DANMARKS NATUR – STATUS OG TRUSLER 2.

Biodiversiteten Er I Fortsat Tilbagegang

Den danske natur er i krise. Det er ikke lykkedes at stoppe tabet af biodiversitet trods årtiers forpligtelse. Tabet af biodiversitet foregår bl.a. i vores skove, langs vores kyster, på overdrev og heder, i moser og på enge, i søer og vandløb, i hav og i agerland og i vores byer. 350 kendte arter er, ifølge Den danske Rødliste, forsvundet i løbet af de sidste 170 år, og hundredvis af arter er i akut fare for at forsvinde. Den seneste indrapportering til EU om tilstanden i den danske natur fastslår, at der samlet set – på land og til havs – kun er 5 % af naturtyperne, der er i gunstig bevaringsstatus. De resterende 95 % er i ugunstig bevaringsstatus.

Det fortsatte tab af biodiversitet understreger, at årtiers naturpolitik, den juridiske beskyttelse samt forvaltningen af den danske natur – på trods af flere positive resultater – overordnet set har slået fejl.

Den danske natur er både på land og til havs markant negativt påvirket af menneskelig aktivitet. Danmark er et af de mest intensivt opdyrkede lande i verden, og dele af det danske havareal er blandt de mest intensivt trawlede havområder i Europa. Intensivering af landbrug, skovbrug og fiskeri, men også byvækst, anlæg og infrastruktur har over tid fragmenteret naturen og erstattet den med produktionslandskaber. Til trods for, at der i det seneste årti er sket en positiv udvikling for arter så som rød glente, ravn og trane, går den samlede udvikling den forkerte vej.

Naturen P Land

Danmark har udpeget ca. 8-9 % af landarealet som Natura 2000-områder. Områderne skal beskytte de naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. De udpegede Natura 2000-områder, der består af fuglebeskyttelseog habitatområder, rummer dog både intensivt dyrkede marker, produktionsskove og andre arealer der ikke er natur. Faktisk er det hele 46 % af arealerne, der ikke er natur. Danmark er det land i EU, som har udpeget mindst beskyttet natur – også hvis vi tager højde for befolkningstæthed, og Danmark er blandt de lande i Europa, der er dårligst til at tage vare på natur og biodiversitet. Den nuværende forvaltning af de danske Natura 2000-områder har mange steder fejlet og slet ikke formået at vende tilbagegangen i biodiversiteten i områderne.

Naturforvaltningen i skovene og i det åbne land har primært fejlet pga. hensynet til landbrug og skovbrug, og fordi bestandene af store græssende dyr er stærkt reduceret. Forvaltningen har således mange steder været kontraproduktiv i forhold til at fremme natur og biodiversitet. Dertil kommer, at naturen ikke er beskyttet godt nok. Det vurderes af Biodiversitetsrådet, at ud af de 16,1 % af landarealet, der er omfattet af en eller flere beskyttelsesordninger, er det kun 2,3% af landarealet, der med stor sikkerhed kan betragtes som beskyttet i kraft af eksisterende beskyttelsesordninger. Arealerne omfatter de kommende naturnationalparker, statslig urørt skov og naturarealer ejet af naturfonde.

Biodiversitetsrådet vurderer, at ingen landarealer med sikkerhed kan siges i dag at opfylde kravene til strengt beskyttede områder. Men de samme 2,3 % af landarealet, der vurderes at være beskyttede (de kommende naturnationalparker, statslig urørt skov samt arealer ejet af naturfonde), kan potentielt komme i betragtning. Det kræver dog en individuel vurdering af de enkelte områder at fastslå, om de kan medregnes som strengt beskyttede områder.

Produktionslandet uden for beskyttelsesordningerne optager ca. 70 % af det danske landareal og dækker over områder, hvor der drives mere eller mindre intensivt landbrug eller skovbrug. Fortsat intensivering af landbruget betyder, at markskel og diger bliver fjernet, og små vandhuller bliver drænet. Konsekvensen er, at selv arter som lærke, vibe, gulspurv og markfirben, der i nogen grad formår at eksistere i samspil med landbrugsproduktionen, også oplever tilbagegang.

Omkring tre millioner fugle er forsvundet fra det åbne land i løbet af de sidste 40 år, og gennem de seneste 100 år er ti arter af dagsommerfugle, der lever i skovlysninger, uddøde.

Beskyttelse af Danmarks landareal 2022

Areal omfattet af beskyttelsesordninger (16,1 %)

Beskyttede områder samt evt. strengt beskyttede områder (kræver individuel vurdering)

Areal uden beskyttelsesordninger (83,9 %)

Evt. beskyttede områder (kræver individuel vurdering)

Mangelfuld retlig beskyttelse

Produktionsarealer der er omfattet af en beskyttelsesordning

Biodiversitetsrådets vurdering af omfanget af beskyttet natur i Danmark fra deres rapport 'Fra tab til fremgang' (2022).

Den lysåbne natur rummer nogle af Danmarks mest sårbare naturtyper, men kun omkring en femtedel forvaltes hensigtsmæssigt med f.eks. afgræsning. Resten risikerer at gro til med høje urter, buske og træer. Det skyldes bl.a. overskud af næringsstoffer og dræning. Men naturen mangler også i høj grad en naturlig variation af store planteædere. På en betydelig del af de områder, hvor der trods alt er en forvaltningsindsats, er udviklingen også ofte negativ. Det skyldes mange steder, at græsningstrykket er alt for højt om sommeren og manglende over vinteren, hvor den positive effekt af græsningen ellers er størst, eller at man i stedet for store græssende dyr har brugt maskinelt høslæt og brakpudsning, som fjerner variation i levesteder.

En væsentlig barriere for at passe bedre på den lysåbne natur er, at støtteordninger til naturpleje er skruet sådan sammen, at jordejere ikke belønnes for at skabe større biodiversitet. Tværtimod. I dag er græsning af et naturareal tilskudsberettiget, selv hvis græsningstrykket er så højt, at der ikke er en busk eller blomst på arealet. Derimod mister man tilskud, hvis græsningstrykket vurderes for lavt uanset, at det medfører højere biodiversitet.

En anden årsag til den ringe tilstand i den lysåbne natur er, at naturområderne er stærkt fragmenterede bl.a. pga. landbrug og infrastruktur. Mange arealer med f.eks. græsland og hede er små og ligger isoleret mellem store marker. Bestande af sjældne dyr, planter og svampe er derfor i høj risiko for at forsvinde. De kan ikke opretholde en bæredygtig population, fordi de ikke har mulighed at genindvandre til disse små og isolerede naturområder. Desuden tåler mange af disse arter ikke den store belastning af næringsstoffer, da de er tilpasset mere næringsfattige levesteder.

Vi har udnyttet eller påvirket det meste af Danmarks areal til menneskelige interesser med formål, og konsekvensen er voldsom, særlig for de arter som ikke formår at tilpasse sig vores kulturlandskaber. En lang række arter forsvinder, når vi dræner vådområderne, når vi dyrker træerne så tæt, at skovbunden ligger hen i skygge, når vi erstatter naturlig vegetation med afgrøder og græs, når vi fælder træerne i deres ungdom og ikke lader gamle væltede træer ligge i skovbunden, og når vi ikke giver plads til store græssende dyr i naturlige tætheder.

Endelig lider biodiversiteten generelt under, at der i dag er en kunstig og skarp adskillelse mellem landskabets naturtyper. Der er i dag meget få steder, hvor der er glidende overgange mellem f.eks. skov og agerland.

Naturen I Havet

Vi har i alt for mange år taget havets ressourcer og robusthed for givet og behandlet det som en uudtømmelig ressource. Presset på naturen under overfladen er derfor enormt. Fiskebestande overfiskes i stort omfang, og hårdhændede fiskerimetoder efterlader mange steder havbunden gennemtrawlet og gold.

Hajer og rokker er i tilbagegang i vores danske farvande, og torsken, som spiller en nøglerolle i vores marine økosystemer, er flere steder på et historisk lavt niveau. Tilsvarende er vigtige levesteder og meget af havbundens rige biodiversitet med bl.a. hestemuslinger og søfjer stort set slidt væk af bundslæbende redskaber. Over havoverfladen har den forfejlede forvaltning af havets ressourcer også konsekvenser for havfugle som sortand, fløjlsand og havlit. Udover et ekstremt pres fra fiskeri har udledning af næringsstoffer fra landbruget samt miljøfremmede stoffer haft stor negativ effekt på havnaturen.

Danmark har indberettet til EU, at ca. 19 % af det danske havareal er udlagt som beskyttede områder i form af marine Natura 2000-områder og beskyttede områder under havstrategidirektivet. Ifølge Biodiversitetsrådet er 29,1 % af det danske havareal omfattet af en eller flere eksisterende eller kommende beskyttelsesordninger. Rådet vurderer endvidere, at højst 12 % af det danske havareal med stor sikkerhed kan betragtes som "beskyttede områder". Her er tale om områder, hvor havbundens biodiversitet er eller forventes at blive, beskyttet

Beskyttelse af Danmarks havareal 2022

Areal omfattet af beskyttelsesordninger (29,1 %) mod fysisk forstyrrelse, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber. Højst 4,1 % af det danske havareal (dvs. ca. en tredjedel af de 12 % beskyttede områder) kan med stor sikkerhed betragtes som "strengt beskyttet" i kraft af eksisterende beskyttelsesordninger. Arealet udgøres af de kommende strengt beskyttede havstrategiområder, der vurderes at kunne leve op til de relevante kriterier. Det skal bemærkes, at størstedelen af det medregnede beskyttede areal (både beskyttet og strengt beskyttet) udgøres af forventede beskyttede områder, hvor beskyttelsen endnu ikke er effektueret eller sikret i skrivende stund. Og hvor det for flere af disse områder (alle de områder der ligger i internationalt farvand) kommer til at tage mange år, før beskyttelsen kan træde i kraft. I følge DN's opgørelse er det pt. kun ca. 2 % af havarealet, der kan betragtes som effektivt beskyttet, dvs. områder, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber er forbudt. Og kun 0,03 % af havarealet, der kan sige at være "strengt beskyttet", dvs. hvor alt råstofindvinding, VE, klapning o.lign. er forbudt.

Status er, at kun fem af Danmarks 119 kystvande har god økologisk tilstand jf. Vandrammedirektivet, flere af vores fiskebestande er overfiskede, og syv ud af otte habitatnaturtyper i havet er i stærk ugunstig tilstand jf. habitat-direktivet. Intet dansk havområde opnåede havstrategidirektivets mål om god miljøtilstand i 2020.

Areal uden beskyttelsesordninger (70,9 %)

Beskyttede områder (11,9 %), heraf Strengt beskyttede områder (4,1 %)

Omfattet af beskyttelsesordning – ingen eller sporadisk fiskeri med bundslæbende redskaber (8,9 %)

Omfattet af beskyttelsesordning – aktivt fiskeri med bundslæbende redskaber (8,3 %)

Tilbagegang i den marine biodiversitet handler ikke kun om sjældne arter, der forsvinder, men også om helt almindelige fiskearter, hvor bestande er på randen af kollaps. Den generelt dårlige tilstand hos flere af de danske fiskebestande er i dag en realitet på trods af, at Danmark gennem EU har forpligtet sig til senest i 2020 at stoppe overfiskeri. Forvaltningen af havets natur i de eksisterende beskyttede områder må siges at have fejlet. Læs evt. mere i DN’s havpolitik: www.dn.dk/politikker/

Klimaforandringerne P Virker Naturen I Danmark

De menneskeskabte klimaforandringer har allerede gjort Danmark både varmere og vådere, og FN’s fremskrivninger skitserer en fremtid, hvor denne tendens blot vil fortsætte og forstærkes. Klimaforandringerne vil betyde store omvæltninger for arterne og deres levesteder.

Arterne har tilpasset sig nogle ganske bestemte forhold gennem evolutionen over mange tusinde år. Når klimaet forandrer sig, og levestederne ændres eller ødelægges, må arterne tilpasse sig, flytte sig eller uddø. Da mange danske arter er på kanten af deres udbredelsesområde, vil det uvægerligt betyde store forandringer i artssammensætningen i Danmark i løbet af det næste århundrede. Det vurderes, at op til 20 % af den danske fuglefauna vil blive udskiftet, og op til 50 % flere pattedyr vil finde vej til Danmark i perioden 2050-2100. Generelt vurderes det, at pattedyrene vil rykke 100 km nordøst for hver grad, temperaturen stiger, forudsat at der findes egnede levesteder. Tilsvarende forventes koldtvands-elskende og iltkrævende fisk som torsk at rykke nordpå, mens nye arter som ansjoser og multer rykker ind fra de varmere havområder.

Det ændrede klima vil også betyde ændrede forhold for invasive arter. Nogle invasive arter vil få større succes med at udkonkurrere andre arter. Arter, der i forvejen er pressede af andre forhold, vil være mest udsatte og under risiko for at tabe til spredningsdygtige og hurtigt voksende bestande af invasive arter, som kan påvirke hele økosystemer.

Den største negative direkte påvirkning som følge af klimaforandringerne vil vi opleve langs vores kyster, hvor vi finder nogle af Danmarks mest værdifulde naturtyper. Kystnaturen vil blive påvirket af vandstigningerne. Oversvømmelser vil blive hyppigere og vare længere, og kystlinjen vil flytte sig ind i landet. Det vurderes, at mere end 50 % af arealet med naturtypen strandeng vil blive permanent oversvøm- met, og at naturen her enten forsvinder eller presses ind mellem kystlinjen og de bagvedliggende arealer.

Den større udvaskning af næringsstoffer, der følger med den kraftigere nedbør i kombination med øgede temperaturer, vil have store konsekvenser for de i forvejen hårdt belastede vandløb, søer og kystnære havområder.

I havet vil en kombination af højere temperaturer og øgede mængder af næringsstoffer bl.a. påvirke ålegræssets levevilkår. Ålegræs tåler dårligt de høje vandtemperaturer, og den øgede mængde næringsstoffer vil betyde, at der kommer flere alger i vandet, der vil skygge for ålegræsset og dermed hæmme dets vækst. Desuden vil ringere iltforhold yderligere forværre ålegræssets levevilkår. Generelt vil naturen i lavvandede bugter og på stenrev på lavt vand opleve ringere levevilkår som konsekvens af klimaforandringerne. Disse naturtyper er meget vigtige gydepladser for forskellige fiskearter og også ofte vigtige fouragerings- og rastepladser for fugle. En forringelse af naturen her vil derfor have langtrækkende effekter for vigtige økosystemer.

Truslerne Mod Danmarks Biodiversitet

Hovedtruslerne for biodiversiteten på land kan kort beskrives som mangel på henholdsvis plads, sammenhæng og naturlige processer samt den voldsomme belastning med næringsstoffer. Da omtrent 60 % af Danmarks areal er opdyrket, er landbruget centralt i denne sammenhæng. Den største trussel mod biodiversiteten i byerne er entydigt ødelæggelse af levesteder, som bl.a. sker, når man udvider byområder og etablerer ny infrastruktur.

Havets biodiversitet er primært truet af næringsstoffer fra landbruget, overfiskeri, ødelæggelse af havbunden samt klimaforandringer.

HOVEDTRUSLERNE OMFATTER SÅLEDES:

Mangel P Plads

• På land mangler naturen plads til, at de naturlige processer kan få lov at råde med et minimum af menneskelig indgriben.

• På havet mangler naturen plads til at udvikle sig uden forstyrrelser fra skadeligt fiskeri og andre forstyrrende aktiviteter som f.eks. råstofindvinding, der medfører tab og forringelse af havets levesteder.

• I byerne mangler der levesteder, og byplanlægningen giver ikke tilstrækkelig plads til udviklingen af ny natur.

Mangel P Sammenh Ng

• Danmarks naturarealer på land er generelt både for små og spredte. Og samtidig mangler der økosystemer, hvor naturen har været uforstyrret i hundredvis af år.

• På havet trues arterne af mangel på sammenhæng mellem levesteder og mellem forskellige typer af levesteder, der tilsammen sikrer opretholdelse af økologiske processer og dermed understøtter arterne i økosystemet.

• I byerne kan for store afstande mellem egnede levesteder og fødekilder true arterne. De store gamle træer fældes mange steder og skaber mangel på kontinuitet.

Mangel P Naturlige Processer

• Afvanding og vandindvinding forhindrer den naturlige hydrologi på land.

• Kystregulerende tiltag bremser og ødelægger naturlige processer som oversvømmelser, sandflugt og erosion.

• For lave bestande af store planteædere og toprovdyr betyder, at naturen mangler variation.

• Bundtrawl forstyrrer sammen med aktiviteter som klapning og råstofindvinding de naturlige processer i havet.

• I byens parker og på andre grønne arealer forhindrer gødskning og tilsåning med græs – efterfulgt af intensiv slåning –biodiversiteten.

Negative P Virkninger

• I det åbne land belastes naturen af næringsstoffer fra kunstgødning, gylle og luftbåren kvælstof fra landbrug m.v. Udledning af miljøfremmede stoffer og sprøjtegifte udgør også en trussel.

• I havet er der stor negativ påvirkning fra udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer som f.eks. sprøjtegifte og mikroplast.

• I byerne er der også negativ påvirkning fra kvælstofnedfald fra luften og fra bilernes udstødning, hvilket fremskynder tilgroning af lysåbne levesteder.

• Både på land og til havs påvirker lys og støj nogle dyrearters adfærd negativt.

Overudnyttelse

• Intensiv udnyttelse af arealerne på land til landbrug og skovbrug påvirker naturen negativt. Småbiotoperne i agerlandet forsvinder i takt med, at landbruget intensiveres.

• På havet truer overfiskeri, gentagne ødelæggelser af havbunden, klapning og råstofindvinding arter og levesteder.

• Byfortætning og dårlig rumlig planlægning truer værdifulde levesteder for sjældne og truede arter.

KLIMAFORANDRINGER

• Både på land og til havs kan klimaforandringerne med stigende temperaturer og vandstand forværre de øvrige trusler mod biodiversiteten.

• Øgede temperaturer i Danmark kan få væsentlige konsekvenser for naturtyper og arter.

• Udbredelsen af invasive arter kan ændre artssammensætningen og konkurrenceforholdene mellem arter i den danske natur. Det øger risikoen for, at økosystemer kommer ud af balance.

• Oversvømmelser vil blive hyppigere og vare længere. Det betyder, at kystlinjen vil flytte ind i landet, og at strandenge kan forsvinde eller blive presset sammen mellem kystlinjen og den bagvedliggende arealanvendelse.