Fiskepleje for 42.000.000

Page 1

Foto: Søren Skarby

MILJØ OG POLITIK

Fiskeforskning. Fiskeplejen bidrager med forskning i karpefiskenes vandring i lavvandede søer, geddebestandenes udvikling i nye søer, vandringer hos brakvandsrovfiskene og i laksenes gydepladser og gydebestandene i de vestjyske laksevandløb.

FISKEPLEJE FOR 42.000.000 Der er færre penge til fiskepleje, men stadig så mange, at indbetalingerne gør en forskel. Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

smoltudsætningerne i disse vandløb af forskellige grunde ikke har bidraget positivt til lystfiskeriet.

Den nye handlingsplan for Fiskeplejen viser en foruroligende udvikling. Med en forventet nedgang på godt 1 mio kr ud af et samlet budget på 42,1 mio kr, vil der være færres penge til fiskeplejen i 2015. Nedgangen skyldes blandt andet den demografiske udvikling og manglende rekruttering blandt de unge. Der er al mulig grund til at tage denne udvikling meget alvorligt, og set i det lys kan Dan Jørgensens vision om at sætte lystfiskeri på skoleskemaet og hans tilsagn om at afsætte ressourcer til at gøre reklame for Fisketegnet, være med til at vende den kedelige tendens.

Vandpleje fokus Endnu vigtigere – i det mindste set over et længere perspektiv – er Fiskeplejens fokus på at bidrage til at genskabe god natur og dermed få større fiskebestande. Der er igen i 2015 afsat 10 mio. kr, som indgår i en stor pulje, der skal finansiere forbedringer i vandløbene. Det bør nævnes, at lystfiskerne er den eneste gruppe, der på denne måde økonomisk bidrager til at genoprette naturen. Ud over de 10 mio kr er der også afsat 0,5 mio til at finansiere foreningernes udlægning af stenmaterialer, ligesom både kursusaktiviteter og rådgivningen fra DTU Aqua har fokus på restaurering.

Fortsat højt niveau På trods af nedgangen er der dog stadig så mange økonomiske ressourcer i kassen, at stort set alle de planlagt aktiviteter kan fortsætte som planlagt. Og det er vigtigt, for uden en national Fiskepleje med et stort økonomisk råderum og højt aktivitetsniveau, ville det hurtigt kunne mærkes på lystfiskeriet. Udsætninger fastholdes En vigtig post er bestandsophjælpningen. Her er der afsat 11,6 mio kr. Det er en nedgang på 3 %, men nedgangen er et udtryk for, at de vilde bestande er i fremgang, idet alle udsætninger af yngel, ½-årsfisk og 1-årsfisk opfyldes. Det samme med smoltudsætningerne, der dog i visse vestjyske vandløb er skåret væk. Det skyldes, at 10

Sportsfiskeren | 2 | 2015

Spændende forskning Forskningen i regi af fiskeplejen er målrettet mod at forbedre fiskeriet. Der er mange rigtig spændende projekter i gang. Et af dem handler om at vurdere effekten af smoltudsætningerne i Isefjorden – læs mere på side 14. Der forskes også i karpefiskenes vandring i lavvandede søer, geddebestandenes udvikling i nye søer, vandringer hos brakvandsrovfiskene og i laksenes gydepladser og gydebestandene i de vestjyske laksevandløb. Alle projekterne kan findes på www.sportsfiskeren.dk/fiskepleje2015 Det er spændende læsning, og selv om undersøgelserne ikke er afrapporterede, er der under alle omstændigheder god viden at hente om fiskenes biologi.

National fangstjournal Et nyt projekt fortjener lidt ekstra omtale. De f leste har sikkert en forståelse af, at viden om lystfiskerfangsterne er ekstremt vigtige. For den enkelte lystfisker bidrager registrering af fangsterne til at gøre fiskeriet mere målrettet. Men for alle danske lystfiskere vil brug af én fangstdatabase kunne blive et vigtigt værktøj i forhold til at kunne forvalte bestandene og vurdere effekten af eksempelvis isvintre, skarvprædation og giftige alger for blot at nævne tre faktorer, vi anser for at have haft store, negative konsekvenser for en lang række fiskeformer. Viden om fangster vil også være vigtige i forhold til kunne vurderer eksempelvis udviklingen i geddebestanden i de områder, hvor de netop er blevet fredet. Fisketegnsprojektet »Den Nationale Fangstjournal«, som for alvor går i luften i 2015, vil kunne gøre os meget klogere, især hvis mange fiskere fremover vil bruge den. Fangstjournalen er et godt eksempel på, at fiskeplejen er både dynamisk og innovativ. Og det er der behov for, hvis den ikke lige så stille skal lide ressource-døden. ▪

VIL DU VIDE MERE På www.sportsfiskeren.dk/fiskepleje2015 kan du se alle handlingsplanerne og de allerede planlgte aktivitet for Fiskeplejen i 2015.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.