Gotland sensommerrejse 2022

Page 1

GOTLAND Sensommer på forunderlige Gotland 29. august – 3. september 2022 Rejseleder: Kathrine G. Bjerregaard


GOTLAND Sensommer på forunderlige Gotland Denne rejse til Gotland, en tabt dansk ø, spænder vidt: Fra barske stenlandskaber i nord på Fårö til den imponerende rauk, Hoburgsgubben, på Gotlands sydligste spids. Fra Visby i vest og til Ljugarn i øst. Oplev vidtstrakte kyster, et rigt fugleliv, historiske kirker. Undervejs stifter vi bekendtskab med bl.a. Asger Jorn, Ingmar Bergman, Carl von Linné og fuglemaleren Lars Jonsson. Gotland er på størrelse med Fyn og udgør mindre end 1 % af Sveriges areal. Alligevel er to ud af tre svenske vikingetidsskatte fundet på øen. Ingen andre steder i Norden, finder vi lige så mange rige fortidsfund, så varierede landskaber og så mange

kirker fra tidlig middelalder, som her. Hovedbyen på Gotland, Visby, blev i 1995 optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv, fordi “Visby er et enestående eksempel på en nordeuropæisk befæstet handelsby fra middelalderen.” I den gamle by, omkranset af en ringmur fra 1200-tallet, finder man mange spor fra både Hanseforbundet, kong Valdemar Atterdag og de 21 danske lensmænd, som sad på Visborg slot, da øen var dansk i knap 300 år. Du får alle historierne på stederne, hvor det skete.

Rejsens største oplevelser:

Rejseleder

• Bo på eksklusivt hotel indenfor Visbys massive ringmur

Kathrine G. Bjerregaard har rejst med gæster til Gotland for Cultours siden 2014 og hun vil guide dig sikkert igennem denne spændende tur. Kathrine evner at sætte stemmer på fortiden når hun viser dig stederne hvor det skete og på sin medrivende facon fortæller om dem, som kom før os og har sat sig spor i landskaberne og kulturen. Hendes begejstring for og viden om natur, kultur og historie bringer dig helt tæt på det, du kommer til at opleve.

• Se kirkeruiner, nyd stokroseidyl og spis på gode restauranter i Visby • S torslåede landskaber, smukke landsbykirker, imponerende fortidslevn og store vikingskatte • A sger Jorns grav på det sydligste Gotland og Bergmans filmlandskaber på Fårö i nord • U nderjordiske drypsten i Lummelunda grotten og fossilfund ved Folhammar Raukområde • Besøg på Vamlingbo Præstegård ved fuglemaler Lars Jonsson og Kunstnerhjemmet Brucebo i Själsö Naturreservat • Besøg Bungemuseet, Gotlands Frilandsmuseum på øens nordspids • På rejsen ser du hele Gotland, når vi krydser øen fra Hoburgsgubben i syd til Langhammer i nord, fra Visby i vest til Ljugarn i øst

I prisen er inkluderet: • • • • • • • • •

Busrejse i moderne langtursbus Alle udflugter, entreer og arrangementer nævnt i programmet Alle skatter, afgifter og gebyrer Dansk ekspert rejseleder Øresundsbro og færge Helsingborg-Helsingør Færge Oscarshamn – Visby t/r Overnatning på et 4-stjernet centraltbeliggende hotel i Visby Morgenmad alle dage 2 fællesmiddage

Din rejseleder er desuden forfatter til den hidtil grundigste gotlandsguide: Gotland & Fårö. En historikers personlige guide. Bogen kan købes i de fleste danske boghandlere, kan lånes på biblioteket eller købes med rabat på Cultours hjemmeside i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris pr. person i dobbeltværelse

Kr. 9.495,-

Depositum pr. person: kr. 2.000,Enkeltværelsestillæg kr. 2.900,-

Rejsetidspunkt 29. august – 3. september 2022


Rejsens program

DAG 1 REJSEDAG OG ANKOMST TIL VISBY, FÆLLESMIDDAG Afgang fra Aarhus kl. 8.00, Fredericia 9.30, Odense kl. 10.15, København kl. 12.00, over Øresundsbroen mod Kalmar og Oscarshamn, hvor færgen til Visby sejler fra. Vores rejse begynder med en tur over den smukke Øresundsbro til gammelt dansk land, nemlig Skåne og Blekinge. Vi gør holdt et par udvalgte steder undervejs og ankommer sen eftermiddag til Oscarshamn og færgen til Visby på Gotland. Vi tjekker ind på hotellet og nyder en fælles velkomstmiddag på en udvalgt restaurant i den gamle hansestad. DAG 2 VISBY Efter morgenmad besøger vi Gotlands Museum, som ligger i den gamle travle hovedgade, Strandgatan. Her ser vi ‘Spillingsskatten’, den største skat fra vikingetiden nogensinde fundet, ‘Bildstenshallen’ med de mange runesten og oppe på 1. sal fundene fra slagmarken, der vidner om det voldsomme afgørende slag om Gotland i sommeren 1361. Efter besøget på museet går vi en længere tur i idylliske Visby, som kaldes rosernes og ruinernes by. Her er gader der bliver til trap-

per, stejle skråninger med udsigt til Østersøen og smalle stræder med højhuse fra middelalderen. Den gamle hansestad vidner om fortidens rigdomme, som blev købt og solgt her på deres vej til København eller Novgorod, Byzans eller Finmarken. Vi afslutter byvandringen efter et besøg i S:t Maria, Visbys Domkirke, ned på det centrale Store Torget, midt i Visby. Resten af dagen er fri. Rejselederen giver naturligvis gerne råd og tips til flere seværdigheder og gode spisesteder. DAG 3 MIDTØEN Gotland er meget mere end Visby. Faktisk er der en skarp kontrast mellem øen og byen, og det har der altid været. Nu til dags er det et fredeligt modsætningsforhold, men i 1288 kom det til borgerkrig på øen mellem hansestaden Visbys borgere og bønderne uden for den enorme bymur. På vores 3. rejsedag skal vi besøge den midterste del af øen. Vi begynder dagens program med et besøg i Själsö Naturreservat, hvor vi finder det romantiske kunstnerhjem, Brucebo. Huset, som i dag er et museum, blev opført i begyndelsen af 1900-tallet for Carolina Benedicks Bruce fra Stockholm og hendes kanadiske mand William Blair Bruce.

Vi fortsætter til landsbyen Bro, hvor der står et smukt eksempel på Gotlands 92 kirker fra 1200-tallet. I Bro kirke ser vi på kalkmalerier, en runesten i facaden og et uskyldigt træmaleri på korbænken, hvor Eva optræder i bikinitrusser! Efter en kaffepause ved kirken drager vi videre mod Katthramsvik, hvor vi på det lokale røgeri har mulighed for at spise frokost med udsigt til Østersøen. Resten af eftermiddagen byder på stop i Ljugarn, Gotlands første badeby, Folkhammar Raukområde og endelig et sidste stop ved det gamle Cistencienser-konvent midt på øen, i Roma. Sent på eftermiddagen forventer vi at være retur i Visby. DAG 4 SYDØEN Denne dag kører vi så langt syd på som vi kan komme. Hele vejen ned til Sudret, Gotlands sydligste spids, nemlig Hoburgsgubben i naturreservatet Husrygg. I løbet af dagen besøger vi også en berømt, lokal fuglemaler, storslåede landsbykirker, et ydmygt fiskeleje, en storbondegård, og endelig en stor dansk kunstners grav. Hvis vi har tid, stopper vi på vores vej retur til Visby ved et gårdsalg og et kunstneratelier. Her kan vi smage på lokale delikatesser og se fint kunsthåndværk: Gotlandske trøfler, sälmsbær, honning, oste, lammeskind, keramik og meget mere.


DAG 5 NORDØEN OG FÄRÖ AFSLUTNINGSMIDDAG Efter morgenmad kører vi mod den svenske filminstruktør Bergmanns elskede Fårö, hvor mange af hans film er indspillet, og han selv boede til sin død. Sidst på dagen besøger vi hans grav ved Färö Kirke. Men vi starter med et besøg i Lummelundagrottan, hvor de, der har mod på det, kan gå omtrent 200 meter ind i grotten med drypsten og fossiler, som tre eventyrlystne drenge fandt i 1950-erne. Derefter kører vi mod Kappelshamnsviken og Bunge Museet, hvor der vil være mulighed for at nyde frokost i det grønne inden vi fortsætter mod Fårö. På Fårö hersker en gold og barsk natur. Det er også her, man finder de største rauker, sære stenformationer af sandsten med

mængder af fossiler i, der rager mere end 20 meter op i luften i strandkanten. De er så store og så fremmedartede, at de næsten fremstår som trolde på stranden. Man forstår hurtigt hvorfor folk i tidligere tider tillagde de her sten liv og mening, når man står der, midt på den hvide strand med stenformationer fra sidste istid. Stedet gør indtryk. Der er halvanden times køretid tilbage til Visby, og vi skal hygge os med en afskedsmiddag, så vi kører fra Bergmans landskab tilbage ad hovedvej 142 til Visby. Vi mødes til en fælles middag på Visbys bedste restaurant. DAG 6 HJEMREJSE VIA HELSINGBORG HELSINGØR Vores hjemrejse begynder tidligt, idet færgen sejler om morgenen. Morgenmad kan

Tilmelding: Tlf. 86 10 86 05 • REJSER@CULTOURS.DK DR. MARGRETHES VEJ 11 • 8200 ÅRHUS N Cultours er medlem af Rejsegarantifonden (nr. 553) og Pakkerejse-Ankenævnet.

med fordel indtages om bord på færgen, men der vil også være åbent i hotellets restaurant. Efter tre timers sejlads til Oskarshamn går turen gennem Småland og Skåne til Helsingborg, hvor vi kører ombord på endnu en færge og får øje på Kronborg slot på Øresunds smalleste sted. Undervejs, nær ved Växjö, hvis vejret er til det, stopper vi ved den smukke Moasjö for at spise en picnic midt i den svenske natur. Vi regner med at være i København sidst på eftermiddagen ved 17-tiden, i Aarhus ca. kl. 21:00.

Har du spørgsmål? Så er du altid velkommen til at ringe på 86 10 86 05 eller at sende en mail til Cultours:dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.