Skoleblad 25 by Daniela Popova

Sæsonbestemt opskrifter, Activiteter, Ferie, Høstfest

EFTERÅR PERSONLIGE HISTORIER Mit hus, Mit arbejde, Min sommerferie, På biblioteket

LÆR DANSK Studiecentret, Integrationskor, Dansk kultur

SKOLEBLAD

BEDSriTftEer

opsk

r i efterå

VOL 25 | oct 2017 |Sprogskolen Kolding

EFTERÅR I DANMARK Af Ulla Pedersen

Nu er det efterår i Danmark. Hvis man kigger i kalenderen, så er det efterår den 1. september. September, oktober og november er efterårs-måneder i Danmark. Vi har holdt høstfest på skolen. Det er nemlig om efteråret, vi høster alt muligt ude i naturen. Der er æbler, brombær, hyldebær, nødder, hyben, svampe og mange andre ting, som man kan samle og lave dejlig mad af. Træerne bliver langsomt mere og mere gule og orange. En tur i skoven og ved stranden er dejlig i efteråret. Himlen er klar og blå, når det ikke regner. Klæd børnene godt på med gummistøvler, regntøj, sweater og hue på og gå en tur i skoven og ved stranden. Nyd efteråret. Man kan lære at elske det, hvis man går ud i naturen. September er slut. Nu er det oktober. Det betyder, at det er for sent at samle brombær, hyldebær og hyben. Men man kan købe hyldebærsaft i butikkerne og næste år kan I samle brombær og hyben. Til høstfest fik I varm hyldebærsaft. Man køber en flaske hyldebærsaft og varmer den op i en gryde sammen med 4 gange vand. Man kan putte en stang kanel i. Det smager dejligt og er rigtig godt til en forkølelse om vinteren. Den er også god, fordi den smager godt. Der er mange mange c-vitaminer i saften. I naturen kan man stadig finde vilde æbler. Måske er der nogen af jer, som har et æbletræ i haven eller I kender nogen, som har et. Der er mange gode opskrifter med æbler. Æblerne smager selvfølgelig godt som de er, men en god æblekage er også godt.

Æblekompot:

Æbler vaskes og kernehus, blomst og stilk fjernes. Kog æblerne med lidt vand, til de er en mos. Tilsæt sukker ( ikke for meget, smag på det ). Tilsæt måske lidt vanilje. Nu har du en kompot, som er en slags marmelade. Hvis du har rigtig meget, kan du lave en æblekage med det.

Gammeldags dansk æblekage: Æblekompot. Æblekagerasp, som du kan købe i supermarkedet eller selv lave med rasp og sukker på panden. Pisket fløde. I en skål lægger du et lag æblekagerasp, 2 cm. Så en masse æblekompot. Så pisker du fløde til flødeskum. Det lægger du ovenpå æblekompotten. Ribs-gele eller andet syltetøj eller marmelade i klatter.

Hyldebær

Hyben

Brombær

Man kan samle hasselnødder under et hasselnøddetræ. De står mange steder i naturen, også i skoven. HUSK DET NU: KOM UD I EFTERÅRET OG GÅ LANGE TURE. Ulla.

EFTERÅRSFERIEN

Af Wahida A. Mutaleb, hold 206

Efterårsferien, tidligere kaldet kartoffelferien, er en dansk skoleferie af en uges varighed, typisk uge 42. I gamle dage fik børnene fri fra skole, fordi de skulle hjælpe med kartoffelhøsten. I dag er efterårsferien den eneste ferie i efteråret (mens foråret har mange fridage), og der er mange arrangementer i denne uge. Om fredagen før efterårsferien har skolerne motionsdag og nogle holder ”kulturnat”.

5 DET KAN DU LAVE I KOLDING MED DINE BØRN Kolding tilbyder masser af spændende oplevelser i efterårsferien. Der vil være rigtig mange aktiviteter, events og attraktioner for både børn og voksne. Test dine sanser i SMAGS-EKSPERIMENTET på Trapholt. Vær med til spændende aktiviteter hos Nicolai for Børn, Oplev naturen på Harteværket, Få kulturoplevelser på Kolding Bibliotek, eller Hav sjov med vand i SlotssøBadet. Få mulighed for at opleve levende historie på Koldinghus

Høstfester i Danmark

Af Sureeporn, hold 205A

Høstfest er en gammel tradition, som stammer helt tilbage fra dengang landmændene slog kron med le og bandt neg, mens kvinderne syltede, saltede og bryggede øl. Høsten skulle være i hus og fejret inden Mikkelsdag den 29 september. De mange dages hårdt arbejde blev skyllet ned med mad og drikke. Når man var færdig med at spise, dansede folk og sang.

En afrikansk høstdans på Sprogskolen

6 Høstfester på Sprogskolen HØSTFEST FOR DU1 og DU3 Fredag den 15. september holdt Ulla høstfest for DU1 og DU3. Det regnede, så vi fik lov til at holde høstfesten i kantinen. Netes klasse hjalp Ulla med at pynte kantinen med mange forskellige blomster, frugter og grøntsager. Der var æbler, blommer, gulerødder, hyldebær, græskar, vandmeloner og mange andre ting fra haven og naturen. Der var også korn fra markerne. Vi sang en dansk og en afrikansk høstfest-sang. Og dansede til. Alle kursisterne og lærerne så ud til at have det rigtig sjovt. Bagefter kunne vi spise løs af alle frugterne. Nogle af kursisterne smagte varm hyldebærsuppe for første gang.

HØSTFEST FOR DU2

Den dag Ulla holdt høstfest for DU2’erne kunne vi være udenfor. Ullas klasse hjalp med at pynte bordene med korn, blomster, grøntsager og frugter. Vi sang, mens vi dansede i en meget stor rundkreds. Bagefter fik vi serveret frugter og varm hyldebærsuppe.

Høstfester i Thailand Af Sureeporn, hold 204A I Thailand når risten er høstet omkring december går alle mennesker til templet og giver ris til munkene.

Græskar eller hokkaido

Græskar og hokkaido er i butikkerne nu. De ligger orange og flotte i store kurve udenfor næsten alle supermarkeder. De er ikke dyre, og man kan lave meget dejlig mad med det. Der er kager, supper, mos og meget andet. Skriv bare google: hokkaido, eller græskar og opskrifter, så kommer der mange gode opskrifter på god efterårs-mad. Den orange hokkaido er så flot med sin orange efterårsfarve. Kernerne indeni kan man rense og riste i ovnen med salt og olie og bruge som snacks.

Opskrift på græskarsuppe Du skal bruge: 350 gram gulerødder 250 gram renset græskar-kød 1 kg modne tomater 175 gram renset løg 6 fed hvidløg 1 chilifrugt, hel og stukket med en gaffel 10 hele kardemomme-kapsler 1 kanelstang 2 teske-fulde revet ingefær 1½ teske hele spidskommen-frø ( knuste) 1 tsk revet gurkemeje-rod eller gurkemeje-pulver 2 teske-fulde hele, knuste koriander-frø 1 spiseskefuld revet citronskal ( økologisk, for ellers er der sprøjtegift på) 1 liter kogende vand 1 liter æblemost Salt og peber

Gulerødder

Tomater

Chili

Kardemomme

Gurkemeje

Korianderfrø

Løg

Kanel

Citronskal

Hvidløg

Ingefær

Spidskommen

Du skal bruge et fad med låg, som kan komme i ovnen. Det skal være et fad til 3 liter. F.eks en rømertopf. Ellers kan du bruge en stor gryde og koge det i stedet for. Hvis du bruger en rømertopf, skal du sætte den i blød i vand i en time. Skær gulerødder i tykke skiver Skær græskar i store tern. Skær tomater i kvarte stykker. Hak løg i store stykker. Skær hvidløg i tynde skiver. Put det i fadet eller rømertopfen. Put alle de andre ting ned sammen med. Rør godt rundt. Stil fadet i ovnen og tænd ovnen på 250 grader. Suppen er færdig 1½-2 timer efter. Server suppen med dild og brød. Hvis du bruger en gryde, skal du bare lade det stå og småkoge 1½-2 timer. Du skal putte et låg på, som sidder fast. God appetit. Den er bare rigtig god.

STUDIE C ENTRET

Af Inger A. Sørensen

Kender du studiecentret – det vigtigste sted på skolen? Vidste du, at her kan du få hjælp til næsten alt? Det er her, du kan få ekstra opgaver, så du kan træne til modultesten. Her kan du naturligvis også låne ordbøger og romaner. I studiecentret har vi mulighed for at hjælpe dig, hvis du ikke forstår et brev fra kommunen. Hvis din lærer pludselig bliver syg, og der ikke er vikar, kan du komme i studiecentret og arbejde ved computerne eller med alle de materialer, vi har. Men det er selvfølgelig vigtigt, at du selv er aktiv, når du er her. Det er også en god idé at gå i studiecentret, hvis der er mange niveauer i klassen. Om fredagen underviser jeg begynderne på hold 301. Kursisterne er meget forskellige. Nogle har gået i sprogskole i to måneder, nogle i tre uger, og andre kun i tre dage. Det vil sige, at det kan være svært at undervise dem alle sammen på samme tid. Men så har vi heldigvis studiecentret. Fra kl. 10-12 arbejder kursisterne i små ”værksteder”. De arbejder næsten altid to eller tre sammen. Så har de nemlig mulighed for at snakke dansk med hinanden. Nogle arbejder fx med små spil, mens andre arbejder med grammatikopgaver på smartboardet eller med lytteopgaver på computeren. Desuden får de næsten altid mulighed for at snakke dansk med vores frivillig-hjælper, Torben. I studiecentret kan du naturligvis også komme og arbejde de dage, du ikke har timer i klassen.

11 En af de kursister, der har arbejdet allermest i studiecentret, er Sophia. Sidste år sad Sophia i studiecentret hver mandag og hver tirsdag, fra vi åbnede studiecentret om morgenen, til vi lukkede kl. 13.45. På næste side fortæller Sophia, hvordan det har været at lære dansk i studiecentret.

Studiecentret og det danske sprog …. Af Sophia Zhou, Hold 304

Jeg hedder Sophia og kommer fra Kina. Jeg har boet i Danmark mere end et år, men jeg startede først med at lære dansk fra januar i år, efter at jeg havde fået min opholdstilladelse. På grund af den svære udtale og grammatik var det ikke nemt for mig at lære dansk, selvom jeg har et godt kendskab til engelsk. I begyndelsen gik jeg tit på biblioteket og lånte bøger. Desværre hjalp det ikke så meget for mig, fordi jeg ikke vidste, hvilket niveau jeg var på og hvilke bøger, jeg skulle låne. Bøgerne fra biblioteket var enten for svære eller for nemme. Heldigvis fandt jeg et sted, der kaldes "Studiecenteret" i vores sprogskole. Siden jeg fandt studiecenteret, har jeg tilbragt en masse tid der, fordi der er så mange bøger og øvelser, som er vel kategoriserede på forskellige niveauer. Det er nemmere for kursister, som gerne vil læse og lære dansk hurtigt på en smart måde. Når lærerne finder noget nyttigt til os, kopierer de og deler det med os. Vi skal bare tage en kopi og læse derhjemme. Der er også altid nogen, der sidder der og hjælper os, når vi har problemer med øvelserne. Efter min mening er det meget vigtigt at beholde et sted ligesom studiecenteret, fordi som udlænding, vil jeg gerne blive integreret i det danske samfund så hurtigt som muligt. Sproget er det sværeste og vigtigste trin. Derfor er det vigtigt for os at vide, hvor vi skal gå hen, når vi har spørgsmål. Studiecenteret er et sted, hvor vi kan mødes og få hjælp fra lærere og fra de andre kammerater med hensyn til at lære dansk.

Hvad kendetegner en god leder ifølge hold 305? Jeg synes, at en god leder er en kombination af mange egenskaber, bl.a. skal man være professionel, motiverende og ansvarsfuld. Det betyder for det første, at en god leder skal være fagligt dygtig på arbejde. Det betyder imidlertid ikke, at en god leder ved mere end medarbejderne og er alsidig indenfor alle de givne arbejdsområder. I det tilfælde, hvor chefen ikke er sikker på, hvordan han løser en opgave, skal en god chef vide, hvordan han kan coache de ansatte til at gøre opgaverne færdig. Desuden er det også meget vigtigt, at ledere er gode til at motivere deres medarbejdere til at gå op i opgaver. På den måde bliver det også nemmere at holde styr på deadlines. Til sidst skal en god leder tage det fulde ansvar for arbejdsresultaterne, uanset om der er noget, der går galt, eller det er en stor succes.

Jingsheng En god leder skal være selvsikker, ansvarlig og meget dygtig. Det er også vigtigt, at en god leder kan motivere sine medarbejdere til at gøre et rigtig godt stykke arbejde og vise respekt for hver enkelt af dem. Hvis en god leder ønsker at blive respekteret af sine ansatte, så skal han vise, at han kender sit arbejde meget godt, og at han kan løse enhver situation. Derudover er det meget vigtigt, at en leder altid har en arbejdsplan og uddelegerer opgaverne.

Martha

13 Jeg synes, at en god leder er empatisk, tålmodig og stabil. Det betyder, at lederen har forståelse for, at medarbejderne har forskellig personlighed og forskellige talenter. Lederen skal være åben for at acceptere ideer og konstruktiv kritik fra medarbejderne. Han eller hun skal også være fleksibel og løsningsorienteret. Jeg mener, at lederen skal være klar til forandringer på arbejdspladsen, dvs. han eller hun skal være omstillingsparat. Og så skal lederen være hurtig til at reagere for at finde løsninger på problemerne.

Mae Ann Jeg synes, at det vigtigste for én for at være en god leder er, at man er ansvarsfuld, venlig, positiv, fleksibel, selvsikker og stolt. En ansvarsfuld leder er vigtig, fordi han eller hun skal kunne kontrollere arbejdet og få medarbejderne til at lave noget og blive færdige med opgaverne til tiden. En venlig leder er en rar leder, som kommunikerer godt med medarbejderne, så de nemt kan snakke med ham eller konsultere ham. En positiv leder hjælper én med at åbne ens sind og blive en fleksibel medarbejder. Man skal også være en stolt leder, så man kan hjælpe og støtte medarbejderne, så de kan få en succesoplevelse, og de også kan blive gode ledere i fremtiden. Der er heldigvis mange ting, der kan hjælpe én til at blive en god leder, og man kan lære på vejen.

Darathip Jeg synes, at en god leder skal være intelligent, klog og dygtig. Hvis lederen er intelligent, finder han eller hun gode løsninger på alle spørgsmål. Medarbejderne bliver tilfredse og løser opgaverne fint på deres arbejdsplads. En god leder skal være social og venlig. Det er meget vigtigt at være en social leder, fordi man så kender sine medarbejdere bedre og har et større netværk og nemmere kan finde gode informationer til arbejdspladsen. Det er dernæst vigtigt at være venlig, fordi man skal snakke med alle medarbejderne og hjælpe dem og prøve at forstå dem godt.

Monica

Hvad kendetegner en god leder ifølge hold 305? ( starter på side 12 )

Først og fremmest skal en god leder være dygtig og flittig for at kunne motivere medarbejderne til at tage ansvar selv. Lederen skal også være grundig for at kunne hjælpe medarbejderne, når de har brug for hjælp. Desuden skal lederen være social for at skabe en god relation til medarbejderne på arbejdspladsen.

Ghariba Der er så mange kvaliteter, som medarbejdere gerne vil se i deres perfekte chef. Stakkels chef! Det vigtigste, synes jeg, er at have sådan en gave fra naturen til at være den fødte leder. Man kan lære næsten alt, men dog ikke at ændre personlighedstype. Jeg tror ikke, at en stille og genert person nogensinde kan blive en magtfuld leder. Så jeg tror, det hele starter ved fødslen. Bagefter kommer de ting, som man kan lære for at blive højtuddannet og professionel. En meget vigtig kvalitet for at nå sine mål og vise et godt resultat er at være målbevidst. En god leder skal være den slags person, som mærker ”drive” i sig selv, som ved, hvad han eller hun skal gøre, og som aldrig stopper, som altid arbejder for at forbedre situationen. En anden vigtig kvalitet er at være motiverende og inspirerende for medarbejderne. Det er opskriften på succes.

Alise

Efter min mening er en god leder professionel. Det omfatter at være høflig, stabil og kommunikativ. Det er mit indtryk, at denne personlige egenskaber kan skabe positiv og respektfuldt forhold mellem leder og medarbejder. For mig er det også vigtigt, at lederen er tillidsfuld. Det er væsentligt for mig at være sikker på, at min leder kan lytte, og at vores samtaler bliver mellem os. Empati er et andet kendetegn, jeg værdsætter hos mennesker, ikke kun hos min leder.

Zydre Jeg synes, at en god leder skal være, ligesom min er. Han er meget dygtig, kommunikativ, humoristisk… Og jeg beundrer ham for at være tålmodig.

15 Det er bare imponerende, hvordan han reagerer på alle de spørgsmål, som vi stiller ham på samme tid. Han er virkelig hjælpsom, og han kan godt vikariere for alle sine medarbejdere. Han forsøger altid at skabe en god stemning på arbejdspladsen, også selvom han ikke har det godt.

Ika

En succesfuld leder skal kunne meget forskelligt. For det første synes jeg, at en leder skal være motiverende, fordi han skal lede sine ansatte, og han skal være krævende for at bringe nye ideer frem, som kan udvikle arbejdspladsen. For det andet synes jeg, at han eller hun skal have nogle personlige egenskaber, fx være positiv, ærlig og social, for en leder har altid kontakt med medarbejderne eller kunderne. Og hvis han eller hun har det dårligt sammen med andre, afspejler det sig i éns arbejde, og det ødelægger måske endda éns arbejde.

Reem

Først og fremmest skal han eller hun være troværdig og løsningsorienteret. Selvfølgelig er det også rart, hvis han eller hun er til stede og nærværende på arbejdspladsen. For det andet skal lederen tage hensyn til medarbejdernes sundhed og være opmærksom på deres tilfredshed. Sidst men ikke mindst skal lederen være åben for at lære noget af andre og se medarbejderne som en støtte og ikke som konkurrenter.

Danielli

En god leder balancerer mellem kontrol og inspiration. Og beslutningskraft og samarbejde. Som leder skal man være sikker på sig selv, for man kan bestemme alting. En leder skal være stabil, og han eller hun skal komme til tiden. En leder skal være venlig, og man skal kunne være tryg ved ham eller hende. Jeg synes, det er vigtigt, at en leder er seriøs, så han kan styre arbejdspladsen og medarbejderne.

Ayesheh

Jeg synes, det er vigtigt, at lederen er dygtig og intelligent for at styre arbejdspladsen og medarbejderne. Det er desuden vigtigt, at lederen er flittig og aktiv. Det kan smitte af på

16 medarbejderne og give mere energi på arbejde, og medarbejderne bliver mere effektive. Det er også vigtigt, at lederen er ansvarsfuld, for at medarbejderne føler sig mere sikre og stoler mere på ham eller hende.

Setiya Jeg synes, en god leder arbejder for fællesskabet. Den gode leder skal lytte til medarbejderne og give tilbagemeldinger. Foran sine medarbejdere skal han altid virke selvsikker. Den gode leder begrunder sine beslutninger og får et hvert medlem til at føle sig som en del af holdet. Den gode leder skal skabe tillid mellem andre og udvise tillid til andre. Den gode leder skal tale i et sprog, medarbejderne kender. Han har klare mål og forventninger og tænker nyt.

Peter

Til hvem der ikke kender mig AF Danielli Cavalcanti Du kender mig ikke. Men du insisterer på at dømme mit liv. Du kender ikke min historie Men du er overbevist om, at du kender mig bedre, end jeg kender mig selv. Du kender ikke mine grunde Men du tror med fasthed, at dine grunde er de stærkeste. Du ved ikke hvilke kundskaber jeg har, men du holder fast ved at ville begrænse mine evner Du kender mig ikke, men du vil ved min hudfarve bestemme mit arbejdsområde Du kender mig ikke, og hvad du tænker om mig, siger mere om dig Jeg siger en gang mere Du kender mig med sikkerhed ikke Men hvis du definerer mig, kan du finde dig selv Jeg vil ønske dig held og lykke med din søgen!

SPROGSKOLENS INTEGRATIONSKOR Af Rosemarie, hold 205 A Vi har fået et kor på skolen. Vi synger sammen hver mandag eftermiddag kl. 14-16 eller tirsdag eftermiddag kl. 12-14. Vi starter altid med at varme stemmerne op. Det er ligesom at varme kroppen op. Så øver vi vores sange, så udtalen og rytmen bliver rigtig god. Det er en rigtig god øvelse. Både for udtalen og for at lære mere dansk. Man bliver faktisk også rigtig glad af at synge. Lige nu er der 16 medlemmer. Vi er kursister, som går på danskuddannelse 2 modul 1, 2, 3 og 4. Der er også kursister fra danskuddannelse 3. Det fortæller jeg, fordi du ikke skal tænke, at du ikke kan nok dansk til at synge med i vores kor. Vores kor er for alle. Det er muligt, selvom ordene kan være svære at lære. Vi har haft koncerter mange steder f.eks. Vi synger i Nicolai i Kolding, hos biblioteket eller en anden skole også. Det er altid en stor oplevelse for mig.

Quizlet med hold 103 og 107

Peter har været på besøg hvor vi sammen har spillet quizlet. Vi dystede mod hinanden i blandede grupper. Vi spillede om bolig og de forskellige verber i nutid. "Det var en god lektion. Det var nyt for mig Jeg håber vi laver det igen. Fordi det er konkurrence og det er sjovt. Vi var sammen i grupper. Der var 4 grupper. Man skulle snakke sammen i sin gruppe. I min gruppe vandt vi en gang. En gruppe vandt 3 gange, det var en hurtig og dygtig gruppe."

Ahmad Mohamad Saad – Hold 103

FRITID og FRITIDSINTERESSER

Her kommer tre små interviews om fritidsinteresser med folk på Kolding Bibliotek. Det er kursister fra hold 203, der har interviewet og skrevet.

Henrik elsker at læse avis Henrik står på biblioteket i Kolding. Han er på biblioteket for at låne en avis. Vi spørger ham, om vi må lave et interview med ham om hans fritidsinteresser. Og det må vi gerne. -Jeg vil faktisk låne et magasin om min fritidsinteresse, fortæller Henrik. -Jeg bliver lidt mere ,for jeg vil gerne læse avis om politik. Henrik fortæller også, at han elsker at høre musik ,og at spille badminton. Han elsker klassisk, swing og romantisk musik. Vi spørger til sidst, om han er glad for at komme her og læse avisen. Han sagde, at det er godt, så han også kan snakke med andre mennesker. Han kommer altid på biblioteket for at læse, for han kan godt lide at sidde og snakke med andre mennesker.

Lisas fritid LISA sidder på biblioteket i Kolding. Hun er på biblioteket for at bare læse til eksamen. Vi spørger hende, om vi må lave et interview med hende om hendes fritidsinteresser. Og det må vi gerne. -Jeg spiller et computer spil og et kort spil som min fritidsinteresse, fortæller LISA. - Jeg spiller hos min ven eller på spilleklub, men jeg har en lille dreng, så der er ikke meget tid, derfor spiller jeg kun tre timer om ugen. LISA fortæller også, at hun elsker at bage kage. Vi spørger til sidst, om hun er glad for at bruge tid på de ting. Hun siger, at det er spændende. Hun siger også, at hun gjord det tit da hun var barn. Endelig kan hun være sammen med hendes venner, mens hun spiller.

Ester i biblioteket Ester står på biblioteket i Kolding. Hun er på biblioteket for at låne en bog. Vi spørger hende. Må vi lave et interview med hende om hendes fritidsinteresser hun siger , det må vi gerne. Hun kommer på biblioteket en gang om ugen. Hun synes det er dejligt og fantastisk. -Jeg vil faktisk låne en bog om min fritidsinteresse, fortæller Ester. -Hun siger, at hun gerne vil rejse til forskellige lande f.e.x (New Zealand, Afrika, Thailand). Ester fortæller også, at hun bor i Endrup, men hun skal finde en anden bolig i Kolding. Ester fortæller , at hun er glad for at se fjernsyn og at læse bøger, men nogle gang, bruger Ester Facebook en halv time om dagen.

Mit hus

Af Sureeporn Andersen, hold 205A Jeg bor sammen med min mand i et gammel hus, det er fra år 1872. Så der er mange ting at reparere på så gammelt et hus. Vi har lavet nyt køkken, nye vinduer, nyt bagværelse og nu er vi lige blevet færdige med at lægge et nyt tag. Jeg har efterhånden fået lavet en fin have med blomster og fliser. Jeg har også repareret husets sokkel og husets gavl, som jeg har pudset.

Min sommerferie 2017 Af Marinus Jasperse, hold 345

I uge 29 til 31 har jeg haft sommerferie. Om fredagen i den første uge, tog jeg af sted med venner til Aalborg, hvor vi havde lejet en Airbnb hele weekenden for at opdage Aalborg og nogle steder i området. Fredag aften hyggede vi os bare med maden og drak nogle øl i byen. Lørdag morgen tog vi til Lindholm Høje, nord fra Aalborg, hvor der er et historisk museum, der drejer sig om vikingetiden og gravpladser fra jernalderen. Du kan se mange arkæologiske fund fra området. Om eftermiddagen fik vi frokost i haven ved Aalborgs moderne kunstmuseum. Solen skinnede og temperaturen var meget god. Jeg kan anbefale museet til alle, der er interesseret i moderne kunst. Også for børnene er der mange ting at lave, fx kan man tegne og interagere med en spejludstilling i haven. Til sidst besøgte vi en musikskov, hvor mange internationale musikere har installeret et træ. De Syngende Træer fungerer ved, at der er sat musik til hvert træ, som kunstnerne selv har plantet i parken.

27 Om søndagen kørte vi til Skagen, hvor vi foretog en gåtur til det sted, hvor de to have møder hinanden. Det er meget sjovt at se bølger komme fra begge sider og møde hinanden i et midtpunkt, hvor der er en lille strand, hvor man kan stå. Bagefter gik vi til Skagens Museum, hvor man kan se mange malerier, tegninger og skulpturer udført af de mange kunstnere, der besøgte Skagen mellem 1870 til 1930, og som Skagen er så berømt for. Til sidst kørte vi til Hirtshals, og i farten besøgte vi Rubjerg Knude fyr. Fyret er en ruin efter store sandflugter og det forventes at fyret vil skride i havet omkring 2020. I Hirtshals tog vi færgen til Norge, til et sted nær Larvik, hvorfra vi kørte til Sandefjorg for at besøge vores ven. Hans forældre har et sommerhus i Sandefjorg, og han har inviteret os til at komme til Norge. Vi har sejlet rundt om fjorden og svømmet lidt, men vandet var for koldt til vi kunne klare den sidste lange halve time. Så nød vi solen på en stor kampesten, hvor vi havde forankret vores båd. I den uge besøgte vi også Oslo, og til sidst tog vi til bjergene. Vi opholdt os i et hus, og om morgenen klatrede vi til Gaustatoppen. Omkring middag nåede vi bjergtoppen i 1880 meters højde. Da regnede det så meget, at vi var nødt til at tage toget til bjergets fod. Det er en kabelbane, som går ind i selve Gaustatoppen, og den var anlagt af NATO men turisten kan opleve den nu.

28 Vejret i Norge var dejligt, bortset fra den dag vi planlagde vores gåtur i bjergene. Men alligevel vil jeg gerne tilbage og besøge Norge nogle gange. Det er et meget smukt land, hvor man kan opleve masser af natur ved vandet og oppe i bjergene. Og så har vi opdaget en morsom sang, der drejer sig om sikkerheden når man klatrer i et bjerg i Norge. Disse såkaldte ’fjellvettreglene’ blev sunget på tysk og det lød meget sjovt, så vi grinede meget af det.

FILMANMELDELSE En dokumentarfilm om oplevelser i en koncentrationslejr Af Danielli Cavalcanti Det er en dokumentarfilm om Arlette Andersen, som oplevede grusomheden i koncentrationslejren i Auschwitz under nazitiden under anden Verdenskrig. Efter krigen flyttede hun til Danmark, blev gift og var fransklærer på Fredericia's Gymnasium. Fra 1991 til 2015 holdt Arlette 426 foredrag og næsten 100.000 mennesker, især elever på gymnasier og andre skoler, hørte hendes livshistorie. Siden august i år ses hendes film i Nicolai Biografen i Kolding. Den sidste forestilling vil være den 26. september kl. 16.45. Entreen koster 85 kr., og filmen varer 70 minutter.

29 Jeg så den og synes, det er meget generøst af hende at holde foredrag om denne ubeskrivelige forfærdelige og foragtende behandling, fordi hver gang hun snakker om det, dukket erindringer op, så smerten er ikke slut. På den anden side tror jeg, at hun bliver stærkere af at fortælle det igen og igen, fordi det giver hende forhåbning, at sådanne kriminelle handlinger imod menneskeheden aldrig mere skal ske. Vi har alle en forpligtelse til at huske, at vi aldrig må glemme det umenneskelig behandling. Flere info: www.arletteandersen.dk

Mit arbejde Af Thi Tam, hold 205A Jeg arbejder i restaurant ASFAN i Kolding. Den ligger i centrum. Jeg arbejder 3 dage om ugen. Jeg kan lide mit job som køkkenassistent Jeg startede i restauranten for et år siden. I starten synes jeg, det var hårdt. Jeg skulle lære mange nye ting. Mine arbejdsopgaver er: at dække bord, vaske gulv, servere mad, skære grøntsager og kød, lave mad og tage imod betaling. Jeg var træt hver dag, når jeg havde fri. Men nu kender jeg alle mine opgaver rigtig godt, og jeg er ikke træt, når jeg kommer hjem. Jeg møder kl. 14. Når jeg møder, snakker jeg først sammen med min chef, og hun siger, hvad jeg skal lave i dag. Bagefter skal jeg hjælpe min chef. Vi har mange forskellige arbejdsopgaver hver dag. Jeg har 4 kollegaer at arbejde sammen med. Vi snakker om, hvilke bestillinger kunderne har lavet. Klokken 18 har jeg 30 minutters pause. Vi har aftensmad i restauranten. Der er en buffet med salat, ris, nudler og en varm ret med kød. Det smager godt. Jeg spiser i køkkenet sammen med nogle kolleger. Vi snakker sammen, mens vi spiser. Om familie eller om vores skole.

Fredag og lørdag er der meget travlt på arbejdet, fordi vi har mange gæster, der kommer og spiser i weekenden. Kl. 20.30 har jeg igen 15 minutters pause. Efter pausen vasker jeg op og vasker gulv i restauranten. Og kl. 22 får jeg fri. Jeg synes, det er et godt job, en god chef og fine kollegaer. Det er hårdt, men jeg kan godt lide det.

I telefonen

Af Danielli Cavalcanti

Jeg tager telefonen og begynder at svede Jeg vælger forsigtigt dit nummer, den klinger. Du tager telefonen, jeg hører din stemme og bliver nervøs, som om det er min eneste chance. Jeg hilser på dig, siger mit navn og endelig den fulde sætning, hvorfor jeg ringer Efter alt har jeg øvet mig meget på at sige det, og jeg har ventet så længe på dette øjeblik Og skulle jeg sige øreblik? Lige meget! Du lægger telefonen på. Denne situation lyder lidt romantisk, når vi tænker på ulykkelig kærlighed. Men faktisk er det at snakke i telefon en af de sværeste situationer for nogen, som begynder at lære et nyt sprog. Hvis du er et mennesker, som lægger telefonen på, så husk, at vores behandling af andre, siger meget om vores værdier. Ville du lægge telefonen på over for dine chefer, hvis du ikke forstår, hvad de mener? En lille træning for at reflektere over, om man diskriminerer nogen er måske at spørge sig selv: Hvis det var et andet mennesker, ville jeg så handle på samme måde? Hvis ikke, hvorfor ikke?

201

31 Så har du ikke tid til at snakke, at prøve at forstå nogen i telefonen, så sig det! Hvis du kun lægger telefonen på, er det et forsøg på at lukke munden på nogen, og det er voldsomt. Hvis du er et menneske, som ikke behersker det dansk sprog, fortvivl først og fremmest ikke. Du er ikke den eneste og desværre heller ikke den sidste! Du må ikke opgive at lære det, tag også svære situationer som motivation! Sproget kan bygge broer, være skjold og våben. Byg dig en bro! Du kan ikke forhindre, at andre mennesker lægger på, når du ringer. Men du kan afgøre, hvilken betydning det har i dit liv. Bliv ved med at lære dette sprog, det vil også beskytte dig!

I september fik Skolebladet en ny redaktion

I redaktionen har vi fra venstre mod højre: Ngoma, Suzana, Rosemarie, Sureeporn De andre redaktionsmedlemmer er: Wahida, Priya, Hashim, Danielli, Daniela Layout: Daniela, Suzana Ansvarshavende: Inger Sørensen ( inas@live.dk) Trykning: Inger Sørensen, Poul Bæk Forside fra www.pexels.com fra Mike Sidste side poster er designed fra Miruna Sfia fra Romania (www.smashingmagazine.com)

201

BLIV FRIVILLIG HOS SKOLEBLADET VI HAR BRUG FOR DINE IDEER, ARTIKLER OG BILLEDER INDLÆG AFLEVERES I STUDIECENTRET ELLER SENDES TIL: INAS@LIVE.DK