Mere forskning med personlig arv

16 dygtige forskere er blevet bevilget midler fra Danmarks

Lungeforenings Fond i 2022, og det er personlig arv dedikeret til KOL, der har gjort uddelingen mulig. Læs her om de spændende projekter, der har modtaget midler til forskning

Forskning sikrer, at vi bliver klogere og bedre til at håndtere sygdomme, der påvirker vores lunger. Uden forskning ville vi ikke rykke os, og derfor er det så enormt vigtigt, at vi i lungesagen bidrager til den. I 2022 har Danmarks Lungeforenings Fond tildelt midler til 16 dygtige forskeres projekter.

I alt havde 42 spændende projekter tilsammen søgt om 23 mio. i støtte, så det krævede skarp prioritering at udvælge hvilke projekter, der skulle have støtte.

Forskning er essentiel for, at vi kan tage os af vores patienter så godt som muligt. Vi er inde i en rivende udvikling, og har behov for viden for at give den mest optimale behandling. Derfor var det en fryd at se så mange velgennemtænkte projekter, fortæller Ulla Møller Weinreich, formand for Danmarks Lungeforenings Fonds forskningsudvalg, forskningsansvarlig overlæge, ph.d., og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab.

Gennem bevillinger forsøger forskningsudvalget også at gøre lungeområdet mere attraktivt for fremtidens forskere, så lungerne kan få det fokus, der er behov for. Sammenlignet med fx kræft­ og hjerteområdet har lungerne været udfordret på midler, og derfor også på forskerkapacitet.

Vi prøver med de midler, vi har til rådighed, at se lidt frem i tiden, og lægge kimen til flere kompetencer inden for lungeforskning. Derfor er vi meget opmærksomme på at gøre unge forskere interesserede i lungeområdet, og ikke mindst give dem midlerne til at følge den interesse, fortsætter Ulla Møller Weinreich.

Derfor har forskningsudvalget valgt at støtte flere forskere med mindre beløb, frem for færre projekter med større puljer. Håbet er, at mange vil få blod på tanden, så der kan rejses endnu flere midler til lungesagen.

Vi er inde i en rivende udvikling, og har behov for denne viden for at give den mest optimale behandling. Derfor var det en fryd at se så mange velgennemtænkte projekter.

Personlig arv sætter ekstra fokus på KOL

I år har Danmarks Lungeforenings Fond uddelt en pulje på knap 2.3 mio. kr. Heraf kommer 1.8 mio. kr. fra to arvgivere, der har tildelt og øremærket deres arv til forskning i Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL).

Vi er meget taknemmelige. Det er smukt og gavmildt, og uden den personlige arv kunne uddelingen ikke lade sig gøre. Det er ikke noget, vi ser tit, så det er fantastisk, at folk vil betænke os med midler, som vi kan uddele, og som i sidste ende kan komme tilbage til patienterne, fortæller Ulla Møller Weinreich.

KOL forventes på verdensplan at være den tredjehyppigste dødsårsag, og er på FN’s verdensmålsliste som en kritisk sygdom, der inden 2030 skal reduceres med en tredjedel. I Danmark lider 400.000 mennesker af KOL, og den dominerende årsag er tobaksrygning. Nyere forskning viser dog, at ubehandlet astma hos børn også er en vigtig årsag.

I lungesagen arbejder vi bredt for lungerne, for tingene hænger sammen, og barndommens sygdomme kan være afgørende for helt andre sygdomme som voksen. Derfor er det så vigtigt, at vi i vores uddeling af midler også kaster et bredt net, og i år har vi kunnet sikre både fokus og bredde i vores uddeling, afslutter Ulla Møller Weinreich.

For at sikre dette blik på lungerne hele livet igennem har Danmarks Lungeforenings Fonds forskningsudvalg repræsentanter fra flere specialer, herunder også fra børneområdet. På samme måde har Børnelungefondens forskningsudvalg også repræsentanter fra ’voksen’­specialer.

Du Kan L Se

MERE OM HVERT FORSKNINGSPROJEKT HER:

I et lodtrækningsstudie vil læge og ph.d.­studerende, Julie Jepsen Strøm, fra Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet undersøge, om antibiotikaforbruget til voksne med en akut nedre luftvejsinfektion kan nedbringes ved at tillægge en ultralydsscanning af lungerne til den vanlige undersøgelse i almen praksis.

Projektsygeplejerske og cand.cur. Camilla Christiansen, fra Sygehus Lillebælt, Vejle, vil udvikle et spørgeskema til vurdering af KOL­specifik angst tidligt i sygdomsforløbet, så patienter kan få hjælp til at håndtere angst som reaktion på sygdommen.

Reservelæge og ph.d.­studerende, Johanne Hermann Karlsen, fra Aalborg Universitetshospital vil undersøge risici og konsekvenser ved depression og angst hos KOL­patienter.

Hoveduddannelseslæge og ph.d.­studerende, Line Bjerrehave Nielsen, fra Aalborg Universitets Hospital vil kortlægge alkoholforbrugets betydning hos patienter med KOL, både helbredsmæssigt og i relation til forbrug af sundhedsydelser.

På baggrund af et nyt telemedicinsk tilbud vil projektleder, adjunkt, sygeplejerske og ph.d. Mai-Britt Hägi-Pedersen, fra Det Nære Sundhedsvæsen og eHospitalet analysere elektroniske journalnotater og undersøge, hvordan pleje og støtte til KOL­patienter kan forbedres.

SKAL DIN ARV GÅ TIL SUNDERE LUNGER?

Skal din arv skal være med til at løse nogle af lungesygdommenes gåder eller hjælpe Lungeforeningen med at tilbyde relevante aktiviteter, så kan du betænke Lungeforeningen, Børnelungefonden eller hængen mellem behandling med inhaleret binyrebarkhormon og risikoen for lungebetændelser hos patienterne.

Danmarks Lungeforenings Fond i dit testamente. Når du skriver testamente bestemmer du selv, hvem der skal arve dig, og du kan øremærke arven til helt særlige formål. Også uden, at dine arvinger modtager mindre.

Vil du høre mere, så kontakt Lungeforeningen på tlf. 60 37 73 13.

Det er helt gratis og uforpligtende for dig.

Med et studie om små lunger hos voksne vil seniorstatistiker Jacob Louis Marott fra Frederiksberg Hospital i Østerbroundersøgelsen afklare, om små lunger bør opfattes som en risikofaktor for udvikling af KOL – en viden, der vil have betydning for tidlig opsporing af KOL.

Birt­Hogg­Dubé (BHD) syndrom er en sjælden arvelig sygdom, der kan medføre dannelse af luftholdige blærer i lungerne, som igen kan medføre, at lungen klapper sammen. Ledende overlæge, klinisk lektor og ph.d. Jesper Rømhild Davidsen fra Odense Universitetshospital vil beskrive karakteristika for BHD med hovedfokus på lungepåvirkning.

Ph.d.­studerende og sygeplejerske Tanja Sofie Hansen fra Amager og Hvidovre Hospital vil udvikle og teste en intervention, som støtter KOL­patienter og deres pårørende i at bevare eller optimere kostindtaget samt øge deres aktivitetsniveau under og efter indlæggelse.

Patienter med lungefibrose har stor symptombyrde, nedsat livskvalitet og dårlig overlevelse. Postdoc, læge og ph.d. Thomas Skovhus Prior fra Aarhus Universitetshospital vil undersøge hyppigheden af lægekontakter op til diagnosen, deres betydning for prognosen, akutte forværringer og død samt analysere klynger af andre samtidige sygdomme hos patienterne.

I et klinisk studie vil læge, ph.d.­studerende Alma Holm Rovsing fra Hvidovre Hospital i Lungemedicinsk Forskningsafsnit undersøge, om ældre patienter i behandling for svær astma gennem egen læge diagnosticeres og behandles bedre ved vurdering hos speciallæge.

Overlæge og ph.d. Sofie Lock Johansson fra Odense Universitetshospital vil med en ny målemetode, impuls oscillometri (IOS), undersøge, om der er forskel på virkningen af kortidsvirkende inhalationsmedicin administreret med spray eller som forstøvet medicin. Resultatet vil være et skridt på vejen til at målrette behandlingen hos KOL­ og astma­patienter.

I et lodtrækningsstudie vil ph.d.­studerende, cand.scient. i fysioterapi og fysioterapeut Christina Nielsen fra Hvidovre Hospital sammenligne to nye rehabiliteringsmodeller, og undersøge effekten af et 15 ­måneders fastholdende træningstilbud hos patienter med moderat til svær KOL.

Vi prøver med de midler, vi har til rådighed, at se lidt frem i tiden, og lægge kimen til flere kompetencer inden for lungeforskning.

ULLA MØLLER WEINREICH, FORMAND FOR DANMARKS LUNGEFORENINGS FONDS FORSKNINGSUDVALG

Postdoc, MSc., ph.d., klassisk sanger og sangpædagog Mette Kaasgaard fra Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, vil i projektet Sing­a­Lung 1.1 undersøge langtidseffekterne af sangtræning hos mennesker med KOL samt implementere en ensartet tilgang af høj kvalitet i danske lungekor.

Inhaleret binyrebarkhormon er en hyppigt anvendt behandling ved KOL, men giver også øget risiko for lungebetændelser.

Læge Allan Klitgaard Staal fra Sygehus Lillebælt, Vejle, vil undersøge sammen­

Læge, ph.d. Erik Hansen fra Hvidovre Hospital vil undersøge sammenhængen mellem brug af hormonel prævention hos kvinder inden 20 års­alderen og øget risiko for udvikling af astma, ved at undersøge 300 kvinders luftvejsrespons før og efter behandling med kvindeligt kønshormon.

Klinisk lektor, afdelingslæge og ph.d. Asger Sverrild fra Bispebjerg Hospital vil systematisk og grundigt undersøge patienter, der enten har været indlagt med KOL eller har haft to forværringer det seneste år, for at kortlægge alle sygdomme og udfordringer hos patienterne, og finde ud af, hvilke der har størst betydning for patientens symptomer, livskvalitet og sværhedsgraden af KOL.