GIV PLADS TIL NATUR 4.

Vi ved, at mere plads til naturen er et af de absolut vigtigste greb, hvis vi skal løse biodiversitetskrisen. Mere plads til natur handler både om at skabe større sammenhængende naturområder ved at udvide arealet, men det handler også om at skabe plads til naturens frie processer som f.eks. brand, stormfald, oversvømmelser og erosion.

Hvis naturen får mere plads, vil vi i fremtiden kunne opleve landskaber, som veksler mellem lysåbne og skovdækkede områder. Landskaber, hvor naturtyperne toner ud i glidende dynamiske overgange frem for at blive brudt af de kunstige skel og skarpe linjer mellem skov og åbent land. Vi vil opleve en rigdom af forskellige dyr og planter, der lever og trives på deres egne præmisser.

DN’s overordnede forslag til målsætninger for naturen i Danmark lægger sig op ad internationale anbefalinger og målsætninger, men rækker længere end Danmark er retligt og politisk forpligtet til gennem EU.

Naturen Uden For De Beskyttede Omr Der P Land

Naturen uden for de beskyttede områder på land skal i langt højere grad end i dag bevares og genoprettes. Vi skal også sikre lommer af natur på arealer, der er underlagt andre formål end natur. Da skovbrug, landbrug, infrastruktur og råstofgravning mm. udgør en meget stor andel af vores samlede areal på land, er det vigtigt at bevare, beskytte og genoprette de værdifulde småbiotoper, der ligger uden for de beskyttede områder. Det kan bl.a. ske inden for rammerne af naturbeskyttelsesloven.

Strengt Beskyttet Natur P Land

I "strengt beskyttet natur" er formålet at give plads til vildere natur og naturens frie udfoldelse. "Strengt beskyttet natur" er et af de mest effektive redskaber til at fremme den biologiske mangfoldighed og kan samtidig være med til sikre, at vi lever op til vores internationale forpligtelser for natur og biodiversitet. Områder med "strengt beskyttet natur" kan indgå som mindre eller større kerneområder i beskyttede områder. På tilstrækkeligt store områder med "strengt beskyttet natur" skal betingelserne for de naturlige processer genoprettes med henblik på, at naturen så vidt muligt kan udvikle sig til selvforvaltende økosystemer med et minimum af menneskelig indgriben. Selvforvaltende økosystemer forudsætter en vis størrelse. Forskere anslår, at det kræver minimum 1.000 hektar sammenhængende areal. Også langt mindre arealer vil dog kunne falde ind under kategorien "strengt beskyttet natur". Det kunne f.eks. væresmå urørte skove eller strandenge, som ligger i sammenhæng med "beskyttede områder", såfremt de juridiske forudsætninger i øvrigt er opfyldt.

Beskyttede Omr Der P Land

I "beskyttede områder" findes naturarealer, hvor eksempelvis græsning fremmer biodiversiteten på kulturlandskabets enge, overdrev eller i skove. I de "beskyttede områder" er der tale om natur, hvor mennesket kan spille en rolle som naturforvaltere, typisk fordi der er høslæt eller græssende dyr. Disse arealer kan være helt små pletter i by og land, men de kan også være større sammenhængende naturområder. Områder vil kunne udpeges som "beskyttede områder", selvom de ved udpegning også omfatter arealer, der ikke aktuelt er natur, da områderne med udpegning omfattes af en målsætning om at blive til natur.

Strengt Beskyttet Natur P Havet

Den "strengt beskyttede natur" på havet er områder med urørt hav. Her skal havnaturen have lov til at udvikle sig frit på naturens præmisser. I disse områder er både kommercielt fiskeri og fritidsfiskeri forbudt, og der må heller ikke ske nogen form for råstofindvinding og klapning. Ligesom der ikke må laves anlægsprojekter eller drives havbrug.

Menneskelig påvirkning skal forbydes eller minimeres, så vidt det overhovedet er muligt. Forskere peger på, at områder med urørt hav er den bedste måde at værne om og genetablere værdifulde områder på havet. Områderne skal være så store, at økosystemet kan genopbygges i hele sin kompleksitet. Områderne med urørt hav kan indgå som kerneområder i de marine beskyttelsesområder.

Beskyttede Omr Der P Havet

De beskyttede områder på havet (marine beskyttelsesområder) skal bestå af effektivt beskyttede og forvaltede områder. Det vil sige områder, hvor der fortsat vil kunne fiskes med skånsomme redskaber, men hvor f.eks. fiskeri med bundslæbende redskaber og råstofindvinding, havbrug og klapning er forbudt. Aktiviteter med potentiel negativ påvirkning af områdets bevaringsmål og udpegningsgrundlag skal altid gennemgå en konsekvensvurdering, før der evt. kan gives tilladelse til dem. Dog vil visse aktiviteter såsom fiskeri med bundslæbende redskaber og og råstofindvinding aldrig være forenelige med naturbeskyttelse og bør ikke tillades i de beskyttede områder.

Naturen Uden For De Beskyttede Omr Der P Havet

Hele vores havareal – dvs. både de strengt "beskyttede områder" og de "beskyttede områder", men også områderne uden for disse – bør være forvaltet bæredygtigt og økosystembaseret med henblik på at opnå mål om god miljøtilstand, så vi sikrer et hav i balance med sunde fiskebestande og uden iltsvind og overfiskeri.

DN’S MÅL FOR BESKYTTELSEN AF DANMARKS NATUR

Det er DN’s mål, at mindst 30 % af Danmarks landareal, herunder vandløb og søer, senest i 2030 er beskyttede. Heraf bør to tredjedele være "beskyttede områder" og en tredjedel "strengt beskyttet natur".

Senest i 2050 bør to tredjedele af det beskyttede landareal være "strengt beskyttet natur", mens en tredjedel bør være "beskyttede områder", og de "beskyttede områder" bør være fuldt konverteret til natur. Fra 2030 til 2050 overgår nogle af områderne der i 2030 er kategoriseret som 'beskyttede områder' til i 2050 at være "strengt beskyttet".

* inkl. arealer der ikke er natur endnu **fuldt konverteret til natur

**Kilde: Biodiversitetsrådets årsrapport 2022

DN’s mål er, at 100 % af vores havareal skal være forvaltet bæredygtigt og økosystembaseret. Vi skal have et havmiljø i balance med sunde fiskebestande og uden iltsvind og overfiskeri. Derudover er DN’s mål, at mindst 30 % af havet i 2030 er udpeget som reelt beskyttet natur med effektive forvaltningsplaner og ambitiøse bevaringsmål, hvor natur og biodiversitet har første prioritet. Heraf er mindst 10 % af havarealet udpeget som urørt hav. Delmål for fremdriften bør se således ud:

Strengt beskyttet natur (urørt hav)

*Danmark havde i slutningen af 2020 officielt udpeget 18,6 % af Danmarks havareal som beskyttet havnatur, dog er langt størstedelen af dette kun beskyttet natur på papiret, da der mangler konkrete bevaringsmål og/eller foranstaltninger for de fleste områder og de arter og habitater, de skal beskytte. Det skal bemærkes, at størstedelen af områderne som Biodiversitetsrådet medregner i deres 2022-tal for beskyttede arealer (både beskyttet og strengt beskyttet), udgøres af forventede beskyttede områder, hvor beskyttelsen endnu ikke er effektueret eller sikret i skrivende stund. Og hvor det for flere af disse områder (alle de områder der ligger i internationalt farvand) kommer til at tage mange år, før beskyttelsen kan træde i kraft. I følge DN's opgørelse, er det pt. kun ca. 2 % af havarealet, der kan betragtes som beskyttet, dvs. områder hvor fiskeri med bundslæbende redskaber er forbudt. Og kun 0,03 % af havarealet der kan sige at være 'strengt beskyttet', dvs. hvor alt fiskeri er forbudt.

** Kilde: Biodiversitetsrådets årsrapport 2022

Det er DN’s mål, at alle de EU-habitatnaturtyper, der forekommer i Danmark, samt alle yderligere naturtyper beskyttede under naturbeskyttelsesloven senest i 2050 har gunstig bevaringsstatus, hvor det biologisk vurderes muligt. Derudover skal der jf. vandrammedirektivet senest i 2027 være opnået god miljøtilstand i de danske farvande.

Alle naturligt hjemmehørende arter skal, hvor det fagligt vurderes muligt, have gunstig bevaringsstatus senest i 2050 (med fokus på EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv samt arter fra Den danske Rødliste og arter og habitatnaturtyper, der er rødlistede i de regionale havkonventioner, (OSPAR og HELCOM). Delmålene for fremdriften bør se således ud:

Andelen Af 2020 2025 2030 2050

Naturtyper i gunstig bevaringsstatus

Arter i gunstig bevaringsstatus

5 % 20 % 50 % 100 %

18 % 25 % 50 % 100 %

Målene for, hvornår de enkelte arter og naturtyper skal opnå gunstig bevaringsstatus, bør sættes individuelt på baggrund af en nærmere faglig udredning, så der målsættes efter, hvornår det tidligst er muligt at indfri målene.

Konsensus Om Behov For Strengt Beskyttet Natur

Nationalt såvel som internationalt peger biodiversitetsforskere på et stort behov for "strengt beskyttet natur" – både på land og til havs, da det er et af de vigtigste greb for at forbedre biodiversiteten. Forskerne understreger, at det så vidt muligt er vigtigt at genoprette naturlige processer og at give plads til, at naturen kan udfolde sig mere frit og med et minimum af menneskelig indgriben i disse områder. På den måde kan man opnå den størst mulige grad af selvforvaltning.

DN’s definition på "strengt beskyttet natur" lægger sig op ad IUCN’s kategori I og II for beskyttede områder og Biodiversitetsrådets fortolkninger og beregninger.

I mange af de eksisterende beskyttede områder, både til havs og på land, er områderne udpegede for at beskytte en specifik art og/eller specifikke naturtyper, og denne form for beskyttelse og forvaltning kan ofte mangle fokus på det samlede økosystem. I områder med "strengt beskyttet natur", hvor naturen får lov at udfolde sig frit, opgives denne form for forvaltning som udgangspunkt. Ved at genoprette naturlige processer og give mere plads til naturen afhjælper områder med "strengt beskyttet natur" markante trusler mod biodiversiteten, nemlig manglende plads, manglende sammenhæng, dræning og mangel på nøglearter og deres funktioner samt mangel på uforstyrrede økologiske processer.

Brandmandens Lov

Når der skal sikres plads til naturen, er det vigtigt, at vi følger "Brandmandens lov" og sørger for først at redde det, som endnu er intakt. Dernæst skal "ilden slukkes i det, som brænder". Til sidst kan man genoprette det, som er ødelagt ved branden. Oversat til naturforvaltning betyder det, at vi først skal sikre beskyttelsen af den intakte, mest værdifulde, uerstattelige og mest truede natur. Dernæst skal vi forbedre tilstanden i naturområder, som i dag er under pres, og endelig skal vi genoprette natur, som arterne kan sprede sig til fra de sikrede og oprindelige levesteder. Vi skal f.eks. prioritere den sortplettede blåfugls eksisterende levesteder, før vi skaber nye levesteder til den. Forsvinder den fra de nuværende levesteder, giver det ikke mening at lave nye levesteder.

Naturzonen

I den danske naturpolitiske debat har behovet for en "naturzone" længe været diskuteret. Idéen med en naturzone er helhjertet og dedikeret at give naturen plads i landskabet. Hvordan naturzonen bedst realiseres igennem lovgivningen, kræver en nærmere juridisk udredning og en specifik definition af begrebet.

I DN arbejder vi for, at naturzonen kommer til at bestå af "strengt beskyttet natur", hvor naturlige processer så vidt muligt genoprettes, og hvor der gives plads til, at naturen kan udfolde sig mere frit. Naturzonen bør sikres varigt gennem relevant lovgivning, så der sikres kontinuitet og effektiv forvaltning.

VEJEN DERHEN

Udpegning af "beskyttede områder" og "strengt beskyttet natur" bør følge "Brandmandens lov". Først og fremmest skal vores mest værdifulde natur sikres effektiv beskyttelse, så vilkår for arter og naturtyper ikke forringes yderligere. Herefter skal naturen genoprettes samtidig med, at naturarealerne udvides, så truede arter kan sprede sig og etablere levedygtige bestande.

På land bør det først og fremmest ske ved, at man udvider og sammenbinder naturarealer med høj biodiversitet eller særligt truede naturtyper, så der skabes store sammenhængende naturområder, der kan bære helårsgræsning. Men nuværende landbrugsarealer bør også udlægges til natur for at sammenbinde eller udvide eksisterende naturarealer. Derudover skal også mindre naturarealer udlægges og sikres streng beskyttelse. På land vil områderne bestå af forskellige elementer så som urørt skov, naturnationalparker, Natura 2000-områder og restriktive fredninger med heder, moser, overdrev, strandenge, søer mv. på både offentlige og private arealer.

På havet kan målene for havbeskyttelse nås ved at styrke beskyttelsesniveauet for eksisterende marine Natura 2000-områder, så de lever op til kriterierne for beskyttede naturområder. Det skal bl.a. ske ved at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber, at lave en plan for reduktion af tilførsel af næringsstoffer fra landbrug og spildevand og ved at begrænse påvirkningen fra havbrug og råstofindvinding. Men skal målene nås, vil det også kræve, at man udlægger nye permanent beskyttede områder med hjemmel i havstrategidirektivet.

Dn Anbefaler F Lgende

Fælles tiltag og virkemidler for at nå arealmål om "strengt beskyttet natur" og "beskyttede områder" på land

• Både 'strengt beskyttet natur' og 'beskyttede områder' skal sikres effektiv beskyttelse igennem lovgivningen.

• På ejendomsniveau skal der ske en tinglysning af restriktionerne på de konkrete arealer. Fredninger kan desuden bidrage til at sikre, at områder, der indgår i disse to beskyttelseskategorier, på sigt kan sikres permanent ved, at områderne fredes, og at der for de ikke-selvforvaltende områder gennemføres indsatser, der understøtter biodiversiteten og bevarer vores landskaber.

• Udtagning af store arealer med landbrugsjord til natur bør bl.a. realiseres ved hjælp af en statslig jordfond. En jordfond, hvor staten – gerne i samarbejde med private fonde –kan bidrage med finansiering, og som kan varetage den overordnede planlægning og koordinering af jordopkøb og jordfordeling. Udtagningen af store arealer med landbrugsjord skal bidrage til at sikre store sammenhængende naturområder med "strengt beskyttet natur" og "beskyttede områder". Også ved etablering af erstatningsnatur f.eks. ved store anlægsarbejder kan en jordfond sikre, at erstatningsnaturen udlægges strategisk.

• I dag betyder bl.a. uhensigtsmæssige skatteregler og støtteordninger til landbruget, at det er en dårlig forretning for landmanden at skabe ny natur og sikre forvaltning, der fremmer biodiversiteten. Skatter og afgifter bør ændres, så motivationen for at skabe mere natur stiger, og landbrugsstøtten skal indrettes, så der stilles krav til landmændene om, at de skal sikre natur og landskabselementer på deres ejendomme for at modtage støtte. Der skal ad den vej skabes nogle stærke økonomiske incitamenter til, at jordejere bidrager til at nå biodiversitetsmålene.

• Midler fra EU’s landbrugsstøtte skal i langt højere grad end i dag understøtte udtagning af landbrugsjord til natur og omlægning fra intensiv landbrugsproduktion til ekstensiv produktion.

• Kortlægningen af den mest værdifulde natur og de sjældne arters levesteder bør fortsat udvikles.

• Kommunerne bør forpligtes til at bruge biodiversitetskortlægning som udgangspunkt for at planlægge og udpege nye områder med henholdsvis "strengt beskyttet natur" og "beskyttede områder".

DN ANBEFALER FØLGENDE

Fælles tiltag og virkemidler for at nå arealmål for "strengt beskyttet natur" og "beskyttede områder" på havet

• At der udarbejdes en havplan for det danske havareal, hvor mindst 30 % af det danske havareal reelt er effektivt beskyttet mod skadelige aktiviteter, mindst en tredjedel af dette areal udlægges som "strengt beskyttet natur" (urørt hav). For hele det beskyttede havområde skal der laves handle- og forvaltningsplaner, der sikrer beskyttelse af naturen samt, at der opnås god miljøtilstand.

• At havplanen medvirker til at genoprette naturen og derefter sikrer, at alle menneskelige aktiviteter på havet sker inden for naturens tålegrænser. Havplanen skal have en økosystembaseret og bæredygtig tilgang og have som sit mål at genoprette havets natur og økosystemer, så de igen bliver robuste.