Elevcentreret skoleledelse by Dafolo

Bogen bygger på den nyeste forskning i, hvilken form for skoleledelse der har den største effekt på elevernes læring. Ud fra denne forskning præsenteres fem ledelsesdimensioner og tre centrale ledelseskompetencer, som tilsammen giver et detaljeret og evidensbaseret billede af de ledelsespraksisser, der med størst sandsynlighed fremmer læring og undervisning af høj kvalitet. Bogen er fyldt med praktiske eksempler, klart formidlet viden og masser af inspiration til at arbejde elevcentreret i alle ledelsesforhold i en skolesammenhæng.

”Ingen har udført en mere gennemgribende og dybt indsigtsfuld undersøgelse af skolelederes rolle end Viviane Robinson. Elevcentreret skoleledelse stråler med sin klarhed og sine praktiske, kraftfulde tanker. Tilføj denne bog til dit ledelsesbibliotek.” Michael Fullan, skoleledelsesforsker og forfatter til blandt andet The Six Secrets of Change og Leading in a Culture of Change.

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning. Viviane Robinson er professor ved Faculty of Education ved University of Auckland i New Zealand og akademisk leder af fakultetets Centre of Educational Leadership. Hun er forfatter til en række artikler og fem bøger.

ISBN 978-87-7160-074-2

Varenr. 7421

ELEVCENTRERET SKOLELEDELSE

Bogen henvender sig til skoleledelser i grundskolen og på ungdomsuddannelser, ledere på forvaltningsniveau og andre med interesse i ledelse, der har positiv effekt for elevernes læring.

LE DE LS E FO R LÆ R IN G

Elevcentreret skoleledelse er en aktuel og tankevækkende bog for skoleledelser, der ønsker at højne kvaliteten af undervisning med henblik på at forbedre elevernes læringsudbytte.

ELEVCENTRERET SKOLELEDELSE

Viviane Robinson

LEDELSE FOR LÆRING

Viviane Robinson

Elevcentreret skoleledelse

Oversat af Lotte Bjelka

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 3

24/11/14 08.47

Viviane Robinson Elevcentreret skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatteren © 2011 by John Wiley & Sons, Inc. All Rights Reserved. This translation published under license. Oversat af Lotte Bjelka efter Student-Centered Leadership Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang og ph.d. Thomas R.S. Albrechtsen. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/ undervisning Omslagsdesign: Sisterbrandt designstudio Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Serie: Undervisning og læring ISSN 2246-3259-2014-10 Varenr. 7421 ISBN 978-87-7160-074-2

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 4

24/11/14 08.47

Indhold Figurer og tabeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kapitel 1 • ”Hvad” og ”hvordan” i elevcentreret skoleledelse . . . . . . . . 17 Ledelse i en udfordrende tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Hvad er elevcentreret ledelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Hvis ledelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 ”Hvad” og ”hvordan” i elevcentreret skoleledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 At finde en balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Kapitel 2 • Tre kompetencer i elevcentreret ledelse . . . . . . . . . . . . . . . Anvendelse af relevant viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Løsning af komplekse problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opbygning af tillid i relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

33 34 38 44 53

Kapitel 3 • Den første dimension: Fastsættelse af mål og forventninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Effekten af målfastsættelse på elevernes resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Sådan fungerer målfastsættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Hvor mange mål? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Udfordringer i forbindelse med målfastsættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Kapitel 4 • Den anden dimension: Strategisk ressourceanvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Effekten af strategisk ressourceanvendelse på elevernes resultater . . . . . . Strategiske beslutninger om sammensætningen af medarbejderstaben . . . Strategiske beslutninger om undervisningsressourcer . . . . . . . . . . . . . . .

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 5

69 71 71 75

24/11/14 08.47

Strategiske beslutninger om undervisningstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Kapitel 5 • Den tredje dimension: Sikring af høj kvalitet i undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Effekten på elevernes resultater af at sikre kvalitetsundervisning . . . . . . 88 Ledelse, der fremmer en sammenhængende undervisning . . . . . . . . . . . 89 Behovet for en teori om kvalitetsundervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Opbygning af en undersøgelses- og forbedringskultur baseret på evidens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Kapitel 6 • Den fjerde dimension: Ledelse af lærernes læring og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Effekten af ledelse af lærernes læring på elevernes resultater . . . . . . . . 106 Læreres læring som en kollektiv bestræbelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Velinformeret ledelse af læreres læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Nødvendige færdigheder i ledelsen af effektiv faglig læring . . . . . . . . . 114 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Kapitel 7 • Den femte dimension: Sikring af et velordnet og trygt miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Effekten af et velordnet og trygt miljø på elevernes resultater . . . . . . . . 124 En elevcentreret synsvinkel på den femte dimension . . . . . . . . . . . . . . 125 Øget engagement via et trygt skolemiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Øget engagement via stærke bånd mellem skole og forældre . . . . . . . . 129 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Kapitel 8 • Vi skal have uddannelse tilbage i uddannelsesledelse . . . 139 Elevcentreret ledelse kræver pædagogisk ekspertise . . . . . . . . . . . . . . . 143 Værdsæt og nyd ledelsesarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Leder eller ansvarlig administrator? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Navneregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 6

24/11/14 08.47

Figurer og tabeller Figurer Figur Figur Figur Figur Figur Figur Figur Figur Figur

1.1 Fem dimensioner af elevcentreret ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 1.2 Fem dimensioner understøttet af tre ledelseskompetencer . . . . . . . 30 2.1 Sådan fungerer tillid i relationer på skoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 2.2 To ineffektive strategier til håndtering af problemer med læreres præstationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 3.1 Sådan fungerer målfastsættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 5.1 Følgeslutningsstigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 5.2 Spørgsmål, man kan stille for at verificere gyldigheden af sine følgeslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 6.1 To konkurrerende teorier om brugen af data om læsefærdighed . 116 6.2 To forskellige strategier for ledelse af ”lærerforandringer” . . . . . . 118

Tabeller Tabel 2.1 Forholdet mellem tre skolelederes pædagogiske syn og deres måde at observere undervisningen på . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Tabel 2.2 En problemløsningsfærdighed: Identifikation af betingelser for løsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Tabel 2.3 Skolelederes problemløsning: En sammenligning af ekspertskoleledere og gennemsnitsskoleledere . . . . . . . . . . . . . . . 43 Tabel 2.4 En tilgang til kommunikation om præstationsproblemer, som er åben for læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Tabel 2.5 Hovedelementerne i en åben for læring-samtale om et præstationsproblem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Tabel 3.1 Målfastsættelse: Typiske udfordringer og løsninger på disse . . . . . 64 Tabel 4.1 Kriterier for designet af intelligente værktøjer . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Tabel 5.1 Spørgsmål til undersøgelsen af kvaliteten af undervisningen . . . . . 96 Tabel 8.1 Ambivalent ledelse af et teammøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 7

24/11/14 08.47

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 8

24/11/14 08.47

Forord Af Helle Bjerg og Lars Qvortrup

Den tyske uddannelsesforsker Andreas Helmke indleder sin bog Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet med at fastslå, at der efter det, han kalder ”TIMMS-chokket” og ”PISA-katastrofen”, er sket en afgørende kursændring i uddannelsesforskningen: den empiriske vending (Helmke 2013, s. 13). Med ”TIMMS-chokket” og ”PISA-katastrofen” henviser han til det realitetschok, som ramte en række europæiske lande, herunder Danmark, i 1990’erne. Vi troede, at vi havde verdens bedste uddannelsessystemer, men med fremkomsten af internationale, komparative undersøgelser blev denne opfattelse bragt i tvivl. Måske havde andre lande uddannelsessystemer, der fungerede mere effektivt end vores. Uanset om denne opfattelse nu er korrekt eller ej, og uanset hvordan man måler effekter af uddannelsesindsatser, var der bred enighed om blandt politikere og et stigende antal uddannelsesforskere, at det er nødvendigt at frembringe sikker viden om, hvilket udbytte eleverne får af at gå i skole, og hvilke pædagogiske indsatser der har de bedste effekter. Resultatet var som sagt en ”empirisk vending” i uddannelsesforskningen. Denne ”vending” er kendetegnet ved tre ting: Den er, som navnet siger, empirisk – i modsætning til filosofisk. Den er effektorienteret, hvilket vil sige, at den interesserer sig for indsatser og effekter af indsatser, selv om den er fuldstændig klar over, at ikke alt kan måles. Og den er praksisorienteret, hvilket vil sige, at den er orienteret mod, at forskningens resultater skal kunne bruges af praktikere. Siden 1990’erne er denne type uddannelsesforskning vokset i styrke. Den anlægger en nytteorienteret tilgang til lærings- og undervisningsfænomener. Den tilstræber at finde ud af, hvilke indsatser der har den største effekt: Er det bedre at undervise på én måde, eller er der andre måder, som virker bedre i forhold til de lærings-, udviklings- og trivselsmål, der er identificeret? Den mest prominente moderne repræsentant for denne type uddannelsesforskning er nok John Hattie. I sin seneste bog, som han skrev sammen med læringsforskeren Gregory Yates, skriver de, at målet for forskningen er få lærerne til ”at se sig selv som evaluatorer af deres egen virkning og som forandringsagenter, der bevidst tilvejebringer betingelser og omstændigheder, som indvirker på læring”, for ”undervisningsprocessen går (…) ud på at tilvejebringe metoder

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 9

24/11/14 08.47

til at bevæge sig fra den nuværende tilstand eller udgangspositionen til succeskriterierne” (Hattie og Yates 2014, s. 17-19). Repræsentanterne for denne type uddannelsesforskning påstår ikke, at der kan anlægges et simpelt årsagvirkningsskema. Men de siger, at der kan identificeres sammenhænge mellem indsatser og effekter, som virker med større eller mindre grad af sandsynlighed, og som har større eller mindre virkning. Det er for eksempel sandsynligt, at undervisning med fokus på løbende feedback mellem lærer og elever har større effekt end undervisning, der ikke har fokus på feedback. Og når det er tilfældet, er det naturligvis vigtigt, at forskningen undersøger, hvordan feedback virker, og hvilke former for feedback der er mest hensigtsmæssige, ligesom det er naturligt, at man i læreruddannelser stiller skarpt på undervisernes didaktiske kompetencer. Viviane Robinson tilhører denne tendens inden for uddannelsesforskningen, og hendes emne er skoleledelse. Hendes spørgsmål er: Hvilke former for skoleledelse har sandsynligvis den største effekt på elevernes læring og trivsel? Metoden svarer til den, John Hattie bruger i sine bøger om Synlig Læring. Hun foretager en omhyggelig gennemgang af alle tilgængelige undersøgelser af, hvordan forskellige former for skoleledelse påvirker elevernes læring og trivsel, og hun sætter tal på disse effekter. Resultatet er, at hun kan identificere fem former for ledelse med moderat eller stor effekt: Den med størst sandsynlig effekt er, at ledelsen skal støtte og stå i spidsen for medarbejdernes kompetenceudvikling. Dernæst følger ledelse, der sætter klare mål og forventninger, og ledelse, der sikrer kvalitetsundervisning, for eksempel ved at lave pædagogisk udvikling eller gennemføre undervisningssupervision. Så følger den form for ledelse, der prioriterer mellem forskellige indsatser og ikke bare lader alt være muligt. Og endelig kommer, på femtepladsen, den form for ledelse, der sikrer en klar og tryg ramme for skolens aktiviteter. Bogen er ganske enkelt bygget op om disse fem ledelsesdimensioner med et kapitel til hver dimension. Men rækkefølgen er ikke tilfældig og er ikke baseret på at tage den mest virkningsfulde dimension først. I stedet har Robinson indsat de fem dimensioner i et ”ledelsesnarrativ”, der skal give en konkret forståelse af, hvad elevcentreret ledelse kan blive til i praksis. Man starter med at skabe klare mål og forventninger. Så prioriterer man indsatser ud fra strategiske overvejelser. Derefter går man som ledelse ned i materien, det vil sige i lærernes og pædagogernes undervisning for at sikre, at den er af høj kvalitet. For det fjerde sætter man ind i forhold til kompetenceudvikling. Dette arbejde er gensidigt afhængigt af ledelsens arbejde med at skabe en tryg og klar ramme for skolens aktiviteter. Hele tiden er én ting i centrum: Elevernes læring. Derfor hedder bogen: Elevcentreret skoleledelse.

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 10

24/11/14 08.47

Men der er også en anden vigtig pointe i bogen, nemlig at ledelse ikke bare er noget, de formelle ledere gør. Det er noget, alle ansatte, herunder ikke mindst lærere, gør. Hos Robinson udtrykkes det i en forståelse af ledelse som indflydelse, der udøves i relationer. Kilder til indflydelse kan være ekspertise, (gode) ideer og personlighed. Disse kilder hviler ikke på formel autoritet, men er på en gang åbne for alle og samtidig afhængige af andres tilslutning eller anerkendelse. Det er dog ikke ensbetydende med, at betydningen af den formelle skoleledelses ledelse svækkes, snarere tværtimod. Det ser ud til, at skoleledelse på skoler, som præsterer højt, både er karakteriseret ved, at skolens formelle ledere har en høj grad af indflydelse og ved en høj grad af distribueret eller kollektiv ledelse blandt de professionelle (Leithwood og Louis 2012). Hermed rammer hun også ind i diskussionen om, hvilke former for ledelse der kan siges at have den største effekt på elevernes præstationer: Er det pædagogisk ledelse med fokus på ledelse og udvikling af kvalitet i undervisningen; forandringsledelse med fokus på at skabe engagement og motivation hos de professionelle eller distribueret ledelse med fokus på det, der ses som de professionelles medledelse og selvledelse? Som allerede nævnt anlægger Robinson et distribueret ledelsesperspektiv. Men alligevel er det den faglige eller pædagogiske ledelse i de fem ledelsesdimensioner, som står i centrum for Robinsons integrerede perspektiv på læringscentreret skoleledelse. Og endelig er elementer af forandringsledelse integreret i Robinsons understregning af, hvordan tillidsfulde relationer er forudsætningen for, at ledelser og professionelle kan samarbejde om, som hun siger, ”det hårde arbejde, det er at forbedre undervisning og læring” (s. 31). Viviane Robinsons forståelse og respekt for kompleksiteten og udfordringerne i at lede og udføre dette arbejde i praksis viser sig ikke mindst i de tre ledelseskompetencer, der gennemsyrer modellen for elevcentreret ledelse, nemlig: at anvende relevant pædagogisk viden, at kunne løse komplekse problemer og sidst, men ikke mindst, at kunne opbygge tillid i relationer. Men igen er den gennemgående præmis, at tillid og relationer netop må baseres på og bygges op om det løbende samarbejde mellem ledelser og professionelle i skolen med fokus på elevernes læring. Konsekvensen er, at skoleledelse ikke er enkel – det vil sige et spørgsmål om at vælge mellem fem ledelsesdimensioner – men kompleks. Det indebærer, at forskningsviden ikke umiddelbart kan omsættes til praksis. ”Best evidence er ikke det samme som best practice”, skriver hun i det kæmpemæssige forskningsreview, der danner grundlag for bogen (Robinson m.fl. 209, s. 49). Bogen er fuld af praktiske eksempler og gode råd. Den er skrevet til dig, der som skoleleder gerne vil gøre en forskel i forhold til elevernes læring og trivsel, og

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 11

24/11/14 08.47

som tror på, at det faktisk kan nytte: at én type indsatser er mere virkningsfulde end andre typer indsatser. Som Viviane Robinson skriver i indledningen: Bogen vejleder skoleledere i, hvordan de kan fremme læring og trivsel – ”ikke på basis af poppede modestrømninger, men ud fra reel, evidensbaseret viden om, hvad der virker for eleverne” (s. 17). ”Vi skal have uddannelse tilbage i uddannelsesledelse”. Sådan lyder titlen på det sidste kapitel i denne bog, der også kan ses som bogens motto. Viviane Robinsons sigte er at slå et slag for skoleledelse som pædagogisk ledelse med fokus på at udvikle kvalitet i elevernes læring og lærernes undervisning. Det betyder ikke, at bogen kan bruges som manual, og at den uden videre kan omsættes fra én kontekst til en anden. I en tid, hvor der ikke alene råbes på mere læring, men også på mere og bedre ledelse i skolen, er Elevcentreret skoleledelse ganske vist en gave til danske skoleledere og til alle andre, der ønsker at arbejde med skoleledelse under mottoet ”uddannelse tilbage i uddannelsesledelse”. Men det er en af den slags gaver, som modtageren selv skal arbejde med. Med oversættelsen af bogen til dansk har vi fået et stærkt afsæt for selv at pakke gaven ud. Men udpakningen forudsætter, at vi selv arbejder med spørgsmål om, hvad og hvordan vi skal gøre for at oversætte, omsætte og omforme bogens mange indsigter til dansk skoleledelsespraksis. Til alle de skoleledere, der er parat til at gøre denne indsats, og som er interesseret i, at deres indsats gør gavn for elevernes læring og trivsel, siger vi: Brug bogen! Den er nyttig og relevant i din komplekse ledelseshverdag, fordi den anlægger et empirisk, effektorienteret og praksisrelevant perspektiv på skoleledelse.

Helle Bjerg Docent Helle Bjerg, Forskningsprogrammet for Ledelse og organisatorisk læring, Professionshøjskolen UCC.

Lars Qvortrup Professor og direktør Lars Qvortrup, Institut for Læring og Filosofi, LSP – Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Aalborg Universitet.

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 12

24/11/14 08.47

Litteratur Hattie, J. & Yates, G.C.R. (2014): Synlig læring og læringens anatomi. Dafolo. Helmke, A. (2013): Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet – diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning. Dafolo. Leithwood, K. & Louis, L.S. (2012): Linking Leadership to Student Learning. Jossey-Bass. Robinson, V.; Hohepa, M. & Lloyd, C. (2009): School Leadership and Student Outcomes: Identifying What Works and Why. Iterative Best Evidence Synthesis Programme. Wellington: Ministry of Education.

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 13

24/11/14 08.47

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 14

24/11/14 08.47

Tak Den indledende forskning som optakt til denne bog blev udført som led i en kontrakt med det newzealandske undervisningsministerium om at skrive en såkaldt BES (”best evidence synthesis”), en sammenfattende rapport om den bedste evidens inden for forskning i uddannelsesledelse (Robinson, Hohepa og Lloyd 2009). Jeg skylder Adrienne Alton-Lee, ledende uddannelsesrådgiver ved det newzealandske undervisningsministerium, stor tak for at have iværksat og ledet hele BES-programmet og for at have støttet mig i løbet af processen med at udarbejde rapporten om ledelse. Overgangen fra at skrive BES’en til at skrive denne bog blev gjort meget lettere takket være den feedback, jeg fik fra de hundredvis af skoleledere, kommunale chefer og studerende, som overværede mine præsentationer, deltog i mine workshopper og gav mig mod på at fortsætte med mit arbejde. Så mange personer har været med til at udvikle mine tanker om ledelse, at det vil føre for vidt at nævne dem enkeltvis. Jeg vil dog gerne her fremhæve, at jeg står i kæmpe intellektuel gæld til Chris Argyris, en af mine mentorer på Harvard University, som opmuntrede mig til at holde fast i min overbevisning om, at det er underviserens job at skabe en bedre verden, og som lærte mig at efterprøve, om min egen indsats er tilstrækkelig. Alt, hvad jeg i denne bog har skrevet om relationer, bygger på værdierne og etikken i hans arbejde. Blandt de newzealandske og australske kolleger, der direkte eller indirekte har bidraget til denne bog, vil jeg gerne nævne Margie Hohepa og Claire Lloyd, som arbejdede sammen med mig på den oprindelige BES om lederskab, og John Hattie og den nu afdøde Ken Rowe, som hjalp mig med analyser af effektstørrelser. De diskussioner, jeg gennem mange år har haft med Graeme Aitken om kvalitetsundervisning, har været en kæmpe hjælp under udarbejdelsen af kapitel 5. Claire Sinnemas store talent for at designe figurer og diagrammer har været til uvurderlig hjælp i arbejdet med at udtrykke og formidle mine ideer helt skarpt. Kolleger fra mange lande har gavmildt brugt tid på at give mig inspirerende feedback på denne bog og andre manuskripter inden for samme emne. Jeg har haft herlige diskussioner med Ken Leithwood om det transformationelle lederskabs position og med Karen Seashore Louis om undervisningsledelse på politikområder, hvor der er meget på spil. Karen præsenterede mig også for Mia Urick, som er chef for faglig udvikling i Minnesota Association of School Administrators. Mias entusiastiske feedback på et tidligt udkast til bogen forsik-

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 15

24/11/14 08.47

rede mig om, at mit arbejde var vigtigt og relevant for et amerikansk publikum. Samtaler med Jim Spillane, Peter Gronn, Alma Harris og Ellen Goldring har hjulpet mig med at holde fokus på udviklingen af praksisser inden for ledelse. Kathryn Riley har givet mig nyttig feedback på udkast til afsnit om involvering af lokalsamfundet. University of Aucklands velvillige indstilling til orlov har gjort det muligt for mig at færdiggøre denne bog til tiden og med fornøjelse. Tak til Peter, Alma og Jim, fordi de stillede en skrivebase til rådighed for mig, som jeg benyttede i løbet af min orlov. Jeg skylder dig, Darleen Opfer, en særlig tak, fordi din detaljerede feedback på mit næsten færdigskrevne manuskript åbnede mine øjne for mangler og inkonsekvens, som jeg ellers ikke ville have opdaget. Serieredaktøren Andy Hargreaves’ kloge ord til mig i begyndelsen af projektet har sat mig i stand til at skrive frit og passioneret uden at gå på kompromis med mit forskningsmæssige udgangspunkt. Jeg har tilegnet mine forrige bøger til min mand, David, og det samme gør jeg med denne bog, fordi han fortsat er det følelsesmæssige anker, der giver mig mod til at tage de udfordringer op, som har vist sig i de seneste år. Han har læst udkast, lavet aftensmaden og samlet mig op, når det var hårdt. Tak for det. Juni 2011 Viviane Robinson Auckland, New Zealand

Elevcentreret skoleledelse_indmad_243174.indd 16

24/11/14 08.47

ISBN 978-87-7160-074-2

Varenr. 7421

ELEVCENTRERET SKOLELEDELSE

Bogen henvender sig til skoleledelser i grundskolen og på ungdomsuddannelser, ledere på forvaltningsniveau og andre med interesse i ledelse, der har positiv effekt for elevernes læring.

LE DE LS E FO R LÆ R IN G

Elevcentreret skoleledelse er en aktuel og tankevækkende bog for skoleledelser, der ønsker at højne kvaliteten af undervisning med henblik på at forbedre elevernes læringsudbytte.

ELEVCENTRERET SKOLELEDELSE

Viviane Robinson

LEDELSE FOR LÆRING