PROSPEKT | FEBRUAR 2023
TURNKEY SALG AF LEJLIGHEDER
BELIGGENDE I DEN NYE BYDEL "TROLDEBAKKERNE" I HELSINGE
INTRODUKTION
Cushman & Wakefield | RED udbyder hermed boligprojekt i Helsinge på vegne af Ejendomsselskabet Furesø Properties A/S.
Projektet består af 93 lejligheder med et samlet boligareal på 8.160 m2. Byggeriet forventes igangsat Q 2 2023 og leveres turnkey estimeret i Q4 2024. Lejlighederne vil blive opført med et gennemsnitligt areal på ca. 88 m2
Projektet ligger i naturskønne omgivelser og i gåafstand til Troldebakkerne Station. Med under 2 kilometer til Helsinge centrum, er boligerne tæt på indkøb og fritidsfaciliteter.
Fra nærmeste Lokalbane Station er der ca. 65 minutter til Københavns Hovedbanegård. Området er endvidere beliggende ca. 6 km fra tilkørsel til forlængelsen af Hillerødmotorvejen hvorfra der er ca. 40 minutter til København.
Projektet indgår som en del af en helhedsplan hvor der er solgt klynger / byggefelter hvor anvendelsen b.la. er friplejehjem, parcelhuse, bofællesskaber og lejligheder.
Lokalplan 516.03 for Etageboliger på Troldebuen (klynge 1) er godkendt i februar 2022.
Projektet sælges som en selskabshandel ved salg af alle andelene i selskabet Furesø Properties A/S.
ESTIMERET LEJE OG
DRIFT M.V
KONTAKT
BELIGGENHED
Helsinge er med sin beliggenhed tæt ved Gribskov og ca. 45 minutters kørsel fra Københavns Centrum et yderst attraktivt område. Der er et væld af naturområder, mulighed for sportsaktiviteter, indkøbsmuligheder og nem adgang til transport - både i bil og med tog.
NATURRIG KOMMUNE
Troldebakkerne er beliggende i nærhed til naturskønne omgivelser med Gribskov 10 km væk, som med sine 5.600 hektar er Danmarks fjerdestørste skov. Foruden Gribskov er projektet også beliggende 6 km fra Arresø, 9 km fra Solbjerg Engsø og omtrent 17 km fra Esrum Sø og Roskilde Fjord.
Der er en stærk og aktiv erhvervsforening i Helsinge der underbygger butiks livet i byen. Om sommeren er der stor aktivitet i byens gågader ligesom der ofte er musik og underholdning på byens torve og pladser.
OMRÅDET
Området er beliggende særdeles attraktivt med både skole og gymnasium inden for 2 km og en børnehave få hundrede meter derfra. Herudover findes der i området omkring Troldebakkerne både en golfbane, en svømmehal og Helsinge Hallerne, hvor det er muligt at dyrke en bred variation af aktiviteter.
Foruden nærheden til naturskønne omgivelser og fritidsaktiviteter, er projektet også beliggende i kort afstand til indkøbsmuligheder med under 1,3 km til dagligvarebutikker og under 2 km til Østergade, hvor der findes adskillige butikker.
ATTRAKTIV INFRASTRUKTUR
Området er beliggende tæt på tilkørslen til Hillerødvej, og med nem adgang til Troldebakkerne Station, som er beliggende ca. 300 m fra projektet. Herfra afgår lokalbanen 2 gange i timen i retning af Hillerød Station og Tisvildeleje Station. Fra Hillerød afgår S-toget med direkte forbindelse til København.
TROLDEBAKKERNE
Landskabet ved Troldebakkerne spiller en central rolle i forhold til at skabe visuelle og rumlige kvaliteter og der er derfor ved udarbejdelsen af udkast til både helhedsplanen og lokalplan lagt vægt på at understøtte forbindelsen til det omkringliggende landskab, således at de rekreative områder og landskabet i boligområdet flyder sammen med det omkringliggende landskab.
BYLANDSKABET
Troldebakkerne udvikles til et rekreativt område med stort naturindhold og et væld af aktiviteter. Helhedsplanen for den nye bydel ligger vægt på en organisk udvikling, hvor landskab og bydelen smelter sammen til et bylandskab.
Beboere på tværs af bydelen kan mødes omkring landskabets mange faciliteter og aktivitetsmuligheder, såsom udvikling af landskabets skov- og køkkenhaver eller omkring sport, leg og rekreation i landskabet.
KLYNGESTRUKTUR
For det samlede område er bebyggelsesplanen struktureret som en sammenhængende landskabsflade, hvorpå bebyggelserne placeres som mindre individuelle enheder (klynger) med forskellige typer af boliger. Intentionen er, at hver klynge skal have sit eget sammenhængende arkitektoniske udtryk således, at klyngerne adskiller sig fra hinanden. De øvrige klynger kommer til at bestå af bl.a., parcelhuse, rækkehuse, etageboliger til seniorboliger og plejecenter.
PROJEKTBESKRIVELSE
BOLIGPROJEKTET TROLDEBAKKERNE
Projektet vil blive opført i den nye bydel nord for Helsinge ”Troldebakkerne”, hvor den projektspecifikke lokalplan for området er endelig godkendt.
Projektet fordeler sig på et samlet grundareal på 12.556 m² og et boligareal på 8.160 m² og vil bestå af etageboliger i 3 etager. Bebyggelsen placeres i udgangspunktet i 2 mindre grupper bestående af i alt 7 punkthuse. Byggeriet vil indeholde ca. 93 lejligheder i varierende størrelse.
Der etableres 1 parkeringsplads på terræn pr. bolig, og herudover 3 handicappladser og 1 til handicapbus. Der reserveres derudover plads til, at der kan udbygges med flere parkeringspladser, hvis Gribskov Kommune finder det nødvendigt.
MATERIALER
Facader på boligbebyggelsen udføres med tegl i lyse eller grålige nuancer eller glat pudset overflader. Enkelte partier kan fremstå i træ eller med pladebeklædning i jordfarver eller som sort.
Der tages forbehold for ændringer, idet projektet er under udarbejdelse.
TIDSHORISONT
Byggeriet igangsættes i Q2 2023, og boligerne forventes færdigopførte med levering i Q4 2024.
De øvrige klynger er bl.a. købt af NREP, Bovieran, Tetris og private investorer.
Hver klynge udformes så den landskabelige beliggenhed styrkes og synliggøres. Dermed får hver klynge sin egen karakter og identitet med afsæt i et landskabselement. Der vil i klyngerne blive etableret en fælleshave med legepladser og fælles faciliteter som kan samle børn og andre beboere omkring det lokale boligliv.
Se mere om Troldebakkerne på www.troldebakkerne.dk
FORELØBIG DISPONERINGSPLAN
RENTABILITET - ESTIMERET
MARKEDSFØRING
DENNE EJENDOM ER MARKEDSFØRT AF CUSHMAN & WAKEFIELD | RED
For yderligere information eller adgang til datarum, venligst kontakt Kjeld Pedersen eller Charlotte Husen.
DISCLAIMER
1. Dette prospekt er udelukkende vejledende og til brug for potentielle købere til den vedrørende ejendommen.
2. Oplysningerne i prospektet er afgivet af Sælger. Cushman & Wakefield | RED erklærer, at oplysningerne i dette prospekt os bekendt er rigtige, og gengiver de faktiske forhold omkring ejendommene på det tidspunkt, hvor prospektet er udarbejdet. Forholdene kan have ændret sig i perioden fra prospektet blev udarbejdet til tidspunktet for et salg. Køber opfordres til selv at foretage en kommerciel, juridisk og teknisk due diligence af ejendommen i forbindelse med et eventuelt køb.
3. Ingen ansatte hos Cushman & Wakefield | RED har nogen form for bemyndigelse til at afgive nogen form for garantier vedrørende den pågældende ejendom, idet dette udelukkende er forbeholdt Sælger.
KJELD PEDERSEN
Partner, Capital Markets
M: +45 51 51 97 92 kp@cw-red.dk
CHARLOTTE HUSEN
Head of Capital Markets
T: 29 28 87 71 chu@cw-red.dk