Ture på Mors by Kjeld Boecker

Indhold Øen Mors Kort over Mors Nykøbing Mors Dueholm Kloster Rådhustorvet Nykøbing Kirke Forfattere på Mors Støberimuseet Nykøbing Mors havn Sallingsund Færgekro Sallingsundbroen Legind Sø Legind Bjerge Jesperhus Blomsterpark Højris Slot Ørding Smedemuseet Tissing Huse Herregården Glomstrup Agerø Karby Karby Kirke Dragstrup Vig Vester Jølby Skallerup Sundby Vildsund færgekro Hanklit Salgerhøj, Flade og Skibsted Sankt Margrethe kilden Sejerslev Skarregård Feggeklit Feggesund kro Hulhøj Ejerslev Dråby vig

3 5 5 8 9 10 11 14 15 16 17 18 19 20 22 23 24 25 27 28 30 31 33 34 36 37 38 39 41 43 44 45 47 48 49 50 52

Øen Mors

Med sine næsten 37.000 hektar er Mors den største ø i Limfjorden. Her bor 23.000 mennesker — øen er et af de tættest bebyggede landområder i Danmark. De store kornmarker dominerer landskabet i dag, men øen har også en række spændende naturområder, især langs kysten. Geologisk er Mors en perle. Langs den 151 km lange kystlinie hæver de karakteristiske molerskrænter sig over vandet og fortæller både om vores "verdens" skabelse for knap 60 millioner år siden og om naturens mægtige kræfter, som formede øen til det, vi kender i dag. I moleret er der fundet forstenede dyr og planter, der er mere end 55 mio.år gamle. På Nordmors er der molerskrænter med mørke bånd af vulkansk aske. I Flade bakker ligger øens højeste punkt, Salgjerhøj på 89 meter over havet, Ud mod Sallingsund ligger det fredede skovområde Legind Bjerg med Legind Sø. I den sydlige ende af Mors ligger Agerø, der er et af Limfjordens bedste fuglereservater. Allerede i oldtiden havde øen en stor befolkning, da den fede landbrugsjord fik korn og græs til at vokse frodigt. Mors 34 kirker vidner om velstand i den tidlige middelalder, da de rige bønder kunne betale for opførelsen af de mange kirker. Da der efter reformationen i 1536 blev luget ud i landets kirker, fik Mors lov til at beholde sine, forbi man var i stand til at betale for deres vedligeholdelse. 3

Mors største by er købstaden Nykøbing, der har 9.200 indbyggere. Nykøbing er ikke bare øens “hovedstad”, men også den eneste større by, da alle andre byer har langt under 1000 indbyggere. Øens næststørre by er Øster Jølby med knap 670 indbyggere, og på tredjepladsen kommer Sundby med 560 indbyggere. Det frugtbare grønne kulturlandskab mod syd gennemskæres flere steder af blå lavvandede vige og afveksler med indbydende skovområder, bl.a. Legind Bjerge, som hedens betvinger, Dalgas kaldte Danmarks smukkeste plantage. Hele tiden er vandet tæt på og fjorden har historisk været både en udfordring og en grænse for øens befolkning. Mors blev landfast mod nord i 1939 med Vildsundbroen i 1978. Mors har fostret og inspireret mange store kunstnere. Også de mange kunsthåndværkere på Mors sætter deres præg på øen, og holder liv i et frodigt og kreativt kunsthåndværkermiljø. Øen er et traditionelt landbrugs- og fiskerisamfund, i dag koncentrerer fjordfiskeriet sig om muslinger. Industrielt tegnes billedet af træ- og møbelfabrikker, jern- og metalindustri og mange små fremstillings- og servicevirksomheder

Kort over Mors

Nykøbing Mors Byen virker forholdsvis ny fordi der ikke er mange gamle huse, men det krogede gadenet røber dens høje alder. Byen omtales som købstad under navnet Nova civitas i 1299, og har derfor mere end 700 år på bagen. Gentagne bybrande har regelmæssigt ryddet ud i de gamle bygninger. Men beliggenheden ved fjorden indbyder til et besøg. Halvøen Revshammeren og Ørodden skærmer byens havn. For at beskytte byen mod oversvømmelser har det været nødvendigt at bygge diger.

Byen opstod ved at de tre landbyer Vettels, Venner og Rolstrup i 1200-voksede sammen omkring deres fælles kirke, der lå på en forhøjning. Omkring 1370 blev johanniterklosteret Dueholm anlagt, hvilket gav øget næring til byen, da det tiltrak mange håndværkere handlende. Trods konkurrence fra Thisted blomstrede byen i middelalderen på grund af øens gode landbrugsjord, skibsfarten og fjordens rige fiskeri I 1800-tallet blev der anlagt store virksomheder, bl.a. Morsø Jernstøberi og LimfjordsKompagniet. Havnen har haft betydning for byens industrivækst, bl.a. gennem den nu nedlagte rute med jernbanefærger til Glyngøre. Flere af byens vigtigste virksomheder i dag har tilknytning til bordets glæder. Rundt i byen støder man på mere end 30 skulpturer lavet af lokale kunstnere, og en lille guide til dem kan fås på turistbureauet.

Dueholm Kloster

Dueholms hvidkalkede bygning omkring 1450 (Grønnegade) er den sidste rest af det store klosteranlæg og dermed byens ældste bygning. Den sengotiske stil markerer sig i klosterfløjen ved de smukke spidsbuevinduer i stueetagen. Klosteret tilhørte johanitterordenen, men blev ved reformationen et kongeligt len. I 1664 blev det en herregård og i 1909 blev hovedbygningen taget i brug af Morslands Historiske Museum. Museet kan betegnes som øens nationalmuseum Foruden en fin stenalder og bronzealdersamling har museet gamle bondestuer og effekter fra kirker på Mors. Desuden er der en særlig søfarts- og fiskerisamling og en våbensamling. Lokalhistorisk Arkiv holder også til her, med fotos, breve, dokumenter og andet der fortæller om Mors før og nu. Morsland Historiske Museum har en interessant have der består af to dele, en klosterhave og en købstadshave. Købstadshaven er anlagt i 1940’ernes stil, bl.a., med et lysthus. I begge haver er alle planterne beskrevet med navn og mulig anvendelse. Hjemmeside: www.dueholmkloster.dk/dueholmkloster.htm

Rådhustorvet

På torvet ligger det gamle rådhus, opført 1846-47 og tegnet af arkitekterne i. P. Jacobsen og Fr. F. Friis. I stueetagen var der i begyndelsen indrettet arrester, hvilket endnu afspejler sig i de lave vinduesåbninger. Bygningens enkle facade er holdt i den historicistiske stil, dog med stænk af nyklassicisme i hovedgesimsens bemalede tandsnit. På Rådhustorvet ligger også et par andre fredede bygninger. Palæet fra 1890, med Kunstforeningens skiftende udstillinger, og nr. 2, der for nylig er blevet renoveret. Sidstnævnte bygning var i mange år oprindelig kontor for Morsø Jernstøberi senere rummede den Støberimuseet og i dag benyttes den af et arkitektfirma.

Nykøbing Kirke

Nykøbing Kirke er en nygotisk rødstensbygning fra 1891, som afløste den nedrevne gotiske Sankt Klemenskirke, Store dele af det ældre inventar stammer fra denne bygning, bl.a. renæssanceprædikestolen fra 1605 og otte af stolestadernes udskårne gavle fra 1572. Munkestolen i østre korsarm menes at stamme fra Dueholm Kloster. I tårnrummet er der et freskomaleri af Johan Thomas Skovgaard. Hjemmeside: www.nykoebingmorskirke.dk/kirken.html

Forfattere på Mors

Limfjordsøens berømteste forfatter er Aksel Sandemose (1899-1965), der født i Nykøbing, men følte sig så ilde behandlet i det danske at han valgte at blive norsk som sin mor. I romanen “En flygtning krydser sit spor” (1933, dansk 1938) fortalte han om livet i småstaden Jante og om “Janteloven” hvis første bud lyder: “Du skal ikke tro du er noget.” Jante var Nykøbing, skrev Aksel Sandemose i 1939, men “Menneskene kan man lige så godt henføre til Ribe eller Arendal”. Byens borgere blev vrede da romanen udkom, men har senere taget forfatteren til sig og opsat en mindeplade af Erik Heide på hans fødehjem i Færkenstræde 12, med forfatterens portræt og Janteloven.

JANTELOVEN 1. Du skal ikke tro, du er noget. 2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os. 3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os. 4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os. 5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os. 6. Du skal ikke tro, at du er mere end os. 7. Du skal ikke tro, at du dur til noget. 8. Du skal ikke le ad os. 9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig. 10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

Poul Ørum (1919-98) er også født i byen, og midt i 1 940’erne arbejdede han som journalistelev på. Morsø Venstreblad. Når han senere så præcist kunne skildre livet i danske provinsbyer, skyldes det hans erfaringer som politireporter ved avisen. Mindre kendte er forfatterne A. C. Skyum (1880-1 961) og M. P. Ejerslev (1893-1961), der er født i henholdsvis Fårtoft og Sønder Dråby. A.C. Skyums vigtigste udgivelser er “Morsingmålets ordforråd” i to bind fra 1951-195 “Vers på Morsingmål” fra 1953. M. P. Ejerslev debuterede som lyriker i med samlingen “Ved Jabok” som efterfulgtes af fem samlinger. Knud Sørensen (1928-) er født i Hjørring, men da han har boet i Nykøbing Mors siden 1958, regner han sig efterhånden for en Morsingbo. Hans forfatterskab omfatter især digte, hvoraf en del er stærkt inspireret af Mors og Limfjorden, hvilket alene titlerne viser. Fx digtsamlingen “Fodtur til det nordlige Mors” fra 1976 og “Om vinteren hænger jeg Fur op på væggen” fra 1980. I den seneste digtsamling, “Dagligdagen” fra 2001, skriver han bl.a. om de mange vilde gæs, der besøger Mors:

Jeg siger bagud: Det er tusinder af knortegæs på træk mod nord”, og jeg siger også: “som en opstigende guirlande” Fascinationen af naturens levende bånd i luften er tydelig hos forfatteren, der oprindelig kom til Mors som landinspektør. En anden nulevende forfatter er Jens Smærup Sørensen (1946-), der i Stavn ved Nibe, men nu har Mors som udgangspunkt. Flere af hans historier er påvirket aflivet ved Limfjorden. Novellesamlingen “Breve” fra 1992 handler om afviklingen af bondesamfundet ved fjorden, og i romanen “Kulturlandsbyen” fra 1996 fortælles der humoristisk om hvor galt det går, da EU erklære en Limfjordsby for en Kulturlandsby.

Støberimuseet

Museet over en af byens vigtigste virksomheder ligger i dag en af støberiets gamle bygninger i Nørregade. Det indeholder en stor samling af gamle norske og tyske bilæggerovne, foruden de komfurer og ovne, der i tidens løb er lavet på støberiet. Hjemmeside: www.dueholmkloster.dk/dansk_stoberi_museum.htm

Nykøbing Mors havn

Det ældste havneanlæg er fra 1788 er dermed det ældste i den vestlige del af Limfjorden. Havnen var i privateje indtil 1843, da byen købte den, og siden er den udvidet flere gange. Den tidligere toldbygning fra 1878 rummer i turistbureauet.

Sallingsund Færgekro

Ved det gamle overfartssted, ved Sallingsundbroen fra 1978, ligger Sallingsund Færgekro. De nuværende bygninger er fra 1938, men den oprindelige gamle Plagen Færgekro fra 1857 ligger lidt nede ad vejen (ved campingpladsen), og er privatbolig for de nuværende ejere. Færgekroen nævnes i en kilde allerede i 1695, og i 1767 fik den kongeligt privilegium. Sallingsund med kroerne Plagen og Pinen på Sallingsiden har fra gammel tid været et travlt overfartssted Det var formentlig Steen Steensen Blicher der gav stedet navn, med en novelle fra 1843, “Kærligheden i Pinen”. Siden er navnene Pinen og Plagen hængt ved stedet og blev bl.a., brugt som navne til to af de fem motorfærger, der førhen sejlede over sundet. Hjemmeside: www.sallingsund-faergekro.dk/

Sallingsundbroen

Sallingsundbroen, der forbinder Salling med Mors, var adskillige år undervejs. Beslutningen om at bygge broen blev taget allerede i 1966, men først i 1973 blev det første spadestik taget, og i 1978 kunne broen så endelig indvies. At broen over Sallingsund var tiltrængt viser antallet af passagerer og biler på færgerne mellem Salling og Mors, inden broen blev bygget. Pinen og Plagen sejlede hver halve time året rundt, og sejlede i 1976 en million passagerer og 500.000 biler over Sallingsund Alle de nye pengesedler er designet af kunstneren Karin Birgitte Lund og har motiver af danske broer, deriblandt 50 kronesedlen med Sallingsundbroen som motiv. Hjemmeside: www.highways.dk/broer/sallingsundbro.php

Legind Sø

Lige syd for Nykøbing ligger Legind Sø eller Legind Vejle, som området tidligere hed. Den blev udtørret i 1923, men naturgenoprettet i 1991. Søen var oprindelig en lille fjord, og vikingerne havde en landsby ved Fårup. På det søfattige Mors har vandfuglene taget godt imod den genskabte Legind Sø, og både toppet, lille og gråstrubet lappedykker yngler her i ganske pæne tal. Taffeland og troldand ses på søen og fra rørskoven høres rørsanger og rørdrum. På bropillerne og under selve Legindvejlebroen, der fører hovedvej A26 over søen, ruger forvildede tamduer. Fiskebestanden omfatter aborre, skalle og de to hundestejlearter, tre- og nipigget. Ræven ses ofte ved søen, ligesom der er set spor efter odder.

Legind Bjerge

Legind Bjerge var tidligere et åbent, lyngklædt bakkelandskab, som man begyndte at tilplante i 1893. Der findes stadig Iyngklædte områder med både blåbær og tyttebær. Den fredede skov er et af Mors’ mest naturskønne områder. Terrænet er stærkt bakket og gennemskåret af dybe kløfter med små vandløb i bunden. Højeste punkt er Bavnehøj på 52 meter over havet, fra hvis top man har en storslået udsigt. En del af skoven er afvekslende blandingsskov, hvor bøg vokser sammen med eg, birk, rødel og enkelte ægte kastanje. Hovedparten af skoven er dog nåleskov, med træer som ædelgran, østrigsk fyr og douglasgran. I den sandede skovbund vokser hønsebær, kambregne og linnæa, samt femradet ulvefod. Skoven ejes af en stor kreds af Morsingboer, og formålet med driften er at den skal være en lystskov, så den kan opfylde Iokalbefolkningens behov for friluftsoplevelser. Turister er dog også velkomne i skoven. Viborg Amt har udgivet et fin turfolder (“Legind — Højris, Mors”) til både skoven og Legind Sø samt de nærmeste områder. Legind-Højriis er et eventyrligt område, hvor naturen næsten veksler for hvert skridt, man tager. Næsten 900 ha er fredet, både af hensyn til naturen selv, men også af hensyn til se muligheder som de besøgende har i området.

Man kan opleve en enestående sammenhæng mellem den skønne Limfjord, de skovbevoksede gravhøjskronede bakkedrag og de åbne hedeklædte slugter med ældgamle huleveje. De første træer blev plantet i 1893 af byens spidser og stedet blev hurtigt et af morsingboernes mest yndede udflugtsmål med en festplads og og et friluftsteater.

Jesperhus Blomsterpark

Nordens største blomsterpark ligger på øen Mors Det startede som et eventyr. Et par omsorgsfulde forældre byggede et højtliggende hus i de naturskønne Legind Bjerge til deres astmaramte søn, Jesper. Omkring ”Jesperhus” anlagde familien først en underskøn have, og siden blev haven til en park. I dag er blomsterparken på 8 ha - Nordens største. Her sker fantastiske ting, når de mange gartnere ”går amok”. Fantasifulde blomsterarrangementer og sirligt klippede blomsterfigurer, langt over 1 mio. sommerblomster i alle regnbuens farver og overalt vand - i bassiner, i små vandløb med vandmøllemodeller, i springvand og såmænd som Danmarks længste vandfald. Alt er kranset af blomster og spændende planter som kaktusser og andre sukkulenter. Hjemmeside: www.jesperhus.dk/

Højris Slot

Højriis Slot (bliver også stavet Højris Slot) et et slot eller herregård ved Sallingsund på Mors ca. 7 km syd for Nykøbing. Højriis Slot er kendt tilbage fra middelalderen. Den første kendte ejer var en ridder Johan Skarpenberg, som var en af Dronning Margrete 1.s betroede mænd. Han er nævnt i skriftlige kilder fra 1397 og ejede mange andre store gårde bl.a. Spøttrup i Salling. Han ligger begravet i Viborg Domkirke.Højriis er i tidens løb ombygget flere gange. Dets nuværende arkitektur stammer fra 1859, da godsejer Galtrup Gjedde lod tårnet opføre. I 1865 ombyggede kammerherre C.A.L. Steensen Leth slottet med de karakteristiske takkede gavle. I det 20. århundrede ramte herregårdenes nedgangstider Højriis hårdt, og allerede i slutningen af 1940'erne var det meste af slottet ubeboet, og det trefløjede bygningskompleks blev ramt af et omfattende forfald. Siden 1994 har en omfattende restaurering fundet sted. Riddersalsfløj og havefløj er nu tætte, og omfattende skader i fundamenter og murværk er repareret. Senest er et stykke af nordfløjen retableret, tårnets murværk repareret og tårnuret sat i stand. Højriis er privatejet og ikke fredet. Midlerne til restaurering samt vedligeholdelse af slot og park kommer fra turismen. Højriis Gods er på 434 hektar. Hjemmeside: www.hojris.dk 22

Ørding

Det ret jævne til småbakkede terræn omkring byen forandres mod syd, hvor istidslandskabet er gennemkløftet af dalfurer, der munder i Ørding-Sillerslev kær. Der er gennemgående gode jorder. Ørding kirke er romansk og består af skib, kor, apsis, tårn og våbenhus. Vinduet i apsis er oprindeligt, mens alle andre er ændret. Der er anvendt så mange granitkvadre til tårnet, at de ikke alene kan stamme fra nedbrydning af kirkens vestvæg, så måske er der tale om et oprindelig romansk tårn, der er ombygget i 1400-tallet. Det øverste af tårnet er bygget af munkesten. Våbenhuset er bygget i 1926. Det erstattede et ældre våbenhus, der blev nedrevet i 1903. I de mellemliggende år brugte man en indgang i tårnets sydside. Hjemmeside: www.aalborgstift.dk/Kirker/morsoe/oerding/

Smedemuseet Smedemuseet i Ørding fortæller om den rivende tekniske udvikling på landet fra 1920'erne og frem til 1960'erne. Hvordan gik det til, at en gammeldags landbrugssmedie i løbet af få år fra 1922 til 1933 ændrede sig til en moderne maskinfabrik med især halmpressere som speciale ? Og da bilerne og traktorerne kom til i slutningen af 1940'erne, blev der bygget en ny smørehal til og i 1950'erne blev der råd til et nyt stuehus. I dag sørger gamle smede- og maskinarbejdere for at gnisterne springer fra essen og metalspånerne fra drejebænken. Det gammeldags håndværk bliver holdt i hævd på en spændende og værdig måde. Hjemmeside: www.dueholmkloster.dk/smedemuseet.htm

Tissing Huse

Ved Tissing Huse vidner bebyggelsen om den vækst, som prægede slutningen af 1800tallet. Her blev købmandsgården, som var startet omkring 1858, kernen i et helt bysamfund med læge, farver, murer, snedker, brødudsalg og senere vognmand og metalstøberi. Tissing Huse var et sted med muligheder, og det kunne de unge få øje på. Folketællingerne fra dengang afslører, at mange af beboerne ikke var over 35 år. Bebyggelsen i Tissing Huse samler sig omkring vejforløbet, og den domineres af grovvarehandelens store silo, der ligger ud til Glomstrup Vig. Bygningskomplekset rummer desuden den gamle købmandsgård, som er delvis bygget ind i anlægget. Tømmerhandlen, lige over for grovvarehandlen, er det andet store bygningsvolumen. Den lille havn, som nu bruges af lystsejlere og fritidsfi skere, hørte til købmandsgården. Så sent som i 1930’erne havde købmandsgården og tømmerhandlen i fællesskab en paketbåd. Dette tidligere knudepunkt for udskibning af varer er i det ydre ikke voldsomt forandret, men skibene er udskiftet med lastbiler. Nu er det siloerne, der er vigtige. Området er blevet et yndet udfl ugtsmål på grund af de store naturværdier.

Tissing Huse er præget af de store bygninger og det store landskab ud til Glomstrup Vig. Tissing Huse vidner også om en anden epoke – landvindingernes tid. Dæmningen blev bygget i 1872-74. Næsten fuldført brød den totalt sammen, og man måtte begynde forfra. I 1880’erne blev dæmningen alvorligt skadet, og den genopførtes efter stormfl oden 1895. Omkring 1932 blev tørlægningen af vigen erklæret for urentabel. I lange perioder blev vigen brugt til åleopdræt, men i 1942 blev den atter tørlagt, og nu blev der dyrket hvede og hør på de nye marker. Ved Thissinghus er der en nyrenoveret anløbsplads til brug for lystsejlere. Tidligere var der en landingsplads for pramme og coastere, som havde gødning, tømmer og korn med ind. Idag bliver den kun brugt som lystbådehavn. I Thissingvig udkæmpedes der i forrige århundrede et kæmpe søslag mellem fiskerne fra V.Assels og Thyholm om retten til at fiske med pulsvod i Søndervig. Det gav efter sigende mere genlyd end parterne brød sig om . Thissinghus Købmandsgård har eksisteret i mange år, der har gennem årene været både fiskehandel, kolonialbutik, tømmerhandel, savværk, gødningsfabrik og foderstofforetning. Idag drives der foderstofforetning med produktion. Peter Rochegune Munch (25. juli 1870 – 12. januar 1948) var en dansk politiker (Radikale Venstre) og minister. P. Munch var født i Redsted på Mors. Søn af gårdejer Chresten Møller Munch og hustru, Johanne Mathilde, f. Vilhelmsen. Medlem af Folketinget for Radikale Venstre fra 25. maj 1909 til 1945, valgt på Langeland. Som forsvarsminister og senere som udenrigsminister var Peter Munch en af hovedkræfterne bag den danske neutralitetspolitik i tiden fra 1. verdenskrig og frem til den tyske besættelse af Danmark. • • • •

Indenrigsminister 1909-1910 Forsvarsminister 1913-1920 Udenrigsminister 1929-1940 Dansk delegeret til Folkeforbundet 1920-1938.

Hjemmeside: www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-munch-1870-1948/

Herregården Glomstrup

Glomstrupvej 38, Glomstrup.. Hovedbygningen er opført i 1797 med sten fra egen teglovn. Den enkle længebygning, der er bygget af teglsten, fremstår i dag hvidkalket. Bygningens hovedindgang og facadens midterakse er fremhævet ved en frontispice. Gesimsen er aftrappet, og vinduesåbningerne har fl adbuede afslutninger. Ca. 50 år efter opførelsen blev bygningen forsynet med kamtakkede gavle og hjørnepilastre.

Agerø

Syd for Karby og Hvidbjerg har man en storslået udsigt over Agerø med den lille kirke, der blev indviet i 1908.

Agerø er et paradis for fugleinteresserede. Det rige fugleliv kan iagttages fra Fugleværnsfondens observationsskjul og mange rastende fugle, bl.a. sjældne lysbugede knortegæs og hjejlen anses forår, sensommer og efterår. Når der er flest kan der være henved 3.000 28

gæs i området, så gå ikke glip af denne oplevelse, hvis du er fugleinteresseret.

Solnedgang over Agerø

Karby

Karby er en landsby beliggende på det vestlige Mors i Limfjorden. Med stranden blot et stenkast fra byen samt skove og marker inden for synsvidde fra mere eller mindre ethvert hus giver Karby dig rig mulighed for at få stillet dit behov for naturoplevelser. Vest for Karby ligger Næssund. Her er der færgeoverfart over til Thy. Hjemmeside: www.highways.dk/faerger/naessund.php

Karby Kirke

Karby Kirke kaldes øens gamle domkirke; den er den største af landsbykirkerne på Mors. Opført i flere etaper, den oprindelige bygning fra begyndelsen af 1100-tallet. Spændende altertavle prædikestol og pulpitur, malet omkring år 1700 i en slags 'pietistisk surrealisme'. Sakristi med kalkmaleri, der forestiller de fire evangelister. Såfremt døren er låst, kan nøglen fås ved henvendelse til kirketjeneren eller i præstegården. Hjemmeside: www.aalborgstift.dk/Kirker/morsoe/karby/historie.php Udgravning af en kystbebyggelse Mellem 2000 - 2003 udgravede Museet en lille del af en stor landsby fra vikingetiden, der breder sig over markerne syd for kirken. Den kullede romanske kirke ligger markant på bakken kun 15 meter fra den stejle kystskrænt med en vid udsigt over Dragstrup Vig. Lokal og international handel De første huse blev bygget i slutningen af 600-tallet, på et tidspunkt hvor der opstod mange kystbebyggelser og hvor skibene fik sejl. Sammenhængen mellem bebyggelserne

og den nemme transportvej over vandet er indlysende. Tæbring blev en del af et stort handelsnet med blandt andet Norge og England. Dybe hulveje skærer sig stadig gennem bakkerne ned mod fjorden. Her lå anløbspladsen. Kunsten at udvinde jern Vikingerne i Tæbring kunne lave jern. Her er fundet den hidtil eneste kendte jernudvindingsovn fra vikingetiden. Når den nyopstillede oldtidsudstilling åbner på Dueholm Kloster den 5. juni kan man se dette enestående fund sammen med nogle af de andre fund fra øens fortid. Daglig liv og søfart I vikingetidens Tæbring ernærede man sig ved landbrug, dyrkede markerne, og lod kreaturer afgræsse strandengene. Desuden har man fisket på fjorden. Der ses et tydeligt engelsk indslag i forbindelse med vikingetogterne og det danske herredømme i England. Herom vidner bl.a. et fornemt ildstål i støbt bronze, dekoreret med bjørnefigurer; samme dekoration ses på nogle nordengelske gravsten. Også engelske sølvmønter viser den tætte forbindelse.

I den senere del af vikingetiden er fjorden af vital militær betydning, tænk f.eks. på det store ringanlæg i Aggersborg. I luftlinje er der kun 30 km fra Aggersborg til nordspidsen af Mors. Vikingeflåderne samlede sig i fjorden, skibene blev repareret, fik nyt træværk. Der er fundet skebor, klinknagler og stemmejern. Og der er blevet lavet nye sejl, det tyder fundet af masser af tenvægte og vævevægte i hvert fald på.

Dragstrup Vig

Dragstrup Vig er en bugt på vestsiden af Mors 8 km syd for Vilsund. Den 3 km brede bugt skærer sig 5 km ind i bakkelandet. Langs en lavning med Lyngbro Bæk er Litorinahavet for ca. 6000 år siden yderligere trængt 9 km ind i bakkelandet og har formet landskabet.

Vester Jølby Vestermarken i Vester Jølby er et godt sted at studere udskiftningen af byens gårde i 1788. Her fortæller de lange, lige veje og hegn om udskiftningen, og det samme gør de fritliggende gårde, som dengang blev fl yttet ud af landsbyen. Vester Jølby er det bedste eksempel på Mors på en stjerne- og blokudskiftning, hvor bebyggelses-, dige- og hegnsstrukturen er bevaret. Vester Jølby ligger på en tungeformet bakke, der rækker ud i flader af hævet havbund mod sydøst og nordvest. Fra Vester Jølby er der fra skrænterne mod nordvest vid udsigt til Skyum Bjerge, Vilsund og Rovvig. Mod sydøst er der udsigt til et inddæmmet område med rørskov og en sø. Nord for Vester Jølby er der udsigt mod vest til Rovvig.

Byen rummer typiske eksempler på egnens byggeskik. Overgaard og Kærgaard er med deres lave længer, valmede tage, gule mursten og gårdspladser med pikstensbelægning eksemplariske for egnens gårde. Sognets præst gav i skriftlige optegninger i 1830’erne et godt billede af egnens bønder. De ville hellere arbejde med dyr end avle korn. Så kunne præster og købmænd beklage sig nok så meget over, at bønderne sorterede kornet i tre: Det bedste til eget brug, det næstbedste til dyrene og det ringeste til købmanden, hvoraf kom betegnelsen købmandskorn.

Ved Fjordkær langs Rovvig ligger en række små huse, som har været til daglejere og fiskere. Enkeltvis er de små huse ikke noget særligt, men i deres sammenstilling danner de en sympatisk helhed. Husene er blevet omdannet til sommerhuse, og deres historie dokumenterer, at fiskeriet i perioder var en nødvendighed for den voksende husmands- og landarbejderbefolkning på Mors.

Skallerup Skallerup Friskole

Skolens formål at udøve skolevirksomhed på grundlag af den Grundtvig–Koldske skoletradition. Herudover er der tilknyttet en skolefritidsordning. Skolen er nu flyttet til Torup, men lå tidligere i Skallerup, deraf navnet. Christen Kold (1816 - 1870) er en af grundlæggerne af den Grundtvig-Koldske skoletradition. Han var søn af en skomager, Mikkel Christensen Kold, fra Thisted. Han blev påvirket af datidens gudelige vækkelser gennem bekendtskabet med lægprædikanten Peder Larsen Skræppenborg. For Kold gjaldt det, at der skulle være frihed i skole- og trosspørgsmål. Det bragte ham i modsætningsforhold til den offentlige skole og forhindrede ham i en årrække i at få ansættelse som lærer. Han nægtede at lære eleverne Balles Lærebog udenad. I stedet gjorde han den mundtlige fortælling til den vigtigste metode i undervisningen. Hjemmeside: www.skallerupfriskole.dk

Sundby Landsby med udsigt til Thisted bredning.

Umiddelbart nord for Sundby ligger Vildsundboen

Vildsund færgekro

Ved foden af Vildsund-broen med panoramaudsigt over fjorden ligger en af øens traditionsrige kroer. Traditionel dansk køkken hvor man har videreført de gamle madtraditioner. Udendørs servering i sommerhalvåret. Kroens hjemmeside: www.vildsundkro.dk

Hanklit

Moleret i Danmark blev dannet for 55 mio. år siden i den geologiske epoke Eocæn. Her lå landet 150 - 400 meter under havets overflade. Når diatoméerne døde, efterlod de skaller af kisel (Siliciumdioxid), som sammen med lermineraler, gennem nogle millioner år har dannet de lag på havbunden, som vi i dag kalder moler. Mellem diatomélagene ses også tydelige lag af vulkansk aske fra talrige vulkanudbrud. Askelagene er nummererede -39 til +140 og er ikke komplette noget sted. Askelagene blev første gang inddelt på Silstrup Hoved med +1 nederst og +140 øverst, typelokalitet for Silstrup Led. Den positive lagpakke er ca. 25 meter tyk og den negative lagpakke (Knudeklint Led) er ca. 30 meter tyk. Da askelagene bliver tykkere mod nord, må vinden have ført asken ned fra vulkaner nord for Danmark. Afstanden mellem askelagene indikerer hvor tit vulkanerne har været i udbrud og tykkelsen af askelagene indikerer styrken af vulkanudbruddet og/eller afstanden til vulkanerne. I 2007 påviser nye dateringer at molerets geologiske base sandsyneligvis er den geologiske grænse mellem tidsperioderne Paleocæn og Eocæn. Den dateres til at være 55,8 millioner år gammel. Det i moleret lidt højere liggende askelag minus 17 er 55,12 millioner år gammelt og askelaget plus 19 antages at være 54,1 million år gammelt. Denne geologiske tid midler over en global opvarmning kaldtet PETM (Paleocæn/Eocæn Termisk Maksimum). I 2007 antyder forskning fra RUC at massive udledninger af kulbrinter fra opsprækningen af Nordatlanten er årsagen til opvamningen. Amerikansk forskning antyder at isen i en periode på 1 million år smeltede værk fra nordpolen, hvor der i denne tid fantes et hav fyldt med andemadsligende vandbregner. Fra molerets bund for 55,8 millioner år siden til toppen for cirka 53 millioner år siden dækker aflejringen over et lokalt klima der først virkede nærmest tropisk, for siden at blive subtropisk og ende som tempereret. Dette

tolket af fossilerne. Fossilerne beskriver samtidigt hvorledes molerhavet først var et afsnørret indhav, der siden fik kontakt til det åbne hav. Samlingerne på Molermuseet og Fur Museum viser dyr der afspejler en fauna der over disse millioner år reflekterer både på klimaskift, samt biotop skift. Af speciel international interesse er de mange fuglefossiler. Dels er der fundet over 30 forskellige slags fugle og dels findes de som et af verdens få steder bevaret rummeligt. På stortset alle andre lokaliteter i verden er fossilet presset fladt af jordpres. I visse horisonter er der cementstenslag, der er moler udsat for overmættet kalkvand. Moleret er blevet imprægneret med kalk, der har bevaret aftryk af fossiler. Blotningen af moleret skyldes, at isen har høvlet de overliggende lag væk. Glaciotektonikken har frembragt de bemærkelsesværdige, strukturgeologiske folder. Den sidste istids iskapper trykkede fra flere sider på en gang, og skubbede derved "havbunden" op, så vi i dag kan se formationerne i skrænterne. Den mest kendte er nok Hanklit på Mors. Udenfor Molermuseet på Nordmors og Fur Museum på Fur kan man selv finde fossile fisk, insekter og planter fra dengang Danmark lå i den subtropiske zone. Moler Museet viser en flot samling af 55 millioner år gamle fossiler og fortæller historien om molerets dannelse, og udnyttelsen af det i nyere tid. Der er "værksted" med mikroskoper, hvor du selv kan undersøge moleret. I det smukke område findes en natursti, som fører gennem en af molergravene og forbi udgravede huse fra vikingetid og middelalder. Den nye historiske- og geologiske Tids-sti er en rejse fra jordens skabelse og frem til vor tid. I museets butik sælges souvenirs og i caféen kan du købe is, kaffe m.m. Moler museets hjemmeside: www.dueholmkloster.dk/moler_museet.htm Fuur museets hjemmeside: www.furmuseum.dk

Salgerhøj, Flade og Skibsted

Flade fortæller med sine bygninger, veje, beplantning og diger om en af de største forandringsperioder i landets historie – udskiftningen. Men de kulturhistoriske spor underordner sig naturligvis – nu som før – det storslåede landskab med Salgerhøjbuens højdedrag. De landskabelige forhold er stærkt medvirkende til, at trækkene fra udskiftningstiden er bedre bevaret her end andre steder på Mors. Flade Klit (klit er et gammelt ord for bjerg eller højdedrag) har man ikke kunnet rette ud og dyrke rationelt, som man kunne på de lavere og mere jævne marker andre steder.

Alle Flades huse og gårde lå oprindelig samlet i læ af højdedraget i en kort række øst-vest på grænsen mellem den høje klit mod nord og det fl ade moræneland mod syd. Det træk genfi ndes, for selvom Flade har fået mange fl ere huse siden, er den stadig en langstrakt by langs vejen. Nordmorsvej ligger, som en skillelinje, mellem hovedparten af de udfl yttede gårde og den gamle landsby. I klitten fi nder man også stadig spor af udskiftningen i form af de små jordlodder. Her opstod en række husmandssteder, og de blev ikke, som så mange andre steder, opkøbt og samlet under de store gårde i 1970’erne. Derfor er skellene fra udskiftningen i vidt omfang bevaret her. Flade Klits bevoksning var i tiden omkring udskiftningen en helt andet end den, vi ser i dag. Træløs hede med lyng og gråris. Den nuværende beplantning er for en stor dels vedkommende begyndt efter udskiftningstiden, hvilket også gælder skellene.

Sankt Margrethe kilden

Kirken, som uden sikkert grundlag angives indviet til Skt. Margrethe (efter helligkilden Margrethe kilde eller Mærgols (Mergos) kilde nordøst for Flade mellem Keldbjergs og Langsbjergs banker), er en romansk kvaderstensbygning bestående af kor og skib. I senmiddelalderen udvidet med et kampestensvåbenhus mod nord. En tømret klokkestabel ved vest gavlen er i sin nuværende skikkelse af nyere dato. I korgavlen er bevaret et (nu blændet) romansk vindue, som udvendig prydes af en tovstav. De øvrige vinduer er nye, om end der i flere tilfælde, således i korets syd vindue, er anvendt gamle overliggere med mere. Den retkantede nord dør er urørt, mens syd døren er tilmuret og knap kendelig.I vest gavlen er indsat en kvader med to menneskehoveder i relief, i en kvader i skibets syd side er indristet et solur, og en ristning i korgavlen viser Herrens hånd, der velsigner jorden. I murene ses flere stenhuggerfelter. Korbuen, med profilerede kragsten, er omsat. Det indre har bjælkelofter. Kvadermurene står blanke, mens de delvis ommurede taggavle og våbenhuset er hvidtet. Kor og skib er tækket med bly, våbenhuset med tegl. Hjemmeside til kirken: www.aalborgstift.dk/Kirker/morsoe/flade/

Sejerslev Sejerslev er kendt i skriftlige kilder siden 1297 som Sogorsflos, men dens beliggenhed er sandsynligvis af ældre dato. Den oprindelige landsby er kendetegnet som en slynget vejby. Byen virker meget homogen og sammenhængende, fordi den oprindelige landsbystruktur i vejnettet er fastholdt og de nyere huse er indpasset med respekt for omgivelserne.

Omkring kirken er der en bebyggelsesmæssig tæthed af overvejende mindre rødstens længehuse, der er placeret tæt ud til vejen. De danner et fint rum af bymæssig karakter og et sammenhængende bebyggelsesmønster. Den smukke kirke er den dominerende bygning i byen. Den er fra 1297 og består af romansk skib og kor med apsis samt et sengotisk tårn. Sammen med den smukke præstegård danner den et smukt åbent miljø i den tætte bymasse. Link til kirken: www.aalborgstift.dk/Kirker/morsoe/sejerslev/

Skarregård

Skarregaard hører til blandt de allerældste gårde på Mors. I dag består Skarregaards bygninger af 4 hovedlænger bygget indenfor perioden 1840-1910. Gården har godt og vel 360 tdr. land i et af de allermest naturskønne områder i hele Nordvest-Jylland. At besøge Skarregaard er som at træde en menneskealder tilbage i tiden. I stuehuset er det som om folkene blot er borte et øjeblik, og mens man venter glider øjet gennem rummene og lydene, duften, fantasien og minderne gør oplevelsen levende. På gården findes en spændende landbrugsudstilling, og der er anlagt naturstier ud i det storslåede område. Jorden drives økologisk og gamle husdyrracer som Dansk landgås, Dansk landand, Danske landhøns, Dansk landraceged og Dansk landracefår kan opleves her. Alle dyrene incl. kaniner og katte må klappes og snakkes med. Der er mulighed for at købe kaffe og i butikken findes der et stort udvalg af kopier af sjove gammeldags ting.

Det er næsten som at træde et skridt tilbage til barndoms- eller ungdomstiden at komme ind i det gamle stuehus. Det er bygget omkring 1840, og er den ældste af gårdens nuværende bygninger. Tiden er sat i stå lige før 1950, netop da en ny bølge af mekanisering både ude og inde blev sat i gang. Der kom lys, vand blev indlagt i bryggerset, men kakkelovnene og komfuret er stadig i brug. Hestestalden, laden og studestalden er alle bygget mellem 1890 og 1910. Det er imponerende at se de store bjælkespænd i laden og tænke på de travle høstdage, når den blev fyldt og vinterens tærskedage, når støv og avner stod tæt i luften. Staldene emmer endnu af gårdens stolthed, de store jyske heste og Skarregaards berømte stude og korthornskvæg. I vikingetiden blev det første Skarregaard, vi kender, bygget. Naturstien fører lige forbi stedet, som er markeret med en lav jordvold. Et par generationer senere lod Kong Niels en borg bygge på den højeste bakketop. Stridbare bønder fra Mors, Thy og Hanherred skulle tøjles. Det varede kun kort, så overtog adelsfolk Skarregaard og generationer senere tog sindige bønder over. Fra 1833 ejede familien Overgaard, Skarregaard, som de i 1978 testamenterede til Morsø kommune. Hjemmeside for gården: www.dueholmkloster.dk/skaregaard.htm

Feggeklit Feggeklit er en vĂŚldig molerknude, der tidligere lĂĽ som en Ă¸ i havet. Mod vest er Feggeklit grĂŚsklĂŚdt, og pĂĽ den stejle skrĂĽning ses tydligt hylder, som opstĂĽr ved jordskridning. PĂĽ Ă¸stsiden trĂŚder moleret frem i den stejle klint og mod sydvest ses Skamols store fabriksanlĂŚg. I 1916 blev Danmarks fĂ¸rste molerteglvĂŚrk "Skarrehage MolervĂŚrk" bygget pĂĽ dette sted.

Sagnet fortĂŚller, at det var pĂĽ Feggeklit, at Hamlet drĂŚbte sin onde stedfar, Kong Fegge, som havde sin kongsgĂĽrd her. Kong Fegge havde i misundelse slĂĽet sin broder ihjel og giftet sig med hans hustru Geruth og blev dermed stedfar til Hamlet. Efter Hamlets hĂŚvn blev Kong Fegge begravet pĂĽ toppen af Feggeklit, pĂĽ en plads omsat af store sten, og man kan stadig den dag i dag se graven.

Sir Laurence Olivier i rollen som Hamlet.

. Hjemmeside om Hamlet: http://da.wikipedia.org/wiki/Hamlet

Feggesund kro

Kroen ligger på Mors’ nordligste spids kun en halv snes skridt fra Limfjorden med udsigt til Thy. Kroen er ca. 400 år gammel og har været ejet af samme familie siden 1910. I dag er det Preben Pedersen, der ejer stedet og driver Feggesund Færgekro sammen med Mette Kjelstrup. Kroens mange stuer, har hver sin charme, samt fjordudsigt. Fra kroens fire dobbeltværelser er der den smukkeste udsigt over Limfjorden. Feggesund "færgen" og kroen ligger side om side. Færgen transporterer gæster fra Thysiden og til Feggesund Færgekro. Kroens specialitet er pande-stegte ÅL, med hvide kartofler og persille sovs. Spis alle de ÅL du kan for kun 170 kr (2008 priser). og få betjening i topklasse. Kaffen laves altid på Madame Blå, og der serveres hjemmebagte småkager. Kroen oser af stemning og atmosfære, og den gode hjemmelavede kromad serveres i de hyggelige krostuer, alle med fjordudsigt. Mere end 30.000 ål ender hvert år deres vandring på Feggesund Kro, det svarer til, at der steges mindst 5 tons ål om året. Hjemmeside: www.feggesundkro.dk 48

Hulhøj

Hulhøj Strand ligger på den nordlige del af Mors ved Ejerslev Vang.

Ejerslev Ejerslev by blomstrede med molerindustrien som drivkraft. Den første molerbrydning i større stil begyndte i 1903/04, da ”Det danske Molerselskab” begyndte at udskibe rå moler til brænding på Frederiksholms teglværker i København, som i1910 overtog molerbruddet, og byggede en udskibningsbro. Siden blev bygget en egentlig havn. Ejerslev Molerværk, der fremstilledede porøse og isolerende molersten, begyndte sin virksomhed i 1920. Virksomheden skabte arbejdspladser i området og var via havnen i direkte forbindelse med udlandet. Her var tolder og der blev snakket engelsk og tysk hos købmanden. Befolkningstallet samt mængden af forretninger, håndværkere og foreninger var lige så stort som i Sejerslev.

I dag er der kun sporene af denne aktivitet tilbage. Udskibning af den rå moler fra havnen ophørte i 1970, mens udvindingen af råstoffer er fortsat. I den nordlige del af det nuværende Ejerslev er påvist en landsbybebyggelse fra vikingetid og middelalder med tykke kulturlag. Den romanske kirke har tårn fra 1936. (Stenene, ikke af moler, blev skænket af Molerværket.) Ejerslev var indtil midten af 1800-tallet en landsby af samme størrelse (gårde og indbyggere) som Sejerslev. Ejerslev Vang er området nord for Ejerslev by. I den lave del af området ved bækken er der fundet mange bopladser både

fra ældre og yngre stenalder – og en flot ornamenteret ravøkse. Ellers er der tale om et højtliggende område, med Hulhøj som det højeste punkt. Landsbyen Ejerslev er smukt beliggende i en hesteskoform omkring den velplejede store forte, som i nord stadig kun er bebygget med den smukke gamle skole og dens nyere tilbygninger. Mange af landsbyens forskellige bygninger er velholdte og udgør som helhed et meget fint ogsammenhængende miljø.

Havnen ligger stadig med spor efter dens nedlagte funktion og ejes i dag af Morsø Kommune. Der er inden for de seneste år blevet etableret en mindre lystbådehavn.

Dråby vig

Dråby Vig, åben bugt 8 km nord for Nykøbing Mors, der afgrænses af Buksør Odde mod Livø Bredning. Dråby Vig omgives af et bredt bælte af strandenge, der er dannet på hævet havbund fra Litorinahavet. 863 ha af området udgør siden 1998 et vildtreservat, mens 1678 ha er EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde.