Danmarks sportsfiskerforbunds 2015-2020 strategi – fisk, lystfiskere og naturen

Page 1

2015 – 2020

STRATEGI FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN



INDHOLD | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 3

INDHOLD GRUNDFORTÆLLING.................................................................................5 FORORD............................................................................................................7 DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND OG OMVERDENEN.....9 MISSION..........................................................................................................17 VISION.............................................................................................................. 19 VÆRDIER........................................................................................................21 FOKUSOMRÅDER OG STRATEGISKE MÅL 2015-2020............23

NATUR OG MILJØ...............................................................................23

FISKERIFORVALTNING...................................................................23

LYST- OG SPORTSFISKERIET......................................................25

KOMMUNIKATION ............................................................................27

ORGANISATION OG ØKONOMI...................................................29

IMPLEMENTERING OG OPFØLGNING ............................................30


S. 4 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | XXXXXXXXXX


GRUNDFORTÆLLING | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 5

GRUNDFORTÆLLING Danmarks Sportsfiskerforbund er en landsdækkende interesse­ organisation for lyst- og sportsfiskere i Danmark. I samarbejde med vores store netværk af engagerede ildsjæle og foreninger arbejder vi for at skaffe flere vilde fisk i en renere og mere mangfoldig natur. Målet er et bæredygtigt lyst- og sportsfiskeri til glæde for alle. De unikke fiskebestande i vandløb, søer, fjorde og hav skal sikres og beskyttes. Naturen omkring disse områder må ikke lide overlast. En af lyst- og sportsfiskernes vigtige prioriteringer er – udover at bidrage med en bæredygtig forvaltning i alle vore fiskevande – at hjælpe naturen på ret køl. Det gør vi f.eks. ved at restaurere vandløb. Udrettede bække og åer får deres slyngninger tilbage. Rørlagte strækninger sløjfes, så livet atter vender tilbage i småbækkene, der fungerer som vigtige gydevandløb. Ligesom vores medlemmers arbejde med at udlægge skjulesten og gydegrus hvert år forvandler tidligere golde vandløbsstrækninger til glimrende levesteder for fisk og smådyr. Vi er fokuserede på at udvikle ideer til et bæredygtigt lyst- og sports­ fiskeri med aktiviteter, som understøtter arbejdet i alle landets lystog sportsfiskerforeninger. Dermed ønsker vi at motivere flere til at tage del i og kæmpe for naturens herligheder til gavn for et bedre og sundere liv for alle danskere.


S. 6 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | XXXXXXXXXX


FORORD | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 7

FORORD Danmarks Sportsfiskerforbunds strategi 2015-2020 skal være med til at skabe forandring og nyudvikling i det danske lyst- og sportsfiskeri og i vores egen organisation, så vi fortsat fremstår som en relevant og dynamisk aktør i et samfund i hastig udvikling. Derfor rummer strategien en række ambitiøse målsætninger. Strategien understreger, at Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder ud fra en mission, som skaber involvering. En vision, der begejstrer og giver retning. Strategien er skabt på tværs af organisationen gennem miniworkshops på kongressen i 2014, to strategiseminarer for forbundsbestyrelsen og en workshop med alle medarbejdere. Strategien indeholder en beskrivelse af den verden, som Danmarks Sportsfiskerforbund og dets medlemmer virker i og rummer mål­ sætninger inden for følgende kerneområder: • Natur og miljø • Fiskeriforvaltning • Lyst- og sportsfiskeriet • Kommunikation • Organisation og økonomi Strategien er dynamisk, så den løbende kan tilpasses til samfunds­ udviklingen. Strategien skal til enhver tid leve op til Forbundets ambitioner om at tjene danske lyst- og sportsfiskeres interesser. Det gør vi bl.a. ved at skabe grundlaget for et fremragende og bæredygtigt lyst- og sportsfiskeri. Et fiskeri, der hviler på robuste og naturlige bestande af vilde fisk.



DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND OG OMVERDENEN | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 9

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND OG OMVERDENEN

LYST- OG SPORTSFISKERIETS REKREATIVE VÆRDIER Gennem tusinder af år har mennesket fisket med stang, snøre og krog. I tidernes morgen selvfølgelig primært for at skaffe mad på bordet, men efterhånden også som en lystbetonet beskæftigelse. At lystfiskeri siden de tidligste tider har kunnet fange men­ nesker, hænger uden tvivl sammen med, at det at fiske er en passion, der rummer mange andre facetter end selve fangsten. Når man er ude med snøren, er naturoplevelser en vigtig side­ gevinst. Der er også både afslapning, spænding og fordybelse forbundet med en fisketur. Lystfiskeri og sportsfiskeri er i øvrigt to sider af samme sag. Lystfiskeri er det ældste af de to begreber. Det er et unikt dansk begreb, der opstod i 1800-tallet, og som netop er meget dækkende for den passion, som lystfiskeriet er forbundet med. Begrebet sportsfiskeri vandt udbredelse i Danmark i 1920’erne. Oprindelsen er engelsk og dækker over den oprindelige be­ tydning af begrebet sport – nemlig fornøjelse, adspredelse og sportsmanship, der især handler om etik, respekt og or­ dentlig adfærd. I dag forbindes sport med konkurrence, mens konkurrencebegrebet ikke indgår i den oprindelige forståelse af sportsfiskeri. Sammenhold skaber resultater Det kan måske virke naturstridigt at ville organisere lyst- og sportsfiskere, for vi er jo ofte individualister. Alligevel var der i 1926 nogle visionære sportsfiskere, der tog initiativ til en svær opgave – nemlig at få dannet Dansk Sportsfiskerforening. Foreningen var først og fremmest tænkt som en paraplyorgani­

sation for de mange lokale lyst- og sportsfiskerforeninger, der opstod i 1920’erne. Dansk Sportsfiskerforening blev senere, i 1938, til Danmarks Sportsfiskerforbund. Initiativtagerne var fremsynede folk, der længe før de fleste andre så de forhold, der truede den danske natur, vandmiljøet og fiskebestandene. Lige siden har vores motto været: »Værn vore vande.« I foreningens formålsparagraf hed det blandt andet, at den skulle: »Varetage Sportsfiskernes Interesser og ophjælpe Fiske­ bestandene i vore ferske Vande, paa de Maader som man paa de forskellige Fiskepladser finder formaalstjenlige, ved Udsætning af Fiskeyngel, Paatale af ulovligt Fiskeri, skabe større Interesse hos Myndighederne for Fiskerilovens Over­ holdelse, Ændring af Fiskerilovene osv.« Selv om der er løbet meget vand i åerne siden, er det netop denne vision og sammenholdet i vores stærke interesse­ organisation, som gennem årene har båret frugt og leveret mange sprællende og håndgribelige resultater. Lyst- og sportsfiskere har bidraget til fantastiske natur- og fiskeoplevelser i et unikt fællesskab med rum til unge og gamle fra alle dele af samfundet. Vores pionerindsats for naturen og fiskene har spredt sig som ringe i vandet, og i dag er der bred forståelse for, at det er vigtigt at bevare og sikre en mangfoldig natur.


S. 10 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND OG OMVERDENEN


DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND OG OMVERDENEN | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 11

Omverdenen bliver samtidig mere og mere bevidst om værdien af det danske lyst- og sportsfiskeri. Ikke alene skaber det danske lyst- og sportsfiskeri en årlig omsætning på omkring 3 milliarder kroner, hvilket kommer hele samfundet til gavn i form af skatter og afgifter. Det at fiske bidrager også til velvære og trivsel for op mod 600.000 danskere og de tusinder af gæstende lyst- og sportsfiskere, som kommer til Danmark for at fiske hvert år. Der er nu en større bevidsthed om værdien af at være aktiv, komme ud i naturen og skabe en god balance mellem arbejde og fritid. Det vil vi gerne bidrage til. Grundlaget for Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde vil derfor fortsat være at inklu­ dere og mobilisere alle de frivillige ildsjæle i hele landet, vi kan samle til indsatser for naturen. Vi vil i perioden frem mod år 2020 arbejde for, at så mange som muligt kan få glæde af gode oplevelser med fiskestangen – i en fiskerig og mangfoldig natur. Vores natursyn: Benyt og beskyt Danmark har en mangfoldig natur, der er en vigtig ramme for vores rekreative aktiviteter. Men en velfungerende natur er ikke givet. Den kræver, at vi beskytter den samtidige med, at vi benyt­ ter den. Benyt og beskyt er derfor nøgleordene i vores natursyn. Søer i balance. Åer og bække, der slynger sig gennem landskabet uden spærringer for fisk og smådyrs frie vandringer. Kyster og fjorde med stenrev, tang og ålegræs. Alt sammen er det, sam­ men med rent vand, forudsætninger for, at vilde fisk kan leve og reproducere sig selv, så naturlige og vilde fiskebestande kan udvikle sig. Bestande, der er så robuste, at de kan udgøre grund­ laget for et bæredygtigt og attraktivt lyst- og sportsfiskeri. Udledning af miljøskadelige stoffer og næringsstoffer skal standses eller reduceres så væsentligt, at de ikke har negativ indflydelse på de naturlige fiskebestande. Dette skal ske gennem

en saglig og konstruktiv dialog med erhvervsliv, myndigheder og politikere, så vi sammen kan finde de gode løsninger for alle. Naturen er et dynamisk kredsløb, hvor mange faktorer påvir­ ker hinanden. Derfor giver det god mening at sammentænke de indsatser, som sættes i gang i naturen. Eksempelvis kan genoprettede ådale med naturlige vandløb være et værn mod oversvømmelser ved ekstremregn og fjerne kvælstof. Samtidig er ådale i balance selve forudsætningen for vilde og selvreproducerende fiskebestande. Dialog med udgangspunkt i faglighed, saglighed og et stærkt engagement er vores tilgang til at opnå forbedringer på naturog miljøområdet. Vores erfaringer viser, at konstruktiv dialog mellem alle interessenter altid giver gode og varige resultater til gavn for naturen og alle os, som bruger den. Det frivillige fiske- og naturplejearbejde I omkring 100 år har danske lyst- og sportsfiskere år efter år leveret et enormt frivilligt og fremsynet arbejde med fiskepleje og naturgenopretning. Medlemmer af de lokale foreninger er hvert år ude ved vandene – ikke kun for at fiske, men også for at give naturen en hjælpende hånd. De bruger en del af deres fritid på at hjælpe til med elfiskeri efter moderfisk. Det er også disse ildsjæle, som er med til at fordele tonsvis af gydegrus og skjulesten langs ørredernes gydebække. De mange lyst- og sportsfiskeres store, frivillige indsats har således været – og vil fortsat være – helt afgørende for den fremgang og de forbedringer, som ses ude ved bække, åer, søer og langs kysterne. Det er ikke mindst ildsjælenes frivillige indsats, der har skabt det gode fiskeri, som alle nyder godt af i åerne og langs kysterne.



DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND OG OMVERDENEN | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 13

Selv om der ikke er lavet beregninger af værdien af de titusind­ vis af timer, som frivillige fra foreninger og klubber lægger i natur- og fiskepleje hvert år, så giver det sig selv, at det er en indsats, der sparer samfundet for rigtig mange penge til naturgenopretning og fiskepleje.

Tallene er beregnet ud fra det fiskevand og de fiskebestande, der var på det tidspunkt – før 2010. Fremadrettet ser Dan­ marks Sportsfiskerforbund et betydeligt potentiale for at forbedre naturforholdene og vandmiljøet samt forholdene for de vigtigste lyst- og sportsfiskerarter.

Danmarks Sportsfiskerforbund vil fortsat helhjertet støtte og bakke op om de lokale ildsjæles arbejde.

Det vil skabe endnu flere arbejdspladser og indtægter, hvilket især vil gavne landdistrikterne. »Vandkants-Danmark« kan drage fordel af positive indsatser for naturen, vandmiljøet og fiskebestandene. Det vil samtidigt give endnu mere fiskevand med plads til endnu flere danske og udenlandske lyst- og sportsfiskere.

Danske lyst- og sportsfiskere bidrager via det lovpligtige lystfiskertegn helt kontant med mere end 30 millioner kroner årligt. Pengene fra fisketegnet bruges til: • At ophjælpe naturlige, vilde fiskebestande gennem udsæt­ ninger baseret på avl af vildfisk. Udsætningerne sker efter biologisk funderede fiskeplejeplaner. • Naturgenopretningsprojekter – herunder mere end 10 mil­ lioner kroner om året til at restaurere vandløb som led i den danske stats vandplaner. • Forskning og biologisk rådgivning via DTU Aqua. Lyst- og sportsfiskeriets samfundsøkonomiske værdi Det at fiske er ikke kun en fritidsaktivitet. Det er også om­ sætning, arbejdspladser og skattekroner. En undersøgelse gennemført af Fødevareministeriet i 2010 viser, at det danske lyst- og sportsfiskeri: • Skaber en årlig omsætning på 2,9 milliarder kroner. • Hvert år lægger 560 millioner kroner i statskassen. • Skaber op mod 2.500 årsværk – svarende til lige så mange fuldtidsstillinger. Det er tal, der ligger på højde med den omsætning, som golf­ sporten genererer, og langt mere end, hvad eksempelvis fitnessbranchen kan præstere.

Det er dog langtfra penge og omsætning, der primært definerer vores indsats for det gode lyst- og sportsfiskeri i Danmark. De bløde, rekreative og sociale værdier som trivsel, samvær og fællesskab ude i naturen tæller langt mere for Danmarks Sportsfiskerforbund. Medlemmer, foreninger og valgte ledere Danmarks Sportsfiskerforbund har mere end 20.000 med­ lemmer og godt 150 medlemsforeninger (2014). Vi vil gerne have endnu flere medlemmer både via foreninger og som individuelle medlemmer. Fremadrettet vil vi vurdere medlemsstrukturen – det vil sige de forskellige måder, hvorpå man kan være medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund. Mange organisationer arbejder med en fleksibel medlems­ struktur – klippekortsordning, månedsmedlemskab, åbne netværk og lignende. Forbundet vil lære af og lade sig inspirere af, hvordan andre organisationer med held har udviklet nye og alternative måder at organisere deres medlemmer på. Samfundet forandrer sig, og også lyst- og sportsfiskere for­ andrer deres behov, ønsker, krav og forventninger til deres


S. 14 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | XXXXXXXXXX


DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND OG OMVERDENEN | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 15

hobby, hinanden og til deres interesseorganisation. Ny tekno­ logi, arbejdsmarkedets udformning, økonomien og ændrede sociale mønstre spiller ind. Der bliver færre unge medlemmer i vores medlemsforeninger, en trend, der gør sig gældende i hele det frivillige Danmark. Omvendt bliver der flere ældre med mere tid, bedre økonomi og bedre helbred. Mennesker, der vil noget i deres fritid. Trenden bevæger sig væk fra det materielle til det mere enkle, indholdsorienterede, aktive og autentiske – herunder at flere vil ud i det fri. Netop naturen udgør en fantastisk ramme, og vi er overbeviste om, at langt flere gerne vil fiske og bakke op om vores arbejde. Fritidsaktiviteter, hvor fisketure indgår, er velegnede til inklusion og integration. Netop inklusion og integration er fokuspunkter i den nye folkeskolereform og i det sociale arbejde generelt. Derfor er det oplagt, at Danmarks Sports­ fiskerforbund støtter sine medlemsforeninger i at samarbejde med folkeskoler, kommuner, fonde og organisationer, så vi sammen kan bidrage og tage samfundsansvar. Den attraktive lyst- og sportsfiskerforening spiller en vigtig rolle for udviklingen af lyst- og sportsfiskeriet i Danmark. Det kræver fortsat udvikling og inspiration af lederne i foreningerne samt uddannelse af instruktører. I et informationssamfund er det naturligt, at medlemmerne ønsker mere, bedre og hurtigere information fra de ansatte og bestyrelsen i Danmarks Sportsfiskerforbund. Derfor vil vi søge at udnytte de store ændringer i mediebilledet, hvor digitale og sociale medier vinder stadig større indpas, hvilket giver nye muligheder for at dele information, viden og erfaringer hurtigt og effektivt.

En stærk og samarbejdsvillig organisation En rig og mangfoldig natur er grundlaget for et attraktivt lystog sportsfiskeri. Naturen har mange interessenter, og ingen kan vinde retten til naturen alene. Danmarks Sportsfiskerforbund er optaget af dialog og samarbejde med alle naturens interes­ senter – også når der er modsatrettede interesser. Vi deltager aktivt, hvor naturen, miljøet og fiskeriet er på dagsordenen. Forbundet er hørings- og klageberettiget, når der skal vedtages love, inden for natur, miljø og fiskeri. Vi går engageret ind i dette arbejde og er anerkendte for en stærk faglighed og saglighed. Det agter vi at blive ved med. Danmarks Sportsfiskerforbund vil fortsat i samarbejde med alle vores foreninger tage vores del af ansvaret for et bedre samfund og en rigere natur samt for at sikre vores medlemmers interesser. Kun derigennem kan vi fastholde vores indflydelse og forblive en stærk og samarbejdsorienteret organisation. Passionen for at fiske er det fælles udgangspunkt og driv­ kraften for foreningerne, ildsjælene og de ansatte i Danmarks Sportsfisker­forbund. Glæden ved fiskeriet med stang og snøre skaber det store engagement. Vores glæde og passion betyder, at alle i Danmark – uanset om de er medlem af en klub, er nybegynder eller ekspert – kan dyrke et spændende fiskeri overalt i landet. Lystfiskeriet forener på tværs af alder, køn og social status. Blandt andet derfor vil Danmarks Sportsfiskerforbund og foreningerne også i fremtiden arbejde med at videreudvikle tilbuddene til landets lystfiskere. Strategien På de kommende sider har vi beskrevet vores strategi for at skabe de bedste betingelser for lyst- og sportsfiskeri i Danmark i perioden 2015-2020.


S. 16 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | VORES MISSION


VORES MISSION | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 17

VORES MISSION Forbundet arbejder for at skabe det bedst mulige grundlag for alle, der vil dyrke lyst- og sportsfiskeri i Danmark.


S. 18 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | VORES VISION


VORES VISION | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 19

VORES VISION Lystfiskeri for alle – i en rig natur med flere vilde fisk.


S. 20 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | VORES VÆRDIER


VORES VÆRDIER | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 21

VORES VÆRDIER FÆLLESSKAB & OPLEVELSER

• V i er et forbund af foreninger, der fisker af lyst og efter gode oplevelser.

BENYT & BESKYT

• V i fisker med respekt for balancen mellem at be­ nytte og beskytte naturens ressourcer.

FISK, VAND & NATUR

• V i arbejder for et rent vandmiljø med vilde fisk i en mangfoldig natur.

TROVÆRDIGHED & SAGLIGHED

• V i er seriøse og professionelle.



FOKUSOMRÅDER OG STRATEGISKE MÅL 2015-2020 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 23

FOKUSOMRÅDER OG STRATEGISKE MÅL 2015-2020 7.1 Natur og miljø Naturen og miljøet er grundlaget for et godt lyst- og sportsfiske­ri i Danmark. Danmarks Sportsfiskerforbund har en lang tradition for sammen med sine medlemsforeninger at forbedre den danske natur med særligt fokus på vandmiljøet. Strategiske mål 2020 – for Natur og miljø: • Samtlige dambrugsspærringer i de danske vandløb er fjernet. • Der er skabt fri faunapassage ved alle vandkraftværker, hvilket sikrer grundlaget for selvreproducerende, vilde fiskebestande. • Al fiskeopdræt – såvel i ferskvand som i saltvand – skal foregå på land i lukkede, recirkulerede anlæg. • I havet er der etableret fem marine naturparker. • Der er oprettet permanente Vandråd, der sikrer regional og lokal indflydelse på al vandplanlægning samt al anden plan­ lægning og forvaltning omkring vand, fisk og de vandnære naturområder. 7.2 Fiskeriforvaltning Det danske lyst- og sportsfiskeri skal forvaltes ud fra bære­ dygtighedsprincippet, hvor de enkelte arter af vildfisk skal

kunne reproducere sig selv. Fisk er levende væsener, som skal behandles med respekt og ikke belastes unødigt. Strategiske mål 2020 – for Bæredygtig fiskeriforvaltning: • Der er indført et omsætningsforbud for de fem vigtigste sportsfiskearter: Gedde, aborre, sandart, laks og ørred. • Der er indført et omsætningsforbud for fisk fanget i ferskvand. • Der er gennemført en regulering af fiskeriet efter de danske brakvandsrovfisk gedde og aborre. Målet er en bæredygtig forvaltning af disse sårbare bestande – særligt bestandene af brakvandsrovfisk omkring Sydsjælland og Øerne. • Fiskeri med ruser og garn (redskabsfiskeri) i de danske søer er udfaset. • Principperne i Odense Fjord-modellen (Fyns-bekendtgørelsen) er gennemført i andre fjordområder og snævre farvande, hvor det er relevant. • Kontrollen med det ulovlige redskabsfiskeri er styrket, og sanktionerne for de grove tilfælde af ulovligt fiskeri er væsentligt skærpede. • Forvaltningen af skarven foregår på et niveau, der sikrer, at det pres, skarven udgør på truede og sårbare fiskebestande, ikke har et uacceptabelt omfang – særligt i ferskvand.


S. 24 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | FOKUSOMRÅDER OG STRATEGISKE MÅL 2015-2020


FOKUSOMRÅDER OG STRATEGISKE MÅL 2015-2020 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 25

7.3 Lyst- og sportsfiskeriet Danmarks Sportsfiskerforbund vil kæmpe for alles ret til at dyrke lyst- og sportsfiskeri, så længe det foregår med respekt for fisk og natur. Vi vil arbejde for at sikre den frie adgang til naturen og fi­ skevandene. Vi vil tage ansvar for at oplyse om skrevne og uskrevne regler for lyst- og sportsfiskeri, god adfærd i naturen, miljøhensyn og gode foreningsoplevelser. Forbundet vil uddanne fremtidens lyst- og sportsfiskere ud fra tesen om, at benyttelse og beskyttelse går hånd i hånd. Strategiske mål 2020 – for Lyst- og sportsfiskeriet: • A lle danskere har gode muligheder for at dyrke lyst- og sportsfiskeri. • D er er skabt et korps af frivillige foreningskonsulenter, som hjælper med udvikling og drift i de lokale lyst- og sportsfiskerforeninger. • D er er skabt let adgang til de danske fiskevande.

• D er er skabt uddannelsestilbud for de lokale bestyrelser i Forbundets lyst- og sportsfiskerforeninger. • Der er skabt interessenetværk på tværs af de lokale lyst- og sportsfiskerforeninger. • Der er udarbejdet et koncept for samarbejde mellem lokale lyst- og sportsfiskerforeninger og folkeskolen. • Der er indledt samarbejde med kompetencegivende videre­ gående uddannelsesinstitution. Målet er en uddannelse, der tager udgangspunkt i lyst- og sportsfiskeri og fisketurisme. Det kan eksempelvis være en SU-berettiget guideuddannelse. • Der er skabt et Sportsfiskerakademi i form af en virtuel kom­ petence-, lærings- og uddannelsesplatform. Denne platform er den overordnede ramme for udvikling og markedsføring af en lang række uddannelsestilbud, hvor lyst- og sportsfiskeri, fisk, vand og natur indgår som centrale elementer. Sportsfiskerakademiet skal sikre en tydelig markedsføring af Danmarks Sportsfiskerforbunds uddannelsesmæssige kvaliteter over for foreninger, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede.


S. 26 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | XXXXXXXXXX


FOKUSOMRÅDER OG STRATEGISKE MÅL 2015-2020 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 27

7.4 Kommunikation Kommunikation binder vores organisation sammen og aktive­ rer vores medlemmer. Kommunikation er også limen mellem os og alle vores samarbejdspartnere samt interessenter, som giver os synlighed i det omkringliggende samfund. Forbundets kommunikation tager udgangspunkt i modtagerne og skal anvende de medier og kanaler, som modtagerne bruger. Det betyder, at vi vil fokusere vores budskaber og kommunikation. Danmarks Sportsfiskerforbund vil især arbejde på at være mere synlig i danskernes foretrukne medier og være med til

at sætte dagsordenen, hvor det passer med vores interesser og prioriterede indsatsområder. Strategiske mål 2020 – for Kommunikation: • Danmarks Sportsfiskerfunds eksterne kommunikation er øget markant. • Alle lyst- og sportsfiskere skal kende de fem vigtigste grunde til at være medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund. • Alle relevante politiske beslutningstagere, myndigheder og andre samarbejdspartnere samt brede dele af den danske befolkning skal vide, hvem Danmarks Sportsfiskerforbund er, og hvad Forbundet står for.


S. 28 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | XXXXXXXXXX


FOKUSOMRÅDER OG STRATEGISKE MÅL 2015-2020 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 29

7.5 Organisation og økonomi Vi skal være flere medlemmer, og vores nuværende og nye med­ lemmer skal i stigende grad opleve, at deres medlemskab giver mening. Derfor skal dialogen med medlemmer og foreninger forbedres, forstærkes og bredes ud på flere platforme. Denne dialog skal bruges til at skaffe viden, så vi kan udvikle Forbundet i henhold til medlemmernes interesser og samfundet udvikling. Forbundet vil arbejde for at tiltrække finansiering fra eksterne kilder. Målet er ad den vej at skabe økonomisk råderum for nye ini­ tiativer og projekter til gavn for medlemmerne og den danske natur.

Med til at skabe et moderne Sportsfiskerforbund hører til stadighed at tiltrække kompetente, medarbejdere og frivil­ lige ildsjæle. Strategiske mål 2020 – for Organisation og økonomi: Danmarks Sportsfiskerforbund er et markedsorienteret og forretningsstyret forbund med: • 25.000 medlemmer. • En fleksibel medlemsstruktur, der matcher såvel foreninger­ nes som den enkelte lyst- og sportsfiskers behov og ønsker i forhold til medlemskab.


S. 30 | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | IMPLEMENTERING OG OPFØLGNING

IMPLEMENTERING De strategiske mål er fastlagt for de kommende fem år. Der er fastsat mål for hvert af de overordnede fokusområder:

Natur og miljø, Kommunikation, Fiskeriforvaltning , Lyst- og sportsfiskeriet, og Organisation og økonomi.

2016 Natur og Miljø

▶ Der er etableret permanente Vandråd.

Kommunikation

▶  N y kommunikationsstrategi er indarbejdet i alle led af organisationen. Ny hjemmeside er i luften. Et nyt annonce- og partnerskabskoncept er udviklet. Der er udarbejdet en række fængende og dækkende budskaber – herunder de fem vigtigste grunde til at være medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Fiskeriforvaltning

▶  Forvaltningen af skarven foregår på et rimeligt niveau. Kontrollen med det ulovlige garn- og andet redskabsfiskeri er styrket. Sanktionerne for de grove tilfælde af ulovligt fiskeri er væsentligt skærpede.

Lyst- og sportsfiskeriet

▶  Der er udarbejdet et koncept for, hvordan lyst- og sportsfiskerforeninger kan samarbejde med folkeskoler og institutioner. En analyse af behovet for uddannelse blandt lyst- og sportsfiskere er sat i gang. Der er skabt et frivilligt korps af foreningskonsulenter. Arbejdet med at udvikle en bestyrelsesuddannelse er sat i gang.

Organisation og økonomi

▶  N y medlemsstruktur er vedtaget. Danmarks Sportsfiskerforbund modtager 500.000 kroner i fondsdonationer. Medlemstal: 20.500.

2017 Natur og Miljø Kommunikation

▶ Der er taget principbeslutning om, at al fiskeopdræt i både fersk- og saltvand skal foregå på land. ▶  Danmarks Sportsfiskerforbund er anerkendt for sit virke på de digitale medier.

Fiskeriforvaltning

▶  P rincipperne i Odense Fjord-modellen (Fyns-bekendtgørelsen) er gennemført i andre fjord­ områder og snævre farvande, hvor det er relevant.

Lyst- og sportsfiskeriet

▶  D er er indgået et samarbejde om en kompetencegivende videregående uddannelse med udgangspunkt i lyst- og sportsfiskeri og fisketurisme. Der er skabt netværk mellem danske lyst- og sportsfiskerforeninger. Fem foreninger har gennemført foreningsuddannelsen. »Det virtuelle sportsfiskerakademi« er i udvikling og testes.

Organisation og økonomi

▶  Danmarks Sportsfiskerforbund modtager 500.000 kroner i fondsdonationer. Medlemstal: 21.500.

2018 Natur og Miljø

▶ Den første marine naturpark er en realitet.

Kommunikation

▶  Hjemmesiden Sportsfiskeren.dk er Danmarks mest besøgte hjemmeside med fokus på lystog sportsfiskeri.

Fiskeriforvaltning

▶  Der er indført omsætningsforbud for de fem vigtigste sportsfiskearter: Gedde, aborre, sandart, laks og ørred.

Lyst- og sportsfiskeriet

▶  15 foreninger har gennemført foreningsuddannelsen. »Det virtuelle sportsfiskerakademi« er sat i gang.

Organisation og økonomi

▶  Danmarks Sportsfiskerforbund modtager 600.000 kroner i fondsdonationer. Medlemstal: 23.000.


IMPLEMENTERING OG OPFØLGNING | STRATEGI 2015-2020 – FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN | S. 31

2019 Natur og Miljø Kommunikation

▶ Samtlige dambrugsspærringer i danske vandløb er fjernet. ▶  Alle lyst- og sportsfiskere skal have kendskab til Danmarks Sportsfiskerforbund.

Fiskeriforvaltning

▶  Reglerne for fiskeri efter de danske brakvandsrovfisk gedde og aborre er lavet, så de sikrer en bæredygtig forvaltning af disse sårbare bestande.

Lyst- og sportsfiskeriet

▶  30 foreninger har gennemført foreningsuddannelsen. »Det virtuelle sportsfiskerakademi« er kendt og anerkendt blandt lyst- og sportsfiskerforeninger.

Organisation og økonomi

▶  Danmarks Sportsfiskerforbund modtager 650.000 kroner i fondsdonationer. Medlemstal: 24.000.

2020 Natur og Miljø Kommunikation

Fiskeriforvaltning

▶ Der er skabt fri faunapassage ved alle danske vandkraftværker. ▶  Alle lyst- og sportsfiskere skal kende de fem vigtigste grunde til at være medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund. ▶  Redskabsfiskeriet i danske søer er udfaset.

Lyst- og sportsfiskeriet

▶  5 0 foreninger har gennemført foreningsuddannelsen. Det virtuelle sportsfiskerakademi bliver kopieret af andre organisationer.

Organisation og økonomi

▶  Danmarks Sportsfiskerforbund modtager 750.000 kroner i fondsdonationer. Medlemstal: 25.000.

OPFØLGNING Danmarks Sportsfiskerforbunds Strategi 2015-2020 skal fungere som styringsredskab for Forbundets bestyrelse, ildsjæle og ansatte i deres daglige virke. Forbundsbestyrelsen vil i de kommende år frem til 2020 følge arbejdet nøje. For hvert år vil der blive udarbejdet en

handlingsplan for hvert af de fem fokusområder og på tværs af fokusområder. Arbejdet med strategi, handlingsplaner mv. vil blive evalueret, og evalueringen vil indgå i arbejdet med formulering af hand­ lingsplanerne for de efterfølgende år.


Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 5, Vingsted 7182 Bredsten Danmark

facebook.com/DanmarksSportsfiskerforbund

75 82 06 99 post@sportsfiskerforbundet.dk www.sportsfiskeren.dk

@rentvand

youtube.com/danmarkssportsfisker plus.google.com/+DanmarksSportsfiskerforbund

www.instagram.com/sportsfiskerforbundet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.