2 minute read

GIV NATUREN SIN EGEN LOV 3.

Vi skal sætte en ny positiv retning for biodiversiteten i Danmark. Det kræver et nyt solidt lovgivningsmæssigt fundament, der forpligter politikerne til handling. DN mener, at naturen bedst beskyttes gennem en ambitiøs biodiversitetslov med bindende og tidsfastsatte mål for, hvor meget af Danmarks areal – til havs og på land der skal udlægges til natur.

Vi har med naturbeskyttelsesloven regler for fredede områder, beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer omkring sø, å, skov, strand, kirker og fortidsminder, adgangsregler og meget andet. Det er gode og vigtige regler, som vi skal holde fast i og styrke. Men der er brug for meget mere, hvis vi skal vende tabet af biodiversitet og have langt mere natur og natur af højere kvalitet, end vi har i dag. Det kræver yderligere lovgivning. Derfor har vi brug for en biodiversitetslov.

DANMARKS FØRSTE BIODIVERSITETSLOV

Biodiversitetsloven skal sætte bindende mål. DN mener, at minimum 30 % af land- og havarealet skal være beskyttet, og en tredjedel heraf bør være "strengt beskyttet natur" senest i 2030. Loven skal samtidig sikre en varig beskyttelse af arealerne og sætte bindende mål for arternes og naturtypernes bevaringsstatus.

Uddybning af DN's forslag til konkrete mål og delmål, der bør indskrives i loven, kan læses på side 24-25. Biodiversitetsloven bør forpligte den til enhver tid siddende regering til at arbejde aktivt og målrettet for at nå målsætningerne.

Biodiversitetsloven skal bidrage til at knæsætte et nyt naturparadigme retligt, så vi sikrer, at områder helhjertet disponeres til natur og biodiversitet. Det skal ske ved, at vi udpeger områder med "strengt beskyttet natur", hvor de naturlige processer kan udfolde sig med et minimum af menneskers indblanding og kontrol.

Loven skal sikre, at biodiversiteten i Danmark genoprettes og beskyttes i en grad, hvor menneskelige påvirkninger og aktiviteter ikke truer vores arter og naturtyper.

Loven bør udmønte alle internationale retlige og politiske forpligtelser på naturområdet.

KRITERIER FOR "STRENGT BESKYTTET NATUR" OG "BESKYTTEDE OMRÅDER"

• Biodiversitetsloven skal sætte en ramme for, hvordan henholdsvis "strengt beskyttet natur" på land og til havs og de øvrige "beskyttede områder" skal beskyttes og forvaltes, og hvordan områderne beskyttes juridisk og permanent.

• De nærmere faglige kriterier for udpegning og forvaltning af henholdsvis "strengt beskyttet natur" og de "beskyttede områder" bør udarbejdes af Biodiversitetsrådet. Kriterierne bør som minimum flugte med de tilsvarende kriterier for "strengt beskyttede områder" og for "beskyttede områder", der er udarbejdet som led i udmøntningen af EU’s Biodiversitetsstrategi og dermed også bygger på den internationale naturbeskyttelses organisation IUCN’s definition af beskyttede områder.

Se DN's bud på definition af beskyttelseskategorierne på side 21-22.

Forvaltning Af Beskyttede Omr Der

DN mener, at alle beskyttede områder bør have mål og indsatser, der sikrer, at områderne forvaltes hensigtsmæssigt og effektivt på grundlag af den bedst tilgængelige viden.

Der bør derfor altid foreligge og gennemføres forvaltningsplaner, der omfatter de nødvendige virkemidler til at udmønte målene samt dokumentations- og overvågningsmekanismer for alle beskyttede områder.

Al naturbeskyttelse bør som udgangspunkt være permanent, uanset om der er tale om offentlige eller private arealer.

Den permanente beskyttelse kan opnås gennem fredning, tinglysning eller anden formel juridisk udpegning.

Naturoverv Gning

Loven skal indeholde bestemmelser, der sikrer en styrket naturovervågning af arter og naturtyper på både private og offentlige arealer.

Overvågningen skal gøre det muligt at vurdere arter og naturtypers tilstand og udvikling over tid, og der skal derfor indledende laves baselineundersøgelser af områdernes biodiversitet.

Loven bør indeholde krav om dokumentation og evaluering af forvaltnings- og naturgenopretningsindsatser, så værdifulde erfaringer sikres, og der kan dannes et samlet overblik over naturindsatsen. Indsatser og delmål bør løbende revideres på baggrund af evalueringen.

Biodiversitetsr D

Biodiversitetsrådet bør indskrives i biodiversitetsloven, herunder at rådet årligt skal lave en naturpolitisk redegørelse til Folketinget, som bl.a. skal indeholde et samlet overblik over naturindsatsen og en status for opfyldelse af de vedtagne mål i biodiversitetsloven. Derudover bør Biodiversitetsrådet inddrages i en løbende evaluering af lovgivningen, herunder naturbeskyttelsesloven, med henblik på at sikre, at mål og midler peger i samme retning.

This article is from: