Viden er vejen til livskvalitet

Flere end en ud af ti oplever i løbet af deres liv symptomer på astma. Alligevel er det en underkendt sygdom, og mange har tegn på utilstrækkelig behandling. Mød professor Celeste Porsbjerg, der netop har udgivet bogen: "Hvad er astma?"

Hvad er er baggrunden for at skrive bogen?

Viden om kroppen betyder rigtig meget for din livskvalitet, når du lever med astma. Når jeg sagde ja til at skrive bogen, så er det fordi jeg bruger rigtig meget tid på at dele min viden. Men mange oplever, at konsultationen hos lægen er kort, så det kan være svært at nå hele vejen rundt om emnet. Jeg håber, at astmatikere og pårørende vil bruge bogen til at få svar på alle de mange spørgsmål, de har. Selvfølgelig kan bogen ikke stå alene, men du kan få svar på de mest almindelige spørgsmål, og på den måde synes jeg, at det giver god mening af få dem samlet i en bog i stedet for at skulle surfe tilfældigt rundt på nettet.

Et typisk spørgsmål her i ambulatoriet kan være: "Må jeg justere på min medicindosis?". Mange tror, at de hellere må vente, til de får en tid hos deres læge, men det betyder måske, at de er dårlige i lang tid. Derfor er det bedre på forhånd af aftale med lægen, hvordan du kan regulere, så du ved præcist, hvad du for eksempel skal gøre i gode perioder.

Celeste Porsbjerg

Professor, overlæge og ph.d. Celeste har 25 års erfaring med astma som både læge og forsker. Hun har udgivet bogen "Hvad er Astma?" fra FADL’s Forlag

Udover at tage udgangspunkt i de spørgsmål, som jeg typisk får, så giver bogen også svar på spørgsmål, som jeg synes er vigtige at stille lægen. Det er for eksempel, om man oftere får en virus, når man har astma. Mange oplever, at de er lidt mere syge end andre. Hvis det er tilfældet, så skyldes det formentlig, at sygdommen ikke er godt nok behandlet. På den måde kommer jeg med en række råd, som jeg

Du kan leve rigtig fint med astma. Faktisk lever én ud af fire indenfor elitesporten med sygdommen ved, mange ikke er opmærksomme på, men som er brugbare.

For eksempel sætter mange lighedstegn mellem at være fri for medicin og at være rask. Men lige præcis på det her område gælder det princip ikke. Jo mere styr, du har på medicinen – altså jo mere velreguleret du er – desto bedre kan du få det på den lange bane, fordi kroppen får ro. For du kan leve rigtig fint med astma. Faktisk lever en ud af fire indenfor elitesporten med sygdommen. Så der er altså astmatikere, der vinder guldmedaljer. Det er godt at huske på, at du ikke skal se astma som en begrænsning.

Hvad sker der på behandlingsområdet? Den store revolution skete i starten af 1990’erne, hvor behandling med inhala­ tionssteroider blev mulig. Det gjorde en stor forskel, og gav mange et normalt liv – for eksempel mulighed for at dyrke sport på eliteniveau.

Udfordringen i dag er nok den, at du ikke selv ved, at du har astma, og at lægerne undervurderer sygdommen. Derfor kommer mange ikke i behandling. Men generelt er der mulighed for at få en god behandling ved hjælp af digitale inhalatorer, som hjælper med til, at medi­

L S Mere

Bogen med titlen Hvad er astma? er udgivet på FADL’s forlag i en serie af bøger om kroniske sygdomme. Formålet er at give læserne viden om sygdomme, sådan at patienter er klædt på til at gå i dialog med sundhedspersonalet. Bogen giver svar på de vigtigste spørgsmål om astma.

Bogen beskriver desuden andre årsager til vejrtrækningsproblemer.

cinen bliver taget rigtigt, og du bedre forstår din sygdom.

Ser vi fremad, tror jeg, at de biologiske behandlinger vil blive meget mere udbredt end de er i dag. Det er en fuldstændig målrettet behandling med ganske få bivirkninger, og resultaterne er meget gode. Mange føler simpelthen, at de får livet igen. I dag er det kun de allerhårdest ramte, der får behandlingen, da den er ekstremt dyr. Men jo flere der får biologiske behandlinger, des billigere bliver det at udvikle og producere medicinen – i fremtiden håber jeg, at det bliver muligt at anvende denne form for behandling selv i lettere tilfælde af astma.

Hvad skal du være særligt opmærksom på, når du har astma?

Du skal være opmærksom på, om du får den rigtige behandling, og om den er tilstrækkelig. Det er meget vigtigt at vide, hvordan du fungerer, når du er velreguleret. Et pejlemærke er, om der er ro på symptomerne, om du kan dyrke motion, at du ikke føler dig begrænset, at du har en god lungefunktion, og ikke har hverken anfald eller langvarige sygdomsforløb ved forkølelse. Det er målsætningen for, at behandlingen er god nok.

Hvis du ikke er tilstrækkeligt behandlet, skal du tale med din læge om at få medicin dagligt, eller en højere dosis. Det er både af hensyn til at have en god hverdag – men også for at forebygge at sygdommen ikke bliver forværret på sigt.

Svinger din sygdom meget, er det en udfordring. Det kan være svært at vurdere udsving, fordi du vænner dig til en tilstand, hvor du nogen gange har det godt – andre gange dårligt. Men en tredjedel af alle astmapatienter er underbehandlet af denne grund, så mit bedste råd er at gå til lægen og spørge, om du får den rette dosis medicin, hvis du har en mistanke om, at det gælder dig.

Et andet tegn på, at du ikke er velbehandlet, kan være, at du ikke kan holde ud at være steder med røg og dufte. Mit bedste råd er også her at gå til læge i stedet for at droppe middagsselskaberne.

Hvad kan du selv gøre, for at dæmpe symptomer?

Sund livsstil er altid en god ting. Hvis du er overvægtig, så er selv et lille vægttab på for eksempel fem kilo noget, der letter din astma. Men kosten i sig selv har ikke en dokumenteret effekt. Det ved vi, for det er noget, der er forsket meget i.

Motion og god form trækker også tingene i den rigtige retning, og er et pejlemærke, for kan du ikke træne på grund af din astma, er det en grund til at justere på medicinen.

Rygning er – som alle ved ­ ikke sundt for nogen. Men for astmapatienter er rygning særlig slemt, fordi de er disponerede for at udvikle KOL. Så hvis du ryger, vil det have stor effekt at stoppe. Rygestop har lige så stor effekt, som at få fast medicin hver dag.

Endelig er god hygiejne noget, som du med fordel kan have i baghovedet. Under COVID ­19 ­pandemien har vi virkelig lært, hvordan vi kan forebygge smittespredning ved hjælp af god håndhygiejne. Jeg mener slet ikke, at astmapatienter skal til at bære mundbind eller spritte hænderne af konstant. Men mit råd er at holde fingrene fra ansigtet, når du er ude, og vaske dine hænder, når du kommer hjem. Så undgår du langt hen ad vejen smitte.

→ Læs mere om astma på www.lunge.dk/astma