Indledning

Grundantagelsen inden for neuropsykologien er, at psykiske processer forudsætter en hjerne. Interessen for dette kan spores tilbage til oldtiden, men siden slutningen af 1800-tallet har der været en særlig bevågenhed på forholdet mellem hjerne og adfærd. Med udviklingen af CT-scanneren i 1970’erne blev det muligt at observere hjernen på levende mennesker, og udviklingen af nye scanningsteknikker som MR, PET og fMRI har haft betydelig indvirkning på dannelsen af neuropsykologiske teorier. Samtidig muliggør de forskellige billeddannende teknikker en nuanceret forståelse af hjernens strukturer og aktiviteter. Gennem undersøgelser af mennesker med og uden hjerneskader har vi i dag viden om hjernens anatomiske opbygning og funktioner. Disse fremskridt har blandt andet medført en øget forståelse af sammenhængen mellem hjernen og mentale og kognitive funktioner, herunder hukommelse, sprog, opmærksomhed, perception og bevidsthed.

Denne øgede viden og interesse for neuropsykologien har medført, at der er udgivet mange artikler og bøger om neuropsykologi, som primært fokuserer på den kliniske neuropsykologi målrettet personalet inden for sundhedsvæsnet med kontakt til patienter – særligt patienter med hjerneskade eller psykiatriske diagnoser.

Hensigten med denne bog er at gøre neuropsykologien mere tilgængelig og anvendelig i en pædagog-, social-, skole- og sundhedsfaglig praksis. Håbet med denne bog er at bidrage til at øge forståelsen af og refleksionen over praksis på baggrund af viden og teori fra neuropsykologien koblet med pædagogiske kernekompetencer, herunder evnen til at iagttage, analysere, reflektere og omsætte dette til praksis.

I bogen præsenteres noget af den nyeste viden inden for området. Forfatterne har bestræbt sig på at gøre svært tilgængelig forskning nærværende, praksisnær og aktuel i arbejdet med børn, unge og voksne. I kapitlerne præsen-

teres på forskellig vis, hvorledes der kan arbejdes med de teoretiske aspekter i praksis ved blandt andet praksiseksempler. Det er dermed ikke bogens sigte at levere ny forskning, men derimod at kombinere og perspektivere den eksisterende viden til praksisfeltet. Målet er derudover at fremme transfer mellem teori og praksis til gavn for slutbrugeren, det vil sige barnet, den unge eller den voksne, som er omdrejningspunktet i den pædagogiske praksis.

Bogen er relevant for alle, som ønsker at blive klogere og dygtigere til at se bag om adfærd. Det indebærer, at vi som professionelle på en nysgerrig og omsorgsfuld måde forsøger at forstå, hvordan den pågældende adfærd giver mening for den enkelte. Ved at bruge teoretisk viden, erfaringer og kropslige tegn kan vi opstille hypoteser om adfærden. Kapitlerne i bogen præsenterer forskellige perspektiver med et mål om at styrke evnen hos læseren til at se bag om adfærden. Både i forhold til at forstå adfærden hos børn, unge og voksne og til at medvirke til en øget refleksion over vores egen adfærd, og hvordan vi påvirker andre i samspillet.

Bogen vil have en særlig interesse og anvendelighed for studerende og praktikere, som arbejder tæt på børn, unge og voksne inden for det pædagogiske, sociale, undervisningsmæssige og sundhedsfaglige område. Bogen henvender sig således til en bred række af professionspraksisser og kan anvendes både på grunddannelserne og efter- og videreuddannelserne. Bogen forudsætter ikke en forhåndsviden om neuropsykologi, hjernen eller neuropædagogik.

Neuropædagogikken er en forståelses- og refleksionsramme, som i denne bog indkapsler forskellige perspektiver fra neuropsykologien. Udvælgelsen af disse perspektiver er foretaget på baggrund af erfaringer, tilbagemeldinger og optagethed hos personale fra det pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige område, og på baggrund af forfatternes erfaringer i dette genstandsfelt. Applikationsmulighederne for det neuropædagogiske perspektiv er mange, men en selektion har været nødvendig. Bogen præsenterer i de forskellige kapitler hver deres overordnede fokus og perspektiv. Bogen kan læses i sin helhed, men kapitlerne vil også være relevante som selvstændige bidrag. Der kan dog bindes sløjfer mellem de mange forskellige teoretiske perspektiver, og der laves løbende henvisninger på tværs af kapitlerne for at understøtte og tydeliggøre, hvordan disse sløjfer kan bindes.

Bogens kapitler er skrevet af en række fagpersoner, som har omfattende teoretisk og praktisk viden om neuropædagogik.

Kapitel 1 er skrevet af Tina Klinkby og handler om det neuropsykologiske genstandsfelt i et neuropædagogisk perspektiv. Kapitlet giver et overblik og en

introduktion til bogen, mens de følgende kapitler i bogen yderligere udfolder nogle af de områder, der berøres her.

Anni Mortensen har skrevet kapitel 2 om hjernen og det neurale netværk. Kapitlet adskiller sig fra de øvrige kapitler i bogen ved at fokusere på at præsentere anatomien og fysiologien uafhængig af konteksten. Der er fokus på hjernestrukturer, neurale netværk og biokemiske processer.

I kapitel 3 beskriver Anne Dannheiser Dolberg og Dorte Pedersen perception i et neuropædagogisk perspektiv og kroppens og sansningens betydning for meningsskabelse. Her sættes der fokus på perception som en aktiv proces, hvor sansning, handling, emotioner, tidligere erfaringer og relationer integreres som en betydningsfuld mening for det enkelte menneske.

Kapitel 4 omhandler emotioner og følelser. Kapitlet er skrevet af Linda Kunz Sørensen og Lonni Jeppesen, og det giver en indføring i den teoretiske viden om emotioner og følelsesmæssig udvikling som afsæt for den professionelles arbejde med neuropædagogik og tegnlæsning i den pædagogiske praksis med børn, unge og voksne.

Lone Diekmann skriver i kapitel 5 om tilknytning og relationer, der begge er centrale begreber i en forståelsesramme for menneskets personlighedsdannelse. I kapitlet inddrages der blandt andet forskellige forskningsresultater, som peger på, at tilknytningsrelationen sætter neurale aftryk i menneskets hjerne og nervesystem, som kan få neurobiologiske konsekvenser.

Kapitel 6 er skrevet af Merete Sand og Helle Pilgaard Langer, der sætter fokus på hukommelse i et neuropædagogisk perspektiv. Kapitlet fokuserer på at skabe synteser mellem eksisterende teori om hukommelse og praksis, så viden om hukommelse bliver omsættelig og tilgængelig for praksis. Kapitlet hviler på et syn på hukommelse som kognitive processer, hvor følelser og emotioner har indflydelse på hukommelse, og at kroppen, omgivelserne og andres handlinger har betydning for hukommelse. Med det udgangspunkt anskues hukommelse som både noget iboende og noget skabt og som noget, der altid er under påvirkning og forandring.

Charlotte Thomsen har skrevet kapitel 7, der omhandler kommunikation og sprog. Kapitlet handler om, hvad sprog er, hvad kommunikation er, hvilke forudsætninger der ligger til grund for udviklingen af et talesprog, hvilken betydning omverdenen har for udvikling af sprog og kommunikation, og hvordan omverdenen har betydning for vores hverdagskommunikation.

Kapitel 8 om mentalisering af Lene Schack og Eva Maria Oberländer udfolder mentalisering, og hvordan dette kan kobles til et neuropædagogisk per-

spektiv. Kapitlet præsenterer ligeledes, hvordan mentalisering udvikles, og hvordan mentalisering kan forstås i et neurobiologisk perspektiv.

Redaktørerne vil gerne takke forfatterne for deres gåpåmod, engagement og udholdenhed. Det har været hårdt arbejde for forfatterne at lave denne bog ved siden af deres daglige arbejde og samtidig imødekomme vores krav og ændringsforslag med åbenhed og velvillighed. Vi er stolte af indsatsen og denne bog.

God læselyst. Anni Mortensen og Eva Maria Oberländer