering ved at anvende IT-teknologi på sundhedsområdet. Alligevel er offentlige aktører ikke klar til at efterspørge løsningerne i et omfang, der kan skabe en solid forretning for de virksomheder, der udvikler løsningerne.

7.

Når eksisterende produkter og løsninger inden for telesundhed ikke efterspørges på det danske marked, har virksomhederne ikke hjemmemarkedet som reference.

Det hæmmer mulighederne for internationalisering.

8.

Implementering af ny teknologi kan være en barriere i sig selv. Det handler ikke kun om køb og salg af velfærdsteknologi eller –produkter fra en privat virksomhed til en offentlig aktør. Produkter og ydelser skal afspejles i DRG-takster2, personale skal uddannes og produkter videreudvikles. I værste fald købes produkter/løsninger, som ikke anvendes eller som man i forvejen har udviklet en løsning på.

2

DRG-takst står for Diagnose Relaterede Grupper. Det er taksten for dækning af omkostningerne ved be-

handling af de patienter, der er indlagt på somatiske afdelinger.

9

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

10

9.

Det danske marked er meget opdelt (fx i 98 kommuner). Det kan betyde, at markedet er for småt og ugennemsigtigt til at være attraktivt for udenlandske virksomheder.

10.

Når virksomheder søger til udlandet med deres produkter inden for telesundhed, kan kravet om CE-mærkning komme som en ubehagelig overraskelse. CE-mærkning af danske telesundhedsprodukter kan bidrage til at modne virksomhederne til et internationalt marked.

11.

Små og mellemstore virksomheder har ofte behov for hjælp til at skabe den dokumentation, som offentlige parter skal bruge som belæg for beslutninger om køb.

Samme dokumentation kan anvendes, når danske virksomheder søger udenlandske markeder. Dokumentationen har størst effekt, hvis den er udarbejdet af uafhængige konsulenter.

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

11

VelfĂŚrdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

3. Virksomhedsgrundlag Figur 3

Virksomhedsgrundlaget som attraktivitet

Uddannelse og talent

Marked

R&D og innovation

Kultur og samarbejde

Virksomhedsgrundlag

Styrker & udviklingspotentialer

Ejerskab

Dette kapitel er hovedsagelig baseret på statistiske data om virksomhedsgrundlaget på velfærdsteknologiområdet i Region Hovedstaden. Her ser vi på klyngens størrelse: Virksomheder, ansatte, omsætning og markeder. I kapitlet undersøger vi desuden, hvor central en del af virksomhedernes forretning, der er relateret til velfærdsteknologi, deres ambitioner om vækst og organisatoriske ressourcer. Kapitlet skal give en forståelse af størrelsen og karakteren af velfærdsteknologi som styrkeposition i hovedstadsområdet. Denne forståelse vil være udgangspunktet for at arbejde med de velfærdsteknologiske klyngepotentialer og regionens attraktivitet.

Flere af kapitlets konklusioner peger i retning af, at hovedstadsområdet har et attraktivt virksomhedsgrundlag.

Vi har i hovedstadsområdet identificeret 238 velfærdsteknologivirksomheder med i alt 16.000 ansatte. 7.920 heraf arbejder med velfærdsteknologi. Virksomhederne har en relativt høj omsætning og eksport, og forventningen er, at denne eksport i fremtiden vil omfatte flere fjerne markeder.

Der er høj klyngeattraktivitet, fordi virksomhederne generelt ser lyst på fremtiden og forventer høje vækstrater. Dette er særlig kendetegnende for kernevirksomhederne. Desuden har virksomhederne generelt mange organisatoriske ressourcer. Det betyder blandt andet, at styrkepositionen kan betragtes som et attraktivt udgangspunkt for samarbejder med udenlandske virksomheder.

12

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

3.1

Hvor stort er området?

Vi har identificeret 238 virksomheder, der arbejder med velfærdsteknologi i hovedstadsområdet (se kapitel 9)3.

Forskellige analyser af antallet af virksomheder giver meget afvigende bud på, hvor mange velfærdsteknologivirksomheder, der er i regionen og Danmark som helhed. De 238 virksomheder, vi arbejder med i Copenhagen Capacity, mener vi er et realistisk billede af, hvilke virksomheder, der er i hovedstadsområdet, selvom vi indikationer på, at vi ikke har identificeret alle de små virksomheder4 .

De 238 virksomheder fordeler sig geografisk over hele regionen men med størst koncentration i København og omegn, som det fremgår af figur 4.

Figur 4

7.920

Geografisk fordeling af velfærdsteknologivirksomheder i Region Hovedstaden

personer arbejder med velfærdsteknologi i Region Hovedstaden

3 Det har været muligt at trække data fra Danmarks Statistik for de 219 af de 238 virksomheder.

4

Tidligere undersøgelser af velfærdsteknologiområdet er baseret på hele landet, og der er stor uoverens-

stemmelse mellem konklusionerne. Brøndum & Fliess (2011) har fundet 251 virksomheder i Danmark, Teknologisk Institut (2011) har fundet 220, mens DAMVAD (2010) har identificeret godt 33.000 i hele Danmark. Vækstteamet for Sundheds- og velfærdsløsninger (2013) har baseret deres arbejde på en alternativ opgørelse foretaget af Brøndum & Fliess, der identificerer 820 virksomheder i hele Danmark. Forskellene kan forklares ved forskellig definition og afgrænsning af velfærdsteknologi og forskellige metoder til identificering af dem.

13

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Der er i alt 15.759 ansatte i velfærdsteknologivirksomhederne, heraf anslås det, at der er ca. 7.920 ansatte, der arbejder med velfærdsteknologi5.

Beskæftigelsesudviklingen (figur 5) for alle ansatte i de virksomheder, der arbejder med velfærdsteknologi, viser en svag stigning fra omkring 14.000 ansatte i 2006, mod knap 16.000 i 2012. Som det fremgår af figuren, er også virksomheder, der arbejder med velfærdsteknologi, blevet påvirket af finanskrisen, men set over hele perioden 2006-2012 er der tale om en vækst i antal ansatte.

Figur 5

Ansatte i Region Hovedstadens velfærdsteknologivirksomheder 2006-2012 20.000

18.000

16.000

14.000

12.000 2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Danmarks Statistik, 2013

Region Hovedstadens velfærdsteknologivirksomheder omsætter for 47 mia. kr. årligt og eksporterer for knap 15. mia. kr. (figur 6). Heraf anslår vi, at ca. 45% af omsætningen kan relateres til velfærdsteknologi6. Det vil sige, virksomhederne har en omsætning på 21 mia. kr. alene inden for velfærdsteknologi. Under forudsætning af, at eksporten udgør en tilsvarende andel af omsætningen, vurderer vi, at virksomheder i Region Hovedstaden eksporterer velfærdsteknologi for 6,7 mia. kr. årligt.

5 De 7.920 medarbejdere, der arbejder med velfærdteknologi er fundet ved at sammenholde statistiske data med data fra spørgeskemaundersøgelsen. I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til antal ansatte pr. arbejdssted og antal ansatte, der arbejder med velfærdsteknologi. Der er flere forbehold for denne beregning. Dels falder besvarelserne i størrelseskategorier (fx 1-4 ansatte) og her er et gennemsnit anvendt til beregningen. Dels har vi antaget, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er repræsentativt for hele populationen.

6

Andelen af omsætningen, der kan relateres til velfærdsteknologi, er fundet ved at forholde resultater fra

spørgeskemaundersøgelsen til data fra Danmarks Statistik. Andelen findes ved at forholde de to spørgsmål ”Hvor meget omsætter din virksomhed (dit arbejdssted + eventuelle øvrige filialer i Hovedstadsregionen) for årligt?” til ”Hvor stor en andel af din virksomheds årlige omsætning vil du vurdere kan henføres til velfærdsteknologi?”. Beregningen skal læses med forbehold: Omsætningen angives som middeltallet i området fx 3 mio. kr., hvis 1-5 mio.kr. er anført. Hvis en omsætning højere end 500 mio.kr. er anført, antages det, at omsætningen er 750 mio. kr. Og den procentvise andel anføres som middeltallet i området fx 37,5%, hvis virksomheden har angivet, at 25-50% af virksomhedens omsætning kan relateres til velfærdsteknologi. Endelig antages det, at data fra spørgeskemaundersøgelsen er repræsentative for hele populationen.

14

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Figur 6

Nøgledata for alle virksomheder og velfærdsteknologivirksomheder i Region Hovedstaden

Antal Omsætning

Alle virksomheder i hovedstadsområdet Velfærdsteknologivirksomheder i hovedstadsområdet

Eksport

Årsværk

10.928

952.700

416.762

283.199

219

47.217

14.864

21.3977

Kilde: Danmarks Statistik, 2013

Eksportandelen inden for velfærdsteknologi er høj sammenlignet med alle virksomheder i hovedstadsområdet. Det generelle billede er derfor, at virksomheder inden for velfærdsteknologi beskæftiger, omsætter og eksporterer relativt mere end gennemsnittet for alle virksomheder i Region Hovedstaden. Vi har med andre ord at gøre med et stærkt økonomisk område, der er internationalt orienteret.

Velfærdsvirksomhederne er primært placeret i fire branchegrupperinger. Dette er industri, handel og transport, information & kommunikation og erhvervsservice. Ser vi på data for værditilvæksten pr. årsværk inden for velfærdsteknologivirksomhederne, ligger den på 1.101 (*1000 kr./årsværk). Til sammenligning værditilvæksten 855 (*1000 kr./årsværk) for danske virksomheder inden for de samme brancher. Ifølge vore analyser skyldes dette forholdsvis høje bidrag specielt industrivirksomhederne.

Blandt de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, arbejder 41% med software, 38% med medicinsk udstyr og 28% med diagnostik (figur7). Set i forhold til de fire overordnede områder, vi har fokuseret på, er telesundhed det område, hvor vi har identificeret flest virksomheder efterfulgt af diagnostik.

7

Antal årsværk er et udtryk for den samlede beskæftigelse i virksomheden. Det vil sige både i Region Ho-

vedstaden og i filialer udenfor regionen.

15

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Figur 7

Virksomheder inddelt efter hvilke produkter og ydelser de leverer8 Software Medicinsk udstyr Diagnostik Arbejdsprocesser, arbejdsgange Design og udviklingsprocesser Hjælpemidler Hardware Robotteknologi Telekommunikation Plastindustri Andet 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Kilde: Baseret på data fra spørgeskema

En stor del af virksomhederne, 20%, beskæftiger sig med arbejdsprocesser og arbejdsgange og en tilsvarende andel 19% med design og udviklingsprocesser. 16% arbejder med hjælpemidler og kun 6% arbejder med plast. Områderne rehab og plast er derfor ikke repræsenteret i stort antal i vores datamateriale. Denne fordeling er som forventet.

Figur 8

Velfærdsteknologiske afsætningsmarkeder Region Hovedstaden Øvrige Danmark Sverige, Tyskland og Norge Øvrige Europa USA og Canada

Afsætningsmarkeder i fremtiden Afsætningsmarkeder i dag

BRIK-lande Japan Andre lande 0%

25%

50%

75%

100%

Kilde: Baseret på data fra spørgeskema

I dag er markederne for de velfærdsteknologiske produkter og services hovedsagelig Danmark, Europa, USA og Canada. Data fra vores spørgeskemaundersøgelse viser i øvrigt, at virksomhederne forventer, at en større andel af eksporten vil blive afsat på mere fjerntliggende markeder i fremtiden: BRIK-lande, Japan og andre lande (figur 8).

8

Det har været muligt at give flere besvarelser på samme spørgsmål. Den enkelte virksomhed kan derfor

både arbejde med hardware, software og arbejdsprocesser.

16

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Figur 9 viser størrelsesfordeling for velfærdsvirksomheder med hovedsæde i Region Hovedstaden på baggrund af datatræk fra Danmarks Statistik. Det generelle billede er, at vi har identificeret relativt mange store virksomheder, der beskæftiger sig med velfærdsteknologi i forhold til størrelsen på danske virksomheder generelt. Den høje andel af store virksomheder betyder, at de står for en forholdsvis høj andel af omsætningen, antal årsværk og af eksporten inden for velfærdsteknologi9.

Figur 9

Nøgledata for velfærdsteknologivirksomheder fordelt på størrelse

Antal Omsætning

Velfærdsteknologivirksomheder i hovedstadsområdet

Eksport

Årsværk 21.39710

219

47.217

14.864

Mikro11

63

295

31

184

Små

88

3.036

828

1.672

Mellemstore

47

6.566

2.601

3.101

Store

21

37.320

11.405

16.440

Kilde: Danmarks Statistik, 2013

De store virksomheder udgør en relativ stor andel af antallet af virksomheder sammenlignet med data for alle virksomheder i regionen (figur 10). Det er interessant, fordi man må formode, at de store virksomheder har potentialerne for at drive en udvikling.

Samtidig kan det undre, at der er relativt få mikro- og små virksomheder. Man kunne formode, at der ville være mange små virksomheder inden for udvikling af software12, på et område med stor opmærksomhed omkring og med mange muligheder for at søge projektmidler. Noget tyder derfor på, at virksomhedsgrundlaget i regionen kan være endnu større, end vi viser med denne analyse.

Blandt de virksomheder, vi har identificeret, er der sandsynligvis forholdsvis mange ældre virksomheder, som har gjort velfærdsteknologi til en del af deres forretning.

9

Dette kan eventuelt forklares ud fra den metode, vi har anvendt til at identificere virksomhederne, som

kan vise sig at resultere i forholdsvis mange store virksomheder.

10 Tallene er for hele virksomheder, det vil sige både afdelinger i Region Hovedstaden og eventuelle filialer udenfor regionen.

11 Mikrovirksomheder er virksomheder med op til 10 ansatte og 15 mio. kr. i omsætning. Små virksomheder har mindre end 50 ansatte eller en omsætning under 75 mio. kr. Mellemstore har maksimalt 250 ansatte eller en omsætning under 400 mio. kr. De store virksomheder har mere end 250 ansatte eller en omsætning over 400 mio. kr.

12 Udvikling af software fx relateret til telesundhed vil i denne sammenhæng kunne sammenlignes med computerspilområdet, der er kendetegnet af mange mikro- og små virksomheder.

17

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Figur 10

Fordelingen af virksomheder i Region Hovedstadens efter størrelse 100%

80%

60% Store Mellemstore 40% Små Mikro 20%

0%

Alle virksomheder

Velfærdsteknologivirksomheder

Kilde: Danmarks Statistik, 2013

Samlet set beskæftiger, omsætter og eksporterer velfærdsteknologivirksomhederne relativt mere end gennemsnittet for alle virksomheder i hovedstadsområdet. Virksomhederne er større end gennemsnittet for danske virksomheder og mere internationalt orienterede end virksomhederne i regionen generelt er.

3.2

Virksomhederne er ambitiøse og regner med vækst Det er tydeligt i resultaterne af vores spørgeskemaundersøgelse, at virksomhederne har store forventninger til fremtiden. 65% af velfærdsteknologivirksomhederne forventer en højere vækst end andre i branchen, det vil sige i forhold til deres konkurrenter. 84% forventer vækst inden for velfærdsteknologi og ikke mindre end 26% forventer en vækst på mere end 100% de næste 2-3 år.

Vi har inddelt virksomhederne i kernevirksomheder og periferivirksomheder. Kernevirksomhederne er dem, der får mere end 50% af deres kerneforretning fra velfærdsteknologi og periferivirksomhederne er dem, der får mindre end 50% af deres omsætning fra velfærdsteknologi.

Det har vi sammenholdt med forventninger til væksten (figur 11). Blandt de virksomheder, der forventer en højere vækst end andre i branchen, har 66% velfærdsteknologi som kerneforretning.

18

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Figur 11

Velfærdsteknologi som kerneforretning og forventning til vækst 66% 59%

41% 34%

Velfærdsteknologi maks. 50% af omsætningen Velfærdsteknologi min. 50% af omsætningen

Højere vækst end andre brancher

Vækst som i andre brancher

Kilde: Baseret på data fra spørgeskema

65% af virksomhederne vil lancere nye produkter

3.3

Samtidig viser vores analyser, at 65% af kernevirksomhederne forventer at lancere nye produkter inden for de kommende 2-3 år mod 18% af periferivirksomhederne. De forventer også at ansætte flere medarbejdere: Hele 69% forventer at ansætte nye medarbejdere inden for de kommende 2-3 år mod 16% af periferivirksomhederne.

Der er med andre ord en tendens til, at virksomhederne har store forventninger til væksten inden for det velfærdsteknologiske område og de virksomheder, der har velfærdsteknologi som kerneforretning, ser lysere på fremtiden end de virksomheder, der har det som en mere perifer del af deres forretning.

Vækstkapacitet: Virksomheder med organisatoriske ressourcer og ambitioner om vækst Virksomhederne har ambitioner om vækst. For at kunne vurdere realismen i disse ambitioner, har vi spurgt til de organisatoriske ressourcer. De organisatoriske ressourcer defineres her som en professionel bestyrelse, en nedskreven strategi eller forretningsplan og én eller flere medarbejdere med lang videregående uddannelse. Arbejdet med virksomhedernes vækstkapacitet er baseret på data fra vores spørgeskemaundersøgelse.

Ved at sammenholde disse data (figur 12), finder vi, at 45% af virksomhederne har ambitioner om højere vækst end branchen i øvrigt, og de har samtidig mange organisatoriske ressourcer. De kan være frontløberne på området. På den anden side har 24% af virksomhederne mindre ambitioner om vækst i forhold til branchen i øvrigt, og tilsvarende færre organisatoriske ressourcer. Imellem disse to yderpunkter har vi 30% af virksomhederne, som har henholdsvis færre ressourcer eller mindre ambitioner om vækst.

19

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Figur 12

Virksomhedernes organisatoriske ressourcer og ambitioner om vækst

Vil

15%

Kan og vil

45% 24% 45%

Kan, men vil mindre

15% Vil mindre

24%

15%

Kan mindre

Vil, men kan mindre

15%

Vil mindre og kan mindre

Kan

Kilde: Baseret på data fra spørgeskema

13

Konklusionerne er interessante, når man sammenligner med en lignende analyse af små og mellemstore virksomheder foretaget af Teknologisk Institut (2011). I denne undersøgelse ligger 15% af virksomhederne i kategorien over virksomheder, der kan og vil, frontløberne, mens hele 45% kan betegnes som virksomheder, der kan mindre og vil mindre. Det betyder, at de virksomheder, vi har kontakt til inden for velfærdsteknologi er virksomheder, der generelt kan og vil mere end små og mellemstore danske virksomheder generelt.

Denne konklusion peger i øvrigt på, at eksisterende initiativer som Symbions Acceleraceprogram, som netop skal udvikle virksomhedernes organisatoriske ressourcer, er nyttige initiativer for udviklingen af området (Symbion, 2013).

Det skal i øvrigt bemærkes, at der er et inkonsistens mellem virksomhedernes ambitioner om vækst og det faktum, som vi senere vil fremføre, at virksomhederne efterspørger et marked, specielt inden for telesundhed. Vi finder en uoverensstemmelse mellem resultaterne af vores spørgeskemaundersøgelse, der viser, at virksomhederne i høj grad er ambitiøse og tror på vækst og konklusionerne fra vore møder med virksomhederne. På disse møder blev det understreget, at virksomhederne savner reel politisk vilje til at implementere løsninger og ikke bare projektmidler.

Når det kommer til den konkrete strategi for den enkelte virksomhed, svarer 87%, at de i høj grad har fokus på at skabe kvalitetsprodukter. På tværs af de forskellige områder ser vi, at virksomhederne lægger vægt på, at de skaber produkter og ydelser af høj kvalitet.

13 Figuren er udviklet ved at krydse virksomhedernes ambitioner for vækst med mål for deres organisatoriske ressourcer: professionel bestyrelse, en nedskreven strategi eller forretningsplan og én eller flere medarbejdere med lang videregående uddannelse. Virksomheder, der både har professionel bestyrelse, en nedskreven strategi/forretningsplan og én eller flere medarbejdere med lang videregående uddannelse vurderes at have mange organisatoriske ressourcer, mens virksomheder, der giver positive besvarelser på to eller færre af spørgsmålene til de organisatoriske ressourcer, vurderes at have færre ressourcer. Ambitionerne for vækst inddeles efter, om virksomhederne forventer at have højere ambitioner end andre i branchen eller vækst som andre i branchen (ingen besvarelser falder i kategorierne: ”ingen vækst” og ”mindre end andre i branchen”).

20

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

I Danmark er vi er meget kvalitetsbevidste og bliver ved, til den sidder lige i skabet.

- Technolution A/S, Allan Spork

Som vi vil uddybe i kapitel 5, Marked, kan virksomhedernes ambitioner om at skabe kvalitetsprodukter netop resultere i en interessekonflikt mellem virksomhederne og de offentlige indkøbere. Virksomhederne ser det som et problem, at når offentlige institutioner foretager indkøb, er prisen, ikke kvaliteten, meget afgørende for valget af den ene løsning frem for det andet.

21

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Telesundhed: Vi kan lære resten af verden noget!

Telesundhed udgør en central del af velfærdsteknologiområdet i Danmark. Det dækker over en række produkter og løsninger, som har til formål at lette kommunikationen mellem sundhedspersonale eller mellem patient og sundhedspersonale. Det kan fx være værktøjer til selvmonitorering eller værktøjer, hvor man er i aktiv dialog med sundhedspersonale.

Care2wear er et eksempel på et selvmonitoreringsværktøj til måling af hjerterytme. Produktet var oprindeligt tænkt som et udlæggelsesprodukt, til monitorering af hjerterytme blandt brugere i eget hjem.

Men i dag anvendes det, når hjertepatienter er indlagt på andre afdelinger end de kardiologiske afdelinger på sygehusene. Den enkelte patient kan dermed være indlagt på fx en medicinsk afdeling og samtidig blive fulgt af specialister på sygehusets kardiologiske afdeling. Konsekvensen er, at man kan reducere det samlede antal indlæggelsesdage til fordel for både den enkelte patient og sygehuset.

Dansk telemedicin har udviklet et webbaseret sårjournalsystem specialiseret i diabetesrelaterede sår.

I praksis fungerer systemet ved, at når plejepersonale kommer rundt i borgernes hjem og tilser diabetessår, vil de indføre bemærkninger og fotografier i en journal, som er tilgængelig for alle relevante sundhedsprofessionelle omkring den enkelte patient. I kritiske tilfælde konsulteres såreksperter, som kan logge ind på den enkelte patients journal og vejlede plejepersonalet ude hos brugeren via telefonen, tage stilling til efterfølgende behandling, indlæggelse osv. Man forventer at kunne spare et flercifret millionbeløb årligt, hvis systemet udbredes til hele landet.

borgerservice i verdensklasse, og der er generelt høj accept af telesundhedsløsninger i befolkningen.

Region Hovedstaden har en generel styrkeposition inden for softwareudvikling. Derfor finder vi også innovative entreprenører inden for telesundhedsområdet i regionen. Flere virksomheder har samlet hele deres IT-udviklingsarbejde i regionen efter at have forsøgt at lægge disse funktioner til udlandet. Det er et udtryk for høj kvalitet i det arbejde, der foregår i regionen.

I Danmark er vi foran andre lande, da vi har udviklet standarder og implementeret dem i praksis. Andre lande lurepasser mere, og lader os om at lave piloterne med de både gode og mindre gode ting, der hører med. Vi har været med i mange internationale udviklingsprojekter. Man kan sige, det er flot og noget, vi skal være stolte af, fordi vi trods alt er et lille land.

- Annika Sonne Hansen, Carecom A/S

Det er to eksempler på telesundhedsløsninger, som kan føre til effektivisering og besparelser inden for sundhedsvæsenet. Men hvorfor udvikles disse løsninger i Danmark?

Der er eksportpotentiale i telesundhed i den forstand, at man på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os i Danmark, kan bidrage med mulige løsninger i udlandet. Udvikling af telesundhedsløsninger må naturligvis tage afsæt i aftagerlandenes sundhedssystem og infrastruktur. Vejen til udbredelse af dansk telesundhed i udlandet kan tage udgangspunkt i konsortier mellem såvel danske som udenlandske virksomheder, relevante sundhedsorganisationer og andre offentlige aktører. På den måde kan danske erfaringer bringes i spil i udviklingen af nye løsninger under hensyn til lokale sundhedssystemer.

I Danmark har vi blandt andet med cpr-nummersystemet skabt forudsætninger for at lagre sygdomsog sundhedsinformation. Derfor har vi i dag et sundhedsdatanet, der er helt unikt. Desuden er den digitale

Vil klyngeorganisationer eller andre offentlige aktører bidrage til denne udvikling kan det være ved at understøtte samarbejde mellem danske og udenlandske virksomheder og offentlige aktører.

22

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

4. Kultur og samarbejde Figur 13

Kultur og samarbejde som attraktivitet

Uddannelse og talent

Marked

R&D og innovation

Kultur og samarbejde

Virksomhedsgrundlag

Styrker & udviklingspotentialer

Ejerskab

I dette kapitel beskæftiger vi os med virksomhedernes indstilling til samarbejde, foretrukne samarbejdspartnere og det, vi har valgt at kalde kultur i klyngen.

Når vi ser på samarbejde mellem aktører inden for velfærdsteknologistyrkepositionen, er det gennemgående, at virksomhederne opfatter sig selv som meget samarbejdsorienterede.

Virksomhederne lægger vægt på relationer til kunder og underleverandører. Denne relation er vigtig, fordi kritisk efterspørgsel kan fungere som en drivkraft for udvikling og optimering.

Virksomhedernes internationale samarbejde er fortrinsvis med udgangspunkt i relationerne til andre virksomheder i koncernen, kunder og underleverandører. Det kan overordnet betragtes som vareudveksling. Derfor anbefaler vi, at en fremtidig klyngeindsats i regionen skal stræbe efter at udvikle en højere grad af internationale strategiske relationer og partnerskaber, herunder relationer med udenlandske vidensinstitutioner.

Vi ser ligeledes uudnyttede potentialer i samarbejdet mellem virksomheder og GTS-institutter og andre offentlige samarbejdspartnere, som analysen af relationer omkring samarbejde viser.

Skal man tale om en kultur inden for velfærdsteknologi som styrkeposition, fremhæver virksomhederne selv de kreative og innovative medarbejdere. Det er endvidere kendetegnende, at der er en god dialog med slutbrugere, lavt fagligt og organisatorisk hierarki inden for området og befolkningen er kendetegnet af teknologinysgerrighed. Det betyder, at Danmark er attraktiv som lokalitet for test og demonstration, samt brugerdreven udvikling, hvor man har brug for at opsamle erfaringer fra forskellige grupper.

23

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

4.1 Figur 14

Samarbejdsorienterede virksomheder Centrale klyngeaktører

Internationalt samspil

Stat, region kommuner

Klynge og netværksorganisationer

Virksomheder

89%

af virksomhederne samarbejder med eksterne aktører

24

Videns-, uddannelses-, og forskningsinstitutioner

I dette afsnit går vi i dybden med samarbejder inden for velfærdsteknologi som styrkeposition. Det er samarbejde mellem aktører i triple helix (virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige aktører), og samarbede med klyngeorganisationer og netværk. Disse former for samarbejde kan både være nationalt og internationalt funderede, som vores analyser viser.

87% af virksomhederne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, vil beskrive sig selv om samarbejdsorienterede i nogen grad eller i høj grad. 89% har inden for de seneste tre år samarbejdet med eksterne aktører om udviklingsaktiviteter. Relaterer vi disse resultater til generel virksomhedsstatistik, viser det sig, at velfærdsteknologivirksomhederne generelt er meget samarbejdsorienterede (figur 15).

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Figur 15

Samarbejdspartnere de seneste 3 år Kunder eller klienter Offentlige serviceudbydere Universiteter eller andre højere læreanstalter Leverandører af udstyr, materialer, dele eller software Private forsknings- og udviklingsvirksomheder Videncentre (fx GTS-institutter eller lign.)

Konkurrenter og virksomheder i samme branche Andre offentlige samarbejdspartnere (fx sektorforskningsinstitutter)

Internationalt Nationalt

Andre virksomheder i koncernen

0%

20%

40%

60%

80%

Kilde: Baseret på data fra spørgeskema

67% af virksomhederne samarbejder med kunder og klienter, hvoraf en stor del er offentlige kunder. Hele 58% af virksomhederne samarbejder med offentlige serviceudbydere.

Dernæst samarbejder 52% af virksomhederne med universiteter og højere læreanstalter og 45% af virksomhederne samarbejder med leverandører af udstyr, materialer, dele eller software. Når relationen til underleverandører eller kunder og klienter fremhæves som samarbejde, er det fordi, der foregår en udvikling fx af produkter eller ydelser i relationen.

Samtidig kan relationen til både kunder og underleverandører betragtes som et udtryk for en kritisk efterspørgsel, der er med til skabe innovation og drive hele udviklingen af velfærdsteknologiområdet.

I denne sammenhæng er det relevant at se på, hvornår dette samarbejde er fortrinsvis nationalt, og hvornår virksomhederne indgår i internationalt samarbejde, fordi det internationale samarbejde kan bringe viden, ressourcer og kompetencer til regionen. Samarbejde inden for landets grænser er ofte med kunder og klienter, offentlige serviceudbydere eller universiteter og højere læreanstalter. Desuden foregår der samarbejde med leverandører af udstyr, materialer, dele og software.

Når det kommer til det internationale samarbejde, foregår det i reglen omkring leverancer af udstyr, materialer, dele og software (50%), tager udgangspunkt i kunder- og klientrelationer (43%) eller foregår med andre virksomheder inden for den koncern, som virksomheden er en del af (35%). Det tyder på, at det internationale samarbejde har karakter af en vareudveksling rettere end en vidensudveksling. Skal velfærdsteknologi styrkepositionen udvikles yderligere, skal man dyrke mulighederne for international udveksling af viden. Man kan endvidere bistå de små og mellemstore virksomheder i at udnytte potentialerne i at etablere internationale samarbejder.

25

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Der er i dag i mindre grad samarbejde med konkurrenter, videnscentre såsom GTS-institutter og andre offentlige samarbejdspartnere fx sektorforskningsinstitutioner – og det på trods af, at danske GTS-institutter som DELTA er meget aktive på det velfærdsteknologiske område. Stærke relationer til GTS-institutter og sektorforskning vil man i teorien forbinde med en stærk klynge.

Figur 16

Forventede samarbejdspartnere de kommende 3 år Kunder eller klienter Offentlige serviceudbydere Universiteter eller andre højere læreanstalter Leverandører af udstyr, materialer, dele eller software Private forsknings- og udviklingsvirksomheder Videncentre (fx GTS-institutter eller lign.)

Konkurrenter og virksomheder i samme branche Andre offentlige samarbejdspartnere (fx sektorforskningsinstitutter) Internationalt Nationalt

Andre virksomheder i koncernen

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Kilde: Baseret på data fra spørgeskema

I fremtiden forudser virksomhederne (figur 16), at de fortrinsvis vil samarbejde med kunder og klienter, offentlige serviceudbydere, universiteter og højere læreanstalter, samt leverandører af udstyr, materialer, dele og software. Det adskiller sig overordnet ikke meget fra i dag. Til gengæld forventer virksomhederne i langt højere grad at udvikle internationalt samarbejde både på kunde- og underleverandørsiden, men også samarbejde med konkurrerende virksomheder og virksomheder i samme branche, samt universiteter og højere læreanstalter. Det er et udtryk for større vægt på samarbejder i triple helix og kan være med til at drive udviklingen af en klynge.

26

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

4.2

Vi har mange ”kon-kollegaer” Der eksisterer mange former for samarbejde. I dette afsnit beskæftiger vi os med samarbejde mellem virksomheder. Samarbejde med regioner og hospitaler behandles under udbud i kapitel 5, Marked, mens vi ser nærmere på samarbejde med forsknings- og vidensinstitutioner under R&D og innovation i kapitel 7.

Som tidligere skrevet lægger virksomhederne stor vægt på det samarbejde, der opstår med underleverandører og kunder. Det kan betragtes som virksomhed til virksomhed-samarbejde omkring et produkt eller ydelse.

Vi får så meget som mulig fra vores producent i Sverige, men vi har også brug for underleverandører her i området især håndværksvirksomheder. Vi har simpelthen så meget samarbejde med vores nabo, at vi blev nødt til at lave en dør ind til dem.

- Jan Backe, Permobil Danmark A/S

På den måde indgår virksomheder, der ikke er i direkte konkurrence med hinanden, et samarbejde, der kan udvikle dem begge. Men også relationer til virksomheder, der opererer inden for samme felt, kan være med til at udvikle både den enkelte virksomhed og velfærdsteknologiområdet som helhed.

Vi har mange ”kon-kollegaer” – fjenden ligger ikke i Kvistgård eller i Aalborg, men i udlandet.

- Henrik Kofoed, Borringia A/S

Man kan sige, at der er et løst koblet netværk, hvor virksomheder samarbejder og konkurrerer på forskellige områder på forskellige tidspunkter. Har man brug for den viden en konkurrent besidder for at udvikle et produkt eller opfylde kravene til at byde ind på offentligt udbud, overgår man fra at være konkurrenter til at være samarbejdspartnere.

Samarbejde mellem virksomheder af forskellig størrelse kan være meget ulige. Små virksomheder har brug for at indgå partnerskaber med større for at få adgang til et marked, mens de store kan efterspørge specifikke produkter, viden eller know how fra de mindre.

Der er et utal af relationer mellem virksomheder, visse er uformelt kollegiale, andre er defineret i en kontrakt. Disse relationer sikrer udveksling af produkter, ydelser og viden, som er grundlaget for udvikling af fremtidens velfærdsteknologi.

27

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Kommunen som samarbejdspartner Kommuner spiller en afgørende rolle i OPI-samarbejder, fordi de i fremtiden vil varetage mange sundhedsog omsorgsopgaver. Som en konsekvens af den demografiske transition vil der, som tidligere beskrevet, i fremtiden være færre hænder til at varetage flere opgaver med pleje, omsorg og behandling og færre til at finansiere udgifterne. Desuden vil flere af de opgaver, som i dag varetages af sygehuse, fremover i langt højere grad end i dag skulle varetages på kommunale sundhedscentre og i patienternes egne hjem.

Kommunerne vil derfor i fremtiden udgøre et voksende marked inden for velfærdsteknologi. Kommunerne udgør ikke 98 ens markeder, men rettere 98 meget forskellige systemer, som virksomhederne skal manøvrere i – selvom der selvfølgelig er fællestræk. Det er en stor udfordring for den enkelte virksomhed.

Denne udfordring har man i Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte og Rudersdal kommuner gennem en årrække forsøgt at overkomme. Her har man et kommunaldirektørforum, hvor man samarbejder om en række opgaver og blandt andet har haft succes med samarbejdet om velfærdsteknologi. Samarbejdet har resulteret i et fælles OPI omkring mobil interaktiv genoptræning. Projektet forventes at give tilpassede løsninger til kommunerne, markedsmodne produkter og evaluering i form af en klinisk, forskningsbaseret artikel.

Det er gennem de mange møder med virksomheder blevet klart, at virksomhederne meget gerne vil indgå i projekter i samarbejde med kommunerne, men at det er ofte besværligt. I den forbindelse kan personlige kontakter være fuldstændig afgørende for, om man indleder et samarbejde mellem private virksomheder og en offentlig aktør. Desuden er det flere virksomheders oplevelse, at der er regionale forskelle i Danmark på, hvor villig man er til at løbe den risiko,

28

det kan være at indgå en aftale med en lille leverandør med få referencer.

Vores udvikling har været præget af ildsjæle i de enkelte kommuner. Men prisen har også været afgørende for vores succes.

- Kristoffer Karlsen, Dansk Telemedicin

Som det i øvrigt gælder, når det drejer sig om projekter, er det afgørende for virksomhedernes engagement, at de kan se en forretning i at lægge tid og investeringer i samarbejdet.

Vi fik pilotprojekterne, men de store løb med ordrerne, fordi de solgte det som en del af en hel pakke.

- Lars Thomsen, Max Manus A/S

Hvis de danske velfærdsteknologivirksomheder skal engagere sig i projekter, skal der være udsigt til at skabe forretning. Udfordringen kan i denne forbindelse være, at et projekt vil blive finansieret af udviklingsmidler, mens hvis løsninger skal implementeres, overgår det til at blive et udbud efterfulgt af en driftsopgave.

Hvis virksomhederne skal se langsigtede potentialer i at skabe projekter sammen med de danske kommuner, skal der derfor tidligt i processen formuleres en forretningsmodel, og fra kommunernes side skal man kunne arbejde på tværs af organisation og faggrænser og ønske at indgå i en langsigtet forpligtelse.

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

4.3

Vi har højt selvstændighedsniveau Når vi i det kommende afsnit beskæftiger os med kulturen inden for styrkepositionen, er det på baggrund af data fra de 70 møder med virksomheder og andre aktører inden for velfærdsteknologi.

Virksomheds- og arbejdskulturen er en kvalitativ vinkel på, hvad vi er specielt dygtige eller dårlige til her i regionen og Danmark som sådan. Det er et mere ukonkret mål for attraktiviteten, men det er ikke desto mindre væsentligt, når man interesserer sig for velfærdsområdets klyngepotentialer, fordi klyngers succes ikke alene kan forklares ved kvantitative variable.

Det er absolut gennemgående, at virksomhedslederne oplever deres medarbejdere som kreative og innovative. Begreber som ’reflekterende’, at ’tænke ud af boksen’ og ’ikke regelbundne’ går igen i samtalerne med virksomhederne. Dette har stor værdi, fordi innovative og engagerede medarbejdere er med til at udvikle og forbedre produkter og services hele tiden.

Vi kan tænke ud af boksen. Medarbejderne kan forstå opgaven og lægge mere til. Her udfører man ikke bare en opgave – man vil også forstå den. Det oplever jeg ikke i samme grad i Asien.

- Lars Damgaard, Ciber Danmark A/S

En forklaring på den kreative, reflekterende kultur kan være de lave organisatoriske barrierer i dansk erhvervsliv. Både virksomheder og organisationer lægger vægt på, at forskellige interesser kan mødes på tværs af hierarki og faglig baggrund. Det underbygger udviklingspotentialet inden for velfærdsteknologi, at fx sosu-assistenten og overlægen begge kommer til orde i udviklingsprocesser. Samtidig styrker det arbejdsglæden blandt faggrupper med mindre prestigefyldte job.

Vi har en konsensuskultur og en manglende respekt for autoriteter i Danmark generelt. Vi har et tillidsfuldt og åbent forhold mellem virksomheder og offentligt sundhedssystem, hvilket skaber et godt grundlag for brugerdreven innovation.

- Henrik Kofoed, Borringia A/S

Designeren, IT-ingeniøren og forskeren kan have problemer med at sætte sig i slutbrugerens sted. Derfor er det en stor fordel med kontakt til de slutbrugere allerede tidligt i udviklingsprocesser.

Vi skal have slutbrugerne med. Vi har rigeligt med geeks (nørder). Vi skal have nogle af dem, der siger: ”Kan den også virke, når der kommer blod ned i mikrofonen?

- Lars Thomsen, Max Manus A/S

Dette princip om for at inddrage forskellige perspektiver og derved inkludere brugerne fx både pleje- og omsorgspersonale, men også patienter og plejekrævende borgere, fordrer en kultur, der bygger på gensidig respekt og tillid.

29

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Man skal stille spørgsmålstegn ved sin egen forforståelse. Vi skal ikke bare tro, at vi ved, hvad der er bedst for borgerne. Spørger man borgeren: ”Hvad ønsker du dig?” – giver man dem muligheden for også at byde ind.

- Susanne Schjølin, Plejecenter Sønderhaven

Et sidste væsentligt punkt, der bliver fremhævet omkring kulturen inden for velfærdsteknologi, og som også omfatter forskellige brugergrupper, er en bred interesse for teknologi i befolkningen. Det betyder, at det er relativt let at finde forsøgspersoner til udviklingsprojekter, der involverer IT, og samtidig ser man det ikke nødvendigvis som udtryk for dårlig service men for interesse i den enkeltes selvhjulpenhed, at borgere i stigende grad har en ITbaseret dialog med det offentlige.

Vi er ikke teknologiforskrækkede: fx kan en ældre få glæde af at Skype med familien ved hjælp af Ipads. Og det er ikke bare en trend – det er hovedmotorvejen.

- Susanne Schjølin, Plejecenter Sønderhaven

Faggrupper som sociologer og antropologer arbejder også inden for feltet i dag. Gennem observationer kan de identificere brugerbehov, som brugerne måske ikke selv er bevidste om fx på pleje-/omsorgsområdet. Det er endnu en metode, man anvender til at forbedre sundheds- og omsorgsområdet.

Hvordan kan attraktiviteten inden for kultur og samarbejde styrkes?

I boksene herunder sammenfattes centrale pointer fra kapitlet som bud på, hvordan forskellige grupper af aktører kan bidrage til at udvikle området.

Virksomheder

• Søge samarbejde med vidensinstitutioner • Ansætte erhvervs-ph.d.-er • Deltage i relevante messer og konferencer • Ansætte studerende i praktik • Undersøge muligheden for at indgå i samarbejde med internationale virksomheder og vidensinstitutter • Søge samarbejde GTSinstitutter

30

Organisationer og netværk • Understøtte relationer mellem virksomheder og vidensinstitutioner • Understøtte relationer til internationale vidensinstitutioner • Understøtte samarbejder med GTS-institutioner

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Offentlige aktører

• Indgå i samarbejde med virksomheder • Deltage i test og demo af nye produkter og løsninger • Understøtte samarbejder mellem virksomheder eller mellem virksomheder og andre aktører • Understøtte virksomhedsnetværk

5. Marked Figur 17

Markedsattraktivitet ved styrkepositionen velfærdsteknologi

Uddannelse og talent

Marked

R&D og innovation

Kultur og samarbejde

Virksomhedsgrundlag

Styrker & udviklingspotentialer

Ejerskab

I dette kapitel beskæftiger vi os med markedsattraktiviteten i hovedstadsområdet ud fra tre overordnede temaer: Udbud og indkøb, OPI-samarbejde og udenlandske markeder, fordi adgangen til et marked er fuldstændig afgørende for udvikling af regionens klyngepotentialer.

Det er i høj grad relateret til de øvrige temaer, men når vi har valgt at trække det ud som et selvstændigt tema, er det, fordi forskellige offentlige aktører spiller en så afgørende rolle. Det er gennemgående, at netop markedsattraktiviteten i Region Hovedstaden kan forbedres og skal forbedres, hvis vi vil udvikle en international førerposition inden for velfærdsteknologi.

Det offentlige marked er et reguleret marked, som er meget opdelt og meget lidt transparent. Adgangen til dette marked foregår gennem udbud eller projekter. Det skaber i sig selv en række barrierer for virksomhederne. Derfor efterspørger virksomhederne strategiske udbud, der afspejler en solid politisk interesse i at løfte velfærdsteknologi som styrkeposition, herunder danske virksomheder, til en international verdenselite. Denne kritiske efterspørgsel, der skal skabe et vindmølleeventyr inden for velfærdsteknologi, trækker tråde helt ud i den enkelte offentlige indkøbsafdeling, hvor virksomhederne efterspørger større fokus på kvalitetsprodukter frem for pris.

Det er markedsmæssigt positivt, at der er adgang til projekter og projektmidler til stede i regionen. Det skaber et fundament, som nye virksomheder kan udvikle sig fra. Men OPI-er er ofte kortsigtede og resulterer i lokale løsninger på lokale problemer. Det vil derfor være en stor fordel for virksomhederne, hvis de tidligt i samarbejdet med offentlige aktører forholder sig til, hvordan projektet på lang sigt indgår i en forretningsudvikling, der også kan foldes ud på nationalt plan – og ligeledes, hvem der har ret til patenter, der udvikles i projektet.

31

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Attraktiviteten reduceres af, at markedet er meget opdelt. Det betyder, at virksomhederne har store barrierer for at opbygge et marked og begrænser mulighederne for at skabe eksport, fordi de ikke kan opbygge et referencemarked.

Det betyder, at der er flere initiativer, man kan tage for at styrke markedsattraktiviteten. Én måde at øge markedsattraktiviteten kunne være en national strategisk klyngeindsats. Men mindre initiativer såsom udviklingen af nationale standarder, fokus på skalerbarhed inden for telesundhed, indkøb af kvalitetsprodukter i det offentlige, tværkommunale udbudssamarbejder og strategisk markedsføring over for udlandet, vil ligeledes kunne bidrage til udviklingen af området.

Det er desuden af afgørende betydning for, om udenlandske virksomheder finder interesse for hovedstadsområdet, at velfærdsteknologiområdet fremstår gennemskueligt, og at der er få barrierer for adgang til viden, kompetencer og andre aktører. Men mange aktører, projekter og krav gør det svært for udenlandske virksomheder at overskue området. De har behov for grundlæggende viden om danske standarder og procedurer. Derfor vil én samlet indgang til området og adgang til information om kultur, krav og standarder målrettet udenlandske virksomheder være en af de opgaver, et regionalt klyngeinitiativ kunne varetage.

Med andre ord er det afgørende for udviklingen af styrkepositionen, at man sætter strategisk og målrettet ind for at forbedre markedsattraktiviteten.

32

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

5.1

Udbud: Adgang til det offentlige marked Velfærdsteknologi er et meget reguleret marked. Det betyder, at det er vanskeligt for private serviceudbydere at komme ind på markedet, fordi man traditionelt forbinder sundhedsog omsorgsopgaver med noget, der skal varetages af det offentlige.

Holdningen, at varme hænder ikke må være private hænder, er langsomt ved at ændre sig.

- Thomas Nipstrup Madsen, Forenede Care A/S

Det kan ligeledes være svært at gennemskue markedet og dermed komme ind på det – selv for aktører, der allerede har etableret sig i Danmark.

Vi har i årevis gerne villet ind i medico-branchen. Det er kritiske behov og et lovreguleret marked. Vi sammenligner sundhedsområdet med energi- og forsyningsområdet, hvor vi har været stærke i flere år. Det er svært at komme ind og blive en dominerende spiller. Man kunne opkøbe en mindre virksomhed for at få viden og adgang.

- Lars Damgaard, Ciber Danmark A/S

Det offentlige marked, hvad end der er tale om hospitaler eller kommunale sundheds-, pleje- og omsorgsopgaver, er meget ofte reguleret af udbud. Disse udbud er et udtryk for fælles europæiske konkurrenceregler og skal være med til at skabe en standard og fair konkurrence, når det offentlige vælger at købe produkter og løsninger. Ikke desto mindre møder vi hård kritik af udbudsstrukturen i Danmark fra virksomhederne.

Men hvori består kritikken af disse udbud? Når offentlige aktører sender opgaver i udbud, er de forbundet med visse krav fx krav om dokumentation af kvalitet, af virksomhedens soliditet, hvilket i praksis afhænger af virksomhedernes størrelse og økonomi, referencer til andre lignende opgaver mv. Det er naturligvis et udtryk for, at det offentlige har behov for sikkerhed, når der foretages store investeringer.

Disse krav kan være vanskelige at leve op til for nystartede virksomheder med en lille omsætning, og som ikke har dokumentation på langtidseffekter eller referencer til mange andre opgaver. Samtidig kan det være svært for en IT-virksomhed med kun få ansatte at overbevise den offentlige udbyder om, at de er stabile og kan levere produkter, løsninger, support mv. over en længere årrække. Derfor er der en tendens til, at store virksomheder vinder udbuddene.

Udbud begrænser mulighederne for de mindre danske virksomheder, fordi når udbuddene skrives, er der ikke interesse for, om de mindre danske virksomheder kan deltage i udbuddet. De mindre danske virksomheder har brug for det danske marked som reference, hvis de skal til udlandet. Det skal politikerne vide og agere efter. Det er drønhamrende svært for de små virksomheder at byde ind. Det er et stort problem, fordi de mindre danske virksomheder dermed ikke får mulighed for at udvikle sig og vise, hvor innovative vi er.

- Henrik Gundsø, Cure4you

33

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Danske virksomheder har brug for de referencer, de kan få på det danske marked, hvis de skal til udlandet. Men virksomhederne har også brug for adgang til et marked, hvis de skal udvikle sig, innovere, ansætte medarbejdere og skabe vækst. Derfor efterspørger virksomhederne en national, strategisk indsats: Målrettede investeringer, et marked kendetegnet af kritisk efterspørgsel og en politisk interesse for at købe danske produkter og løsninger, for dermed at støtte udviklingen af hele industrien – også vækstlaget af små og mindre virksomheder.

En sådan intelligent, strategisk efterspørgsel er ikke i overensstemmelse med praksis for offentlige indkøb i dag. Det er virksomhedernes oplevelse, at det er prisen og ikke kvaliteten, der bestemmer, hvilke produkter og løsninger, der vinder udbud og bliver indkøbt. Det er desuden virksomhedernes oplevelse, at sygehusenes og kommunernes indkøbsafdelinger ikke har tilstrækkelig kendskab til de enkelte produkter til, at de kan vurdere dem i forhold til hinanden. Endelig er offentlige aktører ofte presset af krav om besparelser. Derfor må argumentet for at vælge ét produkt frem for et andet være prisen.

Fokus på pris har endvidere den effekt, at man ofte køber lavteknologiske produkter i stedet for high tech, selvom det måske på længere sigt ville vise sig mere rentabelt.

I øjeblikket er der en opbremsning i det offentlige økonomiske system i forhold til at investere i high tech. Det offentlige køber low tech – men det er ikke intelligente indkøb. Man ser det ikke som et klyngepotentiale, man understøtter gennem efterspørgsel.

- Leif Lytken, Dansk Rehab Gruppe

Set fra et virksomhedsperspektiv skaber offentlige udbud dermed et marked, der favoriserer store spillere, hvor der i forbindelse med indkøb og udbud fokuseres mere på pris end på kvalitet og mere på kortsigtede end langsigtede løsninger.

Endelig ser virksomhederne det som et udtryk for, at offentlige indkøbere har et snævert fokus på årlige budgetter i stedet for at se på mere langsigtede gevinster fx i den enkelte sygehusafdeling. Hvis der var et politisk ønske om at ændre på procedurer for indkøb og udbud, ville man foretage et aktivt valg om fx at prioritere produkter og løsninger af god kvalitet frem for at have et snævert fokus på pris. Dette ville være til fordel for de danske velfærdsteknologivirksomheder. Konsekvensen af den nuværende praksis er, ifølge virksomhederne, at man fra politisk side undlader at understøtte udviklingen af en national styrkeposition inden for velfærdsteknologi.

34

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

5.2

OPI: Offentlig Privat Innovation

Markedsmodningsfonden og Højteknologifonden Markedsmodningsfonden og Højteknologifonden er to fonde, der blandt andet uddeler midler til det velfærdsteknologiske område.

Markedsmodningsfonden uddeler i perioden 2013-2015 135 mio. kr. årligt. Midlerne er særligt møntet på små og mellemstore virksomheder inden for grøn omstilling, sundheds- og velfærdsløsninger, samt design og kreative områder (Markedsmodningsfonden, 2013).

Højteknologifonden investerer i dansk højteknologi, hvor projekter foregår i samarbejde mellem universiteter og virksomheder. I 2012 uddelte fonden 341 mio. kr. på i alt 31 højteknologiske projekter, 4 platforme og 20 erhvervspostdocs. Velfærdsteknologi er blandt de områder, Højteknologifonden investerer i (Højteknologifonden, 2013).

Det kan åbne døre for virksomheder at være en del af et projekt med en offentlig aktør.

- Morten Elbæk Petersen, Sundhed.dk

I Danmark er der generelt stor villighed til at indgå i OPI’er, OPP’er og andre former for samarbejde mellem offentlige og private parter. Samtidig er der adgang til midler til sådanne projekter. Det understøtter innovation på hele det velfærdsteknologiske område. Mange nye virksomheder dukker op og kan gennem projekter og offentligt samarbejde udvikle og modne produkter og løsninger. Det er en stor fordel for udviklingen af velfærdsteknologi som styrkeposition, at der er godt samarbejde mellem offentlige og private aktører, finansiering til samarbejdet, og at der er denne underskov af entreprenante, innovative virksomheder. Samtidig giver projekterne referencer for virksomhederne, som de kan bruge i anden, international, sammenhæng.

Et væsentligt perspektiv på projekter er evalueringen af dem. En god ekstern evaluering af et projekt kan være en afgørende reference for virksomhederne, fordi den vil dokumentere effekten. Hvis man vil lancere et lægemiddel, skal producenten fx kunne dokumentere effekt og patientsikkerhed på baggrund af en lang række kliniske forsøg. I dag stilles der ikke samme krav til produkter på det velfærdsteknologiske område. Det betyder, at mange små virksomheder ikke får foretaget evalueringer, da de kan være omkostningstunge. Dermed kan de ikke levere tilstrækkelig dokumentation for effekten af de produkter og løsninger, de sælger. Uden evalueringer begrænses adgangen til markedet. Evalueringer er derfor et indsatsområde, hvor en klyngeorganisation kan træde til og sikre, at virksomhedernes løsninger og produkter evalueres og får mulighed for at komme på markedet.

35

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Man burde stille krav om, at sygehuse og kommuner skulle være med i X antal projekter om året, og at der skal komme noget konkret ud af det. Der skal være incitamenter til at samarbejde – og det er noget, man skal. Det skal på dagsordenen på strategisk plan. Skab efterspørgsel: Køb det, brug det, kom tilbage og stil krav. Det er sådan, man skaber innovation.

- Henrik Kofoed, Borringia A/S

Men projekter er samtidig en akilleshæl, fordi de er kortsigtede. Selv succesfulde OPI-er efterfølges ikke nødvendigvis af offentlige udbud, og virksomheder kan i en periode leve alene på projektmidler uden at skabe en levedygtig forretning. Desuden er der en tendens til, at man udvikler lokale løsninger til lokale problemer. Løsningerne er hverken overfør- eller skalerbare.

Det er ineffektivt, demoraliserende for virksomhederne og skadeligt for eksporten.

På en række fronter ser vi, at regionerne ønsker at gøre tingene på deres egen måde, ønsker at være unikke eller skille sig ud.

- Morten Felding, Phillips Danmark A/S

For virksomhederne bliver det umuligt at navigere på et marked, hvor hvert hospital og hver kommune udvikler deres egne unikke løsninger. Den enkelte kommune udgør i sig selv et meget lille marked – både i forhold til at skabe vækst og som reference i international sammenhæng.

Inden for IT giver det anledning til, at såvel de små (fx Structura IT med 3½ ansatte) som de store virksomheder fx KMD og NNIT efterspørger fælles standarder.

Det virker på os, som om man ikke rigtig taler sammen. De enkelte systemer er smarte i sig selv, men det er besværligt, at systemerne ikke taler sammen. Integrationen af de forskellige platforme er afgørende for lægesystemet. Regionerne har hver deres måde at acceptere tingene på - og hver deres systemer. Man kunne spare meget krudt på at lave det på en ensartet måde.

- Torben Michelsen, Structura IT ApS

En anden gennemgående pointe omkring projekter er forholdet mellem projekt og forretning – eller mellem intentioner: Virksomhederne ønsker at skabe forretning, mens offentlige aktører har brug for at gøre sig erfaringer, der kan ligge til grund for senere udbud.

Figur 18

Modstridende behov i OPI-projekter

Offentlige aktører Behov: Erfaringer

36

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Virksomheder Behov: Forretning

Virksomhederne ser naturligvis projekter som anledningen til at komme ind på et offentligt marked. Men som en mindre virksomhed siger, kan det være direkte risikabelt for virksomhederne at basere deres eksistens på projekter alene. Det er afgørende for den langsigtede udvikling, at der er en forretningsmodel indbygget i projekterne fra starten.

En forklaring på, at OPI-er ikke bliver efterfulgt af offentlige udbud og derfor ikke bliver forretning for virksomhederne, er, at kommunerne ikke ved, hvornår de overskrider grænsen for, hvad de kan inden for OPI-er. Fx hvornår de må lade et projekt efterfølge af et udbud eller et forretningssamarbejde.

Det er naturligvis ikke alle projekter, der viser sig egnede til at overgå til forretning. Inden for et område som velfærdsteknologi, hvor der er en del projektmidler at søge, risikerer man at skabe en stemning, hvor lykkeriddere forsøger sig. Ikke desto mindre er det gennemgående for virksomheder af forskellig størrelse og med forskellige forretningsområder, at de efterspørger det offentliges vilje til at implementere løsninger.

5.3

Projekter ”produktificeres” ikke Det offentlige bør indse, at der skal meget større investeringer til, hvis produkter reelt skal implementeres. Det offentlige skal gøre sig klar til at modtage disse produkter og teknologier. Det nytter ikke at lave siloløsninger, og det skal kunne skaleres.

- Claus F. Nielsen, DELTA

Som vi har berørt ovenfor, ligger der i projektstrukturen en barriere i forhold til implementering af produkter og løsninger. De virksomheder, der har pondus til det, forsøger at overkomme denne barriere og sikre deres forretning ved at sælge løsninger i stedet for produkter alene. Det betyder, at de står for drift af produkterne, uddannelse af personale og optimering af processer.

En anden barriere for implementering er DRG-taksterne, som for det første ikke i altid kan anvendes på nye løsninger. For det andet er der ofte ikke tilstrækkeligt med erfaringer med brug af velfærdsteknologiprodukter og -løsninger, så der er et veldokumenteret grundlag for beregning af nye takster. For det tredje kan det vise sig, at økonomien i at anvende nye løsninger ikke er favorable for den enkelte sundheds- eller omsorgsinstitution. Og dermed fastholder man anvendelsen af ældre teknologier.

Endelig er det afgørende for virksomhedernes mulighed for at sælge deres produkter og løsninger, at de forstår kundernes – i praksis ofte offentlige aktører, regioner, hospitaler, afdelinger og kommuners – arbejdsgange så godt, at de kan lave en forretningsplan på kundernes vegne, der viser omkostninger og gevinster for kunden ved at anskaffe et velfærdsteknologiprodukt eller en løsning.

37

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

5.4

De udenlandske markeder Som skrevet i de tidligere kapitler, forventer virksomhederne at øge deres eksport i fremtiden og at komme ind på flere markeder. Særligt de fjerne markeder, som Japan og BRIKlandene er på virksomhedernes radar. Ifølge vores spørgeskemaundersøgelse har hele 75% af virksomhederne inden for de seneste tre år igangsat udviklingsaktiviteter med henblik på at indtage nye markeder, danske og udenlandske.

Vores vækst vil ske i fjernere markeder.

- Jan Backe, Permobil Danmark A/S

Mange virksomheder ser, som kørestolsfirmaet Permobil, de fjerne markeder som en vej til vækst. Alene i Kina vil der om 20 år være 400 mio. kinesere over 60 år (P1 Morgen, 2013).

Samtidig er der, som en konsekvens af et-barns-politikken, færre unge til at varetage ældreplejen. Derfor er der i øjeblikket en storstilet dansk eksportindsats med udgangspunkt i ældreomsorg rettet mod det kinesiske marked.

En forudsætning for at kunne etablere sig i udlandet vil være, at man har et hjemmemarked.

Hjemmemarkedet skal give virksomhederne en stabil indtægt, så der er et fundament at eksportere fra. Samtidig skal hjemmemarkedet fungere som referencemarked. Hvor virksomheder på andre områder relativt tidligt i deres udvikling kan orientere sig globalt, så at sige være ”born global”, er hjemmemarkedet et helt afgørende referencemarked inden for velfærdsteknologi.

Vi vil gerne være en global virksomhed. Vi får et par opringninger om ugen fra udlandet fra virksomheder, der vil købe vores system. Men vores talegenkendelse er primært udviklet til de nordiske sprog. Derfor vil vi gerne samarbejde med udenlandske talegenkendelsesvirksomheder. I England kigger de meget på, hvad vi kan i Danmark og Norden.

- Lars Thomsen, Max Manus A/S

Danske telesundhedsvirksomheder er langt fremme sammenlignet med mange tilsvarende teknologier, produkter og services i andre lande, og kigger derfor mod udlandet.

For telesundhedsvirksomhederne, der ofte har et meget begrænset dansk marked, er det vanskeligt at få denne reference. Med andre ord er det fragmenterede danske marked begrænsende for virksomhedernes muligheder for eksport.

Virksomhederne efterspørger samlede danske initiativer for at fremme adgangen til de fjerne markeder. Carecom er en telesundhedsvirksomhed med succes herhjemme og en eksport på 80% af deres omsætning. Alligevel efterspørger de en koordineret klynge- eller brancheindsats på nationalt niveau, der vil engagere sig i at gøre telesundhedsområdet til en dansk eksportsucces.

38

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

I Danmark er vi ikke særlig gode til at markedsføre det, vi er rigtig gode til på området. Sverige, Norge, Finland og Belgien har på internationale messer nationale stande, hvor de markedsfører virksomheder fra deres lande. Det burde vi også gøre. Det er vores markedsføring, der skal satses på, hvis vi skal frem med vores velfærdsløsninger. Vi kan sagtes prale lidt mere og fortælle den gode fortælling om de innovative danske e-Health løsninger.

- Annika Sonne Hansen, Carecom A/S

Adgangen til udenlandske markeder er ikke gjort med markedsføring alene. I mange tilfælde vil det kræve stor indsigt i lokale forhold at byde ind med produkter eller ydelser på det velfærdsteknologiske område.

For os er det en barriere at finde en lokal samarbejdspartner. Vi skal forstå konteksten, og hvordan arbejdsområderne fungerer de forskellige steder. En medarbejder har arbejdet på Belgien og Frankrig i 1 år, og vi er nu ved at være klar til at rykke ind. Vi tager et land ad gangen. Det er det, vi har ressourcer til.

- Leo Christiansen, VisioSign A/S

Endelig er der krav om mærkning til sundhedsteknologier på udenlandske markeder. I Danmark skal alle medtech enheder CE-mærkes, hvilket også gælder for visse typer software. Det er imidlertid ofte muligt at afsætte software til det offentlige i Danmark uden at CE-mærke produktet, til forskel fra visse internationale markeder, hvor man i nogle tilfælde først kan få tilsendt udbudsmateriale efter fremsendelse af CE-mærkningscertifikatet.

Danske virksomheder kan derfor i god tro afsætte ikke-CE-mærkede produkter på det danske marked, men de rammes hårdt, når de i forbindelse med internationalisering får indsigt i de regulatoriske krav på udenlandske markeder.

39

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Hvordan kan hovedstadsområdets markedsattraktivitet styrkes?

I nedenstående bokse er der givet forskellige bud på, hvordan virksomheder, netværk og organisationer kan bidrage til at øge markedsattraktiviteten.

Virksomheder

• Skabe skalerbare løsninger • Specialisere sig i en niche • Søge samarbejde med andre virksomheder for at få større tyngde i udbudsproces

Organisationer og netværk • Koordineret international markedsføring af velfærdsteknologiområdet • Formidle adgang til det offentlige marked • Formidle virksomhedernes behov til offentlige aktører • Rådgive omkring CEmærkning • Rådgive om OPI • Foretage uvildige evalueringer og udarbejdes dokumentation af effekterne af projekter

Offentlige aktører

• Satse strategisk og politisk på området • Lade OPI-er efterfølge af udbud • Foretage intelligente indkøb • Sikre nationale standarder • Etablere tværkommunale samarbejder • Påvise markedspotentialet på løsninger/ problemer, de ønsker løst

Test og demo-eventyr kræver udsigt til forretning

40

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Test og demo-eventyr kræver udsigt til forretning Fra offentlige aktørers side bliver Danmark og hovedstadsområdet ofte fremhævet som et godt udgangspunkt for test og demo inden for velfærdsteknologi, blandt andet som en konsekvens af de lave organisatoriske barrierer på sundheds- og omsorgsområdet. På smart grid-området har Danmark gennem en årrække fået etableret sig som en international testlokalitet. Med udgangspunkt i en status som foretrukken testlokalitet i Europa vil Danmark og Region Hovedstaden blive en attraktiv lokalitet for udenlandske virksomheder og investeringer.

bejdere og borgere. Desuden er der god IT-infrastruktur og en international lufthavn med gode forbindelser.

Region Hovedstaden er attraktiv, fordi her er en stor koncentration af virksomheder, højt kvalificeret arbejdskraft og viden. Der er en stærk iværksætterkultur.

Her er en test og demovillighed, som både omfatter offentlige aktører som sygehuse, og som også kommer til udtryk i kvalificeret feedback fra medarbejderen på gulvet og som teknologinysgerrighed blandt medar-

Det er kun interessant for udenlandske virksomheder at se til Danmark, hvis vi kan udvikle et marked og udnytte vore vækstmuligheder inden for velfærdsteknologi. Udlandet skal kunne se, at det er en forretning.

Derfor kan en samlet indsats for udvikling af test og demo-området være et godt udgangspunkt for et fælles regionalt/nationalt initiativ.

41

Udvikling inden for velfærdsteknologi foregår i samarbejde mellem virksomheder, forskning og aktører i det offentlige sundhedsvæsen. Hvis samarbejdet ikke fungerer eller hvis ikke projekter kan skabe forretning, kan denne mulighed for at udvikle et internationalt forretningspotentiale ikke udnyttes som afsæt for at skabe vækst i regionen. Dermed undergraves potentialet for at blive testland.

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

6. Uddannelse og talent Figur 19

Uddannelsesattraktivitet som klyngepotentiale

Uddannelse og talent

Marked

R&D og innovation

Kultur og samarbejde

Virksomhedsgrundlag

Styrker & udviklingspotentialer

Ejerskab

Overordnet må Region Hovedstadens attraktivitet inden for uddannelses- og talentområdet vurderes som god. I dette kapitel beskæftiger vi os med adgangen til arbejdskraft i regionen og medarbejdernes uddannelsesprofil. I den forbindelse berører vi forskellige temaer: Hovedstadsområdets attraktivitet som udgangspunkt for at tage en uddannelse, ansættelse af nye medarbejdere, medarbejdernes uddannelsesprofil og hovedstadsområdets uddannelsesinstitutioner. Desuden beskæftiger vi os med tiltrækning af udenlandske talenter.

79% af virksomhederne har adgang til de kompetencer, de har brug for de kommende 2-3 år. Alligevel kan det være relevant for op mod hver femte virksomhed at rekruttere internationale medarbejdere, medarbejdere med specialkompetencer, avancerede tekniske fagligheder, markedskendskab eller internationalt netværk i samme periode.

Ifølge virksomhederne er kvaliteten af de danske uddannelser inden for velfærdsteknologi god, og de kan generelt få adgang til de kompetencer, de efterspørger. Det indikerer, at der er en fin overensstemmelse mellem uddannelsernes faglige indhold og virksomhedernes behov.

I de velfærdsteknologiske virksomheder har der siden 2006 været en tendens til at ansætte flere medarbejdere med længerevarende uddannelse til fordel for medarbejdere med kort eller ingen uddannelse.

42

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

6.1

Medarbejdernes uddannelsesprofil De beskæftigede i velfærdsteknologivirksomhederne i hovedstadsområdet er karakteriseret ved et højt uddannelsesniveau. I 2012 har 25% af medarbejderne inden for velfærdteknologi i Region Hovedstaden en bachelor- eller længerevarende videregående uddannelse.

17% har en mellemlang videregående uddannelse, mens 27% af medarbejderne har erhvervsfaglige hoved- og praktikforløb (figur 20).

Det kan bemærkes, at der gennem perioden 2006-2012 sker en forskydning mod at flere – både hvis man ser på relative og absolutte tal – får mere uddannelse i såvel Region Hovedstaden som i velfærdsteknologivirksomhederne i Danmark som helhed, mens der omvendt bliver færre beskæftigede med en grundskole eller gymnasial uddannelse. Det tyder på, at den jobomsætning, der har været i kølvandet på finanskrisen, særligt har været til fordel højest uddannede, og at vidensefterspørgslen er øget i perioden.

Figur 20

Velfærdsteknologiansattes uddannelsesniveau Uoplyst Længere videregående uddannelser Bachelor Mellemlange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Erhvervsfaglige praktikog hovedforløb Erhvervsgymnasielle uddannelser Almengymnasielle uddannelser

2012 2009 2006

Grundskole

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Kilde: Danmarks Statistik, 2013

6.2

Region Hovedstadens uddannelsesinstitutioner Da de virksomheder, der beskæftiger sig med velfærdsteknologi, er meget forskellige, vil medarbejderne have forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Velfærdsteknologivirksomheder har ikke nødvendigvis behov for samarbejde med universiteter, men de, der har (fx diagnostik eller robotteknologi) har meget tætte relationer. Visse virksomheder efterspørger højtuddannet arbejdskraft til at forske i avanceret teknologi fx inden for diagnostik. Andre efterspørger mere tekniske fagligheder som værktøjsmagere til udvikling af hjælpemidler alt efter hvor videnstunge og avancerede, de er.

43

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Virksomhederne samarbejder med de af hovedstadsområdets og landets øvrige uddannelsesinstitutioner, som uddanner de medarbejdere, de ønsker at rekruttere. Det gode samarbejde mellem teknologitunge virksomheder og universiteter kommer til udtryk i specialiserede uddannelsesprofiler på ph.d-, kandidat- og bachelorniveau, bestyrelsesposter og eksterne lektorater.

Vi samarbejder med DTU, men også andre danske universiteter. Vi får mange cv’er fra dem. Masser af udenlandske også.

- Jens Hauggaard, Unisensor A/S

Studerende har endvidere mulighed for at få gode studiejob i samme videnstunge virksomheder. Virksomheder med behov for rekruttering af udenlandske medarbejdere kan drage fordel af adgangen til internationale studerende. De internationale studerende bidrager til et internationalt miljø på arbejdspladserne.

I vores IT-afdeling har vi hovedsageligt internationale studerende ansat.

- Lars Kongsbak, Exiqon A/S

6.3

72%

af virksomhederne vil ansætte nye medarbejdere inden for 2-3 år

Ansættelse af nye medarbejdere Ansættelse af nye medarbejdere er et tema, som virksomhederne ifølge vores spørgeskemaundersøgelse har stor fokus på. 72% af virksomhederne forudser, at de vil ansætte nye medarbejdere inden for velfærdsteknologi de næste 2-3 år. Endvidere svarer 79%, at der i høj grad eller nogen grad er adgang til at rekruttere medarbejdere med de nødvendige kompetencer. Det understreger virksomhedernes positive forventninger til udviklingen af velfærdsteknologiområdet. Samtidig viser det, at kvaliteten af uddannelserne lever op til virksomhedernes forventninger.

Uddannelsesniveauet er højt og efterspørgslen efter de højtuddannede stiger på velfærdsteknologiområdet. Mange medarbejdere uddannes i regionen, men der er stadig behov for at tiltrække specifikke kompetencer og fagligheder fra udlandet og adgang til et internationalt netværk.

Vi har nogle patenter og en teknologi. Men det er i høj grad de mennesker, der sidder her, som gør, at vi er dygtige.

- Jens Hauggaard, Unisensor A/S

I takt med at det velfærdsteknologiske område i højere grad efterspørger videnstung arbejdskraft og medarbejdere med specifik viden, særligt teknologikendskab og specielle kompetencer, kan det være relevant at rekruttere denne arbejdskraft uden for landet.

Til trods for, at mange virksomheder har adgang til de kompetencer, de søger hos nye medarbejdere, svarer 18% af virksomhederne i vores spørgeskemaundersøgelse, at der i mindre eller ringe grad er adgang til de nødvendige kompetencer i regionen. Det betyder, at det for knap hver femte virksomhed vil være relevant at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

44

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

6.4

IT-talenter haves Hovedstadsområdet har højt kvalificeret arbejdskraft fx på IT-området. Men det høje lønniveau i Danmark spiller en afgørende rolle i forhold til, hvor virksomhederne lægger deres IT-afdelinger. Flere virksomheder vælger at flytte programmeringsfunktioner til lande med lavere omkostninger såsom Polen og Ukraine. Andre lægger vægt på, at IT-konsulenter i Danmark er dygtige, engagerede og innovative. Samtidig er der en del formidlingsomkostninger ved at sende IT-opgaver til udlandet. Derfor er det ikke entydigt, om virksomhederne sender programmeringsopgaver til udlandet.

Det er nemt at få kvalificeret arbejdskraft. Vi har mange dygtige udviklere, som er up to date med den seneste teknologi. Desuden er der en iværksætterkultur i København, engagement og villighed til sene arbejdsdage, hvis man brænder for det, man laver. Jeg genkender ikke beskrivelsen af danske medarbejdere som lade. Derfor har København ressourcer til at skabe ny innovation.

- Hans Gundersen, Leardal Copenhagen A/S

6.5

Forskere og specialiserede teknikere søges At knap hver femte virksomhed ifølge vores spørgeskemaundersøgelse i mindre eller ringe grad kan rekruttere de nødvendige medarbejde, betyder, at tiltrækning af udenlandske talenter er en vigtig opgave for virksomhederne, men også for regionens øvrige aktører. Det er fuldstændig afgørende for velfærdsteknologi som videnserhverv og styrkeposition, at de rette kompetencer er til stede.

I forbindelse med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft ved virksomhederne, hvilke medarbejdere og hvilke kompetencer, de har behov for. Men rekruttering af internationale medarbejdere kan også betyde, at en ægtefælle og familie skal flytte til regionen og etablere et liv her. Det ændrer forudsætningerne for hele rekrutteringen.

Talentafdelingen i Copenhagen Capacity arbejder med dette område, men det er i høj grad en opgave, som kommuner og andre organisationer også kan bidrage til. Det er afgørende for den enkelte families oplevelse af at bo i regionen, at der er internationale skoler, at familierne kommer til at indgå i sociale fællesskaber og at det er muligt som fremmedsproget at navigere i offentlige systemer.

Erfarne molekylærbiologer og bioinformatikkere er meget vanskelige at finde i Danmark. De skal ofte rekrutteres globalt. Her kan kommunen bidrage. Der er alt for mange barrierer for at komme til landet, som ikke handler om arbejdet fx indskrivning i dagsinstitutioner. Kommunen kunne bidrage ved at etablere mødregrupper, spouses-grupper og andre fællesskaber for tilflyttere med høj uddannelse. Vi prøver selv i virksomheden, men det er svært. Vi har generelt held med at rekruttere europæere, der har boet i USA og gerne vil tilbage til Europa. Det er ikke et mål i sig selv, at medarbejderne skal være her i 20 år. De skal være her i 5-6 år og bidrage med den viden de har - og videre.

- Lars Kongsbak, Exiqon A/S

45

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Internationale medarbejdere, der kommer til regionen, bidrager ofte med afgørende viden eller særlige kompetencer til virksomhederne, som er udslagsgivende for virksomhedens fremdrift. Medarbejderne vil ofte være i den enkelte virksomhed i en periode og derpå søge videre. På den måde bidrager internationale talenter til en global udveksling og udvikling af viden, som kommer den enkelte virksomhed til gode, og som samtidig skaber globale netværk og relationer.

For at tiltrække de internationale kompetencer, der efterspørges til morgendagens velfærdsteknologiklynge, er der brug for en fokuseret international markedsføring direkte tilrettet den specifikke målgruppe. Indsatsen bør gennemføres på tværs af kommunegrænser i et privat/offentligt partnerskab og fremhæve en stærk region med gode karriemuligheder (09-17) og et fantastisk sted at leve (17-09). Samtidig er det centralt at sikre en optimal og gnidningsfri integration til Danmark for at fastholde de internationale eksperter, så de ikke blot ankommer, men rent faktisk også bliver her.

- Morten King-Grubert, Talent Attraction, Copenhagen Capacity

Hvordan kan hovedstadsområdets uddannelsesog talentattraktivitet øges?

Flere aktører kan bidrage til at styrke uddannelses- og talentområdet. I boksene herunder nævnes forskellige initiativer.

Virksomheder

• Gøre brug af nationale og internationale netværk og organisationer • Stille projekter og praktikpladser til rådighed for studerende • Ansætte internationale studerende • Indgå i ph.d-projekter • Hjælpe med kontakt til kommune fx sundhedsvæsen og skole/ institutioner • Indtræde i advisory boards

46

Universiteter og vidensinstitutioner • Ansætte repræsentanter fra virksomheder i eksterne lektorater • Stille viden til rådighed • Give adgang til laboratorier • Sætte fokus på forretningsudvikling

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Offentlige aktører

• Bistå virksomhederne i deres søgen efter kompertent og tilstrækkelig arbejdskraft • Bidrage til dialog mellem forskningsinstitutioner og lokale virksomheder • Oversætte hjemmeside og informationsmateriale til relevante sprog • Understøtte netværk • Henvise til relevante organisationer

7. R&D og innovation Figur 21

Attraktiviteten inden for R&D og innovation på det velfærdsteknologiske område Uddannelse og talent

Marked

R&D og innovation

Kultur og samarbejde

Virksomhedsgrundlag

Styrker & udviklingspotentialer

Ejerskab

Innovationer forekommer hele tiden inden for velfærdsteknologi, og 97% af virksomhederne oplever sig selv som udviklingsorienterede. Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at virksomhederne specielt fokuserer på: Produktudvikling, udvikling af processer og i organisationen, samt indtagelse af nye markeder.

Inden for velfærdsteknologi kan innovation være et resultat af forskningsprocesser, men vi ser også eksempler på virksomheder, for hvem gradvise produktforbedringer i dialog med underleverandører eller brugere kan skabe afgørende innovationer. På telesundhedsområdet er innovation ofte det at skabe ny software og nye løsninger baseret på kombinationen af medtech-enheder og kendt IT-teknologi.

Kunder og klienter fremhæves som de afgørende for input til udvikling, hvorimod kun omkring halvdelen nævner universiteterne som afgørende på dette område. Det er sandsynligvis et udtryk for, at mange innovationer inden for velfærdsteknologi ikke udspringer af forskning, men af andre former for kreative processer.

Vi ved fra life science-området, at den forskning, der foregår i regionen, har stor værdi. Når vi derudover på det velfærdsteknologiske område finder en høj grad af udviklingsorientering og en kultur kendetegnet af kreativitet og entreprenørånd, må vi konkludere, at attraktiviteten er høj inden for R&D og innovation inden for styrkepositionen.

Skal denne attraktivitet styrkes fx gennem klyngeinitiativer, vil det være ved at initiere flere udviklingssamarbejder mellem forskning og virksomheder, men også mellem virksomheder af forskellige typer og mellem virksomheder og brugere.

47

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

7.1

Attraktivitet inden for R&D og innovation Forskning, udvikling og innovation kan være afgørende for, om vi kan skabe vækst på velfærdsområdet. I dette kapitel beskæftiger vi os med Region Hovedstadens attraktivitet på innovationsområdet, som det forekommer inden for de forskellige områder af velfærdsteknologi. Desuden ser vi på, hvorfra virksomhederne får input til udvikling.

97%

af virksomhederne er udviklingsorienterede

Figur 22

Data fra vores spørgeskemaundersøgelse viser, at hele 97% af virksomhederne oplever sig selv som udviklingsorienterede i høj eller i nogen grad. 62% af de adspurgte virksomheder har en selvstændig udviklingsafdeling og at ca. halvdelen, 49% har købt forsknings- og udviklingsarbejde i form af patenter, brugsmodeller, varemærker eller knowhow inden for de seneste 3 år. Man kan med andre ord sige, at virksomhederne er meget udviklingsorienterede.

Udvikling kan forekomme på forskellige områder. Inden for de seneste tre år har 86% af virksomhederne igangsat udviklingsaktiviteter for at skabe nye produkter (figur 22). 69% af virksomhederne har igangsat udviklingsaktiviteter for at udvikle nye serviceydelser, mens 66% har arbejdet med ny organisering og 64% har arbejdet med nye processer. Innovation handler derfor for mange virksomheder om produktudvikling, men også om udvikling af løsninger og optimering af processer og organisation.

Udviklingsaktiviteter igangsat inden for seneste tre år Nye produkter Nye kunder Nye markeder Nye serviceydelser Ny organsiering (forretningsgange og ansvarsområder) Nye processor (produktion, distribution, indkøb, IT, regnskab mv.)

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Kilde: Baseret på data fra spørgeskema

Ser man på udviklingsaktiviteter omkring udvikling af markedet, har hele 85% af virksomhederne de seneste tre år igangsat udviklingsaktiviteter med henblik på at få nye kunder og 74% har udviklingsaktiviteter omkring indtagelse af nye markeder (i såvel Danmark som udlandet).

Der er stor forskel på, hvordan innovationer frembringes inden for de forskellige områder, vi har set på. Forklaringen på denne forskel skal sandsynligvis findes i, hvad virksomhederne laver og den form for viden, virksomhederne har behov for.

Diagnostik er traditionelt set et forskningstungt område med nære relationer til universiteterne. Virksomhederne har selvstændige forskningsafdelinger og rekrutterer medarbejdere med forskningsbaggrund.

48

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Inden for rehab er der eksempler på, at forskningssamarbejder skaber innovation, som det er tilfældet i samarbejdet mellem Permobil og Aalborg Universitet, hvor de har udviklet et styresystem til kørestole, der kan betjenes ved hjælp af en ganebøjle og en piercing i brugerens tunge. Anden innovation er et resultat af, at man konstant forsøger at imødekomme forskellige brugeres behov og derfor forbedrer og forandrer hjælpemidlerne. Endelig er en del hjælpemidler på et tidligt stadie udviklet af brugere fx en ingeniør, der selv har fået et fysisk handicap.

Vi er et upåagtet marked. Der er ingen, der tænker på det, før de selv får behov for at få et hjælpemiddel. Men vi har brug for forskning i teknologi, udvikling af produkter og rationel produktion for at udvikle os.

- Jan Backe, Permobil Danmark A/S

Nyskabelser inden for telesundhed er i reglen et resultat af, at man forsøger at skabe nye løsninger ved anvendelse af kendt IT-teknologi. Man kobler en medtech enhed med IT-teknologi og udvikler software, der kan fx monitorere patienters hjerterytme eller en platform for lagring af fotografier af sår. På den måde er alle innovationer ikke et resultat af forskning.

Mange produkter og løsninger inden for telesundhed er udviklet til brug på en computer.

Her er behov for løsninger til anvendelse på telefoner og tablets. Denne softwarebaserede innovation kræver forholdsvis små investeringer, mens udviklingen af den digitale borgerservice med digital signatur og NemID kræver store investeringer og politisk engagement.

Erfaringer med en meget stor øgning af trafikken på vores nye apps viser os, at hvis vi kun udvikler til PC og ikke til mobiler og tablets, så kan vi blive sat af.

Derudover skal der postes penge i de langsigtede udviklingsprojekter fx digital signatur og NemID. Næste skridt i brugen af apps er eksempelvis, at NemID tilrettes til at kunne bruges til at tilgå personlige data på andre bærbare medier end PC. - Morten Elbæk Petersen, Sundhed.dk

Konklusionen er, at ikke alle innovationer er et resultat af en forskningsproces, meget udvikling kan forekomme som et resultat af andre processer fx dialog mellem forskellige faggrupper.

49

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

7.2

Kilder til udvikling Derfor har vi spurgt virksomhederne, hvorfra de får input til udvikling og sammenholdt dem med tilsvarende data for alle danske virksomheder.

Figur 23

Kilder til udvikling Klienter eller kunder Kilder i egen virksomhed eller koncern Konferencer, messer og udstillinger Universiteter eller andre højere læreanstalter Leverandør af udstyr, materialer, dele eller software Konkurrenter og andre virksomheder i branchen Faglige organisationer, netværk, projekter o.lign.

Videnskabelige tidsskrifter og fagblade Andre offentlige forskningsinstitutioner Velfærdsteknologivirksomheder Alle virksomheder

Private konsulenter, laboratorier og FoU-institutioner Andre kilder 0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

Kilde: Baseret på spørgeskema og data fra Danmarks Statistik14

Kunder og klienter fremhæves af 90% af de adspurgte velfærdsteknologiske virksomheder som væsentlige kilder til udvikling, mens det gælder for 64% af alle danske virksomheder.

De gradvise innovationer, som forekommer gennem tillretning og udvikling af hjælpemidler til den enkelte bruger, kommer ind under denne form for udvikling.

Dernæst fremhæver 79% af respondenterne kilder i egen virksomhed eller koncern som ydere af væsentlige input til udvikling. Det er samme niveau som for alle danske virksomheder.

Universiteter og højere læreanstalter, samt konferencer, messer og udstillinger fremhæves af henholdsvis 52% og 54% af virksomhederne som kilde til udvikling. Det viser, at ikke alle virksomheder inden for velfærdsteknologi er forskningstunge, og at de derfor ikke ser en fordel i at samarbejde med universiteter.

Både universiteter, i særdeleshed DTU, og Væksthus Hovedstaden er meget opmærksomme på at overkomme eventuelle barrierer mellem forskning og forretning – og nedbryde

14 Data fra spørgeskemaundersøgelsen på velfærdsteknologi sammenholdes med data fra Danmarks Statistik for alle virksomheder. Søjlerne angiver summen af besvarelserne ”stor betydning” og ”nogen betydning” i data fra Danmarks Statistik.

50

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

eventuelle fordomme. DTUs ’Office for Innovation og Sector Services’ arbejder fx målrettet for at kommercialisere nye opfindelser, mens Tekboost er et Væksthus Hovedstaden-baseret initiativ skabt med henblik på at skabe samarbejde mellem forskning og virksomheder.

Disse andele er dog forholdsvis høje, hvis de bliver sammenholdt med data for alle virksomheder, hvor 33% af virksomhederne fremhæver messer mv. og kun 11% angiver universiteter mv. som betydningsfulde kilder til udvikling. Selvom ikke alle velfærdsteknologivirksomheder er forskningstunge, har vi dog at gøre med et område, der er relativt videnstungt.

Faglige og industrielle organisationer, netværk, projekter og lignende, samt konkurrenter og andre virksomheder i branchen fremhæves blandt 43% af virksomhederne. Det er betydeligt mere end gennemsnittet af danske virksomheder.

Der er i øjeblikket en række nationale og regionale initiativer inden for velfærdsteknologi, som på forskellig måde understøtter innovation på området. Med udgangspunkt i Væksthus Hovedstaden er der blandt andet initiativerne Lev vel, OPALL og TekBoost. Skabes en samlet klyngeindsats i hovedstadsområdet med det formål blandt andet at understøtte relationer mellem virksomheder, vil det være interessant at følge, om virksomhederne i endnu højere grad ser netværk, organisationer og projekter, men også konkurrenter som vigtige for input til udvikling. At styrke relationerne mellem virksomhederne inden for styrkepositionen vil være et mål i sig selv for en klyngeorganisation.

Men der er også behov for at betragte mængden af innovationer lidt på afstand. For den enkelte bruger er det fuldstændig afgørende, at der er dialog mellem forskellige udviklere og formidlere af produkter og ydelser. Det kan være en stor lettelse for brugeren, hvis han eller hun kan bruge den samme joystick til kørestolen og spiserobotten. Ny teknologi giver mange nye muligheder, og skaber samtidig nye behov for kommunikation og dialog. Hvis hvert enkelt hjælpemiddel kræver en skærm, en robot eller en bestemt type joystick, skaber velfærdsteknologien en jungle for den bruger, der har bruger for flere hjælpemidler og flere telesundhedsløsninger.

Hvor mange skærme skal de enkelte brugere have stående?

- Søren Henriksen, KMD A/S

Derfor har brugerne, i dette tilfælde det sundhedsfaglige personale, stort behov for at være i kontakt med udviklerne af fremtidens velfærdsteknologi.

Vi har størst interesse i at være i kontakt med udviklerne af produkterne - ikke med sælgerne!

- Susanne Schjølin, Center Sønderhaven

51

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Hvordan kan hovedstadsområdets attraktivitet inden for R&D og innovation styrkes?

Herunder er beskrevet forskellige bud på, hvad virksomheder, organisationer og universiteter kan gøre for at understøtte R&D og innovation.

Virksomheder

• Søge dialog med brugere: hvordan forbedres produkter eller ydelser?

• Undersøge anvendelsen af løsninger/produkter ved hjælp af antropologiske metoder • Søge samarbejde med universiteter • Ansætte erhvervs-ph.d.er og praktikanter fra universiteterne • Søge viden om udenlandske innovationer og udviklingsområder

52

Organisationer og netværk • Initiere udviklingssamarbejder mellem forskning og virksomheder • Bistå i udviklingsprocessen fra innovation til forretning • Lave matchmaking mellem forskere og virksomheder • Rådgive iværksættere

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Universiteter • Engagere sig i samarbejde med virksomheder • Stille viden til rådighed til kommencielle aktører • Skabe initiativer, så virksomheder kan finde de rette kompetencer og den rette viden på universiteterne • Indgå i samarbejde med udenlandske universiteter

Rehab – udlandet kigger på Danmark Danskernes teknologinysgerrighed giver anledning til innovationer på rehabområdet.

Hele Skandinavien betragtes som internationalt foregangsområde inden for rehab. Også i Danmark har vi stor ekspertise og stor viden på hjælpemiddelområdet. Vi finder flere internationale virksomheder med udgangspunkt i Region Hovedstaden, og virksomhederne er kendetegnet af stor innovationskraft. Derfor er området under konstant udvikling.

Region Hovedstadens styrkeposition er udviklet gennem mange år i samspil mellem virksomheder og et velfærdssystem, der som udgangspunkt skal understøtte den enkeltes opretholdelse af et selvstændigt og aktivt liv trods sygdom og alderdom. Virksomheder har i tæt dialog med offentlige aktører udviklet hjælpemidler af høj kvalitet – og i visse henseender, i samarbejde med universiteter, også teknologisk avancerede produkter.

Inden for rehab kan innovation opstå som en konsekvens af forskning på universiteterne. Rehabvirksomhederne følger med i den teknologiske udvikling fx

53

inden for robotteknologi og anvender relevante løsninger. Andre gange er innovationer et resultat af gode ideer hos ingeniører og håndværkere, eller en konsekvens af en god feedback fra brugere.

Det svenske produkt Bestic er en spiserobot, der sælges på det danske marked af Carewarekompagniet.

Til trods for at det er et svensk produkt, er det i Danmark, der er den største interesse for robotten, både hvad angår reel efterspørgsel og vilje til test og demo.

I det år Bestic har været på det danske marked, er robotten blevet introduceret for nye grupper af brugere, og der er planer om at avancere robotten yderligere, så endnu flere brugere med funktionsnedsættelser kan få glæde af den. De svenske producenter retter derfor blikket mod Danmark for at se, hvilke erfaringer vi gør os her.

Hovedstadsområdet er attraktivt for udvikling på rehabområdet, fordi vi ser teknologien som en mulighed for at øge graden af selvhjulpenhed hos den enkelte bruger. Brugerne er samtidig teknologiinteresserede og giver kvalificeret feedback til producenten.

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

8. Ejerskab Figur 24

Ejerskabsattraktivitet for velfærdsteknologi

Uddannelse og talent

Marked

R&D og innovation

Kultur og samarbejde

Virksomhedsgrundlag

Styrker & udviklingspotentialer

Ejerskab

Det sidste tema, vi vil beskæftige os med er ejerskab. Ejerskab er gået igen i vores møder med virksomheder særligt inden for telesundhed og diagnostik, for hvem opkøb er relevant. Opkøb kan være en vej ind i det velfærdsteknologiske område, en vej til at få viden om et felt og til at få adgang til teknologi. Derfor er flere af de små og mindre, succesfulde virksomheder udfordret af opkøb.

54

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

8.1

Hvis ikke vi er foran, dør vi Om fem år er vi solgt. Når jeg siger sådan, er det, fordi vi allerede er blevet spurgt.

Hvis ikke nogen bryder ind og siger: ”De skal blive i Danmark”, er det exit!

- Jens Hauggaard, Unisensor A/S

29% af virksomhederne i vores spørgeskemaundersøgelse har været igennem ejerskifte.

Sætter man opkøb i forhold til, hvor mange ansatte, der er på det aktuelle arbejdssted, viser det sig, at det for størstepartens vedkommende er de små arbejdssteder med mindre end 10 ansatte, der har været gennem ejerskifte.

Figur 25

Virksomheder, der har været gennem ejerskifte set i forhold til ansatte på aktuelt arbejdssted Mere end 50 ansatte 22%

1-9 ansatte 67% 10-49 ansatte 11%

Flere virksomhedsejerne stiller sig modvilligt over for opkøb. Det kan være, fordi ejerne ser deres livsværk forsvinde, idet virksomheden bliver en del af en større organisation. Desuden frygter man afskedigelse af medarbejdere eller finder, at prisen er for lav. Samtidig fremhæver virksomhederne fordelene ved at være små. Virksomhederne er drevet af engagement, har tæt kundekontakt og en fleksibel, uformel og gennemskuelig organisation.

Som lille firma har man agilitet, som de store ikke har. Hvis vi bliver opkøbt af store virksomheder, vil det blive tilrettet deres systemer og ufleksibelt. I dag retter vi fejl med det samme og lægger nye versioner op et døgn efter kontakt med en kunde. Vi kender alle vores kunder. Havde vi 500 kunder, ville vi ikke kunne arbejde så hurtigt og målrettet. Og her sidder udvikleren på den anden side af bordet.

- Torben Michelsen, Structura IT ApS

55

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Som vi har skrevet i kapitel 5, er det afgørende, hvis man vil vinde store opgaver inden for telesundhed, at man har en stor organisation bag sig. Det er en udfordring for de små virksomheder. Hvis de små virksomheder skal have en chance, skal de være innovative og udvikle produkter og løsninger inden for en niche, som gør dem til attraktive partnere i konsortier eller samarbejder med andre/større virksomheder. På den måde er de små virksomheders chance at fokusere på en niche, at udvikle specialkompetencer og løsninger, der bliver efterspurgt af de store.

Man kan sige, at der er en fødekæde inden for velfærdsteknologi, hvor små innovative virksomheder opstår og udvikles omkring en innovation. Skal denne innovation bredes ud i sundhedssektoren, må de ofte indgå i samarbejder med store virksomheder, eventuelt sælge teknologier eller lade sig opkøbe. Det er et stort problem, hvis disse virksomheder forsvinder, fordi det som regel er små og mellemstore virksomheder, man forbinder med vækstlaget.

De store skal kunne trække de små med. På den måde kan innovationen blive en forretning. Jeg er frygtelig bange for, at vi ellers slår en masse små virksomheder ihjel.

- Trine Winterø, Medtech Innovation Center

56

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Diagnostik ser til udlandet efter investorer Adgangen til venture kapital kan være svær i Danmark. Det skyldes, at det danske kapitalmarked er så småt, at investorerne ikke har tilstrækkelig viden om de enkelte teknologier, produkter og ydelser. Dette gør sig i særlig grad gældende for videnserhverv. Investorerne tager derfor store forbehold i deres investeringer med to konsekvenser: 1 Virksomhederne får ikke de investeringer, de har brug for 2 Når danske investorer ikke investerer i danske virksomheder, mangler de en blåstempling i forhold til de udenlandske investorer, som har det fornødne teknologiske vidensgrundlag, men ikke nødvendigvis kender den danske kontekst.

Opkøb af danske virksomheder er en alternativ måde at få adgang til kapital, men risikoen ved opkøb er, at den nye ledelse flytter arbejdspladserne til udlandet.

Succesfulde globale virksomheder som Exiqon A/S efterspørger en målrettet indsats for tiltrækning af relevante udenlandske investeringer til det danske diagnostikområde.

Hver gang vi rejser 1 krone i investeringer i Danmark, rejser vore konkurrenter i USA 1 dollar.

Det begrænser danske virksomheders adgang til kapital fra udenlandske investorer.

Virksomhederne kommer til at mangle kapital til at udvikle deres produkter, udnytte teknologier osv. hvilket sætter en kæp i hjulet for udviklingen.

57

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

- Lars Kongsbak, Exiqon A/S

9. Bag om rapporten I dette kapitel beskrives arbejdets dataindsamlings- og analysemetoder overordnet. Dette omfatter identificering af virksomheder, valg af virksomheder og andre aktører til interviews, udarbejdelse af interviewguide, indhentning af statistiske data og udarbejdelse og gennemførsel af spørgeskemaundersøgelse. Vi har undervejs konsulteret en ekspert på velfærdsteknologiområdet. Og endelig har vi fundet inspiration i smaragdmodellen til struktur i rapporten. Kapitlet indledes med en definition og afgrænsning på de områder, vi arbejder med inden for velfærdsteknologi.

9.1

Områder inden for velfærdsteknologi I arbejdet med velfærdsteknologi har vi valgt at gå i dybden med fire områder: Telesundhed, Rehab, Diagnostik og Point of Care (PoC), samt Plast- og overfladeindustri.

De fire områder er udvalgt, fordi vi har regionale potentialer inden for de pågældende områder, som man med fordel kan understøtte gennem erhvervs- og investeringsfremmeinitiativer fx med afsæt i Copenhagen Capacity, Region Hovedstaden eller regionens kommuner.

Vi har med andre ord lagt vægt på, at arbejdet med velfærdsteknologi ikke alene kan bidrage til investeringsfremmeindsatser, men også at kommunale repræsentanter i SPI-projektet får viden og forslag til, hvordan man med et kommunalt udgangspunkt kan styrke velfærdsteknologiområdet i regionen.

9.1.1

Telesundhed Telesundhed, telemedicin eller tele-health dækker over anvendelsen af informations- og telekommunikationsteknologi til at understøtte arbejde med sygdomsbehandling og sundhed på afstand, patient/professionel-relationer, sundhedsadministration mv.

Telesundhed er et område, der er stor opmærksomhed omkring i dag, og som man forventer på sigt, vil bidrage til frigørelse af ressourcer i social- og sundhedssektoren. Det er kendetegnende for området, at der er igangsat mange pilotprojekter både nationalt og internationalt, men generelt er kun ganske få nationale tiltag implementeret. Derfor er telesundhed udvalgt som det overordnede fokus i arbejdet med velfærdsteknologi.

9.1.2

Rehab Rehabområdet tager udgangspunkt i borgere med funktionsnedsættelser, herunder såvel genoptræning som pleje af borgere i eget hjem. Rehab omfatter både borgere, der lider

58

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

af kortvarige funktionsnedsættelser efter en sygdomsperiode og borgere med permanente funktionsnedsættelser. Ifølge Dansk Rehab Gruppe udgør ydelser til ældre borgere 2/3 af den samlede efterspørgsel på rehabområdet. Rehab er desuden et område kendetegnet ved stor eksport.

Rehab er ikke nødvendigvis velfærdsteknologi, og vi beskæftiger os derfor kun med det på områder, hvor der er intelligent teknologi involveret.

9.1.3

Dianostik og Point of Care Diagnostik omfatter EKG, ultralyd og andre målinger, der ligger til grund for diagnosticering af sygdomme. Det er et af de områder, Medicon Valley Alliance fremhæver som en regional styrkeposition. Diagnostik er som rehab ikke nødvendigvis velfærdsteknologi. Derfor beskæftiger vi os kun med det i det omfang, det har med velfærdsteknologi at gøre, det vil sige, når intelligent teknologi gør det muligt her og nu at foretage en undersøgelse af patienten og at stille en diagnose hurtigt og/eller ressourceeffektivt.

Point of Care betegner den hurtige, men ofte lidt upræcise måling, der kan give sundhedspersonalet en indikation på en patients sygdoms-/sundhedstilstand. Det kan fx være en priktest, der måler infektionstal eller blodsukkerværdi eller striptest til urinprøver. En sådan test kan foretages på stedet, på den enkelte sygehusafdeling, i lægehuset eller af hjemmesygeplejersken. Prøverne erstatter i første omgang mere præcise prøver, som tager længere tid at dyrke og analysere, men vil i visse tilfælde blive efterfulgt af sådanne prøver.

Der foregår pt. udvikling af en lang række Point of Care løsninger inden for flere medicinske indikationsområder til anvendelse både i lægernes praksis som på hospitalerne.

9.1.4

Plast- og overfladeindustri Plast- og overfladeindustri er en af hovedstadsområdets styrkepositioner. Regionen har en del produktionsvirksomheder inden for plast- og overfladeindustri, og de er relevante i denne sammenhæng, fordi de kan indgå som partner i udviklingen af mock ups på velfærdsteknologiområdet. Derfor er plast- og overfladeindustri ligesom de øvrige områder kun relevant, hvis det er relateret til velfærdsteknologi. Plast- og overfladeindustri er desuden et eksportintensivt område.

9.1.5

Velfærdsteknologiske områder, vi ikke kigger på I SPI-projektets arbejde med velfærdsteknologi i Region Hovedstaden har vi valgt at gå i dybden med ovenstående temaer. Derfor ser vi ikke på bio/farma-området og heller ikke på høreapparater og høreapparatteknologi. Det er områder, der har en lang interessant historie, og som kan bære en selvstændig undersøgelse og indsats. Samtidig er disse områder allerede internationalt veletablerede og allerede genstand for indsatser for at skabe investeringsfremme.

59

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Sociale alarmsystemer, apps, sundhedsfaglig billedbehandling og dataadministration, samt erhvervsområdet omkring udviklingen af medicinsk udstyr er ligeledes blevet fravalgt i arbejdet med velfærdsteknologi i SPI. Dette er gjort ud fra et argument om, at arbejdet skal fokuseres på få centrale områder, som til gengæld bliver mere indgående behandlet.

9.2 9.2.1

Indsamling og analyse af data Inddragelse af ekspert Under hele arbejdet med velfærdsteknologi har vi valgt at have et tæt samarbejde med Dagmar Beck fra Dagmar Beck Consulting, som vi har haft knyttet til projektet som ekstern konsulent. Dagmar Beck har vejledt projektgruppen i forhold til at afgrænse arbejdet til de fire områder: Telesundhed, rehab, diagnostik & Point of Care og plast- og overfladeindustri.

Vi har ligeledes gjort brug af Dagmar Becks indgående viden i segmenteringen og udvælgelsen af virksomheder til interviews. Endelig har Dagmar Beck deltaget i flere interviews, givet projektgruppen sparring og givet kommentarer på rapport og konklusioner.

9.2.2

Identificering af virksomheder Det har været nødvendigt at anvende forskellige metoder til at identificere virksomheder inden for velfærdsteknologi, da anvendelse af almindelige branchekoder ikke er velegnede til at spore disse.

I dette arbejde har vi gennemgået udvalgte branchetræk, rekvireret lister udarbejdet af Teknologisk Institut (2011) og Brøndum og Fliess (2013) for Vækstteamet for Sundheds- og velfærdsløsninger. Med det udgangspunkt har vi gennemgået de enkelte virksomheder og frasorteret virksomheder, der ikke var relevante for denne undersøgelse på baggrund af en indholdsmæssig vurdering eller ud fra geografisk beliggenhed.

Dernæst er listen blevet suppleret med virksomheder ud fra en gennemgang af eksisterende projekter, gennem virksomhedsdatabasen Kompass og via søgning på udvalgte LinkedIn-grupper.

Identificeringen af virksomheder har resulteret i en liste med 238 virksomheder.

Identificeringen af virksomheder er foretaget af LB Analyse.

9.2.3

Valg af virksomheder og andre aktører til interviews Det kvalitative datagrundlag er 70 interviews med virksomheder og andre centrale aktører inden for velfærdsteknologi i Danmark og Region Hovedstaden. I udvælgelsen af virksomheder og andre centrale aktører har vi lagt vægt på, at få en indgående og bred forståelse af feltet. Indledningsvis har vi derfor prioriteret at mødes med stærke offentlige aktører

60

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

og repræsentanter for relevante netværk. De interviewede virksomheder er udvalgt, så de repræsenterer de fire områder, vi har arbejdet med: Telesundhed, rehab, diagnostik og Point of Care og plast- og overfladeindustri. Antallet af virksomheder inden for hver gruppe afspejler det samlede antal virksomheder i regionen inden for området. Desuden har vi tilstræbt at møde virksomheder med forskellig erhvervsmæssig profil og arbejdsområde, store, små, nystartede og virksomheder med mange års erfaring på området. Endelig har de kommunale repræsentanter i SPI-projektet haft mulighed for at anbefale virksomheder til interviews, ligesom kommunerepræsentanter har deltaget i interviews i det omfang, det har været muligt.

9.2.4

Udarbejdelse af interviewguide Interviewguiden er udviklet på baggrund af interviewguides anvendt til lignende studier i SPI-projektet. Desuden er den tilrettet, så den tager udgangspunkt i relevante velfærdsteknologiske emner og har fået et stærkere internationalt fokus og større vægt på investeringsfremme. Interviewguiden er testet i forbindelse med de første møder og løbende udviklet i dialog mellem projektgruppen og Dagmar Beck.

9.2.5

Indhentning af statistiske data LB Analyse har i samarbejde med e-statistik varetaget opgaven med at indhente registerdata. Vore virksomhedsdata er hentet fra fire forskellige databaser i Danmarks Statistik: den generelle firmastatistik, statistikken over firmaernes køb og salg, Indkomststatistikken og den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Formålet med disse statistikker er at give et opdateret billede af firmaernes omsætning, beskæftigelse og kompetenceniveau.

Velfærdsteknologivirksomhederne er holdt op imod Danmarks Statistiks Generelle firmastatistik for årene 2004-2010 for at belyse udviklingen.

De statistiske data er trukket på baggrund af 219 af de 238 identificerede virksomheder. At det kun er de 219 virksomheder, der har ligget til grund for datatrækket, skyldes dels at flere virksomheder er nystartede, så man endnu ikke kan hente data på dem, og dels at nogle virksomheder er så små, at de falder under en bagatelgrænse for omsætning.

9.2.6

Spørgeskemaundersøgelsen LB Analyse har varetaget spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeguiden er udarbejdet i samarbejde mellem SPI-projektteamet/analyseafdelingen i Copenhagen Capacity og LB Analyse og lægger vægt på temaerne: Andelen af virksomhedens forretning, der kan relateres til velfærdsteknologi, Virksomhedens organisatoriske ressourcer og forventninger til fremtiden, Virksomhedens arbejde med udvikling, innovation og samarbejde.

Spørgeskemaundersøgelsen er foregået som en elektronisk survey. Alle de 238 virksomheder på virksomhedslisten har haft mulighed for at deltage.

Resultatet blev svar fra 81 virksomheder. Efter gennemgang af besvarelserne, endte spørgeskemaundersøgelsen med en svarprocent på 34 pct.

61

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

9.3 Figur 26

Smaragdmodellen Smaragdmodellen frit efter Sasson (2013)

R&D og innovation

Talent

Uddannelse

Klynge

Ejerskab

Styrker & udviklingspotentialer

Miljø

Den gennemgående model for analysen er disponeret efter smaragdmodellen. Vi har fundet inspiration i det norske forskningsprojekt: ”Norge 2020: Hva skal Norge leve av i fremtiden?” (Forinn, 2013), hvor klyngeanalyser er udviklet på baggrund af en smaragdmodel.

Kernen i smaragdmodellen er klyngens styrker og udviklingspotentialer defineret på baggrund af centrale erhverv. Med udgangspunkt i denne kerne undersøges klyngens attraktivitet inden for en række områder: Klynge, Uddannelse, Talent, R&D, Ejerskab og Miljø, som beskrives med specifikke statistiske variable.

Smaragdmodellen er meget specifik i sin tilgang til de forskellige områder og ser fx på udbuddet af specifikke uddannelser, der støtter op om klyngen. Det betyder, at vi lader os inspirere til udvikling af temaer og struktur på analysen, men vi gennemfører ikke de analyser, man anvender i det norske projekt. Tvært imod bevæger vi os i denne rapport på et mere overordnet niveau. Desuden anvender vi såvel kvantitative som kvalitative data i vores arbejde med velfærdsteknologi.

62

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

I den norske model opererer man med ”klynge” som første mål for virksomhedsgrundlaget. Dette tema har vi kaldt virksomhedsgrundlag, da vi forstår klynge som mere omfattende end virksomhedsgrundlaget. Uddannelse og talent analyseres samlet i denne rapport i modsætning til i den norske analyse, der adskiller de to områder. Den markedsmæssige attraktivitet er desuden tilføjet til vores model. Det gør sig i særlig grad gældende inden for velfærdsteknologi, at markedet udgøres af offentlige aktører. Det betyder, at dette marked er kendetegnet ved (store) udbud og offentlig-private innovationsprojekter (de såkaldte OPI’er), OPP’er og lignende. Desuden har vi fundet det relevant at gå selvstændigt ind i kultur og samarbejde. Til gengæld beskæftiger vi os ikke med den miljømæssige attraktivitet, som ikke er et centralt tema for velfærdsteknologi, omend spild og bortskaffelse af affald kan være relevant fx på hospitalsområdet. Vi arbejder med andre ord med en smaragdmodel som illustreret i figur 27.

Figur 27

Smaragdmodellen som den anvendes

Uddannelse og talent

Marked

Kultur og samarbejde

Virksomhedsgrundlag

63

R&D og innovation

Styrker & udviklingspotentialer

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Ejerskab

10. Kilder Amir Sasson (2013): Knowledge-based development. Oplæg ved REG LABs årskonference 2013.

Brøndum & Fliess (2011): Kortlægning af velfærdsteknologi i Danmark.

Copenhagen Capacity (2013): Klyngehåndbog DAMVAD (2010): Kortlægning af virksomheder der producerer velfærdsteknologi og -service. For Odense Kommune og Region Syddanmark Danmarks Statistisk (2013): Vores eget datatræk Forinn (2013): Hva skal Norge leve av i fremtiden? www.forinn.forskningsradet.no/post/2012/02/15/Norge-2020-Hva-skal-vi-leve-av-i-fremtiden.aspx Højteknologifonden (2013): www.hoejteknologifonden.dk Iris Group (2012): Sundheds- og velfærdsinnovation i Danmark – hvordan udnytter vi vækstpotentialet? Diskussionsoplæg Markedsmodningsfonden (2013): www.markedsmodningsfonden.dk Medico Innovation (2013): www.medico-innovation.dk Medtech Innovation Center (2013): www.mtic.dk Ministeriet for sundhed og forebyggelse (2013): www.sum.dk P1 Morgen (2013): www.dr.dk/radio/player/ondemand/legacybyslug/p1-morgen-453?channel=p3#!/52:44 15. juli 2013, ca. kl. 6.50 Symbion (2013): www.symbion.dk/nyt/accelerace-inviterer-til-aabent-hus/ Teknologisk Institut (2011): Metoder til idenficering af velfærdsteknologiske virksomheder i Danmark.

Teknologisk Institut (2011): Danske virksomheders efterspørgsel efter viden og rådgivning The World University Rankings (2013): www.timeshighereducation.co.uk/world-university-rankings/2012-13/world-ranking Vækstteamet for Sundheds- og velfærdsløsninger (2013)/Brøndum & Fliess (2013) Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger (2013): Danmark i arbejde. Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. For Regeringen Welfare Tech (2013): www.welfaretech.com

64

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

11. Virksomheder og andre aktører Dansk Rehab Gruppe / www.rehabgroup.dk Delta / www.delta.dk DTU, Office for Innovation Sector Services / www.dtu.dk Erhvervs- og Vækstministeriet / www.evm.dk Erhvervsstyrelsen / www.erhvervsstyrelsen.dk IT-branchen, Sundheds-IT / www.itb.dk Lev vel /www.lvvl.dk Medico Innovation / www.medico-innovation.dk MedTech Innovation Center / www.mtic.dk Plejecenter Sønderhaven / www.ballerup.dk/velkommen-til-soenderhaven Sundhed.dk / www.sundhed.dk Teknologisk Institut / www.teknologisk.dk Videncenter for Innovation og Forskning, Region Hovedstaden / www.regionh.dk

A. P. Botved / www.botved.dk AdvanDx / www.adcandx.com Avaleo ApS / www.avaleo.dk BioPorto Diagnostics A/S / www.bioporto.com Borringia A/S / www.borringia.com Brahe Design / www.brahe-design.dk Care2wear / www.care2wear.com Carecom / www.carecom.dk Carewarekompagniet / www.carewarekompagniet.com Carmo A/S / www.carmo.dk Ciber Danmark A/S / www.ciber.com/dk Copenhagen Living Lab / www.copenhagenlivinglab.com Cure4you / www.cure4you.dk Dansk Telemedicin A/S / www.telemedicin.dk MDBC A/S / www.mdbc.dk Exiqon A/S / www.exiqon.com Myclinic A/S / www.myclinic.dk Forenede Care A/S / www.forenede-care.dk IntraMed A/S / www.intramed.dk Invacare A/S / www.invacare.dk KMD A/S / www.kmd.dk Knudsen Plast A/S / www.knudsen-plast.dk Laerdal Copenhagen A/S / www.laerdal.dk Lægernes EDB Central A/S / www.edbcentralen.dk Maquet Danmark A/S / www.maquetdanmark.dk Max Manus A/S / www.maxmanus.dk Medidyne ApS / www.medidyne.dk MediGroup ApS / www.medigroup.dk

65

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Mediplast A/S / www.mediplast.com Medtronic Danmark A/S / www.medtronic.dk NNIT A/S / www.nnit.dk Nobak ApS / www.nobak.com Pallas Informatik A/S / www.pallas.dk Pepperl + Fuchs A/S / www.pepperl-fuchs.dk Permobil Danmark A/S / www.permobil.com Phillips Danmark A/S / www.philips.dk ProTerapi / www.proterapi.dk Qimova A/S / www.qimova.dk Reflab ApS / www.reflab.dk Seed Capital Denmark / www.seedcapital.dk Sense A/S / www.sense-as.com Sensor ECS Danmark A/S / www.sensorecs.dk Siemens Healthcare / www.siemens.dk Smart practice / www.smartpractice.dk Sophion Bioscience A/S / www.sophion.dk Structura IT ApS / www.structura-it.dk Sunddialog ApS / www.sunddialog.com Technolution A/S / www.technolution.dk Teito Denmark A/S / www.teito.dk Tunstall A/S / www.tunstall.dk Type2dialog ApS / www.type2dialog.dk Ulstrup Plast A/S / www.up.dk Unisensor A/S / www.unisensor.dk Videometer A/S / www.videometer.com VisioSign A/S / www.visiosign.dk Vivostat A/S / www.vivostat.com

66

VelfĂŚrdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

12. Kommuner i SPI-projektet Ballerup Kommune / www.ballerup.dk Egedal Kommune / www.egedalkommune.dk Fredrikssund Kommune / www.frederikssund.dk Furesø Kommune / www.furesoe.dk Gentofte Kommune / www.gentofte.dk Gladsaxe Kommune / www.gladsaxe.dk Halsnæs Kommune / www.halsnaes.dk Helsingør Kommune / www.helsingorkommune.dk Hillerød Kommune / www.hillerod.dk Hvidovre Kommune / www.hvidovre.dk Høje-Taastrup Kommune / www.htk.dk Ishøj Kommune / wwwishoj.dk Københavns Kommune / www.kk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune / www.ltk.dk Rudersdal Kommune / www.rudersdal.dk

67

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

SPI er medfinancieret af:

Copenhagen Capacity · Nørregade 7B · DK-1165 Copenhagen K t +45 33 22 02 22 · w www.copcap.com · info@copcap.com