![](https://assets.isu.pub/document-structure/210922154400-3691c92197a7359bdec3426dfce5f43e/v1/486b508be87c67be17c0135a2e4dc369.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
5 minute read
Brevkassen
from Lungenyt 3, 2021
Har du spørgsmål til din lungesygdom?
LÆGE PATRICK SOLDATH
Advertisement
Læge Patrick Soldath kan hjælpe dig og dine pårørende, der gerne vil vide mere om din sygdom, diagnose, symptomer, behandling og prognose. Det kan for eksempel være, hvis du har fået oplysninger hos lægen, som du ikke forstår. Han fungerer gerne som en second opinion, og kan vejlede omkring patientrettigheder, hvis du har oplevet et skævt forløb eller ikke føler dig hørt i sundhedsvæsenet. Han er også den, der lytter, når livet med en lungesygdom er svært, og du har brug for at vende det med en uvildig person med stor viden på området.
Patrick Soldath er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2017. I dag er han reservelæge på Lungekirurgisk Afdeling på Rigshospitalet, hvor han til dagligt beskæftiger sig med udredning og behandling af mange forskellige lungesygdomme samt forsker i lungekræft.
Da corona kom til Danmark oplevede Patrick Soldath, hvordan det skabte frygt og spørgsmål hos mennesker med en lungesygdom. Derfor valgte han i april 2020 at blive rådgiver hos Lungeforeningen. Som rådgiver ser han sig som den gode ven eller bekendt, man altid kan ringe til for ro og tryghed, og som samtidig har en stærk lægefaglig viden om lungesygdomme. Intet spørgsmål er for stort eller småt.
KONTAKT Du kan træffe læge Patrick Soldath mandag kl. 18-20 Tlf. 28 99 01 21
Hvis han ikke tager telefonen, indtal da en besked.
LUNGEFORENINGENS RÅDGIVERE
AGNETE HAARDER FYSIOTERAPEUT RYGESTOPRÅDGIVER (VOKSNE) Tlf. 30 13 59 68 Tirsdag Kl. 14.00-15.00
EVA MYRUP KLINISK DIÆTIST
tlf. 35 25 71 76 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)
CHARLOTTE ELVING SYGEPLEJERSKE
Tlf. 35 25 71 76 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)
LAURA GYLLING SKOV PSYKOLOG
Tlf. 30 13 72 07 Indtal navn og tlf. nr., så bliver du ringet op.
PATRICK SOLDATH LÆGE
Tlf. 28 99 01 21 Mandag kl. 18.0020.00 (indtal besked ved intet svar, da Patrick arbejder i vagter. Han ringer tilbage hurtigst muligt)
SUSANNE KITAJ SOCIALRÅDIVER, FAMILIETERAPEUT Tlf. 53 19 08 03 Onsdag Kl. 13.00-14.00 PIA KJERRUMGAARD SYGEPLEJERSKE
Tlf. 30 13 09 44 Torsdag Kl. 18.00-20.00
TORBEN SIGSGAARD PROFESSOR, MILJØ OG INDEKLIMA Tlf. 35 25 71 76 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)
DORTE CHABERT PATIENTRÅDGIVER
Tlf. 53 19 08 05 Tirsdag Kl. 11:00-12:00
LUE DRASBÆK PHILLIPSEN FYSIOTERAPEUT (BØRN OG UNGE) Tlf. 30 13 62 07 Indtal navn og tlf. nr., så bliver du ringet op.
RIKKE MULVAD SANDVIK BØRNELÆGE
Tlf. 30 13 07 38 Tirsdag Kl. 20.30-22.00
VIVI SCHLÜNSSEN PROFESSOR, PH.D. ARBEJDSMILJØ Tlf. 35 25 71 76 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)
BREV KASSEN
Spørgsmålene i Brevkassen kommer både fra lungepatienter, pårørende eller dem, der ønsker en generel viden om lungesygdomme.
Vi har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål. Måske de også passer på noget, du oplever.
SE MERE OM DE ENKELTE RÅDGIVERES TRÆFFETIDER OG KONTAKTOPLYSNINGER PÅ S. 5
SPØRGSMÅL
Jeg er bange for, at mine lunger kan klappe sammen, fordi jeg hoster rigtig meget. Kan det mon passe, eller er det en skrøne? Hvis mine lunger klapper sammen, hvordan bliver jeg så behandlet, og kan det være farligt?
Svar fra Patrick Soldath, læge: Når en lunge klapper sammen, skyldes det, at lungen punkterer og bliver utæt, så luft siver ud af lungen og ind i brysthulen. Luften i brysthulen trykker på lungen, så den klapper sammen. Den hyppigste årsag er, at en lille blære på lungens overflade brister. Dette sker oftest helt af sig selv, men risikoen er lidt højere, når man hoster, da trykket i lungerne stiger under et host. Symptomerne er stikkende brystsmerter og åndenød, og diagnosen stilles på et røntgenbillede af brystkassen. Milde tilfælde kræver ingen behandling, men ved større sammenfald kan det være nødvendigt at fjerne luften i brysthulen. Dette gøres med et dræn, som er en plastikslange, der føres mellem ribbenene ind i brysthulen. Drænet fjernes, når lungen er helet og er blevet tæt igen. Det tager typisk et par dage. En sammenklappet lunge er oftest ubehagelig, men ufarlig. Det kan dog være farligt ved store sammenfald, hvorfor man altid skal tage akut kontakt til en læge, hvis man får symptomer på sammenklappet lunge.
→Se også Brevkassen på: lunge.dk/brevkasse
SPØRGSMÅL
Jeg har fået udleveret en PEP-fløjte, men hvordan skal jeg bruge den? Skal jeg puste hårdt eller blødt? Eller skal jeg bare trække vejret igennem den? Hvad er rigtigt?
Svar fra Lue Philipsen, fysioterapeut: Man skal altid modtage en instruktion fra en kyndig fagprofessionel, når man får udleveret en PEP-fløjte. Pustekraften og anvendelsen afhænger af, hvad indikationen for brugen er. Skal du opereres, har du sekret, eller er du generet af at være forpustet. Alt efter hvilket behov, man har, bruger man fløjten forskelligt. Du skal kontakte lægen eller fysioterapeuten, der hvor du har fået PEP-fløjten udleveret, og bede om en specifik instruktion, der passer til dit behov.
NYT
→Se den nye video, hvor Lue Philipsen uddyber og viser, hvordan du kan bruge PEP-fløjten: lunge.dk/pep
SPØRGSMÅL
Hvad skal jeg gøre? Jeg bliver ved med at få min mad og drikke galt i halsen. Hvorfor sker det? Kan det have noget at gøre med min lungesygdom? Er der noget, jeg selv kan gøre ved det?
Svar fra Gitte Johannesen, ergoterapeut: Synkeprocessen er kompleks, og det er ikke unormalt, at mennesker med kronisk lungesygdom oplever besvær med at synke. Hvis du f.eks. oplever åndenød, kan dette give besvær ved at koordinere synk med vejrtrækning, og rester af mad og drikke kan ende i luftrøret. Nedsat følesans i mund og svælg eller generel svækkelse af muskulaturen kan også give problemer. Jeg vil råde dig til at drøfte problematikken med din læge og evt. visitationen i din hjemkommune for henvisning til en ergoterapeut. I pjecen ”KOL og synkebesvær” på Ergoterapeutforeningens hjemmeside, kan du finde gode råd, som kan bruges, også selvom du ikke har KOL.
→Se også Brevkassen på: lunge.dk/brevkasse
SPØRGSMÅL
Vores barn har astma og er velbehandlet med fast inhalationsmedicin. Men hver gang barnet dyrker sport, bliver det meget forpustet i længere tid efterfølgende. Er der noget, jeg kan gøre, for at forebygge det?
Svar fra Rikke Sandvik, læge på Dansk BørneLungeCenter: Det lyder som om, at jeres barn måske har anstrengelsesudløst astma, og kan have behov for den hurtigtvirkende astmamedicin før sport. Man kan få undersøgt, om der er tale om anstrengelsesudløst astma ved først at måle lungefunktionen, dernæst fx løbe på løbebånd, hvorefter lungefunktionen måles igen. Hvis lungefunktionen falder mere end ca. 15% efter anstrengelse, er diagnosen klar. Er der behov for den hurtigtvirkende astmamedicin flere gange om ugen, kan det være en god ide at tale med jeres læge, om der er behov for øget forebyggende behandling.
→Se også Brevkassen på: lunge.dk/brevkasse
Du kan altid ringe til Lungeforeningens generelle rådgivning på tlf. 35 25 71 76. Se åbningstider på lunge.dk/rådgivning
Lungeforeningens frivillige rådgivere har forskellige træffetider, som du kan se på s. 4 og på lunge.dk/rådgivning