cules10 by Palle Madsen

CULES

E-MAGASINET FOR CULES NR. 10 – MAJ 2009. Forside…...….……………………………...…....1 Indhold……....…………………………..............2 Intro………….………………………………......3 Kort nyt……....……………………………….…4 BBVA Liga-statistisk……...….………………....5 Livet i Barcelona……………………….……......6 Maj 09: 7 eller 8 finaler………………………...12 Hvem kan forstærke verdens bedste Barca….....14 En dansk cule/socio………………….................18 Profil: Gerard Pique...……………………….…19 CULES’ SPORLØS: Koeman…………………21 De forbistrede soldater…...…………………….24 Barcas stærke trup har båret frugt……………...27 De eventyrlystne lykkeriddere……………...….30 Hymne……………………………...…………..34 Interviewet med Martin Dalgaard……………...36 Barca trøje……………………….……………..39 Interviewet med Steffen Risager………...…......41 BLOG…………………………………………..43 MIC 09…………….…………………………...44 FCB Football Camp Nordic……………………45 Klummen: Længe leve Messi…….……….…...46 Partner……………………………………….....48 Frivillige skribenter søges…………………..….49

CULES nr. 11 udkommer i august. 2

Kære CULES-læsere. Her byder den online-magasin CULES på en masse spændende artikler med krudt i samt to interviews. I dette nummer vises en billedserie af ”De forbistrede soldater” som Victor Valdes på CULES’ forside. Nyt ved CULES er i hvert nummer fremover kommer der en statistik indenfor for BBVA Liga. Nogle elsker statistik. Andre afskyr det. Smag og behag. Husk at melde dig til at få vores nyhedsbrev på www.cules.dk, så du får straks at vide at CULES udkommer med et nyt nummer. Du slipper så for at tjekke på ww.cules.dk i hver måned. Rasmus N. Abel fortæller om sit ophold i Barcelona. Hans historie skal man ikke gå glip af, så glæd jer allerede. På stående fod har vi 4 ligakampe tilbage, 1 finalekamp i Copa Del Rey og en returkamp mod Chelsea. Hvis en af disse førnævnte hold besejres spilles en ekstra kamp i form af en CL-finale. Hvilket medfører, at vi som maksimum har 7 kampe tilbage inden sæsonafslutningen. 3 titler på spil. Jeg skylder en stor tak til de skribenter som har bidraget med artikler til CULES nr. 10: Jesper van Gynther, Lukas Sloth Folting, Nikolaj Låge Petersen, Armen Nazarian, Martin Madsen, Bo Aalund Hansen, Rasmus N. Abel, Esben Oxenvad og Martin Schlander.

Det er skrevet i dette nummer: Så er en Barca-kamp bare ikke det samme uden hymnen. Det ville være lidt ligesom at fiske uden snor på linen. Det hører sammen som ying og yang og kan ikke adskilles uden at selve essensen af oplevelsen på Camp Nou bliver ødelagt. Jesper van Gynthers artikel om Hymne

Jeg vidste på forhånd, at jeg ikke ville starte en ny uddannelse allerede den sommer. Jeg havde brug for en pause. En lang pause. Og det var her tankerne igen begyndte at flyve sydpå. Denne gang med en beslutsomhed jeg ikke troede jeg havde haft i mig. Rasmus N. Abels artikel om livet i Barcelona

Når man taler om Barcas bedste spiller gennem tiderne, kan man ikke udelukke Ronald Koeman fra diskussionen. Han var en unik forsvarsspiller, der havde en fantastisk målfarlighed. Lukas S. Foltings artikel om Ronald Koeman

Vi håber som sædvanligt at I vil synes godt om indholdet. Og har du en mening du vil dele med andre? Kunne du tænke dig at skrive artikler eller enkelte indlæg til magasinet CULES?

Hvis ovenstående har fanget din interesse, hvorfor så vente? Skriv gerne til mig på mail: cules@cules.dk

CULES ønsker dig en rigtig god læselyst!

Palle Madsen, ejeren af CULES.

Kort nyheder

Den nykårede hollandske mester, Simon Poulsen, er blevet spurgt af bold.dk: Hvis du skulle vælge en klub du allerhelst vil til - hvilken er det så? Og hvornår er du god nok til det?

Ifølge football-festival.dk deltager FC Barcelona i årets turnering ”Football Festival” i Århus i slutning af juli med to ungdomshold Alevín A i pulje B12 (årgang 1997) Premier Cup og Benjamín A i pulje B10 (årgang 1999). Spillerne fra disse hold deltager ligeledes i fodboldskolen La Masia.

- Det er FC Barcelona. Det er en drømmeklub, men det er det jo for de fleste. Barcelona eller Real Madrid, men min drømmeklub har altid været FC Barcelona, så hvis man helt selv skulle vælge, så var det da der, jeg helst ville til. Jeg ville nok ikke sige nej, hvis der blev ringet, replicer AZ Alkmaar-back Simon Poulsen.

Det kommer en ny dansk hjemmeside til glæde for Barca- og Espanyol fans. Denne hjemmeside specialiserer sig på at sælge fodboldbilletter til dansk kunder, der vil se fodboldkampen på Camp Nou eller på Espanyols nye stadion, Cornella.

Ifølge futebolfinance.com er FC Barcelona nr. 4. i listen vedrørende økonomisk kæmpegæld i klubberne i verden. FC Barcelona har 189 mio. euro i kæmpegæld, mens Valencia CF topper listen med 550 mio. euro i kæmpegæld. Det er ikke unormalt at klubberne i Spanien bruger mere end de tjener, og seks klubber får endda statsstøtte, via en spansk lov (Concursal Ley), der tillader et overforbrug, bare der bliver lagt en plan for hvordan der skal tilbagebetales.

Den 2 meter høj bronz-statue af Ladislau Kubala skal blive indvies den 15. juni 2009 på Camp Nou i anledning af Ladislau Kubalas 50 års jubilæum siden han skiftede til Barcelona i 1950. Datoen 15. juni bliver valgt af en logisk årsag fordi denne dato var den dag Kubala skrev hans første kontrakt med FC Barcelona i 1950. Projektet bliver gennemført, takket være Barca Veteransforening. Kubala var en af dem der stiftede Barca Veteransforening. Kilde:fcbarcelona.cat

Barca Veteransforening er en forening, der støtter de tidligere Barca-spillere og giver dem en bedre vilkår efter deres karriere. Besøg dem på http://www.veteransfcbarcelona.cat/

BBVA Liga-statistik

Mata, Valencia, 12 Munitis, Racing Santander, 10 Diego Forlan, Atlético Madrid, 10 Lionel Messi, FC Barcelona, 10

Efter 33 runder:

Værste disciplin Fernando Amorebieta, Athletic Bilbao, 14 point Luis Perea, Atlético Madrid, 14 point Fernando Navarro, Sevilla FC, 14 point Pablo Orbáiz, Athletic Bilbao, 14 point Carlos Marchena, Valencia, 14 point.

Pichichi (opkaldt efter Rafael Moreno Aranzadi ”Pichichi”)

Pt. Ingen Barca-spillere hører til top 20.

27 Eto'o (Barcelona) 25 Villa (Valencia) 23 Forlán (Atlético Madrid) 21 Messi (Barcelona) 19 Negredo (Almería)

Fair Play FC Barcelona, 70 point Valladolid, 85 point Deportivo La Coruña, 85 point Recreativo Huelva, 88 point Villarreal, 93 point I bunden ligger Racing Santander med 126 point.

Zamora (opkaldt efter Ricardo Zamora)

Kilde: soccernet.espn.go.com 0,79 Víctor Valdés (Barcelona) 1,06 Casillas (Real Madrid) 1,10 Palop (Sevilla) 1,28 Aranzubía (Deportivo) 1,28 Toño (Racing Santander) Tilskuerbesøg i gennemsnit Real Madrid 74,117 FC Barcelona 74,072 Sevilla FC 40,970 Atlético Madrid 40,593 Real Betis 40,089 Assister Xavi, FC Barcelona, 16

Et liv i Barcelona

Af Rasmus N. Abel a.k.a. Diabolito

Jeg har igennem de sidste 6 måneder boet, arbejdet og fået en hverdag til at fungere uden for de trygge rammer, der er Danmark. Jeg har oplevet kulturen i katalonien på nærmeste hold, har set, hvordan menneskene er, hvordan deres passion for fodbold påvirker dem og, hvad der adskilder dem fra os blege folk fra norden. Her er derfor en artikel, hvori Jeg vil forsøge at give et indblik i, hvordan det er at bo i Barcelona.

pjækkede mere og mere og fik aldrig læst de ting, jeg ellers havde sat mig for jeg skulle. Da 3 semester startede, fik vi et tilbud om at komme til udlandet og læse i 4. Da perioden kun var 3 måneder, synes jeg det virkede ganske overskueligt. Jeg kunne tage afsted, uden at jeg egentlig følte jeg bandt mig for en periode, der ville få mig til at neglegere mine ansvar og forhold herhjemme. Her var Barcelona en mulig destination og jeg havde da egentlig også planlagt turen mere eller mindre, da jeg dumpede en vintereksamen i statistik, som skulle bestås for at det videre forløb kunne gennemføres. Det var der den sidste moral røg. Statistik er et lortefag og jeg havde følt, jeg havde haft en udemærket eksamen og kunne under ingen omstændigheder gøre det bedre, til den reekamen, der var planlagt allerede ugen efter. Jeg var samtidig lige flyttet med en kammerat i en lejlighed og havde en masse ekstra udgifter der skulle dækkes, hvilken min SU havde svært ved at række til. Det var denne kulmination af mange ting, der gjorde jeg fik nok.

Optakt Jeg har siden gymnasiet slut for 3½ år siden gået med tanken om, at det på et eller andet tidspunkt kunne være sjovt at bo i udlandet. Navneværdig Spanien, som altid har fanget min interesse med deres flamboyante sprog og selvfølgelig min favorit fodboldliga i verden – La Primera Division.

Jeg droppede ud Jeg arbejdede i et par måneder som postbud. Et trist og koldt forår afløste min semi-depressive februar, hvor alt var gået til rotterne.

Jeg er dog typen, der er meget konservativ. Hjemme er bedst, selvom forandring for det meste fryder. Af den grund, da jeg kender mig selv rigtig godt, havde jeg en anelse om, at det nok ikke ville ende med andre end en teenagers fjollede drømme.

Men de tidligere morgentimer og følelsen af, at man ikke fik noget ud af dette og at man havde droppet en uddannelse for at rende rundt og dele folks breve og reklamer ud, gjorde mig ikke ligefrem lettere til mode.

Et år efter gymnasietiden startede jeg så på uddannelse. Jeg gennemførte første år, med nød og næppe. Mange af fagene sagde mig intet og timerne kunne ikke fange min interesse. Jeg

At være postbud var fra starten ikke mig. Det var et job jeg havde taget, fordi jeg kunne få det med det samme og det gav en okay løn.

Jeg vidste på forhånd, at jeg ikke ville starte en ny uddannelse allerede den sommer. Jeg havde brug for en pause. En lang pause. Og det var her tankerne igen begyndte at flyve sydpå. Denne

gang med en beslutsomhed jeg ikke troede jeg havde haft i mig. Jeg skulle væk fra den grå, triste og helt igennem typiske danske hverdag, hvor højpunktet var weekendensdruk med vennerne eller Champions League i flimmeren en kedelig hverdagsaften. Men hvordan? Lidt held skal der til Jeg begyndte, ligesom med så mange andre ting i livet, at finde oplysninger på Google. Jeg fandt hurtigt ud af, at der var nogle selskaber, der havde noget, der hedder ”Travel to Work”, hvor de sørger for et værelse samt en arbejdsplads for en. Dette var dog svært, da næsten alle steder krævede, at man kunne spansk flydende og mit niveau stammede fra 3 år siden, hvor jeg afsluttede det, efter 2 år i gymnaiset. Oprindeligt havde jeg en kammerat, der var med på idéen. Hans uddannelse skulle slutte samtidig med min, men det viste sig, at han havde taget fejl og det blev derfor ikke aktuelt for ham alligevel. Min far som er læge, have tilfældigvis en praktikant fra Barcelona under sig og da han kendte til min iver, efter at komme afsted, fik han arrangeret et møde mellem os. Jeg tror dog min gode fader havde misforstået noget, for det var nu ikke meget hun kunne hjælpe med, selvom hun var rigtig sød. Dette skulle dog vise sig, at være en rigtig indbringende samtale, selvom det umiddelbare udbytet ikke var stort. Det var et hyppigt samtaleemne for mig i mine branderter når jeg mødte nye mennesker, at fortælle om mine store planer om at flytte til Spanien i min nærmeste fremtid, selvom absolut intet var planlagt. Der var dog den store ændring, at jeg brændte for det – mere end nogensinde. Da jeg så er ude og drikke mig i hegnet med en veninde og hendes veninde, som jeg ikke havde mødt før en dag i maj, falder samtalen som sædvanlig på mig og mine udlandsdrømme.

”Jamen mit arbejde rykker snart til Barcelona” siger pigen jeg ikke kendte på daværende tidspunkt, som om det var helt naturligt. Jeg gjorde store øjne og spurgte hvor hun arbejdede. Efter lidt samtale frem og tilbage, fik jeg et navn på en kontaktperson og jeg smed en ansøgning afsted til en af verdens store finansinstitutioner, der var lokaliseret på Amager. Jeg blev kaldt til jobsamtale, hvilket gik godt, for jeg blev tilbudt jobbet. Vi blev også begge enige om, at det var smart, at jeg startede derude så jeg lige kunne blive oplært og derefter sendt afsted efter 2 måneders træning i Danmark. Sådan! Jobbet var hjemme. Nu manglede boligen bare. Jeg begyndte at sidde og se på sider som loquo.com og skrev til lidt af hvert jeg syntes lød interessant, men hørte aldrig noget tilbage. Jeg benyttede mig af et longshot og sendte en mail afsted til min fars tidligere praktikant, som nu var rejst tilbage til Barcelona. Der gik en uge og jeg havde helt glemt, at jeg overhovedet havde skrevet til hende i første omgang, da der lige pludselig poppede en mail ind. Her skrev hun, at hun havde en veninde, der manglede en lejer fra august/september. Hun gav mig hendes e-mail og jeg skyndte mig at sende en mail afsted. Der gik igen en uges tid før jeg hørte noget. Jeg fik så endeligt svar. Hun spurgte ikke engang ind til mig, hun begyndte bare at forklare om lejligheden, at den var nyrenoveret og alt den indeholdte (vaskemaskine, opvaskemaskine, aircondition, internet osv.) samt priser osv. Den var hjemme og jeg havde dårlig nok introduceret

mig selv. Efter et par mailkorrespondancer frem og tilbage, var det også på plads og jeg havde 1½ måned til jeg skulle afsted til mit nye liv. Job: Tjek Lejlighed: Tjek.

Nervøsiteten rammer Jeg vågner op, til en ellers almindelig hverdag, hvor arbejdet og dagligdagen kalder i det grå og triste Danmark. Der er dog den store forskel, at mine fremtidsusigter nu er fuldstændigt forandrede på blot få timer den forgangne dag. Jeg får hurtig spredt ordet rundt og næsten alle er meget glade på min vejne, med få undtagelser (undskyld oldemor !!).

En milliard småting, jeg aldrig havde skænket den fjerneste tanke. Men satme nej, tingene skal jo nok gå. Bekymringer har man nok af i forvejen. Nu skal glæden erstatte denne, naturlige, dog irriterende nervøsitet. Dagene gik og jeg skulle pludselig afsted. Det hjælper ikke på nerverne, at man i Kastrup lufthavn opdager at ens fly er forsinket. Først 1½ time. Senere 3. Ekstremt træls. Man vil gerne bare ned, møde de mennesker man skal bo med, se sit nye hjem, få pakket ud og ellers bare sætte sig og tage en dyb indånding. Men afsted kom jeg, 3-4 timer forsinket.

Jeg skal nu blot sørge for alt det praktiske. Jeg skal have besluttet en rejsedato, jeg skal have skaffet det blå sygesikring og jeg skal have fundet en lejer til mit værelse. De to første var hurtigt overståede og lejeren, en kammerat, der manglede et sted at bo, var også inde i billedet indenfor et par uger. Alt spiller og tiden går uden jeg tænker synderligt meget over, at jeg snart træder ind i et helt nyt kapitel af mit liv. Med et par uger tilbage, skal der holdes afskedsfest for vennerne samt hele den pukkelrykkede skal ses på kryds og tværs. Jeg har pludselig meget travlt og det er først når man sidder i situationen, at man tænker over, at dette måske er sidste gang jeg ser dem i et år. En meget ambivalent fornemmelse og ikke en jeg var særlig begejstret for på tidspunktet. Mine fødder blev koldere og koldere, men beslutsomheden var heldigvis forbeholdt intakt. En uge tilbage. Nu rammer nerverne. Hvad skal man tage med ? Hvad skal jeg når jeg lander ? Hvad med at få vasket tøj ?

Barcelona, første dag. Jeg lander ved omkring 21 tiden om aftenen en fredag fuldstændig udkørt efter rejsen. Både mentalt og fysisk. Jeg havde ikke sovet ret meget den forgangne nat og tingene snurrede rundt i hovedet på mig. Jeg blev hentet, som lovet, af den ene pige jeg skulle bo sammen med og hendes kæreste. Rigtig flot gestus og rart med nogle venlige folk man skulle lære at kende det næste års tid. Deres engelsk var udemærket og jeg fik stillet en masse spørgsmål om alt fra himmel til jord og drillet hendes kæreste med, at han var Espanyolfan. Lejligheden var pigens bedstemors, som var død, som faderen nu havde overtaget og lejede ud. Det var første gang Vi begge skulle bo der, og første gang hun boede overhovedet skulle bo alene. Stedet lå tæt ved Plaza Espanya, som jeg godt vidste i forvejen. Jeg kendte dog ikke området, men det så ganske fornuftigt ud og jeg havde kun 4 metrostop ind til Catalunya, hvor min arbejdsplads lå.

Lejligheden var pæn og nyrenoveret på ca. 80 kvm, fordelt på 3 ensformede værelser, en stue, en gang, et køkken, et toilet samt et badeværelse. Vi havde alle en lille altan, med plads til vores tørestativer. Der var ydermere dobbeltseng, sengelinnet, internet, aircondition/varmeblæser, badekar, vask- og opvaskemaskine. Så alt jeg havde brug for var der. Dejligt. Jeg koblede mig da også hurtigt på Facebook og fik noteret i min status at jeg nu var officielt bosiddende i Barcelona . Barcelona indtil nu. De første par dage gik på at lære mit område at kende. Jeg skal da også blankt indrømme at jeg strøg direkte ud for at gense Camp Nou på dag 2, da jeg havde fået en god nats søvn, hvor jeg samtidig fik investeret i en trøje med min yndlingsspiller bag på – nemlig nummer 6, Xavi. Mandag tog jeg ud til det vikarbureau, jeg primært var ansat igennem. Jeg skulle her den helt store tur igennem, da jeg skulle have fat på mit NIE (tilsvarende CPR-nummer), arbejdstilladelse, samt en masse andre ting jeg i bund og grund ikke ante, hvad var eller skulle bruges til. Det gik også hurtigt op for mig, at folk ikke kunne særlig meget engelsk de steder jeg var blevet dirigeret hen, med mine print fra Google Map. Efter megen forvirring og søgen, lykkedes det mig dog at få alle tingene i hus og jeg var klar til at starte på arbejde om tirsdagen. Herefter gik det hurtigt. Jeg startede i kreditafdelingen, hvor de i forvejen var 5-6 andre gutter. Alle åbne og venlige. Der gik 2 dage, før vi var på stranden og spille fodbold om aftenen og 4 dage, før Vi var ude og give den gas på de lokale diskoteker. En uge efter jeg var startet i kreditafdelingen, startede der 11 nye danskede i kundeserviceafdelingen, som dog lå på en anden etage. Vi var nu 28 danskere, de fleste i alderes 19-25. Ingen kendte hinanden hjemmefra og alle

var taget afsted for at lære nye at kende og få en kanon oplevelse. Vi fandt os hurtigt en stambar med billige øl, hvor vi fik etableret os. Det var som at starte i gymnasiet igen. Druk, piger, fodbold, sol og glade tider. Et nyt liv. El Clasico Jeg har selvfølgelig været inde og se mange kampe i løbet af året, men årets højdepunkt har uden tvivl været lørdag d. 13 december 2008. Scenen er Camp Nou, kampen er imod ærkefjender fra Real Madrid. Jeg havde i månederne optil forgæves forsøgt at skaffe billetter til kampen med en kammerat fra arbejdet. Vi havde dog sat en økonomisk grænse på 100 euro oprindeligt, men da Vi indså det var sværere end som så, at få billetter strak Vi os til 150 i stedet. Der var dog intet held. Fredag aften, dagen inden kamp ringede en telefon hos en af kollegaerne. Hans kammerat havde lige fået en enkelt billet hos en af billetboderne nede af Ramblaen. Og der skulle være to tilbage. I mine pæne laksko og med en alt for høj promille, spændede jeg ned blandt turister og gøglere de godt 500m, der var fra vores stambar til den bod, jeg tilsyneladende skulle kunne få billetter. Jeg fandt stedet og så til min skræk 3 mænd foran mig, der forespurgte det samme som mig. Billetter ! En gut kom samtidig ind, bogstavelig talt 2 sekunder efter mig. Pigen i billetboden sagde til de 3 mænd, at hun ikke kunne hjælpe mig. Uden forhåbning, spurgte jeg så efter 2 billetter, på trods af, at dem foran mig, ikke havde haft held. Men jo, mindsandten om ikke det præcist var, hvad hun havde. 2 billetter, helt oppe i hjørnet til 215 euro pr. Stk. Dyrt, men dette er ’once in a lifetime’, så jeg smed gladeligt pengene og fik mine billetter. Gutten bag mig skulle kun bruge én, men

eftersom jeg havde nuppet de 2 sidste, kunne han ikke hjælpes. Her kan man tale om vaskeægte svineheld. Jeg vågnede op med gigantiske tømmermænd, men med sommerfugle i maven som en lille dreng, der vågner op sin fødselsdag, spændt på gaverne, der venter forude. Min kammerat, jeg skulle have med, havde været så fuld dagen derpå, at han ikke engang var sikker på om vi rent faktisk havde fået billetter, men også han blev glad. Aftenen kom. Vi mødtes og tog metroen ud til Les Corts, hvorda vi ville følge en stor gruppe supportere. Det var en kølig aften og ikke ret længe efter vi var kommet til Les Corts metro begyndte det da også at regne og det så ikke ud til at klare op. Vi fik skaffet os et par paraplyer i den nærmeste kineserbutik, der heldigvis havde forudset en stor guldgruppe. Regnen tog til, da vi trådte ind på Camp Nous betonterræn og folk holdt sig generelt indenfor murene helt op til kampstart. Der var dog folk ude og da Real Madrids spillere trådte ind for at varme op på banen blev de mødt af massiv pibekoncert, der nærmest rystede vores pragtfulde stadions fundament. Jeg har sjældent hørt så meget larm på en gang. Så var stemningen ligesom lagt. Vi fandt vores pladser, højt oppe i det ene hjørne. Der var dårligt plads til vores paraplyer og der gik heller ikke længe, før vi valgte at lade dem blive nede og acceptere, at dette blev en våd aften. Kampen var uendeligt spændende og mit hjerte gik da også i stå, da Drenthe fik en friløber i midten af første halvleg. Heldigvis var Valdes hurtigt ude og parere bolden fik. En lignende situation opstod senere, hvor Alves var hurtigt nede og dække af. Det er ikke en sjov situation, at føle tiden gå i slowmotion i en så farlig situation, men det er præcist denne følelse, der gør glæden og ikke mindst forløsningen så enorm, når det endelig lykkes. Eto’o har lige brændt et straffe og vi

sidder og hamrer hænderne mod jernstangen foran ud. Jeg er efterhånden blevet irritabel og frustreret over Real Madrids kedsommelige, men effektive defensiv og Barcas inkompetance til at bryde denne. Da Eto’o scorede, måske sin karrieres grimmeste mål, eksploderede stadion. Regnen, kulden og tømmermændene fra dagen før, var fuldstændig glemt og stemningen var pludselig elektrisk. De sidste 10 minutter var et sandt helvede. Folk var lettede, men mere nervøse end før. Nu skulle Madrid frem og selvom Barca aldrig for alvor blev truede, kunne man ikke lade være at forestille sig det værste. Det kom heldigvis ikke og da Messi elegant løftede bolden over måske verdens bedste målmand, var der ikke et øje tørt. Aftenen var fuldendt. Perfekt og havde langt overskredet alle mine forventninger. Jeg tør dog ikke tænke på, hvilken uendeligt tom fornemmelse, jeg havde siddet med, hvis Real havde løbet med sejren. Et godt råd til alle, der overvejer at købe en fodboldrejse, for at se Barca spille. Det er absolut alle pengene værd og jeg vil til hver en tid hellere betale 2000, eller hvad det nu koster ekstra, at se El Clasico, fremfor hvilken som helst anden kamp. De resterende kampe og tiden indtil nu. Selvfølgelig har jeg også været inde og se mange andre kampe. Listen som følger er mod; Deportivo (2007) 2-1 Sporting Lissabon 3-1 Valladolid 6-0 Getafe 1-1 Athl. Bilbao (Copa Del Rey) 3-2 Deportivo 5-0 Malaga 6-0 Mallorca (Copa Del Rey) 2-0

Jeg har været inde og se 1 eller 2 kampe udover de ovennævnte, men kan ikke på stående fod huske hvilke. Alle kampe har været kanon, på hver sin måde. Den eneste skuffelse var mod Getafe, hvor Barcelona spillede væsentligt under niveau og Getafe stod solidt defensivt. Specielt fremhæves skal dog Valladolidkampen, hvor Eto’o scorede 4 mål i en halvleg og blev sunget fra banen og kampen mod Espanyol. Espanyolkampen var speciel, for det drejede sig reelt mere om reelt had end arvefjendeopgør, som det var mod Madrid. Nu drejer det sig først og fremmest om, at få billetter til Champions League kampene mod Chelsea. Forhåbentligt kan det lade sig gøre, men vi skal nok være hurtigt ude. Udover fodbold, har livet gået sin vante gang. Vi har arbejdet, drukket, spist og levet livet, som man nu gør i Spanien. Alt er afslappet og alt foregår sent. En lidt spøjs, men meget sjov livsstil, man ikke helt er vant til, når man kommer fra verdens mest stressede land. Jeg må erkende, at jeg glæder mig til at komme hjem om 2½ månede, hvor jeg har købt min flybillet til. Selvom Barcelona er fantastisk, er København mit hjem. Det er der min familie og barndomsvenner er og det begynder man stille og roligt at savne. Der er dog mange ting jeg tager med herfra. En KÆMPE oplevelse, venner for livet, et nyt syn på tilværelsen og så selvfølgelig en masse traditioner, der skal holdes i live, selvom man bor et andet sted. De España con amor. Rasmus.

Maj 2009: 31 dage - 7 eller 8 finaler - 3 pokaler 11

----------------------------Af Martin Schlander Barça har spillet en fantastisk og enestående sæson, det er faktisk meget vanskeligt at finde ord til at beskrive sæsonen hidtil. Såvel spillemæssigt som resultatmæssigt har sæsonen været historisk, det betyder at Barça, nu hvor vi går ind i sæsonens sidste måned, endnu har tre trofæer at spille om. Desværre er det også stadig muligt at Barça på trods af alt kan afslutte sæsonen uden sølvtøj overhovedet. Det hele bliver afgjort i en drabeligt spændende maj måned - 31 dage - 7 eller 8 kampe - 3 pokaler. Ligaen har længe været en tvekamp mellem Barça og Real Madrid. På trods af at Barça hidtil har formået at slå masser af rekorder i ligaen og er godt på vej til at slå endnu flere, så har Madrid alligevel på forunderlig vis formået, ikke alene at holde trit, men også at indsnævre forspringet som engang var på 12 point, så det nu er skrumpet ind til blot fire point - med fem ligakampe tilbage. Således får alle fem kampe sandsynligvis karakter af finaler, der skal vindes for enhver pris.

De la Red ude resten af sæsonen. I baggrunden mærker man også det forestående præsidentvalg i klubben, med dertil hørende rygter om nye spillere og trænere - hvilket normalt ville kunne forstyrre holdet. Men der er intet normalt ved denne sæson, i de sidste 18 ligakampe - siden kampen mod Barça på Camp Nou - har Madrid 17 sejre og en enkelt uafgjort, hvem tør satse på at de ikke fortsætter med at vinde? De har stor gejst og de har kun ligaen at koncentrere sig om. Umiddelbart vil man nok primært håbe en hjælpende hånd fra Valencia eller Villarreal. De er stærke hold, de er på hjemmebane og de har meget at spille for idet de begge ligger på vippen af kvalifikation til Champions League. Men vi så, så sent som i den forgangne weekend et yderst reservespækket Madrid-hold vinde en klar sejr på udebane over Sevilla efter at have været bagud. I sidste kamp vil de måske skulle rejse til Pamplona for at møde et Osasuna-hold der har kniven på struben i nedrykningskampen, men det er også muligt at de møder et Osasuna-hold der kun har æren at spille for. FC Barcelona

Real Madrid

Madrids restprogram lyder som følger: Barcelona (hjemme), Valencia (ude), Villarreal (ude), Mallorca (hjemme), Osasuna (ude). Normalt ville det være at betragte som et meget hårdt program, hvor Madrid næppe ville kunne forventes at høste maksimumpoint. Særligt ikke når man tager i betragtning at Madrid har mange andre udfordringer at slås med. Mange spillere har skader eller karantæne, herunder er spillere som van Nistelrooy, Pepe, Mahamadou Diarra og

Barças restprogram lyder som følger: Real Madrid (ude), Villarreal (hjemme), Mallorca (ude), Osasuna (hjemme), Deportivo (ude). Barças restprogram i ligaen er ved første øjekast mindre skræmmende end Madrids. Men ingen sejre kommer uden hårdt arbejde og f.eks. en hjemmekamp mod Villarreal eller en udekamp mod Deportivo kan endog vise sig at blive meget vanskelige. Dertil kommer at Barça sideløbende med de fem finaler i ligaen vil have en semifinale i Champions Leage (6/5 på Stamford Bridge), Copa Del Rey-finalen (13/5 mod Athletic Bilbao) og forhåbentlig Champions Leaguefinalen (27/5 mod Manchester United eller

Arsenal). Det vil blive en enorm prøvelse for spillerne - fysisk og mentalt. Bredden i Barças trup kan blive afgørende. Hidtil må man sige at Guardiola ikke har vist meget tillid til sine reserver i de afgørende kampe - når det har været alvor, har Hleb, Bojan, Sylvinho, Keita, Gudjohnsen ikke fået meget spilletid. Spørgsmålet er om Barça kan klare sig igennem en så hektisk maj måned hvor hele ansvaret ligger på 13-14 spillere, samt om reserverne har klassen mod stærke modstandere og under stort psykologisk pres, hvis der bliver brug for dem. Vi kan dog prise os lykkelige for at kun Milito er alvorligt skadet her hvor sæsonen går ind i sin afgørende fase. I hvert fald før Maquez' soloulykke mod Chelsea, hvis omfang ikke er kendt i skrivende stund. Den absolutte nøglekamp i mesterskabet bliver selvfølgelig el classico på Bernabeu lørdag d. 2 maj. Kan Barça klare uafgjort eller måske endda vinde, kan det meget vel lukke mesterskabskampen inden det for alvor bliver uudholdeligt spændende. Hvis Madrid efter kampen stadig skal indhente fire eller syv point i de resterende kampe, vil gassen nok sive af deres ballon - og det vil give Barça en uvurderlig fejlmargin i de sidste hårde uger af sæsonen. Det er også værd at holde for øje, at størrelsen på et eventuelt nederlag kan få afgørende betydning, ved pointlighed er de indbyrdes opgør afgørende og Barça vandt som bekendt det første møde med 2-0. Barças muligheder for selv at sætte tingene på plads på Bernabeu er dog slet ikke dårlige. Ganske vist er Madrid inde i en imponerende stime i ligaen resultatmæssigt, men mange af sejrene har været knebne og hårdt tilkæmpede, i Champions League blev de udstillet af Liverpool og som nævnt er deres trup betydeligt svækket af skader og karantæner. Omvendt er det givet at de vil kæmpe som vilde med et fyldt Bernabeu i ryggen, og Barça-spillerne vil have en semifinale mod Chelsea i benene, og returkampen på Stamford Bridge i baghovedet.

Hvem vinder så mesterskabet?

Barça må anses for favoritter - man har på papiret det letteste restprogram i ligaen, man har et forspring på fire point at tære på og man har en trup uden alvorlige skader, man kan endog tillade sig at tabe på Bernabeu og stadig have mulighed for selv at afgøre det hele. Men Madrid har stor gejst, de har alt at vinde og kun een turnering at koncentrere sig om. Jeg tør ikke spå om hvor mesterskabet ender - det eneste jeg føler mig sikker på er at maj måned 2009 vil blive højdramatisk og mindeværdig. Forhåbentlig slutter sæsonen på en måde som yder retfærdighed til det Pep og spillerne har leveret i sæsonen hidtil.

Hvem kan forstærke verdens bedste Barca? Af Esben Oxenvad En fantastisk sæson er ved at gå ind i dens afgørende og sidste måneder. I skrivende stund fører Barca ligaen med 6 point ned til Real Madrid og 8 kampe tilbage. I aften spiller vi ude mod Bayern i Champions League med en 4-0 sejr i bagagen. Indtil videre har Barca spillet det bedste offensive fodbold, verden længe har set, og samtlige forsvarsspillere i verden ryster i bukserne, bare ved tanken om at skulle spille overfor den velsmurte målmaskine fra F.C. Barcelona. Spørgsmålet er vel – kan Barca anno 2008/09 overhovedet blive bedre? Jeg har lavet en liste med de spillere, som jeg føler kunne gavne truppen. Jeg er godt klar over, at jeg kaster mig ud i en ”farlig” diskussion ved at komme med min mening angående holdet for næste sæson, da der sikkert er mange andre, der absolut ikke deler min holdning. Målmandsposten; Victor Valdes (VV) har igennem alle de år, han har været førstevalg i Barca været genstand for meget kritik. Han har aldrig formået at få slået sit navn fast som en af de 10 bedste målmænd i verden, hvilket jeg synes er lidt uretfærdigt, specielt hvis man ser på hans præstationer igennem de sidste 2 år. VV har altid været kendetegnet for at være ekstremt reaktionsstærk og god i mand til mand situationer, derimod må man erkende, at han i den grad mangler verdensklasse, når han går ud i feltet. I skrivende stund kører der mange rygter om VV fremtid i Barcelona. Hvis klubben og ham ikke skulle blive enige om en kontraktforlængelse, har jeg kigget på et par interessante alternativer til posten.

Sebastian Frey har efter min bedste overbevisning så absolut niveau til en storklub som Barca. Han er ligesom Valdes utrolig reaktionsstærk inde på stregen, og dominerer luftrummet med en større autoritet end Valdes gør det. På minussiden kan skrives, at han ikke har Valdes klasse i mand til mand situationer. Dog vil jeg sammenlagt vurdere ham til at være en bedre målmand end Valdes. Da han har kontraktudløb til sommer, ville han også være en billig erstatning.

Petr Cech har igennem de sidste par år duelleret med Buffon og Casilias om at være verdens bedste målmand. Jeg mener dog ikke, han har den samme klasse mellem stængerne som de to andre. Hans niveau har været faldende siden, han fik pådraget sig hjernerystelse. Ingen tvivl om at han er en verdensklassemålmand, og han bliver gang på gang sat i forbindelse med et skifte til Barca, for nylig var hans egen agent ude og udtale sig positivt om et skifte væk fra London.

Fremtidens målmand! Asenjo har i denne sæson stået med en autoritet som en 30-årig i Valladolids mål og har gang på gang reddet point hjem til

holdet. Da Barca kørte Valladolid baglæns ud af Camp Nou med hele 6-0 i efteråret, blev Asenjo til trods for de mange mål lukket ind, fremhævede som en af kampens bedste. Han er til trods for sin størrelse utrolig god i feltet og har rigtig gode reflekser på stregen. Jeg ser ham dog ikke som et alternativ til Valdes (endnu). Mere som en fremtidsinvestering - hvis Barca kunne købe ham og leje ham ud til Valladolid et par sæsoner ville, det være perfekt. Konklusion: VV er måske ikke på højde med Buffon og Casilias, men som målmandsmarkedet ser ud lige nu, er han måske den bedste løsning for Barca på kort sigt. Jeg mener stadig, Laporta skulle gå ud og investere i Asenjo. På lang sigt, tror jeg han vil være en kæmpe gevinst for Barca. Indtil den tid mener jeg, at det vil være sikrest at beholde Valdes som keeper. Da han kender klubben ud og ind og er vant til det pres, som ligger på ens skuldre, når man står i Barcelona. Hvilket jeg er i tvivl om, f.eks. Sebastian Frey ville kunne, desuden snakker Frey heller ikke spansk. Forsvaret; Det så ofte udskældte forsvar i F.C. Barcelona har i år kun lukket 24 mål ind i ligaen i skrivende stund. Hvilket må siges at være næsten uhyggeligt godt i forhold til andre sæsoner, alligevel er det stadig holdets achillessene. Vi er nok mange Barca fans, der er spændt på at se hvordan forsvaret vil klare sig over for en stærk angriber som Drogba som Barca møder i CL. Nu har forsvaret aldrig været det Barca har været kendt for, og hvis man kigger på en spiller som Alves, er han også mere wing back end decideret back. Det efterlader et hul i forsvaret, og det vil det altid gøre på et hold der, vælger at spille så offensivt, som Barca gør. De spillere, jeg har kigget på som forstærkninger til forsvaret, er alle forskellige spiltyper. Jeg mener dog, at alle sammen kunne gå ind og forstærke forsvaret til næste år.

Bruno Alves spiller i FC Porto og har år for alvor slået igennem på den internationale fodboldscene. Med sin ro, sine præcise indgreb, og sit eminente hovedspil. Udover det har han et rigtig godt spark, en spiller som jeg vil mene, Barca skulle prøve at lokke til klubben til sommer. Det bliver dog ikke uden kamp, da andre storklubber eftersigende også skulle være ude efter den stærke midterforsvarer.

Det er ikke kun fordi Daniel Agger er dansker, han er med på denne liste. Jeg mener helt klart, han har de kvaliteter, der skal til for at begå sig som forsvarsspiller i Barca. Han er god i hovedspillet, placerer sig rigtigt godt, er god til at dække op, og udover det er han rigtig god til at fører bolden op i banen, hvilket jeg har savnet lidt på det nuværende hold fra forsvarsspillernes side.

Phillip Lahm har i flere omgange været sat i forbindelse med et skifte væk fra Bayern. Han er den perfekte back, han er udfordrende aggressiv, og har et godt spark og ville uden tvivl være en forstærkning på venstre back. Problemet, som jeg ser det, er dog, at jeg tror, det simpelthen ville være for offensivt at spille med Alves og Lahm på hver sin back, det ville virkelig kræve at midterforsvaret for lukket godt af, hvis de begge to er løbet med frem.

Konklusion: Efter min mening ville Bruno Alves passe perfekt ind på Barcas hold. Samtidig ville forstærkningen betyde, at den (efter min mening) alt for svingende Rafael Marquez ville kunne komme ud på bænken, og med Eric Abidal tilbage vil forsvaret være utroligt stærk defensivt. Det er rigtigt, at Abidal ikke er så god offensivt, men defensivt er der få der når hans niveau. Udover dette skal man huske på, at Henrique kommer tilbage efter et vellykket lejemål til Bayer Leverkusen. Det bliver spændende at se, om han kan tage kampen op med, Pique, Marquez og måske Milito (hvis han nogensinde kommer tilbage) Midtbanen; Det er svært at sætte en finger på midtbanen i år, hvis vi snakker om stærkeste opstilling med Toure, Xavi og Iniesta. Derimod er der, flere spørgsmålstegn når det kommer til Busquets, Keita, og Gudjohnsen. Der har ikke rigtig sådan for alvor floreret nogle rygter om i pressen om midtbane spillere på vej til Barca, derfor har jeg gjort mig lidt alternative overvejelser.

Det ville være en drøm, hvis det kunne lykkedes at lokke Michael Essien til Barcelona. Essien har i de sidste 2 sæsoner været det bedste defensive midtbane spiller i verden. Han er godt nok ikke så stærk i luften, som Yaya Toure er. Til gengæld er det også den eneste ting, Essien ikke magter til perfektion. Kort sagt en spiller som ville være en klar forstærkning af holdet. Det er så mere tvivlsomt om, Chelsea i sidste ende vil slippe ham.

David Silva har i de sidste to sæsoner udviklet sig til komplet midtbanespiller. Han er fremtidens mand i spansk fodbold, og har bevist på landsholdet at han sagtens kan fungere sammen med Xavi og Iniesta. Han kan spille de fleste pladser på midtbanen, udover det er han spansk, hvilket altid er en fordel. Konklusion: Det er meget svært at finde direkte forstærkninger til midtbanen, udover Essien føler jeg personligt ikke, man kan finde 2 bedre midtbaner end Xavi og Iniesta til den fodboldfilosofi som Guardiola har. Der har været meget snak om Fabregas, skulle tilbage til Barcelona, men medmindre at Henry bliver solgt og Iniesta skal overtage hans plads, kan jeg virkelig ikke se hvilken plads, han skulle gå ind og spille fast. Angreb; Europas farligste angreb og tæt ved at slå Di Stefano og Puskas scoringsrekord i La Liga - det bliver bare ikke bedre. Barca angreb har været en fryd for øjet at følge i år. Eto’o, Henry og Messi supplerer hinanden virkelig godt - måske er det det, der gør dem så giftige. Henry med sin elegance og rutine, Eto’o med sin koldlødighed og vildskab, og så Messi, der med sin eksplosivitet og kreativitet gør at ingen forsvarsspiller i verden, kan dække ham op alene. Det er rigtigt svært, at se hvorledes angrebet kan forstærkes, dog mener jeg, at der skal hentes en gammel ”målræv” til klubben, som ikke har noget imod at sidde på bænken, da jeg ikke mener, at Bojan endnu har det fornødne til at gå ind og gøre en forskel.

Ribery behøver ingen nærmere præsentation, bare tanken om at have et angreb bestående af ham og Messi på kanterne får min mund til at løbe i vand. En spiller jeg mener, Barca skal satse stort på at købe.

Hvis Samuel Eto’o skulle smutte til sommer, ser jeg David Villa som den perfekte afløser. Det er en spiller, som er respekteret i hele verden, ikke mindst i Spanien. Han kender mange af de nuværende Barca spillere fra landsholdet, og hans person, tror jeg, ville passe godt ind i Barca. Vi snakker her om en mand, som igennem de sidste mange år har ligget på et snit på 20 mål pr. sæson for Valencia, rigtig godt taget i betragtning af, hvor få mål de scorer.

Konklusion: Hvis Eto’o bliver solgt, mener jeg ikke, der er nogen tvivl om, at det skal være David Villa, der skal erstatte ham. Der har været mange rygter om Zlatan Ibrahimovic skulle være på vej til klubben, en ting som jeg bestemt ikke håber er rigtig, da jeg frygter en type som ham ville kunne gå ind og ødelægge harmonien på holdet. Som tidligere nævnt håber jeg også, at Laporta og co. finder en bedre erstatning for Bojan, så Guardiola i pressede situationer kan sætte en lidt mere rutineret spiller ind, som efter min mening ville have meget større chance for at for at gøre en forskel end den kun 19-årige Katalaner. Beguristain og Laporta burde også se på muligheden for at få udlejet Bojan en sæson eller to til en klub hvor, han kunne få fast spilletid. For at se om han har talentet til at udvikle til den spiller, vi alle håber han kan blive til.

Et realistisk bud på holdet til næste år (hvis du stod til mig) kunne på baggrund af det ovennævnte derfor være. V.Valdes D. Alves C.Puyol B. Alves E.Abidal Y.Toure Messi

Xavi

Iniesta

Ribery

D. Villa

God fornøjelse med resten af sæsonen. Som jeg nævnte tidligere, har Barca brug for en rutineret ræv til at skifte ind i de kampe, hvor det ikke kører for de øvrige angribere. Julie Cruz er nok en af Europas mest undervurderede angribere og til trods for sin højde, er han faktisk en rigtig god tekniker og har gang på gang vist sig som redningsmand for Inter, når Zlatan ikke har slået til.

EN DANSK CULE / SOCÍO Af Bo Aalund Hansen

En dag sad jeg derhjemme og tænkte: De Barcelona trøjer fylder efterhånden mere og mere, jeg gad vide hvor meget merchandise jeg efterhånden har samlet fra FC Barcelona. Jeg tænkte det kan da ikke være så meget igen, men da jeg fik ryddet ud i skabene begyndte det efterhånden at gå op for mig at jeg havde mere end jeg troede. Jeg kunne bogstavelig talt dække min stue med FC Barcelona merchandise. Så kommer spørgsmålene som mange stiller mig: Hvorfor samler jeg dog på det? Svaret må være at det startede med en enkelt trøje som så blev til to og derfra kørte det bare. Hvad betyder det for mig at have så meget? At jeg føler at klubben kender min loyalitet Hvilken Barca ting værdsætter jeg mest? Min Belletti trøje er nok den trøje jeg værdsætter mest da den senere gik hen og blev legendarisk. Inden Champions League finalen var der mange der hånede mig for at bære en trøje med en spiller der aldrig havde scoret et mål og end ikke var i startopstillingen. Resultatet blev som bekendt et helt andet. En anden kan være min første trøje med Messi. Da jeg købte den i Barcas store på Sants stationen i Barcelona vidste de ikke hvad nummer han spillede med og jeg måtte forklare dem hvordan det staves. Det var i forbindelse med en Gamber venskabskamp mod Juventus. Et halvt år senere vidste alle hvem han var.

Profil: Gerard Piqué Af Armen Nazarian Gerard Piqué Bernabeu Født d. 02-02-1987 i Barcelona, Spanien Højde: 192 cm høj og vejer 85 kg.

Som mange af os godt ved, er Piqué en forsvarsspiller. Han har spillet 3284 minutter for 1. holdet hos Fc Barcelona og scoret 2 mål, et i Copa del rey og et i Champions League. Pique startede allerede med at spille fodbold i en tidlig alder. Da han var blot 10 år gammel, begyndte han at spille for FCB’s ungdomshold, Alevin B. Han spillede for FCBs ungdomshold i mange år, og fik mange titler. Hans daværende træner var Tito Vilanova, som nu er assistent træner for FCBs 1.hold. Piqué blev kendt for at være en spiller som kunne spiller mange positioner og scorer mål, på trods af at han var en forsvarsspiller. I 2004 besluttede han at holde en pause fra det catalanske og flytte til Manchester United, hvor det lykkedes Sir Alex F. at få ham til holdet, på trods at Arsenal også var ude efter den 17 årige catalanske forsvarsspiller.

Manchester United

Piqué spillede 12 kampe for Manchester United og scorede ingen mål i den hjemlige liga. Dog scorede han 2 mål i to champions league kampe. Piqué fik hans debut på holdet i oktober 2004, da United spillede Carling Cup kamp mod Crewe Alexandra, hvor United endte med at vinde kampen 3-0. Han spillede højre back i den kamp og kom ind istedet for John O'Shea. Piqué havde ikke en kontrakt med 1. holdet på dette tidspunkt, men den blev tegnet i februar 2005 som skulle løbe frem til sommeren 2009. Forudsætningen for hans kontrakt var hans udmærkede præstationer for reserve holdet, hvor han spillede under Ricky Sbragia, som er nuværende træner for Sunderland. I 2006 blev Piqué udlånt til traditionsholdet fra den autonome spanske region Aragon, nemlig Real Zaragoza. I hans kontrakt stod der bl.a. at han skulle spille mindst 20 kampe for 1.holdet og den opfyldte de også, hvor han endte med at spille 22 kamp side om side med Gabriel Milito. Han scorede 2 mål for RZ og fik meget spilletid. Hans lejekontrakt udløb og han kom tilbage til The Red Devils, hvor han spillede 9 liga kampe og scorede 2 mål i to champions league kampe. Piqué spillede ikke så tit for United. På trods af at han udviklede sig, var det svært for ham at slå igennem og fortjene en fast plads på et af verdens bedste hold. Det var meget svært for Piqué at forlade hans hjemby og det hold hvor han lærte at spille fodbold. Det tog Piqué lang tid at tage beslutningen om at tag til England, og han spurgte familien til råds, især bedstefaren som sad i bestyrelsen for Fc Barcelona. Det endte med at han byttede sin Azulgrana trøje ud med Uniteds røde. Piqué forlod FCB med frygt for at han aldrig fik lov til at bærer den stolte barca trøje igen. Men i sommeren 2008, d. 27 maj skrev han kontrakt med hans barndomsklub, en kontrakt som varer 4 år. Piqué var meget glad for at komme tilbage og sagde at det var større end at vinde Champions league med United. Dog siger han, at han havde et rigtig godt ophold i England, hvor han lærte meget fordi han konstant var omringet at stjerne spillere.

Tilbagekomsten, Jokeren og Landsholdet Tilbagekomsten for Piqué var en drøm som gik i opfyldelse, og noget at det største i hans liv, på trods af at han allerede havde vundet mesterkskabet i England og Champions League. Piqué scorede for første gang i Champions League i mod Sporting CP november den 26 2008, da Barcelona vandt 5-2 i portugal. Hans andet mål for Barca kom da de vandt over Espanyol i Januar 2009 i Copa del Rey, så hans første mål i den hjemlige liga har vi stadig til gode. Piqué blev mødt med optimisme da han vendte hjem, og holdet var klar til at vinde trofæer igen. Han ser sig selv som en der kan bidrage til denne lyst, som holdet har. Han var især glad for at se Guardiola fodre denne lyst. Udover at bidrage med tørst om at vinde titler, så bidrage Piqué også med noget andet. Piqué er nemlig ikke bange for at vise sin humoristiske sans frem når spillerne befinder sig i omklædningsrummet. Op til flere gange har han gemt spillernes træningsdragter og det resulteret bl.a. at Valdés fik en bøde. Han kunne nemlig ikke finde hans fodboldstøvler og måtte derfor komme for sent til træning. Han er heller ikke bange for at larme og skabe steming tidligt om morgen, og han siger at det en god mulighed for at drille Henry som tit kommer halvsovende om morgen. Det ser ud til at Piqué nyder at være tilbage, udover at de trives i omklædningsrummet og socialt mellem spillerne, så viser denne optimisme sig på banen, for det går meget godt for FCB. Dog i de 2 første kampe af sæsonen var der lidt problemer. Holdet viste ikke hvad de kunne, men efter de 2 kampe så begyndte det lige så stille og roligt at bærer frugt.

I starten havde Piqué svært ved at tilpasse sig denne aggresive spillestil, og han blev ofte stemplet som en der var alt for langsomt til Barcelonas forsvar. Men efter hård træning og en masse af pep talk fra Guardiola begyndte Piqué at vise at han også kunne være med. Han har nemlig spillet 21 kampe for Barcelona i den hjemlige liga, og er ikke blevet skiftet ud eller ind i de kampe han har spillet. Så det ser ud til at det lykkedes for den unge catalaner, men det skulle vise sig at der var mere i vente for ham. Den 9 februar 2009 fik han et opkald og i den anden ende sad den spanske landstræner, Vincente Del Bosque. Piqué kom på det spanske landshold som en erstatning for den Puyol, som på det tidspunkt var skadet. Han debuterede den 11. februar for landsholdet og spillede alle 90 min, da Spanien slog England 2-0 i en venskabskamp. Han sagde på det tidspunkt, at han slet ikke havde forventet at spille hele kampen, så han var meget beæret. Han kom godt i spænd med alle og de lignede at Del Bosque havde skabt en tro til Piqué, for Piqué spillede også den næste kamp for landsholdet, hvor han blev matchvinder. Spanien slog nemlig Tyrkiet i en VM kvalifikationskamp. Det var en drømmedebut for Piqué, dog havde han spillet for den spanske landshold før, men det var U-19 og U-20, her oplevede Piqué også succes. Han vandt EM for U-19 og kom i kvartfianlen for U-20 I VM, i henholdsvis 2006 og 2007. Efter tilbagekomsten til Catalonien har Piqué oplevet et kæmpe gennembrud i hans liv. Han har allerede spillet mange kampe for FCB, han har etableret sig som et vigtig brik i midterforsvaret, og han har spillet for det spanske landshold. Vi må håbe at dette fortsætter, og at han bliver en ligeså vigtig spiller i Barcelonas fremtid sammen med Bojan, Victor Sanchez, Pedro og Messi.

Kilde: Wikipedia.com, fcbarcelona.com, fcbarcelona.dk, barca.dk og football.co.uk

CULES’ SPORLØS: Ronald Koeman Af Lukas Sloth Folting. Når man taler om Barcas bedste spiller gennem tiderne, kan man ikke udelukke Ronald Koeman fra diskussionen. Han var en unik forsvarsspiller, der havde en fantastisk målfarlighed, samtidig med at han var sikker bagude. Og så har han scoret et af de på mange måder bedste mål i Barcas historie.

kunne have været stolt af. Og det på trods af, at de fleste mål blev scoret på frispark og straffespark. Der var nok ingen der havde regnet med, at en forsvarer kunne holde et så imponerende scoringsgennemsnit, men i den efterfølgende sæson scorede Koeman 14 mål i 33 kampe. Dette gjorde selvfølgelig, at Koeman havde spillet sin sidste sæson hos Groningen. Hans skiftede således til Ajax Amsterdam i 1983. I Ajax formåede Koeman ikke at holde et ligeså højt scoringsgennemsnit, men til gengæld begyndte han at vinde nogle titler. Det blev til i alt tre sæsoner hos Ajax, og i sin anden sæson vandt han det hollandske mesterskab, og i den sidste sæson, 1985/86, vandt han den hollandske pokalturnering. Efter kontrakten hos Ajax løb ud, skiftede Koeman til et andet hollandsk tophold, PSV Eindhoven. Tiden hos Phillips' fabrikshold kom til at overgå alt, hvad Koeman tidligere havde opnået. I første sæson blev det til 16 mål i 34 kampe, samt det hollandske mesterskab. Men den anden sæson blev helt fænomenal. Koeman slog alle sine tidligere statistiker, og scorede fantastiske 21 mål i 32 kampe, vel at mærke som forsvarer. Men det var ikke sæsonens største succes. PSV vandt nemlig både det hollandske mesterskab og den hollandske pokalturnering, før man spillede finale i Europacuppen for Mesterhold mod portugisiske Benfica. PSV vandt finalen 6-5 efter straffesparkskonkurrence, hvor Koeman sparkede det første spark.

Ronald Koeman startede sin karriere i den hollandske klub FC Groningen i 1980. Hans første sæson var på det jævne, med fire scoringer i 24 kampe. Det var det i hvert fald i forhold til hans næste sæson. Fire scoringer er ganske udmærket for en forsvarsspiller, men i sin anden sæson eksploderede Koeman med hele 15 mål i 32 kampe. Et gennemsnit, som selv en angriber

Efter disse succeser blev det tid til EM i Vesttyskland, hvor Koeman selvfølgelig var med på det hollandske landshold. Efter at have klaret sig videre fra gruppespillet med nød og næppe ventede værtsnationen Vesttyskland i semifinalen. Hjemmeholdet kom foran ved Lothar Matthäus inden Koeman kunne udligne på straffespark. Et minut før tid lykkedes det Marco van Basten at skaffe sejren til Holland, der nu skulle spille finale

mod Sovjetunionen. Her vandt Holland, og Koeman vandt dermed alle de turneringer han deltog i dette år. Herefter blev det kun til en enkelt sæson, og et mesterskab, mere i PSV, inden FC Barcelona købte Koeman. I sin første sæson hos Barca vandt han den spanske pokalturnering, og scorede 14 mål i 36 kampe. Men Koeman havde vænnet sig til at vinde titler, og ville have mere. I anden sæson blev det til ”kun” seks mål i 21 kampe, men til gengæld vandt man det spanske mesterskab. Herefter fulgte en fantastisk periode med Barca, hvor man vandt tre mesterskaber på stribe. Men den bedste sæson Koeman havde i Barca, var sæsonen 1991/92. Her scorede Koeman 16 mål i 35 kampe og Barca vandt det spanske mesterskab. Så skulle man spille finale i Europa Cuppen for Mesterhold mod Sampdoria med Gianluca Vialli og Roberto Mancini på holdet. Kampen gik i forlænget spilletid, men i det 110. minut skrev Koeman sig for alvor ind i Barcas historie. Barca fik et frispark udenfor feltet, og med et skud, der kunne have været sendt fra en kanon tordnede Koeman bolden i mål. Det var ikke bare et fantastisk flot mål, det var også et fantastisk vigtigt mål. Det sikrede Barcas første og Koemans anden titel i Europacuppen for Mesterhold. Herefter spillede Koeman yderligere tre sæsoner hos Barca, hvor han, som tidligere nævnt, vandt to mesterskaber. Desuden vandt han den Europæiske Supercup i 1992. Herefter skiftede han til Feyenoord, hvor han spillede indtil 1997, hvor han lagde støvlerne på hylden. Herefter blev Koeman træner. Først var han assistent på det hollandske landshold sammen med Johan Neeskens og Frank Rijkaard indtil 1998, så hos Barca fra 1998 til 2000. Herefter fulgte det første cheftrænerjob hos Vitesse hjemme i Holland. Her var han dog kun i en enkelt sæson før Ajax kaldte. Her havde han fir succesrige sæsoner med to mesterskaber og en pokaltitel. Herefter skiftede

han til Benfica, hvor han kun vandt den portugisiske supercup i den ene sæson han var der. Til gengæld førte han holdet til kvartfinalen i Champions League, hvor man mødte de senere vindere fra FC Barcelona, der heller ikke havde de store problemer med at sende Benfica ud. Herefter tog han en enkelt sæson i PSV Eindhoven, hvor han vandt det hollandske mesterskab. Det sidste job Koeman havde var lige godt et halvt år som cheftræner i Valencia. Her lykkedes det ham at vinde den spanske pokalturnering, men det var ikke nok for Valencia, der valgte at fyre Koeman, der nu står uden arbejde. Men man kan godt regne med, at det ikke bliver det sidste vi ser til Koeman på trænerhimlen.

Navn: Ronald Koeman. Født: 21. marts i Zaandam, Holland. Landskampe/Mål: 78 kampe/14 mål. Karriere: 1980-83: FC Groningen. 89 kampe/33 mål. 1983-86: Ajax Amsterdam. 94 kampe/23 mål. 1986-89: PSV Eindhoven. 98 kampe/51 mål. 1989-95: FC Barcelona. 192 kampe/67 mål. 1995-97: Feyenoord. 60 kampe/19 mål. Træner: Det Hollandske Landshold(assistent): 1997-98. FC Barcelona (assistent): 1998-00. Vitesse: 2000-01. Ajax Amsterdam: 2001-05. SL Benfica: 2005-06. PSV Eindhoven: 2006-07. Valencia CF: 2007-08. Titler som spiller: Holland: EM 1988. Ajax Amsterdam: Æresdivisionen 1884/85, KNVB Cup 1985/86. PSV Eindhoven: Æresdivisionen 1986/87, 1987/88 og 1988/89, KNVB Cup 1987/88 og 1988/89, Europacuppen for Mesterhold 1987/88. FC Barcelona: La Liga 1990/91, 1991/92, 1992/93 og 1993/94, Copa del Rey 1989/90, Den spanske supercup 1991/92, 1992/93 og 1994/95, Europacuppen for Mesterhold 1991/92, Den europæiske supercup 1992. Titler som træner: Ajax Amsterdam: Æresdivisionen 2001/02 og 2003/04, KNVB Cup 2001/02, Den hollandske supercup 2002/03. SL Benfica: Den portugisiske supercup 2005. PSV Eindhoven: Æresdivisionen 2006/07. Valencia CF: Copa del Rey 2007/08.

De forbistrede soldater Af Palle Madsen Det er ikke hver dagskost at vi får en mulighed at oplevelse vores spillere i deres private sfære. Om hvordan de ser ud når de har en dårlig dag. Her byder Diver-Aguilar.com deres fotosession med vores verdensstjerner. Billeder er taget under foto-optagelser for NIKE.

Barcas stærke trup har båret frugt Af Martin Madsen Der er ingen tvivl om at Barcelona i år har en af de mest komplette trupper i hele verden. Med “komplet” mener jeg hvor godt besat klubben er på hver position, og at man i fald af skader, sygdom, karantæner osv. er dækket godt ind på alle positioner og fortsat kan stille med en stærk startopstilling. Det er vel næsten kun klubber som Man Utd., Chelsea, Liverpool og Inter som i samme grad kan prale af brede trupper der kan modstå en lang sæson med kampe uge efter uge i deres respektive nationale ligaer, pokalturneringer og ikke mindst Champions League. Og hvis man ser på netop disse fire klubbers præstationer i denne sæson, er der ting de er fælles om: At ligge i toppen af deres liga og være med til de afgørende runder i Champions League (Inter røg dog ud i 1/8-dels finalen i CL, men fører derimod stort i Serie A). Og denne elite af førende europæiske storhold tilhører F.C. Barcelona også. Barcelonas brede trup har båret frugt i denne sæson. Alene set på denne sæsons resultater indtil videre kan der vist ikke herske nogen tvivl om at bredden er vigtig og har sejret. Men truppen er jo egentlig ikke meget anderledes end den har været de foregående sæsoner med Rijkaard ved roret. Sidste sommer blev Ronaldinho og Deco bl.a. solgt og nye mindre fremtrædende spillere kom til. Så man kan sige træner Josep Guardiola har været rigtig dygtig til at udnytte den trup han har til rådighed. Han har været flittig til at benytte sig af rotationsprincippet, at give enkle spillere hvile når de havde behov for det og samtidig give et par af reserverne noget kamptræning i benene. Og resultaterne har ikke lidt under det, ellers ville Barca ikke være med i alle 3 turneringer så sent på sæsonen.

Når snakken går på Barcas trup er det meget naturligt at sammenligne den med ærkerivalerne fra Real Madrid. Der er ingen tvivl om at Real Madrid har et godt hold, dette ses især på deres nuværende stærke form i La Liga hvor de holder trit med Barca. Forskellen er dog at Real Madrid kun har La Liga at spille for her mod slutningen af sæsonen. Forklaringen på dette skal bl.a. findes ved at kigge på truppen, både hvad angår kvaliteten men så sandelig også bredden. Når Real stiller med deres stærkeste 11 kan de stort set matche ethvert hold i verden, men set over en hel sæson har de ikke råd til at for mange sidder ude med skader, som vi har set i perioder. Og da Real Madrids træner og stab selvfølgelig er bevidste om at reserverne på bænken måske ikke har kvalitet nok til at bidrage til holdet, så benyttes “den faste stamme” kamp efter kamp. Det kan naturligvis skabe resultater men samtidig også træthed i det lange løb blandt de faste spillere, som gør at de ikke kan være på toppen i alle kampe. Her henvises bl.a. til kampene imod Liverpool i Champions Legaue kvartfinalerne, hvor de blev slået klart set over de to kampe. Barca har som sagt en noget nær komplet trup. De er godt besatte på alle positioner, og de har en fuldgod erstatning på hver eneste position. Josep Guardiola har ligesom alle os Barca fans sin foretrukne start-11’er - den er der vist ingen der er i tvivl om. Men styrken på holdet er at han ofte roterer - dvs lader 3-4 af de normale startende enten blive hjemme eller starter på bænken. Selv med 3-4 “reserver” på banen mærker man det ikke når man ser holdet spille. Kvaliteten på erstatningerne er simpelthen så stærke. Fx har Abidal være skadet i lange perioder af sæsonen, men her har enten Sylvinho spillet fint ellers har Puyol ageret venstreback, selvom det er hans mest uvante plads i forsvaret. Det samme gælder mht. til Iniesta der også har haft en længerevarende skade i denne sæson. Her har spillere som Busquets, Keita og Gudjohnsen spillet meget tilfredsstillende uden selvfølgelig at være på

samme høje verdensklasseniveau som den lille spanske tekniker. På trods af reservernes lavere niveau griber de alligevel chancen og har i enkelte situationer haft afgørende fødder med i kampene. Tingene bliver jo også meget nemmere når man er omgivet af medspillere som Messi, Xavi, Eto’o osv. Og når alt kommer til alt så er det jo ikke kun kollektivet og truppens bredde der skaffer sølvtøj. Det er jo de store spillere på holdet som gør forskellen. Når Guardiola vælger at starte med spillere som Messi og Iniesta på bænken (som han har gjort nogle gange i løbet af især foråret), så er det naturligvis for at give dem hvile, fordi han er klar over hvilket hårdt program der venter Barca ved slutningen af sæsonen, hvor klubben skal kæmpe for at vinde 3 pokaler. Og hvis Barca skulle være bagud eller ligge til at spille uafgjort kan Pep sende Messi eller Iniesta ind med 30 minutter igen. Et eksempel på dette kan nævnes udekampen mod Racing Santander i slutningen af januar - her blev Messi skiftet ind i 58. Minut ved stillingen 1-0 til hjemmeholdet. Messi udlignede føringen kort tid efter indskiftningen og senere sikrede han sejren med et flot mål hvor han viser klasseforskellen. Der kunne nævnes mange flere eksempler på lignende episoder hvor den indstiftede spiller får en afgørende fod med i resultatet. I disse kampe hvor “stjernerne” spares er det naturligvis Guardiolas hensigt at spare dem helt og aldeles så de får hvile. Men nogen gange får han brug for at skifte dem ind, og andre gange kan han spare dem. Fx her for nyligt da Sevilla blev besejret 4-0 på Camp Nou, hvor Messi og Puyol kunne se hele kampen fra bænken. Denne kamp var i øvrigt den første i det hårde program med 4 storkampe i La Liga, Pokalfinalen samt Champions League semifinalerne mod Chelsea, så det er ekstra gunstigt når to så vigtige spillere kan spares. Når man har at gøre med en bred trup fyldt med kvalitet er det selvfølgelig også vigtigt at se på hvilke typer der befinder sig i denne trup.

Spillerne der er udset til at være tiltænkt en plads som reserve skal ikke være kæmpe egoer. Heldigvis kan man vist heller ikke sige det om spillere som Caceres, Sylvinho, Keita Gudjohnsen, Hleb og Bojan som kun sjældent starter inde fra start, med mindre det har været i pokalturneringen. Da Guardiola i sommers hentede tre af disse spillere er jeg da også sikker på at ingen af dem regnede med en fast plads i startopstillingen når man ser på hvem de konkurrerer med. De har på hver sin måde bidraget til holdet, og ikke mindst vigtigst af alt skabt en bred og stærk trup. Dog må man sige at to af nyindkøbene, Cáceres og Hleb, ikke har været tilfredsstillende indtil videre, navnlig med tanke på deres transferpris (begge to kostede over 100 mio kr.). De har begge to kun startet inde i fem ligakampe i denne sæson. Cáceres fik en svær start med nogle vanskelige kampe hvor han lavede nogle slemme fejl, og Hleb har slet ikke vist det udslagsgivende niveau han havde i Premier League. Jeg havde personligt forventet meget mere af netop Hleb. Jeg havde især regnet med at hans speed, teknik og forståelse for spillet villet have gået godt i spænd med resten af Barcas offensiv. Han har også selv udtalt at han ikke er faldet ordentlig til og har savnet spilletid. Man må dog også forsvare ham og sige han ikke helt har fået den spilletid han burde have fået for at kunne spille sig ordentlig ind på holdet. Jeg synes Guardiola har manglet lidt at give ham tilliden til at spille nogen kampe fra start i træk. Uanset hvad bliver det spændende at se om Hleb også er at finde i Barcelona efter denne sæson der har været rygter om at han skulle være på vej væk til sommer, bl.a. til Bayern München i en interessant byttehandel med Ribery. På trods af det kun er rygter, så lad os for sjov lege med tanken om at dette scenarie rent hypotetisk hænder til sommer. De er jo ikke lige nøjagtig spillere på samme position - Ribery er bedst på venstrekanten hvorimod Hleb er det på højrekanten. Men Ribery er uden tvivl en større og bedre spiller end Hleb, og er jo logisk nok

blevet udråbt til den nye Zidane i især de franske medier. Spørgsmålet er bare om det er bedst for Barcelona at hente en spiller af Riberys kaliber, uden at afsætte en eneste af 3-kløveren - Messi, Henry og Eto’o. Ribery kunne være fremragende på Barcas venstrekant men det ville nærmest kræve Henrys afgang. Ellers skulle enten han eller Ribery affinde sig med at være reserve, og det er begge de tos egoer for stort til. I værste fald ville det skabe en dårlig stemning i truppen, hvilket vi oplevede nok af i sidste sæson (med henvisning til Ronaldinho, Eto‘o, Deco og den tydelige splid i truppen). Derfor er typer som Hleb og Bojan måske bedre typer at have som reserver da de ikke vil stille de samme krav til spilletid, så længe deres konkurrenter er Messi, Henry og Eto‘o. Konklusionen må derfor være at Barcelona absolut skal have en bred trup som de har netop nu. Der er naturligvis altid plads til forbedringer på enkelte pladser, men det vigtigste er at truppen er homogen og velbalanceret. Efter denne sæson er det så Guardiola og hans teams opgave at finde den rette balance i truppen. Hvor skal der ske forbedringer i truppen, hvis der overhovedet skal forbedres noget? Truppen er jo stærk som den er nu, men det er fristende at snakke om potentielle nyindkøb som Fabregas, Ribery, Ibrahimovic og endda Agger, som har været rygtet på vej til klubben den seneste tid. Meget afhænger selvfølgelig også af om nogen forlader klubben til sommer. Hvis det sker skal der helt sikkert hentes et par nye spillere. Eller det kan være Guardiola ser udviklingspotentiale i de spillere som han har til rådighed. Måske har trækker en “ny Busquets” op af hatten. Jeg synes personligt det kunne være spændende at hente Fabregas tilbage til klubben, som ville passe fint ind på midtbanen. Og det kan lade sig gøre at spille med både ham, Iniesta og Xavi som det er set blive gjort på det spanske landshold. På sigt ville han være en perfekt afløser for Xavi. Uanset hvad bliver det spændende at følge klubben over sommeren og se hvorledes Guardiola har tænkt sig at gøre truppen endnu

stærkere, om end det kan se svært ud. Men allerførst skal titlerne i hus!

De eventyrlystne lykkeriddere

Daniel Fernandéz Artola

Af Palle Madsen

Før: Daniel ankom til Barca B som 19 år i 2002 og spillede i klubben frem til 2006. Han drog videre til Ukranie og spillede for Metalurh Donetsk.

Hvad har Urko, Babangida og Pacheco med flere tilfælles? Nemlig at de er eventyrlystne lykkeriddere. De gjorde det som de fleste ikke gjorde, de drog ud på eventyr til de eksotiske steder og skaber deres karrierer, som de ikke kunne få i FC Barcelona. Her er en historie om de talenter fra La Masia– mere eller mindre kendte spillere, der tog videre i deres karriere, da de fik vide at de ikke havde en fremtid i FC Barcelona. Urko Rafael Pardo Goas

Før: Den 16 årige Urko kom til Barca i 1999 fra den belgiske storklub, RSC Anderlecht. Han blev integreret i Barcas ungdomshold i 8 år før han blev hentet til Rapid Bucarest i Rumænien i 2007. I dag: Han bliver udlejet til UD Salamanca i Spanien.

I dag: Han spiller for den hollandske klub, Nijmegen Eendracht Combinatie (NEC) på et års leje. Han er bundet kontraktmæssig til den ukrainske klub, Arsenal Kiev, som han skal vende tilbage i sommer 2009. Haruna Babangida

Før: Han kom til Barca i 1997 som 15-årig fra den hollandske storklub, AFC Ajax Amsterdam. Han blev i klubben til hans kontrakt udløb i 2004, så søgte han lykke i det ukrainske eventyr hvor han skiftede til Metalurh Donetsk. I dag: Han spiller for det cypriotiske hold, Apollon Limassol. Andreu Ramos Isus

David Sánchez Rodríguez

Før: Han var 18 år da han ankom til Barca i 2000 fra Sevillas ungdomshold. Han blev i klubben i tre år og spillede for Barca B. Han skiftede til Albecete. I dag: Han spiller for Gloria Buzau i Rumænien.

Før: Han var opvokset i La Masia, og efter at vide af Barca at de ikke længe vil have ham, valgte han at skifte til en lille spansk klub, PD Santa Eulalia. I dag: Han spiller for Hamilton AFC U-19 som amatør. Han blev udlejet til Hamilton fra PD Santa Eulalia i marts 2009.

Francisco Peral Perianes Javito

Han kom til Barca som 18 årig i 2001 og blev i klubben frem til 2006, før han drog videre til Grækenland og spillede for Aris Thessaloniki. I dag: Han spiller for Aris Thessaloniki i Grækenland. Antonio Arandes Toni Calvo

Før: Han kom til Barca som 17-årig. I flere år på ungdomsholdet fik han spilletid i Barca B. Han fik vide at han ikke havde en fremtid hos Barca, så han søgte lykke i det græske eventyr og spillede for Aris Thessaloniki. I dag: Han spiller for Aris Thessaloniki i Grækenland. Francisco Javier Espigares Martos

Sito Riera

Før: Han kom til Barca i 2005 som 18 årig. Han spillede i Barca B i tre sæsonerne før han skiftede til Espanyol B. I dag: Han spiller for Panthrakikos Komotini i Grækenland. José Manuel Reina Páez

Før: Han kom til Barca i som 13 årig. Han spillede hele sine ungdomsår i Barca gennem alle ungdomshold før han blev valgt som reservemålmand for Dutruel i Barcas førstehold. Efter 41 kampe på førstehold søgte han lykke i Villareal med en byttehandel hvor Juliano Belletti sendte til Barca og Reina til Villareal. I dag: Han spiller for Liverpool FC i England. Arnau Caldenteny Riera

Før: Han kom til Barca i 2003 som 19 årig og blev i klubben til 2007. I 2006 blev han sendt til CSKA Sofia i Bulgarien på lejekontrakt fra Barca. Han drog i 2007 til Iraklis FC i Grækenland.

Før: Han kom til Barca som 19-årig fra Mallorca og spillede i klubben i 6 år, før han søgte lykke i det britiske eventyr. Han skiftede til Sunderland AFC i England.

I dag: Han spiller for Iraklis FC i Grækenland.

I dag: Han spiller for Falkirk FC i Skotland.

Mikel Arteta

Før: Han kom til Barca i 1997 som 15-årig og blev i klubben frem til 2002. I mellemtiden spillede han for Paris SG i Frankrig på lejekontrakt. Han blev solgt i 2002 til Rangers FC i Skotland. I dag: Han spiller for Everton FC i England.

Enric Vallès Prat

Før: Han kom til Barca som 16 årig i 2006 og spillede i klubbens ungdomsrække i 2 år før han skrev et kontrakt i 2008 med den hollandske klub, NAC Breda. I dag: Han spiller for NAC Breda i Holland. Thiago Motta

Giovanni Dos Santos

Før: Giovanni var 12 år, da han blev hentet til Barca fra den mexicanske klub, FC Monterrey. Han blev i klubben frem til 2008, og han blev solgt til Tottenham Spurs i England. I dag: Han bliver sendt til Ipswich Town på lejekontrakt frem til sommer 2009.

Før: Han var 17 år, da han blev hentet til Barca i 1999 fra Clube Atlético Juventus i Brasilien. Han blev i klubben frem til 2007. Han blev solgt til Atlético de Madrid. I dag: Han spiller for Genoa CFC i italien. Fran Merida Perez

Jordi Gómez García-Penche

Før: Han kom til Barca i 2003 som 18-årig. Han blev i klubben frem til 2007, før han skiftede til Espanyol.

Før: Fran var 8 år, da han kom til Barca i 1998. Han blev i klubben frem til sommer 2005. Det gik ikke længe før Arsenal FC fik Fran overtalt om at skifte til Arsenal FC i sommer 2005, uden Barca kunne gøre noget pga. en regel om at Barca ikke kan skrive et kontrakt med spillere under 16 år.

I dag: Han er sendt til England på lejekontrakt og spiller for Swansea City.

I dag: Han bliver sendt til Real Sociedad i Spanien på leje fra Arsenal FC.

Albert Celades

Før: Han kom til Barca i 1990 som 15-årig og blev i klubben frem til 1999. Han skiftede til Celta Vigo. I dag: Han spiller for New York Red Bulls i USA.

Før: Yago, som han bliver kaldt i Italien, ankom til Barca i 2001 fra Real Madrids ungdomsafdeling. Han forlod Barca til fordel for FC Juventus fra Italien i sommer 2008. I dag: Han spiller for FC Juventus’ andethold, Primavera.

Gabriel "Gabri" García de la Torre Francesc "Cesc" Fàbregas Soler

Før: Han kom til Barca i 1997 som 19 årig blev i klubben frem til 2006. Hans kontrakt blev ikke forlænget i 2006, så han valgte at komme videre og skiftede til den hollandske storklub, Amsterdamsche Football Club Ajax eller bedre kendt som AFC Ajax. I dag: Han spiller for AFC Ajax.

Før: Han ankom til Barca som 13-årig i 2000. Cesc var et af de allerbedste i La Masia. Det gik ikke længe før Arsenal FC fik Cesc overtalt om at skifte til Arsenal FC i sommer 2003, uden Barca kunne gøre noget pga. en regler. I dag: Han spiller for Arsenal FC i England.

Daniel Pacheco

Før: Han kom til Barca som 12-årig fra Malaga. FC Barcelonas ungdomstræneren Francisco Pimienta har udpeget Pacheco som en af de bedste spillere sammen med Thiago Alcántara og Gai Assulin i La Masia. Det gik ikke længe før Liverpool FC fik Pacheco overtalt om at skifte til Liverpool FC i England i sommer 2007, uden Barca kunne gøre noget pga. en regel. I dag: Han spiller for Liverpool FCs reservehold Iago Falque Silva

Kilde: wikipeda.org, mushofutbol.es, elmundo.es og de respektive klubbernes officiel hjemmesider.

Hymnen – så sikkert som amen i kirken! Af Jesper van Gynther Det er blevet en fuldt etableret klubtradition, at klubbens hymne, kaldet "El Cant del Barca”, spilles på stadionhøjtalerne før kampene går i gang på Camp Nou, mens alle fansene synger sammen i kor til tonerne af hymnen. Dette blev først foretaget den 27. november 1974, før kampstart, på Camp Nou i forbindelse med fejringen af 75-året for klubben. Hele 3600 korsangere var samlet sammen på stadionet for at fremføre hymnen for første gang. Sangen (som udelukkende var skrevet på catalansk) blev skrevet af Jaume Picas og Josep Maria Espinàs, mens musikken var sammensat af Manuel Valls. ”El Cant del Barca” blev hurtigt populær takket være dens tempo. Fansene elskede det faktum, at de kunne klappe deres hænder til den iørefaldende rytme, mens ordene perfekt opsummerede de værdier, som var og altid vil være forbundet til Barcelona. Her tænkes især på den stolte tradition klubben har for ikke at skelne imellem geografisk oprindelse af fans, samt at det der virkelig betyder noget (det eneste der betyder noget) er at støtte holdet og dermed opnå en slags blårød sammenhængskraft på tværs af sociale lag og oprindelse. I de senere år er hymnen desuden blevet fortolket af flere forskellige kendte sangere og under Joan Laportas politiske ledelse, har der blandt andet været flere kunstnere, som har opført deres egne versioner af hymnen på Camp Nou. Hymnen er også med tiden blevet tilpasset til mange forskellige musikalske stilarter. Her kan blandt andet nævnes pop, rock, rap, samba, hip hop, ska og rumba ... ”El Cant del Barca” afspilles som sagt på FC Barcelonas faciliteter, når klubbens hold giver hånd til modstanderne, før kampstart. Men der er også en tendens til at fans bruger hymnen under kampene for at fremme holdet eller for at fejre sejre. Hymnen af 1923 ”El Cant del Barca” er dog ikke den eneste hymne klubben har haft i årenes løb. Den første blev

præsenteret for omverdenen d. 18. februar, 1923, og var skrevet af Rafael Folch Capdevila, mens musikken var lavet af Enric Morera. Den blev fremført af Orfeo Gracienc kor, for første gang på den gamle Les Corts stadion, som en del af en catalansk fodboldhyldest til Joan Gamper. I overensstemmelse med stemningen i de tider, beskrev hymnen forholdet mellem "sport og den catalanske nation". Hymnen af 1949 Senere, i anledning af 50-årsdagen, skrev Esteve Calzada ordene til en ny hymne, som blev sat til musik af Joan Dotras. Den blev kaldt ”Barcelona, sempre amunt!", og på trods af det politiske klima, der var i den periode, blev også denne hymne skrevet på catalansk. Hymnen af 1957 Josep Badia anvendte i 1957, også catalansk, da han skulle skrive en tredje hymne, ”Himne al'Estadi”, som var tiltænkt indvielsen af Camp Nou. Musikken var sammensat af Adolf Cabané og det var samtidig første gang, at ordet 'Barca' dukkede op i en af klubbens hymner. Kun én sand hymne ”El Cant del Barca” fra 1974 blev dog en så stor succes, at alle de tidligere hymner hurtigt blev glemt. Og nu 35 år efter hymnen første gang blev brugt, er den blevet en så stor del af klubbens traditioner, at ingen kan forestille sig, at der skulle være behov for en ny hymne. Ikke desto mindre blev der dog skrevet en ny hymne i anledning af Barcas hundredårsdag, kaldet "Cant del Centenari”, med ord fra Ramon Solsona og musik af Antoni Ros Marbà, men det blev dog gjort klart fra starten at sangen kun ville blive brugt i forbindelse med jubilæumsfestlighederne, hvilket også viste sig at holde stik. Og forleden blev der faktisk også lanceret en ny slagsang på Camp Nou ved navn Boig Per Tu (Tosset Med Dig) som oprindeligt er lavet af den catalanske rockgruppe Sau, men i Barca versionen fremføres den af den nye gruppe Red-in. Meningen er at sangen, ligesom hymnen skal fremføres på Camp Nou inden kampstart. Men hvor populær sangen bliver, er dog tvivlsomt, for der er nemlig kun en sand hymne og det er den nuværende! Selv os som ikke kan catalansk, og kun ser kampene igennem en tvskærm, kan mærke suset når sangen bliver spillet. Om ikke andet, så kan vi da finde ud af at være

med på hymnens højdepunkt – når alle tilskuerne gjalder ”Barca, Barca, Baaaarca!”. Det er ligesom at være til en god påskefrokost når værten synger snapsesang. Man bliver helt varm indeni. Hymnen er nemlig startskuddet til noget godt. Nemlig at se Barca spille fodbold. Og selvom det kan virke underligt for en almindelig fodboldfan, så er en Barca-kamp bare ikke det samme uden hymnen. Det ville være lidt ligesom at fiske uden snor på linen. Det hører sammen som ying og yang og kan ikke adskilles uden at selve essensen af oplevelsen på Camp Nou bliver ødelagt. Man kan jo heller ikke forestille sig at Liverpool droppede deres ”Never Walk Alone”. Begge ting er nemlig lidt ligesom amen i kirken. Det er bare noget der skal være der! Derfor gør det også ondt på mig, når jeg gang på gang oplever at hymnen bliver droppet til fordel for en tv-reklame! Min bøn til Kanal 5, 6´eren og viasat-kanalerne er, at de – for guds skyld – helliger vores hymne små to minutters sendetid hver gang Barca spiller på hjemmebane. Amen/Barca, Barca, Baaaarca til det! :) :) :)

Barça!, Barça !, Baaaarça !!!! Jugadors, seguidors, tots units fem força, són molts anys plens d’afanys, són molts gols que hem cridat, i s’ha demostrat, s’ha demostrat, que mai ningú ens podrà tòrcer. Blau grana al vent, un crit valent, tenim un nom, el sap tothom: Barça!, Barça!, Baaaarça!!!! Dansk Hele banen, er som et brøl, vi er det blårøde folk, det betyder intet hvorfra vi kommer, om det er fra syd eller nord, vi har noget tilfælles, vi har noget tilfælles, et flag knytter os sammen, blårødt mod vinden, et mægtigt skrig, vi har et navn, det kender hele verden: Barça!, Barça!, Baaaarça!!!!

Himno oficial F.C. Barcelona Dansk oversættelse af John B. Jensen (ejeren af www.elbarca.dk) Catalansk (catalá) Tot el camp, és un clam, sóm la gent blaugrana, tan se val d’on venim, si del sud o del nord, ara estem d’acord, estem d’acord, una bandera ens agermana. blau grana al vent, un crit valent, tenim un nom, el sap tothom:

Spillere, tilhængere, når vi er forenet bliver vi stærke, i mange år har vi ofret os, vi har råbt ved mange scoringer, og vi har vist, vi har vist, at ingen kan knække os, blårødt mod vinden, et mægtigt skrig, vi har et navn, det kender hele verden: Barça!, Barça!, Baaaarça!!!!

Et interview med Martin Dalgaard, kunstneren.

Du har en stor kærlighed til fodbold. Hvor stammer det fra? Det var nok i 80`ernes Danmarks drømmehold at det virkelig blev en lidenskab, med Søren Lerby, Morten Olsen, Allan Simonsen, Frank Arnesen, Preben Elkjær og den meget unge Laudrup osv. Ellers har jeg selv spillet fra jeg var 6 år i serie 2 og 3. Jeg spillede som venstre midtbaner. Hvornår hørte du første gang om Barca? Dem har jeg sådan altid haft kendskab til. Min far er spanier og har været FC Barcelona fan lige siden deres præsident kunne gå. Men jeg var nok mere interesseret da vore kære Allan Simonsen skrev kontrakt i 1982. Han havde jo en fornyende karriere i Barca, og gjorde virkelig at Danmark blev kendt i den spanske fodboldverden.

Af Palle Madsen Kan du fortælle kort om dig selv? Mit navn er Martin Dalgaard. Født i 1967 i Amager. Uddandelse: "kreativ" pædagog (Peter Sabroe Seminariet i Århus) Spillet percussion Conga/Bongo/Djembe. Mit interesse: Fuldtids kunstner, Bob Marley philosophia, Gadedreng, Problematisk, Ensom ulv, Rebel, Friheds kæmper - Percussionist, Eventyrer og livsglad. Kan du fortælle kort om dit arbejde som kunst? Jeg maler i takt med musikken. Skaber forståelse før og efter "stillbilledet" maler sport og fodboldmalerier, men koncentrerer mig om kunsten og detaljerne i maleriet. ArtGaard kunst består af blandet andet Ken Shutt (Manchester), Maria Bang samt mig selv. Jeg har stort set altid gang i et maleri, det er forskelligt hvor langt tid et maleri er under produktion, men mindre end 3 dage kan ikke lade sig gøre med min stilart. Jeg sælger malerier til klubber, foreninger, privatpersoner, men har da også solgt malerier til div. professional sportsudøverer.

Du solgte maleri ved Malaga stadion, La Rosaleda. Hvornår var det? Jeg boede i Spanien fra 1984-1986. Arbejdede på en cafe hvor jeg fik kost og logi, så lommepengene måtte jeg selv sørge for. Det førte til at jeg begyndte at male forskellige spillere og logoer af Atletico Malagueño som denne klub hed dengang før denne klub ændrede navnet til Malaga CF i 1994. Jeg solgte så malerierne udenfor stadion til den nette pris af 6000 pesetas ca. 360 kr., hvis jeg var heldig, solgte jeg et om ugen, men det var rigtigt fint. Senere kom - Det vi i dag kalder forretningslederen, ud og spurgte mig om jeg ikke ville sælge dem fra "teltet" hvor man kunne købe nøgleringe, nødder og lidt andet souvenir. Hvad synes du om Barca i dag? Hvad er Barcas svage og stærke sider efter din vurdering? Helt klar et af verdens bedste hold - hvis ikke det bedste. De spiller formidabelt, og frem for alt bevaret den Spanske spillestil, Det er det som gør dem super gode. De er svar på alt det som fodbold står for, og er eminente til at bevare fansene. Det skyldes mener jeg - at de ikke gør som Englænderne for

England har jo ikke noget med Engelsk fodbold at gøre - se bare Arsenal, som tit stiller hold uden en eneste englænder (måske derfor de spiller så godt - smiler) Barcas stærke side er at midtbaner/angriber har altid været styrken, og en god portion forsvar især efter Puyol.

Maler du også Barca logo og klubbens slogan i lærred? Jeg maler gerne Logo og alt indenfor skrift. Alt hvad man ser og kan tænke kan males. Ellers er jeg også åben for en kreativ ide - ingen kunder har været utilfredse med bestillingsarbejde - so fare.

Barcas svaghed? Nej ikke rigtig, der vil altid være tidspunkter hvor spillet ikke er i top.

Hvad er den mindste pris for et flot lærred? Alle malerier bliver flotte og gennemførte - prisen er alt efter hvilken teknik jeg skal bruge, og hvilken størrelse - Man må forstå at det jo er meget krævende at male, hvis folk vil have deres helt eget unikke eksempel at et maleri som tager lang tid og ikke laves i flere eksemplarer, koster det selvfølgelig noget mere end en masse produceret plakat som alle har. Jeg maler kun professionelt, med en pris hvor alle kan være med fra 1000 kr. til 10.000 - hvis de altså vil ofre det. Ellers kan jeg kun råde folk til at anskaffe sig en plakat. Og ikke et originalt akrylmaleri - som for mig er det helt klart fedeste. men man er altid velkommen til at besøge mit atelier på Tagensvej i København N og få en kop kaffe og se malerierne "live".

Dit bud på hvem bliver spansk mester i BBVA Liga? Jeg syntes godt at man kan udelægge Real Madrid så meget, hellere at Sevilla kæmpede om pladsen, men mit bud vil være FC Barcelona uden tvivl Jeg har da også spillede dem på odds i starten af sæsonen Hvad betyder udtryk “koncern fodbold”? Det er jo når fodbold bliver et spørgsmål om penge og fansene nogle som skal financierer de store mængder af økonomiske handler som fodbold er blevet. Når vi taler Koncern fodbold bliver sporten og legen frataget hovedmeningen, det kommer til at dreje sig om penge i stedet for det legende/sjove. Altså at være sammen og tro på en fælles sag, her fodbold - Klubberne er mere interesseret i at promovere sig selv og skabe gode resultater på grundet af penge og ikke for at gøre fansene glade, som det jo egentlig handler om - Det er jo i sidste ende os som ejer klubben. Hvilke Barca-spillere har du maler i lærred? Hvilke Barca-spillere var mest solgt/populær? Michael Laudrup, Deco, Eto, Zambrotta, Kluivert, og selvfølgelig Ronaldinho. Da jeg har solgt mest i Danmark er det Michael Laudrup jeg har malet og solgt i flest situationer. Det skal da siges at jeg solgte et lille Ronaldinho maleri til 1100$. Køberen er fra Valencia.

Malerier til 1000 kr. kan være lige så "seje" som dem til 3000 kr. det handler jo om hvad for en stilart, tid, størrelse som man fortrækker.For et maleri bliver du ikke træt af og det holder i flere generationer. Skriv eller ring uforpligtende til ArtGaard Kunst vi besvarer alle spørgsmål omkring malerierne. WEB: www.malerier-fodbold-sport.dk

En udstilling fra

Barcas Trøjer Enhver Barca fan kender glæden ved at trække Barcelonas smukke farver over hovedet. Cules er i dette nummer gået i dybden med Barcelonas berømte spilledragter.

bragte farverne med sig fra Merseyside (Eksempelvis spiller Liverpool herfra i rød, mens Everton spiller i blå). En helt tredje teori går på, at klubbens grundlæggere valgte disse farver fordi de var utrolig populære på dette tidspunkt. Man finder nok aldrig frem til svaret, men uanset hvad har disse farver været et af Barcelonas stærkeste kendetegn gennem klubbens historie.

Af Nikolaj Låge Petersen Den unikke og velkendte farve: Blaugrana. Blårød. Det har været et af de stærkeste symboler på FC Barcelona siden grundlæggelsen i 1899. Man har altid været tro mod klubbens farver når man lavede hjemmebanetrøjen, og designet har aldrig ændret sig så voldsomt. En stor forskel på vore dages spillesæt er, at Barca i dag bærer blå shorts til trøjerne. I starten af klubbens historie lagde man ud med at spille i hvide shorts. Det ændredes til sort, for i 20’erne at ændre sig til blå som i dag. De fleste af læserne husker nok den succesfulde sæson 05/06 hvor the double blev vundet. Der spillede Barca rent faktisk i røde shorts, men det blev ændret året efter, da de ikke var særligt populære hos folk.

Barcelona er klar til finalen i Champions League 05/06. Her ses de i denne sæsons røde shorts, som hurtigt blev afskaffet. Et af de store spørgsmål har altid været, hvorfor disse farver blev valgt. Man har aldrig kommet frem til et entydigt svar, derfor eksisterer der blot en masse teorier omkring emnet, hvoraf nogle synes mere sandsynlige end andre. En af disse teorier går på, at Joan Gamper skulle have valgt farverne fra sin tidligere klub FC Basel. Denne teori regnes dog i dag for at være usandsynlig. En anden teori går på, at en af klubbens første spillere, en englænder ved navn Arthur Witty,

Trøj fra 1899 Trøj fra 1920 En anden meget berømt ting ved FC Barcelonas trøjer gennem historien har været de manglende reklamer på trøjen. Som en af de eneste klubber i verden havde Barcelona et princip om ikke at have reklamer på trøjen, lige fra klubbens grundlæggelse. Selv da klubben oplevede store økonomiske problemer valgte man ikke at ændre dette princip. Men i 2006 traf man en historisk afgørelse i bestyrelsen. Man valgte at indføre reklamer midt på trøjen. Men ikke for at tjene penge. Tværtimod. Man valgte nemlig at reklamere gratis for UNICEF, og ydermere at donere en stor mængde penge til organisationen hvert år (0,7 procent af klubbens indtægter svarende til ca. 2 millioner dollars). Selvom det i starten var svært for mange fans at se reklame på trøjen var der hurtigt enighed om, at det var en handling der støttede op om sloganet Mes que un club. Mere end en klub.

Joan Laporta præsenterer den nye trøje med UNICEF i New York 2006. Efter der i nyere tid er kommet mange penge i at fabrikere trøjerne, har Barca spillet i forskellige mærker gennem tiden. Fra 1982 til 1992 spillede

man således i trøjer fra mærket Meyba. I 1992 skiftede man Meyba ud med det kendte mærke Kappa, som man altså bl.a. spillede i da Michael Laudrup udførte sine genialiteter på Camp Nou. Kappa var sponsor indtil 1998, hvor den amerikanske gigant Nike tog over, og som har stået for trøjerne siden.

Trøje fra Meyba (tv), som blev brugt i 80’erne. Trøje fra Kappa (th),som blev brugt fra sæsoner 1995-1997.

Et interview med Steffen Risager

Af Palle Madsen

Fortæl lidt om dig selv og hvorfor holder du af FC Barcelona? Jeg er 23 år, født i Nordjylland, og læser nu på Århus Universitet. Jeg blev fan af Barca tilbage i Dream Team perioden, dels fordi Michael Laudrup spillede der og dels fordi jeg havde et par fodboldgale onkler, der gav mig et Barca halstørklæde i julegave et år. En tidlig oplevelse jeg kan huske med Barca var, at jeg så dem udradere Real Madrid 5-0 tilbage i 93/94 sæsonen på mine forældres venners sort/hvid fjernsyn. Siden da har jeg været Barca fan. Hvem er din yndlingsspiller i FC Barcelona og hvorfor? Jeg er ikke typen, der traditionelt har yndlingsspillere - jeg er mere en nyder af holdet. Dog er der naturligt nogen, jeg bedre kan li' end andre. Der må det være Iniesta der er min yndlingsspiller på holdet. Jeg synes det er fedt at se den måde han er kommet igennem klubbens talentafdeling på. Jeg husker tydeligt, når han blev skiftet ind i stedet for Giuly for 4-5 år siden og lignede en god, men alligevel relativt ordinær spiller. Siden da er han vokset helt vildt og vi ser i dag, hvor vigtig han er for klubben. Hvornår oprettede du din hjemmeside? Det er relativt kort tid siden. Jeg begyndte at opdatere dagligt den 6. marts, men den havde været i støbeskeen et stykke tid inden da. Jeg

finpudser stadig, men når dette læses skulle den gerne være helt færdig (selvom den i princippet altid udvikles). Fortæl os om din hjemmeside www.elbarca.net og hvad kan din hjemmeside byde på? elBarca.net er en side, der bestræber sig på at give overblik, analyser af tingenes tilstand, samt interviews med spillerne. Mine forbilleder er f.eks. fcbarcelona.dk's evne til at skrive de små nyheder omkring klubben - det er dem, der skal give overblikket. Derudover har Barca transfer zone (engelsk side) haft nogle ganske enkelt fremragende analyser (der har desværre været færre af dem på det seneste) - det er selvsagt dem jeg har som forbillede og kvalitetsstandard for de analyser jeg laver og kommer til at lave. Interviews vil typisk blive refereret fra en spansk side, da jeg desværre ikke ser et pressekort til Camp Nou flyve i min retning lige foreløbigt. Noget man ikke kommer til at se på elBarca.net er den daglige evindelige rygtestrøm omkring spillere, der hæfter sig til Barcelona. Jeg vil i stedet hver uge opsummere de rygter, der har været og præsentere mit bud på, hvor sandsynlige de enkelte transfers er - a la den måde sportenkort.dk gør det hver dag. Generelt vil jeg tillade mig at være kritisk overfor tingenes tilstand, bl.a. igennem analyserne og ikke blot videregive al information uden skelen til dens kvalitet og kilde. Synes du ikke, at man kan let forveksel din hjemmeside med www.elbarca.dk, da navnet ligner hinanden? Rent navnemæssigt kan jeg godt se, at der kan være problemer, men det vil kun være et problem for danskere. Det jeg forsøger på er, at lave en side til alle, der kan engelsk. Indtil videre har jeg f.eks. haft overraskende mange besøgende fra eksotiske lokationer som Mongoliet og Maldiverne! Derudover har jeg prøvet adskillige andre domæner og navne, men de var alle optaget

- og så er mulighederne trods alt begrænsede. Jeg har i øvrigt stor respekt for det arbejde John B. Jensen laver hos elbarca.dk. Man finder mange ting der, som jeg endnu ikke har oplevet på andre sider - og her har vi netop også at gøre med en mand, der lader meningerne skinne igennem, hvilket bestemt ikke gør noget. Jeg synes f.eks. bold.dk's objektivitet er borderline kedelig. Hvorfor er det engelsk sprog på din hjemmeside og heller ikke dansk sprog? Jeg synes ikke der er særligt mange gode sider for engelsksprogede/internationale Cules. Jeg har nævnt den ene, som jeg besøger dagligt, men den er hovedsageligt nyttig, hvis man vil høre rygter om spillere. Der mangler den mere nære omgang med klubben, som jeg synes elbarca.dk og fcbarcelona.dk leverer. Hvad siger det dig om de andre Barcahjemmesider som campnorth.dk og barcelonafc.dk m.f., at de gik ned med flaget efter kun et par år? At det er hårdt og kræver stort arbejde at vedligeholde en sådan side. I sidste uge var jeg så uheldig at mit internet var nede, og der var det ikke lige helt så sjovt at opdatere siden som ellers. Men nu hvor det er back on kan jeg mærke, at jeg har lysten til at komme ud med noget kvalitetsindhold til folk og formidle min entusiasme for klubben videre. Vil FC Barcelona vinde mesterskabet i år selvom det kun er 6 point ned til Real Madrid? Jeg har faktisk lige skrevet en artikel, hvor jeg kommer ind på det. Det korte svar er: Ja, jeg tror Barca vinder. Men jeg har et uddybende forbehold: Hvis vi kvalificerer os til semifinalen i Champions League (hvilket jeg regner med), bliver det et ekstremt hårdt kampprogram, der venter os - og at El Classico i Madrid bliver presset ind imellem

de to semifinaler gør det ikke nemmere. Dog skal man huske på, at Real har 3 ekstremt svære udekampe i de andre dele af "Mount Everest" programmet, så det ser godt ud - vi har jo trods alt 6 point ned. Hvordan er dit forhold til Real Madrid? Jeg kan ikke li' dem. Jeg ser altid deres kampe i håb om at de taber, men kommer de foran 2/3-0 slår jeg væk...

BLOG

Dani Alves’ hjemmeside:

Af Palle Madsen

Nu hvor det er en selvfølge at man har sin egen blog hvor man skriver alt mellem himmel og jord. Nu følger vores idoler også med i strømmen. Andreas Iniesta, Dani Alves og Carles Puyol har stiftet deres personlige hjemmesider, hvor vi som fans og venner kan følge med i deres liv som fodboldprofessionel og privat. Manden med mening, Johan Cruyff, har egen klumme hos El Periodico. Andres Iniestas hjemmeside:

Web: www.danialves20.com

Carles Puyols hjemmeside:

Web: www.andresiniesta.es

Johan Cruyffs Las Claves (klumme)

Web: www.elperiodico.com/blogs/blogs/johancruyff

Web: www.carles5puyol.com

Alevin: FC Barcelonas Alevin A besejrede Arsenal FC 3-0 i finalen. Alexis Yves (2 mål) og Guillem Joan Laporta Echevarría 'Guim' (1 mål). Guim er en søn af vores præsident Joan Laporta.

Af Palle Madsen Henover Påsken rejser Herfølges U 19, HIK og Greve til MIC CUP som afholdes i nærheden af Barcelona i Spanien. MIC CUP regnes af mange for et af verdens største og bedst besatte stævner, og med rette hvis man kigger på deltagernavnene i dette års stævne. Der spilles i 4 årgange i dette års turnering - 90, 93, 95 og 97. Herfølge deltager i 90èr rækken og er kommet i pulje med relativt ukendte modstandere. 2 fra Spanien og 1 fra El Salvador.

Infantil: FC Barcelonas Infantil A besejrede Atletico de Madrid 4-0 i finalen. FC Barcelona har hele 5 spillere af afrikanske oprindelse i truppen; Bagnack, Dongou, Keita, Mamadou og Godswill. Dagens højdepunkter, Juan Maria Dongou Tsafack bedre kendt som”Dongou”, havde lavet 2 mål, Roger Riera Canadell (1 mål) og Maikel fra Atl. De Madrid lavede et selvmål. Dongou fik et personligt succesoplevelse i MIC 09, fordi han lavede ikke mindst end 17 mål i 7 kampe. Dongou ankom til FC Barcelona for nylig fra Eto’os fodboldskolen i Cameroun.

I årg. 95 hvor HIK og Greve deltager er det navne som Manchester United, FC Barcelona, FC Utrecht (som HIK i øvrigt er i pulje med sammen med 2 mindre spanske hold), Ath. Madrid, New York Red Bulls og Inter Milan man især bemærker. Greve er i øvrigt kommet i pulje med et så eksotisk hold som FC Tokyo samt 2 mindre Spanske hold. I de 2 andre årgangsrækker 93 og 97 finder man hold som Brasilien U 16, Valencia, Aspire, RCD Espanyol, Mexico U 16, FC Barcelona, Real Madrid, Arsenal og Ajax Amsterdam. Det bliver vundet af FC Barcelona i Alevinpuljen), FC Barcelona i Infantil-puljen), Espanyol i Cadete-puljen) og Mexico i Juventil-puljen).

Cadete: Espanyol besejrede Valencia 1-0 i finalen. Juventil: Det blev 2-2 mellem Mexico og Brasilien, og Mexico besejrede Brasilien i straffekonkurrencen. Alle pujler kan ses på: http://www.micfootball.com/grupos.php Kilde: micfootball.com og dkelite.dk

bolden. Dagene begynder kl. 09:00 og slutter kl. 15:00. Bemærk dog at vi, den første dag, starter allerede kl. 08:00 med gruppeinddeling og uddeling af fodbolde, T-shirts og vandflasker. Der tales engelsk på FC Barcelona Camp Nordic. Der vil også være hjælpetrænere fra den lokale klub tilstede til at bistå trænerne fra FCBEscola.

Af Palle Madsen FC Barcelona afholder en træningslejr “FC Barcelona Camp Nordic” i Århus i juli 2009. Det gælder kun for børn og unge. I 2008 var der premiere på FC Barcelona Camp Nordic. Med næsten 100 tilmeldte børn og unge blev træningslejren en kæmpe succes, som nu gentages i 2009. Med FC Barcelona Camp Nordic kan du med nogle af Europas bedste ungdomstrænere som trænere smugtræne og spille dig helt i form, inden Football Festival® Denmark fløjtes i gang tirsdag den 21. juli 2009. I samarbejde med vores svenske partner Life-in-360 sammensættes et intensivt 3dages program, hvor fokus er lagt på teknisk træning under kyndig ledelse af trænere fra FC Barcelonas fodboldskole FCBescola. FCBarcelona Camp Nordic er en fodboldskole der afholdes i samarbejde med en af verdens absolut bedste fodboldklubber – FC Barcelona. Trænerne kommer fra FC Barcelonas ungdomsafdeling FCBEscola, og de træner til dagligt 350 unge talenter. FCBEscola gør gode spillere endnu bedre og hvert år udvælges et antal af de unge talenter til at spille på FC Barcelonas ungdomsakademi, La Masia. Fodboldskolen afvikles over tre dage. Praktik og teori veksles med kampe og spændende leg med

FC Barcelona Camp Nordic arrangeres i samarbejde med en række kendte fodboldturneringer og festivaler. Fodboldskolen er startskuddet til uger fyldt med fodbold, venner og dejlige sommerdage. FC Barcelona Camp Nordic vokser hvert år og i sommeren 2009 arrangeres den i seks nordiske byer. Hver by er udvalgt ud fra et fokus på en god fodboldoplevelse. Målet er at tilbyde en komplet fodbold-uge med både træning og turnering. FCBEscola har i mange år været en del af Umeå Fotballsfestival. I 2009 vil hold fra FCBEscola deltage i samtlige de turneringer hvor fodboldskolen FC Barcelona Camp Nordic bliver arrangeret. FCBEscolas talentfulde fodboldspillere vi også være at finde på FC Barcelona Camp Nordic, hvor de vil medvirke til at holde teknik og intensitet på allerhøjeste niveau. Det gælder kun for aldersgruppen fra 9 år til 15 år. Hvis du hører til denne kategori, hvorfor så vente. Tilmeld dig ved at besøge denne hjemmeside: http://www.lifein360.com/?page_id=509&lang=d k Kilde: lifein360.com

Længe leve Messi Denne klumme er skrevet af Luna Christofi. Klummen er venligst udlånet af www.onside.dk

Hvor er det længe siden, vi har set noget lignende på de kanter, men hvor var det dog fortjent. Leo Messi forlod lørdag aften Camp Nou’s græstæppe omringet af 75.000 personer, der alle i fuldstændig hengivelse viftede med deres hvide lommetørklæder. For Leo Messi kan og gør ting, som ingen andre fodboldspillere kan eller gør. Han er en helt, og lørdag aften blev han hyldet af folket, mens han selv med sit karakteristiske nærmest stjålne blik nikkende tog imod hyldesten, og med det evindelige skæve smil takkede, inden han genert gemte sig på den bageste række i udskiftningsboksen. For en gangs skyld var de hvide lommetørklæder på FC Barcelonas hjemmebane ikke et udtryk for utilfredshed og vrede, men med en 6-1 sejr over ingen ringere end Atlético Madrid skulle det da også bare lige mangle. For FC Barcelona stod lørdag aften for en sand opvisning af den slags, man ikke glemmer sådan lige foreløbig. Og selvom Messi kun kom på måltavlen en enkelt gang og det med en scoring på direkte frispark, så var han sammen med Xavi og Iniesta aftenens store oplevelser, og Messi, vil jeg tillade mig at sige, var i særklasse. Det var en kamp, der forløb som en spillefilm. ”The point of no return” kom lynhurtigt, for allerede efter otte minutter førte FC Barcelona 3-

0. Det var en fodboldkamp fyldt med billeder, der alene og uden ord fortalte en fodboldhistorie rig på opsigtsvækkende og dramatiske detaljer. Der var en hovedperson, nogle imponerende medspillere og en masse uundværlige statister, og handlingen bød på uventede handlinger. For eksempel da Leo Messi alene med bolden klæbet til foden dribler sig forbi Atléticos defensive folk for at afslutte let og elegant. Desværre endte det ikke i mål, men seancen var så sindsoprivende, at selv modspillerne standsede op for at kikke på, og den største af dem, El Kun klappede ganske diskret. Han kunne ikke lade være. Hvis man ikke vidste, hvorfor Messi har tilnavnet ”Pulga” (loppen) så kunne man se det i filmen fra Camp Nou lørdag aften. Forud havde alle talt om, at det ville blive 10’ernes duel. ”Kampen mellem verdens bedste 10’ere” lød titlen på forhånd, men sådan blev det ikke. For det var kun den ene 10’er, man lagde mærke til. Sergio Agüero El Kun” fik ikke et ben til jorden, og det gjorde hans holdkammerater iøvrigt heller ikke. Atlético var bare en flok statister, mens Leo Messi endnu en gang viste verden, hvem han er. Diego Maradona , fodboldens ubetingede overhoved og guru i Argentina, og mange andre steder rundt omkring i verden for den sags skyld, kritiserede for nogle uger siden Messi for at være for selvisk og for egoistisk i sit spil. Det var en kritik, der gik lige ind under huden på den følsomme Messi, der selv er en af Maradonas allerstørste tilbedere. Selvom kritikken hænger sammen med sammenligningen af verdens to bedste 10’ere, som begge er argentinere og begge sammenlignes med Maradona (det har han selv sørget for), og at El Kun venter barn med Maradonas datter og altså nærmest er hans svigersøn, så gjorde kritikken alligevel frygteligt ondt på Messi. Lørdag aften måtte han simpelthen fjerne enhver tvivl, og det gjorde han.

FC Barcelonas andet mål blev scoret af Eto’o på et straffespark begået mod Messi, mens det tredje mål var på direkte frispark, som Messi tog lynhurtigt, mens Coupet og Atléticos mur var uopmærksomme. Men udover at være direkte indblandet i to af de seks mål, så tegnede Leo Messi sig for et arsenal af frække driblinger, kropsfinter, maskerede afleveringer, og han var med i alt og overalt. Det var ganske enkelt en fornøjelse at se ham. En fornøjelse af den slags der gør, at jeg fortsat holder så uendelig meget af fodbold, og det er helt sikkert: Han får min stemme som verdens bedste fodboldspiller. Længe Leve Messi

Partner Besøg WWW.BARCA.DK og du får en hel masse viden og inspiration om Barcas 107 års lang historie i medgang og modgang. Og du bliver klogere efter du har besøgt BARCA.DK. BARCA.DK tilbyder også en masse artikler om daværende og nuværende spilleres historie samt mange spændende og gode interviewe med spillere og trænere, som ejeren af BARCA.DK, John B. Jensen, selv har oversat.

Besøg www.norskefans.com/spania/barcelona Denne hjemmeside er en norsk fanside for FC Barcelona og denne hjemmeside er ikke en selvstændig hjemmeside for FC Barcelona, da denne hjemmeside hører under www.norskefans.com. Det er ikke svært at læse hvad de skriver, da deres sprog minder meget om dansk med få undtagelser. De skriver rigtige fine nyheder og artikler om FC Barcelona med deres synsvinkler. Lars Hagen, Thomas Bergli og Ståle Dahl Eriksen sørger for at det sker noget godt på hjemmesiden med nyheder, artikler og layout.

Besøg www.barcelona-rejser.dk. Hjemmesiden er en informationsportal med oplysninger om Catalonien og Barcelona, der kan lette informationssøgningen i forbindelse med rejser til eller ophold i regionen. Kasper Christiansen står bag hjemmesiden. Han har boet mere end 6 år i Barcelona og har gennem de sidste år arbejdet med rejser og kurser forbundet med Barcelona og resten af Spanien. I øjeblikket holder Kasper kurser på Folkeuniversitetet om Barcelonas og Cataloniens rige kulturhistorie. Kasper Christiansen er flydende i såvel spansk som catatalansk.

FRIVILLIG SKRIBENTER SØGES Har du en lille sportsjournalist i maven og har lyst at være frivillig skribent på det nystiftet ”CULES”? Da jeg på CULES er en kaptajn og jeg søger en ny frivillig besætning på skibet, der kan føre os ud på nye vande.

Du kan opfylde: • • • • • •

•

Du følger med Barca i tykt og tyndt Du kan lide at skrive en artikel på minimum en A4 side Du kan skrive dansk Du vil bruge noget af din fritid på at skrive om Barca Du har gode ideer om hvad du vil skrive Emner må gerne dreje sig alt om himlen og jorden, bare det skal handle om Barca. Du skal være mindst 15 år.

Hvis ovenstående har fanget din interesse, hvorfor så vente? Skriv gerne til mig på mail:

cules@cules.dk 49