ReData – Markedsrapport Q1 2025

Page 1


Q1 2025 Markedsrapport

Analyse af og indsigt i det kommercielle ejendomsmarked

Fortsat fremgang i investeringsaktiviteten

Sidste års positive udvikling på det kommercielle ejendomsmarked er fortsat ind i årets første kvartal, hvor transaktionsvolumen klart overgår niveauet for samme periode i 2023 og 2024. Volumen for Q1 2025 er ved kvartalsafslutningen opmålt til 11,5 mia. kr., hvilket er en fremgang på 57% sammenlignet med volumen på 7,3 mia. kr. i Q1 2024. Den højere investeringsaktivitet afspejles også i antallet af handler, hvor der i Q1 2025 er registreret 485 transaktioner, hvilket er en stigning på 36% sammenlignet med niveauet på 357 transaktioner i Q1 2024.

Transaktionsvolumen for første kvartal af 2025 har således allerede overgået niveauet fra samme kvartal i 2024, selv inklusiv de efterfølgende registrerede transaktioner fra sidste år.

Kvartalets største nyhed fandt sted i februar måned, hvor CapMan erhvervede det svenske hotelselskab Midstar Fastigheter, og dermed overtog selskabets fire danske hoteller med en estimeret markedsværdi på 3,25 mia. kr. Handlen er således klart den største transaktion for Q1 2025 og udgør tilmed den største transaktion med danske hotelejendomme nogensinde.

Bolig- og hotelsegmentet driver volumen

Som resultat af CapMans opkøb af Midstar Fastigheter har volumen for Q1 2025 i høj grad været drevet af hotelsegmentet, som udgør hele 29% af den samlede volumen for kvartalet, sammenlignet med blot 2% af volumen i samme periode sidste år. Volumen for hotelsegmentet i første kvartal er opmålt til 3,4 mia. kr., hvilket betyder, at volumen for segmentet allerede overgår den samlede hotelvolumen for hele 2023 og 2024 tilsammen.

Boligsegmentet har ligeledes oplevet en markant fremgang og udgør fortsat det klart største segment, hvor segmentet udgør 42% af den samlede transaktionsvolumen for Q1 2025. Der er i årets første kvartal registreret handler med boligejendomme for 4,8 mia. kr., hvilket er en stigning på hele 139% sammenlignet med volumen på 2,0 mia. kr. i Q1 2024.

Modsat har industrisegmentet ikke haft det samme momentum, som segmentet oplevede gennem 2024. Volumen for industrisegmentet i Q1 2025 er alene opmålt til 1,5 mia. kr., hvilket resulterer i en tilbagegang i forhold til Q1 2024, hvor der blev handlet industriejendomme for 2,2 mia. kr.

I kvartalets sidste dage blev der dog foretaget to markante handler med logistikejendomme for samlet 0,7 mia. kr., hvilket potentielt kan sætte skub i aktiviteten igen for industrisegmentet i de kommende kvartaler. Kontor- og retailsegmentet har ligeledes oplevet tilbagegang i Q1 2025, hvor volumen for kontorsegmentet er halveret til 0,8 mia. kr. sammenlignet med sidste år, mens volumen for retailsegmentet er faldet med 5% til 0,56 mia. kr.

Første kvartal domineret af udenlandske investorer For første gang siden Q4 2022 står de udenlandske investorer for overvægten af transaktionsvolumen på købersiden, hvor andelen af udenlandsk kapital udgør 56% af den samlede volumen for Q1 2025. Den udenlandske kapital er selvsagt præget af CapMan-handlen, som isoleret udgør over halvdelen af den udenlandske kapital. Som følge heraf udgør hotelsegmentet den største andel af den udenlandske kapital med 51% af den samlede volumen.

De udenlandske investorer har i højere grad fokuseret på boligejendomme i årets første kvartal, hvor boligsegmentet udgør 33% af den samlede investerede kapital, svarende til 2,1 mia. kr. Dette er en markant fremgang sammenlignet med sidste år, hvor de udenlandske investorer købte boligejendomme for knap 0,5 mia. kr. Modsat indikerer transaktionstallene, at de udenlandske investorer har været mere tilbageholdende ved industrisegmentet, som blot udgør 12% af den investerede kapital i Q1 2025, sammenlignet med hele 52% i Q1 2024.

Volumen og investorer Q1 2025

Nordjylland Antal

0,2

Midtjylland

Sønderjylland

2025

Klik på linket
Klik på linket

Større transaktioner samt flere småhandler

Gennem 2024 var fremgangen i investeringsaktiviteten primært drevet af flere store handler, sammenlignet med året forinden. Dette er tilsyneladende ikke tilfældet i Q1 2025, hvor antallet af store transaktioner ligger på samme niveau som i Q1 2024, hvor der er registreret 17 handler på mere end 100 mio. kr. i begge kvartaler. Størrelsen på disse handler har dog været markant større i Q1 2025, hvor volumen for de store transaktioner udgør 7,9 mia. kr. mod 5,0 mia. kr. i Q1 2024.

Volumen har også delvist været drevet af flere mindre handler, hvor antallet af handler på mindre end 20 mio. kr. er steget fra 287 handler i Q1 2024 til 415 handler i Q1 2025, svarende til en stigning på 45% i antallet af handler samt 0,6 mia. kr. i volumen. Dertil har de mellemstore transaktioner i spændet 50-100 mio. kr. hævet volumen med 0,75 mia. kr. sammenlignet med sidste år, baseret på 18 handler i Q1 2025 mod 7 handler i Q1 2024.

Transaktionsvolumen i Danmark

ved kvartalsafslutning

registreret efterfølgende

Fordeling i prisintervaller 2023-2025 (Q1)

Volumen samt antallet af transaktioner i ovenstående tabel er opmålt ved de pågældende kvartalsafslutninger.

Volumen på segment-niveau Q1 2022-2025 Volumen på område-niveau Q1 2022-2025 KØBENHAVN & OMEGN SJÆLLAND/ØER

Danske investorer

Udenlandske investorer

Danske investorer

Udenlandske investorer

Danske investorer

Udenlandske investorer

Danske investorer

Udenlandske investorer

*Volumen for 2022-2024 angiver den samlede volumen for kvartalet, inklusiv den volumen som er registreret efter kvartalsafslutning. Dette sker med henblik på at give det mest retvisende billede af segmentfordeling for det respektive kvartal.”

Lavere afslagsniveau i Q1 2025

De foreløbige afslagsdata for 2025 tyder på en mærkbar positiv udviklingen i afslagasraterne som helhed, hvor det gennemsnitlige afslag i Q1 2025 udgjorde 14,2%, hvilket er det laveste niveau siden Q4 2022. Dette indikerer umiddelbart, at afstanden mellem køber og sælger er blevet mindre ovenpå de foregående års opbremsning i investeringsaktiviteten på det kommercielle ejendomsmarked.

Samtlige segmenter har oplevet lavere afslagsrater i 2025 sammenlignet med de to foregående år, hvor især industri- og retailsegmentet skiller sig positivt ud. Dertil er afslagsraterne for ejendomme beliggende i København faldet til 11,8% i Q1 2025, hvilket markerer det klart laveste niveau i perioden 2023-2025 og tilmed ligger under niveauet fra rekordåret 2022.

Det skal bemærkes, at afslagene alene bliver beregnet for de handler, hvor der gives afslag i forhold til udbudsprisen. Ejendomme, der sælges til udbudsprisen (eller højere), indgår derfor ikke i statistikken.

ReData indsamler og validerer data, og det er blevet til en platform af omfattende viden og indsigt om det danske transaktionsmarked, som vores brugere har adgang til. Vores målsætning er at gøre ejendomsdata tilgængelig for alle aktører på det professionelle ejendomsmarked, så beslutninger kan træffes på oplyste og velunderbyggede grundlag.

ReData udspringer af erhvervsmæglere fra RED, som har indgående og omfattende kendskab til det danske ejendomsmarked. Denne erfaring bruges til kvalitetssikring af ejendomshandler, hvilket betyder, at den viden der tilgås på ReData lever op til de samme standarder, som data og sammenligningshandler leveret af en traditionel erhvervsmægler.

ReData A/S

Amaliegade 3, 5. sal 1256 København K

Telefon +45 81 88 44 42

E-mail redata@redata.dk Website www.redata.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
ReData – Markedsrapport Q1 2025 by Cushman & Wakefield RED - Issuu