Forord

Af Steen Hildebrandt, ph.d., professor emeritus og adjungeret professor

For mange år siden besøgte jeg en gammel skole i en vestjysk kommune. Lige fra jeg kom kørende ind på skolens areal, parkerede min bil og sammen med skolelederen gik rundt på skolen, inden jeg skulle holde foredrag, mærkede jeg noget ganske usædvanligt. I løbet af nogle få minutter blev jeg klar over, at denne skole var noget særligt. Alle rum, alle de fysiske ting, gangene, klasseværelserne, tavlerne, knagerækkerne, malingen, farverne, lamperne, dørene, genstandene, rekvisitterne – alt var der tænkt på og givet opmærksomhed til. Intet var tilfældigt, intet var ubevidst, alt hang sammen på én eller anden måde, som jeg selvfølgelig ikke gennemskuede, men som jeg alligevel havde en fornemmelse af. Jeg havde aldrig set noget lignende. Her blev jeg virkelig mindet om det, som denne bog handler om, og erindringen blev tydelig for mig, medens jeg læste bogen. Og med bogen blev det hele så foldet ud og detaljeret på meget interessante og kompetente måder.

Du kan glæde dig til at læse denne bog, der er skrevet af to mennesker med stor skolemæssig, pædagogisk, undervisnings-, ledelses- og rådgivningsmæssig erfaring og dyb indsigt. Bogen handler om skolen som et lære- og værested. En sådan skole er karakteriseret ved, at der er bevidsthed bag beslutninger og handlinger. Dette er en bog om sådanne skoler. Det er en bog om bære- og væredygtige rum i skolen. Og det var en sådan skole og sådanne rum, jeg så i den vestjyske skole. Rummets didaktik er indeholdt i bogens undertitel. Det er en velkommen, nødvendig og velskrevet bog, som jeg har været glad for at læse. En bog, der på en inspirerende måde hele tiden veksler mellem det praktiske, erfarede og sete, og det teoretiske, modelmæssige, begrebsmæssige og diskuterende. ”Når et rum er bære- og væredygtigt, bliver det læredygtigt”, siger forfatterne. Og det er hovedbudskabet. Det handler om læring og læredygtighed. Rum, siger forfatterne, afspejler den pædagogiske intention og ambitionsniveauet. En pointe i bogen er, at vi skal forholde os dynamisk, undersøgende og kreativt til vore professionelle læringsrum. Rummet er ikke et statisk fænomen. Det handler om en tilgang til og en respekt for de fysiske rammer som en konkret, operationel og tilgængelig måde at forholde sig til læring og trivsel på.

Forfatterne beskriver de principper og elementer, der ligger bag vores tilgang til bevidste valg i de fysiske rammer. Rummet skal være en pædagogisk og didaktisk medspiller. Pædagogik og fysiske rammer hører sammen og kan ikke adskilles. Vi kommer ikke med svar, siger forfatterne, men med spørgsmål, der skaber egenrefleksion og dermed motivation og mod til handling. Det er vigtigt. Egenrefleksion er et ord, der benyttes flere steder i bogen, og det er, hvad det drejer sig om: refleksion, mod, motivation, beslutning, handling.

Bogen indeholder to pædagogiske modeller, der er som stilladser rundt omkring arbejdet med vedholdende fokus på optimering af læringsrummet. Og man taler faktisk om at optimere rummet. Det er en stærk understregning af, at dette er et professionelt anliggende, der kalder på viden, parametre og målinger, handlemuligheder, overvejelser, vurderinger og beslutninger vedrørende det fysiske rum og dets indretning. Rummene er vigtige og nok desværre indtil nu lidt oversete i megen administrativ, bevillings- og ledelsesmæssig praksis. Men som vi ser med denne bog, er der viden, erfaringer, eksempler og indsigter, som begynder at påvirke den praksis, vi ser omkring os i daginstitutioner, på skoler, uddannelsesinstitutioner og meget andet. Og med denne bog er der lagt op til endnu mere rum-optimering.

Jeg håber, at denne bog vil bidrage til, at endnu flere børn, elever og lærere i fremtiden får gode lære- og værerum.