MILJØ OG POLITIK
#STEMGRØNT Den 18. juni er der valg til Folketinget. Men hvad vil de forskellige partier egentlig gøre for dansk sportsfiskeri og det danske vandmiljø? Læs med her og få inspiration til, hvor du skal sætte dit sportsfiskerkryds.
Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk
Danmarks Sportsfiskerforbund vil frem mod valget forsøge at sætte fokus på nogle af forbundets mærkesager og har derfor kontaktet samtlige partier med en række relevante spørgsmål. Så ved du, hvordan de enkelte partier ser på det, der står dit hjerte nært, når du skal afgive din
stemme den 18. juni. Svarene finder du på de følgende sider. »Hvor krydset skal sættes, har Danmarks Sportsfiskerforbund ingen holdning til. Det er naturligvis helt op til den enkelte sportsfisker. Men forbundet vil gerne bidrage til, at de danske sportsfiskere får et godt grundlag for at vurdere de politiske partiers politik i forhold til vandmiljø, natur og fisk,« siger Verner W.
Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter: »Sammen står landets mange sportsfiskere som et stærkt vælgersegment, der ikke kan siddes overhørig af Folketingets partier og den kommende regering. Danmarks Sportsfiskerforbund håber på et grønt valg, hvor der er fokus på natur og miljø – og særligt den vandnære natur og vandmiljøet«!
BAGGRUND FOR SPØRGSMÅLET Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for flere vilde fisk i danske vandløb, hvilket kræver gode, naturlige vandløb. Kun 20-30 % af de danske vandløb lever op til Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand, når fisk og vandplanter inddrages som måleparametre sammen med smådyrene i de kommende vandområdeplaner. Det skyldes primært dårlige fysiske forhold på grund af hårdhændet vedligeholdelse, uddybning og udretning samt spærringer for fiskepassage ved vandkraftværker og dambrug. Der er derfor behov for en stor indsats, hvis vandløbene skal leve op til målet om god økologisk tilstand inden 2021. Samtidig medfører klimaforandringerne store udfordringer i forhold til øgede nedbørsmængder – herunder flere ekstreme nedbørshændelser. Genskabelsen af gode vandløb med høj naturværdi kræver, at vandløbenes naturlige fy-
8
Sportsfiskeren | 4 | 2015
siske forhold genskabes, og at alle spærringer i vandløbene fjernes. Det forudsætter samtidig, at vandløbene får plads, og at der genskabes en god sammenhæng mellem ådal og vandløb. Natur- og Landbrugskommissionen har i den forbindelse peget på, at genskabelse af mere naturligt fungerende vandløb og ådale giver mulighed for samtidig at gennemføre klimatilpasningsprojekter med henblik på at tilbageholde noget af det vand, som i perioder med kraftig nedbør ellers vil oversvømme byområder, veje og marker, samt at ekstensivering af landbrugsdrift på lave og vandløbsnære arealer også kan mindske udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og af drivhusgasser til atmosfæren. Kommende projekter i ådalene skal således gennemføres på en måde, som så vidt muligt sikrer opfyldelsen af flere af disse mål.
MILJØ OG POLITIK
Vandløb og ådale tilbage til naturen
? ?
Hvad vil du og dit parti gøre for at genskabe gode, naturlige fysiske forhold i de dansk vandløb og for at genskabe den naturlige, dynamiske sammenhæng mellem vandløbene og deres ådale? Hvad vil du og dit parti gøre for at skabe fri passage i vandløbene for fisk og anden fauna – herunder hvad I vil gøre for at skabe fri passage ved Tangeværket i Gudenåen og ved Holstebro Vandkraftværk i Storåen? Danmark har mange smukke søer og åer, som vi skal passe godt på. Med Naturplan Danmark har vi derfor taget initiativ til, at vores søer og vandløb lever op til EU’s krav om godt vandmiljø. Konkret har vi afsat 4,6 mia kroner, der frem mod 2021 sikrer, at vi kommer i mål. Blandt andet fortsætter den vandløbsrestaurering, der de senere år har givet rigtig gode resultater. Diskussionen omkring specifikke områder bør vi dog først tage endeligt stilling til, når vi har modtaget høringssvar for vandområdeplanerne. Men det ligger Socialdemokraterne meget på sinde, at det danske vandmiljø forbedres til glæde for dyre- og planteliv.
Det er klart, at i en tid, hvor vi oplever større nedbørsmængder end hidtil og ofte over kortere perioder, så er der i mange – især tæt bebyggede områder – behov for, at det ekstra regnvand kan ledes hurtigt væk fra beboede områder. Her kan vandløb naturligvis komme i klemme. Der skal ikke herske nogen tvivl, at vi fra Dansk Folkepartis side vil gøre, hvad der er muligt for at bibeholde og i de tilfælde, hvor der er gjort unødige indgreb, genoprette de naturlige forløb for vandløb og åer. Vi må imidlertid også være opmærksomme på, at de ændrede klimatiske forhold kan betyde, at vandløb skal indgå i den måde, hvorpå vi sørger for at komme af med vandet. Det er trods alt bedre, at det overskydende regnvand føres væk i vandløb og åer frem for at oversvømme beboelsesejendomme i lavtliggende områder.
Alternativet vil omlægge landbruget til 100 % økologisk produktion over de næste 25 år. Vi vil også arbejde for mere vild natur i Danmark. Og i den sammenhæng vil der skabes bedre forhold for vandløb og ådale. Vi har ikke konkret politik omkring de to nævnte steder, men vi ønsker generelt mere vild natur og vil for eksempel sætte alle statsskovene fri fra skovdrift, hvilket også vil sætte vandløbene i skovene fri. Vi er yderst positive for ambitiøse naturgenopretningsprojekter, og vi vil prioritere, at vandløb i det åbne land skal leve op til kravene om god økologisk tilstand.
Enhedslisten mener, at der er en sammenhæng mellem flere fisk i vandløbene og gode naturlige vandløb. Enhedslisten synes derfor, at det er ærgerligt, at regulering af vandløbene og grødeskæringen er taget ud af regeringens vandplaner. Enhedslisten vil arbejde for, at vandløbenes naturlige, fysiske forhold genskabes, og at alle spærringer i vandløbene fjernes. Det forudsætter samtidig, at vandløbene får plads, og at der genskabes en god sammenhæng mellem ådal og vandløb. Genskabelse af mere naturligt fungerende vandløb og ådale giver mulighed for samtidig at gennemføre klimatilpasningsprojekter med henblik på at tilbageholde noget af det vand, som i perioder med kraftig nedbør ellers vil oversvømme byområder, veje og marker. Enhedslisten støtter mere ekstensiv landbrugsdrift på lave og vandløbsnære arealer. Det kan være et vigtigt redskab til at mindske udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og af drivhusgasser til atmosfæren.
Vi er glade for og stolte af, at Vandrådene mange steder nåede til enighed om en række nye tiltag. Vi vil gerne følge og forfølge den arbejdsform, da vi er glade for det brede samarbejde mellem landbruget og andre interessenter. Venstre har gennem mange år støttet arbejdet med våde enge, og det vil vi fortsat gøre. Vi er glade for projekter, hvor man både får mere natur og fjerner kvælstof og fosfor. Vi skal ikke nedlægge alle stemmeværker. Vi må se, hvad de lokale Vandråd kan blive enige om. Det er en udfordring, der er svær at løse fra brostenene i København. Vi mener, at Tange Sø skal bevares. Vi er med på ideen om et omløbsstryg, men vi tror, at der findes bedre løsninger, end dem vi har set i dag. Gerne med et kortere omløb. Vi vil gerne være med til at finde en løsning, så blandt andet laks kan komme op forbi Tangeværket, og så vi også kan skaffe et bedre lystfiskeri. Ved Holstebro vil vi pege på en lignende løsning.
BAGGRUND FOR SPØRGSMÅLET
2015 | 4 | Sportsfiskeren
9
MILJØ OG POLITIK
Havet har brug for en hjælpende hånd
?
Hvad vil du og dit parti gøre for at beskytte de indre farvande mod overgødskning, overfiskeri, fiskeri med bundskrabende redskaber og råstofindvinding i sårbare områder? Vi ønsker et grønt og bæredygtigt Danmark, hvor vi tænker langsigtet og handler forsvarligt. Det gælder også i forhold til dyr og planter i havet, der har brug for plads til at udvikle sig. Derfor har vi med regeringens vision for fremtidens lystfiskere fortsat de Natura 2000-tiltag, der beskytter en række kystnære rev mod fiskeri med trawl. Det sikrer biodiversiteten og de lokale fiskebestande til gavn for lystfiskerne og vandmiljøet. Grundlæggende ønsker vi at sikre et bæredygtig miljø i de danske havområder, der længe ikke har været god nok, så vi får bedre gyde- og levesteder for flere fisk.
Dansk Folkeparti støtter principielt tankerne om at udlægge Øresund til havreservat og dermed stoppe råstofindvindingen. Der er ingen tvivl om, at fiskeri med trawl i de indre farvande, der er erklæret Natura 2000-områder ikke må finde sted. Samtidig skal vi dog også naturligvis forstå, at fiskeri er et for Danmark centralt erhverv, og der ikke skal lægges unødig hindringer i vejen for dette.
Omlægning til økologi og mindre landbrug vil nedbringe næringsstofbelastningen. Desuden vil vi arbejde for mere skånsomt fiskeri og marine naturparker uden råstofindvinding.
Enhedslisten ønsker stop for indvinding af grus og sand i Øresund. Vi har foreslået et stop for etablering af nye havbrug eller udbygning af eksisterende havbrug. Trawlfiskeri skal udfases i de danske farvande og erstattes af fiskeri med skånsomme redskaber.
Vi vil fokusere på balancen mellem benyttelse og beskyttelse, som beskrevet i havstrategi-planerne. Vi vil starte med de indre farvande, hvor vi gerne vil genoprette fjordene. Det vil vi blandt andet gøre ved at genskabe stenrev, udplante ålegræs og muslingeproduktion. De gode erfaringer med restaurering af ferskvandssøer skal flyttes ud til fjordene. Vi vil måle i det enkelte opland, så vi kan sætte ind lokalt, nøjagtigt hvor kilden er.
BAGGRUND FOR SPØRGSMÅLET Kun 5 % af de danske kystvande lever op til Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand. Havmiljøet og fiskebestandene i de indre farvande er hårdt pressede af for stort næringsindhold i vandet, trawlfiskeri i sårbare områder, muslingeskrab og råstofindvinding for at nævne nogle af de mest alvorlige faktorer. For eksempel har indvinding af grus og sand på lavvandede områder i Øresund – vores eneste biologisk velfungerende
farvand – med stor sandsynlighed påvirket fiskebestandene negativt. Og i nogle fjorde er der planer om at etablere nye havbrug eller udbygge eksisterende havbrug, der udleder store mængder næringssalte til skade for dyre- og plantelivet. Og selv om der i 2015 bliver indført trawlforbud i forbindelse med Natura 2000-områder i de indre farvande, så vurderer vi, at omfanget af trawlfiskeriet stadig er for voldsomt.
HVAD MED DE ANDRE PARTIER? På de følgende sider finder du svar fra Enhedslisten, Socialdemokraterne, Alternativet, Venstre og Dansk Folkeparti. Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Kristendemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative
10
Sportsfiskeren | 4 | 2015
Folkeparti har alle haft mulighed for at svare, men har ikke reageret på vores henvendelse inden deadlinen. Hvis de svarer inden valget, så vil du på www.sportsfiskeren.dk/fv15 kunne se deres svar.
MILJØ OG POLITIK
Uforsvarlig forvaltning af danske søer
?
Hvad vil du og dit parti gøre for at sikre en bæredygtig forvaltning af fiskeriet i de danske søer? Et godt, rent vandmiljø er en forudsætning for, at fiskebestandene trives og vokser. Desværre er vandmiljøet i mange af vores søer og vandløb i dag ikke godt nok. Det vil vi gøre noget ved, og derfor har vi med Naturplan Danmark tager flere initiativer for at skabe bedre vandmiljøer i danske søer. Det drejer sig blandt andet om at etablere vådområder på landbrugsarealer for at reducere tilførslen af kvælstof og fosfor. Det giver et bedre plante- og dyreliv. Og vi har desuden afsat 10 mio kroner til at restaurere større danske søer, der særligt lider under dårligt vandmiljø.
Dansk Folkeparti er ikke umiddelbart sindet at ændre i Fiskeriloven. Men såfremt der er et ønske fra Sportsfiskerforbundet om yderligere regulering af fiskeriet i søerne, så indgår vi selvfølgelig gerne i dialog herom.
Vi har ikke konkret politik omkring fiskeri i søer, men vi ønsker som nævnt mere vild natur. Derfor er vi positive overfor at skabe en mere bæredygtig forvaltning, så vi modtager gerne idéer og indgår i dialog om, hvilke løsninger der kan bringes i spil.
Enhedslisten støtter, at retten til at bruge garn og ruser i søerne udfases og er positive overfor ønsket om et forbud mod salg af fisk fanget i ferskvand.
Venstre vil fortsætte arbejdet med restaurering af søer, så vi opnår god økologisk tilstand. Vi har gode erfaringer fra blandt andet Maribo Søerne, hvor man har opfisket de uønskede fiskearter og lukket af for forureningskilder. Vi er ikke parate til at lukke af for andet fiskeri end sportsfiskeri endnu, det må afgøres fra sag til sag. Det kan måske ske nogle steder, men ikke generelt, ligesom vi heller ikke generelt er fortalere for et omsætningsforbud. Men fiskeriet skal altid foregå i balance med naturen.
BAGGRUND FOR SPØRGSMÅLET Kun 25 % af de danske søer lever op til Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand. De danske søer er typisk små, og miljøtilstanden er altså generelt dårlig. Det presser bestandene af rovfisk, der er vigtige i forhold til at sikre en sund balance i søens miljøtilstand. Fiskeriet med garn og ruser i søerne er reguleret i Fiskeriloven, og den tillader et på mange måder ikke bæredygtigt fiskeri. I modsætning til i saltvand må der for eksempel anven-
des et ubegrænset antal fiskeredskaber, og fangsterne kan lovligt sælges, hvis der ansøges om det. Denne utidssvarende forvaltning kan forrykke balancen mellem rovfisk og fredfisk til skade for søen, ligesom det uregulerede fiskeri kan ødelægge muligheden for at dyrke sportsfiskeri i søerne. Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler en udfasning af retten til at bruge garn og ruser i søerne samt et forbud mod salg af fisk, fanget i ferskvand.
#STEMGRØNT #stemgrønt er Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Dansk Ornitoligisk Forening, Greenpeace, Økologisk Landsforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund opfordring til at sætte natur, miljø og friluftspolitik på den politiske dagsorden op til folketingsvalget i juni 2015.
Indtil valget kan du følge hashtagget #stemgrønt på de sociale medier, hvor de grønne organisationer vil præge debatten gennem #stemgrønt. Danmarks Sportsfiskerforbund vil deltage på facebook, Instagram og navnligt Twitter. Er du ikke på Twitter, så kan du se med nederst på www.sportsfiskeren.dk/fv15
2015 | 4 | Sportsfiskeren
11
MILJØ OG POLITIK
Beskyttelse af særlige fiskearter
?
Hvordan ser du og dit parti på at tildele udvalgte fiskearter særstatus som »sportsfisk«, og hvad vil I gøre for at forbedre lystfiskeriet generelt i Danmark? Vi ønsker at løfte dansk lystfiskeri på en bæredygtig måde. Der er et enormt potentiale i dansk lystfiskeri. Derfor vil vi fortsat arbejde for at give flere danskere mulighed for at få fantastiske naturoplevelser og samtidig skabe mere turisme, vækst og arbejdspladser i Vandkantsdanmark. Vi må se i øjnene, at det er nødvendigt, at nogle fisk har brug for beskyttelse. Derfor har vi fredet både gedder og havørreder i bestemte områder, så det, der fanges i bestemte områder, skal genudsættes. For vi ønsker bedre og mere bæredygtige vilkår for dansk lystfiskeri, så endnu flere kan få del af de fantastiske oplevelser.
Dansk Folkeparti mener ikke, at der generelt skal tildeles særstatus til visse former for fisk. Hvis der er tale om arter, der er alvorligt truede, kan man overveje en sådan model.
Vi har som nævnt ikke konkret politik omkring sportsfiskeri eller lystfiskeri, men vi ønsker mere vild natur, herunder i vandløbene og tænker, at det er en god ramme for også at forbedre forholdene for et lystfiskeri i balance med naturen.
Vi er parate til at udbygge mulighederne for sportsfiskeriet, og måske lokalt forbeholde visse fiskearter for sportsfiskere, men ikke generelt. Vi vil gerne skærpe kontrollen med ulovligt fiskeri, særligt ved udløbene af de større åsystemer er der et behov. Vi vil have større opmærksomhed på det sorte fiskeri og på den måde understøtte gode fiskebestande i vores vandløb. Og om nødvendigt må vi regulere fiskeriet i sårbare områder. Generelt er vi optaget af at fremme sportsfiskeriet, da det er en sund og stor friluftsaktivitet. Det ved mange kommuner allerede, og udkantskommunerne kan tiltrække tilflyttere ved at have et godt fiskeri. Derudover er der muligheder for øget turisme og særligt i ydersæsonerne, som man kan udnytte. Men det skal foregå i balance, og der skal ikke overfiskes af den grund.
BAGGRUND FOR SPØRGSMÅLET I andre dele af verden har man tildelt særstatus til visse fiskearter. De udpegede arter har så stor værdi i forhold til den sportsfisker-relaterede omsætning, at de af økonomiske årsager ikke indgår i erhvervsfiskeriet. Danmarks Sportsfiskerforbund har foreslået, at aborre, gedde, sandart, laks og ørred tildeles særstatus som »sportsfisk«. Dels er de vigtige i sportsfiskeriet, og
dels udgør de en minimal del af den erhvervsrelaterede omsætning på fiskeauktionerne. Der er allerede gennemført reguleringer af fiskeriet i blandt andet nogle sydsjællandske farvande, hvor gedderne ikke kan sælges, og der er et initiativ i støbeskeen i forhold til Bornholm, som blandt andet indebærer en eller anden form for forbud mod salg af havørred.
AG ORSLFISK R OG F ERI ST LY KE VISIOKLNINE NS G AF DET DA TIL UDVI
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUNDS VISIONER
rforbund et.dk post@sp ortsfiske kerforbu ndet.dk ˚ de: SYBKDK 22 094038 58 ˚ SWIFT-ko
Enhedslisten mener, at det er vigtigt at beskytte truede fiskearter, men vil også sikre det naturskånsomme kystfiskeri gode vilkår.
12
Sportsfiskeren | 4 | 2015
I efteråret 2014 fremlagde Danmarks Sportsfiskerforbund en række nye visioner og forslag til fremtidens lystfiskeri i Danmark. Visionerne tager afsæt i lystfiskeriets samfundsmæssige værdi, udviklingen af lystfiskeriet, udvalgte sportsfiskearter, beskyttelse af brakvandsfisk, fiskeri i danske søer, lukkede fjorde og snævre farvande samt kontrollen med det rekreative fiskeri. Læs visionerne på www.sportsfiskeren.dk/fremtidens-fiskeri