7 minute read

Biologisk medicin Behandling med potentiale

BIOLOGISK MEDICIN:

Behandling med spændende potentiale

Advertisement

Biologisk medicin kan gøre en stor forskel for mennesker med svær astma og tendens til forværringer, og er en behandling, der er i fremmarch. Professor Celeste Porsbjerg er begejstret for behandlingsmetoden og arbejder for, at flere mennesker med sygdom i lungerne kan få glæde af behandlingen.

Det er efterhånden en del år siden, at biologisk medicin holdt sin indmarch i behandlingen af mennesker med svær astma. Til en start var der få præparater, men inden for de sidste 5 år er flere kommet til. Hvor andre former for lungemedicin – som for eksempel prednisolon eller inhalationssteroid – påvirker immunsystemet bredt, går biologisk medicin ind som en mere struktureret superhelt og lukker for lige præcis den signalvej, der udløser sygdomsforværringen.

Professor på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital Celeste Porsbjerg har været med i udviklingen fra start, og har fulgt en lang række patienter, der har haft stor gavn af behandlingen med biologisk medicin. – Biologisk medicin giver en langt mere præcis og elegant behandling af den enkelte patient, som både betyder en langt større effekt og mindre risiko for bivirkninger. Det er de meste lovende stoffer, ┘vi kender på området, forklarer hun.

Gode udsigter for andre lungesygdomme Biologisk medicin er indtil videre kun godkendt til behandlingen af svær astma. Men da symptomerne på KOL-forværring minder meget om svær astmaforværring, er man også begyndt at undersøge medicinen på mennesker med KOL. – Hvis du har KOL-forværring og er nysgerrig på, om biologisk medicin kan hjæl-

HVOR KAN DU FÅ BEHANDLING?

Behandling med biologisk medicin kræver, at du har svær astma som trods maksimal inhalationsbehandling giver en astmaforværring to eller flere gange om året, eller at du har brug for at få steroid som tablet-behandling hver dag (prednisolon).

Alle fem regioner tilbyder behandlingen, du skal blot kontakte egen læge, der vurderer, om du kan komme i betragtning til henvisning på den lokale lungemedicinske afdeling. På den lungemedicinske afdeling vil de først undersøge, om der kan være andre årsager til forværring af din sygdom, inden biologisk medicin kommer på tale.

pe dig, vil jeg anbefale, at du undersøger, om der bliver lavet studier med medicinen i dit område. Da medicinen i forvejen er godkendt til svær astma og har meget få bivirkninger, kan du trygt stille op. Det er en unik mulighed for potentiel behandling, siger Celeste Porsbjerg, der dog gør opmærksom på, at halvdelen af forsøgsdeltagerne får placebo, og at du derfor ikke kan vide på forhånd, om du får behandling med biologisk medicin. Dog vil du typisk forsætte med din vanlige medicin, når du deltager i et lægemiddelforsøg.

Ny forskning på vej Lige nu arbejder man på at undersøge, hvor længe patienter skal fortsætte behandlingen. Celeste Porsbjerg leder et studie ved navn Optimal, hvor mennesker med svær astma i behandling med biologisk medicin langsomt trappes ud af medicinen igen. Resultaterne skal være endnu et værktøj til at målrette behandlingen til den enkelte patient. Derudover er Celeste Porsbjerg formand for Dansk Svær Astma Register, der er det mest komplette, nationale register i verden med data på mennesker med svær astma. Her kan man for eksempel se, at biologisk medicin virker lige så godt på mennesker, der har røget, som på mennesker der ikke har. – Som læge er jeg taknemmelig for at være i en æra med så gode behandlingsmuligheder, og med den forskning, der nu er undervejs, bliver mulighederne kun bedre i fremtiden. Jeg ser frem til, at endnu flere mennesker med en lungesygdom kan få glæde af behandlingen.

TEKST KRISTINE BUSKE FOTO PRIVAT

”DET MESTE ER MULIGT NU”

”JEG FØLER MIG IKKE LÆNGERE SYG”

Mikkels komplicerede sygdomshistorik byder konstant på nye benspænd. Men da han fik biologisk medicin mod sin svære astma, stod det klart for ham, alt det han var gået glip af, fordi lungerne ikke kunne være med.

Efter en magtesløs kamp, hvor hans lunger kun blev dårligere og dårligere, blev biologisk medicin Sunes redning.

Gennem 20 år har 43-årige Mikkel Thorup været inde og ude af hospitalsvæsenet utallige gange. Han har en alvorlig autoimmun lidelse, som skaber en systemisk betændelsestilstand i hans krop, der blandt andet har betydet, at han i en periode ikke kunne gå, og at hans blodkredsløb og visse indre organer også har været berørt. Med tiden har sygdommen også påvirket lungerne og har ført til en svær eosinofil astma – oveni har han også problemer med, at kæbe-, pande- og bihuler stopper til. – Når man har en lang sygdomshistorik, vænner man sig til mange ting, og sætter sine egne standarder. Jeg fortsatte mit arbejde som gymnasielærer, fordi den fysiske aktivitet er nem selv at administrere. Selvom jeg ikke fokuserede på det, så har mine batterier helt sikkert været flade, fortæller Mikkel. En vægt blev fjernet fra kroppen For knap fire år siden begyndte hans lunger at blive så dårlige, at han ikke kunne gå på trapper eller gå 800 meter uden at føle sig kvalt og lægge flere pauser ind undervejs. Lungekapaciteten var nede på 50% på dårlige dage, og bare den mindste anstrengelse var en udfordring. På den lokale lungemedicinske afdeling i Frederikssund vurderede lægerne, at Mikkels situation var så speciel, at der var brug for anden ekspertise, og de henviste ham til Bispebjerg Hospital. Så snart de hørte om Mikkels sygdomshistorik, var de ikke i tvivl om, at biomedicin var det rigtige for ham. – Det var som en stor vægt, der blev fjernet fra min krop. Jeg følte mig fysisk langt mere frigjort i løbet af et par måneder, og min lungefunktion er nu på over 80%. I dag har Mikkel været på biologisk medicin i lidt over et år. Han kan igen gå på trapper. Han kan slå græsset, flytte rundt på ting i hjemmet og i haven, og sige ja til det meste. – Jeg skal ikke længere tænke på, om jeg har ilt nok i mine lunger til at klare en aktivitet. Nu gør jeg det, jeg har lyst til. For første gang i 20 år føler jeg ikke, at mine lunger definerer, hvad jeg kan. I mange år har sport været no-go, men nu er jeg ved at komme i gang med landevejscykling igen. Jeg glæder mig allermest til, at jeg bliver så frisk, at jeg kan hoppe på trampolin med ungerne. Der er mange ting, som før var umulige, der er mulige nu.”

47-årige Sune Friisgaards astma er allergisk relateret og startede med lidt løbenæse, der tog mere og mere til. Med tiden blev luftvejene også ramt. Han blev henvist til an allergiklinik og fik immunterapi, men det havde ingen effekt. Når symptomerne var værst, henviste allergiklinikken til hans praktiserende læge og omvendt. Der var altså ingen hjælp at hente nogen steder. En dag sad Sune hjemme i sofaen sammen med sin kone. Pludselig flimrede det for hans øjne. Han kom akut på Glostrup Skadestue og blev herefter sendt videre til en neurolog. På det tidspunkt var hans tilstand så slem, at han ikke kunne tage tre skridt, uden at han følte sig kvalt. Lungekapaciteten lå på 40%, og den manglende ilt påvirkede hans hukommelse. Det var næsten umuligt for Sune at passe sit job som elektriker, og når han kiggede i sin astmadagbog, blev han helt deprimeret. For det så bare værre og værre ud som dagene gik. – Jeg var bange for fremtiden. Alt blev mere eller mindre lige meget, og jeg troede ikke, at jeg kunne få hjælp. Til sidst var jeg næsten ligeglad med, om jeg kom til at dø af det, så langt ude var jeg, fortæller Sune.

Et nyt liv Sune blev sendt videre til Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Her sagde overlæge Celeste Porsbjerg, at de nok skulle få styr på hans forværring. Men Sune var fortsat skeptisk. For den melding havde han fået mange gange før. Men denne gang viste det sig, at ordene holdt stik. Sune kom på et biologisk medicinsk præparat, som fjernede hans allergisymptomer. Desværre blev hans ører tilstoppet, og han skulle have prikket øregangene flere gange. Derfor kom han over på et andet præparatet, som gjorde en kæmpe forskel for ham, og han har i dag været på biomedicin i cirka fire år. – I dag er min lungefunktion god, og jeg føler mig ikke længere syg. Jeg kan igen holde til at gå på trapper på mit arbejde, og i fritiden har jeg fået overskuddet tilbage til at rode med små gør-det-selv-projekter, siger Sune og tilføjer: – Celeste Porsbjerg har en stor stjerne hos mig. Selvom det lyder stort, så føler jeg, at hun har reddet mit liv.

This article is from: