E-MAGASINET FOR CULES NR. 2 – APRIL 2008 Artikler • Victor Valdes – af Jesper van Gynther • De fortabte sønner – Af Jonas Svensson • La Masia – af Tore Hamming • Giovanni Dos Santos – af Nikolaj Petersen • Joan Laporta – Af Lukas Sloth Folting • Interview med 2 glødende Barca-fans – Af Lasse Andreasen • CULES’ logo – af Palle Madsen • Rettet i CULES – Af Palle Madsen • Min tur til Camp Nou – Af Mads Junggren
Fast sider • Intro • Breve • Klummen • Partner
CULES søger frivillige skribenter.
Intro Kære læsere. Jeg takker for de opmuntrede ord om CULES samt tak til de kvikke læsere, som havde opdaget at jeg har lavet en fejl i min fortolkning af navnet CULES. Mere om den kan du læses her. Gør en lille tjeneste med at gøre CULES til mere kendt for alle Barca fans blandet andet at fortælle om CULES til jeres venner, skolekammerater og familie. Spred ordet. CULES er på Facebook- vognen, så der er muligt at diskutere CULES på www.facebook.com samt at holde øjne med hvornår CULES bliver opdateret på www.barca.dk. Og ikke mindst at Martin Schlanders klumme, ”Rutsjebane”. Denne månedens tema fokuseres på spillere fra La Masia og præsidenten samt et interview og meget mere.
God læselyst!
Det er skrevet i dette nummer: ”Som 13-årig blev Giovanni hentet til Barca. Han havde tiltrukket sig opmærksomhed fra klubbens talentspejdere ved en fransk ungdomsturnering, hvor mexicaneren blev topscorer” Artiklen om Giovanni Dos Santos ”Stedet hvor Barca’s unge håbefulde talenter holder til er La Masia. Bygningen, som stammer fra 1700-tallet, er placeret lige ved siden af klubbens stadion, Camp Nou” Artiklen om La Masia Tiden hvor der var konstant snakken i krogene og rygter om udskiftning af 1.holdsmålmanden og eventuelle afløsere er forsvundet. Artiklen om Victor Valdes
Palle Madsen, ejeren af CULES.
Rettet i CULES AF PALLE MADSEN Efter at have fået nogle henvendelser fra kvikke læsere, som gør opmærksom på min fejl af min fortolkning af navnet CULES. Jeg påtager ansvaret og har rettet på min hjemmeside af navnet CULES. Begrebet Cules kender flere af jer til, men det sjove er, at man i Barcelona er lidt i tvivl om hvordan det egentlig er opstået. Et rigtig godt bud er, at det stammer fra dengang Barca spillede på banen Les Corts, altså før Camp Nou blev bygget. Her sad der ofte tilskuere på hegnet omkring stadionet, når der manglede plads og nedefra kunne man kun se deres bagdele. Ordet "cul" betyder numse på catalansk. Man var rigtig Barca-fan når man gad se en hel kamp på kanten af et hegn.
Læg mærke til venstre på billedet, hvor en mand var ved at kravle ned fra hegnet (?) eller forsøgte han at kravle op og få en glimt af kampen (?).
CULES’ LOGO AF PALLE MADSEN
Al kredit skal gå til LARS G. JENSEN, fordi han har lavet det kreative og lækre logo til min nye hjemmeside, CULES. Her er hans ord om CULES’ logo. "Logoet indeholder en klar identitet, hvilket kommer frem i de blå-røde striber i baggrunden. Striberne leder tankerne hen på Barca første trøje hvor der kun var en stribe i hver farve. Logoet indeholder den let genkendelige fodbold som er hentet fra Barcas logo. Sidst men ikke mindst er der antydningen - eller siluetten om man vil - af Barcas logo, det tredelte våbenskjold. Så CULES.dk logoet indeholder klare grafiske relationer til FC Barcelona.
Vikingehjelmen er med slet skjult reference til CULES.dk's oprindelsessted, nemlig Danmark og ikke mindst Skandinavien. Magasinet udkommer på Dansk og kan derfor fortolkes i såvel Norge som Sverige og ikke mindst Island, som jo pt. råder over det eneste Skandinaviske præg i FC Barcelonas førsteholdstrup. CULES.dk er dog et dansk initiativ, hvilket også underbygges af logoteksten og de rød-hvide farver."
Hvad mener du om CULES? Ris og Ros? Skriv til CULES Mail: breve(snabel-a)cules.dk
Læserbrev Hej Cules.dk Først og fremmest tillykke med første udgave af jeres online-magasin. Som trofast Barça tilhænger er jeg glad for jeres initiativ og ser allerede nu frem til de fremtidige udgaver. Efter at have læst Palle Madsens artikel ”Tid til forandring?” må jeg dog protestere over afsnittet, hvor Palle Madsen fremfører sine bud, på hvem der bør være Anfører på klubbens førstehold. Der kan ikke herske tvivl om at Carles Puyol er det naturlige førstevalg til det stribede armbind, men efterfølgende påstande om at Deco bør være 2. anfører og Ronaldinho tredje, hvormed Xavi skubbes ud af rækken mener jeg er useriøst. Angående Deco bør han slet ikke komme på tale til posten. Manden er en guds gave til fodbolden, men noget ledervæsen besidder han absolut ikke. For det første er Deco utroligt svingende i sine præstationer. For det andet tilhører han en fast klike af brasilianere i truppen, og med Edmilsons og Sylvinhos usikre fremtid i klubben, ser Decos bagland så småt ud til at smuldre. Sidst men ikke mindst er Decos udtalelser om at ville forlade klubben, såfremt det bliver en titelløs sæson, højst upassende og absolut ikke tegn på at han er et menneske med klubblod i årene. Ronaldinho bliver, af Palle Madsen, fremført som et bud på 3. anfører. Her redegøres for spillerens meritter på banen, og mangel på samme udenfor. At en spiller formår at vinke til publikum kan så afgjort ikke gøre ham til kandidat som anfører på verdens største klubhold. Ronaldinho har dog, udenfor banen, vist ualmindeligt gode takter, bl.a. ved at tage Messi under armen. Dette er, efter min mening, dog heller ikke nok. Ronaldinho er en spiller der påvirkes let af pres, spiller svingende og i øvrigt ikke har vist sans for diplomatisk indsigt. Misforstå mig ikke, jeg holder utroligt meget af Ronaldinho som fodboldspiller, og er af den mening at vi aldrig må glemme hvad han har gjort for klubben, men anfører bør han ikke være. Han bør være den Ronaldinho der florere frit på banen, underholder og afgør. Læg ikke et tungere åg på i forvejen tyngede skuldre.
Men hvem bør så indtage de to poster i rækken efter Puyol? Samuel Eto’o fremstår i mine øjne som en klar kandidat til nummer to. Ganske vist har Eto’o haft problemer med Ronaldinho, hvor store disse reelle var, i forhold til hvad pressen kørte dem op til, er der dog ingen udenfor omklædningsrummet der ved. Eto’o besidder til gengæld en sjælden vindermentalitet. Ingen er i tvivl om hvor Eto’o er på banen, og hvilken retning han er på vej i. Eto’o formår at gøre det svære simpelt, han forstår at der skal spilles i 90+ minutter og han forstår at råbe sine holdkammerater fremad. At Eto’o besidder fightermentalitet beviste han i høj grad i Champions League kampen mod Milan på San Siro (2006), hvor han i slutminutterne på egen banehalvdel leverede en defensiv fight der dårligt er set bedre af andre på holdet. Eto’o er i øvrigt vant til højt pres fra sit landshold hvor han fremstår som Camerouns absolutte topstjerne, i forhold til i Barcelona hvor han dele denne status med flere andre. I rollen som 3. anfører kan fremhæves flere spillere på holdet. Den jeg vil fremhæve er dog Márquez. Mexicaneren er ganske vist ikke stamspiller, men er Puyol ikke på banen er Márquez det oftest. Márquez er en af de dygtigste i verdens på sin plads, og jeg vil vove den påstand, at havde han været venstrebenet, havde Milito haft pladsen på bænken. Derudover har Márquez stor ledererfaring fra det Mexicanske landshold. Desuden fremtræder han altid roligt og diplomatisk udenfor banen, han stiller aldrig spørgsmålstegn ved sin spilletid, eller mangel på samme. På banen optræder han altid med stor autoritet. En anden kandidat vil jeg dog påstå er Xavi. Udover Puyol er Xavi det tætteste vi kommer på et klubikon, og ligesom Márquez optræder Xavi altid med stor ro. I de seneste kampe har han i øvrigt vist en indstilling ud over det sædvanlige med to ekstremt vigtige scoringer (1-0 mod Osasuna og 1-1 mod Sevilla). Endelig bør en spiller som Iniesta fremhæves, han er for ung til at optræde som første- eller anden anfører, men han har vist at han er en spiller på vej frem, han har været i klubben i mange år og ligner klart den spiller der overtager for Deco i de nærmeste sæsoner. Med forhåbninger om mange flere udgivelser af Cules.dk Mikkel Vallentin
Kære Mikkel, Først og fremmest tak for dit læserbrev Jeg synes selv at det var et uklogt valg af mig, da jeg pegede på Deco som viceanfører. Jeg er blevet både overrasket og forundret over at Deco ikke ligefrem virker loyal efter hans bramfrie udtalelser i pressen. Jeg er ret skuffet over Deco og synes bestemt ikke at han har fortjent at blive viceanfører for klubben. Skidt, skidt, Deco. Som man kender det berømt citat: ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt”, som salig Hr. Krag sagde. Du peger på den følelsesladede Eto’o som viceanfører, men har han den karakterstyrke som en anfører skal have? Det synes jeg ikke, fordi Eto’o er ikke et roligt væsen, som udstråler autoritet, til trods for han besidder en fightermentalitet. Efter min opfattelse har Eto’o en bad boy-image og han har en vildskab i sig. Udenfor banen e kan han lide at klæde sig som en ”gangster”. Så han lever faktisk op til bad boy-image. Jeg synes bare at Eto’o virker mere som en indpisker på holdet og kæmper for holdet. Jeg synes godt om dit forslag med Iniesta. Han er et oplagt emne som en til anfører-kandidater.
Skriv gerne et læserbrev til CULES, vi svarer, bare det handler om Barca, Barca og mere Barca. Der vil måske være premierer for måneds bedste læserbrev senere.
Victor Valdes – stjernen uden landskampe Af Jesper van Gynther FC Barcelona har igennem de seneste 5 år haft en særdeles sikker sidste skanse i Víctor Valdés. Tiden hvor der var konstant snakken i krogene og rygter om udskiftning af 1.holdsmålmanden og eventuelle afløsere er forsvundet. Tilbage står vi med en nutid hvor faktum er at Barca har lukket færrest mål ind i ligaen, og dette i særdeleshed på grund af vores stjernekeeper Víctor Valdés.
Det har dog ikke altid været lige let for den catalanske målmand, som fik sin fodboldmæssige opdragelse på Barcelonas talentskole La Masia. Debuten mellem stængerne på Barcas førstehold kom tilbage i 2002-03 sæsonen i en hjemmekamp mod Legia Warszawa i kvalifikationen til Champions League med Louis van Gaal på bænken.
En træner, med hvem Víctor har haft sine bedste og værste øjeblikke, mens han har været hos Barca. 1. februar 2000, mens Valdés var målmand for det bedste drengehold, besluttede hollænderen at han hver tirsdag skulle træne med førsteholdet ved siden af Rivaldo, Luis Enrique, Figo, Guardiola, Kluivert
osv. Men det var også Van Gaal der i oktober 2002 efter elleve kampe fra start og et nederlag på Pucela mod Valladolid (2-1), sendte ham tilbage til Barça B. Men det ville Valdés ikke. Efter nogle dage hjemme genoptog han atter træningen efter et langt møde med Joan Gaspart, som reddede målmandstalentet selvom træneren ville have ham smidt på porten. Præsidenten Gaspart gav ham en bøde på en million pesetas (brutto) for Manglen på disciplin. Men vennen og privatpersonen Gaspart gav ham en million pesetas (netto), så Víctor kunne betale.
Heldigvis for Valdés blev Van Gaal fyret efter den dårligste halvsæson i omkring 60 år. Med Antic ved roret genvandt han sin plads, og han afsluttede sit første år som førsteholdsspiller med at dukke op i det fine selskab tyve gange. Herefter overtog Rijkaard, og i den efterfølgende sæson spillede Víctor 44 kampe og gjorde det generelt rigtig godt.
Siden kom Barca i Champions League finalen, hvor Valdes spillede en afgørende rolle i Barcelonas anden sejr i mestrenes turnering. I det seneste
halvandet år har Valdes, trods et ellers dalende niveau på resten af holdet, holdt standarden som en af La Ligas bedste målmænd. Måske endda som en af Europas bedste målmænd. De nostalgiske culés sammenligner endda Valdés med Zubizarreta.
Alligevel venter Victor stadig på sin debut som landsholdsspiller for Spanien. Landstræner Luis Aragones har indtil videre ikke set det store lys i Victor Valdes. Gang på gang har han udeladt Barca-målmanden fra landsholdstruppen på bekostning af Casillas, Canizares og Pepe Reina. Jeg kan forstå, hvorfor Real Madrids Casillas er selvskreven, når det spanske landshold skal udtages, men hvorfor en gammel mand som Canizares, og en usikker (i Premier League sammenhæng) Reina er blevet udtaget som reservekeepere er mig en gåde. En spiller som har været fast mand på et stærkt Barcelonamandskab i løbet af 5 år burde efter min mening fortjene i det mindste en plads som tredjemålmand på et spansk landshold.
Luis Aragones har igennem sin tid som landstræner måttet finde sig i meget kritik fra både pressen, befolkningen og sågar politikere (Thierry Henry, racisme-sagen). For en udefra stående dansker fremstår han måske endda som en lidt latterlig mand. Måske er det simpelthen kun landstrænerens skyld at Valdes ikke er blevet udtaget. Som en naturlig konsekvens af en lav IK? Det kunne dog være dejligt at lægge al skylden fra sig, men når lokummet brænder, må man også kigge indad. Hvad har man gjort galt og hvad kan forbedres? For at understøtte Aragones fravalg kan man hævde at Valdes måske i nogle situationer virker lidt usynlig og ukoncentreret. Alle målmænd begår drops i ny og næ, og dette er også tilfældet med Valdes. Dog skal det siges, at jeg helt
klart mener, at når det er Valdes der laver drops, så fokuserer pressen meget mere på det, end når fx Casillas laver det samme. Måske pga. Casillas har en større stjerne og har indtjent mere kredit hos pressen, end vores Victor har?
Måske har det påvirket Aragones? Altså pressen, men på den anden side, Aragones er blevet svinet til så mange gange af pressen og været skide ligeglad at det måske alligevel skulle være underligt hvis pressen skulle være skyld i fravalget af Valdes. Måske er den simple grund at Aragones bare ikke bryder sig om Valdes, hverken sportsligt eller personligt. Nogle gange kan en træner bare ikke lide en spiller. Spilleren bliver så udeladt fra truppen – that's the game. Det ser i hvert fald ud til at hvis Valdes skal ind i varmen, så skal landstræneren udskiftes. Og dermed må Valdes indtil videre affinde sig med at være stjernen uden landskampe… Kilde: www.barca.dk ”(baggrundsinformation om Valdes)"
Giovanni Dos Santos - Seneste skud på stammen fra Barcelonas formidable ungdomsarbejde. Man har i denne sæson set langt mere til det mexicanske supertalent Giovanni Dos Santos Ramirez end man havde regnet med. Han blev rykket op til A-truppen før denne sæson, primært for at suge erfaringer til sig. Men Giovannis rolle har vist sig at blive langt større, og den blot 18-årige wing har i skrivende stund allerede spillet 25 officielle kampe. AF NIKOLAJ PETERSEN Giovanni kom til verden i den mexicanske by Monterrey. Datoen var den 11. maj 1989. Hans mor er mexicansk, mens hans far, den tidligere fodboldspiller Zizinho, er brasiliansk. Giovanni levede i Mexico inden han blev hentet til FC Barcelona, og derfor stiller han også op for det mexicanske landshold. På trods af hans unge alder og relativt få A-landskampe betragtes Giovanni allerede som en superstjerne i Mexico. Som 13-årig blev Giovanni hentet til Barca. Han havde tiltrukket sig opmærksomhed fra klubbens talentspejdere ved en fransk ungdomsturnering, hvor mexicaneren blev topscorer. Herefter har han taget turen op gennem diverse ungdomshold inden han blev rykket permanent op i A-truppen til denne sæson. Debuten fik han her i Danmark imod AGF d. 28. juli 2006. Her viste Giovanni prøver på sit store talent ved gode driblinger og sit hurtige antrit. Han krydrede sågar indsatsen med at score et mål. Han var også med på træningsturene før denne sæson, hvor han var blandt de mest scorende spillere. Især på turen til Asien havde han stor succes, hvor han for det meste spillede i angrebet sammen med Bojan og Henry.
Giovanni spiller normalt på en af de to kanter i angrebet. Han kan også spille som central offensiv midtbane, men på Barcelonas førstehold har han indtil videre kun optrådt på kanterne. Giovanni er en spiller, der passer godt ind i Barcas fodboldfilosofi. Han er en spiller, der altid er udfordrende og søger at åbne forsvaret med afleveringer eller driblinger. Han er den slags spiller, der underholder fansene med lækre detaljer og god teknik. Han er da også flere gange blevet sammenlignet med selveste Ronaldinho, som spiller de samme positioner som Giovanni. Men på trods af alt dette har den unge Dos Santos ikke kun oplevet positive ting i denne sæson. Selvom han har fået meget spilletid, har han ikke formået at vinde publikums kærlighed endnu. Han prøvede sågar at der blev piftet af ham på Camp Nou. Men man må huske på, at han blot er 18 år, og dette er hans første sæson på højeste niveau. Der er ingen tvivl om, at hvis Giovanni fortsætter sin udvikling vil han blive en nøglespiller på Barcelonas hold om nogle år. Hans store talent har da også vakt interesse fra diverse europæiske topklubber, senest Chelsea og Manchester United. Mexicaneren afviser dog at være interesseret i et klubskifte så vi kan forhåbentlig se frem til store bedrifter i de næste mange år fra Barcelonas nummer 17.
Giovanni Dos Santos Født d. 11/5 1989 i Monterrey (Mexico) Højde: 174 cm Vægt: 77 kg Position: Angriber/Offensiv midtbane Styrker: God dribler, eksplosiv og har en god teknik. Svagheder: Er uerfaren og har tendens til at falde ud af kampene. Større titler: Vinder af U-17 VM med Mexico i 2005.
Joan Laporta. AF LUKAS SLOTH FOLTING. Det var et kriseramt Barca, Joan Laporta overtog i 2003. Klubben havde en kæmpestor gæld, og man havde ikke vundet en betydningsfuld titel siden 1999. Valget blev vundet med løfter om at hente blandt andre David Beckham til klubben, og man påbegyndte straks arbejdet med at hente ham. Men Joan Laporta og hans nye klubledelse fik en lang næse, da Beckham valgte at skifte til ærkerivalerne fra Real Madrid. Derefter valgte Joan Laporta og den daværende vicepræsident Sandro Rosell, at satse på en brasilianer, Ronaldinho. Det skulle vise sig at blive en af de helt store genistreger. Ronaldinho blev købt i skarp konkurrence med Real Madrid og Manchester United. Manchester Uniteds bud var faktisk højere end Barcas, men takket være Sandro Rosells gode brasilianske kontakter, valgte Ronaldinho at skifte til Blaugrana. Før kontrakten med Ronaldinho blev underskrevet, hentede Joan Laporta også en ny træner til klubben: Frank Rijkaard. Det siges, at Frank Rijkaard var imod købet af Ronaldinho, og ikke vidste hvad han skulle bruge brasilianeren til. Derfor blev købet gennemført uden Rijkaard´s samtykke.
Men sæsonen kom dog i gang, og det med Ronaldinho som den store stjerne. Han var en enmandshær, og en af ligaens bedste spillere. Men det var også noget af det eneste positive ved den sæsonstart. Spillet fungerede ikke, resultaterne var ikke tilfredsstillende og snart kom Joan Laporta under et voldsomt pres. De lovede stjener var ikke blevet signet, og det kørte ikke for klubben. Mange frustrerede fans krævede Rijkaards fyring. Og det blev ikke bedre, da man oven i købet tabte til Real Madrid på Camp Nou. Men Joan Laporta, gjorde noget, som man sjældent ser i fodbold, og i særdeleshed spansk fodbold. Han viste Rijkaard fuld tillid, på trods af de dårlige resultater. Han havde også andre problemer at se til. En gruppe fanatiske fans der kaldte sig ”De Gale Drenge”, havde i mange år fået gratis billetter af bestyrelsen, mod løfter om at de holdt sig i ro. Men den slags rørte ikke Laporta, og han stoppede straks med at give dem fribilletter. Det hørte han for, ved smædesange på Camp Nou, og trusler i form af graffiti på og udenfor hans hus. Det hele kulminerede, da Joan Laporta blev forsøgt overfaldet udenfor sit hjem. Derefter gad han ikke at finde sig i mere, for som han sagde efter episoden: ”Mig kan de være efter, men når de nærmer sig mit hjem, går de over stregen. De skal holde sig væk fra min familie”.
Sagen blev politianmeldt, og bøllerne fik karantæne fra Camp Nou. Men det var kun ét problem. Spillet kørte stadig ikke, og halvvejs i sæsonen lå man på en beskeden 12. plads i ligaen, og man var færdig i UEFA-cuppen. Klubbens fans blev mere og mere utålmodige, og Rijkaards tid i Barca syntes ovre. Men som tidligere støttede Laporta fuldt op om Rijkaard, og nægtede at fyre ham. Da det blev tid til vinter-transfervinduet, regnede mange med, at Laporta ville forstærke holdet med navnkundige stjernespillere. Men mange blev overrasket, da den eneste forstærkning man hentede, var den hollandske midtbaneslider Edgar Davids, der blev hentet på en halvårlig lejekontrakt fra Juventus. Fansene havde svært ved, at se hvad han skulle tilføre holdet. Men om det var Davids eller om det var noget andet, så kom Barca i gang igen. De spillede virkelig godt. De stormede fremad i tabellen, og tabte ikke en eneste kamp i forårssæsonen. Der kom også revanche for hjemmebanenederlaget mod Madrid, da man vandt 2-1 på Bernabeu. Via den fantastiske slutspurt, var man nu snublende tæt på mesterskabet, men en sejr til Valencia i sidste spillerunde betød, at man sluttede to point efter dem. Laporta og co. kunne se tilbage på en sæson, hvor man havde oplevet alt for tidligt exit i både UEFA cuppen og i Copa del Rey, men hvor det dårlige spil i ligaen blev væsentligt forbedret. Hen over sommeren blev der hentet en masse nye spillere, og det var prominente navne der blev signet. Ludovic Giuly fra Monaco og Deco fra Porto, der hver især havde ført sit hold til finalen i Champions League. Samuel Eto'o fra Mallorca og Henke Larsson fra Celtic, der begge havde bombet mål ind på stribe for deres klubber igennem flere sæsoner. Og med disse nye spillere lykkedes det for Barca at vinde La Liga i overlegen stil i 04/05. Mesterskabet var sikret tre spillerunder før tid, og Real Madrid blev rundbarberet på Camp Nou med 3-0. Men igen måtte man vinke tidligt farvel til såvel Copa del Rey som til Champions League. Det blev ikke bedre i Copa del Rey i 05/06, men igen vandt man ligaen tre runder før tid, og igen blev Real Madrid slået med 3-0, denne gang var det bare på Bernabeu. Men den største triumf var dog, da man den 17. maj kunne fejre sejren i Champions League efter en 2-1 sejr over Arsenal i finalen. Man havde gået imponerende igennem turneringen, uden at tabe én eneste kamp, og man slog både Chelsea og AC Milan på udebane. Desuden var det sæsonen hvor Leo Messi fik sit store gennembrud. Det var også i sommeren 2006, at der skulle være præsidentvalg i Barca. Der var godt nok kun gået tre af de fire år, en præsidentperiode varer, men det blev vedtaget, at Laporta’s første måned talte som et år. Der var længe diskussion, om den tidligere sportsdirektør, Sandro Rosell, ville stille op, men han valgte ikke at stille op. Så Laporta’s modstandere hed; Jordi Medina, Jaume Guixa og Francesc Liñán. Det så i forvejen ud til, at Laporta ville vinde, og det gjorde han så sikkert, at man ligeså godt kunne have droppet valget. Sidste sæson blev dog en skuffelse, da man ikke vandt nogle betydningsfulde titler, og det ser ikke meget bedre ud i denne sæson.
Joan Laporta har i sidste sæson indgået en historisk aftale med UNICEF. Det var ikke bare den første trøjesponsor Barca fik, det var også den første af sin slags i fodboldens verden. Den går ud på, at UNICEF's logo sidder på Barcas trøje uden at de skal betale, og samtidig donerer Barca cirka 20 millioner kr. årligt til UNICEF.
Desuden har ledelsen lige fremlagt planer om, at Camp Nou skal moderniseres. Det bliver en fantastisk og hypermoderne arena, med plads til omkring 106.000 tilskuere. Hvis man skal sige noget dårligt om Laporta, skal det nok være, at han nogle gange blander sig for meget i holdet. For eksempel i, om Ronaldinho skal spille eller ej. En sådan beslutning skal være trænerens opgave. Desuden mener mange, inklusiv den tidligere sportsdirektør Sandro Rosell, at Laporta er alt for magtglad, og nærmest har forvandlet Barca til et diktatur. Men man kan ikke komme uden om, at med Laporta har Barca forbedret sig, på banen, og især økonomisk, da man lige nu er verdens 3. rigeste fodboldklub. Og lad os håbe, at Barca og Laporta sammen vil fejre store triumfer i fremtiden. Blå bog, Joan Laporta. Fulde navn: Joan Laporta i Estruch. Født: d. 29/6 1962 i Barcelona. Gift Med: Constanza Echevarría. Sammen har de tre sønner. Uddannet: Er uddannet advokat, med eget firma: Laporta & Arbós. Vigtigste spillerkøb: Ronaldinho (2003) Deco, Eto'o (2004) Thierry Henry (2007)
La Masia – Den blårøde fremtid AF TORE HAMMING At den moderne fodboldverden må karakteriseres som en branche, hvor penge har en utrolig stor indflydelse, er ingen nyhed. Spillere bliver handlet for enorme summer og tilbudt store kontrakter. Denne udvikling vil givetvis fortsætte i fremtiden, da klubberne igennem store tv-aftaler og andre indtægter får flere penge mellem hænderne end tidligere. Og netop det faktum, at prisen på allerede etablerede stjerne og unge hot prospects er så høj, betyder, at begrebet talentudvikling bliver mere centralt i fodboldverdenen. Og her er Barca blandt de bedste. La Masia Stedet hvor Barca’s unge håbefulde talenter holder til er La Masia. Bygningen, som stammer fra 1700-tallet, er placeret lige ved siden af klubbens stadion, Camp Nou. Gennem årene har La Masia været benyttet til forskellige funktioner og det var først i 1970’erne, at klubbens daværende præsident besluttede, at La Masia skulle være forbeholdt de unge talenter. På La Masia er der plads til 60 drenge, som har forladt de hjemlige kår for at prøve løkken i FC Barcelona. Faciliteterne på La Masia er gode, drengene har computerrum og lignende, hvor de kan slappe af og tænke på andet end bare fodbold. Noget der er vigtigt for, at de unge talenter føler sig hjemme og får en tryg hverdag, muligvis langt væk hjemmefra. Dyre talenter Mange klubber rundt om i verden har indset, at det kan betale sig at satse på talentudviklingen. Men dette er ikke helt ligetil, da talenter skal findes i en meget ung alder. For selvom de unge ikke er afprøvet på allerhøjeste europæiske niveau, så er prisen på dem høj. De seneste år har man især set eksempler på dette ved købene af Theo Walcott, Kun Agüero, Alexandre Pato og senest Ever Banega. Det er spillere, som har vist deres talent i den engelske championship samt den brasilianske og argentinske liga og pga. deres præstationer her har fået store europæiske klubber til at betale uhyrlige summer for dem. Talenter skal altså fanges meget tidligt for ikke at være nødsaget til at skulle betale for meget for dem. Ordet talentudvikling har man i fodboldverdenen især associeret med hollandske Ajax og engelske Liverpool. Begge klubber har tradition for at skabe store talenter, som senere er gået ind på klubbernes bedste hold. I Ajax’s tilfælde har de grundet standarden af den hollandske liga været nødsaget til at sælge spillerne, når de blev tilstrækkeligt efterspurgte, hvorimod Liverpool nemmere kunne holde på deres. Alle husker vel Ajax’s hold, der i 1995 vandt Champions League, et hold
fyldt med unge talenter fra deres egen ungdomsafdeling, som senere var og er at finde i diverse europæiske topklubber. I Liverpool er symbolet Steven Gerrard selvfølgelig det mest oplagte og aktuelle eksempel. Men Liverpool og specielt Ajax er ikke de eneste storklubber med succes med talentudviklingen. Skønt Barca B rykkede ned sidste sæson, så har klubben stor succes med udviklingen af unge spillere, som går igennem ungdomsholdene for til sidst at rykke op på klubbens førstehold. Klubben har altid haft en god talentudvikling, men den er blomstret meget de seneste år. Som etablerede spillere på holdet, der alle har været en del af La Masia kan nævnes Puyol, Valdes, Xavi, Iniesta og Messi. De første tre er endda ægte katalanere og symbol på det Barca står for.
Den nye generation Der er altså allerede mange spillere på det nuværende Barca hold, som er gået igennem klubbens ungdomsafdeling og disse står hermed som glimrende rollemodeller for andre unge spillere i Barcelona og giver dem modet til at tro på en karriere på klubbens førstehold. Dog lykkedes det ikke klubben at holde på alle dennes talenter, oftest pga. reglerne for hvornår man må skrive kontrakt med spillere i Spanien. Engelske klubber har nemlig mulighed for at skrive kontrakt med spillere i en tidligere alder end tilfældet er for de spanske klubber. Dette har fået Barcelona talenterne Cesc, Pique, Fran Merida og Dani Pacheco til at forlade Blaugrana for at tilslutte sig henholdsvis Arsenal, Man United og Liverpool. Tre af de engelske big four klubber har altså, til Barca’s store fortrydelse, flittigt hentet fra La Masia.
Cecs
Pique
Fran Merida
Dani Pacheco
Dog har nogle af klubbens talenter vist stor loyalitet og er blevet i klubben. Senest er det talenterne Giovanni og Bojan der har nået hele vejen til førsteholdet, og grundet mange skader i sæsonen så endda opnået overraskende meget spilletid. Måske endda for meget. Begge har dog vist smagsprøver på deres talent. Giovanni især under pre-sæson, da han her blev topscorer for Barca. Bojan har på imponerende vis scoret 6 mål i sæsonen. Dette er flot med tanke på hans alder og at
han ofte er kommet sent ind i kampene. Presset på de to unge spillere har dog året igennem været for stort, og Rijkaard har haft svært ved at føre dem frem på samme stille måde, som tilfældet var med Messi. Han kunne nemlig konstant skifte med Giuly. Bojan og Giovanni har ikke haft denne mulighed sæsonen igennem og det er ikke et sundt pres for de to unge at være under. Dog har de begge vist stor modenhed og undertegnede er sikker på, at de begge går en stor fremtid i møde, selvom især Giovanni har gennemgået en svær periode med pifteri og salgsrygter. Udover de to omtalte himmelstormere, så har et andet Barca talent også opnået meget spilletid på førsteholdet. Dog ikke på Barca’s, men derimod hos franske Lyon. Midtbanetalentet, der sammenlignes med Xavi, er udlejet til den franske mesterklub og har spillet en del, især grundet skade til brasilianske Juninho. Crosas er endda blevet så glad for livet i det franske, at han seriøst overvejer at fortsætte i klubben. Barca B Klubben har de seneste sæsoner haft for vane at trække en spiller op fra B-holdet til førsteholdet. Derfor spekuleres der allerede nu i hvem næste potentielle stjerne bliver. B-holdet rykkede som sagt ned sidste sæson, men dette var hovedsagligt grundet den meget lave gennemsnitsalder på holdet. På nuværende tidspunkt ligger holdet da også til oprykning og mange spillere har udmærket sig. Især er at nævne israelske Gai Assulin, som først på sæsonen blev rykket op fra juvenil A til Barca B og siden hen har scoret 7 mål. Gai spiller venstrekant eller på den offensive del af den centrale midt, netop den rolle som Deco ofte har ligget på. Han har tidligere i sæsonen fået en Copa Catalunya kamp på førsteholdet og er netop blevet udtaget til sin første A-landsholdskamp for Israel i en alder af bare 16 år. Gai blev hentet til La Masia for 4 år siden og han er en spiller, som man forventer sig meget af. Derfor skrev man sidste år kontrakt med talentet og sikrede en Thiago Alcantara og Gai Assulin frikøbsklausul på 20 mill. euro. Der er mange klubber ude efter ham, men klubben gør alt hvad den kan, for at holde på ham. Om Gai næste år bliver indlemmet i førsteholdstruppen er dog tvivlsomt. Til denne tid vil han være lige så gammel som Bojan, da han blev indlemmet, men grundet de mange offensive spillere i truppen på nuværende tidspunkt og mange andre unge, som stadig behøver tid, så vil det nok være klogest at vente lidt. Dog forventer man at Deco ikke er at finde i klubben næste år, men her forventer man, at der hentes en mere erfaren erstatning, såsom Ribery, Diego, Modric eller Nasri. Og mon ikke Gai ville have godt af et år mere på klubbens B-hold, som forhåbentlig rykker en række op. En anden spiller fra B-holdet, som skal nævnes, er Marc Valiente. Han er født i 1987 og er dermed samme årgang som Messi. Valiente er central forsvarsspiller/defensiv midtbanespiller. Han er stor og boldsikker, og en spiller, som man i klubben forventer, kan blive en stor forsvarsspiller på førsteholdet på sigt. Han kunne være en god spiller at integrere på holdet næste år, da Thuram her forlader klubben. Der skal selvfølgelig hentes en ny og mere erfaren spiller også, men Valiente ville have godt af at komme ind i truppen og mærke atmosfæren og den øgede intensitet.
Ingen tvivl om at fremtiden lover utroligt godt for Barcelona og mange klubber kigger misundeligt til, mens klubben henter unge talenter op gennem rækkerne. Dette er både med til at forbedre klubbens sportslige- og økonomiske situation, da man ikke er så afhængig af at skulle købe store stjerner, hvis man selv kan producere dem. Her er de engelske klubber langt bagefter og italien nærmest ikke eksisterende. Real Madrid har tidligere haft en rigtig god talentudvikling, men denne er gået lidt i stå, da klubben har haft utrolig svært ved at integrere de unge spillere på førsteholdet. Spillere som Portillo, Soldado, De la Red og Granero forventede man sig alle meget af, men ingen af dem har spillet den store rolle på klubbens bedste hold. Dog har de to unge spillere, som spås stor karriere, nemlig David Moreno og Enzo Zidane (gæt selv hvem faderen er). Baggrunden for succes Succesen for den gode talentudvikling i klubben skyldes flere forskellige ting. Gode trænere og faciliteter samt scouts er en nødvendighed. Det er dog ikke det, som er det helt centrale i Barca’s succes inden for talentudvikling. Det er derimod klubbens helt determinerende filosofi omkring fodboldspillet. I Barcelona er der en forventning om, at klubben ikke bare leverer resultater, men også flot spil. Holdet skal have en offensiv indstilling, have bolden meget, så det kan være den bestemmende part og samtidig vise sprudlende spil. Det er store krav, som kræver en helt bestemt type spillere. Denne filosofi er også nødvendig at have med, når der tænkes talentudvikling, da det er herfra spillerne gerne skulle komme. En vigtig ting er, at samtlige hold i klubben spiller samme system som førsteholdet, så de bedst muligt kan tilvænne sig dette system. Da det er nødvendigt med utroligt boldsikre spillere på midtbanen, såsom Xavi og Iniesta, så er det nødvendigt at udvikle dette aspekt hos de unge spillere. Derfor er træning uden bold i Barcelona nærmest uhørt. Noget der ikke er set mange andre steder, især ikke uden for Spanien. Der er altså stor fokus på at udvikle de kompetencer hos de unge spillere, som man mener er nødvendige for at begå sig på førsteholdet og indgå i spilfilosofien, som præger klubben. Derfor ser man de unge spillere komme op og er skræddersyede til bestemte pladser, som tilfældet er med Xavi, Iniesta, Messi, Giovanni og Bojan. Et andet vigtigt aspekt er selvfølgelig også scoutingarbejdet, som klubben foretager. Der bliver set på rigtig mange spillere rundt omkring i verden og store fodboldskoler bliver afholdt for at finde de bedste unge talenter. Sådan fandt man blandt andet Iniesta i Albacete. Men spillerne bliver hele tiden opvejet mod de kriterier, som man i Barca anser som nødvendige og derfor er ikke al talent brugbart. Så selvom resultaterne ikke er helt optimale for tiden, så kan man glæde sig som Barca fan, for fremtiden ser særdeles blårød ud. Andre spillere, der skal holdes øje med: Juvenil A: Jonathan Dos Santos, Thiago Alcantara, Enric Vallés Juvenil B: Dennis Krol Cadete A: Cristian Ceballos Prieto, Oriol Rosel Cadete B: Rafael Alcántara, Armand Ella Ken Infantil A: Olivier Moussim, Gerard Deulofeu
De fortabte sønner AF JONAS SVENSSON
De sidste par år har der været en stor afgang af unge spillere fra Barcelonas ungdomsafdeling til andre storklubber. Dette har skabt stor vrede på Barcas direktionsgange men indtil videre ser trafikken ikke ud til at være slut. Denne artikel kigger nærmere på fænomenet. På UEFAs udvalgte hold for 2006 var der udtaget to spaniere. Den ene var Carles Puyol og den anden Cesc Fàbregas. Egentlig burde de være holdkammerater, men det er de ikke. Langtfra. Faktisk stod de i maj 2006 overfor hinanden på Stade de France som modstandere i Champions League finalen hvor Barcelona mødte Arsenal. Begge spillere er opfostret af Barcelonas ungdomsafdeling men de repræsenterer to vidt forskellige valg. Puyol er catalaner og har spillet i Barcelona hele sin karriere, hvor han fik sin debut på Barcas førstehold som 21 årig. Han er således blevet en ledestjerne i Barcelona som anfører og rollemodel for klubben på samme måde som en Steven Gerrard er det i Liverpool og Maldini i AC Milan. Disse koryfæer signalerer en loyalitet og klubfølelse som man desværre sjældent ser i fodboldverdenen nu om dage. Fàbregas er også catalaner men han spillede kun for Barcelonas ungdomshold indtil han som 16 årig blev lokket til Arsenal. Efter et års tilvænningsperiode fik han sit gennembrud bare 17 år gammel. Der er ingen tvivl om, at Fàbregas har udviklet sig til en ekstraordinær spiller og derfor skærer det helt sikkert også mange Barca-fans i hjertet, når de tænker på, at han rent faktisk kunne have spillet i den blå-røde trøje på Camp Nou. Samme følelse får man hver gang det lykkedes en engelsk storklub at lokke andre unge Barca spillere væk fra klubben.
De to modsætninger under en landsholdssamling
Tendensen med unge spillere der forlader Barcelona er langtfra et selvstændigt tilfælde, men noget der rammer stort set alle spanske klubber. En del af forklaringen skyldes de spanske transferregler der forbyder spanske klubber at skrive kontrakt med spillere under 18 år. Klubberne prøver, at løse problemet ved i stedet at skrive såkaldte ”pre-contracts” med spillerne. I praksis betyder dette ex., at Barca kan skrive en sådan kontrakt med en 16-årig, hvorefter klub og spiller forpligter sig til, at indgå en på forhånd forhandlet kontrakt på dennes 18-års fødselsdag. I England er det dog tilladt for klubberne at skrive kontrakt med spillere på 16 år hvilket selvsagt giver dem en stor fordel i forhold til spanske klubber. Så selvom spanske klubber prøver at tegne pre-contracts, er problemet blot, at spilleren nogle gange vælger at se stort på denne og alligevel skifter til en anden klub. Eksempler på dette er bl.a. Fàbregas og Mérida der begge havde lavet pre-contracts med Barca. I 2007 blev Mérida dømt til at betale Barca en kompensation på £2.23 mio. (ca. 23 mio. kr.) for at have brudt kontrakten, men i bliver det dog Arsenal der kommer til at betale. Ligeledes betalte de £700.000 (ca. 7,5 mio kr.) som kompensation for Fàbregas. Konklusionen må derfor være, at selvom klubberne har held til, at indgår pre-contrats med unge spillere er dette ikke en garanti for at de engelske klubber ikke snupper dem. I kølvandet på denne diskussion er det også nærliggende at stille følgende spørgsmål: Hvordan kan det være, at unge talenter vælger at forlade en storklub som Barcelona? Svaret kan måske findes ud fra en af følgende forklaringer: 1) Større penge lokker 2) Udsigten til spilletid kan være bedre i de engelske klubber. Mange engelske storklubber har desværre et større spillerbudget hvilket gør, at de har råd til at betale høje lønninger selv til meget unge spillere. Dertil kommer, at mange af de unge spillere også får sat mange griller i hovedet af deres agenter. Værd at bemærke er det eksempelvis at Fàbregas og Mérida begge benytter sig af samme agent (Joseba Díaz)! Dertil kommer også, at vejen til førsteholdsbold i Barcelona til tider kan se lang ud for de unge talenter. Mange har simpelthen ikke tålmodigheden til at vente på deres chance. I modsætning dertil er Arsene Wenger i Arsenal blevet kendt for at bruge meget unge spillere og hans førstehold i denne sæson har en gennemsnitsalder der ligger i starten af 20´erne. At de unge spillere er utålmodige, har Barca formentlig også haft dette i tankerne da man valgte at indlemme Dos Santos og Bojan i førsteholdstruppen i sommers.
Nogle af de vigtigste spillere der har forladt Barcelonas ungdomshold er følgende: Spiller Cesc Fàbregas Gerard Piqué Franck Songo'o Fran Mérida Dani Pacheco
Klub Arsenal Manchester United Portsmouth Arsenal Liverpool
Årstal 2003 2004 2005 2007 2007
Cesc Fàbregas (midtbane): Nærmere præsentation er vist overflødig da Cesc er blevet en verdensklassespiller. Er trods en meget ung alder allerede en meget bærende kraft hos Arsenal.
Gerard Piqué (centerforsvarer): Piqué skiftede i en ung alder til Man Utd hvor han startede på reserveholdet på trods af at han allerede fik sin debut i en alder af blot 17 år i en pokalkamp mod Crewe. I sæsonen 2006/2007 blev han udlejet til Real Zaragoza hvor han opnåede 17 førsteholdskampe. I denne periode gjorde han sig bemærket som en stærk og robust centerforsvarer og han var på rygtebasis et emne i Barcelona. Barca endte dog som bekendt med at købe Milito i stedet, og om der var hold i rygterne er nok tvivlsomt. I denne sæson er Piqué tilknyttet Uniteds førsteholdstrup uden dog at være slået igennem for alvor. Siden 2004 er han således blot blevet noteret for 20 førsteholdskampe. Piqué nåede aldrig at få debut på Barcas førstehold.
Franck Songo'o (wing/angriber): Songo’o skiftede til Portsmouth som 17-årig uden at opnå debut på Barcas førstehold. Siden sin ankomst til det engelske er han blevet lånt ud i hver sæson til en ny klub. Bl.a. til mindre hold som Bournemouth, Preston North End og pt. er han udlejet til Sheffield Wednesday. Indtil videre har han således kun opnået beskedne 26 kampe fordelt på de forskellige klubber han har repræsenteret. Dette på trods af at der er tale om klubber i den engelske anden og tredje bedste række. Man kan derfor næppe sige, at Songo’o endnu har slået igennem.
Fran Mérida (wing/midtbanespiller): Fran er blevet spået som et meget stort talent og reaktionerne var derfor også meget stærke da han valgte at flytte til Arsenal. Han har fået debut for Arsenal i nogle pokal-kampe, men mangler stadig sin debut i ligaen. Han har dog markeret sig på Arsenals reservehold med nogle meget flotte præstationer. I 2008 flyttede han til Real Sociedad (2 divison) på en låneaftale for resten af sæsonen for at han kunne udvikle sig endnu mere. Han returnerer dog til Arsenal efter sommerferien hvor han formentlig vil indgå i førsteholdstruppen. Da Fran stadig kun er 18 år, er det for tidligt at vurdere hvorvidt han er slået igennem eller ej. Som sagt forventes han dog at gå en stor fremtid i møde.
Dani Pacheco (angriber): Pacheco regnes for et af Spaniens største angrebstalenter i sin årgang og han valgte således at skifte til Liverpool i sommeren 2007. Han har markeret sig stærkt på Liverpools reservehold, men har endnu sin førsteholdsdebut til gode. Med sine kun 17 år er det endnu for tidligt at vurdere om han kommer til at slå igennem. Konklusionen på dette må være, at denne trafik fra Barcas talentskole til de engelske klubber er uholdbar. Det er meget ærgerligt at Barca ikke kan høste frugten af ungdomsarbejdet og at de engelske klubber således blot plukker de bedste talenter efter behag. I ledelsen er man også forbitret over dette og ex. har Txiki, den tekniske direktør, været ude med bombastiske udmeldinger om, at en spiller som Fàbregas ikke ville have mulighed for at vende tilbage til klubben så længe han og Laporta var en del af ledelsen. Ledelsen ønsker altså også på den måde at signalere, at loyalitet er meget vigtigt i klubben og at man ser alvorligt på problematikken. Lovende stortalenter som Iago og Assulin rygtes allerede nu på vej til engelske klubber men om de vælger at rejse er indtil videre uvist. Det er dog klart, at klubber som specielt Arsenal, Man Utd. og Chelsea holder et særdeles vågent øje med hvad der rører på sig i de unge årgange. Og så længe de spanske transferregler er som de nu engang er, kan man i Barca kun håbe på at spillernes klubloyalitet vil få dem til at blive. Spillere som Messi, Dos Santos og Bojan har i hvert fald vist sig at dette kan lade sig gøre. Måske de bliver den nye Puyol?
Kilder: http://sport.setanta.com/ http://en.wikipedia.org/ http://www.liverpoolfc.tv/ http://www.arsenal.com/
Majbritt: Valdes var lækrest.
(Majbritts idol er Iniesta)
Interviewer: LASSE ANDREASEN Interview med Majbritt Hvad faldt du først for ved Barcelona? Valdes (griner). Det var ham der var skyld i at jeg blev Barca-fan. Ej, det var deres spillestil. Det at de kørte bolden rundt i egne rækker i lang tid, og så lige pludselig satte én spiller bare fart på, og på den måde kunne der ske alt. Det, og så at deres spil er så uforudsigeligt. Hvad var din første tanke, da du så Barca spille for første gang? Øhm… Første gang jeg så Barca spille vidste jeg ikke så meget om fodbold, og det var egentlig en tilfældighed at det var Barca jeg holdte med. Men en hver der har set Barca spille må være imponeret over det overblik spillerne har, og den forståelse de har for hinanden. Rent spillemæssigt hvad er det så, du så godt kan lide ved deres Barca, i forhold til andre hold? Jamen det er jo det med deres overblik og spilforståelse. Og de kan spille bolden rundt i flere minutter uden der sker noget, og når Messi, Iniesta, Xavi eller Ronaldinho så får bolden sætter de bare lige pludselig fart på. Det er en fornøjelse at sidde og se på. Hvilke spillere prøver, du at efterligne på banen? (smiler) Jeg tror ikke at jeg prøver at efterligne én bestemt spiller, men det er da klart at jeg har lært meget af at se Barca spille. Og jeg har nok også i baghovedet nogle billeder af hvad de professionelle spillere gør i bestemte situationer. Men nu hvor jeg er forsvarsspiller ville jeg da godt kunne spille som Puyol eller Milito. Hvilket årstal blev du fan af dem, og hvad faldt du for ved klubben? Hmm… Jeg kan ikke huske hvilket årstal det var, men det må have været 3-4 år siden. Mig og en veninde tændte for fjernsynet og så tilfældigvis at der var en fodboldkamp. Det var Barca og Milan der spillede, men vi vidste ikke hvem vi skulle holde med. Så så man et billede af begge holds målmænd, og vi syntes at Valdes så bedst ud, så vi valgte at holde med Barca. Efter den kamp begyndte vi at se flere af Barcas kampe sammen og før jeg vidste af det var jeg kæmpe Barca-fan. Og nu kan jeg ikke undvære at se Barcas kampe.
Hvilken ting kan du, bedst lide ved klubben? Det jeg bedst kan lide er vel at Barca er "mere end en klub". Udover at være et af de bedste fodboldhold i verden, støtter de samtidig UNICEF. Og på den måde er de et godt forbillede for andre store klubber, og deres fans. Hvad synes du om at Barca, har verdens største talent skole ‘La masia’? Det er vildt fedt. Uden ungdomsafdelinger som Barcas ville spansk (og engelsk) fodbold ikke være det samme. Og Barcas førstehold er jo et fantastisk bevis på at det er vigtigt netop at have talentskoler som La Masia. Hvad ville Barca være uden spillerne fra La Masia? Drømmer du om engang selv, at komme til at spille for Barca? (griner) Efter som jeg er en pige tvivler jeg på at jeg får muligheden. Men jeg håber da på at de store klubber som Barca engang vil få talentskoler og hold for piger. Men der går nok mange år endnu. Største triumf du har set Barca præstere? Champions League finalen 2006! Uden tvivl. Det var måske ikke deres bedste kamp, men intet slår at vinde CL. Så skulle det da lige være at slå Real Madrid 5-0. Hvilken Barca-kamp var du mest sur/ked af det, efter at have set? Da Barca mistede mesterskabet sidste år. Og kampen mod Real Madrid den 23. december 2007. Det er sådan nogen kampe jeg stadig bliver sur af at tænke tilbage på.
Hvis du fik tilbuddet om at komme til La Masia, ville du så få lov og ville du selv tage springet? Som sagt, den chance får jeg ikke når jeg er en pige. Men hvis vi nu leger at det kunne lade sig gøre. Mine forældre ved hvor stor en fan jeg er af Barca, så de ville aldrig nægte mig at tage af sted. Men de ville da råde mig til at tænke en ekstra gang over det. Men jeg ville aldrig have et problem med at tage af sted.
Har du været nede, og se en Barca-kamp, eller skal du engang? Jeg har ikke været det endnu, men jeg skal helt sikkert engang. Jeg skulle have været til Barcelona til sommer med mit fodboldhold, men det blev ikke til noget. Så nu håber jeg bare at jeg snart får chancen igen. Og jeg tilmelder mig da også alle konkurrencer jeg finder hvor man kan vinde en tur til Barcelona.
Til sidst hvem synes du så er Barcas hjerte? Eller er det hele ‘flokken’ tilsammen, der gør at netop denne klub, er noget helt specielt? Det var lidt sværere. Det er ikke hele flokken. Men der er mange spillere der er gode billeder på hvad klubben står for. Puyol, Valdes, Iniesta, Xavi. Spillere der har spillet i Barca altid og er fra Barcas egen ungdomsafdeling vil altid betyde noget specielt for klubbens tilhængere. Men også Ronaldinho som har givet klubben så meget, og Messi der stadig har så meget at give, er dem man tænker på når man hører ordet ”Barca”.
Aske Hammar: ‘De fantastiske fire’ er helt specielle.
(Aske viser sit trick med et saksespark)
Interviewer: LASSE ANDREASEN Interview med Aske Hammar
Hvad faldt du først for ved Barcelona? Det første jeg faldt for var Ronaldinho, jeg så ham spille, og så købte de Messi som er lige så sej, og så begyndte jeg at finde mere ud af selve holdet.
Hvad var din første tanke, da du så Barca spille for første gang? Den første tanke jeg havde, var fuck de spiller den godt rundt. Det er også en af grundene til at jeg så godt kan lide dem.
Hvilke spillere prøver, du at efterligne på banen? Jeg prøver at efterligne Carles Puyol, han er en helt vildt sej forsvarsspiller, kan godt lide dem måde han ofre sig for bolden hele tiden.
Hvilket årstal blev du fan af dem, og hvad faldt du for ved klubben? Jeg blev i 2006-2007 tror jeg sådan ca. og som sagt jeg er vild med den måde de spiller den rundt på, det er fedt og se på, og de skuffer næsten aldrig, fordi de hele tiden får skabt så mange chancer!
Hvilken ting kan du, bedst lide ved klubben? Hvilken ting? Hm der er mange ting jeg godt kan lide men en af de ting jeg bedst kan lide er nok, at de satser så meget på talenter.
Hvad synes du om at Barca, har verdens største talentskole ‘La Masia’? Jeg synes det er så fedt, elsker at se talenter udvikle sig.
Drømmer du om engang selv, at komme til at spille for Barca? Selvfølgelig drømmer jeg om det, men hvis jeg tænker ti år frem kan jeg næsten ikke forestille mig selv i en Barcatrøje.
Største triumf du har set Barca præstere? Syntes Champions League 2005/06 fordi de spillede hele turneringen så overbevisende og at det var så fortjent da de vandt, selv i finalen var de storfavoritter.
Hvis du fik tilbuddet om at komme til La Masia, ville du så få lov og ville du selv tage springet? Ja det ville jeg gerne prøve… det ville være en chance jeg aldrig ville få igen…
Har du været nede, og se en Barca kamp, eller skal du engang? Nej det har jeg ikke, men håber jeg får gjort det når jeg bliver ældre.
Til sidst hvem synes du så er Barcas hjerte? Eller er det hele ‘flokken’ tilsammen, der gør at netop denne klub, er noget helt specielt? Jeg synes at det er deres angreb med de fire fantastiske, der gør klubben helt speciel!
KLUMMEN: Rutsjebane? AF MARTIN SCHLANDER For mig har de sidste måneder været en lektion i, hvor kort afstanden mellem succes og fiasko er i topfodbold - for såvel hold, som trænere som for enkelte spillere. Det ene øjeblik er du ovenpå og virker usårlig, få uger senere bliver du hånet og latterliggjort. I starten af året så det sort ud for Barça. Man var langt efter Madrid. Spillet fungerede ikke og indstillingen var også diskutabel. Madrid kværnede derudaf og slog samtidig alle mulige pointrekorder. Mange anså mesterskabet for afgjort og havde travlt med at hylde Madrid-spillerne og Schuster. Samtidig svirrede det med rygter om afløsere til Frank Rijkaard. Det skulle dog alt sammen ændre sig hurtigt. Barças spil fungerede stadig ikke, som man drømmer om, men spillerne udviste nu koncentration, vilje og målbevidsthed og hev sejrene hjem. Pludselig begyndte det at gå op for folk at Barça stadig i høj grad var i live i tre turneringer, med realistiske muligheder for at vinde dem alle. Rygterne om Rijkaards afløsere forstummede for en stund og Laporta udtalte at Rijkaard kunne blive i klubben, så længe han selv ønskede. Samtidig løb Madrid ind i problemer, skader hos Pepe, Robinho og Van Nistelrooy udstillede at succesen hvilede på et spinkelt grundlag, pludselig var Madrid ude af pokalturnering og Champions League og mesterskabet virkede ikke længere som en formsag, faktisk virkede det nu usandsynligt at Madrid ville kunne holde Barça bag sig.
Igen skulle spådommene gøres til skamme. Barça tabte til Atletico og Villarreal og spillede uafgjort mod Almeria og returkampen i pokalen mod et desperat Valencia-hold ser ud til at kunne blive vanskelig (den er endnu ikke spillet i skrivende stund). Rygterne om Rijkaards afløsere er igen taget til. Blandt de nævnte emner er blandt andet Michael Laudrup, som meget apropos dagens tema, selv var tæt på fyring tidligere på sæsonen, men tingene vendte, nu er han en af de mest eftertragtede trænere i Spanien. Madrid fik lidt stabilitet og kreativitet igen da Robinho og Pepe vendte tilbage og Madrid fik pointene i hus med knebne sejre. Så nu ser mesterskabet igen ud til ligge sikkert til Madrids højreben, men hvem tør spå om, det også ser sådan ud om to-tre uger?
I hele dette forløb er der også nogle interessante personlige op- og nedture. Xavi havde længe ikke spillet imponerende til sidst kulminerede formnedgangen med en tur på bænken, han svarede dog igen med en række gode kampe, og en scoringsstime man ikke har set lige fra hans side tidligere - en stime som også talte flere vigtige mål. Madrids Pepe, der tidligere på sæsonen blev stemplet som et af sommerens største fejlkøb, har efterhånden etableret sig som en krumtap på deres hold. Moralen er selvfølgelig at man aldrig skal være skråsikker eller drage forhastede konklusioner i topfodbold - alting kan vende på, hvad der føles som, et splitsekund. En sommerfugl der basker med vingerne i Kina, kan udløse en orkan i USA, for at sige det populært. Det betyder også, at man ikke skal udelukke at Ronaldinho kan vende tilbage til sit gamle jeg - selvom det unægteligt snart er svært at tro på.
Min tur til Camp Nou AF MADS JUNGGREN
Jeg brugte i år min påskeferie sammen med min familie i Barcelona. Naturligvis skulle denne ekspedition til syden krydres med et besøg på Europas største stadion – Camp Nou. Vi fløj fra Billund lufthavn og landede i byen Girona som ligger med en afstand på 90 km til Barcelona. Inden vi tog af sted havde vi allerede booket billetter til kampen mellem Barca og Valladolid, samt billetter til museum og rundvisning m.m. Barca melodien ”Himne del Barca” runger tungt over stadion og spillerne fra FC Barcelona løber ind til kæmpe applaus. Stemningen er på kogepunktet inden kampens dommer fløjter begivenhederne i gang. Barcelona sætter sig hurtigt på kampen og dette leder også i 23. minut til den første scoring som efter fremragende oplæg fra troldmanden Bojan bliver sat ind af Eto’o.
Det var utrolig sjovt at se hvordan hele stadionet eksploderede efter scoringen. På Camp Nou har man et utroligt kræsent publikum og der bliver ikke klappet for enhver dribling eller afslutning. Man vil se mål, for det er man vænnet til på disse egne. Derfor var det vildt at se hvordan et mål virkelig fik sat gang i publikum og tændte dem, men allerede 5 min efter var der pist stille på Camp Nou. Jeg vil ikke bruge mere tid på at fortælle om hvordan kampen
forløb, andet end at vores hold kom tilbage efter en Valladolid scoring på straffespark. Comebacket blev båret frem af en særdeles velspillende Bojan. I stedet vil jeg fokusere på det som i som læsere ikke ved. Nemlig hvordan hele atmosfæren omkring stadion og byen er. Mit første punkt er naturligvis området omkring stadion. Det ligger i gå afstand til metrostationen Maria Kristina i det nordlige Barcelona. Altså ikke uden for byen som mange andre stadions i Europa. Når man kommer ned til selve området omkring Camp Nou ser stadionet overraskende lille ud. Det er virkelig først når man kommer ind og stå nede ved banen at man ser at hovsa, det her var da vidst Europas største fodboldkulisse! Stadionområdet huser foruden Camp Nou fodboldakademiet La Masia. La Masia er en gammel, men meget flot bygning. Der er naturligvis aflåste porte derind til, men man kan sagtens danne sig et indtryk af hvordan det er for talenterne som Bojan, Giovani, Messi, Assulin at bo der. Eller at have boet der.
Her står jeg foran La Masia La Masia er ikke det eneste der ligger i området omkring Camp Nou. Også den enorme FC Barcelona fan store er placeret her og er en stor attraktion for turister. Den er i 2 etager og har alt hvad hjertet kunne begære. Jeg købte her den lyseblå træningstrøje samt spilleshorts. Også et flag til vægen blev der forresten investeret i. Kommer man til Camp Nou er et besøg i butikken helt klart et must. Træningen i vores hjerteklub FC Barcelona foregår som oftest ved siden af La Masia. Det er en simpel kunstgræsbane og det virker helt forkert når man kommer derned og forventer et kæmpe anlæg med ingen adgang. Her i Barcelona føler man virkelig ikke nogen form for arrogance når man ankommer. Man kan overvære spillerne træne og komme så tæt på at man næsten kan lugte sveden pible ned af panden på den lidt ældre herre Thuram.
Det er en stor oplevelse at overvære træningen og skal helt klart prøves når man er i Barcelona.
Det her er ikke engang det tætteste man kan komme, så prøv at overvær en træning! Nu er vi mennesker indrettet så besværligt at vi skal spise ofte 4-5 gange om dagen. Derfor er maden omkring stadionområdet også noget jeg vil dække i min dybdegående analyse. Maden er ganske enkelt elendig medmindre man holder sig til pommes frites. Det vil jeg klart anbefale. Så er i også advaret omkring dette. Når men altså hvis jeg skal kort konkludere på min tur til Barcelona og Camp Nou har den været en kæmpe oplevelse. Jeg har fået et helt andet indtryk af klubben end jeg gik rundt med i forvejen. Klubben er virkelig Mes Que un club – mere end en klub. Det er en hel familie føler man. De er virkelig nede på jorden og ingen arrogance hos vores venner. Man kommer virkelig tæt på og lugter professionalismens dunst.
Hvis der er nogen der efter at læse denne artikel er blevet interesseret i en fodboldtur sydpå, kan jeg oplyse om at jeg er i gang med at stable noget på benene. Det bliver dog nok først til næste sæson. CULES vil holde jer orienteret om det.
Her er en af de nogle billeder, som jeg har fotografet p책 Camp Nou.
Partner
Besøg BARCA.DK og du får en hel masse viden og inspiration om Barcas 107 års lang historie i medgang og modgang. Og du bliver klogere efter du har besøgt BARCA.DK. BARCA.DK tilbyder også en masse artikler om daværende og nuværende spilleres historie samt mange spændende og gode interviewe med spillere og trænere, som ejeren af BARCA.DK, John B. Jensen, selv har oversat.
FRIVILLIG SKRIBENTER SØGES Har du en lille sportsjournalist i maven og har lyst at være frivillig skribent på det nystiftet ”CULES”? Da jeg på CULES er en kaptajn og jeg søger en ny frivillig besætning på skibet, der kan føre os ud på nye vande.
Du kan opfylde: • • • • • •
Du følger med Barca i tykt og tyndt Du kan lide at skrive en artikel på minimum en A4 side Du kan skrive dansk Du vil bruge noget af din fritid på at skrive om Barca Du har gode ideer om hvad du vil skrive Emner må gerne dreje sig alt om himlen og jorden, bare det skal handle om Barca.
Hvis ovenstående har fanget din interesse, hvorfor så vente? Skriv gerne til mig på mail:
cules(snabel-a)cules.dk