Skoleblad X-mas 26 by Daniela Popova

Sprogskolens integrationskor Vores tid i sprogskolen Translocation Julekonkurrence Dansk kultur December i Danmark Jul og Nytår rundt i verden Så tænder vi et lys i kvæld

Skoleblad

vol 26 I Dec I 2017 I Sprogskolen

TRANSLOKATION Fredag den 15. december er der translokation for alle kursister, lærere og frivillige. De kursister, der har bestået eksamen, må gerne tage den nærmeste familie med. Translokationen foregår på Designskolen fra kl. 11 til kl. 13

PROGRAM * Velkomst og tale ved Jesper Elkjær * Uddeling af eksamensbeviser * Sprogskolens integrationskor underholder * Klaverspil ved Mohannad * Fællessang * International buffet Vel mødt!

December i Danmark

af Ulla Pedersen

Hvis man kigger på gader og butikker i december måned, ser man mange forskellige symboler. Der er nisser, juletræer, julemænd, engle og lys og mange andre ting. December måned er en mørk tid her i norden, og derfor er der så mange lys i gaderne.

Julemanden kommer Man siger, at julemanden kommer fra Grønland, og at han kommer til Danmark sidst i november eller først i december. I år kom han til Kolding fredag den 24 november. Børn og voksne havde mulighed for at hilse på ham, da han kom sejlende ind i havnen. Bagefter kunne man følge efter ham op til rådhuset, hvor det store juletræ blev tændt. Hele december måned frem til jul vil julemanden bo i sit gamle hus i Helligkorsgade nr. 18 i Kolding.

Julekalendere I fjernsynet sender TV2 og DR1 en julekalender-serie fra den 1. december til jule-aften. Det er en historie om julemanden og hans nisser. Historien er forskellig hvert år. Børnene følger med i julekalenderen hver aften. Historien handler ofte om, at julemanden har problemer med at komme ud med pakker til børnene jule-aften. Men problemet bliver altid løst juleaften.

4 Hjemme hos børne-familierne hænger der ofte en julekalender, som forældrene har købt til børnene. Nogle familier laver selv en pakkekalender. Det kan være en julekalender med et stykke chokolade hver dag, eller det kan være en lille pakke, som børnene får hver morgen. Det kan også være, at forældrene har lavet eller købt nogle pakker, som børnene pakker op hver dag. Nogle familier leger, at der bor en nisse i huset, som kommer med pakker om natten, mens børnene sover. Men så skal børnene huske at sætte risengrød frem til nissen, før de går i seng om aftenen. Forældrene fjerner risengrøden, før børnene står op næste mogen, så børnene tror, at det er nissen, der har spist grøden.

Kalenderlys og advents-krans De fleste familier har også et kalender-lys. Det er et stearinlys med tal på fra 1 til 24. Man brænder et nummer hver dag. Mange har også en advents-krans. Det er en krans, som er lavet af gran og 4 lys. Man tænder et lys hver søndag i advent. Ordet ”advent” betyder ”komme” – og den der kommer eller kom var Jesus Kristus, som jo blev født julenat. Advents-tiden begynder altid 4 søndage før jul.

Juleaften Den 24. december er danskernes jule-fest. Der er et jule-træ i huset. Nogle familier har pyntet juletræet hele december måned, andre pynter dagen før juleaften, andre igen pynter juleaften.

5 Der er en del danske familier, der går i kirke om eftermiddagen den 24. december. De kommer for at høre præsten fortælle om Jesus, der blev født julenat. Bagefter går de hjem, hvor hele huset dufter af den lækre julemad. Det er forskelligt, hvad danskerne spiser juleaften, men de fleste familier spiser and. Andre spiser gås, andre igen spiser kalkun, og mange spiser flæskesteg. Efter hovedretten spiser man risalamande. Det er risengrød med fløde og vanilje og en hel mandel i. Den der finder mandlen i risalamanden, vinder en mandel-gave. Det er ofte noget chokolade, eller en marcipan-gris eller måske et spil. Når man har spist risalamanden danser man omkring juletræet og synger jule-sange. Bagefter får man alle de pakker, som hele familien har købt til hinanden, og som ligger under juletræet. Man drikker kaffe og spiser slik og småkager imens. Mange har også lavet julekonfekt i december måned. Det er marcipan med chokolade og mange andre gode ting.

Jule-aktiviteter i december Hele december måned sker der mange ting i både skoler, børnehaver, vuggestuer, på arbejdspladser og hjemme i familien. Der er jule-frokoster på mange arbejdspladser. Det er en fest for kolleger.

6 Der er jule-frokoster på mange arbejdspladser. Det er en fest for kolleger. Der er jule-arrangementer i institutionerne, hvor forældre, bedsteforældre og børn klipper juleklip sammen og laver små julefester. December er en mørk og tåget måned, men selvom den er mørk, så er det en hygge-måned, hvor man brænder mange stearinlys, og der er lys i gaderne. Familierne hygger sig og klipper jule-klip til jule-træet, læser jule-historier, bager jule-småkager, laver jule-konfekt og mange andre ting. Den 21. december er det sol-hverv. Det betyder, at det er den korteste dag i året og altså også den længste nat. Fra den 22. december begynder dagene igen at blive længere, selvom vi endnu ikke kan mærke det.

Nytårsaften Den 31. december er det nytårsaften og mange holder nytårs-fest. Denne fest holder man enten med familien eller med vennerne eller begge dele. Dronningen holder en nytårs-tale, som man kan se på fjernsynet. Det sker kl. 18. Mange pynter huset med nytårs-pynt og tager sjove hatte på og holder fest. Kl. 24 nytårs-aften skyder man raketter af i hele landet. Man skyder det nye år ind og skåler ofte i champagne. Gå ud i gaderne i december måned og kig på alle de ting, du ser og snak om dem på klassen. Måske kan I snakke om jeres traditioner og sammenligne dem med de danske traditioner.

Jule-små-kager I mange butikker får man tilbudt pebernødder i december måned. Men de bedste pebernødder er selvfølgelig dem, man selv bager, så her kommer opskriften på pebernødder:

Pebernødder 250 g smør 2½ dl sukker 2 spsk sirup 1 æg 1 spsk kanel 2 spsk kardemomme ½ tsk nelliker 1 tsk natron ½ tsk hvid peber 1½ tsk. vand 8 dl mel Smør og sirup smeltes og blandes med sukker. Ægget kommes i. Mel og krydderier blandes og røres i dejen sammen med vand. Dejen deles i 2 portioner, der skæres ud i 6 dele hver. De 6 dele skæres i 25 små stykker hver og trilles til kugler. Pebernødderne bages ved 175 grader i 175- i 12-15 minutter

Santa Luciaoptog på Sprogskolen Onsdag den 13. december er det Luciadag – og vi vil også i år kunne glæde os til at få besøg af børnene fra Sct. Michaels Skole, som vil synge for os, mens de går i optog.

Så tænder vi et lys i kvæld Daniel Hellden 1964 Inger Hagerup 1 Så tænder vi et lys i kvæld, vi tænder det for glæde, Det står og skinner for sig selv og os, som er til stede, Så tænder vi et lys i kvæld, vi tænder det for glæde, 2 Så tænder vi to lys i kvæld, to lys for håb og glæde. De står og skinner for sig selv og os, som er til stede. Så tænder vi to lys i kvæld, to lys for håb og glæde. 3 Så tænder vi tre lys i kvæld, for længsel, håb og glæde. De står og skinner for sig selv og os, som er til stede. Så tænder vi tre lys i kvæld, for længsel, håb og glæde. 4 Vi tænder fire lys i kvæld og la’r dem brænde ned, for længsel, glæde, håb og fred, men mest alligevel for fred på denne lille jord, hvor menneskene bor.

Jul i Filippinerne

Af Rosemarie, hold 204 I Filippinerne er alle gader indrettet til jul i begyndelsen af december, fordi vi har en konkurrence om det. Vi har mange forskellige aktiviteter, fx i skolen har vi en fest som kaldes Manita og Manito. Vi laver udveksling af gaver med vores klassekammerater, og vores forældre bidrager med mad og spil. For katolikker er det en tradition at gå i kirke mellem den 16. og den 24. december. Vi kalder det ”Simbang Gabi”. Den 24. december fra kl. 8 til kl. 9 skal vi i kirke. Bagefter går vi tilbage til vores hjem og forbereder aftensmaden. Den kaldes den traditionelle ”Noche buena fest”. Familien spiser sammen til omkring midnat. Kl. 23.30 starter vi fyrværkeriet. Den 25. december besøger vi især vores slægtninge og vores gudmor og gudfar.

Julen i Rumænien Af Suzana

December er den sidste måned i året og er helt fuld af magi, når det fryser udenfor og vores næse og hænder er kolde, mens vores hjerte er fuld af varme og lykke. Næsten hvert år i december i Rumænien er alt hvidt, dækket af sne. Byens gader er fulde af julepynt og mange lys. Man kan lytte til julesange alle steder. I de store byer åbner man specielle steder, som vi kalder “Børns miniby”, der ser ud ligesom små julemarkeder, og hvor børn kan komme ind i en eventyrverden, hvor de kan møde eventyrfigurer, lege eller skøjte, spise peberkage, candyfloss og drikke varm kakao. 6. december er en af de specielle dage, fordi Sankt Niklas kommer med en lille gave og slik til børnene, der var gode i løbet af året. Men børnene, der har været frække, kan kun få en kvist. Om aftenen den 5. december polerer alle børnene deres støvler og sætter dem ved siden af indgangsdøren med håb om, at de næste morgen finder dem fulde af slik - og ingen kviste! Grupper af børn og voksne går fra dør til dør hele tiden mellem den 6. december og nytår. De synger specielle julesange og ønsker værten et godt helbred, lykke og velstand. De belønnes med hjemmelavede kager, slik eller penge.

Julen kommer næmere og alle har travlt med at købe gaver og lave de sidste forberedelser. De små skriver brev til Julemanden og sender dem til Nordpolen, hvor han bor! Juletæet bliver pyntet Juleaften eller lidt tidligere. I nogle familier bringes gaverne i en rød sæk på Juleaften af en person klædt ud som Julemanden. Andre børn finder deres gaver under træet om morgenen den 25. december. Juledag kommer heler familien sammen i den varme og hyggelige atmosfære hos dem. Den traditionelle mad er varieret, mest brugt er kød af svin og kalkun. Allesammen spiser “carnaciori” (traditionelle svinekøspølse), “caltabosi” (traditionelle medister fyldt med svineorgaer), “sarmalute” (hakket kød i spidskål) og “salata boeuf” (køgt hakkede grøntsager blandet med mayo og sennep). Der er mange hjemmelavede kager, og den traditionelle drikkevare er kogt vin med kanel eller varm snaps kogt med krydderier. I Julen er magien overalt: i familien, julesangene, lugten af friskbagte kager, appelsinerne, nødderne og den kogte vin med kanel. Den er også i juletræet, i de farvede lys, i glæden ved at give og få gaver. Julen handler også om meget kærlighed!

Glædelig Jul til alle!

Nytår i Thailand

Af Sureeporn, hold 204

I Thailand har vi nytår ligesom resten af verden, men i Thailand har vi også thailandsk nytår i april måned (Songkran). Når vi holder nytår i Thailand, har vi fri fra arbejde og giver hinanden gaver.

Jul i Congo

Af Ngoma, hold 204

I Congo fejrer vi jul med stor glæde. Juleaften er der stor trængsel og trafik i byen, som fx på det centrale marked. Hvert barn har ret til nyt tøj. Det er obligatorisk at gå i kirke juledag, hvis du vil anses for at være kristen.

Sangskriver på Godset

Af Daniela Popova

Jeg var på Godset den 21. november, hvor der var ”Sangskriver-koncert” for en flad 20’er”- 20 kr. og det var en dejlig oplevelse! Man kan finde information på Facebook. Der var 2 sangskrivere fra Århus - KRISTINE HOELGAARD og JAKOB A og en sanger fra Mexico, som bor i Kolding - JULIAN MARABOTO (som spiller i Los Fuegos). Kristine havde skrevet tekst og musik til guitar på engelsk, Jacob spillede guitar sammen med en basspiller, og Julian sang på mexicansk og demonstrerede nogle typiske guitarer fra sit hjemland. Der var en meget hyggelig atmosfære med flotte malerier, og der var næsten fuld af mennesker. Det var ikke min første Sangskriver-Koncert og det vil heller ikke være min sidste! Jeg vil anbefale dig at deltage næste gang, hvis du elsker ”live musik”.

Sprogskolens integrationskor

Den 1. november holdt Integrationskoret 1-års fødselsdag på Nicolai, hvor de deltog i en koncert sammen med mange andre. Der blev klappet rigtig meget af de fantastiske sangere. Lørdag den 9. december kl. 12.30 er der igen mulighed for at høre Integrationskoret synge. Til sprogskolens translokation på Designskolen den 15. december har koret naturligvis også lovet at synge for os. Det er vi mange, der glæder os til.

Uge 42 på IBC

FRIVILLIGE i KOLDING Af Eritrea Klubben

Foreninger og frivillighed

i Kolding

I Kolding er der mange steder, hvor der arbejder frivillige. Der er frivillige i fodboldklubber, genbrugsbutikker og på Sprogskolen.Der er også mange væresteder, som vi besøgte i uge 42. Der er fx Folkekøkkenet, som hjælper hjemløse og svage med billig mad. OK Klubben og Flora Klubben hjælper pensionister. Kolding Selvhjælp hjælper med at snakke, hvis man er syg, har sorg eller har andre problemer.

Regnbuen hjælper aktive narkomaner. De Frie Fugle hjælper tidligere misbrugere. Café Paraplyen er et sted, hvor man kan få kaffe, læse avis og snakke. I Frivillighuset kan man få hjælp til opholdstilladelse, familiesammenføring, og pas. Man kan også få hjælp til sprog, papirer fra kommunen og IT. Der er også en café, hvor man kan spille pool og en madklub hver 2. torsdag.

Mandag den 16. oktober kom tre personer til vores klasse i IBC.

Den første var Mohammad. Han er konsulent ved integration i Kolding kommune. Han fortalte om foreninger og demokrati i Danmark, og det er vigtig at man er med i en forening for at få en netværk og lære om Danmark og blive nemmere integreret, og den vigtigste ting i Danmark er at man skal være der til tiden. Den anden var Nadia. Hun er integrationskonsulent. Hun fortalte om medborgerskab og netværk. Hun fortalte også om hvordan netværk hjælper borgere til at finde venner og få job. Den sidste var Manu Sareen. Han var integrationsminister fra 2011 til 2015. Han fortalte om udlændinge og danskere og brugte isbjerg til at forklare det, man kan se under overfladen. Vi ser kun toppen. Danskere kender kun lidt til nydanskerne, fordi de kun kan se ”toppen af isbjerget”. Nydanskere kender kun lidt til danskerne, fordi de kun kan se ”toppen af isbjerget”. Alt det, der ligger under vandet, kan man Vi ser kun toppen af isbjerget! ikke se, hvis man ikke dykker ned under vandet!

Kolding Selvhjælp Af Berivan, Sultan, Laila, Mariam, Suad, Aminah, Gharridandil, Suhila, Setiya, Rihab. Tæt ved stationen ligger Kolding Selvhjælp. Vi snakkede med to frivillige. De gav os en varm kop kaffe. I Kolding Selvhjælp hjælper de folk med problemer, fx hvis man er blevet skilt eller er syg. Der er ca. 50-60 frivillige. De har alle sammen tavshedspligt. Det vil sige, at de ikke må sige noget til andre. Kolding Selvhjælp er privat, så de har ikke penge til tolke. Kolding Selvhjælp har åbent 4 dage om ugen fra kl. 10-16. Hvis mødre vil amme deres baby eller skifte babyen, når de er i Kolding, kan de gøre det i Kolding Selvhjælp. Alle sociale foreninger (ikke sportsforeninger) kan låne lokaler, og man betaler kun 100 kr. om året. Kurdisk forening og somalisk forening låner lokaler hos Kolding Selvhjælp.

Folkekøkkenet

Af Berivan, Sultan, Laila, Mariam, Suad, Aminah, Gharridandil, Suhila, Setiya, Rihab.

Tirsdag den 17. oktober 2017 besøgte vi Folkekøkkenet. Det er et værested, og det er på Haderslevvej. Vi snakkede med Maria. Hun er ansat i Folkekøkkenet. Der er 3 ansatte. Der er også 35 frivillige. I Folkekøkkenet kommer der Hver dag kommer der en frivillig og narkomaner og alkoholikere. Der skræller kartofler til 50 personer. kommer også psykisk syge og nogle kriminelle. I Folkekøkkenet kan brugerne få varm mad, kaffe og kager. De kan spille spil, fx billard, se tv og slappe af. Eller de kan snakke med andre, hvis de har problemer eller er ensomme. De frivillige har altid en rød T-shirt på, så man kan se, at de er frivillige i Folkekøkkenet. Vi synes, at det er et godt sted og en god idé. Snart vil de frivillige køre rundt i Koldings gader og tilbyde kaffe til hjemløse. Medarbejderne er meget venlige.

Min danske mor

Af Eleni Kallianezo

Dansk kultur

Af Priya, hold 206

Jeg kan definere dansk kultur med følgende fakta:

1. Mad

Danskere kan godt lide at spise kartofler, pølser, svinekød og drikker kaffe og chokolademælk. I de fleste danske boliger serveres det varme måltid til aften. De fleste danske kvinder arbejder, så de laver varm mad til

2. Sikkerhed

Danmark er meget meget sikkert. Det er et paradis for kvinder. Kvinder har de samme rettigheder som mænd.

3. Kæledyr

Danskere elsker kæledyr, de er så venlige og elskelige over for deres kæledyr. Jeg har set mange mennesker med hund, når de går på tur.

4. Musik

Danmark er også kendt for sine mange musikfestivaler. Om sommeren er der både dansk og international rock, folkemusik og jazzmusik at nyde. Nogle gange nyder vi også at synge på vores sprogskole .

5. Generelt

Danskere er ret høflige, de siger “HEJ” til alle mennesker. En mærkelig ting i Danmark er at mange ældre mennesker bor alene. Børn forlader deres hjem, når de er 18 år.

Frugtskålen

Af Danielli Cavalcanti

Den hæklede dug, der var arvet fra mormoren, klædte bordet, som havde været vidne til de mange flytninger og scener for frugtskålens forfængelighed. Frugtskålen fantaserede med stolthed over sit dekorative udseende, der var af langt vigtigere karakter end dens egentlige funktion. I skålen var præcis plads til seks appelsiner ellers smed den dem på gulvet. Den havde ingen ide om at frugten, som den afskyede, reflekterede dens eget fordærv. Bananerne blev I køleskabet, ellers kunne de ikke holde to dage i dette køkken. Hver morgen drak pigen banan-smoothie (vitamina de banana). Hver aften skællede hun en stor skål appelsiner, og spiste dem sammen med sin mor foran fjernsynet. Når pigen var syg, var frugtskålen den eneste, som var lykkelig, fordi endelig kunne den nyde selskab af andre frugter. Da pigen var 10 år gammel, fik hun skoldkopper. Moren købte nogle forskellige frugter, for at prøve at vække pigens appetit og bragte blandt andet to æbler med hjem. Det ene var noget melet og det andet var surt. Det ene var kongen af frugtmarkedet, importeret fra Argentina, fortalte sælgeren og det fik munden til at løbe i vand, mens lommen blev tom.

21 Pigen kunne ikke lide nogen af æblerne, men moren troede at det skyldtes pigens manglende appetit og købte så de samme æbler igen og igen, så længe pigen var syg. Pigen blev til kvinde, flyttede til et andet land, hvor der var flere æbler end appelsiner, og oplevede andre følelser for denne forbudte frugt. Hun mærkede, at hendes afsky for æbler var forbundet med skyldfølelse over at moren havde ofret sig for at købe så dyre frugter. Hun gav æblet en anden chance, så apfelstrudel blev en af hendes foretrukne desserter og æblekage med kanel parfumerede hendes hjem i julen. Hvor hun bor er husene kun omgivet af lave mure og haverne, der viser deres ”grønneste” fylde, opfordrer én til at nyde dem. I mange haver er der et æbletræ og / eller en flagstang. Den emigrerede kvinde kan godt lide at observere æbletræerne, der gennemlever årstiderne, imens ignorer hun flagstangen, der fantaserer stolt over sin dekorative fremtoning som sit eneste formål. Frugtskålen fra hendes mor ved hun ikke hvor blev af. Hun savner at skrælle en hel skål appelsiner, men at vide at hun kan nyde æbler uden skyld, åbner hendes appetit for andre smagsoplevelser. Og moren, som blot ønsker at se sin datters sunde appetit på verden, er tilfreds med hendes sult.

Vores tid i sprogskolen Priya

Jeg kan godt lide vores sprogskole. Vi har gode lærere og mange muligheder for at lære dansk. Jeg har nogle venner af anden nationalititet. Så det er en god chance for at møde nye mennesker. VI har bibliotek og studiocenter i vores sprogskole. Jeg takker kommunen for denne mulighed.

Gurkirtan Kaur Sohal

Jeg synes, at hvis man gerne vil lære dansk, er sprogskolen den rigtige vej. Man vil møde mange personer i sprogskolen. Sprogskolen hjælper og underviser alle kursister med at lære dansk. Jeg elsker at komme i sprogskolen. Snart vil jeg være færdig med min sprogskole, men jeg vil savne alle mine venner og lærere.

Arjeta

Jeg hedder Arjeta. Jeg er meget glad for at være i skole og jeg lære dansk, og jeg har kendt forskellige mennesker og forskellige kulturer. Det har været en god mulighed for integration. Jeg er lidt trist, fordi jeg er færdig med skolen. Jeg siger mange tak til lærerne og mine venner for muligheden. Jeg håber at se jer alle sammen igen.

Sahro Ali

Mit navn er Sahro og jeg har gået på sprogskolen I næsten 4 år. Jeg har lært dansk sprog på en god made og jeg er rigtig glad for til det, og jeg har også gode oplevelser med dansk kultur. Jeg siger mange tak til alle mine lærere , som jeg har mødt i de år.

Fei Lin

Vi kommer fra andre lande som indvandrere. Hvis du lige er kommet til Danmark, og du vil integrere dig I det dansk samfund og lære den danske kultur at kende så hurtigt som muligt, så er sprogskolen det bedste valg.

Sharife

Først dag kom jeg på sprogskolen og jeg var meget nervøs. Men i dag er jeg meget glad for det. Det var meget sjovt og spændende for mig og jeg er tilfreds med sprogskolen. Det er uforglemmeligt her.

Suzana

Dansk er ikke det nemmeste sprog, så at lære dansk var ikke en let opgave. Da jeg begyndte på sprogskolen, var der nogle dage, da jeg gik hjem med en seriøs hovedpine. Men det var ikke spildt tid. Jeg har lært meget, og jeg har mødt mange mennesker fra mange kulturer. Det var spændende, og det var heller ikke kedeligt. Jeg vil savne den.

Det danske sprog Det kan tage rigtig mange år at lære at anvende præpositionerne rigtigt – på dansk og på andre europæiske sprog. Sprogskolens kursister er ofte meget irriterede over de to præpositioner ”for” og ”til”, som altid driller. Når man bruger til skal det være for og når man bruger for skal det være til. Hvis du har det på samme måde, skulle du forsøge dig med Daniellis tekst – og måske få den rettet af din lærer, som måske kender enkelte regler for brugen af til og for.FOR eller TIL - det er spørgsmålet

Af Danielli Cavalcanti

24 Jeg skrev denne tekst ________ at øve mig i disse to præpositioner, altså ”for og til”og måske kan den også hjælper andre. Derfor bliver teksten måske lidt mærkelig, men hovedsagen er, at vi kan lære at anvende vores to nye venner.Efter sproglærernes forklaringer bliver det ikke så svært, tænkte flere kursister, i det mindste mig! Men hvis jeg prøver at skriver noget med ”for eller til”, bliver det nogle gange lidt forvirrende ______ mig. Trods alt klager jeg ikke over det, fordi man lærer også: når man tager en risiko ______ at lave fejl. Det kan man også se som en mulighed _______ at lære noget, hvilket jeg foretrække at tænke. Derfor, som jeg har nævnt før, grunden ____, at jeg skrev denne tekst ______ kursisterne, er at vække interesse ______ disse mærkelige og udfordrende præpositioner. Det er desværre umuligt ______ mig at ringe ______ jer, men jeg håber I læser denne tekst. Selvom det nogle gange også er frustrerende ______ os, hvis vi ikke anvender ”for og til” rigtigt, så er det intet argument _____ ikke at prøve det. Vi kan prøve at lave det nemmere _____ os, hvis vi f. eks. hver dag sørger _______ at bruge dem, for eksempel, når vi går hen ________ skolen, _______ supermarkedet, __________ venner eller ____ veninder. I øvrigt veninder! Jeg er inviteret ______ en farvelfest på lørdag, så jeg har brug ______ et forslag ______ hvad jeg kan tage med ______ værten.. Har du nogen ide _____ det? Og næste tirsdag er der en fødselsdag i min datters skole, så jeg skal købe en gave ________ fødselsdagsbarnet. Det skal jeg i hvert fald også huske! Vi ved hvordan børn er, og jeg vil at min datter blive klar ____ at være velkommen _______ andre fødselsdagsfester. I sprogskolen har vi ikke endnu besluttet, hvad vi vil gøre _____ vores afslutningsfest. Ét er sikkert: vi har virkelig lyst ______ at fejre det, så det gør vi helt sikkert! Det ved jeg, fordi jeg har spurgt kursisterne fra min klasse. Selvom der ikke er nogen pligt ______ at holde fest, ville alle være med. ______ sidst giver jeg mig hermed lov ________ at afslutte teksten, med håbet om endelig at have lært disse to forholdsord. Men hvis jeg stadigvæk ikke har lært dem, prøver jeg igen og igen. Jeg synes,

25 det er det bedste _______ at lære noget. Altså det passer ______ mig. Imidlertid er hvert menneske anderledes, og måske tænker du, at du ikke har brug ______ at øve så meget. Det er godt nok, for du ved, hvad der er bedst______ dig. Men vær heller ikke så hård mod dig selv. Det er menneskeligt at svigte. Det vigtigste er, at vi forbliver venlige og støttende over ______ os selv og ______ andre!

Jeg siger tak Danielli Cavalcanti Det er ikke nemt at få præcis det ned på papiret, som vi har i hjertet. Hvis det skal være på et andet sprog, er det endnu mere udfordrende. Men hvad jeg vil sige er simpelthen tak: Tak for alle ”godmorgen’er” For alle ”ha’ en god weekend” Og også for alle ”det er i orden” Tak for alle opgaver Nogle gange gjorde det ondt i maven Men sprog er alligevel som en gave Tak for alle samtalerne i gangen For skolebladene og sangene Den dansk udtale er utrolig Rugbrød lyder stadigvæk umulig But I really don’t worry Hvem foretrækker ikke lagkage, som jeg? Så jeg siger tusind tak, pas godt på jer selv! Og vi ses på livets vej

Hvad betyder ”advent”?

Hvornår begynder advent?

a glæde sig b. feste c. komme a. den 24. december b. en uge før jul c. fire søndage før jul

Hvornår åbner børnene den første låge i julekalenderen?

Hvad sker der den 13. december på sprogskolen?

Hvor bor julemanden?

a. den 26. november b. den 1. december c. den 24. december a. besøg af Lucia-koret b. besøg af julemanden c. besøg af dronningen a. i Grønland b. i Tyrkiet c. i Danmark

6..

Hvornår blev det første juletræ tændt i Danmark?

a. i 1786 b. i 1811 c. i 1931

Hvor mange pebernødder kan man bage, hvis man bruger opskriften i skolebladet?

a. 150 pebernødder b. 180 pebernødder c. 300 pebernødder

Hvem har skrevet sangen ”På loftet sidder nissen med sin julegrød”? Den 21. december er en speciel dag, fordi det er …..?

a. Margrethe Munthe b. H.C. Andersen c. Kirsten Ahlburg a. årets længste dag b. årets korteste dag c. årets koldeste dag

27 10.

Hvornår holder danskerne juleaften?

a. den 22. december b. den 23. december c. den 24. december

11.

Den person, der finder mandlen i risalamanden …………?

a. får ondt i maven b. får en gave c. skal vaske op

12.

Hvad laver de fleste danskere den 25. december?

a. bytter julegaver b. går i biografen c. spiser julefrokost

13.

Hvem fandt først på at flette julehjerter?

a. Charles Dickens b. H.C. Andersen c. Astrid Lindgren

14.

Hvilke julesmåkager

a. brunkager

er ældst?

b. klejner c. pebernødder

15.

Hvad spiser danskere ofte, når de får gløgg?

a. pandekager b. rundstykker c. æbleskiver

16.

Hvor skal sprogskolens integrationskor synge den 15. december?

a. på IBC b. på KUC c. på Designskolen

Svarene afleveres i studiecentret senest fredag den 15. december 2017 kl. 9.30. Der er en præmie til det hold, der har flest rigtige svar!

Information om jul i Danmark >

https://juleliv.dk/jul-i-danmark/ https://da.wikipedia.org/wiki/Jul

December Søn

3 10 17 24 31

Man T i r O n s

4 11 18 25

5 12 19 26

6 13 20 27

Tor

7 14 21 28

Fre

1 8 15 22 29

INDLÆG AFLEVERES I STUDIECENTRET ELLER SENDES TIL: INAS@LIVE.DK

LØR

2 9 16 23 30