barcelona
Gaudí | picasso | byen | maden 20. - 24. april 2016 Rejseleder: SPANIENSKENDER MARTIN FRIIS
La Sagrada Familia | parc grüell | casa milá montjuic | picnic på Tibidabo bjerget
La Sagrada Familia
Palau Nacional
Parc Grüell
Denne forårsrejse til Barcelona byder på kunst, kultur, historie og gastronomi. Barcelona tilbyder det hele - og så i verdensklasse! Vi skal på byrundtur i Gaudís fodspor, opleve de storslåede museer Fundació Joan Miró og Picasso museet, vi skal høre om byens, regionens og landets historie og sidst men ikke mindst er der mulighed for at smage på noget af det ypperste og mest typiske inden for Catalansk gastronomi. Barcelona er en af Europas mest dynamiske byer. Kunst og erhvervsliv blomstrer, og velstanden giver sig udtryk i store bevillinger til kulturen. Turen inkluderer også gastro nomi i verdensklasse med mulighed for at spise på restauranterne Commerç 24, Pitarra og Osmosis. Velstanden i byen kan også aflæses i den store mængde spændende forretninger med et stort udvalg inden for mode, design mm. På turen skal vi nyde byen, kulturen, kunsten og gastronomien. Picasso tilbragte en del af sin ungdom her, og Joan Miró havde tætte forbindelser til byen. Vi besøger gode museer med værker af begge kunstnere. Byens egen søn, Antoni Gaudí levede og virkede i Barcelona, og vi besøger flere af hans bygningsværker. Hans mest berømte værk, kirken La Sagrada Familia, er blevet Barcelonas vartegn, og der bygges stadig på den kæmpestore bygning. Vi tager op på Montjuic, ser parker, havnefronten med masser af liv, Tibidabo bjerget med den smukkeste udsigt. Vi bor midt i Barcelona ikke langt fra den berømte hovedgade La Rambla og byens gamle, spændende bydel, Barri Gótic. I det seneste årti har Barcelona også markeret sig stærkt på det gastronomiske verdenskort, ikke mindst takket være restauranten El Bulli nord for Barcelona, der hele
fem gange er kåret til verdens bedste restaurant. Dette har medført, at en række restauranter er kommet efter, og Barcelona rummer utallige steder, der giver en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige. På denne tur har vi sørget for reservation på tre restauranter, der alle byder på store gastronomiske oplevelser - med rod i det gode catalanske køkken: Den berømte, spændende og smags udfordrende Commerç 24 (ejeren er tidligere stjernekok på El Bulli), den charmerende og lokale Pitarra samt det måske mest anmelderroste sted i byen, Osmosis. REJSENS PROGRAM: 1. DAG BARRI GÓTIC, PLAÇA REIAL, LA RAMBLA, RESTAURANT PITARRA. Afrejse fra Kastrup direkte til Barcelona med ankomst omkring middag. Transfer til hotel. Efter indkvarteringen går vi en tur i den gamle bydel Barri Gótic. Her er mange spændende små butikker i de krogede middelaldergader og -gyder. Vi ser indenfor i katedralen, sætter os måske og nyder livet på en af caféerne på den smukke Plaça Reial, inden vi fortsætter turen op ad La Rambla, Barcelonas mest berømte gade. Om aftenen vil der, for dem der lyster, være mulighed for at spise på Restaurant Pitarra. Restauranten figurer i Guide Michelin, og køkkenet har sine rødder i det gode, lokale catalanske køkken, med fokus på årstidens råvarer. Stedet er et godt sted at begynde en gastronomisk rejse i Barcelona, da det emmer af historisk stemning. 2. DAG MONTJUIC, FUNDACIÓ JOAN MIRÓ, MIES VAN DER ROHES PAVILLON, PICASSO MUSEET. Vi tager først metroen og derefter tandhjulsbanen op til bjerget og parken Montjuic. Herfra har man en flot udsigt over byen, og her finder vi et af verdens bedste Joan Miró museer,
Fundació Joan Miró. På museet får man et godt indtryk af de forskellige sider af Mirós kunstneriske virke. Inden vi vender tilbage til midtbyen, er der mulighed for at gå en tur i den smukke park, tage en svævebane op til et endnu højere udsigtspunkt eller man kan se på de flotte tilbageværende installationer fra OL i 92. Vi går herefter ned gennem parken og forbi den imponerende bygning, der huser Nationalmuseet for Catalansk kunst til Mies van der Rohes pavillon fra Verdensudstillingen i Barcelona i 1929. Efter frokosten, der passende kan indtages på en af byens utallige tapasbarer, besøger vi Picasso-museet, smukt indrettet i en række gamle bygninger i byens ældste del. Museet modtog som gave en stor samling af værker fra Picasso selv. Mange af værkerne er ungdomsværker, der giver et spændende indblik i hans kunstneriske udvikling. Af nyere værker er der en hel serie, der viser hans interesse for en anden af Spaniens store malere, Velázquez. Resten af dagen er fri. 3. DAG LA PEDRERA, CASA BATTLO, LA SAGRADA FAMILIA, PARC GRÜELL, COMMERÇ 24. Dagen står i Barcelonas store arkitekt, Antoni Gaudís, tegn. Vi skal se en del af denne mærkværdige arkitekts værker. Vi begynder med et besøg i ejendommen Casa Milá også kaldet “La Pedrera”, hvor vi ser den lejlighed, der er indrettet i den samme stil som huset. På tagterrassen kan man se de fantastisk udformede skorstenspiber. Vi passerer forbi et andet af Gaudís huse, Casa Battlo, som vi ser udefra. Vi fortsætter til Gaudís mest berømte værk, kirken La Sagrada Familia. Alle bliver overrasket over kirkens udførelse og størrelse, der da også har gjort, at den ikke er bygget færdig endnu. Nogle regner med, at den vil være færdig om 10 år, andre om 20, mens mange mener, at den aldrig bliver det. Vi holder frokostpause
la Boqueria
Casa Batló
ved kirken, og der er mulighed for at spise i en af de mange caféer og restauranter rundt om kirken. Efter frokost tager vi til Parc Grüell, der er anlagt efter tegninger af Gaudí. Det er på en gang et kunstværk, en arkitektonisk manifestation og en populær park med en flot udsigt over byen. Vi giver os god tid i parken til at nyde stemning såvel som kunsten. Aftenens gastronomiske tilbud er den meget omtalte Commerç 24. Menuen der er bestilt er Grand Festival Menu - den indeholder 90% af menukortet, og er én lang rejse ud i gastronomiens, såvel som geografiens, små og store hjørner. Det er den tidligere stjernekok på El Bulli, Carlos Abellan, der står bag dette varme, hyggelige og noget særprægede sted, og det i sig selv vidner om kvalitetsniveauet. Simon Boccanegra i Gran Teatre del Liceu Denne aften vil vi desuden sørge for reservationer til Verdis opera Simon Boccanegra i operaen Gran Teatre del Liceu. Om Liceu udtrykte HC Andersen i øvrigt, da han i 1862 besøgte operaen, at den “i Pragt overgaar Alt hvad Paris af den Art har at byde paa”. 4. DAG MERCAT SANT JOSEPH - LA BOQUERIA, TIBIDABOBJERGET, TEMPLET DE SAGRAT COR, RESTAURANT OSMOSIS Vi begynder dagen med at tage på det store marked, Mercat Sant Joseph, La Boqueria. Her er frugt og grønt, spanske skinker og pølser, kød, fisk og meget mere og en række handlende i fuld gang med opstilling af dagens udbud. Her vil vi købe ind til vor frokost. De indkøbte varer, brød, Serranoskinke, chorizo, ost, vin eller hvad der frister, tager vi med op på Tibidabo-bjerget. Først med en antik sporvogn
og siden med skinnevogn det sidste stykke op i 540 meters højde. Bjerget kan ses fra det meste af Barcelona, og specielt kirken, Templet de Sagrat Cor, kan spottes fra det meste af byen. Kirken er designet af Enric Sagnier og toppes af en stor skulptur i Jesusskikkelse. Udsigten fra toppen af bjerget findes ganske simpelt ikke bedre. Det er en unik udsigt over den imponerende middelhavsby, der møder en. Her vil vi spise vores medbragte frokost. Efter nedstigningen fra Tibidabo, kan de, der har lyst, tage med på en gåtur langs Barcelonas dejlige strandpromenade, hvor der emmer af liv og stemning, bl.a. fra de mange barer og restauranter. Afslutningsmiddagen tibydes på den nok mest anmelderroste restaurant i Barcelona, Osmosis. Stedet er stilfuldt, men holdt enormt hyggeligt. Den unge indehaver Frederic Fernández, er anset for at være et af de største talenter på den spanske gastronomiske scene, og han folder sig virkelig ud på sit menukort - med rod i det katalanske køkken er det kreativt, personligt og højeste kvalitet. 5. DAG AFGANG BARCELONA Hjemrejse til Kastrup
Loftet i La Sagrada Familia
PRAKTISKE OPLYSNINGER Rejsens pris pr. person i dobbeltværelse: tillæg for enkelTværELSE:
kr. 7.885,kr. 1.900,-
I prisen er inkluderet:
Plaza Real
• Flybillet København - Barcelona t/r • 4 overnatninger på centralt beliggende hotel med morgenmad • Alle de i programmet nævnte udflugter og arrangementer • Alle de i programmet nævnte entréer • Alle skatter, afgifter og gebyrer • Dansk spansktalende ekspertrejseleder Ikke inkluderet: • Frokoster og aftensmåltider • Billet til opera
BESTIL REJSEN I DAG PÅ: WWW.CULTOURS.DK
Dr. Margrethes Vej 11 | 8200 Århus N Tlf.: 86 10 86 05 | rejser@cultours.dk Medlem af Rejsegarantifonden nr. 553Medlem af Pakkerejse-Ankenævnet