ROM - i hælene på de danske guldalderkunstnere i Italien

Page 1

ROM

- en kulturrejse i hælene på de danske guldalderkunstnere i Italien

10. - 14. oktober 2023

Rejseleder: cand. mag. Kathrine Bjerregaard

Udsigt til Vatikanstaten er en uafhængig stat midt i byen Rom

ROM

- en kulturrejse i hælene på de danske guldalderkunstnere i Italien

På denne rejse til Rom følger vi i hælene på de danske guldalderkunstnere. Vi besøger de steder, hvor de boede og hang ud, og vi ser de samme seværdigheder, som de også beundrede, og endelig siger vi farvel til nogle af de mange kunstnere og eventyrere, som fandt deres sidste hvilested i den evige stad på den protestantiske kirkegård, som siges at være en af verdens smukkeste.

Rom har til alle tider haft stor tiltrækningskraft og alle veje fører som bekendt dertil. I den periode, vi kalder den danske guldalder, var der mange af de danske kunstnere, kendte som ukendte, der drog ud på den farefulde rejse, som det ofte var at tage turen hele vejen til Rom. I dag kan vi komme noget hurtigere afsted til den evige stad men sporene af dem, vores landsmænd, der kom før os, findes stadig i byen. Bertel Thorvaldsen kaldte byen sit hjem i 40 år og fejrede hvert år sin “romerske fødselsdag”. Eventyrdigteren, H.C. Andersen, gæstede Thorvaldsen og byen flere gange i sit liv. Han skrev i sin elskede rejsedag-

Rejsens største oplevelser:

• Velkomstmiddag på populær, historisk restaurant som byder på skønne, lokale vine og egnsretter

• Vi bor på et godt og centralt beliggende hotel

• Byvandring i Roms gader. Vi går i de danske guldalderkunstneres fodspor til storslåede seværdigheder som de også besøgte. Vi skal bl.a. se og opleve: Pantheon, Trevifontænen, Den Spanske Trappe, Via Sistina, Piazza Barberini mm.

• Mærk historiens vingesus når vi tilbringer en hel dag i det antikke Rom: Colosseum, på Capitol Museet og i Forum Romanum

• Guidet besøg i Vatikanstaten inklusiv Peterskirken og Det Sixtinske Kapel

• Fællesfrokost på det berømte Osteria La Genzola i Trastevere.

• Besøg på verdens smukkeste kirkegård “Cimeterio Acattolico”, hvor kendte poeter og krigshelte ligger side om side med nogle af de danskere hvis endelige hvilsted blev Rom.

• Kaffe på Caffe Greco, hvor bl.a. Goethe, Thorvaldsen og H.C. Andersen hentede post og fik den daglige dosis sladder, når de var i byen.

I prisen er inkluderet:

• Flyrejse tur/retur Kastrup-Rom

• Transport lufthavn-hotel og retur

• Centralt beliggende hotel

• Morgenmad alle dage, velkomstmiddag og frokost i Trastevere

• Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger.

• Alle udflugter og arrangementer

• Alle skatter og afgifter

• Dansk kunst- og historiekyndig ekspertrejseleder

bog fyldt med skitser og kruseduller om sit første møde med byen:

“Det var den 18.oktober 1833,midt på dagen jeg kom til Rom,den by af alle byer i verden,hvor jeg snart følte mig som født og hjemme.” Og da han igen vendte tilbage til Rom noterede han:

“Det er som en Drøm for mig,at jeg er her igjen,jeg føler mig saa hjemme”.Det var i december 1840.

Eventyrdigteren var en flittig gæst i byens kirker og gallerier, men brugte også mange timer på festlige sammenkomster med de andre danskere, som kom og gik i 1800-tallets Rom. Kunne vi skrue tiden tilbage og være med, ville vi kunne møde bl.a.: Thorvaldsen, Ingemann, Eckersberg, Oehlenschläger, Heiberg, Drachmann, Ibsen, Küchler, Blunck, Sonne, Bødtcher, Bissen og Hertz. Den legendariske Caffè Greco var deres stamsted, Colosseum og Vatikanet og Trastevere deres yndede udflugtsmål. Kort sagt: Vi tager på rejse til de danske guldalderkunstneres Rom.

Rejseleder

Kathrine G. Bjerregaard er cand. mag. i Moderne Tids Historie fra Københavns Universitet.

Hun har længe beskæftiget sig med den danske Guldalder, i København og især i Rom, hvor hun kender alle de steder og historier, der knytter sig til den danske kunstnerkoloni i det fremmede.

Rejser du med Kathrine, får du en frisk, praktisk og kyndig rejseleder. Historien bliver levende, nærværende og relevant, når vi befinder os på stedet, hvor historierne udspillede sig og Kathrine fortæller.

Flyafgang fra København

Pris pr. person i dobbeltværelse

Kr. 8.985,-

Depositum pr. person: kr. 2.000,Tillæg for enkeltværelse (hoteller): kr. 1.800,-

Meld dig til rejsen på Cultours.dk eller ring på tlf. 86 10 86 05

Rejsens program

Trevi fontænen.Mange turister kaster mønter ned i fontænen,da et gammelt rygte siger,at man kommer tilbage til byen en dag,hvis man kaster en mønt over sin skulder og ned i fontænen.

DAG 1

AFREJSE FRA KØBENHAVNS

LUFTHAVN, ANKOMST TIL ROM

OG FÆLLESMIDDAG

Vi flyver direkte til Rom fra Københavns Lufthavn og kører til vores hotel i centrum for at lade os indkvartere. Vi bor nær centrum og dermed i gåafstand til mange af de største seværdigheder: Den Spanske Trappe, Trevifontænen, Borgheseparken og Palazzo Barberini, hvor Thorvaldsen arbejdede og fremviste sine skulpturer til sine indflydelsesrige kunder. Første aften i Rom spiser vi sammen på en restaurant nær den Spanske Trappe. som serverer lokale specialiteter, bl.a. Carciofi alla Romana og Saltimbocca alla Romana. Simple, men yderst velsmagende retter, som man absolut ikke må snyde sig selv for, når man er i Rom.

DAG 2

BYVANDRING I ROMS GADER

I HÆLENE PÅ DE DANSKE

GULDALDERKUNSTNERE

Vores første dag i Rom går vi i bogstaveligste forstand i hælene på de danske guldalderkunstnere, som i romantikken levede og drev rundt i Rom. Vi går på Via Sistina, hvor mange af de danske kunstnere indlogerede sig i midten af 1800-tallet. Her boede Bertel Thorvaldsen i det smukke Casa Buti, og skråt overfor havde eventyrdigteren H.C. Andersen et par kolde værelser på hjørnet. Vi går til Borgheseparken for at se Thorvaldsens skulptur af Byron som det tog ham mere end

20 år at færdiggøre. Herfra kan vi også se udover Rom fra byens højste punkt ved Medicipaladset før vi går ind ad byporten ved Piazza del Popolo og hen til den Spanske Trappe, og videre til Via Condotti nr. 86 for at besøge Caffè Greco. Her hænger der et fint portræt af H.C. Andersen på væggen og hilser på os fra en svunden tid. Stedet var stamcafé for mange danske og internationale kunstnere. Her drak de deres kaffe eller Falernervin, læste aviser og gjorde hinandens bekendtskab. Kultfigurer som Keith, Byron, Shelley og Goethe, Mark Twain, Wagner, Gounod, Bizet, Anatole France, Gogol, Thorvaldsen, Ingemann, Eckersberg, Oehlenschläger, Johanne Louise Heiberg, Holger Drachmann, Henrik Ibsen m.fl. kom her og mange af dem havde postadresse her, når de var i Rom.

Ikke langt derfra, kun 700 meter, ligger Pantheon. Vi ved ikke, hvordan det oprindeligt har set ud, da kun få dele af det første tempel er bevaret. Pantheon fik sin nuværende form under kejser Hadrian (120-125 e.Kr.) og er helt enestående, perfekt proportioneret og teknisk set, en næsten umulig konstruktion. Fra år 609 blev templet indviet som en kristen kirke, og fra renæssancen blev den også anvendt som gravkirke. Blandt andre ligger Italiens første konge og renæssancemaleren Rafael begravet her. Sidstnævnte blev endda begravet hele to gange. Flere danske kunstnere var til stede da hans kiste blev genåbnet i 1834, bl.a. Thorvaldsen og H.C. Andersen, som udførligt beskrev den absurde episode

i sin rejsedagbog. Efter endnu et par interessante stop slutter turen ved Trevifontænen, Nicola Salvis barokmesterværk, på Piazza Trevi. Den minder nok de fleste om Fellinis film La Dolce Vita, hvor Anita Ekberg tog sig et berømt dyp. Der vil være tid til afslapning på café eller et enoteca i nærheden og god tid til shopping i gaderne tilbage ved Den Spanske Trappe før aftensmad, for italianerne spiser som bekendt sent!

DAG 3

DET ANTIKKE ROM. FORUM ROMANUM, COLOSSEUM OG CAPITOL

På denne dag skal vi besøge det antikke Rom. Vi ligger ud i Forum Romanum, og der ikke skal megen fantasi til at forestille sig Romerrigets umådelige storhed, når man står ved rækværket oppe på Capitol og kigger ud over det, der var hele det enorme riges centrum, nemlig Forum Romanum. Øjet drages automatisk mod de imponerende triumfbuer og den store paradegade Via Sacra, som dannede rammen om de romerske hæres triumftog, når de vendte sejrrige tilbage efter endnu et erobringstogt. Dagens tema er antikken, men vi stopper også op et par steder undervejs for at sammenligne nutid og datid, guldaldermalerier vs. hvad vi kan se blandt de romerske, antikke ruiner i dag. Efter en pause til hvile af ben og til at spise frokost mødes vi igen ved næste besøgsmål: Colosseum. Det store amfiteater hvor der engang blev udkæmpet voldsomme kampe

mellem slaver, gladiatorer og somme tider vilde dyr. Alt sammen iscenesat af kejsere, der forstod at stille folket tilfreds med god underholdning. 50.000 romere ville strømme gennem byens smalle gader og frem mod det imponerende teater kaldet “Dødens Arena”. Vi har en lokal guide med på vores tur rundt i både arenaen og forum. Dagens program slutter sidst på eftermiddagen nær det nuværende Italiens politiske centrum, Roms rådhus og Vittorio Emanuel Monumentet. Aftenen er til fri disposition.

DAG 4

VATIKANET, PETERSKIRKEN

OG DET SIXTINSKE KAPEL.

SEN FÆLLESFROKOST I TRASTEVERE PÅ OSTERIA LA GENSOLA

Denne formiddag forlader vi det moderne Italien og drager til Vatikanet, den selvstændige pavestat i midten af Rom, hvor vi besøger Vatikanmuseet, Peterskirken og det Sixtinske Kapel. Peterskirken er bygget over apostlen Peters grav, hvor de første kristne opførte et beskedent kapel. Den første basilika blev opført af kejser Konstantin i år 349, men da den 1200 år efter var ved at styrte sammen, nedlagde pave Julius 2. grundstenen til den kirke, vi kender i dag. Indtil for få år siden var kirken verdens største, og imponerende er basilikaen også med sin 112 meter lange og 44 meter høje facade – ni meter højere end Rundetårn. Kirken er så stor, at Københavns Frue Kirke kan stå i forhallen. Selve kirkerummet er 200 meter langt, og over det er kuplen, som Michelangelo arbejdede på frem til sin død i 1564.

Ved højalteret står den berømte bronzestatue af St. Peter. Foden er helt blank, slidt af de mange pilgrimmes kys. Vi ser også Thorvaldsens gravmæle til Pave Pius 7, der var pave fra 1800-1823. Marmormonumentet blev afsløret i Peterskirken i 1831. Det er sigende for Thorvaldsens berømmelse, at han fik bestillingen på pave Pius 7.s gravmæle

til katolicismens hovedkirke, selvom han var protestant! I Pavestaten besøger vi også Det Sixtinske Kapel. Det er i dette vældige rum under Michelangelos smukke malerier, at pavevalgene finder sted i dybeste hemmelighed. Michelangelo afsluttede sit berømte freskomaleri på allehelgensaften i 1512. Siden har millioner af turister og pilgrimme stået med tilbagebøjet nakke og betragtet det vældige kunstværk, når der ikke finder pavevalg eller særlige gudstjenester sted i kapellet. Herefter tager vi tilbage til Italien for at besøge kvarteret Trastevere, der i sine smalle gader bugner med hyggelige kroge og masser af indbydende restauranter og osterier. Trastevere er nok Roms mest intime kvarter og emmer af det klassiske Italien som guldaldermalerne var så tiltrukket af. De fleste huse står præcis, som de gjorde for 200 år siden, da kunstnere fra hele verden hang ud på de små uhøjtidelige osterier i nabolaget.

Der findes et berømt maleri på Thorvaldsens Museum i København. Titlen er ”Danske Kunstnere i Osteriet La Genzola i Rom”. Det viser os en scene hvor bl.a. Constantin Hansen, Wilhelm Marstrand, Bindesbøll, Albert Küchler, Eckersberg og Thorvaldsen er til stede i osteriet, det er malet i 1837 af Ditlev Blunk, en kunstner som de færreste kender. Stedet findes stadigvæk og mindes den dag i dag de danske gæster ved at have en kopi af maleriet hængende, og det er en speciel oplevelse at sidde på samme sted som mange af de for længst afdøde guldalderkunstnere. Her spiser vi en sen fælles frokost inden resten af eftermiddagen er til fri disposition og aftenen med.

DAG 5

AFSKED MED ROM, CIMETERIO ACATTOLICO OG HJEMREJSE

På vores sidste dag sammen i Rom går vi en tur rundt på den Protestantiske Kirkegård, Cimitero Acattolico , som er en vidunderlig

og poetisk have nær Porta San Paolo. Kirkegården ligger meget smukt skrånende op ad Den Aurelianske Mur netop der, hvor Cestiuspyramiden står.

Her mellem kælne, vilde katte, høje cypresser og smukke marmorgravmæler hersker stilheden og giver ørerne en tiltrængt pause fra Roms altid larmende trafik. “Verdens smukkeste kirkegård” kaldes den og det ikke uden grund! I pyramidens skygge hviler hundredvis af Europas mest kendte kunstnere og eventyrere, de som forlod deres hjemland og forblev i Rom. At der findes en hel del grave af dansk oprindelse, vidner på sin egen måde om den store tiltrækningskraft, som Italien, og især byen Rom, i flere århundreder har øvet på vores landsmænd. Den ældste del af kirkegården, Parte Antica, er hvilested for kendte personligheder. Her ligger den engelske romantiker Keats og hans kollega Shelley, hvis lig blev skyllet op på kysten ved Viareggio i 1822. Blandt de mange danskere og holstenere, der hviler på kirkegården, er det kun kunstneren Jacob Asmus Carstens, der døde i 1798, som ligger på den gamle del. De andre, Hauch, Holm, Holbech, Jerichau, Janssen og Dinesen Zoega, må man møjsommeligt finde frem til på den nye del. Og så er der selvfølgelig pyramiden, opført af Gaius Cestius omkring år 16 før Kristi fødsel. Apostlen Paulus må have set den, da han 80 år senere gik ind i byen gennem den port, der nu bærer hans navn. Vi siger farvel til vores landsmænd, hvis hvilested blev Rom og drager mod lufthavnen for at begynde vores hjemrejse mod Københavns Lufthavn.

Har du spørgsmål?

Så er du altid velkommen til at ringe på 86 10 86 05 eller at sende en mail til Cultours:dk

Tilmelding: Tlf. 86 10 86 05 • REJSER@CULTOURS.DK DR. MARGRETHES VEJ 11 • 8200 ÅRHUS N Cultours er medlem af Rejsegarantifonden (nr. 553) og Pakkerejse-Ankenævnet.
Den SpanskeTrappe ligger i Rom ved Piazza di Spagna, som har navn efter den spanske ambassade.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.