1 minute read
Indledning
Denne bog handler om, hvordan du som skoleleder kan arbejde med det personlige lederskab. Det personlige lederskab er tæt koblet til dig som menneske, fordi personlige egenskaber, præferencer, personlighed, værdier og dit etiske ståsted kommer til syne i de konkrete ledelseshandlinger – især i relationer og dermed i kontakten med de medarbejdere, som i skolen løser opgaven tæt på eleverne.
Bogen bygger på tre grundlæggende antagelser:
1. Ledelse er et fag, og det er i vid udstrækning muligt at tilegne sig de kvalifikationer, som er nødvendige for at indtage rollen som leder.
2. Ledelse er et personligt anliggende, og hver leder udfylder rollen på sin helt unikke måde, hvilket giver rollen et helt særligt personligt udtryk, som er forskelligt fra leder til leder.
3. Ledelse er et menneskeligt anliggende og afspejler det enkelte menneskes helt fundamentale overbevisninger og værdier.
For dig som nuværende eller kommende skoleleder tilbyder bogens temaer og refleksionsspørgsmål en mulighed for at finde dine egne pejlemærker og dit eget ståsted i jobbet som leder. Derved får du forudsætningerne for at finde frem til en personlig, meningsfuld ramme for ledelsesopgaven i en tid, hvor der er store forventninger fra højre og venstre til, hvad skolen og dermed ledelsen og medarbejderne sammen skal kunne udrette.
Varenummer 8095 ISBN 978-87-7234-036-4
9 788772 340364