5 minute read

Robotterne skal være for alle syge og handicappede børn

Next Article
Kort nyt

Kort nyt

EVALUERINGSRAPPORT:

TEKST LOTTE BENTZEN FOTO CASPAR HAARLOV, LENA LYKKE JEPPESEN

Robotterne skal være for alle syge og handicappede børn

De seneste to år har 37 telepresence-robotter repræsenteret lungesyge børn og unge, så de kunne være med i skolen – blot hjemmefra og via en robot. Pilotprojektet ’Robotter i klasseværelset’ sluttede i juni, og den efterfølgende evalueringsrapport peger bl.a. på, at robotterne også har et stort potentiale i forhold til børn med andre sygdomme end lungesygdomme.

Egentlig var den oprindelige ide at afprøve robotterne i klasseværelset, så børn og unge kunne være med i undervisningen og i det sociale liv i klassen, selv når de var hjemme med sygdom, eller i isolation på grund af infektionsfare.

Men under testperioden blev det tydeligt, at en robot, som styres af et barn, kan meget mere end dét. – I løbet af testperioden kunne vi konstatere, at robotten formåede at styrke børnenes adgang og tilgang til faglige og sociale fællesskaber. Men vi så mere end det. Vi opdagede, at børnene og deres familier spontant tog robotten til sig i andre sammenhænge end skolen – f.eks. ved legeaftaler, familiebesøg og kulturelle oplevelser, forklarer Anne Brandt, som er projektansvarlig, direktør i Lungeforeningen, og som er med i regeringens Life Science Råd. Hun fortsætter: – Vi forstod også, at en robot ikke kun er et avanceret teknisk hjælpemiddel. Den smelter simpelthen sammen med barnet. De lungesyge børn gav deres robot tøj på, og gav den et navn. Samtidig kunne vi se, at de raske børn ikke så robotten som en mekanisk ting. De tog simpelthen imod robotten, som om den var barnet. Robotten kan løfte desperation fra forældrene Evalueringen peger også på, at robotten har en funktion i forhold til forældres rolle. Blandt mange andre opgaver kæmper mange forældre til lungesyge børn nemlig for at sikre børnenes faglige niveau i skolen. Dermed bliver de en slags hjælpelærere, der hele tiden skal sørge for, at børnene ikke kommer bagud i skolen: – Det ansvar kan robotten selvfølgelig ikke fjerne fra forældrenes skuldre. Men den kan lette noget af ansvarsbyrden og bekymringen omkring barnets læring i skolen, ligesom den kan give forældrene glæde og fornyede kræfter ved for en stund at se deres barn få mulighed for at være et barn sammen med andre børn, siger Anne Brandt.

Potentiale og forhindringer i skolen Set ud fra skolens perspektiv er der masser af muligheder, men også en del forhindringer for robotternes fremtidige virke. Skolerne er pålagt at tilbyde sygeundervisning af børn med stort sygefravær. Den opgave kan teleprecence-teknologi hjælpe skolerne med at løfte – men som bekendt kan teknologi både begejstre og skabe store frustrationer.

Gør barnets verden større

Evalueringsrapport

Projekt Robotter i klasseværelset

Juni 2022

Der er blevet sagt ’bøh’ til rengøringsdamerne, taget en tur op ad gangen, og han tog en tur rundt til alle bordene i klassen i morges, og hele klassen er gået i gang med at tegne et fælles flag, der skal bag på robotten. Senere i dag skal vi se, om vi kan koble hans kammerat på, så han kan ’komme på besøg’ herhjemme via robotten

Danske Handicaporganisationer:

ENORMT POTENTIALE FOR UDBREDELSE

Direktør Katrine Mandrup Tang fra Danske Handicaporganisationer (DH), som har støttet projektet økonomisk med midler fra COVID-hjælpepakken, er glad for konklusionerne i evalueringen.

– Der er rigtig mange børn og unge, som kæmper med skolefravær på grund af sygdom eller handicap. Her giver robotten mulighed for at være med fagligt og socialt - og at være en del af fællesskabet. Der er behov for, at de erfaringer, som Lungeforeningen har tilvejebragt med robot-projektet, bliver udbredt til langt flere grupper, og over hele landet. Potentialet er enormt, men nogen skal gribe bolden.

– Undervejs i projektet kunne vi se både strukturelle barrierer og individuel modstand mod brug af robotter i skolen. F.eks. mangler der forpligtende retningslinjer for brug af telepresence i skolerne, og dermed bliver det op til den enkelte underviser, om et barn kan få lov at deltage via telepresence. Nogle lærere og skoleledere var også usikre på, om de kunne blive overvåget via robottens tilstedeværelse, siger Anne Brandt, som også peger på uklarhed om ejerskabet: – I løbet af projektperioden stillede Lungeforeningen robotterne til rådighed. Men på langt sigt er dette jo ikke en bæredygtig løsning. Så vi skal have afklaret, om det f.eks. er kommunerne, skolerne eller en helt tredje part, som fremover skal stille robotterne til rådighed, siger Anne Brandt.

Partnerskaber skal løfte arbejdet videre En af de overordnede konklusioner i eva-

TAK

Projektet ‘Fra dit værelse til klasseværelset’ er realiseret på baggrund af støtte fra Nordea-fonden og Danske Handicaporganisationer.

→Læs mere på lunge.dk/robot

lueringsrapporten er, at robotterne har potentiale til at bringe børn med kronisk, kritisk og social sygdom og handicap tilbage i skolen. Robotterne kan endda mere end det, idet børnene også tog robotten med sig ind i deres lege- og familieunivers: – En vigtig pointe, som gik op for os undervejs, er, at robotterne jo ikke kun er for lungesyge børn. De er for alle syge og handicappede børn. Et så stort potentiale kan en enkelt patientforening som Lungeforeningen umuligt realisere alene. Så nu skal vi i gang med at finde partnere, som vil være med til at skabe de rette rammer, så telepresence-robotter kan blive et tilbud til alle kronisk syge og handicappede børn, uanset diagnose og bopæl, siger Anne Brandt.

En af de ting, som hun er allermest stolt af, er robotsiden på lunge.dk/robot, hvor man foruden artikler med brugere, guides og gode råd også kan se, hvordan man kommer godt i gang med at bruge en telepresence-robot.

→Læs mere på www.lunge.dk/robot

Her finder du evalueringsrapporten samt vejledninger og gode råd til, hvordan du kommer godt I gang med at bruge en telepresence-robot.

Frirummet

Lungeforeningen har åbnet Frirummet, som er et virtuelt mødested for Lungeforeningens medlemmer.

Her kan du blive klogere og skabe luft og overskud sammen med andre.

Tjek aktuelle arrangementer på Lunge.dk/frirummet

HAR DU EN KRONISK LUNGESYGDOM ER DU I RISIKO FOR

ALVORLIG LUNGEBETÆNDELSE

Du kan nedsætte den risiko ved en gratis pneumokokvaccination

Pneumokoksygdom forårsages af en bakterie og er skyld i de fleste alvorlige lungebetændelser. Pneumokok-lungebetændelse kan i værste tilfælde give blodforgiftning og meningitis.

Er du over 65 år eller har en kronisk lungesygdom, er du i øget risiko for alvorlig lungebetændelse. Derfor tilbyder Sundhedsministeriet en gratis pneumokokvaccine.

Hvert år får ca. 60.000 danskere lungebetændelse. Omkring 20.000 af dem bliver indlagt på hospitalet på grund af lungebetændelse og ca. 2.000 dør.

Bestil tid til vaccination hos lægen, på apoteket eller der hvor du plejer

at blive vaccineret. Læs mere om risikogrupper og vaccination mod pneumokokker på voksenvaccination.dk

DK-PNX-00041, 6. april 2022

This article is from: