cules15 by Palle Madsen

CULES

E-MAGASINET FOR CULES NR. 15 – AUGUST 2010. Forside Indhold Intro Barca Buzz Boganmeldelse fra medier: Barca – Historien om FC Barcelona Mourinho vs. Barça Mail-interview med Thomas Andersen Barca-tattoo Stemmingsrapport på The Golden Lion Pub Nike bag facaden Målmandstræner bag kulissen i Barcelona Lionel Messis hjemmeside Mere end en klub- Mere end ’bare’ fodbold Mailinterview med Lebo Akatio Barca fashio Fansenes betydning Ydmyghed, en Barca-fortælling Præsidentvalg i Barcelona Adiós Messi, adeus Alves, og spansk drama El Triplete- Oplevet af dansk cules i Barcelona Manden bag myten Telefon-Interview med Ronnie Ekelund Mailinterview med Nikola Saric Mailinterview med Christian Eriksen Mailinterview med Torben Aakjær Fire FC Barcelona-talenter hædres i Fútbol Draft 2010 Cool grafisk design 09/10 Mail-interview med Thomas Ladegaard I omklædningsrum efter kampen. Den nye Barça præsident FB-interview med Lars Knudsen FB-interview med Mikkel Vallentin FB-interview med Peter Hansen FB-interview med Steffen Jensen Vindere er fundet til CULES’ konkurrence om bogen ”BARCA”! Nej til tyrefægtning: Catalonien skriver historie Klummen: Palle alene i verden Partner

Kære CULES-læsere, I har måske lagt mærke til at CULES ikke længere har et nyhedsbrev? Det er en RSS feed-funktion som man kan abonnere over Google Reader, Microsoft Outlook, Hotmail m.m. RSS feed ikon ligger på højre blok ved siden af Facebook ikon på CULES’ hjemmeside. Mere om RSS på: http://da.wikipedia.org/wiki/Rss CULES har oprettet en side på Facebook.com, som alle kan blive fan af, og så kan man skrive om Barca. Adresse: http://www.facebook.com/pages/CULES-Etelektronisk-magasin-for-BarsaFans/113439608676288 Her på CULES kommer der utrolige, mange rigtige spændende artikler og interviews bl.a. med Ronnie Ekelund, HSV-scout og Ajax-komet Christian Eriksen, Portræt af Michael Laudrup, Barca-tattoo, Facebook-interview og med meget mere. CULES skylder et kæmpestort tak til folk der bidrager artikler til CULES nr. 15: Nikolaj Låge Petersen, Jose Maria Barnils, Martin Schlander, Rene Meyer, Ole W. Nielsen, Michael Andersen, Kasper Brinck Kristensen, Mikkel Iversen og Diana Coromines i Calders og Henrik Andersen.

Det er skrevet i dette nummer:

Catalonierne var forbudt at bruge deres eget sprog, men det blev efterhånden normalt blandt overklassen og intellektuelle, at bruge sproget når man diskuterede kunst, politik eller filosofi. Af Kasper Brinck Kristensen til artiklen om Mere end en klub- Mere end ’bare’ fodbold Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive en artikel for Cules, var det med lidt ærefrygt. For nok er jeg en stor fan af FC Barcelona og ved en del om klubben, dens historie, spillere, træner og ledelse, men efter nogle år på forskellige Barca-fora, stiller jeg mig ydmyg overfor andre fans viden om klubben og fodbold generelt. Af Rene Meyer til artiklen om Ydmyghed, en Barca fortælling

Også en stor tak herfra til Morten Schwartz, Christian Eriksen, Nikola Saric, Christian Eriksen, Torben Aakjær, Thomas Andersen, Ronnie Ekelund, Lebo Akatio, Lars Knudsen, Mikkel Vallentin, Peter Hansen, Steffen Jensen og Thomas Ladegaard, der deltog i CULES’ interviewet, hvor de blev krydsforhørt om deres kærlighed til Barca. Og ikke mindst et tak til Ole Frank Nielsen for klummen ”Palle alene i verden”.

God læselyst! Palle Madsen, ejeren af magasin CULES

BARÇA BUZZ Nyhederne og rygterne

Lebo Akatio fra København vandt konkurrence LFP kårede Messi til årets Pichichi, Valdés til årets Zamora og Guardiola til årets træner Real og Barca jagter hinandens talenter Hjemmesiden faraoni.com/bfvecc har optællet efter tusindvis stemmer fra brugere på youtube.com og den fleste stemmer gik til Lebo Akatio. CULES har interviewet ham i dette nummer. Barcelona snyder Real for kæmpetalent

FC Barcelona har nemlig sikret sig en ny sejr over Real Madrid ved at hente den 16-årige John Ramirez Neeskens fra den catalanske klub, C.F. Damm, for næsen af Real Madrid. Den unge midtbanespiller er søn af den tidligere Barcelona-spiller Johan Neeskens og vurderes som et kæmpetalent i Spanien. Kilde: indkast.dk

Real Madrid og FC Barcelona har hver udset sig et talent hos ærkerivalerne, som de gerne vil hente. Ifølge Marca har Real Madrid set sig glade for Barcelonas 19-årige forsvarsspiller Marc Bartra, der måler 1,84 meter og både kan spille højre back og i det centrale forsvar. Men mens Real Madrid har fået øjnene op for et Barca-forsvarstalent, har Barcelonas talentspejdere fået øje på Real Madrids wingtalent Pablo Sarabia, der er anset som et af de største spanske talenter i nyere tid. Kilde: indkast.dk Sådan ser deres hverdagsprogram på La Masia

CULES blev omtalt i en blog

Tak til Diana Coromines i Calders for at give magasin CULES et godt omtalt i hendes blog catalanskpige.blogspot.com. Peter Hill-Wood om FC Barcelonas politik

Hver morgen kører drenge med bussen til den bedste lokale skole i Catalonien. De vender tilbage kl. 14:00 til frokost og får en siesta. De gør klar til fodboldtræning fra 17:00 til 18:30, derefter lektier med private undervisere, som er klar til at hjælpe dem. De gør deres hjemmearbejde i et rummeligt bibliotek og have et spillerum med bordfodbold, pool og Playstations. Efter aftensmad er der en kort tid til at slappe af og gør klar til næste dag.

Formand for FC Arsenal, Peter Hill-Wood, om FC Barcelonas politik, omkring at gå til pressen med budskabet om at købe spilleren gennem medierne: Det er en meget sjov måde at drive forretning på, udtaler han til goal.com Kilde: arsenal.dk

Om weekend spiller de kampe. Kilde: http://www.dailymail.co.uk/home/moslive/artic le-1265747/Inside-FC-Barcelonas-footballacademy-churning-future-Messis--free.html

Al den skønhed og perfektion

Jeg er nok selv for stor en stodder til rigtig at kunne føle mig som en del af den store, stolte institution. Al den skønhed og perfektion. Det er næsten for meget af det gode. Jeg er jo for helvede bare et menneske. Jeg har brækket mig i for mange parcelhushaver, vasket for mange uldtrøjer ved 60 grader, og haft gylpen åben på for mange skolefotos til sådan et hundrede procent at tilhøre disse rendyrket godes rækker. Sådan skriver han om Barça. Kilde: blog.bold.dk/sygogmunter Zlatans private bilsamling

Velkommen, Sandro Rosell!

Han bliver præsident nr. 39 for FC Barcelonas historie. Rosell har meldt ud at han sælger sit firma, Bonus Sports Marketing (BSM), hvis han bliver valget. Så skal han holde sit ord og sælger hans firma eller vil skandaler rulle på hans hovedet, hvis han ikke holde ordet. Præsidentkanditater kritiser Rosells lobbyarbejde for hans firma BSM, fordi de mener at det er noget gære angående BSMs skumle forbindelser med Brasiliens fodboldforbund, ASPIRE Academy fra Qatar, brasilianske skattevæsnet og NIKE m.m. Trods anklager er Rosell en rent slugestemmer til forhold hans konkurrenter. Han får 35.021 stemmer fra Barca-medlemmer, og det svarer til 61,35%. Rosells slogan under præsidentvalget: 'We’re all Barça'. Rosell slår Laportas rekord for antal af stemmer. Laporta fik 27,138 stemmer i 2003. Tre andre præsidentkanditater: Agustí Benedito med 8.044 stemmer (14,09%), Marc Ingla med 7.014 stemmer (12,29%) Jaume Ferrer med 6.168 stemmer (10,80%).

Zlatan har en passion som os, at han samler på de dyre biler som på billedet. Den er en Ferrari Enzo, som koste 700.000 euro og er kun 400 stk fremstillet rundt i verden. Denne monster har 660 hestekræfter, som kan nå 350/400 kilometer i timen. Kilde: sportmediaset.mediaset.it Sådan laver man Barca-logo på græsplænen

FC Barcelona med en ny sponsor Det er blevet offentliggøres at FC Barcelona og medicinvirksomhed Herbalife indgår en samarbejde. Det bliver sådan at FC Barcelona har forpligtet at bære logo fra virksomhed på FCBtrøjens ærme under klubbens tour i Asien og USA.

10 måneders arbejde bærer frugt

Den eftertragt bog om Barca

I dag (14 juni, red) har FC Barcelona — efter ti måneder — accepteret CULES’ samarbejdspartner, BLAUGRANA.NO, deres ansøgning om at stifte en officielle supporterklub i Norge. BLAUGRANA.NO er tidligt kendt som FCBARCELONA.NO. Grundet til navneændring er at FC Barcelona har utrolig nok nægtet dem at bruge"FCBARCELONA.NO", og de leder derfor efter et nyt navn. Det bliver Blaugrana.no. Barca-huen på toppen

Stig Tøfting under chatten for BT, blev spurgt af en læser: Hvis du selv kunne vælge, hvilken klub ville du så spille i? Tøfting svarede: FC Barcelona. Kilde: bt.dk/nyheder/laes-chatten-med-stigtoefting-fra-1.-juni Daniel Alves’ privat trøjsamling

Bogen er skrevet både på spansk, catalansk og engelsk. Nedstående er en lille beskrivelse om bogen. BARÇA. OUR BEST YEAR EVER A collection of magic moments from the best year in the Club’s history, featuring unpublished photos of the Barça players An idea of the Barça players

Alves beholder kun de t-shirt han har brugt, når det gælder de vigtigste kampe i hans karriere. På billede kan man se at han har foldet de t-shirt pænt sammen under glasskabet ved en sportscenter i Brasilien. Daniel samler også på de små pokaler som han har vundet i alle turneringer.

Han har intet skjult for at han kan lide de bling bling-tinge f.eks. hans fede ur. Du kan læse meget mere om ham og hans interesse til musik m.m. her: http://community.livejournal.com/ontd_football/2 234301.html#cutid1

Barça. Our best year ever is a wonderful book that brings back the memories of magical nights in Rome (the Champions League), Valencia (the Spanish Cup), Madrid (the 2-6 defeat of Real in the Bernabéu), Stamford Bridge and the treble celebration. Photos from inside the changing rooms, with never-seen-before photos of Guardiola’s treble-winning heroes. The players offer the fans this personal album with the very best images of a dream year. Players, coaches and others have ceded the profits and image rights to the XICS centres (International Network of Charitable Centres) which the FC Barcelona Foundation has set up around the world. They provide schooling, health care, psychosocial support and access to sport and leisure for underprivileged children. Bogen kan De købe på: http://www.angleeditorial.com/libro.asp?codart=E CAT031

Boganmeldelse fra medier: Barca – Historien om FC Barcelona

Ekstra Bladet 10. juni 2010, 1. sektion, side 39 Jesper Gaarskjær: Barca – Historien om FC Barcelona Gaarskjær har tidligere skrevet dedikerede bøger om Manchester United og Liverpool. I denne bog opruller forfatteren den fascinerende historie om 'de store følelsers klub' -FC Barcelona -fra det begyndte med gadebold i 1899, til det kulminerede i 2009 under træner Pep Guardiola, hvor klubben vandt 'The Treble'. Undervejs skildres den sprængfarlige cocktail mellem politik og fodbold, ligesom der tegnes fine portrætter af holdets største stjerner fra Maradona til Laudrup.

Politiken.dk Barca og Liverpool-fortællinger tages ikke alvorligt Af Simon Lund. 2 stjerner af 6 stjerner. Hvis det skal give mening, at man udgiver bøger om fodbold, skal de helst føje noget andet til spillet end sportsjournalistikkens daglige flugt gennem resultater og kampreferater. Sidstnævnte er en genre for sig af skarpe skildringer, sære sprogblomster og høj puls, der ikke nødvendigvis tager sig tiden til at kigge efter kulturelle perspektiver eller løfte mytestenen for at kigge på det myldrende liv nedenunder. Politik, tragedier og succes Det forsømmer Jesper Gaarskjær i forskellig grad med sine bøger om henholdsvis FC Barcelona og Liverpool FC.

Han holder sig til statistikerne. Tal og tider bliver sat på ord og krydret let med velkendte anekdoter, mytologi og citater. Det hele bundet op på en kronologisk snor, der ikke bliver slået en eneste elegant løkke af refleksion på undervejs. Her er ellers stof nok at tage alvorligt. Fortællingen om FC Barcelona trækker et spor af selvmord, likvideringer og politisk befrielseskamp gennem historien siden grundlæggelsen i 1899. Og selv om Liverpool FC ikke i samme grad er politisk indrammet, har klubben stadig en historie med lige dele tragedier og succes. Her bliver der bare ikke taget selvstændigt fat i historien. Der parafraseres med rimelig sikker pen gennem årstal, transfersummer, resultater og antal mål med indskudte portrætter af de vigtigste personer i klubbernes historie. Forgæves research Bogen om Barcelona har det held, at klubbens fortælling er så intens, at det slet ikke kan begrænses til at handle om fodbold. Der er stadig meget overflødig information (som bemærkningen om den kontrakt med Marco Van Basten, der aldrig blev til noget), og man savner, at forfatteren stillede noget selvstændigt op med sit enorme og faktuelle researcharbejde. Hvorfor ikke slå ned på tre kerneøjeblikke i klubbens historie, folde dem ud, så hele klubbens omskiftelige historie bliver indkapslet – og så lægge medaljer og finaler over i et statistisk register bagi? Intet nyt under solen Mere galt går det i bogen om Liverpool FC, der svælger i fiktionaliserede kampreferater og endimensionelle personportrætter, der aldrig tør skrue ned for det mytiske lys, vinkle sin fortælling eller bare kigge lidt uden for kridtstregerne. De to bøger er ikke dårligt skrevet, men svagt prioriteret. Umiddelbart henvender de sig mest til dem, der endnu er så unge, at myter og citater virker friske. Og til dem, der sover i Blaugrana-pyjamas eller har en Liver Bird tatoveret på overarmen, dem, som bare må have historien genfortalt uden at få noget nyt at vide.

Af FC Barcelona.dks redaktion. FC Barcelona fascinerer mange - ikke mindst i de seneste år, hvor holdet har henrykket hele verden med deres flotte spil. Men hvordan begyndte det hele og hvordan er klubben blevet så stor? Det får man svar på i en ny glimrende dansk bog. Det er en dramatisk og spændende historie der skal fortælles, når man skal beskrive hvad FC Barcelona har været igennem siden klubben blev stiftet i 1899. Hvad var omstændighederne da Joan Gamper startede det hele og hvilke højdepunkter og nedture har der været frem til i dag, hvor klubben fremstår som verdens bedste? Det beskriver den danske journalist Jesper Gaarskjær på glimrende vis i en ny bog, der bør være et 'must' for enhver dansk Barca-fan.

Jesper Gaarskjærs kommentar til boganmeldeser:

Faktisk havde jeg lidt forventet at få hug, hvis de store dagblade ville anmelde mine fodboldbøger, fordi vi et eller andet sted nok taler på to forskellige frekvenser. Jeg kan jo godt følge anmelderens pointer, men min pointe er blot, at jeg jo bare ikke skrevet den bog, som han efterlyser. Det har Vorm og Tønner jo allerede gjort. Min bog har en anden, mere jordnær og mindre bebrillet og finkulturel tilgang, hvis jeg må være så fræk - og det kan fans heldigvis godt li'. At Politiken så mener, der er for meget fodbold i en fodboldbog, det er helt fint med mig. Jeg er dog ked af overskriften - at jeg ikke tager hverken Barcas eller Liverpools historie alvorligt. Jeg synes, jeg tager dem meget alvorligt, ikke mindst ved netop at skrive så nøgternt, som jeg gør. I mine øjne ville jeg netop ikke tage klubberne og deres historie alvorligt, hvis jeg hele tiden og igen skulle bringe mig selv på bane og for egen regning fremanalysere alverdens konklusioner, perspektiver og vinkler. Det kan Vorm og Tønner, fordi de selv har så meget på spil, men det kan jeg ikke gøre troværdigt, og derfor lader jeg være. Og så er jeg heller ikke sikker på, at anmelderen har ret, når han skriver, at man ikke kan få noget at vide i bogen, som man ikke vidste før ;-)

Mht anmeldelser så er jeg egentlig ret godt tilfreds. Det vigtigste for mig har været, at fansene, heriblandt CULES og FCBarcelona.dk, har taget så godt imod den - og det gælder for øvrigt også Liverpool-bogen, der en overgang lå nummer 6 på bestsellerlisten. I forhold til Ekstra Bladets anmeldelse hæfter jeg mig især ved ordet "dedikeret" - at jeg har skrevet "dedikerede" fodboldbøger. Det har været min ambition fra start: Dedikerede fodboldbøger med entusiasme, der smitter af, og læseoplevelser fra klubbens historie på og uden for banen. Og i den forbindelse overrasker Politikens anmeldelse mig sådan set ikke.

Bogen kan De købe på www.g.dk

Mourinho vs. Barça ===============

I 1996 bragte Robson Mourinho med sig til Barça, Mourinho skulle fortsat agere tolk og han lærte sig catalansk i denne forbindelse. Derfor omtaler man i Barcelona i dag stadig af og til lidt humoristisk og hånligt Mourinho som "tolken".

Da Robson forlod Barça, rejste Mourinho denne gang ikke med ham, men fortsatte i stedet som assistent for den ny træner Louis van Gaal. Van Gaal så muligheder i Mourinho og betroede ham med ansvaret for B-holdet og lod også Mourinho stå i spidsen for førsteholdet ved visse lejligheder, såsom Copa Catalunya som Mourinho således vandt for FC Barcelona i 2000.

Af Martin Schlander José "The Special One" Mourinho er Real Madrids nye træner, hvad læserne naturligvis er udmærket klar over. I den anledning vil vi i denne artikel tage et kort blik tilbage på den fortid som Barça og Mourinho deler - som både er ganske omfattende og ret dramatisk når man tager Mourinhos relative unge alder for en toptræner, i betragtning. Fortiden kan måske også fortælle os lidt om hvad vi har at se frem til. "Tolken" -------------I den første del af historien er alt fryd og gammen mellem Barça og Mourinho. Portugiseren havde arbejdet med Bobby Robson først hos Sporting og siden Porto, hans rolle var primært som tolk, men han vandt Robsons tillid og bidrog også fodboldmæssigt.

Efter han forlod Barça gjorde Mourinho kometkarriere i Portugal, og få år senere skulle han være FC Barcelonas modstander i en række episke Champions League-brag, fyldt med dramatik og kontroverser både før under og efter kampene.

Chelsea-krigene -----------------

Efter at have vundet bl.a. to nationale mesterskaber, UEFA-cuppen og Champions League med Porto, tiltrådte Mourinho som Chelsea-træner i 2004, og senere samme sæson, i foråret 2005, stod Chelsea og Barça overfor hinanden i 1/8finalerne i Champions League. Første opgør var en intens og hårdt spillet kamp. Chelsea kom foran i første halvleg på et selvmål af Belletti, men i starten af anden halvleg blev Drogba udvist og Maxi Lopez fik udlignet inden Eto'o sikrede 2-1-sejren. Efter kampen anklagede Mourinho den svenske dommer Anders Frisk - og dermed i realiteten også Barça - for korruption, ved blandt andet at påstå at Frisk havde inviteret Barça-træner Frank Rijkaard ind i sit omklædningsrum i pausen. Disse alvorlige anklager kostede Mourinho to kampes karantæne og Frisk, der havde modtaget dødstrusler fra Chelsea-fans, stoppede sin dommerkarriere få uger senere. Returkampen blev en legendarisk CL-kamp, Barça var ukoncentrerede og kom tidligt bagud 3-0, men kæmpede sig tilbage på 32, blandt andet takket været et fantastisk flot mål af Ronaldinho. Ved stillingen 3-2 ville Barça være gået videre på flest scorede udebanemål, men John Terry scorede til 4-2 på hovedstød. Heller ikke denne kamp var ukontroversiel, der var grund til utilfredshed med at et frispark begået mod målmand Valdez ved det afgørende mål, ikke blev dømt, og Barça-spillerne var rasende og der var tumult efter kampen. Skæbnen ville at de to hold igen skulle mødes i 1/8-finalerne allerede det efterfølgende år i endnu to højdramatiske opgør. Denne gang var første møde på Stamford Bridge, hvor banen var i en uhørt ringe tilstand for knock-out-kampe i CL. Det var den almindelige opfattelse at Mourinho var ansvarlig for dette, i et forsøg på at skade Barças spil.

Planen virkede dog ikke - og Barça-mandskabet, der var fokuseret og motiveret som sjældent set, vandt kampen 2-1 efter selvmål af Terry og et mål af Eto'o. Kampen var kendetegnet af en meget hårdhændet behandling af Messi hvilket blandt andet førte til udvisning af Chelseas venstreback Del Horno efter en grov stempling i lårhøjde på den unge argentiner. Efter kampen anklagede Mourinho Messi for skuespil og omtalte ham nedsættende som "drengen", mens man fra Barças side svarede igen med fotos af Messis lår hvor Del Hornos støvleknopper stadig var klart aftegnet. Returkampen endte 1-1, Ronaldinho bragte Barcelona foran, men Chelsea udlignede på et forkert dømt straffespark. På trods af at Chelsea var ude, og kun havde klaret uafgjort på Camp Nou takket være en dommerfejl, udtalte Mourinho at Chelsea var de moralske vindere, med den begrundelse at Barça aldrig havde besejret Chelsea med 11 spillere mod 11. Året efter trak FC Barcelona og Chelsea såmænd hinanden igen, denne gang allerede i gruppespillet. Chelsea vandt 1-0 i London og den anden kamp endte 2-2 - her vækkede det undren at dommeren havde annonceret 6 minutters overtid, men fløjtede kampen af efter 5. I sagens natur var disse gruppekampe ikke helt så intense som knock-out-kampene de tidligere år, men der var ondt blod mellem de to hold på banen, og Mourinho fortsatte sine provokationer med jubelscener på stadion efter kampen og i pressen ved at udtale at Rijkaard havde bedre arbejdsbetingelser end han selv, og derved nedgøre Rijkaard, samt anklage Barça for at være favoriseret af dommerne. Da tiden kom hvor Rijkaard måtte forlade jobbet, var Mourinho en af kandidaterne til at overtage. Ledelsen valgte dog Guardiola og fastholdt konsekvent at Pep altid var førstevalget. Vi kan kun gisne om hvilken rolle fortiden og Mourinhos personlige og fodboldmæssige stil spillede i ledelsens overvejelser, men der er næppe nogen cules der er kede af at Guardiola fik posten.

Semifinale mod Inter ----------------------

The Special One i Madrid -----------------------

I den forgangne sæson stod Mourinho igen overfor Barça i Champions League - denne gang i semifinalen. Meget var forandret - Mourinho var nu i Inter og Barça var nu under Guardiolas ledelse, men intensiteten og kontroverserne var som tidligere. Den første kamp på San Siro vandt Inter 3-1 - den portugisiske dommer tillod Inter at spille utroligt hårdt og begik flere alvorlige fejl, bl.a. godkendte han et mål hvor der var offside. Efter kampen var Barça-spillerne rasende og følte sig bortdømt af Mourinhos landsmand og det førte til blandt andet til en konfrontation mellem Xavi og Mourinho i omklædningsrummet. Inter stillede sig utroligt defensivt til returkampen på Camp Nou, og det blev ikke bedre da Motta blev udvist midt i første halvleg - Barça havde meget svært ved at komme til chancer imod forsvarsbolværket og først i det 83. minut scorede Piqué, men endnu et mål var nødvendigt for at nå den forjættede CLfinale på Bernabeu og måske blive de første til at genvinde pokalen med de store ører. I overtiden scorede Bojan hvad der kunne have været det forløsende mål, men ak, målet blev annulleret, dommen kunne diskuteres men var ikke entydigt forkert. Igen provokerede Mourinho bevidst tilskuerne på Camp Nou efter kampen med sin jubel - allerede på dette tidspunkt var det begyndt at svirre med rygter om at Mourinho kunne blive ny træner i Real Madrid.

Det overraskede ingen da Mourinho kort efter CLfinalen bekendtgjorde at han ville blive ny træner i Madrid - måske med undtagelse af daværende Madrid-træner Pellegrini, som ikke just var imponeret over Mourinhos mangel på kollegialitet, hvilket han senere også kritiserede offentligt. Der kan ikke herske nogen tvivl om at rivaliseringen mellem FC Barcelona og Real Madrid har fået endnu en dimension med Mourinhos tiltrædelse, som om rivaliseringen ikke var intens nok i forvejen. Mourinho har selv udtalt at konkurrencen med Barça er en af grundene til at han tog jobbet - og ligeledes har f.eks. Xavi ved flere lejligheder udtalt at Mourinhos tilstedeværelse i Madrid vil give spillerne ekstra motivation. Sidste år følte man at Madrids milliardindkøb af Kaka og Cristiano Ronaldo gav Barça-spillerne ekstra fokus, og i år er Mourinho måske Madrids største nye stjerne og det vil sandsynligvis have mindst samme effekt på Barça-spillerne. Med Mourinho i Madrids trænersæde er der udsigt til at historien om Mourinho vs. Barça snart får tilskrevet nye og ikke mindre dramatiske kapitler. Spørgsmålet er hvor længe Mourinho kan holde i Madrid hvor trænerne ikke har haft lang ret levetid i de seneste mange år, der har allerede været kurer på tråden mellem Mourinho og Madrid-præsident Perez, men lad os ikke bruge mere tid på Madrids problemer her i CULES.

Mail-interview med Thomas Andersen

Tre linier om gooal.dk? Gooal.dk er tiltænkt til dem der gerne vil kunne se information, nyheder, resultater, livescore om mange forskellige hold, samtidig med at man samme sted kan snakke om fodbold, oploade og dele billeder mm. Det er tanken, at man skal kunne finde alt det man har brug for på et sted.

Tre linier om dig? Jeg er en ung mand på 25 år der holder til i Vestjylland. Jeg bor sammen med min kone og datter i et dejligt hus, og arbejder til daglig på kontor. Hvor stammer din fodboldinteresse fra? Den har været der længe, men den kommer nok af, at jeg selv spillede fodbold som dreng. Jeg gik dog senere over til selv at spille håndbold, men interessen for fodbold er aldrig forsvundet, og er bare blevet større med tiden. Det er ikke så meget det selv at spille bold, men at følge med i hvad der sker ude i den store fodboldverden det fascinerer mig rigtig meget. Hvilket hold er du fan af og hvorfor? Jeg har lige fra starten af koncentreret mig om 2 hold. Det første, og det jeg vil betegne som min primære interesse er Manchester United. Dem har jeg være fan af, så længe jeg overhovedet kan huske. Jeg blev grebet af holdet tilbage i 90'erne med Schmeichel, Beckham, Keane, York, Cole, Solskjær og alle de andre stjerner på holdet. Især husker jeg jo den uforglemmelige 98/99 sæson med the treble. Jeg følger stadig klubben tæt og krydser fingre hver weekend. Jeg har også et favorithold i Spanien, hvilket er FC Barcelona. Lidt som med Man Utd stammer interessen fra det fantastiske spil som holdet leverede, om som jeg med det samme blev fascineret af. Mange store stjerner optrådte på holdet, især folk som Laudrup og Rivaldo husker jeg tydeligt når jeg tænker tilbage. FC Barcelona blev hurtigt favoritten i Spanien frem for Real, og den dag i dag følger jeg også Barca tæt i kampen for at holde de hvide bag sig.

Hvorfor har du valgt at stifte gooal.dk, når der findes hjemmesider i forvejen som bold.dk, onside.dk og indkast.dk? Jeg har lavet Gooal.dk af ren og skær interesse. Jeg er ikke uddannet til at programmere, men har en interesse for det, og har valgt at udforske faget i kombination med noget jeg interesserer mig rigtig meget for, nemlig fodbold. Det er ikke ment som en side der skal konkurrere med bold.dk, men som en lidt anderledes side hvor mange både kan hente forskellige informationer og snakke med andre fodboldinteresserede, og dele sine favoritbilleder, videoer og historier.

Barca-tattoo: Morten Schwartz

Om Tattoo: Hvad har du fået tatoveret? - Jeg har fået lavet 3 tattoos indtil videre: Roskilde Festival Logo på venstre arm (da jeg har været derude i 16 år nu), en stjerne på albuen med forbogstaver i fra min familie og til sidst Barca logo på venstre bryst! Hvorfor lige Barca-tatovering? - Fik lavet en barca tattoo fordi jeg elsker klubben, og har altid kun holdt med Barca, så derfor fik jeg lavet et barca logo på brystet.

Om Barca: Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan? - Jeg blev fan af klubben i 1992, hvor jeg var nede i Barcelona på ferie også var vi på Camp Nou og se Barca-holdet træne (Heriblandt Michael Laudrup) Efter træningen kom Michael kørende ud i sin Bourdeux røde Mercedes sports vogn og skrev autografer, til fans heriblandt mig (det skal siges jeg var 2 år på dette tidspunkt). Så det var jo kæmpe stort for mig og lige siden da har det kun heddet Barca ! Hvordan er dit forhold til Real Madrid? - Real Madrid, hmm jeg vil starte med at sige jeg ikke kan fordrage Real Madrid. Den måde deres klub er på og deres ledelse, den måde de tror de ejer hele verden og ejer alt fodbold ved kun at gå efterde dyreste og bedste spillere som på ingen måde kan spille sammen fordi de er så ego centreret alle sammen. Jeg hader Real Madrid !

Hvilke udfordringer står klubben specielt over for de næste år? - Klubben står overfor nogen svære udfordringer nu hvor Real Madrid igen har været oppe med penge af posen og har købt Jose Mourinho, og hvis han sætter sit hold mod Barca som han gjorde med Inter i CL så blir det 2 rigtig svære kampe og jeg tror mesterskabet blir afgjort til allersidst ligesom den foregående sæson! Og CL & Cuppen blir også super spændende ! Men vi vinder det hele igen !

Hvor lang tid tog det? - Det tog godt og vel 2 timer at få den lavet fordi der var så mange forskellige farver og små områder der skulle farves så det tog lidt tid :D Gjorde det ondt? - Nej det gjorde ikke ondt, det variere fra person til person om det gør ondt eller ej, nogen har høj smerte tærskel og andre har lav. Men stjernen på albuen gjorde ondt :) Hvad er god og dårlig smag? - Jeg synes god smag det er noget man selv finder på og der er en historie bag det og at det betyder noget. Jeg skal selv snart have lavet venstre ben fra ankel til knæ også senere hele højre arm og højre side af kroppen (ned af ribbenende). Så jeg er ikke stor fan af folk der får tattoveret Tribal ned af armene det ser fesent ud og tror os de fleste fortryder det, jeg kender ihvertfald nogen der har fortrudt det. Er tatoveringer i virkeligheden kitsch for dig? - Jeg må nok erkende jeg er vild med tattoveringer, jeg synes det er pænt hvis det er flot lavet og det betyder noget for personen der har fået lavet det. Og min plan er også at få rigeligt med tattoos men ikke overdrevet meget så er det ikke pænt.

Stemmingsrapport på The Golden Lion Pub Af Palle Madsen Det var en god og eurofisk stemning på The Golden Lion Pub. Folk var glade og var i godt humør. Det var godt fyldt op på pubben ved 17 tiden, hvor jeg ankom. De så cricket og ishockey. Da ishockeykampen var overstået, blev bordene ved storskærmen ledige, så gjaldt det om at erobre bordene og stole hurtigt for et godt udsigt til storskærmen. Det kom 10 hardcore Barca fans med deres smukke Barca-trøjer. De dukkede op lidt før kl 19:00. Det var masser af brøl, skrål og musik på pubben. Barca vandt 4-0 over Valladolid i Barcas allersidste kamp i sæsonen 09/10. Vi var naturligvis i supergodt humør og fejrede mesterskabet med øl m.m. Til dig der bor i Aarhus eller omkring i Østjylland. Kom! Vi tager imod dig med åbne arme. Hvis du har spørgsmål om fanmøde, så skriv til mig på mail cules@cules.dk

bag facaden Nike har i mange årtier leveret sportsbeklædning til både amatører såvel som professionelle. Oprettet i 1964 af collegeatleten Philip Knight og hans træner, Bill Bowerman, og senere verdens mest kendte og brugte sportsmærke. Nike har i flere årtier bygget på solidt håndværk og et troværdigt ansigt udadtil som et hæderligt firma. Men den gode morale stopper her for Nike, som de seneste år er blevet udsat for massiv kritik fra menneskerettighedsorganisationer.

Af Ole W. Nielsen

De fleste kender Nike som et firma der leverer sportswear i den bedste kvalitet. Nike sponsorerer desuden nogle af de mest kendte sportsstjerner og sportshold i verdenen. Her tales der om Tiger Woods, Ronaldinho, Serena Williams og Kobe Bryant. Desuden har nogle af de største fodboldhold i verdenen, Nike som sponsor til deres beklædning. Hold som Barcelona, Manchester United og Internazionale har alle swoosh-logoet syet på brystet når der spilles kamp. Det betyder at der hvert år langes flere millioner spilletrøjer over disken med Nikes logo syet på. Og hvem er det så der laver disse trøjer, som Nike hvert år tjener milliarder af dollars på? Netop, størstedelen af Nikes produktion foregår i Østen (især Kina og Thailand) hvor det er blevet afsløret at de ansatte på tekstilfabrikkerne (ofte unge kvinder og børn) bliver betalt alt for lidt og at arbejdstiderne og er horrible. Kort sagt: fabrikkerne, dvs. dem der producerer Nikes tøj, bryder menneskerettighederne. Barcelona dobbeltmoralsk? Nu er det sådan, at Barcelona bliver sponsoreret af Nike, et firma som leverer udstyr i super kvalitet, men som også begår brud på menneskerettighederne.

Nu forholder det sig sådan, at en af Barcelonas andre trøjesponsorer er UNICEF, en organisation der kæmper for menneskets vilkår, og især børnevilkår. Så samtidig med at Barcelona vil prøve at udstråle god moral og bidrage med støtte til ulande, så bliver de også sponsoreret af Nike, som får produceret deres tøj i Østens fabrikker. Det er især uheldigt, nu hvor FC Barcelona promoverer det gode formål sammen med deres eget mærke. Børnearbejde Hvis man som forælder tager i en hvilken som helst sportsbutik med sin søn og køber en Nikebold, så er der en stor sandsynlighed for at bolden er lavet i et uland af et barn på alder med sin egen dreng eller selv yngre. Denne person der har været med til at lave bolden har sandsynligvis ikke tjent mere end et par håndører, og har levet under horrible forhold for at producere en bold som børn med meget bedre vilkår vil kunne spille med. Netop derfor er det så absurd at Barcelona har Nike som sponsorer, når det er kommet frem at der foregår ulovligt børnearbejde på sportsfirmaets fabrikker i Østen. De seneste år har Nike dog åbnet meget op for omverdenen mht. information om fabrikkerne hvor produktionen foregår. Især efter det kom frem at mange af arbejderne på Nike fabrikkerne ofte arbejdede 16 timer om dagen, 7 dage om ugen. Det kom frem efter BBC havde fulgt seks piger i en dokumentar om det barske liv på en af Nikes fabrikker i Cambodja. Nike har nu lovet at gøre alt for at vilkårene på fabrikkerne bliver bedre, og at arbejderne får en bedre løn og nogle mere menneskelige arbejdstider. Med det i baghovedet er Barcelonas beslutning om at have en kontrakt med Nike alligevel ikke så skør. Uanset om arbejdsforholdene på føromtalte tekstilfabrikker er langt under forholdende vi kender her i Vesten, så har Nike lovet at forholdende skulle blive bedre. Samtidig er kvaliteten på Nike-produkter exceptionel, og nu hvor organisationer holder et vågent øje med aktiviteterne på fabrikkerne, så er det sikkert nok at Nike producerer ens outfit. Men man kan alligevel godt frygte, at et barn har lavet ens spilletrøje under forskrækkelige vilkår, som ingen mennesker vil udsættes for.

Flere afsløringer og ny kurs Der gik ikke lang tid inden den australske kanal, Channel 7, optagede afslørende optagelser om tvunget arbejde og chokerende leve- og arbejdsforhold på en af Nikes fabrikker i Malaysia. Nike har siden optagelserne forsikret om, at man vil gribe ind, og forhindre misbrug af arbejdskraft på dets fabrikker. På Nikes officielle hjemmeside bliver der også skrevet at de er i gang med at forbedre forholdene på fabrikkerne, og at Nike overvåger alt hvad der sker i disse værker. Men endnu engang kan man ikke vide det sikkert, for i sidste ende er det den billige produktion der vinder over arbejdernes forhold. Det er helt sikkert at arbejdernes forhold i den østlige verden bliver sat højere på skemaet efter de mange afsløringer om dårlige forhold på tekstilfabrikkerne. Det virker til at folk er blevet mere bevidste om problemet, og at de multinationale firmaer bliver holdt i en kortere snor af organisationer der vil sikre gode arbejdsforhold. Lad os håbe at Nike vil ændre bane, og sætte deres arbejderes forhold højere på dagsordenen.

Målmandstræner bag kulissen i Barcelona

Barcelona for eksempel lige skal have luft eller ændre på tempoet, tager de keeper Victor Valdez med som en ekstra mand i bagkæden. Jeg tror, vi med fordel kunne lægge mere vægt på at uddanne vores målmænd til at være fodboldspillere i mere traditionel forstand, siger Jan Rindom. Den tidligere topmålmand fik kontakten til FC Barcelona i kraft af sit job som målmandstræner på U21-landsholdet. Dansk Boldspil-Union blev altså døråbner til en verden, der normalt er hermetisk lukket for udenforstående. - Det er stort set umuligt at komme ind på klubbens træningsanlæg Ciutat Esportiva Joan Gamper. Man skal blandt andet gennem checkpoints. Det er helt anderledes end det, vi er vant til herhjemme, beretter Jan Rindom.

Den er hentet fra www.fcm.dk Jan Rindom fik eksklusiv inspiration i storklubben SAS Ligaen holder godt nok vinterpausen, men netop derfor har folkene bag FC Midtjyllands ligatrup lige nu tid og plads til at rejse ud for at søge ny inspiration til trænerjobbet. I sidste weekend var klubbens målmandstræner Jan Rindom således på studietur til det spanske, hvor Rindom dels overværede lokalopgøret mellem FC Barcelona og Espanyol, dels fik et eksklusivt indblik i målmandstræningen i en af verdens største fodboldklubber, FC Barcelona. - Hvis vi tror, vi kan det hele i vores lille andedam, kan vi godt tro om igen. Det er vigtigt og givende at komme ud og opleve helt andre fodboldkulturer. Men omvendt får jeg også bekræftet, at der er ting, vi altså selv er ret gode til, siger Jan Rindom. Den midtjyske keepercoach lagde for med at se Barcelona-derbyet mellem storebror FCB og lillebror Espanyol, der bed godt fra sig og slap fra Camp Nou med et smalt nederlag på 1-0. - Nu lagde jeg jo mest mærke til målmændene. Måden, de spiller på, er meget anderledes end vores. De er meget mere med i spillet og er til tider næsten mere markspillere end målmænd. Når

Knægte med håndbolde Vel indenfor var der til gengæld ingen problemer med at komme tæt på målmandstræningen. Jan Rindom så til fra første parket, da først klubbens junior- og ynglingemålmænd trænede. Siden overværede han en session med kommende Barcelona-keepere helt ned til otte år. I FCB er det de to tidligere topkeepere, Carles Busquets fra Barcelona, og Richard Segarra, Osasuna, der står for målmandstræningen. - For de ældste handlede det meget om skabelontræning afsluttet med skudtræning. Jeg lagde især mærke til målmændenes udgangsstilling, og hvordan de positionerede sig. Det er ikke så voldsomt meget bedre end det, vi selv formår. Det var rart at opleve, at vi er godt med og holder et højt niveau herhjemme. Der hvor Rindom især sugede til sig, var i arbejdet med de mindste målmænd helt ned til bare otte år. - Spanierne går meget op i finmotorikken i boldomgangen. Derfor træner de med små håndbolde. Filosofien er, at kan du styre en lille håndbold, har du også kontrol over en større fodbold. Desuden var de utrolig meget i bevægelse. Nærmest en slags agility-træning. Samtidig med, at de rørte sig meget, var de løse i bevægelserne og virkede mere frigjorte end målmænd hos os.

Det er noget, jeg tror, vi skal se på og tage til os, siger Jan Rindom, der drog ud lørdag og vendte hjem til kulden igen tirsdag. - Spaniernes spilforståelse er ekstremt stærk fra de er helt små. Jeg tager det først med i min coaching og bevidstgørelse, når vi får målmændene på akademiet. I forhold til spanierne er vi bagud på det felt. Det kan være en forklaring på, hvorfor de på nogle områder er bedre funderede end os. De lærer som noget af det første at forstå og gennemskue fodboldspillet. Og det har de stor gavn af senere, siger Jan Rindom. Opholdet bag kulisserne i FC Barcelona kastede en række personlige relationer af sig, og Jan Rindom er allerede blevet inviteret på ny inspirationstur på et senere tidspunkt. - De er faktisk også interesserede i at høre om vores erfaringer. På den måde har vi et godt navn i FC Midtjylland, pointerer Jan Rindom.

Lionel Messis hjemmeside

Af Nikolaj Låge Petersen Lionel ’Leo’ Messi har siden december måned officielt kunne kalde sig verdens bedste fodboldspiller, selvom han i folkemunde er blevet betegnet som dette i en længerevarende periode. Barcelonas argentinske superstjerne har, ligesom de fleste andre internationale topspillere, selvfølgelig også sin egen hjemmeside. Cules tager her et kig på hvad www.leomessi.com har at byde verdens bedste fodboldspillers fans. Det første man bliver bedt om at gøre, inden man kan komme ind på hjemmesiden er at vælge sprog. Ikke overraskende kan man både vælge engelsk og spansk, men som en flot gestus til hans mange catalanske fans i Barcelona, kan man også vælge at åbne siden på det catalanske sprog – en glimrende detalje. Hjemmesidens hovedmenu er rent designmæssigt flot sat op – dog er den en smule forvirrende. Ud fra fire forskellige (roterende) billeder af Messi, kan man vælge sig ind på det emne man gerne vil vide mere om – eksempelvis Messis privatliv, hans fodboldmæssige karriere eller det velgørenhedsarbejde han udfører uden for banen. Rent informationsmæssigt er Leo Messis biografi dog ikke noget nævneværdigt. Den drejer sig om de vækstproblemer han havde som barn, og hvordan FC Barcelona gav ham og hans familie muligheden for at give Messi den dyre behandling samtidig med at han kunne forsøge at udleve drømmen om en skønne dag at blive professionel fodboldspiller.

Dette er en skøn historie, men for de fleste Barcafans er det velkendt stof, og der er som sådan ikke noget nyt at hente der. Man får til gengæld mere for pengene hvis man klikker sig ind under Messis ’interesser og hobbies’, hvor man finder mange både sjove og interessante informationer, der går lidt tættere på fænomenet Messi, og fortæller nogle ting som man ikke umiddelbart var klar over. Hardcore Messi fans vil uden tvivl også finde det sjovt at kigge på de billeder der er lagt ud på hjemmesiden af Leo sammen med hans familie. Hvor hjemmesiden ikke giver synderlig meget information om Messis privatliv, er der til gengæld et særdeles informationsrigt afsnit om hans karriere. Har man interesse i verdens bedste fodboldspiller vil man uden tvivl finde adskillige interessante ting i denne afdeling – uanset om man så er hardcore fan af den lille argentiner, eller man blot er betaget af hans geniale spil på grønsværen. Her finder man simpelthen alt om hans bedrifter på banen – lige fra hvilke klubber han som barn optrådte for i Argentina, til hvilke personlige priser han har vundet. Ydermere har hjemmesiden en såkaldt ’Fan zone’ hvor man kan finde diverse ting med Messi, såsom fotos, videoer, sjove informationer mm. Alt i alt kan det konkluderes, at Messis hjemmeside ikke er den bedste i historien, men det fyldestgørende afsnit om hans karriere trækker gevaldigt op. The Fan Zone er også ganske god, samt den lille feature omkring hans velgørenhedsarbejde for UNICEF. Man savner dog nogle informationer om eksempelvis Messis baggrund, der kunne berette om nogle ting man ikke i forvejen vidste om ham. Men som Barcaog Messi tilhænger er det bestemt værd at tage et kig på verdens bedste fodboldspillers hjemmeside.

MERE END EN KLUB – MERE END ’BARE’ FODBOLD

Catalonierne var forbudt at bruge deres eget sprog, men det blev efterhånden normalt blandt overklassen og intellektuelle, at bruge sproget når man diskuterede kunst, politik eller filosofi. Sproget blev også indført i forbindelse med udøvelsen af sport, og fodboldbanen blev hurtigt en art analogisk kampplads for cataloniernes kamp mod det stadigt Franco-inspirerede, centrale styre i Madrid. Ofte bliver fodbold kaldt vor tids største religion, og med Barca giver det faktisk god mening. Måske ikke direkte at sidestille fodbold med religion, men at fodboldklubben fungerer både som global aktør – et brand med immanente Catalanske farver og værdier – og et lokalpatriotisk reservat for et frustreret folkefærd, der aldrig har fået lov at fungere selvstændigt som de ville.

Der var allerede dengang nogle strøtanker der fløj gennem mit hoved; der var noget underfundigt, nærmest paradoksalt ved nyheden om FC Barcelonas træningsophold i Århus i 2006. Fra et rent sportsligt eller strikt økonomisk synspunkt, var der selvfølgelig ikke noget mærkværdigt ved det – en træningslejr for et storhold med tilhørende venskabskampe mod det lokale hold er ganske normalt. Men her snart 5 år senere, med viden om cataloniernes historie og fodboldfilosofi, giver min undren mere mening; der var faktisk tale om et kulturelt og æstetisk sammenstød af dimensioner. FC Barcelona, eller Barca, er en institution, et fænomen, et flagskib for en attraktiv, angribende og æstetisk tilgang til boldspillet, samt et symbol på cataloniernes frihedskamp – ”mere end en klub”. Hvad er det præcis der gør Barca til mere end en klub og hvorfor og hvordan er det blevet således? Af Kasper Brinck Kristensen FC Barcelona blev grundlagt i 1898 af en schweizisk forretningsmand ved navn Joan Gamper. Fodbold blev dengang kun spillet af overklassen, og det var faktisk ’præsidenten’ (bestyrelsesformanden) for klubben, der var topscorer dengang.

Til at begynde med var det dog de engelske normer der blev adopteret, spillet stammede simpelthen herfra, og en engelsk træner for et hold med samme politiske frustration som Barca, Athletic Bilbao, havde indflydelse i en anden retning end vi kender i dag. Men fokus lå hele vejen på angriberne – i en sang om et hold fra 50’erne, nævnes fx kun angrebskæden. Det var byens bedsteborgere der var grobunden for tilblivelsen af fodboldklubben og opblomstringen af fodboldspillet, og disse har altid villet se smuk, underholdende angrebsfodbold. I 1979 kom Johan Cruyff imidlertid til klubben, og startede en årelang ’skæbnens kærlighedsaffære’ mellem Catalonien og Holland. Hertil kan knyttes mange velmenende teorier om hvorfor: at begge er gamle handelsnationer der beror sin magt på evnen til at handle, snarere end vidtstrakte territorier. At folkefærdene er kendt for sin umådelige påholdenhed. Og sidst men ikke mindst: I 15- og 1600-tallet kæmpede både Catalonien og Holland for uafhængighed fra det spanske imperiums jerngreb. Holland med større held i Catalonien. Sidstnævnte kan måske være årsagen til fascinationen af Hollandske borgere – ”hvad er det de kan, som vi ikke har kunnet i så mange år?” syntes catalonierne at tænke.

Fodboldmæssigt gik man med Cruyff fra en præference for angrebsspillere, til en kærlighed for angrebsspillet. I stedet for at løbe solen sort og kæmpe en vis del ud af bukserne, blev fokus rettet mod en æstetisk tilgang til spillet, hvor boldbesiddelse og kombinationsspil kom i højsædet. Per Frimann var i 1983 med sit belgiske hold Anderlecht i Barcelona for at spille med i den traditionsrige turnering om Joan Gamper – trofæet. Han udtaler om publikum og hans indtryk af disse: ”Det er jo ikke et publikum der råber og skriger, men jeg fornemmede, at der var respekt omkring Anderlechts tekniske spil: Den der summen blandt publikum steg, når vi lavede noget godt.” Man kunne sagtens gå ind i længere diskursiv analyse af fodboldsproget i henholdsvis Spanien og Danmark, men her vil det begrænse sig til en belyse af de tendenser og ord, der bruges som metaforer og som hentes fra teatrets og kunstens verden. Man siger, at det at gå til fodboldkamp i Spanien, er ligesom at gå i operaen. Man sætter sig høfligt ned og lader spillerne performe langt fra sig, og vil man kigge nærmere efter, har man små kikkerter med til formålet. Man taler desuden om at iscenesætte en enkelt spiller på den rigtige måde, om performancen for publikums skyld, disses indvirken på spillerne, samt om kollektive og individuelle præstationer. Dette kan sagtens sammenholdes med teatret, med indøvelse af replikker, kollektiv udførelse og iscenesættelse af den enkelte skuespiller. Forskellen er selvfølgelig modstanderen. Denne findes ikke i teatret. Men i Barca er man for så vidt ligeglade med modstanderen, man tror så meget på egen evne of filosofi, at modstanderen blot er en mindre hurdle på vejen mod at spille sit eget spil til perfektion. Det smukke spil. Der fortælles således også fra modstandernes tilhængere, at man jo sjældent får verdens dygtigste fodboldspillere at se, så hvis ens hold sabler dem ned eller gør dem ondt, pifter man faktisk af sine egne. Qua Cataloniens politiske og kulturelle historie, og FC Barcelonas mere eller mindre direkte aktive deltagelse i denne, ligger det lige for at sidestille fodbold, politik og æstetik.

Også i uheldige sammenhænge og med triste resultater, som det så ofte har været tilfældet historisk set. Mange gør således grin med, eller kritisere ofte Barca for ”at kæmpe i en højere sags tjeneste”. Men det er netop denne tænkning, og denne konsensus – rækkende på tværs af diskurser og kontinenter – der gør det muligt for Barca at gøre det de gør. Det er selvfølgelig en art pladder-humanisme, men det at kæmpe for det gode, for det smukke, er et nødvendigt fælles mål, ellers kan det hele synes diffust, umuligt og i sidste ende ligegyldigt. Barca markerer sig således også på den økonomiske scene, med negativt fortegn. Fx lønner de spillerne ufatteligt lavt i forhold til andre storklubber, men giver bonusser for vundne kampe og andre goder i stedet. Desuden modtager Barca ikke penge for et trøjesponsorat (hvor fx Real Madrid har bet24 på brystet og får adskillige millioner kroner for det), i stedet betaler Unicef for at få lov at skrive det på trøjen. Der er altså tale om et højere mål, en anden og større gevinst på en længere bane, end en økonomisk, i synergien mellem Barca og Unicef. Til sidst kan nævnes, at Præsident Laporta udtalte sig i meget negative vendinger om Real Madrids vanvittige transfersummer i sommeren 2009, der oversteg enhver logik, og enhver tendens verden over. Pengene fandtes simpelthen ikke, og Laporta hævdede bl.a. at Real Madrid ”forvred virkeligheden”, desuden fik han sagt, at ”Barca skaber Ballon d’Or vindere, andre må købe dem”, med en klar henvisning til Barcas meget vellykkede fodboldskolesystem La Masia, hvorfra 8 ud af 11 startende spillere kommer.

Mailinterview med Lebo Akatio

fedt at få at vide, at jeg er vinderen. Jeg fik også en stor hjælp og rigtig mange stemmer fra danske Barca fans, og det skyldes også fordi min video var på forsiden af fcbarcelona.dk. Video som Lebo har lavet og vundet i BFVECC 2010-konkurrence: http://www.youtube.com/watch?v=up1BGQX948 M Hans egen videokanal med 32 videoer han har selv lavet: http://www.youtube.com/profile?user=leboakatio# g/u

Tre linier om dig selv? Jeg er en dreng på 18 år, og jeg går på Gladsaxe gymnasium. Jeg blev født i DR Congo, Afrika og kom til Danmark da jeg var omkring 5 år gammel. Jeg elsker fodbold og jeg spiller i en klub til dagligt. Ellers når jeg har tid, laver jeg film om fodbold, dem uploader jeg inde på YouTube. Jeg har lavet mange film og nogle dem har blandt andet været inde på Barcelonas officielle hjemmeside. Jeg drømmer om at blive enten professionelfodboldspiller eller filmklipper. Jeg er en stor fan af FC Barcelona og det har jeg været i 10 år nu. Min ynglings fodboldspiller er Lionel Messi og Pedro Rodríguez, fordi de begge er så unge og talentfulde. Hvordan har du det at vide at du har vundet BFVECC 2010 (Best Football Videos Editor)?

Det er rigtig fedt, fordi det slet ikke var noget jeg havde regnet med. Jeg var med i en konkurrence hvor der i alt var 85 deltager med fra forskellige lande. Og det er da

Var det et hårdt arbejde, der bar frugt? Det var absolut hårdt arbejde, og det var noget der tog rigtig lang tid. Jeg har mange subscribers inde på YouTube, som hele tiden venter på jeg laver nye videoer. Så det at jeg fik færdiggjort min video, er jeg da glad for, fordi det både var for deres og konkurrencens skyld. Hvordan gjorde du med video compilation? Jeg fandt noget musik og en masse Barca kampe som jeg klippede og satte sammen. Videoen hedder ”The road to success”. Så den handler om deres vej til succes. Og derfor tog jeg nogle klip, fra da de fik Guardiola som træner i 2008, til de vandt den sjette titel i 2009, og dem satte jeg sammen. Musikken prøvede jeg at få til at passe med klippene, og det gik heldigvis godt. Hvor lang tid tog det dig at færdiggøres din video compilation om FC Barcelona 2008/2009? Det tog rigtig lang tid, jeg brugte en stor del af min vinterferie på den. Den tog ca. 14 timer at lave, men det var også det værd  Hvor stammer din fodboldinteresse fra? Da jeg var omkring 9 år gammel, kunne jeg ikke lide fodbold eller andre sport. Mine forældre pressede mig til at gå til en sport, fordi jeg ikke havde noget at lave derhjemme. Jeg valgte derfor at begynde til fodbold, og det var fordi min bedste ven gik til det. Efter der gik

nogle år, lærte jeg mere og mere sporten at kende, og det fik mig til at få mere og mere interesse for det. Lige nu kan jeg nærmest ikke leve uden fodbold. Det er noget jeg elsker af hele mit hjerte.

talenter på deres fodboldakademi. Lige i øjeblikket har de 13 spillere fra akademiet på deres førsteholds trup. 7 af dem er med i noget lignende stærkeste holdopstilling.

Hvilken musik lytter du mest til? Jeg lytter meget til både rap og pop musik. Ved ikke hvad jeg mest lytter til, men når jeg laver mine videoer, bruger jeg for det meste kun Instrumental og dramatisk musik. Det er fordi, det gør videoen mere spændende, og det får flere følelser frem i folk. Der var en pige forleden der ansøgte mig på Facebook, fordi hun syntes jeg laver gode videoer. Hun fortalte mig at hun havde grædt til to af mine videoer. Det er et eksempel på hvad Instrumentalt musik kan gøre. Tror ikke det samme ville have været sket, hvis jeg havde valgt et rap nummer i stedet. Det er også nemmere at få musikken til at passe med klippene når det er instrumentalt.

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som du ser det? Nu har jeg været Barca fan i ca. 10 år, og for mig er den vigtigste episode nok i 2009, hvor Andrés Iniesta score til 1-1 i de sidste minutter imod Chelsea i semifinalen i Champions League, og det mål sender dem videre til finalen.

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan? Ligesom før, så var det min bedste ven der fik mig til at holde med dem. Det var også fordi jeg alligevel ikke holdte med noget hold dengang. Jeg har nu været fan i ca. 10 år, og lige nu er jeg total faldet for holdet. Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis der er en sådan? Barcelonas identitet er deres fodboldfilosofi, den måde de spiller på, den måde de er på. Barca er unikke for deres spillemåde. De vil altid angribe, spille offensivt og smuk fodbold. Tror ikke der findes noget hold i verden der kan have mere i boldbesiddelse imod Barca under en kamp. Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber? Som sagt, så vil de altid angribe og være i boldbesiddelse. De spiller altid offensivt selvom de har en mand i undertal. Når de føre 4-0, går de altid efter flere mål. Det synes jeg adskiller dem fra alle andre hold i verden. Det er sjældent man ser et hold i nærheden af Barcas spillestil. Barcelona er også kendt for at udvikle adskillige

Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne? Der er mange højdepunkterne. Men hvis jeg skal nævne nogle, så er det nok dengang de vandt 0-3 på Bernabeu hvor Ronaldinho viste et fantastisk show. Da de vandt historisk 2-6 på Bernabeu. Da de vandt den sjette titel. Lavpunkterne er, da Luis Figo som var en af de vigtigste spiller for Barcelonas, pludselig og overraskende skiftede til Real Madrid. Da de i 2008 klappede Real Madrid ind på banen og tabte kampen 4-1. Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real Madrid og Espanyol? Barcelona er ærkerivaler med begge hold. Det har de stort set altid været. Især Real Madrid som en barca fan skal hade for at være fan. Espanyol ligger i samme, by og der er kun plads til et storhold, derfor er de i kamp imod hinanden. Real Madrid er Barcelonas evige ærkerivaler, og de to hold er hel modsatte til hinanden. Real Madrid køber sig til spillerne, imens Barcelona træner deres spillere op. Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde – og hvorfor? Der er mange gode spillere, Ronaldinho, Ronaldo, Messi. Men der er ingen tvivl om at Messi er den bedste spiller nogensinde. Det skyldes de kvaliteter han indebære, når man tænker på så ung som han er. Samt den ydmyghed han altid har og når han skal udtale sig om sig selv, mener han altid at holdet er vigtigere. Den gode attitude han har, gør at alle holder af ham.

Hvor stor en rolle spiller Cataloniens identitet for FCB nu i forhold til tidligere? Barcelona og Catalonien er forbundet med hinanden, men jeg tror ikke Catalonien spiller en så stor rolle for dem nu, i forhold til dengang hvor Franscesc Cambó kæmpede for Katalonien om at få selvstyrrettigheder. Men Katalonien har vel den betydning, at man taler catalansk i Barcelona i stedet for normal spansk.

Billedeserie af Akatio under en fodboldkamp

Hvordan adskiller klubben sig nu i forhold til tidligere? Der er faktisk ikke så meget der har ændret sig. Økonomien gætter jeg på er steget, og nu får vi også mere at se til deres talentarbejde. De er begyndt at vinde titler igen, efter 6 år i tørke fra. 1999 til 2005. Hvilke udfordringer står klubben specielt over for de næste år? Deres udfordring er at, fordi de har vundet så mange titler i år, er der et stort pres på dem. De skal holde deres niveau, Real Madrid gør alt for at blive bedre end dem. Fansene forventer nu at de forsætter på det høje niveau. Hvordan er dit forhold til Real Madrid? Jeg hader dem fra hjertet af. Hvordan er dine refleksioner om FC Barcelona? Jeg beundrer dem. En hver drømmer om at spille for Barcelona, især mig selv. De spiller det smukkeste fodbold på planeten og alle ved de er det bedste hold i verden. Hvilke minder har du fra Camp Nou? Det var noget af en oplevelse da jeg var der. Har aldrig set så stort et stadion før i mit liv. Nu har jeg ikke set nogen kampe på stadionet før, det var nemlig kun udstilling jeg var til. Men hold da op, hvor er det pragtfuldt. Jeg ville ønske jeg boede lige ved siden af, så jeg kunne se alle deres hjemmekampe.

Måske en dag ser I Akatio på det danske landshold…

BARCA FASHIO

Fansenes betydning

Af Nikolaj Låge Petersen Man snakker ofte om, at FC Barcelona har et af de mest kræsne publikummer i verden. Et publikum, som sætter attraktiv fodbold over tre point, og som hurtigt viser sin utilfredshed – og sjældent sin begejstring. Når Camp Nous tilskuere omtales, lyder det ofte som om, at de ikke giver deres hold støtte og nærmest er overflødige. Men er det nu også helt rigtigt? Det er korrekt, at Barcelona fansene ikke er bange for at udtrykke deres utilfredshed hvis de mener at det er berettiget. Det sker i sjældne tilfælde ved brugen af de hvide lommetørklæder, som symboliserer når tingene er helt på afveje (disse tages dog også i brug når der opleves noget ekstraordinært godt!). Disse lommetørklæder har vi ikke set meget til de seneste par år (i negativ sammenhæng) – vi skal tilbage til Frank Rijkaards sidste sæson, hvor de blev brugt i protest mod holdets dårlige indsats og i særdeleshed mod den nu (desværre) tidligere præsident, Joan Laporta. For at finde en episode hvor hele Camp Nou i protest viftede med de hvide lømmetørklæder skal man dog helt tilbage til Van Gaal-tiden. En decideret hånende gestus mod eget hold er en sjældenhed i Barcelona, men det er korrekt at det en sjælden gang imellem sker, hvilket man eksempelvis aldrig oplever i langt de fleste engelske klubber. Så på den måde kan man godt konkludere, at Barcelonas publikum kan være et kræsent et af slagsen. Det er også korrekt, at publikummet på Camp Nou ikke hører til de mest larmende i verden – men støjende og syngende publikummer er nu engang også relativt sjældent i Spanien, hvis man f.eks. endnu engang sammenligner med de engelske tilskuere.

Man når spillet kører for FC Barcelona kan man ofte hører det velkendte ”Olé”-brøl fra Camp Nous tilskuere. Derudover synges Barca-hymnen også på stadion fra tid til anden. Hvor Barcas tilskuere ikke er kendte for at synge, så er de det til gengæld for en anden ting, nemlig opstillingen og udførelsen af enorme tifoer. Dette så vi senest et godt eksempel på i returkampen mod Inter i semifinalen af Champions Leaugue, samt hjemmekampene mod Real Madrid. I forbindelse med Inter kampen fik man også sat skrønen om Barcas stille, små-arrogante fans godt og grunddigt til livs. Kampen forinden havde spillerne båret t-shirts på Camp Nou hvorpå man opfordrede og bad fansene om at komme og give holdet maksimal støtte mod italienerne. Ydermere var flere af holdets profiler, heriblandt Puyol og Xavi, samt træner Guardiola, før kampen ude med endnu en appel til tilskuerne om at yde så meget opbakning til holdet som muligt. Under kampen var man vidne til en fantastisk stemning på tilskuerpladserne, selvom Barca med en 1-0 sejr desværre ikke kvalificerede sig til finalen. Mod Arsenal i Champions League kvartfinalen oplevede man ligeledes en utrolig stemning på stadion, hvor der både blev sunget og danset.

Det er klart, at hvis fansene på Camp Nou virkelig ingen betydning havde for Barcas spillere, så ville de aldrig have brugt så meget energi op til kampen mod Inter på at bede om deres støtte. Ydermere er det værd at bemærke, at Barca i sidste sæson af La Liga vandt 18 ud af deres nitten hjmmekampe, og kun spillede en enkelt uafgjort. Dette vidner helt sikkert om en utrolig stærk hjemmebane, hvor fansene er en vigtig faktor – og selvom man ikke har tradition for at larme og synge som i England.

Ydmyghed, en Barca-fortælling

Dette begreb trækker spor helt tilbage til Platon og Sokrates og er op igennem historien blevet berørt af store tænkere som David Hume, Immanuel Kant og Friedrich Nietzsche. Det indledende citat viser hvordan FC Barcelona bliver kædet sammen med ydmyghed, og med en filosofisk fundering i begrebet vil jeg her skrive en hyldest til blaugrana-heltene i tiden under Pep Guardiola2.

Af Rene Meyer “One of the most used words in the lexicon of European champions FC Barcelona is humility. For Josep Guardiola and his side, a humble attitude to work, injuries, praise and mighty victories has been fundamental to building a team and a spirit capable of defeating a rival like Arsenal FC 4-1 at the Camp Nou in the UEFA Champions League quarter-finals and 6-3 on aggregate.1” Graham Hunter - Uefa.com Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive en artikel for Cules, var det med lidt ærefrygt. For nok er jeg en stor fan af FC Barcelona og ved en del om klubben, dens historie, spillere, træner og ledelse, men efter nogle år på forskellige Barca-fora, stiller jeg mig ydmyg overfor andre fans viden om klubben og fodbold generelt. Så jeg tænkte, hvad ville jeg kunne bidrage med til et Barca-magasin, som ikke alle enhver kunne skrive? Jeg har netop fået en bachelor i Filosofi og Begivenhedskultur, og starter til september på min kandidat i Oplevelsesøkonomi, og det er netop i den akademiske verden, at jeg føler, jeg kan bidrage med noget. Det faldt mig altså hurtigt ind, at skulle jeg skrive noget, så skulle det relatere sig til mit studie, og angående FC Barcelona virkede begrebet ydmyghed meget nærliggende.

Iflg. nudansk ordbog, så er man ydmyg, hvis man ”ikke føler el. hævder personlig stolthed i forhold til andre3.” Det er erkendelsen af, at trods egen viden eller evner, så ved eller kan man ikke alting, og en anerkendelse af andres viden og evner. Det ligger op ad beskedenhed, men må ikke forveksles med en følelse af mindreværd (falsk ydmyghed), for ægte ydmyghed bruges til at forbedre sig selv. Man anerkender egne evners grænser og erkender, at man altid kan blive bedre. Man kan dårligt snakke om ydmyghed uden begrebet stolthed også kommer op, ofte som en modsætning. Men de behøver ikke nødvendigvis være modsætninger. Iflg. nudansk ordbog, så er en person stolt, hvis man ”føler glæde og tilfredshed med sig selv, en anden el. noget andet4.” Ligesom der er ægte og falsk ydmyghed, er der også ægte og falsk stolthed. Som nudansk ordbog siger om ydmyghed, så er det en tilstand, hvor man ikke hævder personlig stolthed overfor andre, og ægte stolthed, handler da også om en anerkendelse og stolthed over egne evner, men en stolthed som ikke behøver billigelse fra andre. Altså en stolthed man ikke hævder overfor andre. Falsk stolthed er at tro, at man er bedre end andre, eller blot at foregive at man er bedre og hævde denne stolthed overfor andre, hvilket kan opfattes som arrogance hos andre mennesker. Man kan altså både være stolt og ydmyg, i og med man kan anerkende egne evner og være stolt over dem uden at hævde dem overfor andre, og 2

http://www.futbolmundial2010.org/noticias/pepguardiola-embajador-de-qatar-2022/ 3

http://www.ordbogen.com/opslag.php?dict=pndo&wor d=ydmyg#pndo

http://www.uefa.com/uefachampionsleague/news/news id=1473624.html

http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=stolt&dict =pndo#pndo

anerkende andres evner og erkende egne evners mangler og bruge den viden til at forbedre sig. Kant har en god forklaring af ydmyghed: “humility presupposes a correct estimation of self, and keeps it in bounds.5” Det er altså en balancegang mellem disse dyder, for at finde den korrekte opfattelse af egne evner, og passer man ikke på, ender man med arrogance eller mindreværd, som de to yderpunkter. Man kan sige, at det drejer sig om at finde den gyldne middelvej, som Sokrates, Platon og Aristoteles m.fl. filosoferede om. Den korrekte middelvej mellem to yderpunkter. Den kristne filosof Thomas Aquinas var stærkt inspireret af Aristoteles, og man kan sige, at han bragte den aristoteliske filosofi ind i kristen middelalderfilosofi. En af hans fire kardinaldyder er mådehold, som relaterer sig til den gyldne middelvej og involverer ydmyghed. Iflg. Aquinas består ydmyghed af: "in keeping oneself within one's own bounds, not reaching out to things above one, but submitting to one's superior.6" Ens ’superior’ eller overordnede/højerestående er her Gud, og her kan man altså se, hvordan den kristne filosofi adskiller sig fra den græske, i og med at den græske filosofi ikke havde den samme religiøse dagsorden. Ydmyghed her var en måde at opnå erkendelse på for at kunne leve det gode liv. Der er her en meta-fysisk/overnaturlig relation, mht. at se lyset jf. Platons hulelignelse, eller Aristoteles’ teori om form og stof (med den rene tænkning (form)) frigiver man sig fra det kropslige (stof). Men denne filosofi har ikke det samme formål med at hjælpe mennesket i efterlivet som i den kristne filosofi, hvor det handler om leve det fromme liv for at komme i himlen. Apostlen Peter skrev således i første Peter-brev, kapitel 5, vers 5-7: ”Ligeså skal I unge underordne jer under de ældste; I skal alle være klædt i ydmyghed over for hinanden, for Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.7” 5

http://plato.stanford.edu/entries/kant-humemorality/#VirVic 6 http://www.newadvent.org/cathen/07543b.htm

Der er talrige eksempler på den kristne ydmyghed i Bibelen, og derfor er det også nærliggende at kristne filosoffer, såsom Aquinas og Kant har taget dette op. Og nærliggende har det også været at Friedrich Nietzsche, som proklamerede at Gud var død, og advarede mod de kristne værdiers fallit, også angreb ydmyghed, som han opfattede som svaghed, da det var en strategi brugt af de svage for ikke at blive destrueret af de stærke, som han siger i ’Afgudernes ragnarok eller Hvordan man filosoferer med hammeren’. Der er altså også kritik af ydmyghed i filosofien, og der kan bestemt være noget om Nietzsches ord. Men Nietzsche kommer til kort i forhold til FCB, for der er vel ikke nogen, der ville vove at kalde FC Barcelona i sin nuværende form svage, snarere er FCB det stærkeste hold i verden. Nietzsches forståelse af ydmyghed passer heller ikke ind på begrebsdefinitionen med den gyldne middelvej, hvor man netop ikke må blive hverken underlegen eller hovmodig/arrogant. Nietzsche advokerer for mod og stolthed, men som vi kunne se tidligere, så behøver stolthed og ydmyghed ikke være modsætninger.

Den kristne filosofi og teologisk lære om ydmyghed er interessant, når man tænker på at mange af FC Barcelonas spillere, træner og ledelse er katolikker. Nogle viser det åbenlyst, når de priser Gud ved at gøre korsets tegn, når de kommer på banen, eller peger mod himlen når holdet scorer8. Der er måske en forbindelse mellem religionen og holdets ydmyge karakter, ligesom det dog også kunne relateres til klubbens historie og ideologi og catalansk historie generelt, men det kræver selvfølgelig en større undersøgelse med interviews og ekstensive baggrundstjek af de involverede og opslag i tykke gamle bøger, som ville passe bedre, hvis jeg skrev en bog end denne artikel.

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnli ne.aspx

http://www.football.co.uk/arsenal/messi_character_imp resses_guardiola_rss678976.shtml

Det er en svær association at bevise, og med et kritisk syn, kunne man også spørge sig selv, hvorfor andre klubber fra katolske lande ikke viser den samme ydmyghed. Så i stedet for at kigge på spillere og træners baggrund til at have denne ydmyge attitude, vil jeg i stedet undersøge, hvordan de viser det og sætte det i kontrast med udtalelser fra Cristiano Ronaldo, Florentino Pérez og José Mourinho. Pep Guardiola i juli 2009, efter at have vundet the treble i sin første sæson som træner “We can lose against any team if we do not have the spirit of last season. We must have the humility next season of knowing that we can lose the next game, not win it”9. Pep Guardiola efter at være blevet slået ud af Inter i Champions League 2010 "Vi er stolte af os selv. Vi vandt sidste år, vi nåede semifinalen i år og var tæt på finalen. Nu fokuserer vi på de sidste kampe i denne sæson, og så begynder vi at kigge frem mod den nye10" Xavi11 efter em-triumfen i 2008 ”Jeg vil aldrig fortjene at vinde Ballon D’Or. Jeg er en kollektivspiller. Uden mine holdkammerater er jeg ingenting. Se på Leo Messi, Ronaldinho eller Cristiano Ronaldo. De vinder kampe på egen hånd. Når de er bedst, kan de vinde kampe for ethvert hold. Sådan er det ikke med mig. Jeg havde en rigtig god slutrunde, var i god form og spillede op til mit bedste niveau. Men det var også omgivelserne, der gjorde mig god.12” Roberto Palomar fra Marca om Iniestas vm-triumf med det spanske landshold ”Det er præmien for talent og ydmyghed13”

larisano1977 (moderator på goal.com forum) ”Guardiola is an extension of Barcelona and his Pep Team is an extension of his own self. The Barca players are humble because Guardiola himself is humble; the Barca team play sensational football because Guardiola himself was an indispensable fragment of the Dream Team sensational of the 1990's.14” Totalbarca om Busquets efter vm-triumfen “he continues to be the same humble person that one day seduced Pep Guardiola. And that is the secret. An example. Asked if now he could aspire to win the ‘FIFA Balón de Oro’ after such an exhibition, he responded firmly: “Those prizes are individual and I am a team player. If now they talk about me it’s because the World Cup is recent, but I am the same as always, and the important thing is to maintain my regularity. 15”” Cristiano Ronaldo til Television Espanola inden El Clásico i foråret 2010 "I am confident that we will win our match against Barcelona at the Bernabeu and that we will also win La Liga. 16" Florentino Pérez – præsident for Real Madrid "Messi is the second best player in the world after Cristiano, it would not be nice to have them both on the same team, there would be too much competition.17" José Mourinho – goal.com “I'm a part of Chelsea's history forever and they'll always be a big part of me. Let's see if Ancelotti can finish his time at Chelsea with a record as good as mine!18"

http://forums.goal.com/showthread.php?t=5207 http://www.totalbarca.com/2010/news/the-105-littleoctopuses-of-sergiobusquets/?utm_source=feedburner&utm_medium=feed &utm_campaign=Feed%3A+totalBarca+%28totalBarc a%29 16 http://www.goal.com/enus/news/88/spain/2010/04/02/1860958/cristianoronaldo-we-are-going-to-win-el-clasico-and-la-liga 15

http://www.fcbarcelonanews.com/guardiola-we-musthave-humility-next-season/ 10 http://sporten-dyn.tv2.dk/article.php/id30213384:guardiola-er-stolt-af-sit-hold.html 11 http://www.zonalmarking.net/2010/03/05/the-topten-most-strongly-contested-world-cup-positions/ 12 http://www.goal.dk/Artikler/Manedensartikel/Barcelona-for-altidBR-Xavi-Hernandez/ 13

http://politiken.dk/sport/fodbold/vmfodbold/article1015 994.ece

http://www.realmadrid.dk/news/article/?newsid=15315 18 http://www.goal.com/enus/news/86/italy/2010/02/16/1793219/inter-coach-josemourinho-chelsea-have-suffered-since-i-left

Der er noget tricky ved udtalelser i forbindelse med fodbold. De kan ofte være klichéfyldte eller af psykologisk karakter, og det kan være svært at afkode oprigtigheden af udtalelserne. Men udtalelser vurderes også bedst sat op imod handlinger. En arrogant udtalelse som Ronaldos er belastende, når man bagefter går ud og taber først El Clásico og derefter ligaen, og udviser en mildest talt miserabel attitude på banen, når tingene ikke helt går ens vej19. Ligeledes Pérez’ udtalelse hvis Messi bliver kåret som verdens bedste spiller igen. Og generelt falder sådanne udtalelser fra kongeklubben nemt til jorden, når man ser på holdets manglende evne til at vinde trofæer de sidste to sæsoner. Mourinho kommer ofte med arrogante udtalelser, men handlingerne følger ofte trop, så han ikke bliver udstillet. Senest vist med et imponerende treble med Inter. Men der kan stadig være tale om falsk stolthed, da han føler et behov for at hævde sig over for andre. Som sagt, så indebærer ægte stolthed, at man ikke behøver billigelse eller prøver at hævde sin overlegenhed over for andre. Så er spørgsmålet, om ydmygheden og stoltheden hos FC Barcelona er falsk. Det er som sagt handlingerne, der bestemmer det i sidste ende. De sidste to sæsoner har Barca vundet syv trofæer, og er forblevet ydmyge og stolte i deres udtalelser, med rosende ord om modstandere, hyldest til holdindsatsen og ord med på vejen, om hvordan man kunne forbedre holdets spil. På banen viste spillerne, at de ikke følte sig nogen underlegne. Efter at være blevet slået ud af Copa del Rey og Champions League rejste de sig og kæmpede videre. Man kan dårligt snakke om falsk ydmyghed, med den attitude spillerne har lagt for dagen. Med rosende ord om modstanderne er det også svært at tale om falsk stolthed og et behov for at hævde sig selv over for andre. At Barca ikke hænger sig i succesen og falder af på den, kan man alene se på statistikken fra den forgangne sæson i forholdet til treble-sæsonen, i og med at holdet faktisk har tabt færre kampe i den forgangne sæson, men var så uheldige at tabe til Sevilla i Copaen og Inter i CHL. Har man et korrekt billede af egne evner, må man også passende kunne forbedre sit spil i forhold den aktuelle tilstand. Føler man sig i forvejen overlegen i forhold til andre, er der muligvis ikke den store bevæggrund for at forbedre sig, hvorfor skulle man det, når man i forvejen er bedre? Føler 19

http://www.mirror.co.uk/sport/football/2009/07/22/

man sig i forvejen underlegen, er der muligvis heller ikke den store motivation til at kæmpe mod den indbildte overmagt. Man kan selvfølgelig finde udtalelser fra Barcaspillere og træner som kan opfattes som falsk ydmyghed eller stolthed. Der må man være realistisk og sige, at der er tale om mennesker, som kan lave fejl, og det er som sagt en svær balancegang mellem yderpunkterne arrogance og underlegenhed. Ligeledes kan man også finde udtalelser med ægte stolthed og ydmyghed hos Pérez, Mourinho og Ronaldo.

Man kan selvfølgelig ikke dele verden så firkantet op at Barca altid viser ægte stolthed og ydmyghed, og andre ikke gør. Der er masser af andre klubber og spillere der udviser ydmyghed, og Ronaldo, Pérez og Mourinho kommer ikke kun med kontroversielle og arrogante udtalelser. Og jeg anerkender også Ronaldos og Mourinhos enestående evner som spiller og træner. Pérez er en anden sag. Min hyldest til blaugrana-heltene bygger på min generelle opfattelse af holdet og letheden i at finde sympatiske udtalelser fra Barcas spillere og træner, og den samme lethed ved at finde kontroversielle og arrogante udtalelser fra Ronaldo, Pérez eller ’the Special One’. Og selvfølgelig ikke mindst min egen forkærlighed for Barca, som det er svært at ignorere, især når jeg skriver for et Barca-magasin. Men man kan også se, at jeg bestemt ikke er alene i min hyldest af Barca-spillernes og trænerens ydmyghed, med de citater jeg har med fra Marca, goal.com og uefa.com, som trods alt ikke kan siges at være lige så partiske, som jeg er mht. Barca, hvilket blot har bekræftet min generelle opfattelse af klubben.

Det bliver spændende at se, hvordan kombinationen af Pérez, Ronaldo og Mourinho i Real Madrid vil tilføje nye kontroversielle citater til deres navne, når vi træder ind i sæson 2010/2011. Ligeledes glæder jeg mig til at se Guardiola bygge videre på sit projekt med sin ydmyge filosofi og forhåbentlig blive ved med at vise, at man både kan være succesfuld og ydmyg. René Meyer BA i Filosofi og Begivenhedskultur – Aarhus Universitet 2010 Kandidatstuderende i Oplevelsesøkonomi – Aarhus Universitet

PRÆSIDENTVALG I FC BARCELONA

Men der er håb forude: Jeg har hørt, at nogle københavnere er klar til at sætte processen i gang for at stifte en fan klub i Danmark. Jeg håber, at det lykkes! Tilbage til min tur til Barcelona: Da flyvet landede aflagde jeg straks mine forældre et visit, derefter tog jeg til Sandro Rosells hovedkvarter i Calle Paris i centrum af Barcelona. Jeg havde hørt meget godt om stedet, men jeg var dog overrasket over at se, hvor stort og flot det var. En stor hal, hvor pressekonferencerne blev holdt. Diverse kontorer for: fan klubs, presse, selv et lille tv studio. Sjov nok var der også en frisør, og jeg har hørt, at der er mange FCB medlemmer, som har valget at blive klippet, der mens lokalet var åbent (fra begyndelsen af maj til den 30. juni). På første etage var Sandro og holdets kontorer og arbejdslokaler. I løbet af maj og juni blev der holdt mange arrangementer i lokalet: nogle debatter med sportsjournalister, pressekonferencer, fester for børn, osv.

Af Jose Maria Barnils Det er lørdag den 12. juni. Klokken er 05:15 og jeg sidder i toget fra Roskilde til Kastrup. Jeg er på vej til for at tage mit Spanair fly til Barcelona (og jeg tænker på, at det er lidt ironisk at det er præcis i det flyselskab, som Soriano –den grå hjerne i Inglas kandidatur- sidder som direktør før, der flyver mig til Barcelona for at stemme på Rosell). Jeg tænker også på, at det har været et sjovt år. Det er næsten et år siden, at min ven Jordi Cardoner Casaus bad mig om at komme med på Sandro Rosells hold og være deres mand i forhold til de udenlandske fan-klubber (penyes). I løbet af det sidste år har jeg været i kontakt med de fleste af de officielle FCB Fan Clubs (det er 84 udenlandske fan-klubber) og jeg har mødt nogle af medlemmerne af disse klubber. Det er altid dejligt at møde mennesker, som har den samme passion som jeg, nemlig FC Barcelona. Lige nu findes der ingen fan-klub i Danmark. Da jeg kom til landet for 17 år siden, var der en fan klub i København, men da klubbens stifter, Ricard Balcells, døde nogle år efter, blev klubben nedlagt.

Jeg tilbragte nogle timer der. Det var dejligt at hilse på en del mennesker, som jeg havde haft megen kontakt med via mail, men som jeg aldrig havde mødt før. Sandro Rosell havde et stort hold som hjalp ham under kampagnen. Han havde en kampagne direktør, alle de mennesker som skulle være bestyrelsesmedlemmer (cirka 20) hvis Rosell vandt, de personer som skulle være medlem af de forskellige udvalg (sportslig, juridisk, økonomisk, social – det jeg er nu medlem af) og en del frivillige (de som arbejdede i hovedkvarter, osv). Efter en dejlig frokost (der er ikke noget som slår spansk mad) med familien, blev jeg ringet op af Jordi. Han ville gerne have at jeg kom til en basketball kamp sammen med ham og Sandro Rosells bror, Sergi. FC Barcelona skulle spille den anden playoff kamp i finalen i den spanske turnering. FC Barcelona havde overraskende tabt den første kamp på hjemmebane mod Caja Laboral fra Bilbao. Jordi hentede mig og vi parkerede på den underjordiske parkeringsplads under FC Barcelonas stadion. Vi ankom til parkeringspladsen samtidig med at Sandro Rosell og hans kone ankom. Vi hilste på hinanden og fulgtes sammen til basketball arenaen.

En tur som kunne gøres på 5 minutter tog næsten 30 minutter, da Sandro Rosell konstant blev stoppet af FC Barcelonas fans som ville hilse på ham og tage nogle billeder med ham. Rosell tog det meget afslappet. Det så ud som om, at han hyggede sig (det må være meget stressende at være en kendt person!). Jeg så kampen sammen med nogle af medlemmerne af Sandro Rosell´s hold. Desværre tabte vi kampen og vi kom bagud 2-0 i finalen mod Caja Laboral (Barcelona endte med at tabe finalen 3-0). Efter kampen kørte vi til hovedkvarteret, da planen for næste dag skulle lægges. Vi skulle have tre store centre: a) hovedkvarter i Calle Paris b) et lejet lokal i Hotel Princesa Sofia (meget tæt på stadium) som skulle fungere som mødested for Rosells hold og medlemmer der vil have en sodavand eller hilse på c) stadion. Valget foregik på Camp Nou. Rosell (som alle de andre kandidater) havde fået to ”boxes” til disposition, hvor han og hans hold kunne slappe af, osv. Det blev besluttet, at jeg skulle dele min dag (fra kl.09 til kl. 20.00) mellem stadion (ikke boxes; jeg skulle gå rundt og hilse på dem jeg kendte, osv) og hotellet.

Der var super stemning hele dagen. De var lidt over 55.000 medlemmer som stemte. Man regner med, at cirka 150.000 personer kom forbi stadion i løbet af dagen. Arrangementet var meget godt organiseret, da der foregik mange ting, specielt for børn. Der var nogle fodbold turnering for børn, man kunne kom op i en luftballon og se Camp Nou fra himlen; butikken var selvfølgelig åben; det var muligt at besøge stadion samt FC Barcelonas omklædningsrum og man kunne også kom helt ned til banen og gå en tur rundt om hele banen. Det nye museum (ligger på det samme sted, men er blevet renoveret) kunne besøges. Alle mennesker var glade og for mig var det en pragtfuld dag for alle medlemmer. Jeg blev der hele dagen: Fra Stadion til Hotel, fra hotel til Stadion. Hilste på en masse mennesker – både mennesker som jeg kendte i forvejen og andre som jeg aldrig havde mødt. Det var dejligt at møde mennesker som var kommet langtfra bare for at stemme: fra Lyon, Syd Spanien, Schweiz, Buenos Aires, Skotland, England, Belgien. Jeg var meget glad for at møde medlemmer af de udenlandske fan klubber, som jeg tidligere have været i kontakt via mail.

Søndag morgen: Der var lovet regn, men dagen var pragtfuld. Solrig og varm. Klokken 09:30 var jeg på stadion. Jeg stemte med det samme. Jeg tror, at der var næsten 150 borde, hvor man kunne stemme. Bordene var organiseret ikke i henhold til medlemsnummer (jeg har nummer 6.950) men i alfabetisk rækkefølge (efternavne). Jeg stemte ved bord 10. Efter at havde stemt (på Rosell, selvfølgelig!) kontaktede jeg Jordi Cardoner, og vi aftalte, at vi skulle mødes der, hvor Sandro Rosell skulle stemme kl. 10:00. På vej derhen passerede jeg præsident Laporta, som var i gang med at stemme omgivet af pressen. Kl. 10 ankom Sandro Rosell også omgivet af mange mennesker (fans) og pressen. Bagefter gik vi til en af Rosell´s boxes, men vi bevægede os så langsomt (på grund af alle de mennesker som skulle hilse på ham) at jeg opgav det og besluttede at gå rundt på stadion og føle stemningen.

Det var også rigtig fair play mellem kandidaterne. Jeg havde muligheden for at hilse på Agustin Benedito (som blev nummer 2 i valget) og som jeg havde læst sammen med i gymnasiet. Jeg havde ikke set ham i næste 27 år). Kl. 21:00 ankom jeg til hovedkvarteret i Calle Paris. Det var proppet med mennesker men Rosell og hans hold (bestyrelsesmedlemmerne) blev på stadion for, at følge optællingen af stemmerne der. Dem som var i hovedkvarteret var medlemmer af de forskellige udvalg, frivillige, medlemmer af fan-klubber, osv.

Der blev pludseligt meget stille kl. 23.00. Storskærmen blev tændt og vi ventede på resultatet af den opinion poll som den catalanske tv kanal TV3 havde foretaget på stadion. Da resultatet kom (Rosell med 62% af stemmerne skulle være FC Barcelonas nye præsident) kan jeg love Jer, at det blev festlig i lokalet. Vi fejrede sejren i en time, og bagefter tog de fleste af os til en bar i byen, hvor det var planlagt at Sandro Rosell og hans hold skulle fejre sejren. I baren var alle, som på en måde havde støttet Rosell under kampagnen: de frivillige, medlemmer af fan klubs, medlemmer af FC Barcelona. Festen var åben for alle som havde lyst til at deltage. Det var ikke en lukket fest. Der var også nogle af de gamle spillere: jeg så Migueli og Beletti. Der var en rigtigt godt stemning i baren, hvor det blev helt vildt, da Rosell og hans tætteste medarbejdere ankom kl. 01:00. Efter en time blev stemningen lidt mere afslappet og jeg havde mulighed for at snakke med Rosell og med min gode ven Jordi. Kl. 03:00 kørte Jordi mig hjem. Det havde været en lang dag, men en som jeg altid vil huske, specielt for at det var en pragtfuld dag på stadion, for alle of os som holder af og brænder for klubben.

Adiós Messi, adeus Alves, og spansk drama

CULES’ skribenter Michael Andersen holder sig opdatere for alle Barca-spilleres indsat ved VM2010 i Sydafrika. Det er kommet et referat til magasin CULES. VM2010 vil altid huskes med den larmende vuvuzela, den franske strejke og guds hånd. Af Michael Andersen FC Barcelona var, sammen med Chelsea, bedst repræsenteret til VM i Sydafrika, med hele 14 spillere. Flest var der på det spanske landshold, hvor otte spillere i den 23 mand store trup var fra Barca.

Allerede fra åbningskampen var Barca-spillerne i gang, da Rafael Márquez er anfører for det mexicanske landshold, der i turneringens første kamp naturligvis mødte værterne fra Sydafrika. På trods af en god start af mexicanerne, især den tidligere Barcelona-spiller Giovanni dos Santos, var det overraskende nok værtsnationen, der kom foran. I sidste ende fik anføreren dog reddet de ambitiøse mexicanere, da Márquez stod helt fri på et indlæg, og satte bolden sikkert ind.

Den franske strejke

Meget bedre gik det ikke for Thierry Henry og Éric Abidal, der sammen med de andre franske spillere var storfavoritter mod upåagtede Uruguay. Henry startede turneringen på bænken, og fik det sidste kvarter, mens Abidal måtte spille en lidt uvant rolle i forhold til hans normale venstrebacksposition for Barca, idet han på det franske landshold spiller i midterforsvaret. Det blev dog aldrig til nogen særligt ophidsende kamp for nogen af spillerne, da kampen endte 0-0. I den næste kamp skulle Mexico møde Frankrig, og det blev derfor til et indbyrdes opgør mellem Márquez og Abidal, da Henry blev siddende på bænken under hele kampen. Det er dog formentlig en kamp, som Abidal gerne vil glemme hurtigst muligt, for det franske spil hang slet ikke sammen, og Abidal virkede heller ikke på samme niveau som for Barca. Omvendt kunne Márquez være ganske godt tilfreds, da hans hold trak sig sejrrigt ud af kampen med et slutresultat på 2-0, og gode chancer for at have vundet endnu større. Som bekendt gik det franske hold mere eller mindre i opløsning efter opgøret, da Anelka blev sendt hjem, og mange af de andre spillere var involveret i et decideret spilleroprør, heriblandt Abidal. Dette betød også, at under den sidste kamp mod Sydafrika tilbragte Abidal hele kampen på bænken, mens Henry fik en halv time. Endnu engang må det siges at være en kamp, som Frankrig som nation gerne vil hurtigst muligt videre fra; det endte med et nederlag på 2-1 til værtsnationen, og dermed sluttede franskmændene sidst i gruppe A. På trods af en solid indsats af Márquez måtte Mexico i den sidste kamp se sig slået 1-0 af Uruguay, men de gik alligevel videre som toer, og dermed ventede topholdet fra gruppe B i ottendedelsfinalen.

Uheldige Messi

og et skud pareret, hvis ripost blev sat ind af indskiftede Martín Palermo, sluttede Argentina kampen af med maner, og vandt 2-0. Dermed var Messi den spiller i hele gruppespillet, der havde haft flest skud på mål, dog uden, at det resulterede i nogen mål – til gengæld kunne han trøste sig med, at Argentina blev etter i gruppe B, og dermed skulle de møde Mexico i ottendedelsfinalen. Touré og Alves

Oven på en fantastisk sæson for Lionel Messi var der blevet lavet endnu flere sammenligninger mellem ham og Argentinas træner, Diego Maradona. Derfor hvilede hele verdens øjne på verdens bedste spiller anno 2009, og allerede fra starten viste han gode takter. I argentinernes første kamp mod Nigeria var han flyvende, og viste, at det ikke kun er i Barcelona, at han kan spille op til niveau. En nigeriansk målmand, der stod sit livs kamp, blandet med sort uheld, medførte dog, at Messi ingen mål fik scoret. Til trods for det trak Argentina sig sejrrigt ud af kampen, og med Messis ydmyge personlighed in mente har det nok været det vigtigste for ham. Igen mod Sydkorea viste Messi sin store betydning. Allerede i det 15. minut sparkede han et frispark ind i feltet, som en sydkoreaner fik sendt i eget net til argentinsk føring. Ud over et godt forsøg lige forbi stolpen inden pausen skete der ikke meget mere set med Barca-briller, lige indtil et kvarter før tid. Her lykkedes det Messi at afslutte i feltet, først på målmanden, dernæst på stolpen, og på riposten stod en helt fri Gonzalo Higuaín fra Real Madrid, der havde frit mål. Kun fem minutter senere profiterede Higuaín endnu engang af Messis forarbejde, da Messi spiller en helt fri Sergio Agüero, der sender den på tværs til Higuaín, der scorer til slutresultatet 4-1. Eftersom Argentina allerede havde kvalificeret sig til ottendedelsfinalen, blev den sidste kamp mod Grækenland en tam affære, hvor også Messi var meget stille. Han lå langt tilbage på banen, i nærheden af Verón, og var derfor sjældent en trussel. Sidst i kampen fandt han dog igen det spændende spil frem, og med et skud på stolpen,

I gruppe G var både Brasiliens Dani Alves, og den nu forhenværende Barcelona-spiller, Elfenbenskystens Yaya Touré. Det var Touré, der fik lov at starte gruppen, da Elfenbenskysten mødte Cristiano Ronaldo og Portugal i første kamp. Det blev aldrig nogen stor kamp for den neutrale seer, og den endte uafgjort 0-0 efter en fin kamp af Touré. Lidt mere bid var der i Brasiliens kamp mod Nordkorea, der dog længe så ud til at blive endnu en målløs kamp. Brasiliens træner Dunga valgte at starte med Maicon som højreback, et gennemgående tema for VM, hvilket betød, at Alves måtte starte kampen på bænken. Han kom ind i det 73. minut i stedet for Elano, og gjorde en fin figur på midtbanen. Det endte med en sejr på 2-1 over VM’s mest upåagtede hold. Den næste kamp stod mellem netop Brasilien og Elfenbenskysten, og endnu engang startede Touré for afrikanerne, mens Alves måtte se til fra den brasilianske bænk. Der var noget mere underholdning for pengene i denne kamp, idet Sevillas Luis Fabiano og Galatasarays Elano stod for tre sydamerikanske mål, inden Elano igen måtte forlade banen til fordel for Alves, denne gang med en alvorlig skade. Dermed var Alves nu førstevalg til den midtbaneplads, der var blevet ledig. Både Touré og Alves spillede en ganske udmærket kamp, og Touré gjorde sig positivt bemærket, da han i det 79. minut spillede bolden ind i feltet til en helt fri Didier Drogba, der headede bolden ind uden større besvær. Kampen endte 3-1 til Brasilien.

I sidste runde af gruppespillet var Brasilien allerede kvalificerede, og derfor blev det en forsigtig omgang mod Portugal, der med en storsejr over Nordkorea var så godt som sikre på videre avancement. Pga. Elanos skade i forrige kamp startede Dani Alves inde, og bidrog fra sin position på højre side af midtbanen med et par gode løb og langskud, som dog aldrig blev rigtig farlige. Det sluttede da også som det startede, 0-0. I Elfenbenskystens kamp mod Nordkorea åbnede Touré for scoringen, da han modtog bolden på kanten af feltet, midt for målet, og satte bolden ind med en velovervejet inderside. Det blev til en 3-0 sejr for ivorianerne, men det var dog ikke nok til videre avancement, og de sluttede ét point efter Portugal.

Spansk spænding

I gruppe H bar den spanske trup præg af den succes, som Barca har oplevet over de sidste par år. Hele otte spillere var med i Spaniens VM-trup: Valdés, Busquets, Pedro, Xavi, Iniesta, Piqué, Puyol og nyindkøbte David Villa. Derudover var der to spillere, der tidligere har været igennem Barcas fodboldskole La Masia, nemlig Liverpools målmand Pepe Reina, og Arsenals Cesc Fàbregas, der jo netop rygtes tilbage til Barcelona i disse dage. Det spanske system var på mange måder også inspireret af Barcelona, og den berømte tiki-taka måde at spille på, hvor bolden bevæger sig hurtigt rundt mellem mange spilstationer. I første kamp mod Schweiz startede seks Barca-spillere inde; alle undtagen Pedro og Valdés. Det blev dog en kamp, som spanierne nok gerne vil glemme hurtigst muligt. Et mål til Schweiz i det 52. minut, hvor Piqué samtidig blev sparket til blods i ansigtet, kombineret med ineffektivt spansk spil betød, at Schweiz fik en choksejr på 1-0 over de regerende europamestre.

Pedro fik også lidt spilletid, da han i det 77. minut afløste en skadet Iniesta. Spanien var derfor presset allerede fra starten, da de i næste kamp skulle møde Honduras, formentlig det svageste hold i gruppen. Eftersom Iniesta stadig havde skavanker fra Schweizkampen, blev Villa rykket ud på hans venstrekant, mens Fernando Torres fik lov at starte på toppen efter lang tids skadespause. Det viste sig hurtigt, at Villa var en farlig herre på venstrekanten, da han efter 17 minutters spil modtog bolden på kanten af feltet, og via en forsvarsspiller skød den ind ved fjerneste stolpe, uden chance for målmanden. I det 51. minut var Barcas nye angriber så på spil igen, da han afsluttede en flot dribletur forbi tre honduranske spillere ved at sparke den op i det lange hjørne til slutresultatet 2-0. Det var en noget bedre kamp for spanierne, uden at de dog virkelig ramte deres højeste niveau. I sidste kamp skulle Spanien møde gruppens andet tophold, Chile, denne gang med Iniesta tilbage i startopstillingen. Chilenerne lagde hårdt ud med et højt pres, hvilket tydeligt forstyrrede det spanske opbygningsspil, så de havde svært ved at komme frem til noget. Der kom dog hul på bylden i det 24. minut, da den chilenske målmand tacklede en dybdebold til Torres langt uden for feltet, og Villa kunne derfor sparke den ind i et helt frit mål fra ca. 40 meters afstand. Kun ti minutter senere blev det Iniestas tur til at komme på måltavlen, da han, efter en god erobring af ham selv, modtog bolden fra Villa i udkanten af feltet, og satte den ind ved fjerneste stolpe med en flad inderside. Idet Chile samtidig fik et rødt kort fordi en forsvarsspiller spændte ben for Torres, blev resten af kampen aldrig specielt spændende, på trods af en reducering af sydamerikanerne. Dermed endte kampen 2-1, og både Spanien og Chile gik videre, som hhv. etter og toer. Ottendedelsfinalerne Som vindere af gruppe B skulle Argentina møde andenpladsen fra gruppe A, Mexico. Dermed kom Márquez og Messi til at stå ansigt til ansigt, og det blev Messi, der trak sig sejrrigt ud af den duel. Messi havde en forholdsvis stille kamp, men han fik dog lavet en kontroversiel assist, da han i det 52. minut lobbede bolden over målmanden til en Carlos Tévez, der var i klar offside. Målet blev dog godkendt, og dermed måtte Márquez forlade turneringen efter et 3-1 nederlag.

Alves og Brasilien mødte i deres ottendedelsfinale Chile, og det blev igen til genvalg til Alves, da Elano stadig var ude med sin skade fra kampen mod Elfenbenskysten. Det blev til en 3-0 sejr uden alt for store problemer, og med gode momenter af Alves. For Spanien blev det til et lokalopgør mod naboerne fra Portugal, der i det meste af kampen forsvarede sig godt, men til gengæld viste meget lidt frem ad banen. Startopstillingen var den samme som i gruppespillets side kamp, og dermed startede Pedro og Valdés igen på bænken, mens de andre Barca-spillere var at finde i startopstillingen. Det spanske spil var længe lidt fantasiløst, og de havde svært ved at kombinere sig igennem portugiserne. I det 63. minut lykkedes det dog, da Iniesta spillede bolden ind i feltet til Xavi, der med ydersiden spillede Villa helt fri. Ad to omgange fik han sat bolden i nettet, og dermed var Spanien på 1-0. Pedro fik de sidste par minutter i stedet for Villa, og kampen endte da også med en spansk sejr, der var fuldt fortjent, om end ikke så overbevisende, som mange tilhængere af det spanske landshold kunne have håbet på. Adiós Messi, adeus Alves, og spansk drama Med Mexico-kampen veloverstået, blev det i kvartfinalen tid for argentinerne til at prøve kræfter med det muligvis bedst spillende hold indtil da, nemlig Tyskland. Det var en kamp, som mange havde set frem til, og med god grund – dog ikke, hvis man holdt med Argentina. Allerede i det tredje minut kunne Bayern Münchens stortalent Thomas Müller heade tyskerne på 1-0, og argentinerne var synligt rystede. Spillet hang ikke sammen, og meget symptomatisk for indsatsen måtte Messi mange gange ned og hente bolden i forsvaret for at bringe den længere frem ad banen, da ingen andre magtede det. Dette betød også, at han var langt fra det tyske mål, hvor han kunne gøre størst skade, og dermed lå det meste af ansvaret for angrebet på skuldrene af Tévez og den nye Real Madrid-spiller, Angel di María. Ingen af dem fik dog noget ud af deres anstrengelser, og forsøgene løb ud i sandet. Efter pausen blev det kun endnu værre, og med en hel autobahn på Argentinas højreside, kunne Schweinsteiger, Özil, mv. gøre hvad der passede dem i det argentinske forsvar. Klose scorede to gange, og Friedrich en enkelt, og dermed endte det med et ydmygende 4-0 nederlag til Maradonas tropper. Messi måtte dermed forlade VM uden at

have scoret et eneste mål, men dog stadig med nogle gode præstationer og assists i bagagen. For Brasilien, igen med Alves i startopstillingen, var turen kommet til Holland, og den kamp startede helt planmæssigt, da Robinho efter 10 minutter gjorde det til 1-0 efter at have spadseret igennem det hollandske forsvar. Brasilianerne fik dog ikke udbygget føringen i første halvleg, og det gik hen og blev skæbnesvangert. Der var kun gået otte minutter af anden halvleg, da Felipe Melo fra Juventus formåede at hoppe ind foran en fremadstormende Júlio César, og snitte bolden ind i eget mål; et mål som Sneijder fik æren for. Derfra gik det ned ad bakke for Brasilien, og deres spil gik i opløsning. Da Sneijder i det 68. minut kunne heade en forlænget bold ind på et hjørnespark var nedturen komplet. Næsten. For med 17 minutter tilbage af kampen lavede Felipe Melo en grov tackling på Robben, der blev takseret med direkte rødt, og dermed var Brasiliens chancer endegyldigt udryddede. Alves måtte tage hjem efter kvartfinalen, og det oven på en præstation, som ingen af sydamerikanerne kan være stolte af. Spanien skulle møde Paraguay, der noget overraskende var kommet helt til kvartfinalen. Ligesom Chile startede Paraguay ud med et højt, hårdt pres på spanierne, der forstyrrede deres opbygningsspil. Der var ikke mange chancer til Spanien, og ud over et godt langskud fra Xavi, var der ikke meget underholdning. Til gengæld formåede paraguayanerne at score i den anden ende, men målet blev annulleret for offside; en kontroversiel kendelse. Første halvleg endte derfor målløs. I anden halvleg var der straks mere drama: Piqué nedlagde Benficas Oscar Cardózo i feltet, og dermed var der straffespark til Paraguay. Cardózo stod selv for eksekveringen, men på imponerende vis fik Casillas reddet forsøget, og sat et kontraangreb i gang. Villa førte bolden ind i Paraguays straffesparksfelt, og blev her nedlagt. Straffe til Spanien, kun et minut efter Paraguays. Xabi Alonso skød bolden sikkert ind, men da dommeren skønnede, at de spanske spillere var løbet ind i feltet før straffet var taget, blev der dømt omspark. Alonso skulle sparke igen, men denne gang reddede Villar på stregen, og bolden blev reddet ud af feltet, selvom det kunne diskuteres, om der ikke i mellemtiden var blevet begået straffespark på Fàbregas. I det 75. minut kom Pedro på banen, og det skulle vise sig at være en klog beslutning.

I det 83. minut modtog han bolden fra Iniesta inde i feltet, og skød på mål – lige på stolpen. Riposten røg på tværs, over til en helt fri David Villa, der skød den på indersiden af samme stolpe, og via den anden stolpe ind i mål, til spansk 1-0 sejr. Det holdt hårdt, men i sidste ende vandt de, og Spanien var dermed kommet længere end nogensinde før i VM-sammenhæng. Der Mannschaft vs. la Furia Roja I semifinalen ventede Spaniens hidtil største prøve: De unge, dynamiske tyskere, der havde imponeret alt og alle på deres vej til semifinalen. Træner Vicente del Bosque havde denne gang valgt at droppe formsvage Fernando Torres til fordel for Pedro, der altså fik sin første kamp i startopstillingen. Allerede fra starten af kampen satte Spanien sig tungt på boldbesiddelsen, og tyskerne havde svært ved at komme frem til deres ellers så fremragende kontraangreb; som Miroslav Klose sagde efter kampen: ”Vi jagtede bolden så meget, at da vi endelig fik den, var vi for trætte til at gøre noget som helst med den.” Efter kun seks minutter spillede Pedro en bold i dybden til Villa, der lavede en glidende afslutning, som Neuer dog fik reddet. Også Puyol fik et forsøg på mål tidligt i kampen, da Iniesta lagde bolden indover efter et kort hjørnespark, men Puyols hovedstød gik lige over overliggeren. I den anden ende havde tyskerne et par chancer, men de var sporadiske, og sjældent specielt farlige. I anden halvleg fik Xabi Alonso fyret et par gode langskud af, og Neuer var uden tvivl sit holds bedste mand. Pedro kom tæt på kort derefter, da han tvang Neuer til at redde med fingerspidserne, og på returbolden fik Iniesta sendt bolden i retning af Villa, der var få centimeter fra at nå bolden ved fjerneste stolpe. Tysklands bedste chance i halvlegen var en flugter af indskiftede Toni Kroos, som Casillas dog fik reddet. Med et kvarter igen kom så en scene, som mange Barca-fans husker med glæde fra 08/09-sæsonens andet el Clásico, 2-6-kampen på Bernabeu: Efter mange hjørnespark i træk, hvor Xavi spillede den kort til Iniesta, der derefter spillede bolden længere tilbage, valgte Xavi at ryste posen lidt, og sendte et hjørnespark indover. Derinde kom Puyol flyvende fra kanten af feltet, hvor han havde været umarkeret, takket være den tyske zoneopdækning. Han ramte bolden helt rent, og ind gik den, i en tro kopi af målet til 1-1 fra kampen på Bernabeu.

Med få minutter tilbage af kampen, kunne Pedro have lukket og slukket den, da han sammen med Torres stormede mod Neuer, der var alene i det tyske forsvar. Friedrich nåede tilbage, og Pedro forsøgte sig med en dribling udenom, men desværre mislykkedes det, og chancen gik til spilde, når en tværaflevering til Torres havde resulteret i et næsten sikkert mål (Torres’ elendige form desuagtet). Ærgerlig afslutning på en fantastisk kamp af Pedro, hvor han gav noget af den dynamik og bredde i det spanske spil, som de havde savnet i de første kampe. Den hidtil mest overbevisende kamp fra spansk side, og de var nu klar til finalen, hvor Holland ventede. Don Andrés, helten

For første gang nogensinde var Spanien i finalen, og det endda mod Holland, landet, der historisk set altid har stået for den totalfodbold, som Spanien praktiserer i disse år. Pedro var endnu engang blevet valgt til startopstillingen på bekostning af Torres, og derudover var de andre Barca-spillere (minus Valdés) at finde, dvs. hele syv ud af 11. Det var ikke nogen skøn affære, som de fleste nok husker om finalen. Nigel de Jong fra Manchester City lagde stilen allerede i åbningen af kampen med sit karatespark i Xabi Alonsos brystkasse, og det kontante hollandske spil gjorde det svært for spanierne at spille sig frem til noget. Spillet blev konstant afbrudt af frispark og andre spilstop, hvilket slog den spanske rytme i stykker. I alt 14 gule kort, inkl. et dobbeltgult, taler sit tydelige sprog. Der var kun få store chancer til nogen af holdene i ordinær spilletid, hvor bl.a. Villa fik et næsten sikkert mål reddet af den hollandske målmand, Maarten Stekelenburg. Også i den anden ende brændte det på et par gange, da Robben fik en

friløber, som Casillas flot parerede med sin fod, selvom han kastede sig den forkerte vej. Igen i det 82. minut fik Robben en stor chance, da han fik sat Puyol af i en direkte løbeduel – som nogen vil mene skulle have resulteret i udvisning til Barcakaptajnen – men Casillas holdt endnu engang Spanien inde i kampen. En spiller, der skal fremhæves, er dog Busquets, der spillede sit livs kamp i finalen. Han havde styr på Sneijder, og var under hele VM, men især i finalen, en vigtig brik på den spanske midtbane, både som oprydder/markør, men især også som en fremragende spilstation, der måske ikke laver samme dødbringende afleveringer som Xavi, men som dog holder spillet i gang konstant. Den ordinære spilletid endte 0-0, og dermed skulle der spilles to gange 15 minutter. Her var hollænderne synligt trætte, og Spanien fik bedre og bedre fat for hvert minut, der gik. Ind var kommet Cesc Fàbregas, og det var ham, der fik den største chance, da Iniesta spille ham fri i dybden. Den ellers så målfarlige Arsenalplaymaker måtte dog se sit skud reddet af Stekelenburg. Tiden gik, og straffesparkskonkurrencen kom tættere og tættere på, da Heitinga hev Iniesta ned lige uden for feltet, resulterende i hans andet gule kort. Med kun 10 mand på banen så det sort ud for hollænderne, og da Torres, Iniesta og Fàbregas løb i kontra få minutter senere, kom bolden ad to forsøg over til Iniesta, der stod helt umarkeret i feltet. Han sparkede den ind ved fjerneste stolpe, kun fire minutter før tid, og dermed stod det klart, at Spanien blev verdensmestre for første gang. Iniesta blev folkehelt, og har tilføjet endnu et vigtigt, sent mål til det, han scorede mod Chelsea for to sæsoner siden. Barcas VM Ud over de to franskmænd, så kan alle Barcas spillere se tilbage på et VM, der som minimum har været hæderligt. Márquez røg ud til de stærke argentinere, mens Messi måtte se sig slået af et ungt, tysk hold, der udnyttede svaghederne i det argentinske forsvar. Yaya Touré var solid som altid på den defensive midtbane, og Alves var som sædvanlig fyldt med energi, selv på en forholdsvis uvant plads på midtbanen. Der er dog ingen tvivl om, at det er for den spanske præstation, at man vil huske Barcaspillerne. Hele syv finalespillere var fra Barcelona, en Barca-spiller blev delt topscorer og

en Barca-spiller afgjorde finalen. Der er ingen tvivl om, at Barcas gyldne generation har gjort sit for Spanien, med både et EM og et VM i trofæskabet. Især Pedro og Busquets har grund til at være stolte, da de for kun to sæsoner siden spillede i tredjedivision med B-holdet, og som nu har været i startopstillingen i VM-finalen. Spaniens vej til trofæet var måske ikke så overbevisende, som man kunne have ønsket, men de gik ikke på kompromis med deres spil, og i sidste ende sejrede de.

El Triplete- Oplevet af dansk cules i Barcelona

Ignasi, mig og Sergio

Af Mikkel Iversen

Jeg sveder sindssygt, mit tøj af fuldstændigt gennemblødt af øl sved og tårer, jeg har fået noget i mit hår som mest af alt minder og cola, jeg bliver konstant væltet ind i og skubbet til, min bluse er ved at blive brændt af fra gløder fra et romerlys, jeg har maling i hoved, er fuldstændigt hes og prøver ellers bare at klamre mig til mit kamera og mine kollegaer da et kæmpe catalansk flag bliver hivet ind over hoved på os. Klokken er 23.30 den 27. maj 2009. FC Barcelona har netop vundet Champions League og derfor også, The Triple, eller El Triplete som det hedder dernede. Jeg står ikke længere væk end 10 meter fra Fuente de Canaletas. Ramblaen er hovedstrøget i Barcelona , det går fra Columbus statuen ved havnen til Placa de Catalunya, blot 20 meter for enden af ramblaen ind mod Plaza Catalunya og centrum, ligger Fuente de Canaletes. Fuente betyder fontæne, og et par meget flot udsmykket vandhane hvor man kan drikke iøvrigt ganske udmærket vand fra, Canaletas betyder på dansk rakkerpak. Det er her socios og andre fans af FC Barcelona fejrer deres triumfer, eller når 250.000 mennesker tager til centrum som var

tilfældet ved Champions League sejren, så er de naturligvis i hele indre by. Folk kommer stadig til, flere romerlys bliver tændt, kanonslag bliver smidt og gerne efter hinanden, den store mørke plet på vejen ved siden ramblaen hvor der altid bliver tændt bål, er igen blevet startet og er højere end nogensinde. Folk er kravlet op på alt hvad der kan kravles op på bænke, butikker og oppe i træer som er over 10 meter høje, stemningen er fuldstændig vanvittig, fejringen af EM i 1992 på Rådhuspladen i Danmark blegner fuldstændig i forhold til det her uvirkelige scenarie, er dette virkelig bare fodbold? Min historie starter naturligvis ikke her, men længe før, jeg går på 4 semester på pædagog seminariet i Ballerup på idræts optaget, jeg ansøger om at komme i udenlandspraktik i Barcelona på mit 6 semester fra 1. februar til 31. juli 2009. Jeg er 26 år og kommer fra Brønshøj og haft en brændende passion for det eneste hold man kan holde med F.C. Barcelona det går helt tilbage til de gode dage i 90erne. Så da muligheden tilbød sig var jeg ikke i tvivl om at tage af sted. Jeg søgte om udlandspraktik i juni 2008, Rijkaard er netop blevet fyret og holdet slutter endnu en sæson uden pokaler og en skuffende liga placering. Jeg har derfor ingen tro om at den fremkommende sæson skulle blive noget ekstra ordinært. Jeg flytter endeligt til Barcelona den 20. januar 2009, 2 uger før jeg skulle starte min praktik for at finde mig tilrette i byen og finde et sted at bo, jeg var rimelig habil til spansk, jeg havde før arbejdet i Spanien og rejst i Mellemamerika, jeg flyttede derned med en kammerat, som ønskede at komme lidt væk inde han skulle starte studie, imellem tiden er Barca overraskende blev det førende hold på den europæiske scene. Den første hjemme kamp der blev spillet efter jeg var kommet derned var mod Numancia, og selvfølgelig skulle jeg ind og se den. Jeg tog af sted i alt for god tid, vidste ikke at metro nettet i Barcelona var fantastisk. Det var min debut på Camp Nou så derfor altid noget jeg vil huske, det havde været blæsevejr hele dagen og jeg havde fået den billigst billet helt oppe under himlen, så jeg hunde frøs. Stadionet virkede rimelig tomt men alligevel var der mere ind 47.000 tilskuere helt utroligt.

Første halvleg var uden mål men i anden halvleg kom der gang i spillet, målet Messi scorede til 4-1 efter 75 minutter var i sig selv ikke fantastisk, men den måde Messi driblede 2 mand lige inden var verdensklasse, det var første gang jeg fik glimt af verdens bedste fodboldspiller, men heldigvis ikke sidste gang. Efter kampen på vej ned til metroen stødte jeg ind i en ældre mand, da han gik i stå med at gå da vi var kommet ned af trappen, jeg kiggede op på ham og sagde ``perdon´´ undskyld. Da jeg sænkede hoved igen tænkte jeg han virkede bekendt, og jeg kiggede op igen og det var Viggo Jensen, meget pudsigt.

Kampen var allerede lukket. De endte med at vinde 5-2 i en drømme kamp og Barca var igen tilbage på sporet. Forstår nu godt hvorfor fodboldspillere siger de har svært ved at sove efter en sen aftenkamp på grund af adrenalinen, jeg sov først efter klokken 3 den nat, fordi kampen kørte rundt i kroppen på mig bagefter.

Den næste kamp var lokal derby FC Barcelona – Espanyol i Copa del Rey. Denne gang tog jeg af sted med min kammerat og i rigtig god tid ikke for tidligt, vi stod i kø fra vi forlod metroen til vi sad på stadion. Denne kamp var meget større tydeligvis ind mod Numancia. Der var helikopter i luften, og vejene omkring stadion var blevet ensrettet, og denne gang var der over 78.000 tusind tilskuere, fantastisk stemning og en sejr på 3-2. Barca – Lyon De næste kampe jeg fik set på Camp Nou var mod Mallorca og Gijon og 6 point, efterfølgende smed Barca 3 point væk mod Espanyol, de eneste kamp af betydning jeg så på Camp Nou hvor Barca tabte. De tabte også i Madrid 4-3 på grund af noget nonchalant spil og fik kun 1-1 i Lyon. Men pladsen i Pokalfinalen var reddet med held og en redning fra Pinto ude mod Mallorca. Krise var der blev længe blev snakket om, og var nu at den dårlige rytme skulle brydes. Scenen var sat til at bryde den dårlige rytme, Barca havde Ath. Bilbao hjemme en overkommelig modstander, som skulle give 3 point og selvtillid. De vandt 2-0 og skulle i næste kamp møde Olym. Lyon. Jeg havde fået lov til at gå en time før fra arbejde så jeg kunne se min første Champions League kamp i udlandet. Over 93.000 var på stadion da CL hymnen spillede, jeg glædede mig sindssygt til kampen jeg havde betalt over 70 euro for, min klart dyreste billet. Barca sad fuldstændig på kampen, Henry lavede 2 mål på 3 minut, det første gav mig gåsehud, jeg sad så langt væk at min tommelfinger var på størrelse med målet vis jeg strakte armen, jeg så faktisk ikke scoringen rigtig, men mærkede suset fra 93.000 fodboldgale cules. Messi lavede et drømme mål lige før halvleg som gav et gys igennem hele stadion.

Efter en ude sejr over Almeria, ventede kampen mod Malaga hjemme, jeg boede nu inden for gå afstand til Camp Nou og gik derfor derop frem over. Jeg havde fået en fantastisk plads til kampen. Jeg sad ikke længere end 30 meter lige bag målet, til højre fra hvor kampen bliver vist i tv fra. Og det mål Barca angreb mod i første halvleg heldigvis, Xavi scorede efter 18 minutter men 6 minutter senere scorede Messi, og hvilket mål, det mål er klart det bedste mål jeg fik set på Camp Nou. Messi tæmmer bolden og løber direkte mod mål og mig, og sikke en fart, jeg rejste mig ligesom alle andre på stadion, han dribler og sætter alle af som vil i nærheden af ham, det ender med han nærmest løber den over stregen. Det hele var overstået så hurtigt, hans hastighed, antrit, og den fuldstændige kontrol over bolden, var og er unden sammenligning det bedste i verden. Lige efter scoringen tog jeg mig til hovedet og sank sammen i sædet, og sagde til mig selv, Nej nej nej. Jeg var slået helt ud havde gåsehud over alt på kroppen. Nej hvor var det genialt, og total overlegent. Hele Camp Nou sang Meeesssiii Meeeessssiiii, det var en fantastisk akustik at sidde ved ring side og høre det sunget højere end nogensinde før.

Barca – Malaga

Barca – Sevilla

Den næste kamp Barca skulle spille hjemme var mod Bayern München, som blev den første jeg blev forhindret i at se på stadion efter at have set 8 hjemmekampe i træk, lyder mig godt ikk. Jeg var på koloni og måtte derfor se den på kolonien. Hvilket også var en oplevelse i sig selv, alle børn og voksne var interesseret i kampen, alle var samlet med maling i hoved og sang sange. Ja FC Barcelona er mere ind et klubhold, det var deres landshold som alle holdte med og sådan var det bare.

Efter 2-2 i Valencia og 0-0 hjemme mod Chelsea, som jeg i øvrigt ikke kunne få billet til som den eneste gang i min tid i Barcelona, var det nu tid til arvefjenden nummer 1. Real Madrid. De spillede 2 maj, den 1 maj havde jeg været byen med et par kammerater, i Barcelona holdes der 1 maj ligesom herhjemme, tilmed var det lørdag og varmen var begyndt for alvor at komme. Vi var endt på Opium et af vores stamsteder, med direkte udgang til stranden. Vi havde en fed aften, men da vi kom hjem klokken lort fandt jeg ud af at jeg havde mistet mit visa kort. Jeg tog derned aften efter så jeg kunne få fat i mit kort, men stadig så jeg kunne nå ind til byen og se fodbold. Jeg blev forsinket og måtte løbe ind mod byen, jeg når ca. halvvejs til et kvarter Barceloneta, da jeg pludselig bider mærke at alle gader er fuldstændig tomme, det er ellers så befolket kvarter lige ved stranden. Vidste godt hvad dette betød, jeg sætter tempoet op og når til Placa Barceloneta, hvor der er sat skærm op og spillet 4 minutter . Jeg beslutter at se kampen her.

Jeg var tilbage på stadion mod Recreativo et ligegyldigt bundhold, hvor kampen ikke bød på andet ind den hurtigste scoring nogensinde, kampen var afgjort før den var startet hvilket kampen også bar præg. En skuffende oplevelse når man nu var kommet så tit på stadion, at det i sig selv se Barca spille på Camp Nou ikke var nok i sig selv. Næste kamp på Camp Nou og min næst sidste gang jeg skulle se Barca spille var mod Sevilla, og vel det bedste hold jeg skulle se Barca møde. Der var fantastisk stemning på stadion denne aften, Iniesta lavede et drømme mål som kun han havde set muligheden for, man kunne tydelig mærke overraskelsen på stadion da den pludselig lå inde i målet, Barca sendte Sevilla hjem med en snitter på 4-0 og stadion begyndte så småt at synge campiones.

Barca spillede fantastisk og var stadig med i alle turneringer og folk begyndte at drømme om pokaler. Kampen var fantastisk Madrid blev totalt udraderet, husker især da Puyols scoring blevet vist igen og man ser han tager sit anfører bind af med det katalanske flag på som han kysser, folk fejrede det som en scoring igen, også Henrys anden scoring hvor bolden bare var evigheder om trille ind over stregen, og hele Katalonien holdte vejret var speciel. Straks efter kampen slutter, begynder bydelen at feste og skyde fyrværkeri af,

hvilket for mig på daværende tidspunkt var vildt. Jeg tager metroen hjem og skal skifte ved urquinaona et sted inde i centrum, jeg kan hører at der blevet festet voldsomt oppe på landjorden, selvom jeg befinder mig under jorden. Jeg går op til landjorden og tager ind mod ramblaen, her ser jeg for første gang hvordan fodbold bliver fejret i Barcelona. Alle mennesker synger kun hadesange mod Real Madrid og Spanien. Der er lavet et kæmpe bål som folk i bar mave med en flaske spiritus i hånden springer ind over og efterfølgende smider noget mere på bålet, Real Madrid flag eller lignende. Før kampen mod Madrid var byen i eufori, nu er byen i ekstase, noget som vare resten af maj måned og ind i juni måned. Blot 4 dage senere skal Barca til Chelsea. Uhh ja udekampen mod Chelsea. Ekstasen ligger stadig i hele byen efter Barca gennemtævede Real Madrid, men alle ved at dette kan være holdet som kan forhindringer Barca i at komme videre, deres spillestil er meget godt modsvar til Barcas fodbold. Jeg møder ind på arbejde og kollegaerne spørger mig om jeg vil med ud og se Barca bagefter med dem, kollegaerne er Ignasi medhjælperen på stuen min stue, han kommer fra Linyoles en lige by i det nordlige Katalonien, samme by som Bojan og er blevet trænet af Bojans far som drenge spiller, han kendte derfor også hans søn Bojan da han var barn. Xavier eller bare Xavi han var leder på stedet og jeg havde derfor ikke den tætteste kontakt til ham, men en super fyr, sand katalaner, han kan starte en sætning på spansk og slå over i katalansk uden han tænker over det, nok den største nationalist af dem alle. Daniel eller bare Dani var en medhjælper og den yngste af os alle, en stor Cules, han var i Paris til finale i 2006 da Barca vandt der mod Arsenal. Marc var den sidste han var studerende ligesom mig, kom fra den samme by som Xavi Hernandez, Terrasa. Her boede han stadig, men den som mest tog på Camp Nou af de 4, alle 4 var socios. Ignasi bad mig og Marc om at finde et sted ved 20 tiden en time før vi har fri hvor vi så skal spærre pladserne til resten. Det var selvfølgelig rigtig svært men til sidst lykkes det, og de andre kom kort efter, der var faktisk planlagt møde for den dag, men når Barca spiller så holder man møde på et andet tidspunkt, fuldstændigt utænkeligt herhjemme, men sådan fungere det i Barcelona

når holdet spiller, på samme måde var det sket da Real var blevet besejret institutionen gik bare i stå dagene efter. Kampen starter og vi har fået suveræne pladser lige foran fladskærmen, en sidste mand fra børnehaven Alex har også fundet os så nu er vi 6 mand. Kampen er noget værre lort, Chelsea kommer foran til kæmpe skuffelse for alle i baren, men ingen er på nogen måde aggressive, super sympatisk. Vi bevæger os længere ind i anden halvleg. Abidal ryger ud det ser virkelig skidt ud. Tjeneren kommer ned og vil have betaling for de øl vi har købt 10 minutter før kampen slutter. Super irriterende men nok meget smart, for vis Barcelona taber vil folk gå i skuffelse uden at betale. Tænkte jeg, men ikke på hvad der ville ske vis Barca scorede. Der mangler nu et par minutter alle har hver deres nervøse træk der bliver bidt negle, og den mest højrøstede jeg sidder ved siden af, Marc sidder og bider i sin pung og råber hele tiden, Venga nene, (kom nu lige dreng) han håber at der skal komme magi for hele Barcelona dreng Messi, men han har haft en dårlig dag ligesom alle andre. Faltan dos, (Mangler 2 minutter) siger kommentatoren, da bolden bliver sendt ind fra siden af Alves bliver ikke rigtigt clearet i feltet, hele baren holder vejret ikke fordi det er en chance men fordi bolden er i feltet, noget som ikke er sket før i kampen. Hele baren sydede af at det måtte ske, det lå i os alle der kom en chance hvor troen kom fra ved jeg ikke. Messi spiller bolden ind over midten til Iniesta som går et par skridt bagud for at gøre noget som ikke er gjort før i kampen afslutte. GOOOOOOOOOLLLL. Baren eksplodere fuldstændig vores bord bliver væltet og alt på bordet ryger af helvede til eller smadre jeg sidder lige foran af en barstol som jeg ender med at få i hoved, det flyver også rundt med væske i lokalet, vores gruppe ender med at sporadisk at gå sammen i et kæmpe gruppe kram og vælter og skubbe alt i nærheden, fuldstændig sindssygt. Baren er fuldstændig smadret de sidste minutter alle ser stående. Måske meget smart at få indsamlet de penge der af tjeneren alligevel. Det befriende fløjt lyder og vi går uden for hvor man allerede kan hører kanonslag og andet fyrværkeri. Vi alle 6 giver lige et kæmpe kram til hver især igen, alle er meget svedige og med en tåre i

øjenkrogen, adrenalinen pumper stadig i vores kroppe, jeg har nu følt fodbolden fulde potentiale. For satan et kick. Vi tager selvfølgelig ned mod Canelates som ligger 100 meter væk fra hvor vi så kampen, vi er i mellem de første 20 der er der, vi skyller ansigten og drikker lidt vand af vandhanerne, hvilket nærmest for det til at virke helt religiøst, forfriskende var det ihvertfald, den næste time bruger vi på at synge og især om Iniesta, er også her jeg hører for første gang, copa liga y champions over Queens We Will Rock You.

Mestalla i Valencia, på de to ikke spanske hold Bilbao og Barcelona havde ikke en eneste spiller sunget med, den eneste spanier på en af holdene Pinto sang ikke med, resten var baskere, katalanere og udlændinge. Barca kom bagud uden det virkede som om at folk registrerede det, nederlag eksisterede ikke deres hoved og slet ikke mod Bilbao, de vidste det var et spørgsmål om tid, og det var det jo også, Barca vendte kampen og klaskede dem 4-1. Nå ja og selvfølgelig byen blevet væltet endnu engang, var ikke særlig meget med i fejringen denne gang.

Dette var min absolut største oplevelse blandt mange i Barcelona mest på grund af overraskelsesmomentet. Tog hjem og havde endnu engang svært ved at sove, mødte igen på arbejde dagen efter til kæmpe kram og et tak for i går, også snakkede vi fodbold, fodbold, fodbold som altid. Der er altid mange trøjer at se i Barcelonas gader men især fra børn og turister, men med tiden gik flere og flere mennesker i dem, selv mine kollegaer begynder at have Barca tøj på på arbejde, har man Barca bluse på og møder en som også bærer en Barca trøje i metroen, giver man et anerkendende nik og måske endda falder i snak med personen. F.C. Barcelona var meget tæt på noget denne sæson men havde stadig ikke vundet noget men alle snakkede kun om hvor meget. Den 10. maj skal Barca spille hjemme mod Villareal og vinde ligaen. Jeg vågnede til en øredøvende larm fra gården, jeg havde sovet med åbent vindue, det var Barca hymne der spillede. Jeg var desværre ikke på stadion da jeg skulle hente gæster fra Danmark i lufthavnen, fra denne dag og til jeg tog hjem, slut juli havde jeg besøg fra Danmark konstant. Stemningen på stadion havde været fantastisk fortalte Ignasi mig, men var endt brat da Barca spillede 3-3 og ikke vandt ligaen endnu. På trods af dette var der alligevel tusinder mennesker ved Canelatas og indre by blev endnu engang væltet. Blot 3 dage efter var der pokal finale, den så jeg med gæster hjemme fra på Placa Catalunya på kæmpe storskærm med tusinder af andre. Selvom Ignasi havde tilbudt mig at se den med ham. Den spanske national sangen blev en øredøvende larm på pladsen ligesom det var blev gjort på

Canaletas efter Copa Del Rey Men den første pokal ud af 3 mulige var i hus Lørdagen efter smed Madrid point i Villareal og nu var ligaen endelig hjemme, tog ikke indtil byen til fejringen men fulgte med i fjernsynet, og så endnu engang at Barcelona bliver væltet. Liga pokalen skulle modtages af Barcas kaptajn Puyol og det er selvfølgelig på den sidste hjemmekamp det var mod Osasuna, kampen var super ringe og blev spillet af hovedsagelig reservespiller, alligevel vil jeg altid huske denne kamp for 3 ting, jeg har fået købt min billet til kampen på stadion, og er faktisk på vej hjem inden jeg skal op og se kampen senere, der kommer en støvet audi kørende ind mod stadion, som straks bliver omringet af en masse fans, en mand går derfra med sin søn på armen, jeg spørger ham ``quien era´´ Hvem var det? Han svarer Messi, jeg finder hurtigt mit kamera og går helt over til hans bil, ja faktisk så tæt at jeg ville have kunnet åbent døren ind til ham hvor han sad, han kører væk og jeg ser hans bagrude som er

total beskidt, hvor fedt er det ikke, en mand som tjener millioner om ugen, gider ikke at vaske sin bagrude. Muniesa er blevet skiftet ind, 17årig kæmpe talent fra egne rækker og katalaner fra Lloret del Mar. Han bliver direkte udvist for ingenting , stadion går amok og viser deres utilfredshed med det hvide lommetørklæde, havde set det før men slet ikke i dette omfang, en stemning som gav mig gåsehud. Pokalen bliver modtages af Puyol og til et blitz inferno, de vigtigste spiller går frem og takker for støtten, der bliver skudt en masse fyrværkeri til Barcas hymne og sangen som Barca tog til sig netop denne sæson , det var Coldplays Living La Vida, som de altid spillede i spillerbussen inde kampen og for mig sangen nummer 1 jeg mindes fra min tid i Barcelona. Barca har nu vundet The Double og havde vist nok en kamp den næste onsdag Chelsea er klart holdet alle hader i Barcelona, Arsenal er ok fordi Cesc spiller der, for spanier er Liverpool klubben alle holder med da det nærmest er en koloni af spanier, men største delen af katalanere synes bedst om Manchester United, en klub som bygger på de samme principper som Barca, unge spillere og klub ånd. Det var netop denne klub Barca skulle møde i Champions League finalen, United blev af alle udpeget som svag favorit til kampen ikke mindst af folk i Barcelona, respekten var stor men alle håbede og troede inderst inde på sejr, men nej ingen turde sige eller håbe på noget. Det ville bare være for perfekt. Jeg fik filosoferet mig frem til at et nederlag vil betyder fiasko for hele mit ophold i Barcelona, jeg ville simpelthen ikke kunne holde til at de skulle tabe den kamp. Dengang Danmark vandt europamesterskabet i 92, var jeg ikke i tvivl om at Danmark nok skulle vinde finalen. De havde jo både slået både Frankrig og Holland, men altså, jeg var kun 9 år, nu vidste jeg godt hvad nederlag kan betyde, normalvis en fuldstændig ok risiko der altid kan ske, men det var det altså ikke til denne kamp, det var bare meget mere ind fodbold. Jeg fortalte det til Ignasi, han grinte men gav mig ret og sagde at jeg bare var Cules. Organisationen jeg er i praktik i holdte noget arrangement så alle kan se den, vi var vel 30-40 mennesker, på grund af en turbulent dag med børnene blev vi forsinket til kampen, hvilket godt kunne havde været på grund af fodbolden, mange børn virkede tit mere nervøse når der var fodbold. Heldigvis lå stedet vi skulle se den ikke langt væk.

Mig og Ignasi løb hen mod gaden vi skulle se kampen i, og møder i øvrigt ikke et øje på vejen, på et tidspunkt lyder der et mærkelig gys igennem byen fra alle vinduerne, Ignasi udbryder et aargh en blanding af frustration over kampen er gået i gang, og nervøsitet. Det var Ronaldos frisparks forsøg i starten af kampen vi kunne høre i hele byen. Han havde heldigvis nøgler til bygningen og vi tonser op til 3 sal, flyver ind og for straks en plads, vores kamp startede med at føles som om vi løb på banen, jeg begyndte at svede af løbeturen hvilket forsatte indtil jeg gik hjem om natten, jeg fandt også ud af at jeg skælvede af nervøsitet i især benene, modsat da vi var på baren var her ingen stemning på noget tidspunkt, folk var helt utrolig nervøse, ingen snakkede med hinanden, det eneste der foregik var folks nervøse trækninger, og den katalanske kommentators snak. Ud af ingenting får Barca en mulighed og scorer på den, folk springer selvfølgelig op så hele gulvet gynger, fejringen bliver hurtigt slået ned igen, intet skal fejres for tidligt, der er langt vej hjem, kampen står også stadig 1-0 et godt stykke inde i anden halvleg, og kommentatoren bliver ved med at nævne hvor lang tid der mangler, en bold smidt ind i feltet og af alle mennesker hopper Messi op til den, og scorer, og nu kommer forløsningen, jeg har været så høj af det for jeg kan slet ikke huske hvad jeg lavede, blot at det var så rørende at ved at jeg har 100% haft tårer i øjenkrogen, eksempelvis var det først da jeg så det i fjernsynet senere at jeg så han faktisk tabte skoen da han scorede. Ignasi gjorde scoringen fuldendt. Der havde længe alle steder været snakket om hvem der var verdens bedste fodboldspiller, og mange mente at Ronaldo var bedre fordi han kunne heade, det kan de ikke sige om Messi mere at han ikke kan. Ja sgu der kan ikke sættes en finger på Messi og Barcas præstation, og så passende at Messi scorer på hoved, man kunne ikke sætte en finger på Barcas sæson. Vi smuttede selvfølgelig alle bagefter til Canelates og festede hele aften som før nævnt. Jeg valgte at gå hele vejen fra byen, en strækning på over 3 kilometer, jeg gjorde mange stop på vej hjem og reflekterede over hvor heldigt jeg havde været at opleve Barcas i netop dette halve år som havde deres bedste nogensinde. Jeg var hjemme 4.30 og kunne selvfølgelig ikke falde i søvn. Næste dag og dagene efter levede Barcelona på deres fodboldhold, alle var hese og gik i deres

Barcatøj mange dage efter, bilerne dyttede dag og nat, Barca flag hang alle steder, og man hørte konstant Barcas hymne alle steder, man blev konstant mindet om El millor club del mon Futból Club Barcelona. Forstil dig at fodbold har den betydning i Danmark at man fejre og kan få lov til at fejre fodboldkampe som var det en befrielse fra en besættelsesmagt. Fodbold har så meget magt og er så meget en del af kulturen at man ikke stille spørgsmål ved det, det er en bare noget alle fejre og er i alles fortjeneste. Alle mennesker og jeg mener alle mennesker har en mening om fodbold, spillere og har et favorit hold i Spanien, kvinden fra oddset reklamen findes simpelthen ikke. Den mest fodbold uinteresseret kvinde ved mere om spansk fodbold end den danske gennemsnitlige fodboldfan. På grund af fodbold blev Barcelonas indre by terroriseret den 2, 6, 10, 13, 16, 23, og den 27. maj. 7 gange måtte lygtepæle, lyssignaler og andre ting laves eller erstattes fuldstændigt. Gik igennem ramblaen dagligt til arbejde og fik den fornøjelse tit i maj måned, at blive mindet om at der var fodbold dagen før, for nu gik en masse håndværkere og reparerede et eller andet igen fordi nu havde Barca igen spillet og vundet. Jeg oplevede naturligvis en masse andet også under mit ophold i Barcelona, mødte klokken 16 hver dag så tog tit på stranden inden, eller greb muligheden og tog i byen fordi jeg mødte sent dagen efter, jeg var også på ture ud fra Barcelona, var til karneval, så Tour de France og naturligvis også håndbold og basketball. Brugte Juli måned på at rejse rundt i Spanien. Men klart de fedeste oplevelser jeg fik i mit halve år fik jeg med Blaugrana. Har oplevet mere ind hvad de fleste Barca fans oplever i hele deres liv. Havde faktisk sådan da jeg tog hjem til Danmark at jeg egentlig var mæt på fodbold og mente at intet andet kunne komme til at overgå dette. Men så får holdet udskiftninger, sæsonen starter igen, og man søger igen den glæde holdet har givet. Passionen bliver jo kun større jo mere man vinder med holdet.

Canaletas efter CL Finalen

Manden bag myten

Af Henrik Andersen Med rette anerkendt, som den største vi har haft. Og han kan stadig trække overskrifter i verdens aviser, og særligt når en spansk klub søger ny træner, vender navnet tilbage igen og igen. Men hvem er manden bag myten? Hvordan er han? Jeg har fundet en række udtalelser fra tidligere spillere, trænere, samt nærmeste familie og tidligere skolekammerater for at tegne et billede af mennesket bag navnet Laudrup. Barndommen og skoletiden Ifølge gamle skolekammerater fra Schneekloths Gymnasium var der ingen forskel på den unge Laudrup og de øvrige elever. Pigerne kiggede efter den sportstrænende Michael når han i frikvarteret fik sig et slag kort. Men det var nu mest fordi de synes han var en flot fyr, for kendt var han endnu ikke. Selvfølgelig var han anderledes fordi han trænede meget og af samme grund var meget fraværende, men han var i bund og grund stadig bare en gymnasieelev, der passede sin skole og gik til fester som alle andre unge. Skolekammeraten Frank Høj: ” Kendte sportsfolk siger altid, at de har, måtte give afkald på en hel masse i deres ungdom. Men i Michaels tilfælde er det ikke tilfældet. Han har kunnet drikke sig ligeså fuld som os andre, til tider lidt mere. Hvis der er noget han har lidt afsavn på er det selve skoletiden med lektier. Det resulterede i at han til den afgørende eksamen skulle have et 10 tal for at bestå. Efter eksamen kom læreren ud og sagde, tillykke du har fået et meget flot 11 tal.”

Da han mødte Tina Thunø, der senere skulle tage med ham til Italien fik de piger der sendte ham lange øjne, en lang næse. Allerede dengang var han meget privat og holdt sig til Tina og bedste vennen Frank Høj. Allerede fra helt lille var Laudrup begejstret for spil. Kort, Ludo, skak. Når de andre tog en tur i rutchebanen i Tivoli, stod Michael og hev i den enarmede. En anden interesse var musik. Således farede han og en holdkammerat fra KB vild i Amsterdam da de havde været inde i byen for at se på plader. De ankom standmæssigt i en taxa med en ordentlig stak plader under armen. Træneren i den turnering var i øvrigt Flemming Toft fra tv2 sporten. Han var 13 år gammel, rykket op før tid og blev turneringens bedste spiller, og gjorde Ajax så interesseret at de efterfølgende tilbød at han kunne komme ned og bo hos plejeforældre og få kontrakt hos Ajax. Dette blev dog prompte afvist af Finn Laudrup, der ikke mente at hans 13 årige søn skulle bo hos plejeforældre. På trods af de ungdommelige udskejelser med fester og alkohol svigtede han aldrig på banen. Han kunne komme hjem fra en fest kl 4 om morgenen og havde fået hvad han skulle have af våde varer. Men når han løb på banen kl 9 eller 10 var der intet at mærke på ham. Daværende træner Tom Køhlert der var kendt som en hård hund sagde:” Allerede den gang hørte vi, at han skulle derhen og derhen. Men til træning mærkede vi ikke noget. Han var bare en harmonisk og glad dreng som man er i den alder. Jeg kunne i hvert fald ikke mærke forskel på ham og de andre drenge”. Europæiske storklubber stod i kø for at få ham, men først da mægtige Liverpool meldte sig på banen så det ud til at det var den vej han skulle i sit liv. Han og far Finn havde forhandlet med Liverpool i Manchester og der var virkelig en storklubs format over det som Finn Laudrup siger. Jeg har ikke oplevet noget lignende siden siger han i ” Laudrup en dansk familie.

” Da kontrakten mere eller mindre er i hus spørger far Finn så: ” Bare for at være sikker, vi er enige om en 3 årig kontrakt ikke?” Nej en 4 årig. Det forelagde han så for Michael der sagde pænt nej. Det var første gang hans sans for at blive behandlet fair blev vakt. I Laudrup en dansk familie siger han:” Det synes jeg ikke var fair. At skulle spille et år gratis fordi jeg var ung. Og sådan har jeg nok altid haft det gennem min karriere.” Rom er et modbydeligt sted at komme til Citatet er Klaus Berggreens og sagt i Kåre Sands portræt ” Laudrup karrieren og det sidste spark”. Og det skal vise sig at være rigtigt. Klaus Berggreen fortsætter med at sige. ” Rom er en modbydelig by at komme til fordi der er tusind journalister der ikke ved hvad de skal lave. Og hvis der ikke er en historie, så laver de en om mandagen og om torsdagen dementerer de den. Og udlændinge er altid de bedste eller de dårligste. Det er enormt hårdt at leve under. Jeg kom til Rom som 24 årig og dengang var det rigeligt hårdt, så at Michael kommer dertil som 19 årig, og ikke bukker under er utroligt.” Tiden i Italien skulle da også lære ham en masse om livet i en verden fuld af skyggesider, og om at tackle berømmelse. For den generte og velopdragne Laudrup er det unægtelig noget af en omvæltning at komme til hysteriets hjemland. Da tingene kørte for ham elskede de den unge dansker med den strålende teknik, det gode blik for spillet og den kælne boldbehandling. Men Italienerne er lunefulde og da Laudrup havde svært ved at løfte den tunge arv efter Platini, fik han den anden side at mærke. Italienerne kaldte ham ” den kolde kalkun” og sagde at han ikke havde karakter. De krævede ligefrem at han blev solgt. I den periode var det svært for det unge talent der kom fra gymnasiet og til den Italienske galskab. Klaus Berggreen fortæller:” Michael gjorde det han ofte gør, han går ind i selv og gemmer sig i hjørnet. Nogle gange når der var besøg hjemmefra lokkede Bent Christensen og Henrik ” Store” Larsen med et par øl, og dem ville

Michael gerne have. Når jeg så det hældte jeg dem ud i hans interesse, for som jeg sagde det her Michael, det kommer du ikke ud af ved at tage en lille en, det kommer du ud af ved at kæmpe. Men Michael har ikke den evne som mange af os andre måske har til at smøge ærmerne op. Han har altid levet på sit helt utrolige talent men her skulle han mere end det og det var svært”. Han holdt sig inden døre og så tv og bevægede han sig ud var det kun til tennisbanen eller på de restauranter han og Tina vidste de kunne komme og være i fred. Sådan noget slider selvfølgelig på et forhold, og i 89 bad Laudrup Flemming Toft om at bringe en erklæring i Politikken, hvor han fortalte han var blevet skilt. Om han så det ville han dermed slippe for fotografer der lå på lur i rosenbedet. Uden at komme ind på nærmere detaljer erklærede han, at det for en stor del var hans skyld. Venner og familie havde svært ved at acceptere situationen, og det fik Siw at mærke da hun og Laudrup blev par senere i 89 og flyttede til Barcelona. Hun blev ikke budt ordentligt velkommen og ikke accepteret i flere år. Artiklen til Politikken var en undtagelse og blev kun en realitet fordi Laudrup allerede var velbevandret i hvordan man kan bruge pressen. Ellers var han ikke en der rakte hånden ud og bad om hjælp eller siger han har det dårligt. Alle inklusive fra mor Lone til bror Brian bekræfter, at Michael klarer sine egne problemer. Som far Finn siger i ” Laudrup en dansk familie:” Vi vidste ikke hvor hårdt det egentlig var for ham de år. Det er sådan kommet senere pø om pø.” Ikke engang da han efter adskellige ugers træningslejr i de italienske bjerge, uden at kunne et ord italiensk og kun en enkelt der kunne et par enkelte engelske gloser, 5 kilo tyndere, og lillebror Brian chokeret kigger på ham og siger ” Hold kæft hvor er du tynd” kom der en beklagelse.

blev kendetegnene for hans tid med blandt andet Cruyff.

Fra lærling til ambassadør Med sin nye kærlighed og trofaste støtte Siw gik turen til Barcelona. Og selv om det rent sportsligt blev den bedste tid i danskerens karriere, da han først havde vundet publikums hjerter med sin sublime teknik, og fantastiske detaljer, så fik han i den grad brug for den erfaring han havde optjent i Italien. I denne tid var der et overskud. Et overskud der kom dels fra præstationerne på banen, men også i privaten. Året efter skiftet til Barcelona så Andreas dagens lys. Med det overskud på alle hylder, valgte Laudrup i 1990 fra til det danske landshold, med forklaringen om at han ikke ville kunne få succes i en spilsystem som det Richard Møller Nielsen praktiserede. Modsat Bor Brian der endnu engang talte frit fra leveren og lagde hele skylden på træneren, så var danskerne ærgerlige over at denne supertekniker der spillede så fremragende for sit klubhold ikke ville spille for Danmark. Flere aviser havde på forsiden skrevet nummeret til Barcelona og bedt Richard Møller Nielsen om at ringe til Michael. Hvis ikke var det pligtforsømmelse. Da en enkelt avis dristede sig til at skrive at han svigtede fædrelandet meldte han i et interview med Preben Elkjær for tv 2 sporten ud: ” Jeg har læst nogle artikler af nogle journalister der har skrevet, at jeg jeg har svigtet fædrelandet. Svigtet fædrelandet? Det er kun hvis der bliver krig og man så svigter. Det er ikke fordi man ikke spiller på fodboldlandsholdet. Helt ærligt, fodbold, hvad er det? ”. Tonen skulle senere blive mildere, men i dette interview fik han sagt sin mening uden at sætte navne på, og netop denne tæft for diplomati

I sidste nummer af CULES skrev jeg i en anden artikel blandt andet om nogle af tingene med Cruyff, så der er ingen grund til at gentage sig selv på den konto. Men i bund og grund handler det om , at Laudrup i form af sine fremragende præstationer, og sin fodboldforstand kendte hans værd. Han vidste da udmærket hvad han stod for, at han var elsket af publikum og havde sin store andel i den enestående fortælling ” Dream Team ” var. Og han havde det så fint med det, at han netop ikke behøvede bralre ud med det i medierne. Det at han dybest inde med sig selv vidste det, var nok for ham, hvis han så indadtil i truppen havde beundring og respekt. Og det havde han, for han var fantastisk og et sødt menneske. Men han manglede at Cruyff lige en gang imellem trak ham til side og fortalte ham at det han leverede var fantastisk. Ikke i medierne , men bare lige et ord på træningsbanen. Men det gjorde han aldrig. Han brugte medierne til at kritisere Laudrup, for på den måde at motivere ham. Men modsat Cruyff selv da han var aktiv, tænkte Laudrup over tingene, følte sig unfair behandlet ved at blive udstillet i medierne. Som han selv siger i et interview med Flemming Toft:” Når nogen gør mig ondt, så reagerer jeg på den måde, at jeg bliver stiktosset og ond inde i mig selv, 14 dage, 3 uger, hvis det er rigtigt slemt en måned. Men så glemmer vi det igen, eller ikke glemmer, men vi skubber det i baggrunden. At vi så ved det kan ske igen, nå ja det er da muligt det gør det:” Når Stoichkov fik en skideballe, nikkede han, accepterede den og var hamrende ligeglad. Laudrup kunne ikke ryste den af, og rugede over den. Men det var nu engang det valg han selv havde truffet udfra den erfaring at det kan godt være jeg har det skidt lige nu, men det går. Det kan tage en uge det kan tage en måned, men det går over.

I ”Laudrup en dansk familie” siger han selv:” Jeg kunne godt godt have valgt ligesom Brian har gjort, at stå frem og sige hvad jeg mente, så har det bare nogle konsekvenser”. Brian derimod siger :” Jeg har set på nogle af de ting Michael har været igennem og har tænkt, hvordan kan han holde sin mund. Men det er det der er forskellen på os, han accepterer de ting og nok også det der har gjort han har haft den karriere han har haft.” Og nok også det der har givet ham så meget respekt ud over selvfølgelig det han har opnået. I sin biografi ” No Regrets ” skriver Stig Tøfting der ellers er en hård hund og en helt anden type med beundring om Laudrup. På vej i flyet fra Tirstrup til København efter sølvfesten i AGF tænker jeg på, at jeg første gang skal møde Michael Laudrup i landsholdets træningslejr. ”Kongen”. Det er det vi kalder ham i min omgangskreds. Jeg har fulgt hans karriere fra Lazio, Juventus til Barcelona og nu Real Madrid. Jeg føler mig næsten som en lille bolddreng igen der skal møde et af sine idoler. Da jeg giver ham hånden på Hotel Marina, viser han sig at være helt nede på jorden og meget afdæmpet. Han er en helt anden type, end jeg havde forestillet mig. Stjerner i den klasse kan godt være arrogante og gide interessere sig for andre end dem selv. Men sådan er han ikke. Michael Laudrup er en fyr, man kan have det hyggeligt med ,han er social og gerne frisk på et spil backgammon. Der er en naturlig og tydelig respekt omkring ham i truppen. Han er en spiller der har opnået titler og berømmelse, og som stadigvæk er en sympatisk person. På træningsbanen ser man klart, at han er på et niveau for sig selv. Jeg har aldrig set og spillet med en spiller med en teknik magen til. Når vi spiller små spil til træning , kan han de mest utrolige ting på meget lidt plads, og hvis han vil have sit hold til at vinde, så kan han gøre det så let som ingenting”. Dette må siges at være flotte ord af en hård nyser. Han fortæller lidt det samme senere i forbindelse med vm 1998. Hvor han samtidig fortæller at bror

Brian der ellers går for at være mere udadvendt, lukker sig inde på sit værelse, og samen med Michael Schønberg drikker hvidvin på altanen. Yderligere alen kan lægges til hans person da Hristo Stoichov fil et tilbud fra Italien der var for godt til at sige nej til. Han var i syv sind hvorvidt han skulle takke ja eller nej til tilbuddet. Michael Laudrup kendte sin ven og vidste hvordan han reagerede. Han kontaktede en god journalist kontakt på en radiostation og fik etableret en Stoichkov forlad os ikke aktion. Han vidste at det ville virke på Bulgarens iltre temperament og følelser. En smuk gestus. Og en historie Stoihkov selv fortalte i et interview. Og en kendt sag er hans meget aktive arbejde med velgørenhed for kræftramte børn på Rigshospitalet. Michael Meyerheim lavede i 1994 et interview med Laudrup i hans After Eight talkshow. Han var nervøs op til showet, for det var vel nok den største stjerne han havde haft inde. Nogle år senere blev han selv interviewet og vendte tilbage til denne episode. ” Jeg var nervøs inden programmet, men det viste sig han var det mest behagelige menneske. Jeg har aldrig mødt en der hvilede mere i sig selv”. Klaus Berggreen siger: ” Jeg plejer at sige at man er som menneske, som man er som spiller. Og Michael giver gerne bolden til en anden. Sådan er Michael også, han giver gerne en omgang til den anden, man ved jo alligevel det er Michael der står bag.” Men det er ikke sådan han er naiv. Han gjorde sig allerede tidligt umage med at pleje de journalister der fulgte ham. En Flemming Toft, en Rasmus Bech. Der var altid god mad og god vin og de havde det rigtigt hyggeligt men et egentligt venskab er der ikke tale om. De får nogle oplysninger før alle andre,men samtidig er der også ting de ikke kan skrive, som da han skiftede til Madrid. Det er en kanon historie de ligger inde med, men som de ikke kan skrive. Grundet deres ” venskab”. Og samtidig skulle han virkeligt spille dårligt, førend de kunne skrive dårligt om ham. Så han har i den grad formået at holde folk fra hans

privatsfære, ved samtidig at give dem noget hele tiden. Men også overfor fans ved han godt, at det næsten er en del af jobbeskrivelsen at tage sig tid. Jeg har selv overværet en oldboys landskamp på Ebeltoft stadion, og da kampen blev fløjtet af væltede det ind med børn der ville have en autograf. Og pænt og tålmodigt skriver han til alle og har oven i købet overskud til at bede dem tage det roligt og ikke mase, de skulle nok alle sammen få. En af mine gamle skolekammerater er hollandsk gift og i Amsterdam møder de Laudrup. Og på spørgsmålet om en autograf bliver han mødt med et smil og et ” jo selvfølgelig. Skal vi ikke også tage et billede”. Selv ikke når han blev vækket i flyet afviste han. En lille sjov historie er på en grusvej i Nordsjælland i sommerhusområdet. En skolevenindes fætter slentrer af sted da en bil stopper og døren går op. ” Hvor skal du hen? Ned til iskiosken. Også jeg hop ind”. Først da han sætter sig ind opdager han at der sidder Michael Laudrup. Uden at favorisere nogen på andres bekostning, hørte jeg en historie fra min fodboldformand, der har DBU arbejde. Hvert år er der i Grenå en stor ungdoms turnering, og der var gået rygter om, at Peter Schmeichel var i området. Så der blev etableret kontakt, og forespurgt om han ville glæde de unge spillere og bruge en halv time på at skrive autografer. Jo da for 50.000. Nu har der været lagt vægt på den disciplinerede Laudrup, og dette er kun et mikroskopisk udpluk jeg har taget med. Materialet er så omfattende, at der kunne blive en special udgave ud af det. Men han kan faktisk godt være med hvor det sjove sker. Brian Laudrup siger : ” Han kan når han er sammen med mig være i et fantastisk godt humør. Når vi har fået lidt rødvin.” I de gamle dage med 80´er drengene deltog han i løjerne på lige fod med de andre. Når Elkjær byttede Sepps taktik video ud med en porno film grinede han og hyggede sig ligeså meget som de andre. Han råbte bare ikke højt og gik ikke forrest i løjerne. For nogle år siden var der en artikel der

netop satte fokus på hvordan man forvaltede dette, og i den kom det også frem, at når Laudrup havde besøg af Faxe og Schmeichel og Store Larsen så var det ikke danskvand der blev drukket. Så der er ingen tvivl om at han i bund og grund elsker at hygge sig, forskellen er bare, at han formår at holde sig uden for fotografernes søgelys. I ”Meyerheim After Eight” kom Meyerheim ind på Klaus Berggreens mandeklub. En klub hvor de hvert år tog en tur til Costa Brava for at hygge sig med med forskelige konkurrencer. Minigolf, rafling og øldrikning på tid. Meyerheim spørger ind til Laudrups personlige rekord på 1 liter øl på tid. Laudrup trækker lidt på det og lidt modvilligt kommer det med et genert smil, 21 sekunder. Taberen af konkurrencen kom 10 minutter i gabestok hvor de andre kunne kaste med æg, vin eller hvad de lystede. Der blev vist et billede af en Laudrup med en t – shirt med påskriften I´m a looser og smurt ind i vin og gud ved hvad, flankeret af en storgrinene Berggreen. ” Problemet var så da jeg skrev kontrakt med Barcelona, at jeg var nødt til at stoppe, for jeg tænkte at lave det nummer der 80 km fra Barcelona det var nok ikke så heldigt. ” Der er mange der i kraft af hans kærlighed til flot fodbold, så er det kun det der tæller. De tager fejl. Helt tilbage til da Danmark skulle møde Vesttyskland ved vm i 86 blev Laudrup spurgt ang fordelen ved at tabe til Tyskland og derved skulle møde Marokko og ikke Spanien. Jeg erindrer ikke 100 % klart hvad svaret var. Men måske det var tiden i Italien der fik ham til at se en fordel i at spille kynisk. Det var i hvert fald noget i den retning. Selvom Getafe skulle være boldbesiddende, så skulle de stadig forsvare og det blev i mange kampe et smukt eksempel på den hollandske fodboldfilosofi hvor der roteres og alle kan spille alle pladser. Men aldrig fastlåst i et talsystem. De spillede ligeså tit 4-4-1-1 som 4-33. Modsat Morten Olsen vil Laudrup som udgangspunkt vinde, men ved også at man skal spille med de midler man har.

Men den hurtige boldomgang, pasningsspillet og det høje pres prøver han at implementere hos de hold han træner. Som tidligere nabo til en deporteret Brøndby spiller fik jeg nogen indsigt i Laudrup som træner. Jeg kan naturligvis ikke nævne navne, men de der tror Laudrup ikke kan sætte folk på plads tager fejl. Han vælger bare at gøre det internt og ikke i pressen. Men han var ikke bleg for at fortælle en spiller, at det han gjorde ikke var godt nok, fordi han kunne have gjort noget andet. Altså aldrig tilsvining eller råben, og altid beskyttelse af spillerne i forhold til pressen. I Getafe blev han ligeledes rost for at tale med spillerne. Hvem havde skavanker og hvem var klar. Med det kampprogram de havde ville det være bedre at sidde en kamp over og restituere frem for at være ude 3 uger og misse måske 9 kampe. Til træning var der en munter tone og spillerne jokede med at hvis han ikke passede på kom han på holdkortet til weekendens kamp. Hvorvidt det gør ham til en træner i Mourinho klassen ved jeg ikke, men det kaster i hvert fald nyt lys over de spekulationer der har været om hans mandskabsbehandling. Og jeg ville ønske jeg kunne gå i detaljer med de Brøndby oplysninger, men det ville udstille min kilde. Modsat kan man sige, at selv om Cruyff i den grad har præget ham i hans senere virke som træner, så har Cruyff den fordel at han er iskold. Folk kan svine ham til alt det de vil og det rører ham ikke. Og det har måske gjort ham til den top spiller og træner han var. På den anden side kan det måske tjene til eksempel, for en Nicklas Bendtner for eksempel, at hvis man opfører sig pænt og koncentrerer sig om at spille fodbold så kan man faktisk nå langt hvis man har talentet. Det kan godt være Laudrup som Cruyff siger, ville have været den bedste nogensinde hvis han var vokset op i slummen i Argentina. Måske ja. Men vi kan være stolte af ” en god dreng” der stadigvæk har nået utroligt meget og vundet meget respekt på netop at være ” en god dreng”.

Han er en vinder og vil vinde hver gang. Og personligt glæder jeg mig til at følge ham i Mallorca med de små midler og se hvor mange spillere han får udviklet der. Dette er som sagt en ultrakort sammenfatning af et menneske, og der kan tilføjes langt mere. Men forhåbentligt kan jeg ved en senere lejlighed tilføje eller gå i detaljen med noget specifikt.

Telefon-Interview med Ronnie Ekelund

Barca-magasinet CULES ringer op til Ronnie Ekleund fra hans kontor i San Jose i Californien. Han tager telefon. Vores samtale er i gang.

Hvordan har du det? Nyder du livet i USA? Jeg har det godt tak og nyder tilværelsen i Californien. Holder du dig opdaterer med FC Barcelona i dag? Så vidt muligt i det omfang jeg kan ja.

Ronnie måtte dog sande, at skader, reglen om begrænsning af udlandske spillere, uheld og manglede evner forhindrede gennembruddet i den spanske liga.

Hvad synes du om FC Barcelonas succes i sidste år med 6 pokaler? Ja, men det er selvfølgelig noget jeg er enormt glad for i kraft af jeg har spillet sammen med den nuværende træner.

Af Palle Madsen Ronnie til OL 1992 Denne 18-årige Ronnie Ekelund spillede ret godt i Brøndby, så blev han udtaget til OL1992. Den tidligere cheftræner Johan Cruyff blev anbefalet af klubbens talentspjelder om Ronnie fra Brøndby, og Cruyff fulgte med Ronnies udvikling i Brøndby i en længere periode før OL1992. Efter OL 1992 bad Cruyff FC Barcelona at kontakte Brøndby og fik den unge Ronnie til at skrive et kontrakt med FC Barcelona, som opfyldt Ronnies drengdrøm at spille for en stor klub og leve som fodboldproffesionel. Ingen tvivl om at Ronnie blev pavestolt over at skulle træne sammen med verdensstjerner som Koeman, Guardiola, Romario, Stoitchkov og Laudrup i hver dage. Selvom det ikke blev til megen førsteholdsfodbold, følte Ronnie dog, at han udviklede sig som fodboldspiller, har han fortalt til 90minutter.com I øjeblikket er Ronnie direktør for eget firma, Bébé au Lait, som han og hans kone startede i 2004. De sælger babytøjog alle muligt til kvalitetsbevidste mødre og fædre. I privat har de to døtre sammen.

Hjemmesiden: www.bebeaulait.com

Har du tænkt dig at skrive en bog om din fodboldkarriere fx om din tid i FC Barcelona? Måske en dag ja, men ikke lige i øjeblikket. Hvordan havde du det, dengang FC Barcelona kontaktede Brøndby og sagde at de ville have dig? Jeg var meget stolt som 18 år knægt og du bliver tilbudt at komme til verdens bedste fodboldklub. Hvad sagde du til familie og venner at du skulle til FC Barcelona? Hvordan reagerede de? De var alle glade på mine vegne, min mor tog det hårdest tror jeg. Hvordan var det at være 18 år og skulle til udlandet og leve som fodboldprofessionel? Ja men det var enormt spændende og svært. Jeg kom fra trygge Danmark til et land hvor man ikke taler sproget. Hvor stor en rolle spiller Johan Cruyff for din karriere? ja men Johan viste mig i min tid i FC Barcelona en spillestil som stadig gør sig gældende i klubben som jeg er stor tilhænger af.

Hvad gjorde at du faldt for FC Barcelona? På daværende tidspunkt verdens bedste fodboldklub og spændende for en knægt på 18 år. Du spillede en eneste kamp for FC Barcelona i La Liga i 1994. Hvordan havde du det da du skulle ind og fik debut? Jeg tror det var den eneste liga kamp i 1994, men havde også glæde af at spille nogle pokalkampe specielt en mod Real Madrid, som gør stor indtryk på en stor knægt uden helt at huske har jeg nok fået at vide at jeg skulle gå ind og gøre det så godt jeg kan. Du spillede for FC Barcelona B. Hvor mange kampe og mål? Jeg kan ikke helt huske det men jeg mener den e-mail til mig, du skrev 66 kampe og 10 mål, passer helt godt. Hvordan var det at spille med Amor, Eusebio og Esteban? Det var en stor fornøjelse til daglig at træne med det halve spanske landshold og de andre internationale store stjerner som Laudrup og Koeman, Romario og Stoitchkov. Hvad er FC Barcelonas særlige sjæl og identitet hvis det er en sådan? Jeg tror det er glæde ved fodbold og spille og være glad for at spille med bolden med høj vægt på det tekniske. Hvad adskillige FC Barcelona fra andre? Ja men de er bare de bedste. Hvilke episoder er det vigtigste som du ser det? Jeg synes næsten der er for mange til at vælge nogle enkelte ud, men klubben er en klub med mange historier og mange spændende spillere er gået igennem klubben.

Hvad er lavpunkt og højdepunkt i din karriere med FC Barcelona? Jeg har haft mange højdepunkter. Det er mine 2 til 3 år har været spændende og enormt lærerigt jeg kan ikke se nogen lavpunkter. Hvordan beskriver du dit forhold til real Madrid og Espanyol? Jeg har ikke nogen problemer med de to klubber, men er selvfølgelig Barcelona fan. FC Barcelonas forhold til Real Madrid? Ja men når de to spiller holder jeg med FC Barcelona og de spiller også generelt pænere fodbold. Hvem er det bedste FC Barcelona-spiller nogensinde og hvorfor? I min periode var det Michael Laudrup og ikke fordi vi er danskere, men jeg trænere med ham hver dag og så hans kvaliteter hver dag. Hvem er FC Barcelonas bedste spiller du har spillet med? Michael Laudrup. Hvordan var det at spille sammen med Thomas og Michael i klubben? Michael trænede jeg med hver dag og spillede kampe med Thomas på FC Barcelona B, hvilket jeg nød til fulde begge steder. Følte du mere trygge at ikke var eneste dansker i klubben? Jeg spendere en del tid med Michael og hans kone siv og det har hjulpet i begyndelse. Hvad lavede du mest i fritid, dengang du var i klubben? Jeg kunne godt lide at spille lidt golf. Hvordan havde du det at blive skygget af Michael og fik mindre opmærksomhed fra dansk medier? Det havde jeg intet problem med og Michael var en verdensstjerne så det var helt naturligt.

Hvor stor spiller Cataloniens identitet for FC Barcelona nu i forhold til tidligt? Jeg mener stadig det har stor betydning for Catalonien det er de stolte af. Hvordan adskillige klubben sig nu i forhold til tidligere? Jeg har ikke været i Barcelona de sidste 10 år, men går ud fra at de har forbedret kvaliteterne såvel som deres forhold men stadig den samme fodbold filosofi. Hvordan var FC Barcelonas filosofi? De spillede flot fodbold og underholde og forblive den bedste klub i verden. Hvilke udfordringer står klubben specielt over for de næste år? At forblive i toppen. Har du overvejet at blive cheftræner for et fodboldhold en dag? Ja, absolut. I Danmark? Det kunne blive Danmark, men ikke nødvendigvis USA, hvor jeg bor i øjeblikket. Snakker du med Thomas og Michael om jeres dag i klubben? Jeg har ikke haft kontakt med Thomas i mange år men snakker med Michael når jeg er i Danmark til juleferie. Vi spiller på et stjernehold en gang imellem. Hvad synes du om den tidlige præsident Nunez? Jeg kender ham ikke så godt, men han var en del af at bringe the dream team til. Hvordan var Johan Cruyff som træner? jeg synes han var en dygtig træner som han også viste med holdet dengang+ Hvordan var din afsked med klubben? Du rejste fra klubben i 1996. Jeg havde en ok afsked med klubben. Jeg tog fra FC Barcelona til Southampton.

Hvordan behandlede klubben dig? De udlejede dig flere gang i din karriere. Klubben behandlede mig fint. Sådan var spillets regler, og jeg havde ingen problemer med det.

Nørdede fakta Vidste du at Ronnie den 1. august 1992 fik en uofficielle debut for Barca sammen med Thomas Christiansen og Michael Laudrup på holdet under en venskabskamp mod den hollandske klub, MVV Winschoten? Tre danskere på startopstillingen. Et ekstremt sjældent syn.

6-8-1992, Smilde. Ronnie spillede hele kampen og scorede 2 mål. SMILDE-BARCELONA 1-20

Vidste du at Ronnies allerførste officielle kamp med Barca den 2. december 1993 var mod den mægtige klub, Real Madrid, i Spansk Super Cup?

29-8-1992, Mallorca. Ronnie spillede hele kampen. MALLORCA-BARCELONA 5-0

Vidste du at Ronnie Ekelund blev kaldt Ronni hos hans holdkammerater i FC Barcelona?

22-4-1993, Sabadell. GENERALITAT CUP Ronnie startede ind. Miguel Angel kom ind for Ekelund i den 2. halvleg. Sabadell-FC Barcelona 1-3

Vidste du at Ronnie optrådte i 24 uofficielle kampe med Barca førsteholdstruppen under Barcas tour i Europa blandt andet mod FC København? Her er et statistisk for hans officielle- og også uofficielle kampe med FC Barcelona.

8-8-1992, Rotterdam. Ronnie kom ind for Goikoetxea i den 2 halvleg. FEYENOORD - BARCELONA 1-5

25-5-1993, Barcelona. Ronnie spillede kun 1 halvleg. BARCELONA-ESPANOLA 4-5

OFFICIELLE KAMPE:

28-7-1993, Buitempost. Ronnie med i 2 halveg. VV BUITEMPOST-FC Barcelona 0-13.

2-12-1993 SPANSK SUPER CUP Ronnie kom ind for Michael Laudrup i den 2. halvleg. Real Madrid-FC Barcelona 3-1.

2-8-1993, Heerenveen. Ronnie med i den 2 halvleg. SC HEERENVEEN-BARCELONA 5-4

26-1-1994 COPA DEL REY Ronnie kom ind for Stoitchkov i den 2. halvleg. Betis-FC Barcelona 0-0. 19-3-1994 LA LIGA Ronnie spillede 33 minutter på grønsværen ude mod Racing Santander. Han kom ind for Bakero. Racing Santander-FC Barcelona 1-1.

UOFFICIELLE KAMPE: 1-8-1992, Winschoten. Debutant Ronnie kom ind den 2 halvleg sammen med Laudrup og Christiansen. MVV WINSCHOTEN-BARCELONA 0-5 3-8-1992, Drachster. Ronnie spillede i 1 halvleg. DRACHSTER-BARCELONA 0-9

6-8-1993, Oviedo. Ronnie spillede hele kampen. OVIEDO-BARCELONA 0-1 16-8-1993, Sevilla. Ronnie i hele kampen sammen med Laudrup og Christiansen. SEVILLA-BARCELONA 1-2 28-8-1993, Tenerife. Ronnie i hele kampen. TENERIFE-BARCELONA 1-5 31-8-1993, Montjuïc. Ronnie kom ind for Vucevic i den 2. halvleg. SEVILLA-BARCELONA 1-5 31-8-1993, Montjuïc. Ronnie kom ind for Koeman i den 2 halvleg PARMA-BARCELONA 0-0

27-10-1993, København. Ronnie spillede i 1. halvleg. FC København-BARCELONA 2-3 8-3-1994, La Linea. Ronnie spillede kun 2 halvleg BARCELONA-BAYERN MUNICH 1-0 25-5-1994, Mini-Estadi, Barcelona. Ekelund spillede hele kampen CELTA - BARCELONA, 3-0 30-5-1994, Andorra. CATALUNA CUP Han fik 90 min. Andorra-FC Barcelona 2-1. 1-6-1994, Vigo. Ekelund spillede hele kampen BARCELONA - ATHLETIC, 1-0 4-6-1994, Mini-Estadi, Barcelona. Ronnie skiftede ud for Bakero i 2 halvleg. BARCELONA-CELTA DE VIGO 2-1 2-8-1994, Ooesterpark. Ronnie spillede kun 1 halvleg GRONINGEN-BARCELONA 5-5 3-8-1994, Graafschap. Ronnie spillede kun 1 halvleg GRAAFSCHAP-BARCELONA 1-4 4-8-1994, Leverkusen. Ronnie spillede kun 1 halvleg LEVERKUSEN-BARCELONA 1-0 28-8-1995, Alcampell. Ronnie spillede sin sidste kamp for Barca før han forlod klubben. Han spillede kun 1 halvleg. ALCAMPELL-BARCELONA 0-10

Kilde: 90minutter.com, webdelcule.com

Mailinterview med Nikola Saric

Hvordan er dit indtryk om FC Barcelonas ungdomstræner Albert Capellas, som havde trænet dig og hjulpet dig med bolig og praktiske ting? - Jeg trænede kun med 2-3 gange, så jeg kendte ham ikke rigtig godt, men han virkede meget god. Hvad med de unge spillere i FC Barcelona, er der nogen af dem du snakkede med? Hvilke spillere har imponeret dig mest? - De var alle sammen gode, men Gay Assulin og Pacheco var dem der virkede bedst.

Prøvetræning hos FC Barcelona i 2005

Fakta Navn: Nikola Saric Fødselsdato: 6. Jan. 1991 Klub: Liverpool FC Hvordan har du det i dag? - Jeg har det godt og er ved at være tilbage i form efter min skade! Hvordan havde du det, da du fik at vide at FC Barcelona havde fulgt dig i flere måneder og var meget interesse i dig? - Jeg var rigtig glad, men jeg kunne ikke rigtig forstå det! Hvad tænker du, og hvordan var din reaktion, dengang FC Barcelona spurgte dig om du ville komme til prøvetræning? - Jeg var sammen med mine forældre, og så fik vi sendt det over mail, men jeg troede først på det da vi sad i flyet på vej derned! Hvordan var FC Barcelonas træningsfaciliter i forhold til andre klubbers? De var gode, men jeg synes ikke de var specielt bedre end andre klubbers, og vi trænede på kunstgræs! Har du hilst på nogen af de store kanoner i klubben? - Jeg så dem alle sammen, og fik hilst på Henke Larsson, Deco og Marquez. Hvordan behandlede FC Barcelona dig? - De tog helt vildt godt imod en, og spillerne var gode til at snakke med en.

Hvordan er dit indtryk af FC Barcelona, efter at du har været hos dem? - Det er det samme som det altid har været. Det er klubben der spiller det bedste fodbold, og de har nok en af verdens bedste ungdomsafdelinger. Hvorfor foretrækker du Liverpool fremover FC Barcelona? Hvad har Liverpool som Barca ikke har? - Det gør jeg heller ikke. Barca er min drømmeklub, og er det stadig. Jeg synes bare jeg var for ung da jeg fik tilbudet (14 år). Liverpool har ikke noget som Barca ikke har. De er begge to nogle rigtigt store klubber som er gode på hver sin måde. Hvordan har du det med at nogen sammenligner dig med Michael Laudrup? - Jeg tænker ikke rigtigt over det, jeg vil bare være mig selv, og vil helst ikke sammenlignes med nogen, men det kan ikke rigtigt undgås. Har du gode minder fra Camp Nou? - Det var et flot stadion, men har stadig ikke været inde og se en kamp – endnu!

Mailinterview med Christian Eriksen

Hvordan er dit indtryk om FC Barcelonas ungdomstræner Albert Capellas, som havde trænet dig og hjulpet dig med bolig og praktiske ting? - Han er en god mand, som ved en masse om fodbold og meget om hvordan man skal bruge sit talent.. Hvad med de unge spillere i FC Barcelona, er der nogen af dem du snakkede med? Hvilke spillere har imponeret dig mest? - Jeg snakkede ikke rigtig med nogen af dem, stort set ikke en kunne engelsk, så det var lidt svært. Men Jonathan dos Santos imponerede mig meget, lillebror fra Giovani dos Santos..

Prøvetræning hos FC Barcelona i 2008

Fakta Navn: Christian Eriksen Fødselsdato: 14. feb. 1992 Klub: AFC Ajax Amsterdam Hvordan har du det i dag? - Jeg har det helt kanon i dag.. Hvordan havde du det, da du fik at vide at FC Barcelona havde fulgt dig i flere måneder og var meget interesse i dig? - Jeg var meget stolt, det jo ikke hvilken som helst klub. Hvad tænker du, og hvordan var din reaktion, dengang FC Barcelona spurgte dig om du ville komme til prøvetræning? - Da jeg var der, havde de næsten lige fået nyt anlæg, det lå lidt udenfor Barcelona. Det er mega stort og meeega flot. De havde 2 kunstoffer og så havde de vel 6 andre GODE baner. Har du hilst på nogen af de store kanoner i klubben? - Jeg så ikke en .. Hvordan behandlede FC Barcelona dig? - De behandlede mig meget godt, jeg manglede ikke noget i hvert fald..

Hvordan er dit indtryk af FC Barcelona, efter at du har været hos dem? - Det ved jeg ikke rigtigt, det er selvfølgelig blevet større, og når man har været der og trænet der, så følger man da også mere med i hvad de går og laver nu. Hvorfor foretrækker du Liverpool fremover FC Barcelona? Hvad har Liverpool som Barca ikke har? - Jeg foretrak Ajax, fordi jeg følte det var det rigtige skridt for mig nu og her. Jeg ville ikke alt for langt væk fra min familie og så tror jeg den Hollandske liga passer godt til mig. Og at Ajax har så mange unge spillere i 1 holdsstruppen og der debuterer næsten 3 unge hvert år. Hvordan har du det med at nogen sammenligner dig med Michael Laudrup? - :).. hm, ja det ved jeg sørme ikke. Alle bliver jo sammenlignet med nogen, men det jo ikke lige hvilken som helst sammenligning. Jamen det jo egentlig bare vildt, at hvis nogen synes det. Men ja, det jo bare en sammenligning og jeg føler nu ikke noget ekstra pres pga. det. tror det var det .. ;).. Har du gode minder fra Camp Nou? - ????

Mailinterview med Torben Aakjær

Hvor stammer din interesse for ungdomsfodbold fra? - Jeg har i næsten hele mit voksenliv set mange ungdomskampe, og siden jeg blev ungdomstræner i midten af 90èrne har jeg dyrket det intensivt?

Hvilket spansk hold holder du af? - Hmm jeg har ikke nogen deciderede favorithold i Spanien, mere enkelte spillere jeg holder af at følge, herunder ikke mindst Messi, Xavi og Iniesta fra Barcelona, Kaka og Casillas fra Real Madrid, Villa fra Valencia og Senna fra Villareal.

(Torben er ansat som scout for Hamburger Sport-Verein) Tre linier om dig selv? - Hmm, svært, er 42 år og er ansat som scout i Hamburger Sport-Verein, hvor jeg scouter voksenspillere i noget nær hele Europa (dog primært Belgien, Italien og Skandinavien) samt ungdomsspillere i Skandinavien. Ved siden af dette job bruger jeg en del tid på at skrive og redigere/ajourføre min store hobby, hjemmesiden dk.elite, som kræver rigtigt meget tid, men som er meget underholdene for mig! Udover fodbolden som selvsagt fylder en del tid i mit liv har jeg en kæreste og en søn der nu er 18 år, og som heldigvis også er tosset med fodbold!

Fortæl os om din hjemmeside?

- Jamen kort fortalt omhandler hjemmesiden (www.dkelite.dk) al nødvendig information om den absolutte eliteungdomsfodbold i Danmark, hovedsagelig centreret omkring U 17 og U 19 Ligaerne samt U landsholdene fra U 16 – U 19 incl. Herudover en del om de primære rækker/hold i U 15 + lidt fra udenlandske talenter/klubbers meritter.

Hvordan blev du træner for Herfølge ungdomsholdet? - Min kontrakt med B 1908 udløb og jeg blev kontaktet af forskellige klubber, herunder Herfølge, som i første omgang tilbød mig en 2årig kontrakt/aftale for 1 drenge 91, og jeg blev så i klubben i forskellige træner/leder funktioner frem til foråret 2008.

Hvilke dansk spillere synes du vil være den nye Michael Laudrup? De spillere der kan minde mest om ham som type er nok Christian Eriksen (92) fra Ajax, Frederik Gytkjær (93) fra Lyngby og Loris Spasojevic (95) fra OB, men fælles for dem alle 3 er at det endnu er alt for tidligt at spå om, men typemæssigt er der lighedspunkter.

Hvilke danske spillere fra U16, u17, u18, u19, u20, u21 bør vi holde øje med? - Her vil jeg helst ikke nævne navne, men der er vel en 5-6 stk. i alt på de anførte landshold som er rigtigt spændende!

Er Messi verdens bedste? - Ja på sin plads! Konkret vil jeg hellere sige at bedste målmand er Iker Casillas, bedste forsvarsspiller er Rio Ferdinand, bedste defensive midtbane er De Rossi, bedste kontrollerende midtbane er Iniesta, bedste offensive midtbane er Kaka, bedste kantspiller er Messi og bedste angriber er Fernando Torres.

Kan du lide Barcelonas spillestil? Vil den bringe mere succes? - Ja som udgangspunkt spiller de en god gang fodbold, men indimellem også en smule naivt. Hvis jeg var ledelsen i den klub ville jeg skifte hele (alle 4 incl. keeperen) ud med 5 andre! Så var de gennemført stærke! Men umiddelbart er Barcelona nok det hold aktuelt i verdenen der spiller mest underholdende samtidig med at de kan vinde – imponerende! Hvordan er dine refleksioner om FC Barcelona? - Jeg var der sammen med Nikola Saric (da jeg var hans træner) i 2005 da han skulle prøvetræne i klubben, og den lille uges tid vi var der forløb fint. Udemærkede forhold, men ikke ekstraordinære. Meget kompetente trænere til gengæld. Hvad synes du om Barcelonas udvikling af talenter? - Man kan jo dårligt sige noget negativt når de år efter år ”spytter” Puyol, Xavi, Iniesta, Valdes, Fabregas og senest Messi ud, men en del andre klubber er ligeså gode til det, men er bare ikke så gode til at holde på spillerne efterflg. fordi deres koncept måske ikke har samme prestige som Barcelonas.

Hvilke minder har du fra Camp Nou? - Udmærket, men et nedslidt stort stadion der kunne trænge til en ”kærlig” hånd 

Fire FC Barcelona-talenter hædres i Fútbol Draft 2010

Af Palle Madsen FC Barcelona har 4 mand på listen over præmierede spiller i dette års Fútbol Draft. Spillerne, der alle er mellem 16 og 20 år, er blevet udvalgt af et panel bestående af Iñaki Sáez, Juan Santisteban, Ginés Meléndez, Ignacio Quereda og Mariano Moreno, og de har valgt spillerne blandt 55 kandidater. Det er 10 spillere fra La Masia blandt de 55 udvalgt. Det er: Carles Planas Antolinez, Martin Montoya Torralbo, Andreu Fontas Prat, Oriol Romeu Vidal, Thiago Alcantara Do Nascimento, Rubén Rochina Naixes, Bojan Krkic Perez, Marc Muniesa Martínez , Alberto Botia Rabasco og Albert Dalmau Martínez. Vinderne er Bojan Krkic som den bedste angriber, mens Albert Dalmau er den tredjebedste højreforsvarsspiller, Alberto Botia som den tredjebedste center midtforsvar, og så er Marc Muniesa også den tredjebedste center venstreforsvar. Vinderne bliver hædret ved en ceremoni, som finder sted på Estadio Santiago Bernabéu den 31. maj.

Faktisk har Bojan haft sine personlige succeser med Futbol Draft, da den er hans fjerde trofæer som den bedste angriber. Han vandt i 2007, 2008, 2009 og nu 2010. Hvis du vil vide mere om Futbol Draft, er hjemmeside her: www.futboldraft.com

Cool grafisk design 09/10 Hentet fra homepage.mac.com/sugwino/guapoBG/

MAIL-INTERVIEW MED THOMAS LADEGAARD

Hvor stammer din fodboldinteresse fra? Fodbold har altid været der, så længe jeg kan huske. Som med så mange andre startede det med Tipslørdag og en masse engelske kampe i mudder. Hele den stemning kan i øvrigt genopleves i David Peaces "The Damned United" om Brian Cloughs 44 dage i Leeds. Den er hermed anbefalet. Siden kom VM i 1978 og minder om konfetti på en bane i Buenos Aires. Hvad er dit favoritshold og hvorfor? Det har altid været Liverpool FC, og det kom alt sammen fra en aften i maj 1977, hvor jeg fik lov til at være længe oppe til mesterholdenes finale mellem Liverpool og Borussia Mönchengladbach med Allan Simonsen. Alle jeg kendte, holdt med Borussia. Men jeg faldt for Liverpool, Keegan og de flotte røde dragter. Det har holdt ved lige siden, og er ikke blevet en mindre passion efter at klubben er holdt op med at vinde alt for mange titler!

Tre linier om dig selv? Jeg er født i 1970 og cand.comm. fra Roskilde Universitets Center. Til daglig er jeg partner i LADEGAARD A/S og har udgivet bøgerne “Mordet på JFK“, og “Bolsjedrenge og jernhårde ladies”. Jeg blogger om alt dette, fodbold og mere til på www.thomasladegaard.dk. Hvorfor vil du være forfatter? Det har altid været en drøm for mig at skrive en bog om mordet på Kennedy. En bog der var spændende som en krimi, så læseren ikke kan kaste den fra sig. Men også en bog der havde styr på fakta og hvor alt kan slås efter. Det håber jeg er lykkedes. Hvilken musik lytter du mest til? Lige nu er det The Nationals "High Violet" og MGMT's "Congratiulations", der ser ud til at blive sommerens skiver. Men sommerens hit kan kun blive Robyns "Dancing on my own". Men The Pixies og David Bowie kan altid redde en sen aften. Jeg kan godt lide den engelske tradition, hvor fodbold og musik har disse fælles popkulturelle referencer. Bare læs Nick Hornby eller The Guardian. Selv en figur som Morrissey har været der med stor styrke.

Hvorfor får El Clásico (opgøret mellem Barca og Real Madrid) så meget opmærksomhed fra hele verden? Det er selvfølgelig et af fodboldens helt store opgør. En klassisk rivalisering som ikke findes mange andre steder. Ikke mindst på grund af de historiske over- og undertoner der er mellem Madrid og Barcelona. Bitre rivaliseringer findes også andre steder, men el classico indeholder som regel også godt fodboldspil. Og i år har rivaliseringen mellem de to klubber jo været helt usædvanlig med de mange point, de to hold har skrabet til sig. Hvad betyder El Clásico for folk? Måske betyder det for meget? Det er selvfølgelig et åndssvagt modspørgsmål at stille Barca-fans. Men måske spiller den historiske kontekst fra Franco-årene en for stor rolle i et nyt årtusinde, hvor Spanien er et fuldgyldigt EU-medlem og et veletableret demokrati med udstrakt regionalt selvstyre. Jeg kan nu godt lide disse klassiske opgør, som jo også findes i Skotland, England og Italien. De holder fansene til ilden og forstærker ofte den opfattelse, man har af sig selv og sit hold. Fans af f.eks. Atletico Madrid eller Man. City vil også altid holde på, at de repræsenterer byen, og at det er alle bonderøvene udefra, der holder med byens store hold. De historier er altid sjove.

Ifølge din blog www.thomasladegaard.dk erkender du, at Barca er et godt hold. Hvorfor erkender du første nu? Barca har altid været et godt hold, og for tiden er Barca det hold, alle drenge følger. Man kan se det på trøjerne på mine børns skole. For to år siden var der flere Milan og Man. United trøjer på skolen. Nu er der næsten kun Barca-trøjer. Men den slags hype gør mig altid lidt skeptisk. Derfor måtte jeg her i foråret krybe til korset og sige det som det er: Barca spiller fortryllende fodbold og er lige nu det mest interessante hold i verden. De bærer håbet og drømmen med sig. Selvom de måtte bøje sig for Inters taktiske og kyniske styrke (og Mourinhos geni), er Barca selvfølgelig holdet, man lige nu må bøje sig for.

en Galacticos-tilgang, der simpelthen ikke holder. Man sælger måske trøjer, men man vinder ikke fodboldkampe med alt for mange stjerne på holdet. Der skal være kultur, taktisk begavelse og balance på et hold, hvis man vil vinde. Real Madrid har haft nogle store hold igennem tiderne ikke mindst med Puskas og Di Stefano. Men de senere år er de næsten blevet en parodi på sig selv med skiftende trænere, ledelse og spillere. De er blevet en parodi på den moderne fodboldøkonomi med alt for mange penge og alt for lidt hjerte. For romatikere som mig er det spændende at konstatere, at man ikke vinder på den måde. Lige nu er Barca også et symbol på, at man kan skabe resultater ved at udvikle spillere og få dem til at spille smukt og effektivt fodbold.

Hvad mener du om udskiftningen af Eto’o til fordel for Ibrahimovic? Umiddelbart en indlysende god udskiftning. Zlatan passer perfekt som den store target-man foran en række mindre spillere i et klassisk 4-3-3 system. Men på banen har han ikke fungeret, og man fristes til at sige, at det skyldes indstilling og indsats. I semifinalen i Milano løb han angiveligt en kortere distance end Víctor Valdés. Det går simpelthen ikke. Zlatan og Henry har været et problem i år.

Hvilke minder har du fra Camp Nou? Jeg har aldrig været indenfor! Har kun stået udenfor. Desværre. Men det er et af de stadions, jeg gerne vil se indefra.

Er Pedro verdens bedste om et år? Indtil videre synes jeg ikke, at det ligger lige for. Men at være i Barcelona er det indlysende sted at udvikle sig. Men de næste to-tre år tilhører Lionel Messi, og jeg kan næsten ikke vente til sommerens VM for at se, om han kan vise sit værd der på trods af Maradonas underlige dispositioner. Hvordan er dine refleksioner om FC Barcelona? Barca spiller fodbold, som fodbold bør spilles. Jeg kan huske Jørgen Leths film om Michael Laudrup, hvor han viser hvordan de enkle indersider under Chryuffs træning omsættes til dødbringende effektivitet i kampene. Jeg begejstres altid, når enkel og effektiv fodbold også giver resultater. Vel var Brasiliens samba under VM i 1982 besnærende. Men de vandt ikke. Det gør Barca. På den måde er Guardiola oppe blandt de helt store. Og satsningen på talentudvikling krydret med store internationale spillere er unik. Man skal have kulturbærere som Guardiola selv eller en Puyol. På den måde er Barca helt i modsætning til

I omklædningsrum efter kampen. Billede er hentet fra bogen ”BARÇA. OUR BEST YEAR EVER”

Den nye Barça præsident

Er Sandro Rosell i stand til at fortsætte med dette succesfuldt projekt? Det har jeg faktisk tvivl om, eftersom hvad han har gjort i de første 3 uger af hans formandskab: -Han har annulleret Johan Cruyffs ærenformandskab. I mine øjne er det intet godt tegn, at en præsident annullere et initiativ til at ære en fremragende forhenværende Barças træner (vi skal ikke glemme, at Cruyff var træneren af "Dream Team"). Det giver ingen mening, at investere tid på at fjerne noget der kun kan være positivt.

Denne artikel er et oplæg om den nye præsident Sandro Rosell. Diana bor i Barcelona. Hun tog et kort afstik til København for at arbejde som PhD forsker på CBS (Institut for Internationale Sprogstudie og Vidensteknologi) og ved side af sit arbejde på CBS læste hun til dansk ved studieskolen. Af Diana Coromines i Calders For 3 uger siden blev Sandro Rosell den nye FC Barcelona præsident, efter at have vundet ét af de mest ophidsende præsidentvalg i Barças historie. Joan Laporta trak sig tilbage efter en ægte guldalder: i løbet af de 7 år af hans formandskab er Barça blevet til den bedste fodboldklub i verden. Laporta fjernede de voldsomme og fascistiske Barça-fans "Boixos nois" fra Camp Nou (et eksempel på hans demokratiske værdier); han ansatte den dygtigste træner nogensinde (catalaneren Pep Guardiola, en forhenværende Barça spiller), som førte Barça til det første hold i verden, der har vundet 6 store priser ("The Treble" samt med UEFA Super Cuppen, den spanske Super Cup og Verdensmesterskabet for klubhold); og han internationaliserede klubben ved at forstærke bånd til fanklubene fra hele verden. Og alt dette gjorde han fra et helt catalansk udgangspunkt. Hvad skal der ske med alt dette nu? Det er ikke tilfældigt, at Barça er blevet til den bedste klub i verden. I mine øjne er det helt klart, at det ikke blot skyldes spillerne og træneren: uden dem ville det selvfølgelig ikke været muligt, at nå alt disse store succeser. Men (lige som ved et firma) formandskabet er helt afgørende, fordi den er personen, som har overblikket over det hele og kan sætte alle ting sammen for at nå succesen.

-Den første højtidelighed han har spillet hovedrollen i som præsident var ikke at tage på officiel rejse til et sted i verden med et interessant og produktivt mål (f.eks. til at besøge de tusinde Barça-tilhængere i hvilket som helst asiatisk land). Nej: han er rejst til Extremadura (Spanien), hvor han holdt en tale for at sige undskyld til Extremaduras Præsidenten (Fernández Vara), som havde haft et skænderi med Laporta for et stykke tid siden. Hvorfor siger han undskyld for noget, han er ikke været blandet i? Og endnu vigtigere: hvorfor har han interesse i at forstærke bånd med nogen, der er i mod Catalonien og catalanerne? Fernández Vara er en kendt forsvarer af Cataloniens underskud over for Spanien (15000 milioner Euro om året). Er sådan nogen en seriøs samtalepartner? Hvad var Rosells mål med denne besøg? Jeg kan ikke tænke på en eneste meningsfuld grund. -Han holdt sin første tale som præsident på spansk, for at respektere klubbens medlemmerne fra Spanien (?). Hvad med respekten over for catalanerne? Barça er først og fremmest en catalansk klub! Eller har ikke alle klubber en identitet (lige meget hvor internationale de er)? Hvis man ikke ved hvad man er; hvis man glemmer sine rødder, så kan man næppe tilbyde noget til verden. Jeg tror desværre ikke, Rosell vil være en præsident som Josep Sunyol (1935-1936), der gjorde Barça til et professionelt hold: han reddede klubbens situation både økonomisk og sportsmæssigt; sluttede vigtige kontrakter med key-spillere; og fremmede bånd mellem sport og borgerskab (han blev forresten dræbt af Francotropperne i 1936).

Jeg frygter Rosell vil ligne mere en værdiløs præsident som Núñez (der kun var interesserede i at lave penge -han er nemlig ejeren af Nuñez y Navarro, et stort immobilfirma der har købt og ødelagt flere jugendstil villas i Barcelona for at bygge forfædelige husblokke i stedet- og der ingenting gjorde for at fjerne Boixos Nois fra Camp Nou i de 22 år af hans formandskab). Men samtidig tror jeg, at det ikke er muligt at fjerne fuldstændigt det grundlag, som Laporta har sat. Det ville være virkelig dumt at afvise sådan en succesmønster. Dette grundlag skulle sikre, at de demokratiske og liberale værdier, arbejdsengagement og det catalanske udgangspunkt ikke forsvinde helt. Alligevel håber jeg, at Rosells bemyndigelse ikke varer længe, og at vi snart har en præsident som lægge stor vagt til de demokratiske og catalanske værdier igen, lige som Sunyol og Laporta.

FACEBOOK-INTERVIEW MED LARS KNUDSEN

De styrede simpelthen fodboldverden på dette tidspunkt. Det fodbold, som FCB spiller nu, kommer fra Johan Cruyff. Han var og er stadig en stor mand i FCB. Det andet vigtigste episode var at Joan Laporta blev præsident for FCB. Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne? Højdepunkterne var Dream Team no. 1 i begyndelsen af 1990'erne. Lavpunkterne var for mig i perioden 1996-2003. I de 7 år havde FCB ligeså mange trænere som år, dvs. 7 trænere på 7 år. På dette tidspunkt vandt FCB mesterskaber m.m., men de kunne ikke finde deres egen sjæl og identitet, som blev skabt af Johan Cruyff. Først da Frank Rijkaard blev træner i 2003, gik det meget bedre for FCB.

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan? Jeg blev fan af FCB, da Michael Laudrup spillede for FCB. Laudrup var en fantastisk spiller, og med ham på holdet spillede de en ægte drømmefodbold. Det var en stor nydelse at se FCB spille fodbold med Laudrup på holdet. Han var teknisk geni og kunne mange ting, som andre fodboldspillere ikke kunne. Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis der er en sådan? Jeg kan simpelthen kun sige en ting: FCB er mere end en klub. FCB er alt og det gør klubben meget specielt for mig og mange andre fans. FCB spilller offensiv fodbold som gør fodbold mere spændende at se på. Jeg ser f.eks. aldrig danske fodbold på tv, fordi de er virkelig kedelig at se på i forhold til FCB. Jeg har været i Barcelona flere gange og når man komme ind på Camp Nou, kan man føle en speciel stemning på stadionen. Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber? De spiller offensiv og drømmefodbold som man ikke kan se på andre hold. Når man se FCB spille fodbold, føler man at fodbold er så nemt. Det er dejlig at se på. Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som du ser det? Det vigtigste episode i klubben var Dream Team no. 1 med Johan Cruyff i spidsen. Det var det tidspunkt, hvor Michael Laudrup spillede for FCB. Det var det tidspunkt, hvor alle var opmærksomme på Johan Cruyff og FCB.

Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real Madrid og Espanyol? Jeg opfatter FCB's forhold til Real Madrid som et hadeforhold. Det kunne man se på, da Figo skiftede fra FCB til Real Madrid. Med hensyn til forholdet til Espanyol, vil jeg mene at det er ligesom et forhold til sin lillebror. Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde – og hvorfor? For mig personligt, vil Michael Laudrup altid være den bedste spiller i FCB gennem tid. På det nuværende hold vil jeg nævne Xavi som den bedste FCB-spiller. Hvor stor en rolle spiller Cataloniens identitet for FCB nu i forhold til tidligere? FCB er en stor instution i Catalonien. Kort sagt vil FCB ikke fungere uden Catalonien og Catalonien vil ikke fungere uden FCB. Det er også derfor at FCB har et motto som siger "mere end en klub". Hvordan adskiller klubben sig nu i forhold til tidligere? Det er svært at sige. Jeg vil mene, at det er mere ro på FCB nu end tidligere. Dengang opfattede man FCB som et galehus, men det blev mere ro i klubben, da Joan Laporta blev valgt som præsident. Han styrede klubben meget godt. Under Laporta's periode var der kun 2 trænere. Rijkaard og Guardiola. Det gav klubben mere ro og koncentrede sig om fodbolden og det lykkedes.

10. Hvilke udfordringer står klubben specielt over for de næste år? Spørgsmålet er hvor længe kan Laporta holde? Hvis der kommer en ny præsident, så vil det selvfølgelig påvirke klubben. Der vil komme ny træner og nye spillere på holdet. FCB skal bare koncentrere sig om at spille fodbold, og ikke begynde på at skænde intern i klubben. Det bliver også spændende at se på Real Madrid i de næste par år med Jose Mourinho i spidsen for holdet. Det vil øge konkurrence til FCB.

FACEBOOK-INTERVIEW MED MIKKEL VALLENTIN

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som du ser det? Der er jo mange. En klog mand sagde engang, at modstand gør stærk. Således tror jeg ikke, at Barca havde været den storklub og det symbol, den er i dag, uden Francos regime, selvom Spanien jo sagtens kunne have været foruden. Herudover ser jeg Cruyffs tilstedeværelse som træner i klubben, som en milesten. Ikke så meget på grund af titlerne, men fordi han fik defineret spillestilen, og indarbejdet den, på alle niveauer og alle hold i klubben. Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne? I en klub, med over 100 år på bagen, har der naturligvis været mange. Sportsligt set, må man sige, at vi så kulminationen, med seks titler sidste år. Lavpunkterne er naturligvis ofte set efter gode perioder, måske fordi vi som tilhængere bliver for forvente. Ellers ser jeg lavpunkterne, som når de ansatte i klubben, sætter sig selv højest. F.eks. når præsidentkandidater, forstyrrer det igangværende arbejde, eller når spillere skifter til rivalerne af økonomiske årsager.

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan? Jeg har været bevidst om Barca, og holdt med dem i nogen grad, siden Laudrup spillede der. Jeg blev dog for alvor forelsket i klubben, grundet det smukke spil i Rijkaard-perioden. Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis der er en sådan? Jeg mener afgjort, at Barca har en sjæl, og dermed også en unik identitet. For mig at se, indeholder Barcas sjæl, kærligheden til den smukke fodbold. Identiteten mener jeg summes godt op i "Mes que un club"-konceptet. Altså tanken om klubbens sociale ansvar. Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber? I høj grad det ovenstående. FC Barcelona adskiller sig, ved at være kompromisløse i deres tilgang til spillet. Og ved, som den eneste klub i den absolutte top, at bruge så mange spillere fra egen ungdomsafdeling.

Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real Madrid og Espanyol? Lad mig starte med Real Madrid. Jeg ser forholdet til Madrid, som et toægget sværd. Jeg hader Real Madrid, og alt hvad de står for, af et godt hjerte. Samtidig ville Barca ikke være, hvad de er i dag, uden Real Madrid. Efter min mening, står klubberne i skarp kontrast til hinanden, både hvad angår sportslig politik, indkøbspolitik og realpolitik. Heldigvis ser det på nuværende tidspunkt, ud til, at vi endnu en gang snyder dem på målstregen. Hvad angår Espanyol, tror jeg, at forholdet er skarpere tegnet op, i Barcelona, end for os europæiske fans. Det er klart, at når man i sin dagligdag færdes blandt tilhængere, af det modsatte hold, bliver håneretten gældende. For mit eget vedkommende, er Espanyol, mere som en irriterende lillebror. Vi ved godt at de aldrig, kommer i nærheden af vores niveau, men alligevel, giver de os altid kamp til stregen. Sandsynligvis fordi Espanyol hader os mere, end vi hader dem. De er ikke store nok, til for alvor at blive en rival, og personligt ville jeg da holde med Espanyol hvis de spillede mod f.eks. Chelsea.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde – og hvorfor? Johan Cruyff. Han er i min optik, den bedste fodboldspiller verden nogensinde har set. Han var yderst komplet, var teknisk stærk, kunne spille alle positioner og havde en fodboldintelligens der aldrig er set mage. Han formåede som spiller (og senere som træner) at reformere den måde vi tænker fodbold på. Hvor stor en rolle spiller Cataloniens identitet for FCB nu i forhold til tidligere? Igen tror jeg vi skal skelne mellem de catalanske fans, og os andre. Det er klart at i Catalonien, spiller Barca stadig en rolle, som et sammenbindende element, der går på tværs af alle skel, i kampen mod centralmagten. For min skyld, ønsker jeg at catalanerne får den selvstændighed de selv ønsker, men det er klart at f.eks. en catalansk liga, ikke vil gavne Barca rent sportsligt. Hvordan adskiller klubben sig nu i forhold til tidligere? Klubben er fulgt med udviklingen, og er i dag en millionforretning, hvor der også skal tages hensyn til det økonomiske aspekt. Rent sportsligt har klubben de seneste år, taget førerpositionen i Spanien (og verden), og vi skal nok alle sammen vende os til, ikke at være evig to'er længere... Heldigvis. Hvilke udfordringer står klubben specielt over for de næste år? Klubben står over for de sværeste udfordringer nogensinde. Vi har markeret os, som verdens bedste klub, og det på trods at, af vi spiller, det mest seværdige fodbold. Med andre ord, er der ikke længere nogen der sætter baren for os, der er ikke længere nogen, vi kan stræbe at blive bedre end. Udfordringen bliver derfor at fastholde vores nuværende position, og det kan godt gå hen og blive rigtig svært.

FACEBOOK-INTERVIEW MED PETER HANSEN

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan? Første gang jeg så Barca var imod AGF på Århus stadion i 1989 i kvartfinalen i Europa Cuppen, men den gang holdt jeg med AGF. Min passion startede vel, da jeg i 3.g i gymnasiet var på tur til Barcelona, og så Barca vinde 2-1 over Anderlect i 1989. Den helt store begejstring kom i foråret 1994, hvor jeg var flyttet til Barcelona for at læse på universitet der. 8 januar var jeg med min catalanske kæreste (nu kone) inde og se Laudrup og ikke mindst Romario vinde 5-0 over Real Madrid fra en ståplads bag Porteria Norte. En fantastisk oplevelse med 125.000 mennesker på stadion som omfavnende hinanden i en glædesrus. Til trods for at min sviger familie er catalansk og bor midt i byen, er jeg den største fan i familien. Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis der er en sådan? Barca er en stor blanding af kulturhistorie, fodbold filosofi, politiske holdninger og catalansk nationalistiske følelser. Vægtningen af de enkelte elementer afhænger af personer der ser. Nogle fokuser udelukkende på den klare fodbold filosofi som rigtig trådte i kraft med Cruyff som træner og på udviklingen af unge verdensstjerne på La Masia. Andre har hovedvægten på en anticentralistisk styret Spanien med referencer til det fascistiske Franco diktatur, hvor F.C. Barcelona blev et symbol på Catalonien. For mig er det en blanding, men hvor fodbolden kommer i første række.

Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber? Fodbold: En næsten unik spillestil som man har holdt fast i selvom trænerne har skiftet. Der er næppe nogle andre hold som spiller med så høj boldbesiddelse og så mange boldberøringer Desuden evnen til at udvikle verdensstjerne enten gennem sin egen talentudviklingsskole La Masia (e.g. Pujol, Cesc, Reina, Messi, Xavi og Iniesta) eller gennem gode internationale spiller som bliver verdensstjerner (e.g. Ronaldo, Laudrup, Stoichkov, Romario og Ronaldinho). Politisk: Klubbens status som symbol på et autonomt selvstyre som kan hamle op med central-regeringen, og dermed bliver Barca-Real Madrid opgør et symbol på en politisk kamp. Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som du ser det? Det afhænger af hvor langt man går tilbage i historien. Jeg vil anbefale fans og andre interesserede i at læse ”Den våbenløse hær” som jeg synes har nogle gode historiske betragtninger. I en mere nutidig kontekst synes, jeg at Cruyff som træner, præsidentskiftet væk fra Nuñez/Gaspart og de seneste par års masseproduktion af super spillere fra La Masia er helt centrale punkter i den nuværende success. Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne? Et åbenlyst højdepunkt er 5-0 sejren over Real Madrid og de 4 Liga titler i streg som gav troen på at man er mindst ligeså gode som Real Madrid. Koemanns mål i Champions League finalen på Wembley, hvor klubben vandt sin først CL titel er nogle af de absolutte højdepunkter. Ligeledes må 0-5 nederlaget til Real Madrid det efterfølge år og 0-4 nederlaget til Milan i CL finalen betragtes som lavpunkterne. Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real Madrid og Espanyol? Jeg synes, at forhold til Real Madrid overordnet set er blevet bedre gennem de sidste par år. Real Madrid er, som tidligere nævnt, symbolet på centralmagten. Men som årene går, og diktaturet kommer længere og længere væk (det gælder specielt de yngre fans). Forholdet er kommet mere og mere til at handle om sporten frem for det politiske. Forholdet til Espanyol har derimod ændret sig i stik modsat retning, og særligt det dårlige forhold imellem præsidenterne er blevet reflekteret i voldsomme sammenstød fansgrupperne imellem.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde – og hvorfor? Uha, det er en svær en. Det er svært at forholde sig til spillere som f.eks. Kubala eller Cruyff, når man aldrig selv har set dem spille. Det er ligeledes svært at sammenligne spillere på forskellige positioner, så derfor må mit svare være: Målmand: Zubizaretta eller Valdes, Zubi havde en enorm udstråling, hvor Valdes nok har flere afgørende redninger – specielt i de sidste par år. Forsvar: Pujol og Pique. Pujol har i mange år været sidste mand som klarede ærterne når det brændte på, hvor Pique har vist sig en verdensstjerne forsvarsgeneral. Pique er nok pt. en af verdens bedste forsvarsspiller. Midtbane: Den er svær: Xavi og Luis Enrique. Xavi binder spillet sammen som ingen andre. Han er nok indbegrebet af barca’s spillestil. Luis Enrique var en fighter med teknik. Angribende midtbane: Laudrup, Rivaldo og Ronaldinho. Suplim teknik og overblik. Angreb/målscorer: Romario, Ronaldo og Messi. Ingen var så målfarlig som Ronaldo på toppen. Messi er guds benådet teknikker som flytter benene hurtigere end modstanderen kan nå at tænke. Hvor stor en rolle spiller Cataloniens identitet for FCB nu i forhold til tidligere? Mindre og mindre, selvom den stadig er stor en række centrale figurer med jævne mellemrum igen og igen forsøger at gøre det til et centralt emne. I takt med at fodbold bliver mere og mere internationalt (antal udenlandske spiller og TV visning globalt) og pengene bliver større og større bliver den nationalistisk identitet af mindre betydning, men den er stadig enorm stor i forhold til de fleste andre klubber. Hvordan adskiller klubben sig nu i forhold til tidligere? Klubben bliver drevet meget mere professionelt end tidligere, og opponenter mod den siddende præsident har nemmere ved at komme til frem i medierne med deres holdninger. Klubben har opnået en vedvarende international prestige som ikke kun er afhængig af den enkelte sæsons resultater.

Hvilke udfordringer står klubben specielt over for de næste år? Økonomisk udvikling og styring af klubben bliver et centralt emne for alle storklubber. Priserne på topspillere er astronomiske og et par fejlhandler kan slå enhver klubs økonomi i stykker. Et centralt element heri er udviklingen af egne talenter. Egne talenter kræver dog også spilletid, hvilket kan være svært at finde når konkurrence i ligaen og de europæiske tuningerne er høj. Den overordnede udfordring er at udvikle klubben globalt, men fastholde sin kulturarv. Styre økonomien så man er konkurrence dygtig på transfermarkedet, og have en balanceret talentudvikling, hvor de unge nye spillere også får plads på første holdet uden at ødelægge balancen og resultaterne.

FACEBOOK-INTERVIEW MED STEFFEN JENSEN

Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan? Jeg blev fan i 98, hvor jeg faldt for det brasilianske landshold til VM slutrunden i Frankrig. De havde en spiller som hed Rivaldo, og han var fantastisk, og da jeg fandt ud af at han spillede for Barca, blev jeg fan den vej rundt. Sommeren 99 var jeg så heldig at besøge Camp Nou og i shoppen fik jeg en trøje med 11 RIVALDO, og siden da har Barca bare været mit et og alt. Hvad er FCB’s særlige sjæl og identitet, hvis der er en sådan? Selvom det er noget man hører tit, så er Barca altså bare mere end en klub, eller ‘més que un club’ som man siger i Calatonien. Begrebet er selvfølgelig noget der hænger sammen med fortiden, specielt under Franco-styret, hvor Camp Nou var det eneste sted catalanerne kunne snakke catalansk. Den dag idag engagerer Barca sig i fx Unicef, så på den måde er billedet ændret en smule. Nu har jeg selv boet i Barcelona i en periode, og der får man også identiteten endnu mere ind under huden. Lige meget hvor du bevæger dig hen, oser byen bare af Barca. På altaner i små gader hænger Barcas farver og vejrer i vinden, og i små barer går folk ikke af vejen for en lille fodboldsnak. Hvad adskiller fx FCB fra andre klubber? Jeg mener helt sikkert det er spillestilen. Trænere kommer og går, men stilen i Barca vil altid være den samme. Man går ikke på kompromis med stilen, selvom man ved at det ikke giver 6 titler hver sæson. Og det mener jeg er helt rigtigt. Fodbold er underholdning, og hvis alle spillede som Mourinhos hold ville fodbolden langsomt uddø.

Hvilke episoder er vigtigst i klubhistorien, som du ser det? Det er svært at udvælge vigtige episoder, udover alle titlerne selvfølgelig, men jeg har leget med tanken om, hvad der var sket, hvis ikke Joan Laporta var kommet til “magten” for nogle år siden. Hvor havde Barca været idag? Han overtog holdet i en tid hvor klubben groft sagt var i opløsning. Trænerne og spillere duede ikke, og man kunne se Real Madrids galacticos løbe med ligaen og Champions League trofæet. Det var bestemt ikke sjov, men Laporta og hans hold fik vendt den tendens, og catalaniseret klubben, således at vi idag har en trup bestående af spillere – hovedsagligt - fra egen avl krydret med superstjerner, og ikke blot er en kopi af det hollandske landshold. Hvad er hhv højdepunkterne og lavpunkterne? Højdepunkterne har helt sikkert været titlerne. Specielt husker jeg det første mesterskab under Rijkaard. Vi havde på det tidspunkt ikke vundet noget i mange år, så det var mit første mesterskab som fan, og derfor betyder det noget specielt, akkurat som Champions League sejren i Paris. Lavpunkterne? Heldigvis er det noget man gør sit bedste for at glemme, men der har været nogle bitre nederlag til Madrid, senest da vi for et par år tilbage blev ydmyget 4-1 på Bernabeu, hvor vi oven i købet skulle danne den såkaldte “pasillo” og hylde Madrid, da de inden kampen var blevet mestre. Den gjorde ondt! Hvordan vil du beskrive forholdet til hhv Real Madrid og Espanyol? For at starte med Espanyol, så har jeg faktisk ikke så meget imod dem. De er lidt som en irriterende lillebror, altså et lille hold som gerne vil drille, men på lang sigt er det jo for små til at kunne udgøre en virkelig trussel. Real Madrid derimod kan jeg ikke sige mange gode ting om. Som Barca-fan er det populært at hade Real Madrid, og ved ikke om jeg decideret hader dem, for uden dem ville den spanske liga jo været enormt kedelig, men den specielle Madridarrogance, som spillere som især Guti har repræsenteret i flere år, kan jeg ikke udstå. Iøvrigt er det træls at se dem lave det ene ‘remontada’ efter det andet i ligaen, når de igen igen er bagude mod et eller andet hold. Man sidder altid med håbet om at de taber, men de hiver sgu altid sejrene hjem i sidste øjeblik.

Hvem er den bedste FCB-spiller nogensinde – og hvorfor? For mig står Rivaldo klarest i billedet, ikke mindst fordi jeg kan takke ham for at jeg den dag idag er Barcelonista, men mener bestemt også at han er en af bedste nogenside. Han blev jo også kåret til verdens bedste spiller, mens han spillede for os. Men man må heller ikke glemme Ronaldinho, selvom hans byture tog overhånd til sidst. Da han var i hopla, var han utvivlsomt en af de bedste spillere denne verden nogensinde har set. Men der er virkelig så mange. Det ville jo også være uhøfligt ikke at nævne Messi og Xavi under kategorien de bedste nogenside i Barca. Hvor stor en rolle spiller Cataloniens identitet for FCB nu i forhold til tidligere? Laporta har i høj grad bragt det catalanske ind i Barca end tidligere. Det er der mange meninger om, men som dansker er det svært at udtale sig om. Hvorvidt Barca er catalansk eller ej, betyder jo ikke så meget for folk i Danmark eller Ukraine, som det gør for folk i selve Catalonien. Men klubben skal også passe på, ikke at distancere sig fra fansene i de andre spanske regioner. Barca skal være en klub for alle, hvis du spørger mig, og derfor kan det være en farlig balance at gøre barca for catalansk. Hvordan adskiller klubben sig nu i forhold til tidligere? Hvor Camp Nou før var et friheds for catalonismen, er det idag langt mere globalt. Camp Nou er idag en turistatraktion, og det gør selvfølgelig at klubben ikke er den samme som for 50 år siden. Den almene fan i Barcelona, har ikke længere råd til at komme til alle kampe, og det er i mine øjne synd. Men omvendt er man nødt til at følge priserne i fx England. Ellers ville man ikke kunne konkurrere på sigt. Hvilke udfordringer står klubben specielt over for de næste år? Vi står overfor en spændende tid med præsidentvalg. Det betyder at alverdens spillere nok bliver sat i forbindelse med klubben, men vi skal huske at de 6 trofæer blev grundlagt af et hold bestående af folk fra egen ungdomdsafdeling og via et system som vi ikke skal afvige fra lige meget hvad. Men klubbens fremtid er absolut lys. Vi er blandt de bedste ie Europa, så antallet af Champions

League titler skal nok stige de kommende sæsoner, er jeg sikker på.

Vindere er fundet til CULES’ konkurrence om bogen ”BARCA”!

med dem, men hader dem på ingen måde. Kan ikke hade en klub, fordi den blev udvalgt af en diktator som sit flagskib. Deres måde at agere på på transfermarked, deres hyre/fyre træner-politik er ikke meget anderledes fra andre store klubbers i verden. Hvem er din yndlingsspiller i Barca og hvorfor? Jeg synes, Messi er fra en anden planet. Utrolig! Puyols indstilling og hårdt arbejde er beundringsværdigt. Men min yndlings spiller er nok Xavi. Hans bundniveau er ufatteligt højt!! Han er altid god. I de kampe, hvor resten af holdet hænger, tager han føring og pisker dem frem. Går selv frem og tit scorer mål. Han er en af de største spiller i Barcas historie. Og mon ikke også Spaniens. Turneringens spiller til sidste EM!

Tillykke til tre vindere: Christina Hausgaard, København K Henrik Fendt, 2000 Frederiksberg Dawid Andersen, 2300 København S Om FCB Dawid Andersen Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan? Jeg blev fan, fordi jeg faldt for klubbens måde at spille fodbold på, for stemningen omkring holdet og for Barcas historie. Jeg kom til DK i 1991 og brugte i begyndelsen meget tid på at spille pool i en billardsalon i Helsingør, hvor de viste Barcas kampe på weekendaftener. Det var dengang jeg blev Barcafan. Hvordan er dit forhold til Real Madrid? Mit forhold til dem er ikke som, der måske forventes af en Barcafan. Jeg kan li at gøre grin

Om FCB Henrik Fendt Hvad gjorde, at du faldt for klubben / hvorfor blev du fan?

Jeg blev fan af Barcelona fordi min far mere eller mindre opdragede mig til det, men det var nok først under Dream Team årene at jeg blev gammel nok til rigtigt at følge klubben (jeg er fra 1980). Det var nok meget svært ikke at falde for det hold når man er fra min årgang. Hvordan er dit forhold til Real Madrid?

Mit forhold til Real Madrid er at jeg nok altid håber på det værste for dem, men jeg prøver så vidt muligt ikke at hade dem da jeg ikke gider bruge for meget energi på dem. Det er selvfølgelig utroligt rart at vi har slået dem i de sidste 4 indbyrdes opgør.. Hvem er din yndlingsspiller i Barca og hvorfor?

Jeg tror faktisk at min yndlingsspiller i Barca er Bojan, da jeg håber at han kan udvikle sig til at blive en rigtig målsluger for klubben, og jeg synes det er meget imponerende at han kom med i førsteholdstruppen som 16-årig.

Nej til tyrefægtning: Catalonien skriver historie

stemme) - et afgørende antal medlemmer er dermed enige med borgerne i at den "traditionelle" praksis er klar til at blive skrevet ind i Cataloniens historiebøger. På en pressekonference umiddelbart efter dagens afstemning kommenterede PROU's talspersoner resultatet: “Den dag vi har håbet på ville komme, er kommet. Mishandlingen af tyre og heste i Cataloniens arenaer er i dag blevet stemt ned en gang for alle".

Hentet fra wspa.dk WSPA jubler sammen med catalonske borgere i dag. Cataloniens ja til et forbud mod tyrefægtning er en gigantisk sejr for de mange tusinder af catalonske borgere, der i december 2009 gik til sit parlament og krævede en ændring af regionens dyreværnslov. Sejren giver samtidig et kæmpe boost til den internationale bevægelse imod tyrefægtning. Catalonien er i dag blevet et godt eksempel for resten af verden. Forbuddet træder i kraft d. 1 januar 2012. Derefter vil Cataloniens tyre ikke mere tvinges til at gennemleve den langsomme, smertefulde og rædselsfyldte dødsdans. Et samarbejde mod mishandling Dagens resultat er kulminationen af flere års hårdt arbejde i dyrevelfærdsorganer over hele verden. Den catalonske sammenslutning PROU har utrætteligt drevet deres kampagne frem til december sidste år, hvor de havde opnået 180.000 underskrifter til et ja for at ændre loven og kunne afkræve parlamentet en afstemning (en afstemning, som kræver 50.000 underskrifter fra regionens borgere). I dag stemte 68 catalonske parlamentsmedlemmer ja og 55 stemte nej (12 medlemmer undlod at

"Catalonien viser nu vejen til en moderne kultur uden dyremishandling for tyrefægtningslande over hele verden," sagde Dirk Jan Verdonk, projektchef hos WSPA. "Resultatet i dag er en politisk erkendelse af at befolkningen i Catalonien er parat til forandring, og ved at stemme ja har Cataloniens politikere vist deres respekt for befolkningens ønsker". International støtte til Catalonien Lasse Bruun, kampagneleder for WSPA Nordic kommenterer: ”Det er et historisk øjeblik for dyrevelfærd og første skridt på vejen mod et EUforbud mod tyrefægtning. Danmark har også spillet en rolle i denne udvikling via de mange danske online-protester, WSPA har formidlet til Cataloniens parlament. Vi håber, at danskerne vil belønne Cataloniens fantastiske beslutning ved at besøge deres smukke region”. Siden den første afstemning, der indledte den parlamentariske proces i december 2009, har WSPA indsamlet underskrifter fra vores medlemmer verden over. Med 85.000 underskrifter viste vi at der også var en international støtte til at forbyde tyrefægtningen. Og presset er kun øget - yderligere 25.000 personer skrev under efter at den engelske komiker Ricky Gervais bad sine fans om at støtte op om kampagnen.

I de sidste 24 timer af vores kampagne blev yderligere 25.000 navne indsamlet og den 26. juli mødtes WSPA's repræsentanter med Ernest Benach, Præsident for Cataloniens parlament, for at understrege hvor mange mennesker verden over der vil se et forbud. Flere og flere samfund forbyder tyrefægtning Forbuddet mod tyrefægtning i Catalonien ligger helt i tråd med en voksende tendens - flere og flere lokale myndigheder verden over gør i dag tyrefægtning ulovligt. Inden for Spanien har Kanarieøerne allerede forbudt tyrefægtning og uden for Spanien har byer i Ecuador, Venezuela, Frankrig, Portugal og Colombia gjort det samme.

KLUMMEN: PALLE ALENE I VERDEN

Af Ole Frank Nielsen 100 års ”emblemsomhed” – eller agurkeklummen uden retning, men med masser af hjerte Det danske sommervejr er næsten lige så kedelig som det danske landholds indsats under VM, så det eneste rette at gøre i en fodboldfri periode i et sommerhus med 1½ tv-kanal, er at smække benene op, tænde op i kakkelovnen og læse en god tyk bog. Freden er dog så kort som en forsvarstale for at fairplay prisen skulle gå til Holland efter VM-finalen. Internettet rækker nemlig lige netop igennem en tynd linje, som CULES’ benhårde gamle chefredaktør nådesløst finder vej igennem. ”Ole F – tjek din Facebook konto NU! Hvor er min klumme?” Argh – den benhårde redacteur Madsen, som vel er Nordeuropas mest produktive Barca-fan – manden, der kan finde en Messi historie på bagsiden af en Gajol pakke – eller støve en vinkel op om Cruyff i et ”Vi Unge” fra 1974. Og nu skylder jeg ham og læserne en klumme. Hvorfor – og hvorfor mig? Hvis læseren ikke for længst af stået af denne ordrabalder, der ville Kurt Thybo værdig – både i vrøvlefaktor og mangel på retning, så er her forklaringen på at undertegnede skriver en Barcaklumme: Jeg er – øh var indholdsansvarlig på et meget ambitiøst fodboldsite, som husede nogle af de største stjerner indenfor moderne fodbold.

Fobazo hed sitet – en sammentrækning af FOotBAll Zone. På samme site var Thomas Christiansen ansat til at interviewe stjerner som Luis Fabiano, Rafael Van der Vaart, Robinho og Ronaldo den ældre. Ligesom jeg. Fedt job – cool site, indtil Fobazo lukkede og slukkede bl.a. pga. en kendt dansk selskabstømmer. Men det er en anden historie. Mens Fobazo gik godt, blev jeg kontaktet af Palle – redaktøren af CULES, fordi han gerne ville i kontakt med Christian Poulsen – det danske islæt i Fobazo. De danske medier havde flere gange flirtet med tanken om at Christian kunne vende tilbage til La Liga – ikke tilbage til Sevilla, men i stedet FC Barcelona. Jeg havde derefter viderebragt en række spørgsmål til Christian om interessen fra Barca, som Christian høfligt - men meget loyalt i forhold til Juventus svarede på. Hvad Palle ikke vidste, var, at Fobazos indholdsansvarlige (altså mig), var og er en meget passioneret Barca fan, og derfor hellere end gerne ville have en lejlighed til at stille Fobazo-spiller spørgsmål om verdens bedste fodboldklub. Interviewet gik fint – se Christians svar på youtube.com ved webadresse:

http://www.youtube.com/watch?v=Oq7u2X2flpI - og Palle og jeg indgik en aftale om at udveksle indhold. I første omgang skulle jeg bidrage med en Barca-klumme krydret med min unikke adgang til fodboldverdenen. Det forholdt sig således, at Fobazo via Thomas Christiansen havde adgang til 4 VIP-sæder lige bag trænerbænken på selveste Camp Nou. Tal om personalegoder. Men billetterne var det første der røg i rivegildet om fodboldportalen, der gik konkurs her i foråret, efter jeg kun havde leveret en Barca-klumme. Og nu sidder jeg her uden en masse unik fodboldviden, midt i regnvejrsramte Danmark og skal underholde om Barca. Ha! Barca giver aldrig op.

Heldigvis har jeg ikke mistet passionen for fodbold og Barca – tværtimod. 2008-2009 og 2009-2010 viste et Barca-hold, der viste vejen for moderne fodbold, og FC Spanien (læs: 7-8 spillere fra Barca) viste resten af verden, hvordan det smukke spil skulle spilles med små vævre driblere frem for store tunge atletik-giganter. Jeg smilede da også da Puyol og Xavi løb rundt med det catalanske flag efter sejren over Holland. Måske var det provokerende for det etablerede Spanien, som midt i finanskrisens hærgen ellers så et håb i, at man nu både har Europa- og Verdensmestertitlen. (Og Tour de Francevinderen). Håbet burde dog ikke blive mindre, da netop Cataloniens stærke(re) økonomien er det tog, der skal trække Spanien ud af et dødvande, der efterhånden har græske dimensioner, men nu vrøvler jeg igen. Når jeg kigger på Barcas klubemblem, ser jeg Comamalas design med de catalanske striber, de rødblå striber kombineret med Skt. Jordis kors fra det oprindelige emblem, og jeg ved at Barca er min klub, og jeg kan næsten ikke vente til sommerferien er ovre, og La Liga starter igen. Vi vil have hævn over tolken, som nu er chef i Real Madrid, da hans ”ikke-fodbold” snød os for titlen i netop Madrid. Ok, nu vrøvler jeg igen – men i det mindste mere passioneret. Så jeg tror jeg holder ved min klumme, selvom der måske nok er lige lovlig meget agurk og lidt for lidt BlauGranater i den her i sommerferien. Det er 100 år siden i år, at Barca fik det emblem som vi kender og elsker det – designet af Carles Comamala – den intelligente lægestuderende med den kunstneriske åre og det effektive skud – 172 mål i 145 kampe for Barca. Gampers afløser, da klubstifteren selv lagde støvlerne på hylden. Nu venter en tid med en ny præsident, men heldigvis samme træner og grundstamme. Vi glæder os!

Carles Comamala

Designet af Carles Comamala

Partner