inform

0310

M AT E R I A L E R

DESIGN MED ANDRE ØJNE

0310 INFORM TEMA: MATERIALER

side 3

permanent design inspiration inform udkommer ďŹ re gange ĂĽrligt og udgives af Danske Designere Strandgade 27A 1401 København K design@danishdesigners.com T. 3313 7230 danishdesigners.com

: : : : : : indhold : : : : : : 04 06 10 16

REDAKTION Helle Lorenzen, redaktør og kommunikationsmedarbejder (DJ), Danske Designere Steinar Valade-Amland, direktør, Danske Designere REDAKTIONSGRUPPE Pil Bredahl, industriel designer mDD Erik Hansen-Hansen, forskningsadjunkt, Danmarks Designskole, cand.it, modefotograf Lisa Grønning, indretningsdesigner mDD Søren Ă˜stergaard Sørensen, strategi- og forretningsudvikler LAYOUT Pernille W. Ferdinandsen Stendhal GraďŹ k stendhalunit.com TRYK Rosendahls Fihl-Jensen

26 - 29 AUGUST 2010

ANNONCER Allan Wiberg, MediaSpace, Edelvej 2, 3300 FrederiksvĂŚrk, T. 4774 2742

Ă? )NSPIRERENDE DESIGN

ABONNEMENT 300 kr. ĂĽrligt inkl. moms design@danishdesigners. com T. 3313 7230

Ă? 5NIKT MATERIALEBIBLIOTEK Ă? )NTERNATIONALE FOREDRAGSHOLDERE Ă? 6ERDENSPREMIERER

NĂŚste nummer udkommer ultimo november 2010 Deadline: 19. oktober 2010 ISSN 1904-4364

...mĂŚrk vores verden af muligheder

FORSIDEN Lyseksperiment af designer Tina Astrup mDD

bcdesigncenter.dk

code10.dk

"ELLA #ENTER ! 3 #ENTER "OULEVARD +šBENHAVN 3 WWW BELLACENTER DK

Leder Forbundet med design Vi har jo brug for at se pĂĽ noget smukt Kreativiteten skal ud af reservaterne

: : : : : : tema: materialer : : : : : : 19 24 26 30 32 36 38 41 42

De bringer designerens idĂŠ til live Eksperimentets fascination Materialets potentiale Akademisk Kvarter Materialet skal sĂŚttes pĂĽ plads Beton som fad En hĂĽndgribelig materialedatabase 5 skarpe Min materielle forelskelse

45 50 52 56 58 59

Branding er alt Jura i-SIT kan blive et designikon PĂĽ tĂŚrsklen til en ny designforstĂĽelse Klumme English summaries

side 4

Leder

LYS OVER EUROPA Det er underligt, hvordan ting man har arbejdet for og investeret mange krÌfter i – tilsyneladende uden de helt store, synlige resultater – pludselig kommer i spil med nÌrmest lavineagtig styrke. Südan føler mange af dem, der i ürtier har vÌret engageret i arbejdet med at fü design ind pü den europÌiske dagsorden – blandt andet i vores europÌiske netvÌrk BEDA. Indtil en dag i oktober 2007 var design et ikke-eksisterende begreb i EU-politisk sammenhÌng. I kraft af det, man kan kalde heldige omstÌndigheder, nemlig at en person i BEDA’s inderkreds – Henrique Cayatte der er direktør for det portugisiske design center – har güet i skole med EU’s prÌsident, JosÊ Manuel Barroso, blev der i oktober 2007 holdt et møde mellem de to gamle kammerater samt en lille hündfuld reprÌsentanter for BEDA’s bestyrelse. Mødet varede dobbelt sü lÌnge som aftalt og blev afsluttet med et klart og rungende løfte om at sÌtte i gang et arbejde med at afdÌkke designs potentiale i Europa.

Den efterfølgende januar blev et opfølgende møde holdt i Bruxelles – denne gang med EU’s viceprÌsident Gßnter Verheugen, der ogsü er kommissÌr for DG Enterprise – det europÌiske erhvervsministerium. Mødedeltagerne var enige om, at der var behov for at samle flere oplysninger om designs rolle i medlemslandende, men endnu vigtigere – dets potentielle betydning for Europas samlede konkurrence- og innovationsevne. Siden rullede bolden.

Et utal af møder mellem büde BEDA og en rÌkke enkeltpersoner i det europÌiske designmiljø – inklusive undertegnede – blev holdt i løbet af det efterfølgende ür, og i forüret 2009 kom det sükaldte �staff document� Design as a driver of user-centred innovation (hvor der blandt andet er flere referencer til Danske Designere) – et tvÌrministerielt høringsdokument, hvor design for første gang tilskrives en vigtig rolle pü europÌisk plan. Og den 26. maj 2010 vedtog kommissionen følgende ordlyd: �The Council invites the Commission and Member States to give special attention to design considering its leverage effect on innovation performance, taking into ac-

count economic, social and environmental sustainability aspects and stresses the need to establish platforms for exchanging knowledge, experiences and best practices on design issues as a competitive advantage for European companies�.

Südan! Udtalelsen blev underbygget ved, at der samtidigt blev udskrevet et offentligt udbud om at etablere et sekretariat for at understøtte lanceringen af et European Design Innovation Initiative og et Design Innovation Leadership Board i 2011.

$IN PERSONLIGE $ 0RINTER

&RA KR OM MĂ?NEDEN

Andetsteds i samme �ministerium� har man valgt at fokusere lidt bredere, nemlig pü de kreative industrier, hvor design spiller en ret central rolle. Der arbejdes i øjeblikket pü at etablere en ny alliance – ECIA; European Creative Industries Alliance, hvor man ønsker at fü etableret en fond pü ₏100 millioner til at styrke sektoren.

U0 RINT P RO D UCERER MAR K E D E TS MES T HO LD B A RE $ P RIN TE D E P RO T O T Y P ER

Og som ikke det var nok, er der parallelt og helt uafhÌngigt af ovenstüende sket spÌndende ting og sager ogsü i to andre �ministerier� – nemlig DG Education & Culture og DG Research. Ogsü her forholder man sig bredt til de kreative industrier, men igen spiller design en meget central rolle. I førstnÌvnte fokuseres der pü entrepreneurship, behov for nye uddannelser m.v, og i sidstnÌvnte handler det mest om, hvilken forskning der i fremtiden vil vÌre brug for til styrkelse af sektoren.

Med andre ord – fra ingen til overvÌldende opmÌrksomhed pü under to ür – det er ganske bemÌrkelsesvÌrdigt. Og fra Danske Designeres side er det ikke mindst glÌdeligt at notere, at vores egen indsats har sat aftryk i alle de omtalte initiativer – ofte som den eneste danske aktør og ofte som den eneste, der reprÌsenterer professionelle designere. Men altid og uden undtagelse som den eneste reprÌsentant for danske designere og designvirksomheder.

Byg prototyper og funktionsmodeller, hurtigt og direkte ved dit skrivebord.

203 x 152 x 152 mm byggevolumen.

Holdbare prototyper i ABSplus Kontantpris 99 500 kr.

Steinar Valade-Amland Direktør Danske Designere

* leasingforslag. 36 müneders leasingperiode og med 15.000 kr. i førstegangsydelse. Alle ønskede optioner kan ligeledes leases. Tilbuddet forudsÌtter positiv kreditgodkendelse.

76 83 81 07 info-dk@protech.dk

side 6

side 7

FORBUNDET med DESIGN Danske Designeres nye formand, grafisk designer mDD Karen Blincoe, hører til i den erfarne superliga både i den hjemlige og den internationale designverden. Kodeordene i de kommende to års formandskab er professionalisme, kommunikation, engagement og fællesskab.

AF HELLE LORENZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER (DJ)

Grafisk designer mDD Karen Blincoe er Danske Designeres formand de næste to år

Nogle af Karen Blincoes jobs har været design-relaterede, andre har ikke, men hun har altid brugt design i sit arbejdsliv, ”fordi designprocessen er universel”. Karen Blincoe er dybt forbundet med design og har i mange år levet i og med en designverden nationalt og internationalt, hvor hun har iagttaget, hvordan designbegrebet har udviklet sig. ”Engang handlede design kun om produktet, resultatet. I dag er også selve processen, koncepterne, tværfagligheden, brugerinvolveringen og designtænkningen i fokus. Vi taler om innovativt design, co-design, slow design, integreret design, meta design – og alle er begreber, som viser, at design er en måde at forholde sig på, at tænke på. Ligesom de fortæller os, at design er et dynamisk felt, som aldrig står stille, men altid afsøger grænserne.

Det er godt. Og det er, ikke mindst, meget interessant,” fastslår Karen Blincoe og fortsætter: ”Alle mulige ”versioner” og opfattelser af design skal leve side om side og kombineres hvor det er meningsfuldt. Og det er vigtigt at fastholde, at selv om der hele tiden opstår – tilsyneladende – nye begreber og ”versioner”, skal vi ikke smide de traditionelle designopfattelser over bord. Specielt ikke i et land som Danmark, som har sit Danish Design – et brand, der stadig internationalt signalerer kvalitet, omhu og sans for detaljen.”

En forening med indhold Danske Designere har siden sin etablering i 1995 forandret og udviklet sig fra at være en interesseorganisation med vægt på det sociale aspekt til et professionelt værktøj til promovering af design og designere. En udvikling, som Karen Blincoe har fulgt på tæt hold. ”Jeg synes, at Danske Designere har et fantastisk fundament at stå på både fagligt og i forhold til det politiske arbejde, hvor der er gjort en stor og ihærdig indsats for at komme i dialog med diverse politikere, ministerier og embedsmænd. Set fra min stol er foreningen absolut den bedste i dette land til at promovere og synliggøre design. Og faktisk har de konkrete medlemsydelser aldrig været bedre og mere omfattende. Så der er meget meningsfyldt indhold i denne forening. Jeg tror derfor ikke, det gælder om at sætte de store og mange projekter i gang, men mere om at knytte nye ender sammen og innovere på det, der allerede lever – og så få resultater og indsatser synliggjort og kommunikeret i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.”

Medlemstal skal op og den indre tænketank fyldes Men træerne vokser jo ikke ind i himlen, og det gør medlemstallet heller ikke. Det kunne godt trænge til et gevaldigt skub opad efter de

side 8

KAREN BLINCOE har arbejdet med og for designområdet i mange år både professionelt og uddannelsesmæssigt, blandt andet som:

> Praktiserende designer i spidsen for KB Design, en grafisk tegnestue baseret i London og senere i Nordsjælland

> Institutleder på Danmarks Designskole, Instituttet for Kommunikation

> Leder af ICIS, en videreuddannelsesplatform for designere med fokus på udvikling af designkompetencer og bæredygtighed

> Bestyrelsesmedlem i Icograda (international organisation for grafiske designere) i fire år, som repræsentant for Danske Designere

side 9

”At være designer handler i stor udstrækning om at lede – det kan være en proces, et kundeforhold, et projekt, et team – eller bare sig selv. Mange designere er selvstændige og dermed ledere af eget liv og virke.”

seneste par kriseår, hvor strømmen har været mere for udadgående end indadgående. Den tendens skal vendes. Nu. ”Når jeg ser, hvad Danske Designere, med sine relativt begrænsede ressourcer, menneskeligt som økonomisk, formår at udrette, skulle vi så ikke også være i stand til at få foreningen til at vokse betydeligt i medlemstal?” spørger hun.

Hvilke midler, der skal i brug til det formål, vil og kan Karen Blincoe ikke komme ind på, da interviewet foretages før sommerferien. Det praktiske formandsarbejde er endnu ikke begyndt, og opgaven ”skal angribes” som ethvert andet designprojekt: research, analyse, strategi, løsninger.

Dog vil den nye formand gerne pege på hele efteruddannelsesområdet som et vigtigt emne: ”Vi mangler en ordentlig uddannelsesplatform, som er specifik for professionelle designere, og som kan opfylde behovet for CPD, Continuing Professional Development – et godt udtryk.

Hvor du som designer kan få fyldt på din indre tænketank. Platformen skal række ud over konkrete redskaber, være ambitiøs og skabe ny viden og forandring gennem inspiration og begrebsudvikling.”

Et dynamisk samarbejde – ikke et passivt kundeforhold > Formand for Kulturministeriets Rådgivningsudvalg for Arkitektur, Design, Kunst og Konservering

> Rektor for Schumacher College, Devon, UK

Karen Blincoes væsentligste begrundelser til at være medlem af Danske Designere er at kunne smykke sig med kvalitetsstemplet mDD og – ikke mindst – at være en del af et større fællesskab, at have et netværk. ”Jeg har aldrig ønsket at nøjes med at sidde der ved mit skrivebord og gennem min computer få alle mulige tilbud og input som nyhedsbreve, magasin, rådgivning, kurser, pension, forsikringer, og hvad det nu måtte være, fra Danske Designere. Jeg vil ikke være den evige modtager. Det er ikke engagerende – og dermed heller ikke særligt sjovt eller udviklende. Derfor vil jeg meget gerne have flere designerne mere med, at flere yder noget, så det ikke kun er den med what’s in it for me?-holdning, der

hersker. Det hele bliver meget mere interessant, når du selv deltager. Mit ønske er, at medlemmerne i højere grad ser deres forhold til foreningen som et samarbejde og ikke et kundeforhold. Det betyder nemlig mere dynamik og engagement over hele linjen.”

Ambitionen er også, at Danske Designere skal være en dynamisk bevægelse, der rækker ud over Københavns volde til Odense, Århus, Aalborg, Kolding, Esbjerg... hvor Karen Blincoe gerne ser dl-grupper, designledergrupper, etablere sig – det kunne, i en sidebemærkning, også være et middel til medlemsfremgang. ”Min tanke er – og jeg vil gerne understrege, at vi er på tankeplanet lige nu – at man i dlgruppen kunne tale om regionale og lokale muligheder og problemer, få virksomhederne ind til diskussioner om, hvordan de kan bruge design og designere og omvendt. Ligesom man i samarbejde med dl-grupper i andre byer kunne invitere internationale VIP’s til landet og på en tur rundt til de forskellige grupper,” forklarer Karen Blincoe, som understreger, at man ikke skal være leder i traditionel forstand for at indgå i grupperne. ”At være designer handler i stor udstrækning om at lede – det kan være en proces, et kundeforhold, et projekt, et team – eller bare sig selv. Mange designere er selvstændige og dermed ledere af eget liv og virke.”

Højt at flyve ...

Danske Designere får en gang imellem af nogle medlemmer skyld for at være for højtfl yvende, men der er Karen Blincoe slet ikke enig. ”Nejnej. Og i stedet for at få foreningen mere ned på jorden, så vil jeg da foretrække at få medlemmerne med op, hvis man kan udtrykke det på den måde. For der sker jo ikke noget, hvis du ikke har tanker, idéer og visioner – og det har Danske Designere i høj grad. Det er da også meningen med sådan en forening.”

Foreningen har de seneste cirka 12 år haft tradition for at levere repræsentanter til bestyrelserne for de internationale designorganisationer, således var Karen Blincoe i en årrække bestyrelsesmedlem i Icograda (organisationen

for grafiske designere, red.) Her oplevede hun den forskel Danske Designere altid har gjort internationalt. ”Og det gør man ikke, hvis man ikke fl yver højt og har mod til at gå foran. Når jeg er ude i verden, bliver det altid bemærket, hvad Danske Designere gør. Fx det seneste politiske manifest ”Designs rolle i det 21. århundrede”, som har imponeret verden over. Men at vi er ude at fl yve, betyder ikke, at vi ikke også udfører det jordnære arbejde, som er repræsenteret i de mange konkrete medlemsydelser og i den store indsats, som de mange udvalg og sekretariatet udfører nationalt. Og igen, det skal synliggøres noget mere,” fastslår Karen Blincoe, som også peger på, at det er vanskeligt at opgøre foreningens værdi – det er i sidste ende en subjektiv og individuel vurdering. ”Et hus kan have en lille værdi på markedet, men en stor for familien, der bor i det. Sådan er det også med Danske Designere, som på forskellige planer kan have værdi for det individuelle medlem. Men jeg vil alligevel understrege det uvurderlige, der ligger i, at det er den enkelte designpersonlighed og vedkommendes faglighed, som Danske Designere tager vare om og kæmper for på mange forskellige niveauer. Du har som designer muligheden for at være en del af noget større, hvor du kan blive inspireret og engageret, få hjælp og diskutere med ligesindede samt give din egen viden og erfaring videre til andre designere. Foreningen er en kilde, en ressource, som du kan tappe ind i efter behov. Når du sidder alene derude, er det meget vigtigt at finde fællesskab og nogen, der ved, hvad du taler om, tænker på og slås med. Sammenfattende vil jeg sige, at i Danske Designere kan du lette på låget og du kan finde det konkrete og relevante. Og så kan du møde interessante og anderledes designpersonligheder ude fra verden …”

side 10

side 11

Propeller, 2008

AF HELLE LORENZEN,

Design: FurnID

KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER (DJ)

Producent: Raaschou Snedkeri

”VI HAR JO BRUG FOR AT SE PÅ NOGET SMUKT”

Bo Stange, tv. og Morten Kjær Stovegaard Foto: Kim Wendt

Møbeldesignerne mDD Bo Strange og Morten Kjær Stovegaard, tilsammen FurnID, bruger hver dag på at designe nye og imødekommende møbler.

De redder ikke verden, men giver et positivt bidrag til nogle smukkere og bedre rammer for mennesker. Og det har de det godt med.

side 12

side 13

Add On, 2004. Design: FurnID

Melt Table, 2004. Design: FurnID

Producent: FurnID. Foto: Maria Sattrup

Producent: Danerka. Foto: Kim Wendt

”Hej, jeg hedder Morten, skal vi ikke lave en tegnestue sammen?” Bo Strange blev noget paf over denne melding ud af den blå luft, da han for fire år siden stod på Danmarks Designskoles stand på møbelmessen i Bella Center.

Morten Kjær Stovegaard og Bo Strange gik på årgang sammen, henholdsvis på industriel design og møbeldesign, og plejede at nikke venligt til hinanden i værkstedet, men udover det var der ingen nærkontakt. Indtil lynet altså slog ned i Morten, da han var ude og lufte sin familie på møbelmessen. ”Det var en mærkelig mavefornemmelse, at jeg bare skulle noget med ham Bo. Jeg kunne se på hans ting, at hans tænkemåde lige var mig,” siger Morten Kjær Stovegaard. De to unge designere mente, at det måtte være en trist og hård tilværelse at være en-mandsbetjent tegnestue, så ugen efter mødtes de for at diskutere forretningsplaner, logo og navn – FurnID var en realitet.

”Jeg tror, at godt design udvikler sig gennem dialog og diskussion, for du bliver både tvunget til at argumentere for dine valg og at slå dine darlings ihjel,” siger Bo Strange. ”I stedet for at være i sin egen lille verden, bygger man hele tiden videre på hinandens idéer. Det løfter designet. Og skulle det ske en enkelt gang, at vi ikke kan blive enige i fællesskab, tegner vi hver vores, og så er vi ikke i tvivl om, hvad der er bedst.”

Der er ikke noget, der hedder dit og mit hos FurnID, alt er i fællespuljen, og de to designere sidder heller ikke og hiver i hver sin retning, fordi det nu ”er min tur til at bestemme”. Tegnestuen har fra dag ét bekendt sig til musketérånden.

Imødekommenhed i form, funktion eller materiale FurnID’s manifest bygger på imødekommenhed. På designskolen brugte Bo Strange et års tid på at studere og afkode begrebet.

Hvad betyder det at være imødekommende? Hvilke elementer indeholder begrebet? Er imødekommenhed det samme i forskellige kulturer og tidsaldre?

Alle spørgsmål er trukket med ind i tegnestuen og fungerer som springbræt for alle nye projekter i FurnID. Tegnestuens mål kan derfor udtrykkes med denne problemstilling: ”Kan imødekommenhed som begreb overføres på møbler, og kan dette møbel have en afsmittende effekt på mennesker?”

Nogle opfattelser af, hvad imødekommenhed omfatter, er kultur- og tidsbestemte. Men andre faktorer er gennemgående uanset tid og sted. Ligeværdighed, det at ingen må føle sig hævet over andre, er en vigtig fællesnævner. Af-formalisering, eller orden uden kontrol, er en anden – der må ikke opstå kaos, og ingen må kontrollere andre. En tredje er instant affection, at man umiddelbart føler, at et møbel siger en noget.

Bordet Melt udsprang af arbejdet med imødekommenhed.

Både form, materialer og funktion blev favnet af begrebet. Bordet

er designet, så det umiddelbart ser ud som om, at benene er smeltet ud under bordpladen. Det er blidt at røre ved og let at rengøre. Formen er konstrueret som en elipse, hvor alle brugere er placeret ligeværdigt og ingen kan derfor trone for bordenden.

Et retningsbestemt bord med samme sociale kvaliteter som et rundt.

Essensen af arbejdet med imødekommenhed er kogt ind til ni gule post it sedler med de forskellige statements på, men: ”Det skal ikke opfattes som en firkantet tjekliste, hvor vi hver gang skal have alle ni punkter integreret i designet. Møblerne kan udtrykke imødekommenhed i forskellige retninger. Vi kan have udgangspunkt i materialet, formen eller funktionen,” forklarer Morten Kjær Stovegaard og nævner sofabordet Add On og spisebordet Propeller som møbler med imødekommende funktioner.

Bordene kan foldes ind og ud efter behov, behag og den plads, man har til rådighed. ”Det vigtige er hele tiden at udfordre begrebet, for det handler ikke kun om de bløde og organiske former. Så vi giver hinanden én over knæet engang imellem,” siger Bo Strange.

Det der inden i maven For nogle år siden gik debatten i designbranchen og nærmeste tilliggender om, at design er alt. Men der står FurnID af. For de to møbeldesignere er design en hands on skabelsesproces, og de er kritiske over for den akademiske udvikling designuddannelsen har taget. ”Vi tog afgang fra den ”gamle uddannelse”, hvor der var meget plads til de, der ikke var stærke i det boglige og teoretiske, men til gengæld tegnede som en drøm og kunne noget fantastisk med deres hænder. Hvis vi mister den gruppe nu, er det meget synd, for de har i den grad og i mange år bidraget til vores designhistorie. Jeg kan da også huske, at vi kunne definere og teoreti-

sere processen til døde. Det gør vi ikke i FurnID,” understreger Bo Strange. ”Der skal være plads til kaos i designprocessen – uden at det betyder, at man famler i blinde. Vi kan jo godt fornemme, hvor vi er på vej hen, om det er den rigtige vej uden at beskrive for meget eller kamme over i teori,” tilføjer Morten Kjær Stovegaard. ”Hvis vi skærer ind til benet, handler design om at få dét, der er allerinderst inde i maven eller hjertet ud. Man har ikke noget valg.

Det skal ud. Du kan ikke lade være,” mener Bo Strange. ”Design drejer også om produkter, der findes i forvejen. Vi er ikke Ole Opfindere, men formgiver og konstruerer noget, som allerede eksisterer. Og vi forsøger så at gøre det på en bedre og mere hensigtsmæssig måde,” siger Morten Kjær Stovegaard.

Skønheden er i alt FurnID bliver tit spurgt om, hvordan de kan forsvare og retfærdiggøre at blive ved med at lave nye ting, nye møbler. Det spørger de så også sig selv om. ”Vi mener selvfølgelig ikke, at et nyt møbel kan redde verden, men uanset hvad, så har vi brug for at kigge på noget nyt engang imellem. Og vi har brug for at se noget smukt. Jeg har lært at sige til mig selv, at det er godt nok. Hver morgen står vi jo op og forsøger at forskønne noget. Det kan godt være, at det er en lille ting, men det er trods alt positivt,” siger Bo Strange, som også mener, at designere har talent for at finde skønheden i alt. ”Som designer ser du verden på en anden måde. Det grimme findes, men vi – eller i hvert fald jeg – filtrerer det på en eller anden måde fra. Jeg kan stene helt ud over en rust-overflade, og jeg lægger ekstremt meget mærke til detaljerne og strukturerne. Selv skrald kan blive smukt, når man zoomer ind.” Æstetikken har også været afgørende i valget af designdisciplin. Men det er også blevet møbler, fordi de hele tiden forholder

Prototyper i SLA, SLS, Polyjet og PUR

side 14

Det er faktisk kun fantasien der sætter Dias, 2007. Design: FurnID Prototype. Foto: Mikkel Mortensen

grænser for, hvad vi kan fremstille…

sig til mennesket. Når mennesker er involveret, er der altid en situation med nogle sociale aspekter, en adfærd og en interaktion. ”Pludselig er du inde i en hel historie, og så bliver det jo spændende, når det hele folder sig sådan ud. Der er kød på det,” mener de to designere.

Det rigtige match Det tidspunkt, hvor FurnID-designerne er bedst tilpas, er i udviklingsprocessen ude hos producenten. At gå der og bygge prototyper og suge af håndværkernes og produktionsfolkenes viden og kompetencer. Det rykker – men det sker for sjældent i dag, mener Bo Strange og Morten Kjær Stovegaard. ”Hvis man virkelig skal lave noget, der holder i mange år, kræver det et rigtigt match af designer og producent. Ser vi igen på den gyldne designalder, var det makkerskab meget kendetegnende og noget, man var bevidst om. De gik jo der på værkstedet og røg pibe og udviklede møblerne sammen. I dag er den proces meget mere industriel og salgsorienteret, hvor de enkelte dele bliver produceret i udlandet og samlet herhjemme. Fokus er generelt og i højere grad på branding end på det nære udviklingssamarbejde.”

En anden tendens er, at møbelbranchen i de senere år er trukket mere over i afdelingen for pop – uagtet, at møbler altid har hørt hjemme i den langsomme ende af skalaen. Italienerne må her bære noget af skylden, når de fire gange om året kører hele møbelkollektioner ud på markedet. ”Det er trist, når møbler bliver moderne på den måde, og det kan godt virke som IKEA for de fine. På den anden side er det da også inspirerende, selv om vi vil foretrække, at møbler overvejende er produkter, som står i mange år og får en patina – både set i forhold til kvalitet og miljø,” påpeger Morten Kjær Stovegaard. ”Så er det sagt. Men altså, hvis en af de store italienske producenter ringede i morgen, ville man da stå der med det samme...

Man kan få lov at lave de mest vanvittige ting, og de har nogle produktionsmuligheder, som enhver designer kigger langt efter,” siger Bo Strange.

På sine fire år har FurnID fået større forståelse for at gøre sine produkter produktionsklare, at få de sidste 15 procent gennemarbejdet, så alle kan tjene nogle penge. Først nu begynder virksomheden så småt at høste frugterne af det hårde arbejde. ”Og vi må jo nok sige, at det giver noget af et kick at se det, der begyndte med få streger på papir, bevæge sig gennem hele apparatet for til sidst at møde virkeligheden. Vi kan blive helt vilde over, at nogen rent faktisk sidder omkring et af vore spiseborde hver aften. Det er da fantastisk,” fastslår Bo Strange. ”Slemme hunde” og en ny kaffemaskine ønskes FurnID’s to designere har et ønske til fremtiden. De savner nogle ”slemme hunde” – nogle kritikere, som kan give en kvalificeret kritik af og skabe en debat om dansk design. I stedet for nogle kritikere, der ind imellem går til stålet, oplever Bo Strange og Morten Kjær Stovegaard en politisk korrekthed, hvor ingen er ude med riven. ”Hver gang jeg læser om noget design, er det åh, så godt, men det er ikke interessant, når det bliver for pussenusset. Jeg savner noget konstruktiv kritik, som man har i litteratur, musik og film,” siger Bo Strange. ”Men det skal ikke være designere, der kritiserer designere.

Det skal være kunst/kulturkritikere uden for branchen, ellers kan det let blive til knive i ryggen,” tilføjer Morten Kjær Stovegaard.

Et andet fremtidsønske er at få mulighed for at lave noget møbeldesign, der bliver stående i længere tid – produktionen skal ikke udelukkende gå op i stabelstole. ”Vi drømmer om at komme derhen, hvor vi kun designer fire ting om året – det er der så meget hjerte og kvalitet i. Men derudover er vi ret beskedne i vore drømme: en god kaffemaskine, et lille, nyt studio på toppen af København med fritlagte bjælker og tagterrasse, en god stor skitseblok og så en computer, der kan noget – så er vi godt kørende og behøver ikke 20 ansatte.”

Kuldyssen 6 B DK-2630 Taastrup Telefon +45 4399 3736 info@damvig.com www.damvig.com

side 16

side 17

KREATIVITETEN SKAL UD AF RESERVATERNE Skole- og uddannelsessystemet smadrer børnenes intuitive evne til at arbejde kreativt og innovativt. Arven kan føres tilbage til oplysningstiden og industrisamfundet, som hyldede rationel tænkning og standardiserede kompetencer. Men nu er det på høje tid at udvikle det kreative potentiale, vi alle er udstyret med. Vi skal tænke friskt om de udfordringer, som møder os i den globale verden. Timen starter dag ét i 1. klasse.

AF HELLE LORENZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER (DJ)

Kreativitet er forbeholdt de særligt udvalgte, som er født med denne egenskab.

Kreativitet foregår kun i nogle bestemte reservater som musik, billedkunst, design, arkitektur.

Kreativitet kan ikke læres.

Claus Buhl, Ph.D, forfatter, virksomhedsrådgiver, mentor, investor, foredragsholder, blogger.

Claus Buhl er formand for ekspertudvalget, som rådgiver regering og folketing om etablering af oplevelseszoner i Danmark. I 2009 blev han udnævnt til dansk ambassadør for kreativitet og innovation i anledning af EU-året for kreativitet og innovation.

Claus Buhl har skrevet bøgerne Talent, Kreativitet – Danmarks vigtigste råstof og Det lærende brand.

”De tre fordomme, hvoraf den første har sin rod i romantikken, lever i bedste velgående, og de bliver især vedligeholdt i den såkaldte kreative branche. Fordommene betyder, at langt de fleste af os ikke udfolder vores kreative potentialer.”

Det fastslår Claus Buhl, rådgiver for regering og folketing, ambassadør for kreativitet og innovation, virksomhedsrådgiver, forfatter og meget mere.

Claus Buhl definerer kreativitet som den proces, hvori man skaber nyt, der har værdi.

Hvad kan jeg bruge en karklud til?

Gennem 1980’erne og 90’erne foretog amerikaneren George Land et langtidsstudie af den del af den kreative tænkning, som kaldes divergent tænkning – det, at tænke i metaforer og analogier. ”Tag en karklud, hvad kan du bruge den til? Du vil svare, at den kan bruges til at tørre et bord, en gryde, et vindue af med... og bumbumbum... Nåjo, jeg kan da også lægge den over munden på min mand, så jeg kan få et ord indført.

Eller jeg kan binde en knude på den, så har hunden noget at lege med. Divergent tænkning går ud på at tage et

objekt ud af sin vante ramme og ind i en anden,” forklarer Claus Buhl.

Tilbage til George Land, som udvalgte 1.600 børn. Først gang han testede dem, var de tre til fem år. Grundlaget for undersøgelsen var, at hvis børnene var i stand til at løse en vis procentdel af de stillede opgaver, var de at regne for genier. Det gjaldt på dette alderstrin 98 procent. ”Et naturligt menneskeligt potentiale, altså,” bemærker Claus Buhl.

Fem år efter, da børnene var mellem otte og tolv år, samme test, samme opgaver. Nu er andelen af geniale nede på 32 procent. Igen efter fem år senere er børnene blevet teenagere, og procentsatsen er faldet til deprimerende ti procent. Sideløbende var der en kontrolgruppe af voksne, hvor kun to procent falder i den geniale kategori. ”Der er altså et helt fantastisk udgangspunkt for denne tænkning, dette at kunne tænke friskt. Forsøget viser, at jo mere tid vi tilbringer i livet – og ikke mindst i skole- og uddannelsessystemet, jo mere aflærer vi vores kreative potentiale, som ellers kunne finde uendelig megen nytte inden for alle fagområder og brancher.”

Mere af det samme Vi får altså smadret vores kreativitet meget tidligt i livet og den store synder er vores skolesystem, mener Claus Buhl.

Folkeskolen er født i 1812. ”Den ene forælder er oplysningstiden, som er et vellykket oprør mod den katolske kirke og dens idiotier og

fordomme. Fx opfattelsen af, at jorden skulle være universets centrum, og at præsterne har den direkte forbindelse til gud,” siger Claus Buhl og fortsætter: ”Oplysningstiden indsætter den rationelle tænkning som den bedste tænkning, og det skaber fantastiske resultater. Vi kan i stor udstrækning takke den tid for det gode samfund, vi har i dag – men også for mange af de problemer, vi oplever.”

Folkeskolens anden forælder er industrisamfundet som går i takt og hånd med oplysningstiden. Også industrisamfundet hylder den logiske og rationelle tænkning og har dertil brug for massearbejdskraft. ”Der er ikke brug for forfærdeligt meget nyt, men det, der er, skal forbedres. Altså mere og bedre af det samme. Industrisamfundet har brug for ok og ensartet uddannede mennesker.

Den folkeskole, vi har den dag i dag, er stadig kraftigt gennemsyret af oplysningstidens og industrisamfundets livs- og menneskesyn. Skolen leverer standardiserede kompetencer og styres af, hvor gamle børnene er og derfor ”klar” til næste klasse. Uagtet at børn udvikler sig helt forskelligt og har vidt forskellige potentialer, skal alle kunne det samme på samme tidspunkt, men det er altså længe siden, at vi forlod industrisamfundet,” mener Claus Buhl.

Stadig mere af det samme Verden i dag kører i topfart og er præget af en lang række små revolutioner og jordskælv.

Det har taget 200.000 år frem til 1968 at blive tre mia. mennesker på jorden. Derefter tog det 40 år at runde de seks mia., og nu vi er hastigt på vej mod de ni mia. jordboere. Befolkningseksplosionen er også en eksplosion i viden – godt hjulpet på vej af internettet og dets informations- og videnspredning.

Kineserne nøjes ikke mere med at sy tøj for den vestlige verden – de designer det selv.

En mand i Zimbabwe, som måske ellers ville ende med at passe geder, har opfundet noget software, så man kan betale for sine serviceydelser via sms.

I Dubai har man bygget en 800 m høj skyskraber. Den ambition fordrede innovation og udvikling på et højt plan, da de kendte materialer og byggeteknikker ikke var stærke eller gode nok

til denne konstruktion – fx blev stål forstærket med 30 procent. ”Disse små og store skred ude i verden betyder, at vi er nødt til herhjemme at tænke friskere på, hvordan vi kan ruste os kompetencemæssigt. Hvordan vil vi møde de udfordringer? Det kræver noget virkeligt nyt, det kræver den kreativitet, som vi slår ihjel allerede i skolens små klasser. Men vi møder stadig udfordringer med mere af det samme. Hvis en Pisa-undersøgelse viser, at vi læser dårligere end portugiserne, så skal vi have en time mere om ugen.

Hvis nogen mener, at der skal mere kreativitet i folkeskolen, så kan det da godt være, at undervisningsministeren kan finde penge til en ekstra musiktime.

Det eneste man gør er at skrue på de knapper, der allerede findes. Ingen går ned i materien,” understreger Claus Buhl, som efterlyser en kvalificeret debat af, hvad globaliseringen betyder for det nødvendige kompetenceløft.

Slut med blæksprutter på forruden Claus Buhl har en søn, der hedder Jonas.

Han og kammeraten Julius har, da de er ti år, et underjordisk laboratorium i SFO’en – det er inde i puderummet. Her opfinder de to gutter ting, som verden mangler – de kalder sig selv for teknikere. En dag henter Claus Buhl dem i sin bil. Jonas og Julius sidder på bagsædet og taler om den nyeste opfindelse: fl yvende biler under vandet.

Det regner, og de helt nye vinduesviskere er tændt. Claus Buhl bander over, at de ikke fjerner dråberne, som de skal.

Så lyder det fra bagsædet: ”Nejnejnej, så får vi jo aldrig de blæksprutter af forruden.” For det er naturligvis det problem, som undervands-biler har.

Vel hjemme er vinduespudseren i gang, og de to drenge opsøger den faglige ekspertise. De mener dog ikke, at de får et kvalificeret svar på, hvordan han fjerner fedtede marmeladefingre fra glasset (de er godt klar over, at det med blæksprutterne må de hellere gå lidt stille med), så de begiver sig på jagt i skabe og skuffer efter et egnet remedium. De finder mikrofiberkluden, hvis fortræffeligheder Jonas jævnligt får foredrag om. Kluden vikles om vinduesviskeren – og det virker perfekt. ”De to ti-årige gutter har her lagt grunden til noget, der kunne blive en egentlig innovation, og historien illu-

strerer på glimrende vis den grundkompetence, som vi alle er udstyret med. Vi kan forestille os ting, der ikke eksisterer.

Børn forstår helt intuitivt, hvordan man arbejder både kreativt og innovativt, og den kompetence skulle skolesystemet glæde sig over. Denne fantastiske kreativitet kan hjælpes på vej og kvalificeres af enhver faglighed, og den kan fl yttes ind i enhver problemløsning. Folkeskolen og uddannelsessystemet burde bygge på denne kreative og innovative struktur som et fundament, lade den bevæge sig naturligt på tværs af fag og hele tiden træne den,” mener Claus Buhl.

Kreativitet som en måde at tænke og handle på Hvis man går ind i en børnehaveklasse og spørger, hvem der kan finde på noget nyt, springer alle strakte fingre i vejret.

I en 9. klasse er der måske en enkelt tøvende finger. Ikke fordi eleverne ikke er i stand for at finde på noget nyt, men fordi skolesystemet har kvalt deres selvtillid. ”Skolen er jo det sted, hvor du får udstillet dine mangler – alle karakterer afspejler mangelfuldheden. Jeg kender kun et par skoler i hele landet, hvor eleverne også får et udviklingspapir, der fortæller, hvad de er gode til, og hvilke muligheder de kan forfølge. De allerfleste af os går ud af skolen med en klar bevidsthed om, hvor uduelige vi er og dermed en ubevidsthed om, hvilke talenter vi har, og hvordan vi kan udvikle og træne dem. Kreativiteten skal hentes ind fra de reservater, den er henvist til. Den skal ind som en måde at tænke, handle og forholde sig på. Ellers ender Danmark som et fattigt frilandsmuseum, fordi arbejdspladserne og de kvikke vil søge hen, hvor mulighederne for nytænkning og innovation er til stede i højere grad,” fastslår Claus Buhl, som dog nægter at falde ned i den sorte katastrofegrøft. ”Nej, for det er jo også en fantastisk mulighed for udvikling og forandring. Som Obamas stabschef Rahm Emanuel har sagt: ”Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde!””

side 18

tema – materialer

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> TEMA MATERIALER >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

side 19

tema – materialer

DE BRINGER DESIGNERENS IDÉ TIL LIVE

Clouds Design: Bouroullec Producent: Kvadrat

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Molgard ApS har de seneste 12 år vejledt og guidet en lang række designere og producenter fra ind- og udland gennem komplicerede udviklingsprocesser med de afgørende parametre som materialer, miljø og økonomi.

side 20

tema – materialer

Sjældent har produkter som tekstilvæggene North Tiles og Clouds været mere eksponeret. Ikke mange kan være uvidende om, at de er designet af brødrene Bouroullec og produceret af Kvadrat. Men hvor mange er klar over, at den drivende udviklingskraft bag produkterne er Molgard ApS, som bor på Nørrebro i København?

Claus Mølgaard, civilingeniør, ph.d. i plastik og miljø, etablerede Molgard ApS for 12 år siden, og har hjulpet en lang række designere og producenter gennem udviklingsprocesser

Virksomheden, der blev etableret i 1998 af Claus Mølgaard, oprindelig værktøjsmager, senere civilingeniør og ph.d. i plastik og miljø, indgår i konceptuelle udviklingsprocesser med designere og producenter som Ron Arad, Foersom og Hiort-Lorenzen, Pearson Lloyd, Ole Jensen, Todd Bracher og Komplot Design. ”Vores arbejde ligner det, som normalt udføres i en producerende virksomheds udviklingsafdeling. Vi samarbejder både med mindre eller nystartede virksomheder, der ikke har ressourcer til udvikling, og de store, hvis deres interne udviklingsafdeling mangler tid, risikovillighed eller en af vore spidskompetence,” fortæller Claus Mølgaard.

Molgard ApS er specielt skarpe på støbeprocesser med vægt på plastik og aluminium – og så er virksomheden god til at regne. ”Og nej, der skal ikke grines. Der er mange ingeniører, der ikke kan regne, for det er ikke, hvad du kommer frem på i de store virksomheder – der skal du være projektleder. Vore analyser er baseret på minutiøse udregninger. Vi gætter aldrig.”

North Tiles Design: Bouroullec Producent: Kvadrat

side 21

tema – materialer

Materiale eller produkt i fokus Producenterne kan ved visse produktudviklinger være nervøse for at lave for mange dyre og tidsrøvende fejl. Derfor får Claus Mølgaard og hans kollegaer ofte de projekter, som ligger lige på kanten af det realiserbare, ”og det er også langt det mest interessante”, mener han.

Virksomheden har en nøje beskrevet og systematisk proces fra a til z, der starter med et, mere eller mindre færdigt, designoplæg, som evalueres i forhold til en konkret virkeliggørelse. Næste skridt er udarbejdelse af konceptet, den sværeste del i hele processen, hvorefter materialer, økonomi og miljø måles og analyseres i forhold til forskellige løsninger.

Og endelig er der selve konstruktionen.

Patient Chair Design: Pearson Lloyd Producent: Kirton

Ofte indgår Molgard ApS, designeren og producenten i et samarbejde om hele processen, men det sker også, at virksomheden træder til på et eller to af trinene – fx kemisk-fysiske analyser – holder produktet, virker det – og er det salgbart?

I nogle projekter, som det gjaldt for North Tiles og Clouds, er materialet den drivende og bestemmende kraft for designet og produktionen. North Tiles blev skabt til Kvadrats showroom i Stockholm, som er det eneste sted, man kan opleve designet, da produktet blev for dyrt at sætte i produktion. I stedet blev Clouds, som er optimeret i forhold til processen, udviklet.

Nestlé Thermo Design: Jörgen Boner Producent: Nestlé

En lang række krav blev påhæftet materialet, der iblandt forhold omkring akustik, brandsikring, økonomi, æstetik, formgivning og samling. Efter mange tests og undersøgelser faldt valget på polyetylen skum, som er lamineret med tekstil. Meget energi blev også brugt til samlingerne på Clouds, hvor løsningen blev specialfremstillede elastikker. Egentlig var det meningen, at samlingerne skulle gemme sig på bagsiden, men formmæssigt og æstetisk viste de sig at fungere godt og indgår nu som en vigtig designmæssig effekt på forsiden. ”Det var et sjovt og spændende projekt, netop fordi det var så materialefokuseret. Selvfølgelig handler det også om materialer, når vi skal lave en stol, hvor vi regner på, hvilket materiale der holder økonomisk og praktisk i forhold til designoplægget. Men det er stolen, der er i fokus: hvis vi ønsker denne form, denne runding eller samling, hvilket materiale er så mest hensigtsmæssigt?” siger Claus Mølgaard.

Miljøanalyser ligger til grund for materialevalget Molgard ApS lægger stor vægt på at teste materialernes og produktionens miljørigtighed – ikke bæredygtighed, understreger Claus Mølgård. ”Bæredygtighed er defineret i Brundtlandrapporten og handler om balancen mellem miljøet og den sociale og økonomiske ansvarlighed. Vi har ikke den sociale dimension med i vore analyser, da den er vanskelig at kvantificere, men vi analyserer produktets livscyklus.”

De fleste miljøanalyser foretages, når et produkt er færdigt, men Molgard ApS bruger sine analyser som en del af produktudviklingen, og

side 22

de ligger til grund for materialevalget, som så igen har stor indfl ydelse på designet. ”Det er væsentligt i dialogen med kunden at visualisere alle analyserne i et skema, hvor vi holder dem op mod hinanden. Hvad betyder det ene materialevalg i forhold til det andet?

Kunden får et bedre grundlag at vælge på, og vi kommer rundt om alle de myter og fordomme, der er omkring miljøbelastninger. Det er ikke bare mig, der sidder og påstår et eller andet,” siger Claus Mølgaard.

Molgard ApS har som mål og ambition, at miljøanalyserne skal foretages for alle materialer og produktioner, derfor arbejder virksomheden også på at forbedre og effektivisere sin proces, for at mindske kundens udgifter. Det er nemlig stadig et problem at få producenterne til at betale for miljøundersøgelserne – det ligger tungest for de danske virksomheder.

”Lidt blødere, tak ...”

I produkternes udviklingsprocesser ligger vægten på samarbejdet mellem designeren og Molgard ApS – men naturligvis inddrages producenten så meget som muligt, ”de skal jo bekoste udviklingsarbejdet og overtage projektet”.

Claus Mølgaard mener, at virksomhedens – måske største – force er, at de er rigtig gode til at kommunikere med designerne, der, som han udtrykker det, godt kan være lidt løse i formuleringerne. ”Vi har en fælles sag med designerne, og vores opgave og ansvar er at bringe designerens idé frem til et produkt, der kan fungere på mange niveauer. Derfor er det uendeligt vigtigt med

tema – materialer

en samarbejdende og positiv dialog. Og nu har vi arbejdet med så mange designere, at vi godt ved, hvad de mener, når de siger, at noget skal være lidt blødere eller strammere … Dog kunne det være en fordel, om designerne i højere grad var i stand til at skærpe deres formuleringer og mere præcist forklarede, hvad de ønsker. Et andet lille hjertesuk er, at vi godt af og til kunne ønske os, at designerne havde en større basisviden om materialer. At det fx sad på rygraden, at stål er tre gange så stift som aluminium – det er bedre for dialogen og sjovere for samarbejdet, hvis vi ikke skal optræde som skolelærere.”

Når Claus Mølgaard og hans kolleger skal arbejde med en designer første gang, lever de sig ind i pågældendes univers og designholdning – enten ved at læse om designeren på nettet eller i bøger.

side 23

Om materialeudvikling Nogle punktnedslag

tema – materialer

PAUSE

1868: Celluloid opfindes og bruges til fx billarkugler.

1 1907: Bakelit opfindes.

Først del af det 1900-tallet kommer materialer som polystyren, pvc, akryl og nylon.

50’erne tegner sig for blandt andet epoxy og polyester. Carbon fiber stammer fra 1960.

”Der er jo stor forskel på Erik Magnussens minimalistiske tilgang og så Ron Arad, som er meget mere fabulerende. Det skal man forholde sig til, så processen kan blive så god som muligt,” mener Mølgaard, som også oplever forskellen på at samarbejde med erfarne og uerfarne designere.

Claus Mølgaard mener ikke, at der udvikles nye materialer i dag. I stedet forfines og optimeres de eksisterende via en veludviklet teknologi, og nye kombinationer af kendte materialer skabes.

”Generelt er det nemmest at arbejde med ”de gamle”. De har stor erfaring med processer og ved, at ting kan ændre sig og blive lavet om undervejs. Det er faktisk et vilkår. De unge designere har tænkt rigtig længe og grundigt over deres produkt og har fuldstændig bundet det sammen i tankerne. Når vi så skal ind og pille i en detalje, påvirker det hele deres projekt, og det kan de godt havde det svært ved at håndtere. Det forstår vi, og derfor kan vi alligevel have en ordentlig dialog.”

”Men i bund og grund handler det i dag mere om en evolutionær udvikling uden de store revolutioner. Tag chippen i computeren, som blev opfundt i 1950’erne. Måden at lave den på har ikke ændret sig, men den er blevet forbedret og forfinet,” siger han.

Laser Works 2010

2

”Skab et stykke kunst, en model, en maskine eller et møbel. Formålet er at teste en ny teknologi inden for prototyper.” Dette var oplægget til Laser Works, arrangeret af Republikken og KEPS, København. Hvert hold havde en 5 m2 stor krydsfinerplade, fri brug af laserskærer og 24 timer til produktion. I juni udstillede de 16 hold deres værker. Der er planer om at gentage konkurrencen næste år. Og du kan altid komme forbi Republikken og lege med laserskæreren, ligesom der også månedligt afholdes lasercerticiferingskurser. republikken.net 1. CUT N TWIST 1. præmie til Asbjørn Søndergaard Frederik Petersen, Claus Peder Pedersen for stolen Cut n Twist 2. VÆG 2. præmie til Maya Lahmy for hendes porøse væg

3 3. PLADESPILLER 3. præmie til Mikkel Straarup Møller og Anders Bo Nielsen for 12/10 pladespilleren

Commode, toiletstol Design: Pearson Lloyd Producent: Kirton

side 24

tema – materialer

Eksperimentets fascination TEKST OG BILLEDER: TEKSTIL-, MØBEL- OG RUMDESIGNER MDD TINA ASTRUP

side 25

tema – materialer

At eksperimentere med materialer er for mig der, hvor adrenalinen og alt det sjove sættes i gang – man bliver konstant overrasket over de muligheder, der opstår, og hvordan et materiale kan forandre sig alt efter funktion, behandling, og i hvilken sammenhæng man vælger at bruge materialet. Oftest er det forskellige former for tekstur, jeg fascineres af – teksturer, der kunne være sjove at sammensætte eller bruge på en ny måde.

1. LYS Et materiale- og lyseksperiment. Armaturet er lavet af blank hvid polystyren, sorte gummibånd og lyskilden er dioder/LED. Når armaturet er slukket vil den blanke overfl ade reflektere dagslyset og derved skabe en oplevelse om dagen. Når armaturet tændes om aftenen, træder der et univers af krusedullevæsner frem.

2.

1.

3.

2. EMBALLAGETRÆ Emballagetræet er affaldstræ, som bliver brugt til at emballere træplader, når de for eksempel skal fragtes fra Brasilien til Danmark. På pladerne er der med store bogstaver og tal trykt informationer, som fortæller, hvor pakkerne kommer fra, hvad de indeholder og andre tekniske oplysninger.

Jeg blev fascineret af de grafiske påtryk og træets rå struktur. Jeg kan godt lide, at hver plade fortæller en historie om, hvor den kommer fra, og hvad den har været emballage for.

3. MATERIALEEKSPERIMENTER Emballageplast, plantefi ber og fiskesnører vævet og varmebehandlet – eksperimenter i søgen efter at skabe sanselige overfl ader.

side 26

tema – materialer

MATERIALETS POTENTIALE Af Kasper Guldager Jørgensen, arkitekt MAA, leder af R&D, New Materials and Technologies, 3XN

side 27

Ordet design forbindes hovedsageligt med formgivningen af objekter, der relaterer sig til menneskets skala. I materialernes verden designer man indad.

Der er tale om design, som overvejende er usynligt for øjet. Fremtidens materialer er allerede en realitet. De findes i mange af de produkter, vi bruger i vores hverdag, og de kan hjælpe os med at finde svar på mange af de udfordringer, vi står overfor i udviklingen af nye løsninger og formsprog. Spørgsmålet er ikke længere, hvilket materiale man vil vælge, men hvilke egenskaber der er ønskelige til den specifikke opgave.

tema – materialer

Civilisationens epoker eller tidsaldre er typisk blevet opkaldt efter de materialer, vi har brugt: sten, bronze, jern. I dag kunne computerens silicium være et bud på sådan en navngiver, men verden er ikke længere domineret af kun ét materiale; der er mange forskellige meget vigtige materialer, og ikke mindst interessant er de kombinationer, de giver mulighed for. Nye materialer handler i høj grad om ny naturvidenskabelig viden. Mængden af forskning i biologiens, fysikkens og kemiens verden fordobles hver tiende måned, hvilket har ledt til langt flere valg og muligheder, når der skal vælges materialer.

Arkitekttegnestuen 3XNs udviklingsafdeling GXN arbejder netop med nye materialers potentialer og på at udnytte de muligheder, der opstår ved at inddrage den nyeste viden og teknologi. Siden 2007 har afdelingen eksperimenteret med mødet mellem det digitale og fysiske med udgangspunkt i at form, materiale og produktion altid skal tænkes som et dynamisk sammenspil. Udover at bidrage til tegnestuens traditionelle praksis, har tegnestuen også bidraget med en række skulpturer og installationer til udstillinger i ind- og udland.

Materialedatabasen kan frit bruges af eksterne, men det er nødvendigt at anvende Explorer: 3xn.dk/database.

Carbon nanotubes er morgendagens supermateriale. De er bygget op af naturens mindste byggesten, atomet, og kan potentielt blive hundrede gange stærkere end stål.

Elektrospinning er elektromagnetisk vævning så småt, at det er usynligt for øjet. Det bruges blandt andet til at lave luftfiltrering.

Selvrensende overflade. Et lotusblad er vandafvisende på grund af dets ujævne overfladestruktur, som nedbryder vands evne til at binde sig.

Strukturer, det er muligt at efterligne på overflader som for eksempel glas og keramik.

Akustisk Tekstil. Ved at spalte fibre kan man lave tekstiler hvor en kvadratmeter stof har syv kvadratkilometer overfladeareal, hvilket giver ekseptionelle gode akustiske egenskaber.

Isolerende Aerogel er verdens letteste og bedst isolerende materiale pga. de luftige strukturer i den molekylære skala. Er blevet relativt billigt de seneste år på grund af nye produktionsmetoder.

>>>

side 28

tema – materialer

side 29

tema – materialer

DANZER LIGHT – LYS UDEN LEDNINGER

LEARNING FROM NATURE – INTELLIGENTE OG GRØNNE MATERIALER

Lysinstallationen er et tredimensionelt pulespil som GXN udviklede til Dansk Arkitektur Centers forårsudstilling Mind your Behaviour. Værket er bygget op af over 100 pyramideformede elementer med hver en led lyskilde. Alle elementerne har fællesflader med hinanden og kan derfor, som legetøj, sættes sammen i det uendelige. Ved at konstruere emnerne i aluminium sandwichplader, ledes strømmen gennem metallet, således at alle lyskilderne forbindes uden ledninger. Designet demonstrerer, hvordan kompleksitet kan håndteres logisk.

Som del af udstillingen Fremtidens arkitektur er grøn på Louisiana Museet for Moderne Kunst, blev GXN inviteret til at designe en pavillon, der demonstrerer de nyeste muligheder inden for intelligente og bæredygtige materier.

Projektet bygger på tanken om, at materialer og energi skal tænkes i kredsløb, hvilket kommer til udtryk i et rummeligt Mobius bånd, der høster energi fra sine omgivelser og er opført i et nedbrydeligt biokomposit.

Foto: Adam Mørk

Foto: Adam Mørk

side 30

tema – materialer

Akademisk Kvarter Af Torben Lenau, lektor, Ph.D., DTU Management, Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse

side 31

tema – materialer

PAUSE

Naturen som inspirationskilde Naturen har gennem milliarder af år udviklet fantastiske og højt specialiserede materialer. Vi mennesker kan med stor fordel lære af naturen og udvikle endnu bedre materialer med vores indsigt og adgang til avancerede fremstillingsteknikker.

I naturen er de bedste løsninger fundet på den hårde måde, idet kun de bedste har kunnet overleve. Det gælder både planter, dyr, mikroorganismer og svampe. Udvælgelseskriterierne har været de egenskaber, der har været brug for i den konkrete situation som f.eks. styrke, fleksibilitet, hårdhed, slagstyrke og levetid. Naturens materialer udmærker sig desuden ved at være fremstillet af tilgængelige råstoffer, de er forarbejdet og hærdet med et minimum af energi og kan ofte recirkuleres.

Den videnskabelige disciplin, der omhandler udvikling af produkter og materialer med inspiration i naturen, kaldes bionik eller biomimetik. Ordene er afledt af græsk bios og mimestei, som betyder henholdsvis liv og at efterligne. I nogle tilfælde kan der være tale om egentlig kopiering af attraktive biologiske fænomener, som da vores forfædre iklædte sig fåreskind for at holde varmen. Ofte vil det dog være mere givtigt at forstå og isolere principperne i naturen, inddrage dem i designprocessen og kombinere dem med menneskeskabt viden. Leonardo da Vincis detaljerede studier af fuglevinger bragte ham ikke ud at flyve. Men da man århundreder senere forstod princippet bag opdriften, kunne man bygge de første fly, der udnytter en asymmetrisk vingeprofi l, hvor der opstår undertryk på oversiden. Bionik handler om at søge i naturen efter fænomener, der løser vores designmæssige problemstillinger. Der er store fordele ved at anvende bionik, men det kræver lidt tålmodighed og tid at få det fulde udbytte af metoden.

På DTU er vi ved at opbygge det tværfaglige forskningsområde ”Bionik og materialer”. Målet er at gøre det realistisk og tilgængeligt at inddrage naturen som inspirationskilde ved design af produkter og materialer. Vi udvikler en systematisk metode og et sæt praktiske værktøjer samt indsamler erfaringer med brug af metoden ved produktudvikling. Et væsentligt element er det tværfaglige samarbejde mellem biologer, designere, materialefysikere og andre specialister.

I et aktuelt projekt udvikles materialer og overflader med udgangspunkt i metalfarvede billeskjold. Må-

let er at fremstille overfladebelægninger af polymer med metallisk udseende og stærke farver. Billerne udnytter deres farvede metaludseende på flere måder.

I nogle tilfælde handler det om at tiltrække det andet køn, men i andre situationer fungerer det iøjnefaldende udseende faktisk som en form for camouflage.

Billerne lever i regnskoven, hvor sollyset kun trænger ned pletvis, og den skarpe glimtvise refleksion fra billerne kan forvirre et jagende rovdyr. Princippet bag de optiske farvefænomener er diffraktion og lys-interferens, som kan efterlignes med nano-strukturerede overflader.

Fold og By Hand For møbeldesignere er det almindeligt først at vælge tekstiler, når alt andet er på plads. Men hvad hvis man nu vender det på hovedet: tager tekstilet og lader det diktere, hvordan møblet skal være?

Dén udfordring fik studerende fra Danmarks Designskole stillet, og de 16 møbler blev præsenteret på Stockholm Furniture Fair 2010.

Et andet projekt afprøver brugen af bionik-metoden ved produktudvikling og udvikler værktøjer, der kan hjælpe designeren. Projektet omhandler en såkaldt adaptiv protese. Personer, der har fået amputeret et ben, oplever at den tilbageværende benstump ændrer volumen gennem dagen, og at protesen derfor ikke altid har en god pasform. Løsningen er, at protesen gøres adaptiv, dvs. at den ændrer facon efter behov. En søgning i naturen efter analoge fænomener resulterede bl.a. i det princip, insekter bruger til at åbne og lukke for små huller på siden af kroppen.

Princippet kan udnyttes til at konstruere et elastisk materiale, der kan kompensere for volumenændringer. Der er ikke tale om et egentligt nyt materiale, men om måden materialet struktureres på.

Bionik er et tankesæt og en metode, der kan sikre nytænkning. Bionik kan anvendes til konceptuel idé-generering og som inspiration til det mere detaljerede konstruktionsarbejde af komponenter og materialer.

Her Fold designet af Nina Bruun og By Hand designet af Christina Lindergård-Bentzen.

1

Snowflakes

2

Snowflakes er verdens første møbel, som er industrielt fremstillet – og alligevel unikt. Bordet er lavet i corian via et avanceret computerprogram, som sikrer, at ingen af bordene er ens. Snowflakes er inspireret af 1800-tals fotografen Wilson Bentley, som fotograferede snekrystaller gennem 46 år.

Design: Claesson Koivisto Rune Producent: OFFECCT

side 32

tema – materialer

MATERIALET SKAL SÆTTES PÅ PLADS AF HELLE LORENZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER (DJ)

Det hele skal ikke være mainstream. Derfor er industriel designer mDD Henrik Sørig bevidst og konkret opsøgende, når han skal undersøge forskellige materialer og teknikker.

side 33

For nogle år siden var Henrik Sørig meget optaget og inspireret af, hvordan molekyler bevæger sig. Det kom der en gyngestol ud af.

Molecule hedder den. Materialet er ståltråd bøjet i ”molekylære baner”. ”Det var et modsætningsfyldt valg af materiale til en gyngestol, som pr. definition skal være magelig og komfortabel. Men de buede linjer, du kan opnå med stål, passede så fint til en gyngestols form,” fortæller Henrik Sørig.

Molecule blev udstillet i Milano og sat i produktion af Hay, men det blev kun til 100 eksemplarer.

tema – materialer

Du skal være konsekvent i dit materialevalg i sammenhæng med nogle designprincipper, fx gentagelse af en form eller en bevægelse, og du skal have indsigt i produktets interaktion med mennesket, uanset om det er en telefon, en stol eller en køkkenkniv.”

Som designer har Henrik Sørig ofte stor indflydelse på materialevalget, som naturligvis skal ligge inden for producentens profil og produktionsmuligheder. Andre parametre, der skal tænkes igennem er form, æstetik, sanselighed, omkostninger og holdbarhed.

”Selvfølgelig kunne den fungere med et lammeskind, men den var smukkere at se på, end den var behagelig at sidde i. Det var nok mere kunst end design,” bemærker designeren, som altid er på udkig efter nye kombinationer af former og materialer, for det hele skal ikke være mainstream.

Et andet eksempel er en prototype af mobiltelefon lavet i formstøbt skind... dejlig blød og behagelig mod huden og lige til at folde sammen, så den kan ligge i lommen. ”Det er interessant at arbejde med semantik i produktdesign, at overføre nogle kendte principper til andre sammenhænge,” siger Henrik Sørig.

Jeg finder aldrig på noget Stål, glasfiber, plastik, træ, skind, aluminium, støbejern, polymer, marmor, titanium, glas og gummi anvendt til blandt andet møbler, køkkenudstyr, telefoner, ting til hjemmet og medicoudstyr. Henrik Sørig er ikke materialeforskrækket. ”Men det har aldrig været et bevidst valg at arbejde i mange materialer. Det har opgaverne bestemt. Jeg kunne sagtens have fundet mig i at koncentrere mig om ét materiale, fx træ.

Men når du har kendskab til og erfaring med mange forskellige materialer, står du friere, når du skal vælge til et bestemt produkt. Til gengæld kræver det en stram designfilosofi.

”Men når det indledende tankearbejde er gjort, så glemmer jeg det hele igen for at være åben over for lige den situation, jeg har foran mig.

Jeg ser måske kranerne i havnen her uden for mit vindue og får inspiration til en ny samling – eller noget andet. Men jeg vil gerne understrege, at det aldrig handler om at finde på. Jeg finder aldrig på noget. Der opstår ikke noget nyt på baggrund af et udtrykt ønske. Men alle parametrene kan samarbejde på kryds og tværs om en ny idé,” siger Henrik Sørig, som er bevidst om, at nye idéer, nye måder at gøre tingene på skal hjælpes på vej.

Molecule er som udgangspunkt en dogme stol. Idéen var kun at bruge ét materiale til gynge- og siddefunktionen.

Inspirationskilden var molekylebaner. Det hårde materiale skulle virke blødt. Materialet er 6 mm tråd og 13 mm rør, der er valset og derefter svejset sammen

side 34

tema – materialer

side 35

Det nye sker i kampen

Vekselvirkning mellem tanke og hånd

Det er vigtigt at sætte materialet på plads. Derfor er er han også opsøgende – ”ikke så meget, som jeg kunne ønske, men jeg forsøger”.

Nogle projekter har i udpræget grad et fokus på materialet. For Henrik Sørig gjaldt det senest nogle skærebrætter i plast, hvor det var vigtigt, at brætterne kunne ligge fast på bordet.

Derfor eksperimenterede han med forskellige mønstre og plasttyper og fandt, sammen med producenten frem til en ny måde at laminere plasten på.

Henrik Sørig er oprindelig uddannet snedker og på et tidspunkt var han kommet for langt væk fra træ som materiale, så han lejede sig ind på Statens Værksteder i København, hvor han blandt andet eksperimenterede med forskellige samlinger af stole. Et arbejde han fører videre i sit lille værksted i rummet ved siden af tegnestuen. Her undersøger han i øjeblikket en samling af en stol ved hjælp af et metalbånd hele vejen rundt om sædet.

Idéen var et skærebræt, der kan ligge fast på køkkenbordet samt en lettere måde at holde styr på de hakkede grøntsager, når de skal bugseres op i gryden. Henrik Sørig eksperimenterede med at give skærebrættet større friktion mod bordpladen samt at minimere tykkelsen, så brættet kan foldes

tema – materialer

Udviklingen af et produkt i tæt samarbejde med producenten anser Henrik Sørig for vigtigt, men desværre er det ved at være et særsyn i Danmark, fordi langt de fleste produkter efterhånden fremstilles i udlandet.

”Det er en sjov proces, hvor det ikke gælder om at lave en smuk stol. Jeg har taget udgangspunkt i J39, en Børge Mogensen stol. Somme tider er det gavnligt at lade sig inspirere af de gamle. Du lærer, hvad de egentlig har gjort og kan udvikle videre på det. Det er en god proces, fordi du bliver klogere både tanke- og håndværksmæssigt. Ligesom det er godt og udviklende, når du skal kæmpe med materialet i forhold til formen. I den proces sker der ofte noget nyt og spændende,” mener Henrik Sørig.

”Det kan besværliggøre det materialemæssige i udviklingsprocessen, og det kan tage lang tid, fordi du ikke står ved siden af håndværkeren eller teknikeren og er med i alle faser. Jeg er meget ked af, at vi ikke længere har særlig meget produktion her i landet. Og det er meget mystisk for mig, hvordan producenterne kan og vil undvære den dialog og udveksling, der er i en tæt udviklingsproces,” siger Henrik Sørig og peger på en chaiselong i flet, der står på tegnestuen.

Designeren er heller ikke bleg for at opsøge producenter, der har forskellige ekspertiser, for at spørge om lov til at komme forbi og lave en lille workshop – senest med en fynsk virksomhed, der dampbøjer træ. Ligesom Henrik Sørig også gerne deltager i konkurrencer, der har fokus på et bestemt materiale, fx formspændte møbler.

”Den er godt nok også produceret i udlandet, i Vietnam, men jeg var med. Jeg lærte at flette og kunne dermed meget bedre erkende og forstå mulighederne og begrænsningerne. Og den viden er jo så betydningsfuld for designet.

Når du har den vekselvirkning mellem hånd og tanke, mellem produktion og design – det betyder vanvittig meget for alle planer i processen og produktet. Det er rigtig godt at skitsere med den bløde blyant og så lave tingen samtidig.”

ØVERST: Workshop, simpel stol i træ. Idé: At blive fortrolig med træet igen NEDERST: Henrik Sørig var 14 dage i Vietnam for at være med ved fremstilling af fletmøbler til de danske haver.

Her blev han grundigt sat ind i fremstillingsmetodernes muligheder og begrænsninger, og han testede sin egen kunnen som fletter. Resultatet blev et simpelt stålstel med polymer flet

side 36

side 37

tema – materialer

tema – materialer

BETON SOM FAD < Gipsmodel af fiske- og skaldyrsfadet Det færdige fad i beton

Svenske Tone Juni Lorvik er oprindelig keramiker og tog i sommer afgang fra Danmarks Designskole. Afgangsprojektet, som er et fiske- og skaldyrsfad i beton, er inspireret af Stockholms skærgårdsstemning. Fisk og skaldyr er en typisk svensk sommerret, der ofte nydes udendørs på terrassen og ved sommerhuset. Tone Juni Lorvik siger om sit projekt:

”Jeg forestillede mig fadet i den raffinerede beton i en uventet og ny sammenhæng. Skønt det ikke var min intention fra starten, har fadet fået et næsten arkitektonisk udtryk med sit kantede og minimalistiske formsprog. Ved at arbejde med en tynd tykkelse får fadet en svævende udtryk, som vi ikke normalt forbinder med beton. Det var vigtigt for mig at arbejde med materialets formmuligheder, understrege betonens råhed og monokrome farve samt at løfte betonen ind i et nyt anvendelsesområde.”

side 38

tema – materialer

side 39

tema – materialer

EN HÅNDGRIBELIG MATERIALEBASE

Polycaprolactone: Plasttype, der smelter ved 60°. Den er velegnet til modelbygning, fordi den kan blødgøres i varmt vand og efterfølgende formgives i hånden. Den størknede plast har egenskaber, der er sammenlignelige med nylons. perstorpcaprolactones.com (industrielt) shapelock.com (modelbygning)

Erik Müller har altid haft en forkærlighed for mærkelige, anderledes og sjove materialer, men vil dog meget gerne have sig frabedt at blive kaldt nørdet …

Leder efter materialer med kant

hjørne i kælderen, og den dag man rent faktisk har brug for den, kan man ikke fi nde den,” siger Erik Müller, som også oplever, at ingeniører faktisk ikke har så dybt et materialekendskab, som de selv tror.

Expanderende mikrokugler: Pulver, hvis volumen 40-dobles, når det opvarmes til 150 – 200°C. Det bliver brugt som et additiv i plast for at sænke vægten og øge fleksibiliteten. Det bruges også i ”3D-effekt”-blæk til tekstiltryk.

Tretorn bruger kuglerne i stedet for luft i tennisbolde, der ikke mister trykket.

”Det er tankevækkende, at der fi ndes så mange interessante materialer, som er ganske ukendt isoleret set, selv om de bruges i kendte produkter. Et eksempel er superabsorberende polymer, der anvendes i bleer, fordi den kan suge flere gange hundrede gange sin egen vægt. En teknologi, der har været kendt siden 1980’erne, men jeg har da været ude for ingeniører, der aldrig havde hørt om det.”

akzonobel.com/expancel

Ung civilingeniør afsøger markedet for interessante materialer, som designvirksomheder og udviklings- afdelinger kan abonnere på.

AF HELLE LORENZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER (DJ)

Han tog afgang som civilingeniør fra design & innovation, DTU, sidste sommer, og vinter 2010 etablerede han sin egen virksomhed, Futation – ”det er en sammentrækning af future og information/innovation”. Futation finder og indsamler materialer og teknologier til designvirksomheder og udviklingsafdelinger i produktionsvirksomheder. Formålet er, at hver virksomhed opbygger sin egen systematiske og håndgribelige materialebase, som Futation hele tiden er med til at fodre.

”På studiet havde vi en besøgsklub, som tog rundt til forskellige designvirksomheder. De havde godt nok nogle materialesamlinger, men det var meget uorganiseret. Du ved, en har været på en messe og har hjembragt en eller anden materialeprøve. Så taler man lidt om den, og så forsvinder den hen i et glemt

Futations koncept går i al sin enkelhed ud på, at Erik Müller afsøger markedet for materialer via besøg på messer, som er hans hovedkilde, og følger med på diverse blogs og hjemmesider på nettet. Når han finder noget interessant, gerne et materiale, der har kant eller lever i en niche – ”det er ofte i forbindelse med de lidt specielle materialer, det innovative opstår” – kontakter han producenten, som sender en materialeprøve samt beskrivelser.

Erik Müller indekserer de forskellige prøver i ti kategorier, blandt andet metal, elektronik, overflade, polymer og teknologi. Kunden tegner et abonnement på 425 kr. pr. måned og får tilsendt fem materialeprøver og en liste

Erik Müller foran sine materialeprøver Foto: Troels Heien

side 40

tema – materialer

side 41

tema – materialer

VI HAR STILLET 5 SPØRGSMÅL OM MATERIALER TIL CENTERLEDER, CHRISTIAN HEIDE PEDERSEN, CENTER FOR GLAS & KERAMIK OG DAGLIG LEDER AF DANMARKS DESIGNSKOLE BORNHOLM

kalliroscope.com

5

SKARPE

Reoskopisk væske: Væske, der gør det muligt, at se væskestrømninger. Mikroskopiske flager i væsken retter sig efter strømningerne, der dermed bliver synlige. Det bruges blandt andet til undervisning i strømningslære og som en visuel effekt i snekugler

I dag taler vi om materialebåret design og om immaterielt design. Giver det sidste overhovedet mening for dig?

Vi er naturligvis primært materialeorienteret på vores område. Men vores studerende viser sig ubesværet at kunne omstille sig og anvende deres designredskaber/værktøjer – også på opgaver af immatriel karakter.

Vi er naturligvis primært materialeorienteret på vores område. Men vores studerende viser sig ubesværet at kunne omstille sig og anvende deres designredskaber/værktøjer – også på opgaver af immatriel karakter.

Har det konkrete arbejde med materialer under designuddannelsen afgivet for meget plads til mere teoretiske fag?

over eventuelle tilkøb. For at give et hurtigt overblik over det pågældende materiale er hver prøve vedhæftet informationskort med en kort beskrivelse: hvad er det, hvor bruges det, hvem er producenten, hvad koster det – og i nogle tilfælde også idéer til alternative anvendelser af materialet. Alle tekster er på engelsk.

Det mener jeg ikke. Det er min klare opfattelse at de studerende er kommet styrket ud af teoretiseringen af designområdet. Det er mit indtryk at de studerende fortsat og uformindsket arbejder med materialet. Kombinationen af værkstedspraksis og teori har betydet et løft for uddannelsen og de studerendes muligheder.

Stole er af træ, vaser er af glas, fluesmækkere er af plast … Er designere alt for forudsigelige i deres materialevalg?

Hvis man kun er interesseret i en niche, behøver man ikke at være fast abonnent. Så er prisen bare lidt højere for de materialeprøver, man ønsker at rekvirere.

Futation omfatter nu omkring 100 materialeprøver – og flere kommer hele tiden til.

Blandt abonnenterne er Aalborg Universitet, Vola, Grundfos, Dansk Ingeniør Service og VIA University College. ”Selv om samlingen endnu ikke er overvældende stor, har den alligevel en volumen, der gør, at alle vil kunne finde noget interessant,” mener Erik Müller, som også er tilfreds i tilgangen af ny abonnenter. ”Det kan jo ikke nytte, hvis det pludselig væltede ind, for bagbutikken skal følge med, og der er kun mig til at gøre arbejdet. Jeg vil gerne opbygge Futation i et roligt tempo, så jeg hele tiden blive klogere, udvider mit overblik og finder de materialer, som andre ikke er opmærksomme på.” futation.com

Det rigtige materiale i den rigtige sammenhæng er stadig en god ide. Men det er ikke mit indtryk at de studerende er for forudsigelige – de er bestemt opmærksomme og innovative hvad gælder nye og bedre materialer.

Stødabsorberende tekstil: Tekstil, der er imprægneret med en særlig silikone-blanding, der har en ikke-newtonsk opførsel.

Dette betyder, at tekstilet stivner kortvarigt, når det bliver udsat for stød. Dermed opnås et materiale, der er blødt og smidigt, men som samtidig kan absorbere slag og stød. Det bruges blandt andet i ski- og motorcykeldragter activeprotectionsystem.com og d3olab.com

Hvilket materiale ser du som henholdsvis det mest underkendte og det mest overvurderede?

Jeg kan ikke finde eksempler på underkendte og overvurderede materialer, men alene materialer der anvendes uhensigtsmæssigt.

Hvad bliver den næste store bevægelse på materialeområdet?

Udover videreudviklingen af Cradle to Cradle princippet i vores omgang med materialerne, så forestiller jeg mig, at intelligente biokompatible materialer vil få stor betydning.

side 42

tema – materialer

side 43

tema – materialer

Min materielle forelskelse Hvilket materiale giver dig høje hår på armene? Hvad er lækkert at røre ved, inspirerende og fascinerende at se på, arbejde med?

Vi har bedt en håndfuld designere om at vælge det materiale, som de er mest forelsket i.

Finsølv ”Mit ynglingsmateriale er 999/1000 sølv også kaldet finsølv. Det er så ædelt at arbejde i, at man bliver helt ”høj” af det.

Jeg bruger det ofte til at skitsere og fange formen på dobbeltkrumme flader.

Bearbejdes med forskellige hamre, på træ og jern og samme måde, som de brugte for 3.500 år siden. Det bliver perlemorshvidt ved udglødning og afkøling i vand. Hammerslagenes rytmiske dans på overfladen, efterlader fineste blanke spor. At tage en flad plade og forsøge at give den stoflighed med nogle tusinde hammerslag … det er min største fornøjelse.”

Allan Scharff, sølvsmed MGH, designer mDD

MuseumMaterials ”I 2009 oprettede Kvorning design & kommunikation gruppen MuseumDesign på LinkedIn. Det blev hurtigt et livligt forum med omkring 2.000 aktive brugere fra hele verden. Der viste sig hurtigt behov for at udveksle erfaringer og ideer til anvendelse af nye, spændende materialer, og derfor blev undergruppen MuseumMaterials oprettet. Gruppen tæller i øjeblikket 170 aktive brugere, men medlemstallet er støt stigende.”

Arne Kvorning, grafisk designer mDD linkedin.com – Klik på Groups og søg på MuseumMaterials Fra udstillingen ”Byens Liv”, Møntergården, Odense Bys Muséer Foto: Nicolai Perjesi

Tokyo Fiber ”Der er ikke kun ét materiale, jeg er forelsket i, men en gruppe af materialer. Jeg oplevede dem på designugen i Milano 2009 på en udstilling der hed Senseware – Tokyo Fiber. Det er ikke materialer, jeg bruger som sådan, men udstillingen og de forskellige designeres anvendelse af materialerne er det mest inspirerende, der er sket mig i nyere tid. Materialerne er nye kunstige fibre, som er opnået ved tilførsel af nye teknologier. Udstillingen viste en sammensmeltning af teknologi, materialer og talent, alle rettet mod fremtidens produktion.”

Ellen Engholm, indretningsdesigner mDD

Lak ”Mit yndlingsmateriale? Lak, det er fandme så lækkert!”

Jens Ulfeldt, industriel designer mDD

Papir ”Mit yndlingsmateriale er papir. Transparent papir, blankt papir eller mat papir, som kan gøre farverne lette eller tætte.

Jeg gemmer på gammelt chokoladepapir og konvolutter fra fremmede lande, hvis de har en flot glans eller farve. Maler papir op og arbejder med farvesammensætningerne, på de forskellige flader.

Jeg har tusindvis af farvede papirer som jeg bruger, når jeg skal lave farvekollektioner eller farvesætter produkter og mønstre.

Papirs forskellige udtryk og stoflighed tilfører farverne karakter. Det kan behandles med meget forskellige teknikker, så der bliver endnu flere muligheder for at præcisere den fornemmelse man vil give farven.

Billedet viser nogle eksempler på, hvad papiret kan gøre ved farverne. Der er silkepapir, akvarelpapir med tryk, træ tryk på papir, og malede papirstriber”.

Lisbet Friis, tekstildesigner mDD

side 44

tema – materialer

side 45

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< ARCHITONIC Materialer, produkter, design, arkitektur, indretning architonic.com DESIGN INSITE Processer og materialer er beskrevet, ligesom de produkter de er brugt til. designinsite.dk MATERIA Videncenter for udvikling og innovation af materialer og deres anvendelse i arkitektur, byggeri og design. materia.nl

MATERIALS.DK Fagportal over materialelæren indenfor bl.a. materialefysik og -kemi, metaller, keramer, plast & gummi og biologiske materialer. materials.dk ARKITEKTUR I TRÆ Arkitekturguide om anvendelse af træ i nutidig arkitektur. arkitrae.dk ATV-SEMAPP Et aktivt forum for nyheder og debat om innovation, teknologi og organisation i produktions- og erhvervsvirksomheder. atv-semapp.dk

Branding er alt Branding kan ikke designes. Det skabes over tid og er et løfte til brugeren – et løfte, der skal holdes.

AF HELLE LORENZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER (DJ)

LOOP Associates, partnerne, fra venstre Peter van Toorn Brix, design director mDD, Jan Nielsen, design director, Allan Fenger, adm. direktør

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

side 46

Samsungs visuelle identitet signalerer i dag en kombination af avanceret teknologi og strømlinet æstetik. LOOP Associates har på fire år forbedret den koreanske virksomheds design og kommunikation, som har betydet, at produkterne er rykket flere klasser op i hierarkiet.

Sidste år gik LOOP Associates igennem Coloplast’s identitet med lup og tættekam, så virksomheden nu fremstår med et revitaliseret corporate udtryk. Det eneste, LOOP ikke pillede ved, var virksomhedens overordnede logo. Men flere end 2.000 af organisationens øvrige logoer og over 125 templates blev tilrettet og opdateret, og der blev udarbejdet webdesign og online globale designmanualer med skabeloner og unikke billedarkiver, som enhederne i de forskellige lande kan anvende direkte til lokal versionering.

Helgo ABC Lysestager og knager designet af Anne Heinsvig mDD og Christian Uldall.

Emballagedesignet skulle være så miljøvenligt som muligt og samtidig komplementere produkternes egen karakter.

LOOP valgte at bruge en enkelt farve på æskerne.

Produktet i æsken er synliggjort ved at udstanse en form svarende til produktets

side 47

LOOP’s kerneforretning handler om brand identity og kan omfatte et, flere eller alle de mange elementer, der indgår i en virksomheds samlede identitet: logo, emballage, websites, annoncer, templates, designmanualer, indretning og udstilling. I porteføljen er både store internationale kunder, som har behov for revitaliserering af deres identitet og start-ups, som skal have en helt ny identitet.

Brandet skal opfylde forventningerne Vision, mission, værdier, identitet, branding.

Det er muligt at tage hver enkelt del og studere og analysere den for sig, men i sidste ende hænger det hele alligevel uløseligt sammen. Inderst inde i en virksomhed finder vi dens vision, mission og værdier. Virksomhedens hjerte og sjæl, som bliver eksekveret via strategierne og udtrykt i identiteten. Og det hele favnes af brandet.

Identiteten kan designes, når virksomheden har sin kerne på plads. Men et brand kan ikke designes. Det skabes over tid og er et løfte til brugerne – vel at mærke et løfte, som holdes. ”Det er ikke nok at designe en identitet. Virksomheden skal også levere. Det nytter fx ikke at have en identitet, der udtrykker, at du er en organisation, der prioriterer service højt, hvis kunderne skal vente en time i en telefonkø”,

forklarer direktør og partner i LOOP, Allan Fenger og fortsætter: ”Der skal være konsistens mellem det, der loves i identiteten og den måde, som virksomheden agerer på hele vejen rundt og den adfærd, man udviser i forhold til de forskellige stakeholders. Der skal være en balance mellem det indre og det ydre. Et godt brand handler om tillid, og at brugeren får opfyldt de forventninger, som identiteten lover. Helt kort kan man definere et brand som det image eller omdømme, man har i verden, og kun tiden kan fortælle, om det er et godt brand.”

Arbejdet med identitet og brand slutter aldrig Når en virksomheds identitet og brand er i overensstemmelse med hinanden, vil de to begreber efterhånden smelte sammen, så det kan være vanskeligt at sige, hvor det ene begynder og det andet slutter. ”Vi hedder LOOP, fordi det er afgørende for os, at den interne identitet og det eksterne brand hænger sammen og udvikler sig løbende i en dynamisk og uafsluttet proces. Arbejdet med ens identitet og brand har ikke et endeligt, afsluttende punkt, hvor man kan læne sig tilbage og sige ”det var så det”. Tænk på Arla,

som i Mellemøsten havde et fantastisk brand.

På en nat blev det næsten værdiløst i visse lande på grund af nogle tegninger, og virksomheden måtte i gang med at genopbygge brandet,” siger Allan Fenger.

Identiteter og brands ændrer sig også i takt med tiden. Begge begreber må med mellemrum re-defineres eller re-vitaliseres i takt med, at samfundets normer og værdier udvikler og ændrer sig. Samtidig er der internt i virksomhederne en dynamik, hvor ledelser og medarbejdere løbende erstattes i takt med, at organisationen udvikler sig. ”Man ændrer meget sjældent både en identitet og et brand fundamentalt på en gang. Der foregår små justeringer og tilpasninger over tid. McDonalds er et godt eksempel, hvor fast food-kæden har været nødt til at tilføje noget grønnere og sundere til deres produktsortiment. Eller Coca-Cola. I forhold til deres visuelle identitet for 50 år siden er der sket mange ændringer, men du er ikke i tvivl og kan stadig genkende en Cola.”

Det betaler sig Før LOOP blev etableret designede den ene partner, design director Jan Nielsen Skype’s identitet, som på trods af, at virksomheden er

Loop Associates blev etableret januar 2007.

Virksomheden, som arbejder med brand identity for blandt andet Samsung, CocaCola, Fritz Hansen, Coloplast og Sydbank, blev etableret af de tre partnere, direktør Allan Fenger, design director mDD Peter van Toorn Brix og design director Jan Nielsen.

Loop Associates har i år, som den eneste danske virksomhed, modtaget en European Design Award for emballage af Helgo ABC og blev også tildelt Creative Circle Award for koncept og visuel identitet for den danske pavillon på Expo 2008 i Zaragoza.

side 48

opkøbt af eBay, ikke har ændret sit oprindelige udtryk.

I forhold til Skype var udgangspunktet helt fra starten at skabe et globalt udtryk, og Allan Fenger er overbevist om, at identiteten hjalp Skype godt på vej, selvom den ikke kan tage hele æren for, at virksomheden blev solgt for 25 mia. kroner. ”Det er et uomtvisteligt faktum, at virksomhedens identitet og brand tilføjer en væsentlig del til den samlede værdi. Design er ikke en eksakt videnskab og handler også meget om følelser. Men designet er en vigtig del af hele værdikæden og processen, og designet kan bidrage til at visualisere virksomhedens strategi,” understreger Allan Fenger.

En anden måde at opnå værdi for kunden er at optimere en produktserie, der måske består af mange forskellige identiteter og samle dem i ét udtryk. LOOP’s filosofi er, at design kan gøre produkter, koncepter og identiteter unikke og med én identitet sikre virksomheden en mere ensartet kommunikativ tilgang til markedet samtidigt med, at virksomhedens ressourcer optimeres.

side 49

For Coca Cola’s produkter på det nordiske marked strømlinede LOOP guidelines og designmanualer, så kun ganske få bureauer nu enkelt og let kan eksekvere identiteten i de enkelte lande. ”Det resulterede i millionbesparelser. Dét, vi i LOOP kalder return on identity. Men selv om vi kan lave verdens bedste design, så hjælper det ikke, hvis der ikke er sammenhæng og konsistens i virksomhedens samlede univers – fra koncept og produkt til markedsføring, salg og service. Arbejdet med brand identity handler jo ikke om et løsrevet design eller en smart kampagne, som skal eksekveres af virksomheden. Og selv om identitetsskabelsen foregår på direktionsplan, skal hele organisationen tænkes igennem og være med. Den vigtige forbindelse mellem brand og identitet skal etableres, så virksomheden i sidste ende leverer og indfrier deres løfter over for kunderne.

Det er jo det, der er det vigtigste,” fastslår Allan Fenger.

EXPO LOOP udviklede i samarbejde med 2+1 Idébureau og Spektrum Arkitekter konceptet, visuel identitet og websitet for den danske pavillion til Expo i Zaragoza, 2008. Udstillingen “Circulos de Agua”, eller ringe i vandet, præsenterede bæredygtige teknologier, der endnu ikke har fået den helt store udbredelse, men som har potentiale til at få stor betydning på den globale udvikling, lige som ringe i vandet.

Hver af de fem cylindre var viet til en ”naturkraft”.

Inden i cylindrene kunne de besøgende føle naturkræfterne rent fysisk, mens de udvendigt kunne lære om danske virksomheders og institutioners afprøvning af teknologier og bæredygtige løsninger både i Danmark og resten af verden

42°RAW 42°Raw’s målgruppe er den sundhedsbevidste urbane befolkning. Det naturlige møder de stramme linier. Den personlige visuelle identitet er kernen i 42°Raw’s branding og opnås ved, at den antikke ”western”-typografi stemples på nøje udvalgte, miljøvenlige emballager Design: LOOP Associates

side 50

side 51

Jura Af Johan Løje og Hans Flensted Jensen, Sandel, Løje & Wallberg

PAUSE

1 Lovændring kan afskrække krænkere

2 Ny designafgørelse på højt plan

Pr. 1. juli 2010 er den danske designlov blevet ændret således, at det nu klart fremgår af loven, at krænkelser af EUdesign også kan medføre straf efter den danske lov. Det betyder, at man som designer får en god beskyttelse, også når ens rettigheder er stiftet efter EU-reglerne.

For nylig har Retten i Første Instans – som er øverste myndighed under EU-domstolen – truffet afgørelse omkring beskyttelsesomfanget af et EU-design. Sagen drejede sig om nogle spillebrikker, hvor en eksisterende rettighedshaver gjorde indsigelse mod en nyere designregistrering af nogle lignende spillebrikker. Den oprindelige rettighedshaver nedlagde påstand om, at designregistreringen var ugyldig, da designet ikke gav et andet helhedsindtryk end det allerede eksisterende design.

EU-designbeskyttelse kan opnås på to måder. For det første ved hjælp af registrering af ens design. En sådan rettighed gælder i alle EU-lande i op til 25 år. Alternativt er det muligt at få en kortere beskyttelse på bare tre år, som opnås uden registrering. Denne sidstnævnte rettighed stiftes ganske simpelt på det tidspunkt, man bringer sit design på markedet i et EU-medlemsland.

Den ny lovændring betyder altså, at i en periode på tre år efter, at ens design er blevet sat på markedet – uden at man som designer har valgt at registrere sine rettigheder – så kan en krænker i Danmark blive straffet med f.eks. en bøde. Dette netop fordi der i så fald er tale om en overtrædelse af et uregistreret EU-design, som er en rettighed man ikke kan opnå efter den danske designlov. Hidtil har en krænker, som i Danmark krænkede et uregistreret EU-design, altså ikke skullet frygte at blive straffet.

Det er dog vigtig at understrege, at straf er noget staten tildeler, hvorfor en bøde tilfalder statskassen og ikke den forurettede designer. Reglerne om erstatning og anden form for kompensation er uændrede, men de skærpede strafbestemmelser vil uden tvivl have en afskrækkende effekt over for potentielle krænkere.

Bike

af beskyttelsesomfanget af et design skal tages hensyn til, hvilken grad af frihed en designer har ved design af et produkt. Jo mere den kreative frihed er begrænset af et produkts form, desto mindre skal der til for at en ”informeret bruger” får et andet helhedsindtryk.

Cyklen har en 1950’ er inspireret lethed.

Stellet er hverken blankt eller mat men udført med en glat antracit grå finish, mens kæde, saddel og håndtag er grønne. Biken har single-speed gear og er skabt til bykørsel.

Design: Anne Lehmann Producent: Normann Copenhagen

Afgørelsen er den første på så højt et niveau, og det kan derfor forventes, at den vil være rettesnor fremover i forbindelse med indsigelser mod designregistreringer både herhjemme og på EU plan.

DET OPRINDELIGE DESIGN

DET NYE DESIGN

Retten fandt, at det nye design ikke gav den informerede et andet helhedsindtryk end det oprindelige design.

Derfor blev det nye design fundet ugyldigt. I sin begrundelse anførte Retten bl.a., at den ”informerede bruger” skal forstås som en person, der ikke er sælger af produktet eller producent, men som dog er særlig opmærksom og i nogen grad bevidst om, hvad der findes af tidligere designs. Samtidig fastslog Retten også, at der ved vurderingen

Y-stolen har fødselsdag I anledning af Y-stolens 60 års fødselsdag vil Kunstindustrimuseet og Carl Hansen & Søn dokumentere stolens historie gennem personlige skildringer.

Alle Y-stolsentusiaster, -brugere, og -ejere fra hele verden kan fra 1. september sende deres egne historier til wishbonestory.com.

Bidragene resulterer i en særudstilling på Kunstindustrimuseet næste år. De bedste historier præmieres.

side 52

side 53

I-SIT KAN BLIVE ET DESIGNIKON

Ryggen vipper, når man læner sig frem og tilbage

i-SIT er udviklet og designet med Design for Alle i fokus. Stolen forener æstetik med funktionalitet og skal være et reelt alternativ til de traditionelle otiumstole, som ikke lider af den store skønhed.

AF HELLE LORENZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER (DJ)

Mennesker, der har gigt i hænderne, dårlige knæ, ondt i ryggen eller en anden skavank, føler sig ofte stigmatiserede, fordi de allerfleste hjælpemidler er grimme og signalerer sygdom. Derfor bliver de ofte gemt væk i hjemmet af hensyn til børn, ægtefælle og besøgende, fordi man ikke ønsker at udstille sin funktionsnedsættelse, eller at hjemmet skal ligne en hjælpemiddelcentral. Det betyder, at hjælpemidlet ikke i tilstrækkelig grad bliver anvendt – og det er noget skidt, fordi brugen ofte også kan være forebyggende.

Det tog en tværfaglig projektgruppe bestående af Design Concern, Bexcom, Magnus Olesen A/S, Gabriel, Udviklingscenter for Møbel og træ samt Videnscenter for Intelligente Tekstiler, TEKO alvorligt og brugte næsten tre år på at skabe viden, udvikle og designe hvilemøblet i-SIT. Udfordringen var at skabe en stol, som kan bruges af alle, selv om den tager udgangspunkt i mennesker, der har et specielt behov.

i-SIT fås i forskellige farver, beklædt med uld eller skind

”Der er mange smukke hvilemøbler i butikkerne, men har du vanskeligt ved at rejse dig fra en stol, er der ikke meget mening i at købe dem. Det er vigtigt, at et produkt dels er æstetisk, men det skal også virke forebyggende i forhold til en eventuel funktionsnedsættelse, sådan at det ikke overbelaster brugeren fysisk eller fremprovokerer fejlstillinger eller smerter,” siger Karin Bendixen, direktør mDD, Bexcom, som har stået for brugerundersøgelserne.

Både hun og designer mDD, direktør Lone Storgaard, Design Concern, har mange års erfaring i arbejdet med Design for Alle og brugerinvolvering – og begge kan de, uden at blinke, sige, at alle produkter bliver bedre med den vinkel på designet.

”Idéen med Design for Alle er at inddrage brugere med mange forskellige former for funktionsnedsættelse, uden at det afspejler sig i slutproduktet – tvært imod. Derfor giver Design for Alle designere et godt argument for at tænke alle brugere ind i designprocessen”, understreger Karin Bendixen. ”Vi så, at der var et gap i markedet mellem de smukke design ikoner og otiumstolene, som nok er gode at sidde i, men altså ikke præget af skønhed. Der manglede et møbel i midten – et, som kunne kombinere æstetik, funktionalit og komfort. Et, som kunne være et reelt alternativ. I vores brugerundersøgelser har vi jo gang på gang erfaret, at mennesker hellere går på kompromis med komforten end med æstetikken,” påpeger Lone Storgaard.

Kan forskellige mennesker have glæde af samme stol?

Projektet i-SIT blev finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsens pulje til brugerdreven innovation samt parternes med-finansiering. Projektet var inddelt i seks faser. Fase 1 og 2 foregik sideløbende og gik ud på at skaffe viden om møbelmarkedet, teknologi, materialer, produktion og ergonomi. I fase 3 gjaldt det brugerundersøgelser, der omfattede både spørgeskemaer samt interviews og observationer i brugernes hjem.

Nogle af de vigtigste behov, der fremkom, var en god højde på stolen samt ordentlige armlæn og håndtag, så brugeren kan sætte af og uden for meget besvær komme op at stå. Ligeledes har støtte i nakke og læn betydning samt stoffets beskaffenhed, hvor uld og skind deler en førsteplads. Endelig var der også behov for en fodskammel.

side 54

side 55

Om projektet i-SIT

Om stolen i-SIT

i-SIT projektet havde et budget på 7 mio. kroner. Halvdelen kom fra af Erhvervs- og Byggestyrelsens pulje til brugerdreven innovation (strategisk indsats i forhold til ældre og handicappede). Den anden halvdel har parterne selv finansieret.

Projektet startede august 2007 og i-SIT blev introduceret på møbelmessen i Stockholm, februar 2010.

Sædets bredde og hældning er afstemt, så det passer til stort set alle brugere. Stolens siddehøjde gør det nemt at rejse sig .

Der er trinløs indstilling af stoleryggen med betjeningsknap i armlæn. Stoleryggen følger naturligt hoftens rotationspunkt, når man læner sig tilbage. Integreret lændepude, der giver ekstra støtte, uanset hvordan man sidder. Bredt sæde med rundede hjørner, så det er let at flytte sig rundt på stolen og finde hvile alle steder.

Parterne var Design Concern, som også var projektholder, Bexcom, Magnus Olesen A/S, Gabriel, Udviklingscenter for Møbel og Træ samt Videnscenter for Intelligente Tekstiler, TEKO. Læs meget mere her, hvor du også kan finde diverse projektrapporter og procesbeskrivelser: i-sit.dk.

i-SIT er på vej til butikkerne og kommer til at koste omkring 20.000 kr. Stolen fås i en udgave med faste ben og en med drejefod. Skammel kan også fås – både en, der kan skråtstilles og en plan. Stof eller skind efter eget valg. i-SIT fik en red dot award i år.

”Brugerne bekræftede de fleste af vore teser. Kun én blev gjort til skamme,” bemærker Karin Bendixen, ”vi havde faktisk regnet med et ønske om at kunne lægge ryggen ned, så man lige kunne nappe en lur, men nej, det var altså ikke sagen. Og det hænger fint sammen med, at skal man hvile ryggen, skal man ligge helt ned – altså benytte sin seng i stedet.”

Et af formålene var også at skabe læring af projektet, både for parterne, men også for andre, hvorfor projektet har udviklet en omfattende hjemmeside med rapporter og beskrivelser af processen.

Kombination af viden Også en antropolog gav sit besyv med i denne første fase med brugerinvolvering. ”Det var nødvendigt at give en fælles viden og indsigt til alle parterne – specielt de, der ikke rigtig havde erfaring med brugerundersøgelser. Hvordan oversætter man behov og ønsker, hvordan finder man de underliggende mønstre?” siger Lone Storgaard.

Al viden fra de første tre faser blev dernæst kædet sammen og udmøntet i kravspecifikationer.

Fase 4 omfattede idéer og koncepter, hvor brugerne igen blev involveret for at afprøve de forskellige modeller, der blev skabt.

Alle mennesker er udstyret et såkaldt rotationspunkt i hoften, hvor vi bøjer frem og tilbage, og i denne fase, var det især væsentligt at afprøve, om det reelt er muligt at skabe en stol for alle.

For hvad nu, hvis en bruger er næsten to meter høj, og en anden kun måler halvanden meter? Kan man konstruere en stols højde, bredde og placering af armlæn, så det hele passer til forskellige kropsbygninger? ”Vi blev blandt andet klogere ved at tale med en rygforsker på Syddansk Universitet. Han fortalte os, at der på en meget høj og meget lav person kun er en forskel på 2,7 cm i lændestykket, hvor man ofte har brug for støtte. Vi blev bestyrket i tanken om, at vi kunne udvikle en stol, hvor stort set alle mennesker kunne sidde godt,” fortæller Lone Storgaard.

Endelig kom man til konstruktion og design i fase fem samt igen en brugertest. Og den sidste og 6. fase havde kommunikation og videreformidling af projektets viden og resultater i fokus.

Det er i forvejen en kompliceret og vanskelig proces at lave en stol, fordi der er et utal af faktorer, som skal tænkes ind og gå op. Med i-SIT var opgaven ikke nemmere, da endnu flere krav og hensyn blev lagt oveni. ”Faktisk er der få stole, du sidder rigtig godt i – ligegyldig hvordan du er skruet sammen – så det var en udfordring at kombinere viden om brugernes behov med stolens og kroppens funktion, ergonomi, teknik, produktion og hele det immaterielle område,” siger Lone Storgaard.

Derfor var et omdrejningspunkt også projektets tværfaglighed, som omfattede kompetencer inden for design, brugerinddragelse, markedet, produktion og materialer. Processen skal styres, så al denne viden kommer ind, hvor og når der er brug for den. ”Sådan et tværfagligt team har ganske naturligt hver sin tilgang til proces og opgaveløsning. De forskellige indsigter skal man være god til at få geleidet på plads, og vi skulle i starten da også lige bruge lidt tid på at finde takten. Det er nødvendigt at have indsigt i og acceptere de andres kompetencer, så tværfagligheden kan blive en positiv styrke – ellers vil den være en stopklods,” mener Lone Storgaard. ”Ja, man skal lige vende sig om og være lidt ydmyg. Det er jo ikke kun min viden, der er vigtig. Det væsentlige er at kombinere sin egen viden med de andres,” påpeger Karin Bendixen.

side 56

side 57

I senrenæssancen opstod fænomenet Wunderkammer som en samling af sjældne og mærkelige objekter, der kunne vække forundring. Da kreativitet ofte kan vækkes af en oprindelig nysgerrighed eller undren, blev Wunderkammeret på konferencen brugt som et forbillede for den måde, man aktivt kan frembringe udvikling.

Udstillingen omfattede særlige objekter fra deltagernes hjemlande. Idéen var, at sammenstillingen af forskelligartede artefakter frembringer nye grænseflader af betydning og dermed nye betydningsrum, der kan befordre ny kreativitet

PÅ TÆRSKLEN TIL EN NY DESIGNFORSTÅELSE I en tiltagende kompleks og globaliseret verden, hvor vi mødes af nye klimamæssige, økonomiske og sociale udfordringer, er det vigtigt at spørge til den rolle, design kan spille. Og ikke mindst spørge til, hvad det er for en forståelse af design, der er påkrævet, hvis design skal åbne sig mod det 21. århundrede. Det var afsættet for den seneste Cumulus-konference, Borderlines – Pushing Design Over the Limit, som blev afholdt i Genk i Belgien den 26. – 29. maj 2010.

AF MADS NYGAARD FOLKMANN, CENTER FOR DESIGNFORSKNING Samarbejdet i Cumulus – den internationale sammenslutning af højere læreanstalter inden for kunst, design og medier – vidner om, hvor vigtig diskussionen om design er i dag. Cumulus startede som en mindre platform for samarbejde om uddannelse og forskning blandt skoler og universiteter med uddannelser inden for kunst, design og medier. I dag har samarbejdet udviklet sig, og de cirka 250 deltagere på konferencen i Genk kom fra hele verden. Udfordringerne for design er et anliggende i alle dele af verden og kan bedst diskuteres i et internationalt forum, hvor idéer og erfaringer kan udveksles på kryds og tværs.

Design over nye grænser Konferencens tema var, at fremtiden kalder på en foranderlig og dynamisk designforståelse. Med en åben diskussion af designs rolle som en særlig tilgang til løsningsforslag og omsættelse af kreative processer til innovation – dvs. som en særlig tænkning, en designtænkning – står vi bedre rustet til at møde fremtiden. Dette var især omdrejningspunktet i åbningstalen

af Willy Indeherberge, rektor for Katholieke Hogeschool Limburg, KHLim, der var konferencens værtsinstitution. ”Vi kan se design som et redskab til at åbne for noget nyt, der kan vække forundring og nysgerrighed – på samme måde, som renæssancen havde et Wunderkammer af objekter og rariteter, hvor tingene blev forbundet på nye måder,” sagde han. ”Wunderkammeret var en katalysator for kreativitet, og vi kan i dag som i en moderne renæssance forsøge at nyttiggøre den globale forestilling om, hvad der er muligt til at udvide designforståelsen og til at åbne for alle menneskers talenter.

Begreber som co-creation og co-production bliver stadig vigtigere; det kreative potentiale skal forløses, så fremtidens udfordringer kan løses i et samarbejde mellem designere og brugere og med inddragelse af strategiske partnere og interessenter,” forklarede Willy Indeherberge.

Konferencen var derfor lagt an som en eksperimentel udforskning af, hvordan vi kan bruge design og især af, hvordan design kan blive bragt ud på ukendt territorium og dér afsøge nye muligheder.

På vippen til re-industrialisering Konferencens placering i Genk gjorde problemstillingen om at søge mulige svar til fremtidens udfordringer helt konkret. Genk er en gammel mineby, der efter lukningen af byens to store miner i 1980’erne skal genopfinde sig selv som by og som centrum for et driftigt erhvervsliv. Byen står over for en omstilling i en proces af re-industrialisering, der både går i retning af kreative erhverv og i retning af en udvikling af den infrastruktur af småog mellemstore virksomheder, som ikke kun byen, men hele regionen er præget af.

Byens borgmester, Wim Dries, pegede på potentialet i at se problemer som muligheder. ”Genk har en stærk industriel arv, og det gør omstillingsprocessen svær,” sagde han. ”Men vi har fuld gang i processen med at omdanne den nedlagte mine Win-

terslag til det kreative og inspirerende område C-Mine, hvor uddannelse, småerhverv, oplevelse og rekreation præger hinanden.

Som byforvaltning har vi arbejdet meget på at fungere som en mediator af uddannelses- og byudvikling og udvikling inden for erhverv og økonomi,” forklarede han.

KHLim’s Media & Design Academie i Genk er derfor også placeret i C-Mine, hvor en del af konferencen fandt sted.

Designs kritiske potentiale Et særligt fokus på konferencen var lagt på kritisk design, dvs. en tilgang til design, hvor design bruges eksperimentelt og udforskende til at afprøve muligheder og grænser for design.

Virginia Tassinari, forsker på KHLim’s Media & Design Academie i Genk, beskrev det sådan, at kritisk design er dér, hvor kritikken går fra at være teoretisk til at være konkret og fysisk – og derved folder sig ud som en etisk praksis, der også peger på nye handlingsmuligheder. Clive Dilnot, professor ved Parsons The New School for Design i New York, pegede også på det særlige potentiale i design som en kritisk praksis. ”Ofte ser designfaget sig selv som en tjener for andre interesser, hvorved design ikke opfattes som en disciplin, der rejser nye problemer. Men det er netop dét, design kan. Design kan bruges til at nytænke problemstillinger. Det helt særlige i designs måde at være kritisk på er, at design ikke er en negativ, analytisk kritik, men er en affirmativ kritik, der er åben over for forandring og nye muligheder,” forklarede han.

Alternative løsningsforslag Design kan netop, ifølge Clive Dilnot, udøve en kritik ved at vise, hvordan et problem løses bedst muligt. ”Der er ikke tale om en kritik, der blot peger på, at noget er forkert. I stedet kan man sige, at gode designløsninger udøver en implicit kritik af mulige dårlige løsninger. F.eks. ser jeg OXO

good grips’ ergonomiske kartoffelskræller som en implicit kritik af alle de kartoffelskrællere, der ødelægger ens hænder, når man bruger dem,” sagde han.

I sin diskussion af kritisk design pegede han videre til næste oplæg af Fiona Raby, partner i designvirksomheden Dunne & Raby i London og en af pionererne inden for arbejdet med design som en krydsning af kritisk diskussion og konkrete løsningsforslag. Fiona Raby pegede på, at den diskuterende, kritiske dimension altid er en del af design. ”Design er en måde at stille spørgsmål på. Med design kan man opstille alternativer – det er en håndgribelig måde at udfordre den traditionelle tænkning på. Og det, der sker i denne proces, er egentlig blot det, der forventes af mange designere, nemlig at de udvider specifikationen af det, de er blevet bedt om at løse. Det er ganske enkelt en del af designeres kreative proces at arbejde kritisk og udfordre designets muligheder,” sagde hun.

Bagom fremtiden for design Med de mange oplæg, både i plenum og i mindre grupper, og med mange møder i arbejdsgrupper undervejs vidnede konferencen om en lyst til og en ambition om at tage fat på udfordringerne for fremtidens design. Det drejede sig især om den måde, design kan forstås på som en disciplin, der både åbent kan udforske nyt territorium og samtidig sammenfatte udforskningens resultater til løsningsforslag. Konferencen gav mulighed for at komme bagom design, som det udvikler sig i øjeblikket. I stedet for blot at registrere en udvikling blev forskningsperspektivet brugt til at diskutere præmisserne for den måde, design vil udvikle sig på fremover.

Artiklen har været bragt i Mind Design # 30, 2010. Mind Design udgives af Center for Designforskning.

side 58

side 59

Klummen

English summary

Af Mads Kjøller Damkjær, kreativ direktør mDD, partner, Goodmorning Technology

be possible to discuss local problems, and it will be possible to have a dialogue with the companies regarding the use of design and designers.

Klummepanelet består i 2010/11 af kreativ direktør mDD, partner Mads Kjøller Damkjær, Goodmorning Technology, direktør Kigge Hvid, INDEX: og direktør Bodil Busk Laursen, Kunstindustrimuseet.

Danish Designers has always drawn attention in the international design world because of the organisation’s courage to fl y high, think thoughts and to have visions for design and the world of the designers. This should still be the mission of the organisation, according to Karen Blincoes – whilst continuing to develop and offer specific member services.

CONNECTED WITH DESIGN

Why design now?

Alene i Delhi, Indien, eksporteres der årligt 10 – 20.000 tons affald fra vesten, mest det vi kalder e-waste. Altså vores brugte laptops, printere, mobil telefoner, etc. Her bor og arbejder omkring 25.000 mennesker under dårlige vilkår. Disse e-waste scrap yards eksisterer verden over i de fattige lande.

Måske. Design er et stærkt værktøj til forandring og ved at bruge vores kreative kompetencer, kan vi styrke og forbedre for flere frem for de få. Ved at holde et holistisk fokus, som respekterer kulturelle værdier og menneskelige identiteter, har design ofte vist, at det kan medvirke til at skabe succes og innovative løsninger.

Samtidig på Cooper Hewitt National Design Museum i New York udstilles blandt andet en af Goodmorning Technology´s LED lamper under titlen ”Why design now?”

Design som begreb og institution trænger til at blive rebooted. Med alt det, der bliver produceret hver dag, skal vi have fokus på, hvad vi behøver i verden som helhed for at gøre den til et bedre sted.

En udstilling, der har fokus på, hvad vi skal designe, hvor og hvorfor. Spørgsmålet er super relevant!

Design er problemløsning. Det handler om en større kontekst – nemlig den kæde, vi sætter i gang fra produktion over forbrug til affald – eller genbrug.

Har vi nået vores visioner i designbranchen? Vi lever i en materialistisk verden, men for milliarder af mennesker verden over er virkeligheden en anden. Det er nu, vi som designere skal tage ansvar!

Vi producerer mængder af dårligt designede produkter, langsomt nedbrydelige materialer og uønskede løsninger, der ofte ender som transporteret affald til mindre bemidlede lande, der tager imod – mod betaling. Design er i større grad blevet en del af problemet.

Så har vi nået vores visioner i designbranchen?

Noget af det, der optager min hverdag, er, hvordan vi skaber betydningsfulde produkter og løsninger til den samtid, vi lever i, så den matcher den fremtid, vi møder.

Spørgsmålet er, hvordan vi ændrer vanerne. Design har en fælles og stor rolle at spille i forhold til verden og til at ændre på den. Vi kan benytte den kompetence, det er at tænke nyt og vende tingene på hovedet. Hvis det skulle være let for nogen at ændre vaner, bør det da være os, designerne, men er det det?

Danish Designers’ new chairman, mDD Karen Blincoe, is in the experienced Premier League when it comes to the domestic and the international design world. The keywords for her coming two years of Presidency will be: professionalism, communication, commitment and sense of community.

Karen Blincoe thinks that Danish Designers has developed a good and solid foundation, both professionally and politically, and that the organisation is the best in Denmark when it comes to promoting and drawing attention to design. Thus, she does not find it necessary to start numerous, big projects, but rather further emphasize results and efforts.

The new chairman sees the main tasks for the coming years this way: We need to increase the number of members. The past years of crisis have shown a decline.

We need to establish a serious platform for further education – the turning point should be continuing professional development. The designers need to be given the opportunity to fill up the inner think tank and create new knowledge and change through inspiration and conceptual development.

We must involve more members more actively in the organisation. The relationship between member and organisation must be changed from a client relationship to a collaborative relationship.

This creates dynamics and commitment.

We must establish groups of design leaders in the major cities. Here it will

that a furniture has something. FurnID’s furniture can express forthcomingness in various directions; the basis can be in the material, the shape or the function.

The important thing is to constantly challenge the concept.

New furniture cannot save the world, but the two designers believe that we do need to look at something new now and then. And we do need to look at something beautiful. It is a small, but positive contribution to the world.

To FurnID design is about getting out what is deepest inside the stomach or the heart. You do not have a choice, because you cannot help it. Design is also about already existing products. Designers shape and construct something that is already there – and try to improve on it in an appropriate way.

The aesthetics has been essential to the choice of furniture as a design discipline. But also because furniture relates to people. When human beings are involved, you always have a situation with social aspects, behaviour and interaction.

“WE DO NEED TO LOOK AT SOMETHING BEAUTIFUL” The furniture designers mDD Bo Strange and Morten Kjær Stovegaard – that call themselves FurnID – spend every day designing new and forthcoming furniture. They do not save the world, but they make a positive contribution to more beautiful and broader frames for people.

The manifesto of FurnID is based on forthcomingness. The goal of the design office can be expressed in this problem: “Can forthcomingness as a concept be translated into furniture, and can this furniture have a contagious effect on human beings?”

Some of the factors in the concept of forthcomingness are general, regardless of time and place. Being equal is an important common denominator.

De-formalisation – or order without control – is another one. A third is instant affection - the immediate feeling

CREATIVITY MUST BRAKE FREE FROM THE RESERVATIONS There are three preconceived ideas regarding creativity: only few people possess this ability. Creativity only takes place in certain reservations - like music, graphic art and design. And creativity is not something you can learn. These preconceived ideas mean that most people do not unfold their creative potentials. This is the opinion of PhD Claus Buhl, advisor for the Danish government

side 60

side 61

English summary “But today it is basically more about an evolutionary development without any great revolutions. Take the chip for the computer that was invented in the 1950ies. It is still being made in the same way, but it has been improved and refined,” he says.

and parliament and ambassador for creativity and innovation – as well as company advisor, writer and much more.

He defines creativity as the process during which you create something new that has value, and he makes clear that creativity is within each human being as a natural potential.

But our educational system ruins children’s intuitive ability to work creatively and innovatively. This heritage can be traced back to the Age of Enlightenment and the industrial revolution that celebrated rational thinking and standardised competences. This is a way of thinking that still sticks with us, despite the fact that we live in a time that goes at top speed and where there is a serious need for the creative potential within all professions and industries.

We need a more fresh approach as to how we meet global challenges. Otherwise Denmark will end up as a poor open-air museum. The exercise starts on day 1 in the first grade. Children’s creativity must be helped and qualified by each profession. Creativity and the ability to innovate can be included in all kinds of problem solving, and the school system should build on this foundation.

Creativity must brake free from the reservations it has been deported to. It must be used as a way of thinking, acting and relating to things, and the school system should focus on children’s possibilities instead of their deficiencies.

THEY BRING THE DESIGNER’S IDEA TO LIFE Molgard ApS was established by Claus Mølgaard, who started as a tool maker and later became a civil engineer and a Ph.D in plastics and environment. For the past 12 years he has helped and guided a large number of designers and manufacturers from Denmark and abroad through complicated development processes using the essential parameters: materials, environment and economy. His main competences are plastics, aluminium, casting processes and exact calculations.

The company has a systematic process from A to Z – a process that starts with a more or less finished design idea that is evaluated in proportion to a specific execution. Then the concept is made, and materials, economy and environment are measured and analyzed in relation to different solutions. Finally there is the construction itself.

One of Molgard’s biggest forces is its dialogue with the designer, who can be a bit unspecific in his/her communication of ideas. The company makes an effort to understand the universe of the individual designer, and Molgard has learned to decipher the language of the designer and can also translate its own engineering language to make it understandable to the designer. It is essential for a good collaboration process.

Claus Mølgaard does not believe that new materials are being developed today. Existing materials are refined and optimized through a well-developed technology, and new combinations of well-known materials are created.

Innovative Engineering and VIA University College.

fact is supported by the examination LOOP always does of the client’s bottom line before and after the work on a new identity.

BRANDING IS EVERYTHING

A TANGIBLE BASE OF MATERIALS THE MATERIAL HAS TO BE RIGHT

Molgard ApS, the designer and the manufacturer can co-work on the entire process or on the individual steps. Focus can be on the material as the driving element or on the product. It is very important for the company to test the eco-friendliness of the materials and the production, and the choice of materials is based on this. This is important for a healthy and concrete dialogue with the client, and the ambition is that the environmental analysis is made for all materials and productions.

and thought, between production and design. From that viewpoint he does not understand why most Danish manufacturers move their production abroad, because you lose the important and inspiring interplay.

Henrik Sørig has designed a rocking chair that is almost impossible to sit in, because steel wire was perfect for the ‘molecular’ expression that he wanted.

He has also designed a prototype for a cell phone made of skin, which is nice and soft against the skin. The designer is constantly on the look for new combinations of shapes and materials and works in countless materials. It gives him freedom, but it requires a tight design philosophy.

Many parameters must be inspected and examined, when the designer has to choose a material for a product. When everything has been thought through, Henrik Sørig puts it behind him in order to stay open to the situation in question. But he never comes up with something, because it has to be new. The ‘new’ is consciously helped under way by means of knowledge and insight.

Henrik Sørig gets the material right by being specific and by physically searching. He experiments in his workshop, participates in competitions focusing on the material and he visits companies with special knowledge of materials and techniques. He believes that exciting and new things often occur in a close collaboration between hand

Futation is established by a young civil engineer, who finds and collects materials and technologies for design offices and development sections in production companies. The main source is exhibitions, blogs and home pages. The purpose is that every company builds its own systematic and tangible base of materials – a base that Futation keeps feeding.

The sample materials are indexed into ten categories – among others metals, electronics, surfaces, polymer and technology. The client subscribes for DKK 425 per month and receives fi ve sample materials as well as a list of possible additional purchases. With each sample comes an informative card with a short description: what is it, where is it used, who is the manufacturer, what does it cost? In some cases it also contains ideas for alternative uses of the material.

All texts are in English. If you are only interested in a niche, you do not have to be a regular subscriber. The price is just a little higher of the samples you wish to receive.

Futation now has around 100 sample materials – and more are added all the time. Among the subscribers are Aalborg University, Vola, Grundfos, DIS

LOOP Associates works with brand identity and includes one, several or all the numerous elements that make up a company’s total identity: logo, packaging, websites, advertising, templates, design manuals, interior decoration and exhibition. The clients consist of both large and international companies and start-ups.

It is deep inside the inner core of a company that we find its vision, mission and values – the heart and soul of a company that are brought to life through the strategies and expressed in the identity. And everything is clasped by the brand.

It is possible to design the identity, as soon the company knows all about its own core. But you cannot design a brand. This is something that is created over time; it is a promise made to the consumers that has to be kept. There must be a coherence between what the identity promises and the behaviour of the company in relation to the different stakeholders.

The work on a company’s identity and brand does not have a conclusion; it is a continuous process, where the two concepts melt together over time.

LOOP operates with return on identity, and they are convinced that the work on a company’s identity and brand adds considerably to the total value, because you create a correlation in the company, its communication and behaviour. This

I-SIT CAN BECOME A DESIGN ICON An interdisciplinary team, consisting of the companies Design Concern, Bexcom, Magnus Olesen A/S, Gabriel and TEKO, has for three years worked on and designed a resting chair – “i-SIT” – based on the concept design for everybody and user-involvement. The chair unites aesthetics and functionality, and it is a real alternative to the traditional leisure chairs that do not suffer from great beauty.

People suffering from arthritis, bad knees, back pains or other illnesses often feel stigmatised, because most aids are ugly and signal disease. Hence the challenge for the team to create a chair that can be used by everyone, even though it is first and foremost intended for people with special needs.

The main results from the user surveys showed a wish to and need for a proper height on the chair – as well as good armrests and handles enabling the user to get up without too much trouble. A support for the neck and a lean are also of importance – as well as the fabric, where wool and skin are of first choice.

Finally there was a need for a footstool.

A chair is a complicated task, especially when there are certain needs to take into consideration, but by the means of the entire team’s interdisciplinary knowledge – among other things the knowledge of a back expert – they have managed to design a chair that is

side 62

English summary comfortable for most people, no matter how they are built.

The project started in August 2007, and i-SIT was introduced on the furniture fair in Stockholm in February 2010. The project received financial support (DKK 7 million) from the Danish Enterprise and Construction Authority’s pool for user-driven innovation – of which half was financed by the partners themselves.

Forkortelserne er foretaget af kommunikationsmedarbejder Helle Lorenzen, Danske Designere.

Oversættelserne står Søren Munk Hansen, Akribi Sprogservice, for.

PERSONLIG

RETTELSE

Danske Designere rådgiver om dine muligheder og hjælper med at finde, styrke og udvikle din professionelle identitet, så designkarrieren bliver både spændende og bæredygtig – hvad enten du er studerende, ansat eller selvstændig. Desuden er medlemskab nøglen til et værdifuldt netværk af professionelle.

nation.dk + idi.dk

Der havde desværre indsneget sig en fejl i inform 2 i artiklen ”Kunsten er åndelig – grafikken er fysisk”. Den rigtige billedtekst til Johan Adam Linneballes maleri, side 38, er: ”Zebra landskab”.

12.03. – 01.05.2005, 120 x 120 cm, akryl, oilstick og spray på mønsteret voksdug.

Vi undskylder.

www.danskedesignere.dk

Danske Designere Strandgade 27A 1401 København K