Island 14.08.12 - 20.08.12

Page 1

Cultours specialkatalog for Island · se alle vore rejser på www.cultours.dk

ISLAND

Det naturskønne vestlige Island Vestfjordene, Snæfellsnes, Budir og Flatey

14. - 20. august 2012 Rejseleder: Kristin Gudjonsdottir


Cultours specialkatalog for Island · se alle vore rejser på www.cultours.dk

Denne rejse bringer os til det naturskønne vestlige Island. Vi begynder rejsen på Snæfellsnes, hvor Islands smukkeste jøkul, Snæfellsjøkul, findes. Vi sejler til den lille ø Flatey, hvor vi oplever stemningen på en af Islands mindste beboede øer og vi bor to nætter i Breidavik på Vestfjordene. Her skal vi bl.a. besøge fugleklippen Latrabjarg. August er et fantastisk tidspunkt at besøge det nordvestlige Island på. Gennemsnitstemperaturen er årets højeste, og dagene er lange. Vi skal på turen se på fugleliv, blomster og natur i al almindelighed, de smukke landskaber med floder og bjerge, og vi skal se på den spændende og enestående geologi. Fra gletsjeren Snæfellsjøkul, over den særprægede og unikke ø Flatey til naturvidunderet Vestfjordene. Vi har i mange år arrangeret specielle Islands rejser, i alle årene har Kristin Gudjonsdottir været vor fremragende guide. Takke være hendes intime kendskab til landskaber, spændende mennesker og Islands kultur og historie, har vi kunnet give vore deltagere oplevelser, som man ikke kan få på andre Islandsrejser. TURENS PROGRAM 14. august Afgang Kastrup. Reykjavik. Borgarnes. Snæffelsness. Budir Afgang fra Kastrup om morgenen. Vor bus afhenter os i lufthavnen, og kører os til Reykjavik, hvor vi når en kort byrundtur. Herefter kører vi langs vestkysten, med et kort ophold i den lille landsby Borgarnes, imod Snæfellsnes. Vi stopper på vejen og spiser frokost i den imponerende islandske natur. Herefter kører vi videre til det naturskønne område Budir hvor vi skal bo de første 2 nætter.

15. august Snæfellsnes. Vandretur. Snæfellsjøkul Efter en god morgenmad pa hotellet begiver vi os ud på en vandretur langs kysten – Islands måske smukkeste naturområde. Efter en 2 – 3 timers gåtur når vi frem til en lille café, der er kendt for sine udsøgte supper. Vi bliver herefter afhentet af vor bus og kører nu imod Islands smukkeste jøkul, Snæfellsjøkul. I Jules Vernes roman, Rejsen til Jordens indre, fortæller han, at det er her nedgangen til Jordens indre findes, og mange finder området specielt med en spirituel

Lunden ved Látrabjarg

VESTFJORDENE BREIDAVIK

FLATEY

Vestfjordene STYKKISHOLMUR

REJSELEDEREN: SNÆFELLSNES

BUDIR

ISLAND

REYKJAVIK

KEFLAVIK 50 KM

Kristin E. Gudjonsdottir bor på Island, men har tidligere arbejdet fire år i Danmark, hvor hun bl.a. var ansat hos rejsebladet Stand By. Hun leder med jævne mellemrum ture til Island, hvor deltagerne får del i hendes store kendskab til landets historie og kulturer.


Cultours specialkatalog for Island · se alle vore rejser på www.cultours.dk

kraft. Vi går en tur i området, inden vi returnerer til hotellet i Budir hvor der venter os en god middag i charmerende omgivelser. 16. august Vatnaleid. Stykkisholmur. Flatey Vi kører efter morgenmaden tværs over halvøen via Vatnaleid til Stykkisholmur hvor vi tager færgen Baldur til Flatey. Der bor kun få mennesker på den specielle ø, med den særprægede natur. Vi bor de næste 2 nætter pa et meget charmerende landsbyhotel på øen. Om aftenen spiser vi på en god restaurant der serverer hvad øens natur tilbyder – dvs. kød, fisk og grøntsager. 17. august Flatey Denne dag nyder vi idyllen, roen og den smukke natur pa Flatey, der bl.a. byder på et meget rigt fugleliv. Der vil blive arrangeret vandreture sammen med rejselederen, men man kan også nyde den lille ø på egen hånd. Om aftenen stifter vi bekendtskab med hotellets gode køkken. 18. august Vestfjordene. Breidavik Om formiddagen forlader vi Flatey og sejler mod halvøen Vestfjordene i det nordvestlige Island. Dette område – der er Islands tyndest befolkede - byder

på stejle klippekyster der rejser sig flere hundrede meter op og mange fjorde og vige. Det er storslået natur og rigt fugleliv der venter os de næste 2 dage. Vi overnatter pa et landsby hotel i Breidavik der ligger ved en bred sandstrand omgivet af høje bjerge. Efter indkvarteringen går vi en tur ud i den fantastiske natur der omgiver os. Om aftenen spiser vi pa hotellets restaurant. 19. august Vestfjordene. Fugleklippen Látrabjarg. Denne dag byder på det enestående fugleklippe Látrabjarg. Vi kører den korte vej til denne 14 kilometer lange og nogle steder op til 440 meter høje klippe. Vi får mulighed for at se nogle af de tusindvis af forskellige fuglearter - især søfugle – klippen huser. Stedets vigtighed for fuglenes eksistens understøttes af, at op til 50% af visse arters bestanddel – herunder alken – bor her. Vi vil give os god tid til denne fascinerende naturoplevelse. Vi kører herefter via landsbyen Patreksfjördur ud i Vestfjordenes natur, hvor vi bl.a. spiser vor medbragte frokost. 20. august Afrejse Kaflavik. Ankomst Kastrup. Efter morgenmaden er der afgang mod Keflavik. Herfra er der over middag afgang mod Kastrup.

PRAKTISKE OPLYSNINGER Rejsens pris per person i dobbeltværelse Tillæg for enkeltværelse Depositum ved tilmelding

kr. 14.845,kr. 2.500,kr. 2.000,-

I PRISEN ER INKLUDERET:

Látrabjarg Flatey

- Fly Kastrup-Keflavik t/r - Indkvartering på gode hoteller med bad og toilet på - alle værelser - Alle transfers - Al bustransport i privat bus - Alle udflugter, arrangementer og entreer nævnt i programmet - Helpension dvs. morgenmad, frokost og aftensmad. (dog er frokost én dag ikke inkluderet) Turens første måltid er aftensmad den første dag og sidste måltid er morgenmad den sidste dag. - Alle skatter og afgifter - Dansktalende ekspertrejseleder

TILMELDING : WWW.CULTOURS.DK

Halgrimskirken

Halgrimskirken

Dr. Margrethes Vej 11 · DK-8200 Aarhus N 86 10 86 05 · rejser@cultours.dk Medlem af rejsegarantifonden nr. 553 Medlem af Pakkerejse-Ankenævnet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.