Cultours | Canada 2017

Page 1

CANADA

ROCKY MOUNTAINS, VANCOUVER, VICTORIA OG VANCOUVER ISLAND 2. - 15. SEPTEMBER 2017 REJSELEDER: CAND. MAG. KATRINE BJERREGAARD


STORSLÅEDE NATUROPLEVELSER Rejsen er tilrettelagt med hovedvægten på Vestcanadas storslåede natur fra prærien, gennem bjergkæder og dale, over ørken til Stillehavets kyst. Vi lægger ud med at overnatte midt i the Rockies, i Banff National Park, hvor der ud over betagende naturscenarier er rigtig gode muligheder for at se bjørne, bjerggeder, elge og ørne. Her skal vi en tur med svævebane op på toppen af Sulphur Mountain, bade i det fri i varme kilder og ud at køre på en af verdens mest berømte bjergveje, Icefield Parkway, hvor den ene gletsjer ef­ ter den anden viser sig på vejen ud til den største af dem alle: Athabasca. Denne 250 meter dybe gletsjer, som vi skal ud og gå en tur på, stammer fra sidste istid og består måske kun i 100 år endnu. På vores tur gennem det vestlige Canada kommer vi også ­igennem

et større ørkenområde og forbi store frugtplantager. Vi skal besøge en præmieret vingård i den naturskønne Okanagan Valley, Mission Hill, som er kendt for sine gode rødvine, icewines og ikke mindst sin særlige arkitektur. Vi sejler til Vancouver Island gennem det smukke Georgia Stræde og skal bo i Victoria, Bri­ tish Columbias hovedstad. Tilbage på fastlandet skal vi overnatte 3 gange i storbyen Vancouver. Her har vi god tid til både at opleve den omkringliggende natur i byen, der er kendt for sin smukke beliggenhed mellem Stillehavet og bjergene, og gå på opdagelse inde i byen med museer, gallerier, cafeer, restauranter og teatre samt China- og Gastown. ­Rejsen giver et nuanceret indblik i det vestlige Canadas natur og kultur. Du bliver ikke skuffet!

I REJSEN ER INKLUDERET:

REJSELEDER

• Flytransport Kastrup - Calgary og retur fra Vancouver. • Alle transfers. • Al bustransport i henhold til programmet i privat bus. • Indkvartering i dobbeltværelser på gode hoteller med bad og toilet på alle værelser. • Halvpension (på nær 5 dage, kun med morgenmad). • Tur med vandring på Athabasca Glacieren. • Besøg med rundtur, vinsmagning og middag på på Mission Hill. • Alle udflugter, arrangementer og entreer nævnt i programmet. • Entré til Bucharts Garden på Vancouver Island. • Dansk ekspertrejseleder, der rejser med fra Danmark og tilbage. • Alle skatter og afgifter.

Kathrine G. Bjerregaard er cand. mag. i historie og filosofi fra Københavns Universitet. Hun har i mange år arbejdet med historieforskning og –formidling med meget fokus på de store begivenheder, kendte personer, krige og alliancer og ikke mindst de almindelige mennesker heri. Hun har en forkærlighed for den store og den lille historie, anekdoter, mands minde og ikke mindst fortællinger, en evne hun har brugt i sine tekster for Kulturstyrelsen. Kathrine bringer hi­ storien til live i sine foredrag, på guidede ture og som rejseleder for Cultours siden 2012. Det Kathrine gør bedst og holder allermest af, er at rejse, fortælle hi­ storier og dele sin viden og begejstring for fortiden, vores fælles arv, og hvad den kan fortælle om os selv i dag. For hende handler historien om de store begivenheder, kendte personer, internationale krige og alliancer. Men også, og måske især, om alminde­ lige mennesker og deres hverdagsliv og de aftryk, de sætter på historien. Rejser du med Kathrine, får du en frisk, praktisk og kyndig rejseleder med udbredt, lokalt kendskab til rejsemålet. Historien bliver le­ vende, nærværende og relevant, når vi befinder os på stedet, hvor historierne udspillede sig.

REJSETIDSPUNKT

10. - 29. september 2017

PRIS PR. PERSON I DOB.VÆRELSE:

kr. 34.485,Tillæg for enkeltværelse (hoteller):

kr. 5.500,-


Machu Picchu

REJSENS PROGRAM: 1. DAG ANKOMST CALGARY, BY­ RUNDTUR Afrejse fra København til Calgary, ­Alberta. Efter ankomsten sidst på ef­ termiddagen fortsætter vi med bus til bjergbyen Banff, som ligger i nationalparken af samme navn. Vi spiser middag på hotellet. 2. DAG: SVÆVEBANETUR TIL ­TOPPEN AF SULPHUR MOUNTAIN. BAD I BANFF UPPER SPRINGS. Efter en god morgenmad og en kort rundtur i Banff tager vi den lokale bus op til det nærliggende Sulphur Mountain, hvorfra svævebanen går til toppen af bjerget med udsigt ud over den omkringliggende nationalpark og de skarpe tinder på The Rocky Mountains. Efter turen ned fra bjerget er der mulighed for at bade i det naturligt opvarmede mineralske vand fra bjergets kilde. Det historiske, udendørs termiske bad har været et eftertragtet besøgsmål her i området siden 1886 og lokker stadig mange til med sit dejligt varme vand med de gode egenskaber og ikke mindst den smukke udsigt. Sidst på eftermiddagen er der mulighed for at aflægge Banff by endnu et visit på egen hånd. Trods beliggenheden midt i naturen byder byen på mange gode forretninger, gallerier, museer, restauranter mm. Aftenen er til fri disposition til at nyde den dejlige by. Rejselederen vil være behjælpelig med tips om spisesteder mm. 3. DAG: NATUR OMKRING BANFF. ICEFIELD PARKWAY. ATHABASCA GLA­ CIEREN. BOW SUMMIT. LAKE LOUISE Vi tager ud i de enestående naturområder omkring Banff. Vi står tidligt op Rocky Mountains

og kører med bus nordpå ad Icefield Parkway ud på Athabasca-gletsjeren. Her får vi mulighed for at gå rundt på selve gletscheren. På hele turen er der rig mulighed for at se dyrelivet, fx bjerggeder, bjørne, elge mm., og vi laver flere fotostop, blandt andet i ca. 2.000 meters højde ved Bow Summit og Peyto Lake. På vejen tilbage til Banff standser vi ved Lake Louise, hvor et af de store Fairmont-hoteller, der blev opført i begyndelsen af det 20. århundrede, ligger. Vi besøger hotellet, og der er lejlighed til at tage en gåtur ved Lake Louise med udsigt til Victoria Glacier. Vi vender tilbage til Banff for sidste overnatning. Aftenen er til fri disposition. Hvis der er interesse for det, finder rejselederen en restaurant i nærheden af hotellet med steaks af Alberta-oksekød, og vi går ud og spiser sammen. 4. DAG: GENNEM ROCKY MOUNTAINS, RADIUM HOT SPRINGS I COLUMBIA RIVER DALEN TIL NELSON Vi forlader Banff med kurs mod vores næste hotel i Nelson, British Columbia. Kort efter at have forladt Banff kører vi ind i delstaten British Columbia, kryd­ ser tidszonen – og vinder derved en time. Turen går gennem imponerende bjerge og natur i Rocky Mountains til Radium Hot Springs i Columbia Riverdalen og gennem gamle minebyer som Kimberley, Cranbrook og Creston. Vi når frem til Nelson sidst på eftermiddagen. Nelson er en af de bedst bevarede pionerbyer fra Dronning Victorias tid i slutningen af 1800-tallet, senere blev den et yndet tilflugtssted for unge amerikanske mænd, som ville undslippe Vietnamkrigen, og noget af deres ‘hippie’-ånd trives stadig her. Vi

får lidt tid til at se på byen inden den fælles aftensmad på hotellet. 5. DAG: NELSON. GRAND FORKS. ØRKENOMRÅDET OSYOOS. LANGS OKANAGAN LAKE TIL KELOWNA Efter morgenmaden kører vi fra Nelson til Kelowna. Turen går fra natur med høje bjerge og store skovstrækninger til ørkenlignende områder. Vi vil blandt andet gøre holdt i Grand Forks, der blev grundlagt af Doukhobors, en russisk trosretning, hvis medlemmer blev fordrevet fra Zarens Rusland i 1890’erne. Vejen går nu via Osoyoos, og vi fortsætter op langs den vestlige side af Okanagan Lake til Kelowna. Ved bredden af Okanagansøen produceres frugter som æbler og pærer i store mængder, og vi befinder os her i det bedste vindistrikt i det vestlige Canada. Vi skal bo på et hotel midt i Kelowna i to nætter. Efter indkvarte­ ringen på vort hotel spiser vi sammen på en restaurant i byen. 6. DAG: BYRUNDTUR I KELOWNA. BESØG MED RUNDVISNING OG ­VINSMAGNING HOS VINHUSET ­MISSION HILL Kelowna ligger på begge sider af Okanagan Lake, og vi tilbringer formiddagen i byens centrum, der ligger ned til søen. Mange af byens beboere er flyttet dertil pga. det milde klima året rundt og de mange muligheder for udendørsaktiviteter bl.a. golf og ski. Området er også kendt for sin vinproduktion med over 50 vingårde, der producerer alt fra rød- og hvidvine til ”Icewine”. Vi besøger områdets bedste vinhus, Mission Hill, hvor vi får en rundvisning og en vinsmagning


med stedets egne vine, hvorefter vi spiser gourmetmiddag på vingårdens præmierede restaurant. 7. DAG: MERITT. LANGS COLDWATER RIVER AD COQUIHALLA HIGHWAY TIL VANCOUVER ISLAND. ­ ANKOMST VICTORIA Om morgenen kører vi vestpå fra Kelowna til byen Merritt og videre sydpå langs Coldwater River ad Coquihalla Highway gennem kystbjergene, der strækker sig helt til Stillehavet. Ved byen Hope møder vi Fraser-floden og de to jernbanelinjer, der løber tværs gennem Canada fra øst til vest. Vi kører langs Fraser-floden og sejler gennem den smukke Gulf Island over til Vancouver Island, hvor vi bor to nætter i Victoria, regeringsby for Bri­tish Columbia. Efter indkvartering er der fælles middag. 8. DAG: BYVANDRING I VICTORIA, BESØG I BURCHARTS GARDEN. ­EFTERMIDDAGEN FRI I VICTORIA Denne formiddag går vi en tur rundt i det historiske Victoria, der med sin arkitektur og sine røde dobbeltdækkerbusser virker meget engelsk. På ­grund af byens status som regeringsby er der mange historiske bygninger i Victoria, bl.a. det smukke Parliament. Om eftermiddagen kører vi ud af byen for at besøge Bucharts Garden, som ligger i et tidligere stenbrud. Denne harmoniske og meget planterige park regnes blandt de allersmukkeste i Nord­amerika. Med en beliggenhed tæt ved kysten får de talrige sarte planter fra nær og fjern særdeles megen gavn af de milde vinde fra Stillehavet – og samtidig yder bjergene læ for de meget kølige vinterstorme. Resten af eftermiddagen og aftenen er til fri disposition. Rejselederen vil være behjælpelig med evt. spisesteder. 9. DAG: FRITID I VICTORIA Denne sidste dag i Victoria er uden fast program. Rejsedeltagerne er fri til selv at disponere over dagen, som med fordel kan benyttes til at aflægge Bymuseet med de mange Totempæle et besøg eller til at tage med ud på en

af de populære Hval-ture for måske at se spækhuggere og sæler mv. i det omkringliggende farvand. Alternativt kan deltagerne køre med den vej- og vandgående ‘flodheste-bus’, der på en halvanden times køre- og sejltur giver et rigtig godt indtryk af Victoria by og omegn. 10. DAG: VANCOUVER ISLAND. ­WHISTLER. “SEA-TO-SKY”-HIGHWAY LANGS HOWE SOUND TIL SHANNON FALLS. ANKOMST VANCOUVER. Fra Victoria kører vi nordpå for at opleve de enestående naturscene­rier på selve øen Vancouver Island og sejler igen over til fastlandet. Byen Whistler er kendt som det bedste ski-område i Nordamerika og har sammen med Vancouver været vært for de olympiske vinterlege 2010. Om vinteren et yndet skisportssted, om sommeren indtages skibakkerne af mountainbikere. I Whistler får vi tid på egen hånd, inden vi kører ad den berømte ”Seato-Sky”-landevej, som slynger sig langs Howe Sound og byder på betagende landskaber. I nærheden af Squarmish gør vi holdt ved Shannon Falls, hvor vandfaldet med en højde på 335 meter er 6 gange højere end Niagara Falls. Sidst på dagen ankommer vi til Vancouver, hvor vi bor de næste 3 nætter. Vort hotel ligger i centrum af Vancouver indenfor gåafstand til mange af de oplevelser, der findes i byen. Efter indkvartering og et lille hvil, spiser vi sammen på en restaurant i byen. 11. DAG: VANCOUVER. CHINATOWN. EFTERMIDDAG PÅ EGEN HÅND Vancouver er provinsen British Columbias største by med ca. 1,5 mio. indbyggere. Vi begynder dagen med en tur til Gastown med det berømte dampur og hyggelige gader, derfra videre til Chinatown – Nordamerikas 3. største efter San Franciscos og New Yorks. Meget af Vancouvers historie begyndte netop der, da mange af byens første tilflyttere kom fra Kina som billig arbejdskraft. Gadebilledet er fyldt med dufte og varer fra den del af verden. Vi besøger Dr. Sun Yat-Sen Parken. Efter besøget i Chinatown er

Dr. Margrethes Vej 11 | 8200 Århus N Tlf.: 86 10 86 05 | rejser@cultours.dk Medlem af Rejsegarantifonden nr. 553Medlem af Pakkerejse-Ankenævnet

resten af dagen til fri disposition. Det kan anbefales at besøge Museum of Anthropology, som har en stor udstilling af kunstgenstande fra provinsens oprindelige indianerkultur, Vancouver Art Gallery på Howe Street i West End, Stanley Park med akvariet og totempælene, eller Robson Street, der er byens bedste shoppinggade. Alternativt kan rejsedeltagerne tage en spadseretur over den 137 meter lange hængebro, Vancouver - Capilano Suspension Bridge. Aftenen er ligeledes til fri disposition i den livlige by. Rej­selederen vil være behjælpelig med tips, råd om steder at besøge og evt. spisesteder. 12. DAG: NORDLIGE VANCOUVER. ­INDIAN ARM VED DEEP COVE. SVÆ­ VEBANE TIL GROUSE MOUNTAIN Om formiddagen kører vi med bus til den nordlige del af Vancouver, der ligger på den side af fjorden, der udgør havneområdet. Denne del er for det meste bygget op ad bjergene, der aftegner den nordlige del af byen. Vi begynder i øst ved Indian Arm ved Deep Cove – meget smukt beliggende ved vandet og omgivet af bjerge. Man fornemmer ikke, man er mindre end et kvarters kørsel fra en storby. Deep Cove har mange lokale kunstnere og små cafeer. Vi fortsætter mod vest, hvor vi tager svævebanen til toppen af Grouse Mountain. Herfra har vi i 1100 meters højde en fantastisk udsigt over hele Vancouver-området og kan se til bjergene på Vancouver Island. På Grouse Mountain er der skovhuggershow, brunbjørne i indhegning og Theatre in the Sky - en biograf med en smuk film om Vancouver og de oprindelige folk. Det hele er gratis, når du først har indløst billet til gondolen. Om aftenen er der afslutningsmiddag på en af byens bedste restauranter. 13. DAG: FORMIDDAG FRI. AFGANG OM EFTERMIDDAGEN Sidste dag i Vancouver er formiddagen på egen hånd, inden vi om eftermid­ dagen kører til lufthavnen. 14. DAG: ANKOMST KASTRUP


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.