Indledning
Grundantagelsen inden for neuropsykologien er, at psykiske processer forudsætter en hjerne. Interessen for dette kan spores tilbage til oldtiden, men siden slutningen af 1800-tallet har der været en særlig bevågenhed på forholdet mellem hjerne og adfærd. Med udviklingen af CT-scanneren i 1970’erne blev det muligt at observere hjernen på levende mennesker, og udviklingen af nye scanningsteknikker som MR, PET og fMRI har haft betydelig indvirkning på dannelsen af neuropsykologiske teorier. Samtidig muliggør de forskellige billeddannende teknikker en nuanceret forståelse af hjernens strukturer og aktiviteter. Gennem undersøgelser af mennesker med og uden hjerneskader har vi i dag viden om hjernens anatomiske opbygning og funktioner. Disse fremskridt har blandt andet medført en øget forståelse af sammenhængen mellem hjernen og mentale og kognitive funktioner, herunder hukommelse, sprog, opmærksomhed, perception og bevidsthed. Denne øgede viden og interesse for neuropsykologien har medført, at der er udgivet mange artikler og bøger om neuropsykologi, som primært fokuserer på den kliniske neuropsykologi målrettet personalet inden for sundhedsvæsnet med kontakt til patienter – særligt patienter med hjerneskade eller psykiatriske diagnoser. Hensigten med denne bog er at gøre neuropsykologien mere tilgængelig og anvendelig i en pædagog-, social-, skole- og sundhedsfaglig praksis. Håbet med denne bog er at bidrage til at øge forståelsen af og refleksionen over praksis på baggrund af viden og teori fra neuropsykologien koblet med pædagogiske kernekompetencer, herunder evnen til at iagttage, analysere, reflektere og omsætte dette til praksis. I bogen præsenteres noget af den nyeste viden inden for området. Forfatterne har bestræbt sig på at gøre svært tilgængelig forskning nærværende, praksisnær og aktuel i arbejdet med børn, unge og voksne. I kapitlerne præsen-
9
