Fremtidens lungemedicin

TEKST LINE GADE FOTO SHUTTERSTOCK, CHRISTIAN BUNDGAARD ANDERSEN,PRIVAT

Der sker meget inden for behandling af sygdomme generelt i disse år. Det gælder også det lungemedicinske område. Der foregår meget spændende forskning, som allerede nu har stor betydning for både forebyggelse, behandling og diagnostik. I Børnelungefonden og Lungeforeningen er vi samtidig opmærksomme på, at der stadig er udfordringer med at rekruttere til lungespecialet, og at der i dag er en stor geografisk ulighed i behandlingstilbuddene. Muligheden for at opnå økonomisk støtte til forskning og udvikling på det lungemedicinske område er helt overordnet en udfordring.

Vi har spurgt to dedikerede speciallæger om, hvad de ser komme i den nære og mere langsigtede fremtid. Alt dette for at indsamle de lyspunkter og det håb, som er trædesten til optimalt behandlede lungepatienter i fremtiden

Den ene ekspert er Christian B. Laursen, der er professor og overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital. Han interesserer sig især for at forbedre diagnostik af lungesygdomme. Den anden er Bo Chawes, som er klinisk lektor og børnelæge ved Afdeling for Børn og Unge samt Dansk BørneAstma Center, Herlev-Gentofte Hospital. Han interesserer sig især for forebyggelse af astma hos børn.

De to er enige om, at skal man male med en bred pensel, så er personligt tilpasset medicinering noget, som vil blive mere og mere almindeligt både inden for voksen- og børneområdet. – Som lungesyg vil man i fremtiden få en skræddersyet behandling. I mange år er patienterne blevet behandlet ud fra nogle fælles kliniske anbefalinger, men ’one size’ passer ikke til alle, og i dag kan man behandle ud fra et meget mere præcist fingeraftryk af den enkelte persons sygdom, fortæller Christian B. Laursen.

Biologisk behandling, som du kan læse mere om i dette nummer af Lungenyt (s.12), har gjort en stor forskel for især mennesker med svær astma. Der er flere forskningsprojekter på vej, hvor man undersøger, om erfaringerne med biologiske lægemidler inden for astmaområdet kan bruges til at skræddersy behandlingen af KOL.

Børn med svær astma vil i fremtiden også få den mulighed. – Flere biologiske lægemidler er ikke godkendt til yngre børn endnu, men der foregår i øjeblikket studier, der ser på, om behandlingen også kan bruges til dem. – Vi skal arbejde tæt sammen med voksenlægerne, som har erfaring med de her midler, siger Bo Chawes, der er formand for Medicinrådets fagudvalg for svær astma.

Forebyggelse og behandling af forværring af sygdom Det optimale er at forebygge, at lungesygdomme overhovedet opstår. Rygning er den primære årsag til flere lungesygdomme, og det er der stort samfundsmæssigt fokus på at nedbringe. Andre lungesygdomme er medfødte og arvelige, og de skal forebygges. Bo Chawes er optaget af at sikre, at færre børn får astma. – I fremtiden vil der blive arbejdet massivt inden for primær forebyggelse, siger Bo Chawes. Han tror på, at både kosttilskud og kostanbefalinger vil være en del af både behandling og forebyggelse af lungesygdomme fremover.

Forværring af lungesygdommen er noget, som mange lungepatienter oplever. Vi har tidligere omtalt i Lungenyt 1, 2021, at prednisolon-behandling under indlæggelse kan personligt tilpasses og reduceres med 60 %, hvis behandlingen styres efter en biomarkør.

Støttet af

Børnelungefonden

JEG ER OPTAGET AF AT SIKRE, AT FÆRRE BØRN FÅR ASTMA

BO CHAWES, KLINISK LEKTOR OG BØRNE LÆGE VED AFDELING FOR BØRN OG UNGE SAMT DANSK BØRNEASTMA CENTER, HERLEV-GENTOFTE HOSPITAL

På børne- ungeområdet har man stadig til gode at finde nogle effektive behandlinger til børn, der indlægges med opblussen af deres sygdom. Det håber børnelæge Bo Chawes kan ændre sig inden længe. – Lige nu behandler vi børnene med bronkieudvidende inhalationsmedicin og prednisolon. Det virker desværre langt fra for alle, fortæller Bo Chawes. - Der er studier fra Danmark og andre lande, der har vist, at korte antibiotikakure kan have en god effekt hos børn med tilbagevendende forværringer i deres astma. Børnene får det hurtigere bedre og kan udskrives. Jeg tror, vi i fremtiden vil se behandlingsalgoritmer, hvor antibiotika indgår som tillægsbehandling til nogle børn, siger han.

Bo Chawes har store forventninger til kosttilskuddet D-vitamin, som man ved, forebygger forkølelse: – Jeg tror, man inden længe vil anbefale en høj dosis D-vitamin til især småbørn med astma. På Dansk BørneAstma Center er man i gang med at planlægge et studie, hvor man undersøger effekten af at give en høj dosis D-vitamin til børn, som er indlagt. I Canada planlægger de at lave et lignende studie. - Det er en ny landvinding i at forebygge opblussen af sygdom, der forhåbentlig i fremtiden kan omsættes til praksis, fortæller han.

PREDNISOLONBEHANDLING UNDER INDLÆGGELSE KAN PERSONLIGT TILPASSES OG REDUCERES MED 60%, HVIS BEHANDLINGEN STYRES EFTER EN BIOMARKØR

DET KAN DU SELV GØRE FOR AT HJÆLPE UD VIKLINGEN PÅ VEJ

• Deltage i forskning • Undre dig højlydt over forhold for lungepatienter • Sætte dig ind i din sygdom og dine muligheder for behandling • Efterspørge den rette diagnose og behandling • Engagere dig i den offentlige debat • Samle dig med andre med lungesygdom på sociale medier • Engagere dig i foreninger som

Lungeforeningen, der taler din sag offentligt

Christian B. Laursen interesserer sig især for at forbedre diagnostik af lungesygdomme. LÆS MERE

om hjemmebehandling og ny teknologi i Lungenyt 3, 2020: lunge.dk/ lungenyt-3-2020

Interstitielle lungesygdomme, som eksempelvis IPF, kan nu behandles med to typer medicin. Indtil for nylig var der ingen medicinske behandlingsmuligheder. Det glæder Christian B. Laursen: – Der er flere lægemidler i pipeline til disse patienter. Desværre har en del af patienterne svære bivirkninger med kvalme og diarré af medicinen, så der kommer forhåbentligt snart andre, som ikke giver så mange bivirkninger, siger han.

En anden landvinding er behandlinger, hvor der indsættes ventiler i lungerne. Det virker godt for nogle patienter, og tilbydes nu i både København, Odense og Aarhus. Det er stadig kun Rigshospitalet, der laver de lungereducerende operationer, som også giver gode resultater for nogle.

Lungekræft som kronisk sygdom Lungekræft kan man i dag kurere med stråler og operation, og der findes behandlinger, som kan lukke kræftsygdommen ned, så det i stedet er en langtidssygdom. Der er markant flere lungekræftpatienter end tidligere, der overlever længere end fem år.

Forskerne er efterhånden nået langt med at udvikle en blodprøve, der gør det muligt, hurtigere at kunne vurdere, hvor godt behandlingen virker, og siden, hvordan sygdommen udvikler sig. – Vi kan lave et mere præcist ”fingeraftryk” af sygdommen hos den enkelte patient. Det betyder, at vi kan justere behandlingen til den enkelte, og have god kontrol med sygdommen. Tidligere så vi en patient én gang, hvor de fik stillet en diagnose. Nu ser vi flere og flere lungekræftpatienter igen, hvor de får lavet nye undersøgelser, og hvor deres sygdom får et nyt ”fingeraftryk”. På den måde kan vi justere behandlingen løbende og skræddersy den til den enkelte, fortæller Christian B. Laursen.

Bedre diagnostik Området inden for diagnostik er i rivende udvikling, og det vil blive mere og mere skånsomt og patientsikkert at diagnosticere og tage prøver. Lungemedicinerens ’hovedarbejdshest’ er kikkertundersøgelser og udtagning af prøver fra lungerne. Man kan i dag tage prøver i lungen med en række forskellige såkaldte ”minimalt invasive metoder”. Metoderne er så skånsomme, at patienterne ofte kan undgå prøvetagning ved operation. Via kikkerten er det bl.a. muligt at tage større prøver ved hjælp af en særlig fryseteknik, og man kan ved hjælp af en slags GPS mere præcist finde vej til, hvor prøven skal tages. Ud over dem, som allerede anvendes i dag, er der flere nye teknikker under udvikling. Den tekniske udvikling på området er langt fra slut.

Behandling og diagnose derhjemme Hjemmebehandling og hjemmediagnostik inden for KOL-området er langsomt ved at vinde indpas, og er med til at sikre, at patienterne ikke indlægges så ofte. Flere steder i landet har man i forskellige projekter bl.a. undersøgt, om man kan flytte diagnostik og behandling fra sygehuset ud til patientens hjem frem for, at patienten skal indlægges akut. Patienter har taget godt i mod tiltagene, særligt hvis de har kunnet undgå en tur på hospitalet. Der mangler dog fortsat mere viden om, hvilke løsninger der er bedst og mest sikre for patienten.

Der er i det hele taget en tendens i tiden til at skubbe behandlinger ud i hjemmene, og i højere grad lade patienterne blive behandlet af deres praktiserende læge eller virtuelt via en skærm eller via telefon. Det er noget, som mange patienter gerne vil have mere af. – Traditionelt har vi som læger nok været skeptiske over for at skulle snakke med patienten via en skærm eller telefon, fremfor at se dem til den traditionelle konsultation. Vi må bare erkende, at nogle patienter foretrækker de nye løsninger. Så nu skal vi finde den rigtige balance mellem at måle og følge op på patienterne i eget hjem, i forhold til at se dem på sygehuset, siger Christian B. Laursen.

Begge eksperter er optimistiske og ser lungeområdet som værende et speciale med høj prestige inden længe. – Der er flere yngre læger, der ønsker at være lungelæger end tidligere, siger Christian B. Laursen. – Når vi har et dedikeret personale, bliver det lettere at skubbe til fagligheden og de politiske agendaer, så vi kan opnå den politiske fokus og prioritering, som området med rette fortjener.

NÅR VI HAR ET DEDIKERET PERSONALE, BLIVER DET LETTERE AT SKUBBE TIL FAGLIGHEDEN OG DE POLITISKE AGENDAER

CHRISTIAN B. LAURSEN, KLINISK PROFESSOR, OVER LÆGE, PH.D., FORSKNINGSLEDER VED LUNGEMEDICINSK AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL